Politisk upplżsing

 

52  Uppskot til  lųgtingslóg um fķggjarligan stušul til politiskt virksemi og politiska upplżsing

A. Upprunauppskot
B. 1. višgerš
C. Oršaskifti viš 1. višgerš (riggar ikki)
D. Įlit
E. 2. višgerš
F. Oršaskifti viš 2. višgerš
G. 3. višgerš (Einki oršaskifti)

Įr 2003, 14. januar, legši Hųgni Hoydal, landsstżrismašur, vegna landsstżriš fram soljóšandi  

Uppskot

til

lųgtingslóg um fķggjarligan stušul til politiskt virksemi og politiska upplżsing 

§ 1. Endamįliš viš hesi lóg er at styrkja politiska arbeišiš og politiska upplżsing viš at veita fķggjarligan stušul, sum kann verša nżttur til at reka politiskar flokkar og til politiska virksemi teirra.

§ 2. Teir flokkar, sum hava umboš į Lųgtingi, fįa stušul.
Stk. 2. Lųgtingsmašur, sum er valdur uttanflokka, fęr eisini stušul.

§ 3. Stušulin, iš veršur įsettur į fķggjarlógini į hvųrjum įri, veršur veittur soleišis, at

a) 30 prosent verša bżtt javnt millum flokkarnar,
b) 70 prosent verša bżtt millum flokkar og uttanflokkatingmenn eftir atkvųšutali į seinasta lųgtingsvali.

Stk. 2. Uttanflokkatingmašur fęr stušul eftir stk. 1, litra b. Tį verša allar atkvųšur, sum hann, listin og onnur valevni į listanum fingu, taldar viš ķ uppgeršini.

§ 4. Lųgtingsmašur, sum fer śr ella veršur koyrdur śr tingbólki ķ valskeišinum, fęr part av stušlinum hjį flokkinum eftir § 3, stk. 1, litra b.
Stk. 2. Stušul smb. stk. 1 veršur bżttur frį ķ sama lutfalli, sum persónliga atkvųšutal hansara er ķ mun til allar persónligar atkvųšur, sum valevni floksins ella listans hava fingiš. Stušulin, sum flokkurin fęr, minkar samsvarandi.

§ 5. Landsnevndin hjį flokki, ella uttanflokkatingmašur, fęr stušulin, smb. tó § 4.
Stk. 2. Stušul smb. hesi lóg veršur veittur eftir umsókn, iš skal vera landsstżrismanni-num ķ hendi ķ seinasta lagi 3 mįnašir eftir lųgtingsval. Stušul veršur sķšani veittur uttan umsókn, til lųgtingsval aftur er, smb. tó § 4.
Stk. 3. Stušul veršur veittur frį 1. ķ mįnašinum eftir, at lųgtingsval hevur veriš, og til endan į tķ mįnaši, tį lųgtingsval er.
Stk. 4. Stušul veršur broyttur eftir § 4 frį 1. ķ mįnašinum eftir, at landsstżrismašurin hevur fingiš umsókn um hetta.

§ 6. Stušulin veršur rindašur ķ eins stórum mįnašargjųldum, smb. tó § 5.

§ 7. Tann, sum fęr stušul sambęrt hesi lóg, skal ķ seinasta lagi 1. aprķl į hvųrjum įri senda landsstżrismanninum frįbošan um, at stušulin ķ įlmanakkaįrinum fyri er nżttur til tey endamįl, sum eru nevnd ķ § 1.
Stk. 2. Tann, sum fęr stušul, skal ķ seinasta lagi 1. aprķl į hvųrjum įri senda landsstżrismanninum roknskap fyri undanfarna roknskaparįr, sum fevnir um alt virksemiš hjį flokkinum. Skrįsettur grannskošari skal hava grannskošaš roknskapin, sum skal hava grannskošara-įtekning um, hvųrt roknskapurin er ķ samsvari viš góšan roknskaparsiš.
Stk. 3. Stušul, iš er fingin av órųttum, ella sum ikki veršur nżttur til endamįliš sambęrt § 1, veršur afturgoldin.

