89 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar
"Anordning om ikrafttræden på Færøerne af udlændingeloven"
Skjal 7
 |
||||
|
DEN EUROPÆISKE UNION |
Bruxelles, den 30. september 1999 | |||
| 11487/99 LIMITE |
||||
| SCH-EVAL 10 COMIX 292 |
||||
| fra: | den danske delegation | |
| til: | Gruppen vedrørende Schengen-evaluering | |
| Vedr.: | Notat om gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen i forhold til Færøerne. | |
Dette notat er udarbejdet til brug for drøftelser med EU-landene vedrørende gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen.
Hensigten med notatet er at skabe et udgangspunkt for ovennævnte drøftelser.
Notatet indeholder en gennemgang af de bestemmelser i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, der vedrører Færøerne, det vil sige tiltrædelsesaftalens artikel 5 og den fælles erklæring i slutakten til tiltrædelsesaftalen.
Notatet indeholder endvidere en gennemgang af hjemmestyreordningen for Færøerne.
Herudover indeholder notatet en redegørelse for den faktiske persontrafik til og fra Færøerne og for den nuværende grænsekontrol ved de nordiske ydergrænser på Færøerne.
Endelig indeholder notatet en gennemgang af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, herunder i forbindelse med ophævelsen af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser og gennemførelsen af effektiv kontrol ved de ydre Schengen-grænser og anvendelsen af Schengen-informationssystemet.
I et bilag til notatet findes en oversigt over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som forekommer relevante for Færøerne med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale.
1. Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen.
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, at bestemmelserne i aftalen ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.
I aftalens artikel 5, stk. 2, er det bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer, der rejser mellem på den ene side Grønland og Færøerne og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og Samarbejdsaftalen med Norge og Island.
Artikel 5, stk. 2, har følgende ordlyd:
"I betragtning af at Færøerne og Grønland deltager i den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne af den nordiske pasunion, udføres der ikke kontrol af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne eller Grønland og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Konventionen af 1990 og samarbejdsaftalen med Island og Norge."
Disse bestemmelser er indsat, fordi Grønland og Færøerne på den ene side ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, men på den anden side er omfattet af den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne af Den nordiske Pasunion. Efter denne ordning kan nordiske statsborgere frit rejse mellem de nordiske lande over godkendte grænseovergangssteder uden at medbringe pas og uden at gennemgå paskontrol. Andre statsborgere end nordiske kan ligeledes rejse mellem de nordiske lande over godkendte grænseovergangssteder uden at skulle gennemgå paskontrol, men sådanne statsborgere skal medbringe pas eller anden godkendt rejselegitimation.
Det fremgår af den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, at bestemmelserne i aftalen bringes i anvendelse, når forudsætningerne herfor er opfyldt i forhold til de andre Schengen-lande, når kontrollen ved de ydre grænser er effektiv, samt når Eksekutivkomitéen har konstateret, at reglerne for udøvelse af en effektiv kontrol og overvågning af de ydre grænser på Færøerne og i Grønland samt nødvendige kompenserende foranstaltninger, herunder benyttelse af Schengen-informationssystemet, finder anvendelse.
Der er mellem Schengen-landene og de nordiske lande enighed om, at de fem nordiske lande bør indtræde samtidig i det praktiske Schengen-samarbejde, samt at denne indtræden bør finde sted i løbet af år 2000. Dette betyder, at de nødvendige kompenserende foranstaltninger, der efter slutakten skal gennemføres på Færøerne og i Grønland, skal være gennemført inden dette tidspunkt.
2. Hjemmestyreordningen for Færøerne.
Det danske rigsfællesskab omfatter Færøerne, som således er en del af det danske kongerige.
Færøerne består af 18 øer, hvoraf 17 er beboet. Det samlede areal udgør 1.399 kvadratkilometer. Befolkningen var pr. 31. december 1997 på 44.290 personer. (Som bilag vedlægges et kort over Færøerne).
Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre, der trådte i kraft den 1. april 1948. I henhold til loven er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige.
Med hjemmestyreloven har det danske Folketing i et vist omfang delegeret lovgivningskompetence og administrative beføjelser til hjemmestyremyndighederne, der består af en folkevalgt repræsentation, Lagtinget, og en forvaltning, der ledes af Landsstyret.