§ 8. Landsstżrismašurin kann ķ kunngerš įseta nęrri reglur višvķkjandi fķggjarvišur-skiftum flokkanna, eftirliti viš teimum, roknskapi og grannskošan.

§ 9. Henda lóg kemur ķ gildi dagin eftir, at hon er kunngjųrd, og hevur virknaš frį 1. januar 2003. Samstundis fer lųgtingslóg nr. 92 frį 4. juni 1996 śr gildi.

Kap. 1. Almennar višmerkingar
Reglurnar um stušul til politiskt virksemi og politiska upplżsing eru įsettar ķ lųgtingslóg nr. 92 frį 4. juni 1996.

Eftirlitsreglurnar ķ lógini um stušul til politiskt virksemi og upplżsing eru sera veikar, og

Landsgrannskošanin hevur ķ skrivi 18. juli ķ 2002 eisini gjųrt višmerkingar um hetta. Tķ veršur skotiš upp at herša eftirlitsreglurnar viš at seta krav um, at flokkarnir lata grannskošašan roknskap inn.

Ķ mars 2000 samtykti formansskapur Lųgtingsins eina reglugerš fyri floksskrivarar hjį tingmanningini, har reglan er, at hvųr tingbólkur fęr eina grundupphędd og sķšani eina upphędd eftir tingmannatali.

Skotiš veršur upp at broyta lógina um stušul til politiskt virksemi og politiska upplżsing soleišis:

Nżskipanin viš hesum uppskoti er ķ hųvušsheitum lżst ķ punktunum beint omanfyri.

Annars hevur mįliš veriš at fįa eina greišari uppsetta lóg og at bųta eitt sindur um oršalagiš og mįlburšin ķ mun til galdandi lóg.

Kap. 2. Avleišingarnar av uppskotinum

2.1. Fķggjarligar avleišingar
Uppskotiš hevur ikki fķggjarligar avleišingar fyri land ella kommunur.

2.2. Umsitingarligar avleišingar
Uppskotiš hevur ongar umsitingarligar avleišingar fyri kommunurnar.

Umsitingarligu avleišingarnar fyri landiš eru, at viš įsetingunum ķ § 7, stk. 2 ķ uppskotinum veršur fręgari mųguleiki fyri at hava eftirlit viš, at studningurin veršur nżttur sambęrt endamįlinum.

Hetta fer at gera umsitingina meira forsvarliga, uttan tó at krevja nevnivert av meira umsiting viš sęr.

2.3. Avleišingar fyri vinnuna
Uppskotiš hevur ikki fķggjarligar ella fyrisitingarligar avleišingar fyri vinnuna.

2.4. Avleišingar fyri umhvųrviš
Uppskotiš hevur ikki avleišingar fyri umhvųrviš.

2.5. Avleišingar fyri serstųk ųki ķ landinum
Uppskotiš hevur ikki avleišingar fyri serstųk ųki ķ landinum.

2.6. Sosialar avleišingar fyri įvķsar samfelagsbólkar ella felagsskapir
Uppskotiš hevur ikki sosialar avleišingar fyri įvķsar samfelagsbólkar; men gevur smęrru flokkunum lutfalsliga meira, mešan tinglimir, sum fara śr tingbólki ķ valskeišinum, fįa minni part av stušlinum, sum tingbólkurin fęr, viš sęr, og taš fer ikki longur at bera til at bżta frį til tingmann, sum framhaldandi er limur ķ tingbólkinum.

Fyri flokkar og einstaklingar, sum verša valdir į ting, eru treytirnar fyri at fįa stušul til politiska upplżsing annars nakaš herdar. Herdu treytirnar fara at bera viš sęr, at teir flokkar, sum ikki frammanundan hava skrįsettan grannskošara, fara at fįa śtreišslur av hesum.

Uppskotiš hevur ikki avleišingar fyri ašrar felagsskapir enn teir, sum fįa valt umboš į ting.