Hjemmestyreloven opererer med en sondring mellem sagsområder, der er (potentielle) færøske særanliggender undergivet hjemmestyremyndighedernes kompetence, og sagsområder, der er fællesanliggender og som udgangspunkt undergivet rigsmyndighedernes kompetence. På lovens liste A er opført de sagsområder, der principielt betragtes som færøske særanliggender, således at disse overgår til hjemmestyret efter hjemmestyrets beslutning herom, eller når dette ønskes af rigsmyndighederne. På lovens liste B er opført de sagsområder, der efter nærmere forhandling vil kunne henføres til færøske særanliggender.
Det bemærkes, at blandt andet politi og retsvæsen er rigsanliggender. Politiet på Færøerne er således en del af det danske politi, og Færøerne er en af de i alt 56 danske politikredse. Politiområdet er dog opført blandt sagsområderne på lovens liste B.
Ud over muligheden for at overtage et sagsområde som et særanliggende har hjemmestyret mulighed for efter aftale for så vidt angår færøske forhold at overtage den regelfastsættende myndighed for og administration af områder, der hører under rigsmyndighederne.
Ifølge loven skal den lovgivning, der gives af rigsmyndighederne, og som indeholder bestemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges for hjemmestyret til udtalelse inden fremsættelse for Folketinget. Øvrig lovgivning forelægges for hjemmestyret til udtalelse inden ikrafttræden på Færøerne. En tilsvarende forelæggelsespligt gælder for traktater og andre internationale overenskomster. Det færøske hjemmestyre blev hørt forud for det danske Folketings vedtagelse af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
3. Persontrafikken.
Persontrafikken til og fra Færøerne foregår alene med skib og fly. Der findes i dag to godkendte grænseovergangssteder på Færøerne: Tórshavn Havn på Strømø og Vagar Lufthavn på Vågø.
Turisme og råstofudvinding udgør vigtige erhvervsmæssige potentialer for Færøerne, såvel i henseende til indtjening som til beskæftigelse. Færøernes Hjemmestyre lægger derfor vægt på at støtte op- og udbygningen af disse erhverv.
3.1. Skibstrafik, herunder krydstogtsskibe.
Der findes i dag følgende faste passagerforbindelser mellem Færøerne og Schengen-landene:
Færøerne - Hanstholm, Danmark
Færøerne - Bergen, Norge
Færøerne - Seydisfjørdur, Island
For alle ruternes vedkommende er der tale om en ugentlig ankomst og en ugentlig afgang. Om vinteren opretholdes alene forbindelsen til Hanstholm i Danmark. Anløbsstedet for samtlige ruter er Tórshavn.
Herudover er der i sommerperioden en ugentlig afgang hver vej på passagerruten Lerwick, Storbritannien - Tórshavn, Færøerne - Seydisfjørdur, Island.
Hele året er der en ugentlig ankomst og en ugentlig afgang af fragtskibe, der kan medtage op til 12 passagerer, på følgende rute:
Scrabster, Storbritannien - Hirtshals, Danmark - Fredericia, Danmark - København, Danmark - Færøerne - Hirtshals, Danmark.
På Færøerne anløbes Tórshavn, men under hensyntagen til fragtmængden er Runavik eller Tvøroyri lejlighedsvis første havn.
Det samlede passagerantal de sidste tre år fra/til de nævnte lande er ifølge Færøernes statistik:
| År | 1995 |
1996 |
1997 |
|||
| Indrejst | Udrejst | Indrejst | Udrejst | Indrejst | Udrejst | |
| Danmark | 5.638 |
5.279 |
5.843 |
5.247 |
7.021 |
6.216 |
| Norge | 2.985 |
3.096 |
3.963 |
4.311 |
4.056 |
4.458 |
| Island | 1.077 |
1.197 |
1.398 |
1.382 |
1.408 |
3.913 |
| Storbritannien | 5.557 |
5.557 |
5.570 |
5.570 |
1.842 |
1.808 |
| Uspeci- ficeret | 1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
| I alt | 16.257 |
16.129 |
17.774 |
17.510 |
15.327 |
15.048 |
I sommerperioden er der nogen trafik med krydstogtsskibe til Færøerne. I perioden fra den 9. juni til den 9. september 1998 var der anløb af 25 krydstogtsskibe med i alt 12.571 passagerer til Færøerne. Et af disse skibe anløb Klaksvig, medens resten anløb Tórshavn. Færøernes Hjemmestyre ønsker at udbygge denne trafik med flere krydstogtsskibe til Klaksvig og Runavig.