2.7. Millumtjóša sįttmįlar
Ongir millumtjóša sįttmįlar eru viškomandi ķ sambandi viš uppskotiš.

2.8. Skyldur, įlagdar fólki
Uppskotiš įleggur ikki fólki skyldur, uttan at tey eyšvitaš skulu lśka treytirnar ķ lógini, um tey skulu fįa stušul. Ongar nevniverdar umsitingarligar avleišingar eru av hesum.

2.9. Heimildir til annan landsstżrismann/kommunur
Uppskotiš leggur ikki heimildir til annan landsstżrismann, ella til kommunur.

2.10. Atgongd til privata ogn
Uppskotiš gevur ikki almennum myndugleika atgongd til privata ogn.

2.11 Talva, avleišingar

  Fyri landiš/ landsmyndugleikar Fyri kommunalar myndugleikar Fyri plįss/ųki ķ landinum Fyri įvķsar samfelagsbólkar/ felagsskapir Fyri vinnuna
Fķggjarligar/ bśskaparligar avleišingar

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Umsitingarligar avleišingar

Ja

Nei

Nei

Ja

Nei

Umhvųrvisligar avleišingar

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Avleišingar ķ mun til altjóša avtalur og reglur

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Sosialar avleišingar

Nei

Nei

Nei

Ja

Nei

Kap. 3. Serligar višmerkingar 

Til. § 1.
Gamla endamįlsoršingin var " Endamįliš viš hesi lóg er at styrkja politiska arbeišiš og politiska upplżsing viš at veita stušul śr landskassanum, sum kann brśkast til:

a) rakstur av einum politiskum flokki, herundir śtvegan av fastari ogn til politiskt virksemi,
b) skeiš- og fundarvirksemi um politisk/samfelagslig mįl,
c) śtgįvu av blųšum, tķšarritum, bókum, bondum og flųgum viš politiskum/samfelagsligum innihaldi, ella
d) kanning av višurskiftum, sum hava viš fųroyska samfelagiš at gera"

Broytingarnar ķ mun til galdandi lóg eru ikki ętlašar at rśmka um endamįliš sum slķkt; men einans at taka sjįlva uppremsingina av, hvat er at meta sum politiskt virksemi, burtur, tķ at hvat, iš er at meta sum politiskt virksemi, er ógvuliga tķšarbundiš.

Landsgrannskošanin męlir til, at ķtųkiligar įsetingar fyri, hvųrji śrslit/eyškenni kunnu nżtast sum mįt fyri, um endamįliš er rokkiš, skulu vera ķ višmerkingunum til endamįlsoršingarnar, tį um studningslóggįvu ręšur. Mett veršur ikki, at taš hóskar seg, at umsitingin ger slķkar metingar ķ sambandi viš stušul til politiskt arbeiši og upplżsing, og lógaruppskotiš er tķ ikki lagaš eftir hesum partinum av tilmęlinum frį Landsgrannskošanini.

Til § 2. stk 1: Broytingarnar ķ mun til galdandi lóg eru einans mįlsligar tilręttingar og at taka burtur sjįlvsagdar oršingar:
"śr landskassanum" veršur strokiš, tķ er ikki annaš įsett, veršur heimilašur stušul einans veittur śr landskassanum (hetta er eisini umvegis įsett ķ § 3, stk. 1).
"sambęrt hvųrjum seinasta lųgtingsval" veršur strokiš, tķ sambęrt stżrisskipanarlógini eru ikki onnur į tingi enn tey, sum eru vald viš seinasta lųgtingsval.

§ 2, stk 2: Broytingarnar eru einans mįlsligar tilręttingar

Til § 3, stk. 1: Eftir galdandi lóg veršur stušulin einans bżttur millum flokkarnar eftir atkvųšutali.
Skotiš veršur upp at broyta stušulsbżtiš soleišis, at smęrru flokkarnir fįa lutfalsliga stųrri part av stušlinum.
Hetta veršur gjųrt viš įsetingini ķ nżggja stk. 1, litra a. Įsetingin er eftirgjųrd eftir § 1, stk 2 ķ floksskrivarareglugeršini, sum sigur: " Hvųr flokkur hevur rętt til įrliga grundupphędd, sum er kr. 65.000,-." Hetta er roknaš um (sķ pettiš "Roknistykkini, sum liggja til grund…" seinni ķ višmerkingunum til hesa grein) til at svara til, at 30% av stušlinum verša at bżta javnt millum valdu flokkarnar, uttan mun til stųdd.

Orsųkirnar til ętlanina at styrkja smęrru flokkarnar lutfalsliga eru, at

Nżggja įsetingin ķ nżggja stk. 1, litra b, har 70% av stušlinum verša at bżta millum valdu flokkarnar eftir atkvųšutali frįroknaš mešalatkvųšutališ fyri hvųnn tingmann, er eftirgjųrd eftir stk. 2, ķ § 1 ķ floksskrivarareglugeršini, sum sigur: "Harumframt hevur hvųr flokkur rętt til kr. 35.000,- įrliga fyri hvųnn tingmann meira enn ein".

Uppskotna lutfalliš millum stušul eftir litra a og litra b er skoriš eftir sama leisti sum floksskrivarareglugeršin hjį Lųgtinginum nżtir viš teimum tillagingum, sum koma av, at floksskrivarareglugeršin einans bżtir ķ mun til tingmannatal, ikki ķ mun til atkvųšur.
Harafturat er bżtiš her ķ mun til fult atkvųšutal, ikki ķ mun til atkvųšutališ hjį hvųrjum flokki, frįroknaš atkvųšutališ til ein mešal tinglim. Hetta hevši annars veriš ein neyvari eftirgerš av floksskrivarareglugeršini, men hevši rakt teir smęrru flokkarnar haršast, soleišis at įsetingin ķ litra a hevši munaš lķtiš.

Roknistykkini, sum liggja til grund fyri bżtinum millum stušul eftir litra a og b, eru soleišis:
Hvųr flokkur fęr sambęrt § 1, stk. 1 ķ floksskrivarareglugeršini 65.000-kr um įriš sum grundupphędd, uttan mun til stųdd. Hetta eru 390.000-kr (65.000 feršir 6), sum eru at bżta uttan mun til floksstųdd.
Hvųr flokkur hevur harumframt rętt til 35.000- kr um įriš fyri hvųnn tingmann meira enn ein. Hetta eru 910.000-kr [35.000 feršir(32 minus 6)], sum eru at bżta ķ mun til floksstųdd, tį ein tinglimur er roknašur burtur śr hvųrjum tingbólki.
Lutfalliš millum grundarupphędd og stušul ķ mun til stųdd ķ floksskrivarareglugeršini er sostatt 390.000/1.300.000 ķ mun til 910.000/1.300.000, ella sum 30% ķ mun til 70%.  

Talva, sum vķsir verandi og broytttan stušul fyri hvųnn flokk

Tingmannatal

Atkvųšur 2002

Studn. um įriš

Nżtt gjald

Fólkaflokkurin

7

6.352

561.278
Lutfalsbżtt 392.894
Grundgjald 135.000 527.894
Sambandsflokkurin

8

7.954

702.834
Lutfalsbżtt 491.984
Grundgjald 135.000 626.984
Javnašarflokkurin

7

6.378

563.575
Lutfalsbżtt 394.503
Grundgjald 135.000 529.503
Sjįlvstżrisflokkurin

1

1.351

119.378
Lutfalsbżtt 83.564
Grundgjald 135.000 218.564
Tjóveldisflokkurin

8

7.229

638.771
Lutfalsbżtt 447.140
Grundgjald 135.000 582.140
Mišflokkurin

1

1.292

114.164
Lutfalsbżtt 79.915
Grundgjald 135.000 214.915
Ķalt………… 32

30.556

2.700.000
Grundgjald 810.000
Til lutfalsbżti 1.890.000

Mett veršur, at taš er ein fyrimunur at halda fast viš, at mešan floksskrivarareglugeršin bżtir ķ grundarupphędd og ķ mun til tingmannatal, er stušulin til politiskt virksemi og upplżsing annars bżttur ķ grundarupphędd og ķ mun til atkvųšur, tķ soleišis veršur stušul bęši veittur ķ mun til neyva atkvųšubżtiš og ķ mun til lógartilętlaša skeivbżtiš, sum er ķ umbošanini į tingi.