Havnene på Færøerne anløbes i stigende grad af fiskefartøjer, herunder fiskefartøjer fra ikke-Schengen-lande.
I 1997 anløb 5 japanske fiskefartøjer og ca. 250 russiske fiskefartøjer færøske havne med henblik på omlastning af deres fangst til andre skibe. Det forekommer, at russiske fiskefartøjer gennemfører besætningsskift i færøsk havn. I disse tilfælde ankommer den ny besætning med skib direkte fra Rusland. Skibet transporterer herefter den afmønstrende besætning tilbage til Rusland.
Herudover lander et ukendt antal udenlandske fiskefartøjer deres fangst på Færøerne. Skibene er hovedsageligt fra EU-landene, og ca. 85 procent af dem anløber Fuglefjord Havn. Endelig anløber ca. 10 estiske fiskefartøjer årligt Midvåg Havn med henblik på at blive repareret.
Færøerne modtager ca. 25 anløb af udenlandske lystbåde om året. De fleste af disse er fra EU-lande, men enkelte er fra Canada og Polen.
3.2. Flytrafik.
Der findes i dag følgende faste flyforbindelser mellem Færøerne og Schengen-landene:
Færøerne - Københavns Lufthavn, Danmark
Færøerne - Billund Lufthavn, Danmark
Færøerne - Århus Lufthavn, Danmark
Færøerne - Reykjavik Lufthavn, Island
For så vidt angår flyvningerne til Danmark er der tale om flere daglige ankomster og afgange, specielt i sommerhalvåret og omkring jul/nytår. For så vidt angår flyvningen til Island er der tale om to ugentlige ankomster og afgange i sommerhalvåret og en ugentlig ankomst og afgang i vinter-halvåret.
Der er i dag kun en fast flyforbindelse til et ikke-Schengen-land: Færøerne - Storbritannien (Aberdeen/Glasgow). Der er tale om to ugentlige ankomster og afgange til Storbritannien i perioden fra april til oktober. Det samlede passagerantal på denne rute i tidsrummet fra den 21. juni til den 17. oktober 1998 var 2.018 passagerer.
Sammenlagt har Vagar Lufthavn ca. 42 ugentlige ankomster og ca. 42 ugentlige afgange i sommerhalvåret og ca. 18 ugentlige ankomster og ca. 18 ugentlige afgange i vinterhalvåret.
Sammenlagt havde de færøske hoteller 64.600 overnatninger i 1997, heraf var de 45.109 EU-statsborgere (inkl. 25.961 danskere) og 2.272 ikke-EU-statsborgere.
Det samlede passagerantal de sidste tre år fra/til nævnte lande ifølge Færøernes statistik:
| År | 1995 |
1996 |
1997 |
|||
| Indrejst | Udrejst | Indrejst | Udrejst | Indrejst | Udrejst | |
| Danmark | 42.066 |
44.425 |
47.102 |
48.718 |
51.539 |
51.793 |
| Norge | 2.107 |
22 |
1.646 |
228 |
586 |
506 |
| Island | 3.194 |
2.949 |
3.795 |
3.530 |
3.796 |
3.913 |
| Storbritannien | 824 |
945 |
794 |
665 |
1.202 |
1.230 |
| Uspeci- ficeret | 342 |
342 |
721 |
979 |
291 |
360 |
| I alt | 48.533 |
48.683 |
54.058 |
54.120 |
57.414 |
57.802 |
Det forekommer, at udenlandske fiskefartøjer gennemfører besætningsskift ved chartret fly. Den afmønstrende besætning flyver fra Færøerne med det fly, der transporterer den påmønstrende besætning til Færøerne. I 1998 gennemførte fire russiske fiskefortøjer sådanne besætningsskift. Ved hvert skift blev 40 besætningsmedlemmer fløjet til Kirkenæs, Norge, hvorfra de blev transporteret med bus til Rusland.
4. Den nuværende grænsekontrol ved de nordiske ydergrænser på Færøerne.
Grænsekontrollen udføres som i Danmark over for rejsende, der ankommer direkte fra et ikke-nordisk land, eller som ankommer med fly fra en nordisk lufthavn, hvor de pågældende alene har været i transit og derfor ikke er indrejsekontrolleret i det nordiske område.
Grundlaget for indrejsekontrollen på Færøerne findes i lov om udlændinges adgang til landet m.v. Den oprindelige lov er fra 1952 og er af det danske Folketing ændret flere gange. Lovgrundlaget for indrejsekontrollen er i overensstemmelse med det lovgrundlag, der gælder i Danmark.
Grænsekontrollen på Færøerne udføres på indrejsestedet af politiet efter samme retningslinier, som gælder i Københavns Lufthavn i Kastrup og Københavns Havn, dog skal samtlige ikke-nordiske statsborgere udfylde indrejsekort. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet på Færøerne, som allerede nævnt, er en del af det danske politi, og Færøerne er i politimæssig henseende en dansk politikreds.
Der foretages ikke i dag udrejsekontrol på Færøerne, lige så lidt som dette er tilfældet i det øvrige Danmark.
4.1. Skibstrafik, herunder krydstogtsskibe.
Politiet foretager ikke egentlig indrejsekontrol i forhold til udenlandske fragt- og fiskefartøjer.
Politiet foretager imidlertid kontrol af visumpligtige besætningsmedlemmer, der af- eller påmønstrer fiske-, fragt- eller krydstogtsskibe.
Politiet foretager ikke indrejsekontrol af de passagerer på ruten Lerwick, Storbritannien - Tórshavn, Færøerne - Seydisfjørdur, Island, der ikke går i land på Færøerne.
Politiet gennemfører ikke egentlig indrejsekontrol af passagererne på krydstogtsskibene, men krydstogtsskibene sender på forhånd en oversigt over planlagte anløb, anløbstidspunkter samt passager- og besætningslister til politiet.
5. Gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen.
De områder i Schengen-konventionen, som har betydning for Færøerne, omfatter efter Danmarks opfattelse navnlig:
- Ophævelse af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser
- Gennemførelse af effektiv kontrol ved de ydre Schengen-grænser
- Anvendelse af Schengen-informationssystemet.
Som bilag vedlægges en foreløbig oversigt over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som forekommer relevante for Færøerne.
6. Ophævelse af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser og gennemførelse af effektiv kontrol ved de ydre Schengen-grænser.
6.1. Lovgrundlaget.
Bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 2 om ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser er i Danmark gennemført ved en ændring af udlændingeloven, således at ind- og udrejsekontrol ved de indre grænser ikke finder sted efter Danmarks deltagelse i det praktiske Schengen-samarbejde (§ 38 i lov nr. 410 af 10. juni 1997). Der kan dog undtagelsesvis indføres og foretages kontrol i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.
Bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 6 om effektiv kontrol ved de ydre grænser er ligeledes gennemført ved en ændring af udlændingeloven, hvoraf det direkte fremgår, at ind- og udrejsekontrol ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, skal finde sted i medfør af Schengen-konventionens artikel 6 (§ 38, stk. 1, i lov nr. 410 af 10. juni 1997).
Den danske indenrigsminister fastsætter som hidtil reglerne om ved hvilke grænseovergangssteder, havne og lufthavne, ind- og udrejse kan finde sted. Den praktiske gennemførelse af konventionens regler om fri personbevægelighed over de indre grænser og om effektiv kontrol ved de ydre grænser vil ske ved administrativ regulering fra Indenrigsministeriet og Rigspolitichefen.
Schengen-konventionens bestemmelser om generelle indrejsebetingelser, der skal være opfyldt for, at udlændinge (dvs. statsborgere fra ikke-EU-lande bortset fra Norge og Island) kan passere en ydre Schengen-grænse, samt de øvrige bestemmelser i relation til udlændinge er ligeledes gennemført ved den nævnte ændring af udlændingeloven.
Ændringer i udlændingeloven vedrørende de generelle indrejsebetingelser er indeholdt i udlændingelovens § 28 om afvisning af udlændinge blandt andet ved indrejsen.
Med henblik på at sætte lovændringerne i kraft for Færøerne vil der blive udarbejdet en kongelig anordning om udlændingelovens regler og en kongelig anordning om Schengen-reglerne. Anordningerne skal sikre, at tiltrædelsesaftalens artikel 5, stk. 2, om ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser, om gennemførelse af en effektiv kontrol ved de ydre grænser og om anvendelse af Schengen-informationssystemet, gennemføres på Færøerne. De relevante Schengen-regler vil blive sat i kraft for Færøerne senest samtidig med, at Danmark indtræder i det praktiske Schengen-samarbejde.
6.2. Praktisk gennemførelse.
Gennemførelse af bestemmelserne i Schengen-konventionen betyder, at politiet på Færøerne fremover skal foretage personkontrol af rejsende til og fra lande, der ikke deltager i Schengen-samarbejdet.
Kontrollen skal imidlertid tilrettelægges på en sådan måde, at den tager hensyn til de færøske ønsker om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren. Gennemførelsen af kontrollen må således hverken hindre den eksisterende persontrafik med tilknytning til disse områder eller hindre en yderligere udvikling heraf.
6.2.1. Skibstrafik, herunder krydstogtsskibe.
Det skal sikres, at skibstrafikken kontrolleres i overensstemmelse med de gældende Schengen-regler.
Det indebærer blandt andet, at der skal foretages den fornødne kontrol i forbindelse med af- og påmønstring af besætningsmedlemmer på fiske-, fragt- og krydstogtsskibe.
Det betyder endvidere, at politiet i overensstemmelse med relevante Schengen-regler skal sikres mulighed for at gennemføre den fornødne kontrol i forhold til krydstogtsskibe, der ankommer til Færøerne fra eller afrejser med destination til ikke-Schengen-lande.
6.2.2. Flytrafik.
Det skal sikres, at ind- og udrejsekontrol i lufthavnen tilrettelægges således, at betingelserne i Schengen-konventionen overholdes, herunder at der sikres en adgang til Schengen-informationssystemet. Henset til passagermængden vil ind- og udrejsekontrol kunne gennemføres ved gatekontrol. Der skal således sikres adgang til Schengen-informationssystemet i forbindelse med denne gatekontrol.
7. Anvendelse af Schengen-informationssystemet.
7.1. Lovgrundlag.
Bestemmelserne i Schengen-konventionens afsnit IV (Schengen-informationssystemet) er i Danmark gennemført ved § 2, stk. 1, i den danske tiltrædelseslov (lov nr. 418 af 10. juni 1997). Efter § 2, stk. 2, er den centrale myndighed efter konventionens artikel 108, stk. 1, Rigspolitichefen, og efter § 2, stk. 3, er Registertilsynet tilsynsmyndighed efter konventionens artikel 114 og 128.
Efter § 5 gælder loven ikke umiddelbart for Færøerne, men kan for så vidt angår § 2 ved kongelig anordning sættes i kraft også for denne landsdel.
7.2. Registerlovgivningen på Færøerne.
Den danske regering har fremsat forslag til en lov om behandling af personoplysninger i Danmark. Loven har bl.a. til formål at gennemføre EF-direktiv nr. 95/96 af 24. oktober 1995 om behandling af personoplysninger.
Lovens bestemmelser vil også fremover sikre et beskyttelsesniveau, der bl.a. lever op til principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske ved elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder også med hensyn til de sagsområder, der falder uden for direktivets anvendelsesområde, herunder politiets og anklagemyndighedens behandling af sager på det strafferetlige område.
Den danske regering agter snarest efter lovens vedtagelse at tage initiativ til, at den nye lov også sættes i kraft for de danske rigsmyndigheder på Færøerne, herunder politimyndighederne i denne del af det danske rige.
7.3. Praktisk gennemførelse.
Forberedelsen af det danske politis tilslutning til Schengen-informationssystemet er igangsat og varetages af en projektenhed under Rigspolitichefen.
Det er hensigten, at samtlige politikredse i Danmark, herunder Færøerne, vil få adgang til Schengen-informationssystemet.
For at kunne opfylde Schengen-konventionens krav til udøvelse af en effektiv kontrol og overvågning af de ydre grænser på Færøerne er det en forudsætning, at alle grænsekontrolstederne ved de ydre grænser skal have adgang til Schengen-informationssystemet.
Der skal således etableres direkte adgang til Schengen-informationssystemet i Vagar Lufthavn..
Der skal ligeledes etableres en direkte adgang til Schengen-informationssystemet i Tórshavn. For så vidt angår de øvrige havne, hvor der vil skulle foretages ydre grænsekontrol, vil det bero på en konkret vurdering, om mængden af passagerer, der skal ind- og udrejsekontrolleres, nødvendiggør, at der er en direkte adgang til Schengen-informationssystemet. Er der således tale om ganske få personer, der på ugentlig basis skal kontrolleres, vil opslaget i Schengen-informationssystemet kunne ske ved telefonforbindelse til et af de steder, hvortil der er etableret direkte adgang til systemet.
Bilag til redegørelse for gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen.
Oversigt over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Grønland og Færøerne med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale. Eventuelle afgørelser om gennemførelsen af de nedenfor nævnte bestemmelser er ligeledes relevante for Grønland og Færøerne.
Afsnit I
Definitioner
Artikel 1
Afsnit II - Ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og persontrafik
Kapitel 1 - Passage af de indre grænser
Artikel 2
Kapitel 2 - Passage af de ydre grænser
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Kapitel 3 - Visum
Ingen artikler
Kapitel 4 - Betingelser for udlændinges indrejse og ophold
[Artikel 22]
Artikel 23
Kapitel 5 - Opholdstilladelser og indberetning med henblik på nægtelse af adgang
Artikel 25
Kapitel 6 - Ledsageforanstaltninger
Artikel 26
Artikel 27
Kapitel 7 - Ansvar for behandling af asylansøgninger
Ingen artikler
Afsnit III - Politi og sikkerhed
Kapitel 1 - Politisamarbejde
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 42
Artikel 43
[Artikel 44]
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Kapitel 2 - 5
Bestemmelserne ses ikke umiddelbart at vedrøre regler for udøvelse af effektiv kontrol og overvågning af de ydre grænser på Færøerne og Grønland eller nødvendig kompenserende foranstaltninger.
Det kan imidlertid oplyses, at der for tiden pågår overvejelser vedrørende de for Grønland og Færøerne gældende regler for udlevering, gensidig retshjælp og overførelse af fuldbyrdelseskompetence i straffesager.
Kapitel 6 - Narkotika
Artikel 70
Artikel 72
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Kapitel 7 - Skydevåben og ammunition
Ingen artikler
Afsnit IV - Schengen-informationssystemet
Kapitel 1 - Oprettelse af Schengen-informationssystemet
Artikel 93
Artikel 94
Artikel 95
Artikel 96
Artikel 87
Artikel 98
Artikel 99
Artikel 100
Artikel 101
Kapitel 3 - Beskyttelse og sikring af personoplysninger i Schengen-informationssystemet
Artikel 102
Artikel 103
Artikel 104
Artikel 105
Artikel 106
Artikel 107
Artikel 108
Artikel 109
Artikel 110
Artikel 111
Artikel 112
Artikel 113
Artikel 114
Artikel 115
Artikel 116
Artikel 117
Artikel 118
Kapitel 4 - Fordeling af omkostningerne i forbindelse med Schengen-informationssystemet
Artikel 119
Afsnit V - Transport og varebevægelser
Ingen artikler
Afsnit VI - Beskyttelse af personoplysninger
Artikel 126
Artikel 127
Artikel 128
Artikel 129
Artikel 130
Afsnit VII - Eksekutivkomitéen
Artikel 131
Artikel 132
Artikel 133
Afsnit VIII - Afsluttende bestemmelser
Artikel 134
Artikel 135
Artikel 136
Artikel 137
Artikel 138
Artikel 139
Artikel 140
Artikel 141
Artikel 142