Til § 3, stk. 2: Eftir stk. 2 hevur uttanflokkatingmašur rętt til stušul eftir litra b, men ikki eftir litra a.
Hetta er ein broyting ķ mun til verandi lóg, har stušulin veršur bżttur millum flokkar og uttanflokkatingmenn eftir atkvųšutali, men ķ samsvari viš § 2, stk. 2 ķ floksskrivarareglugeršini. Hetta er tķ, at grundregluliga er at vęnta, at minni skal til at fķggja raksturin av politiska virkseminum hjį einstaklingi enn hjį einum politiskum flokki.

Til § 4, stk. 1: Įsetingin kemur ķ stašin fyri § 3, stk. 5 ķ galdandi lóg.
Eftir stk. 1 hevur tingmašur, sum fer śr ella veršur koyrdur śr einum tingbólki ķ valskeišinum, rętt til stušul eftir § 3, stk. 1, litra b, men ikki eftir litra a.
Hetta er ętlaš at endurspegla, at grundregluliga er at vęnta, at minni skal til at fķggja raksturin av politiska virkseminum hjį einstaklingi enn hjį einum politiskum flokki.
Hetta er ein broyting ķ mun til § 3, stk. 5 ķ galdandi lóg, har bżtt veršur frį ķ mun til tingmannatal einans.

Til § 4, stk. 2: Eftir stk. 2, 1. pkt. hevur tingmašurin rętt til sķn part av stušlinum, sum flokkurin, sum hann fer śr, fęr eftir § 3, stk. 1, litra b. Hansara partur veršur roknašur ķ sama lutfalli, sum er millum persónliga atkvųšutal hansara og allar persónligu atkvųšurnar, sum flokkurin ella listin hava fingiš. Listaatkvųšurnar, sum jśst ikki eru persónligar, verša hildnar uttan fyri frįbżtiš, og harviš veršur tann stušulin, sum flokkurin hevur vunniš viš teimum, bżttur ķ sama lutfalli, sum er millum persónligu atkvųšurnar.

Ętlanin viš broytingunum ķ stk. 1 og 2 er at rętta tann skeivleikan, sum hevur veriš, at tingmašur, sum fer śr einum flokki, fęr part av stušlinum til politiska upplżsing, ķ mun til hvussu stórur partur, hann er av tingbólki floksins, og ikki ķ mun til atkvųšutališ, hann sjįlvur hevur fingiš, sum annars helst man vera fręgara myndin av, hvųr undirtųka er fyri tingmanninum.

Sum grefligasta dųmiš um veikleikan viš verandi skipan kann verša nevnt, at viš verandi įseting hevši tinglimur, sum einsamallur umbošar ein flokk, havt rętt til allan stušulin til politiska upplżsing, um hann tók seg śr flokkinum, mešan fyrrverandi flokkurin hjį honum hevši mist allan ręttin til stušul, uttan mun til hvussu stóran part av atkvųšunum hjį flokkinum, tinglimurin persónliga hevur fingiš.

Višmerkjast skal, at ķ § 4 er ongin įseting, sum mótsvarar § 3, stk. 6 ķ galdandi lóg. Hetta er tķ, at mett veršur ikki, at taš er ķ samsvari viš endamįliš viš lógini yvirhųvur at lata upp fyri, at stušulin til ein og sama politiska flokk kann verša bżttur ķ fleiri partar, uttan tį onkur fer śr flokkinum.

Til § 5, stk. 1: Her eru einans framdar mįlsligar broytingar ķ mun til įsetingarnar ķ fyrra liši ķ § 3, stk. 3 ķ galdandi lóg.

Til § 5, stk. 2: Įsetingarnar eru broyttar ķ mun til seinna lišiš ķ § 3, stk. 3 ķ galdandi lóg.
Umsóknirnar skulu eftir uppskotinum ķ seinasta lagi vera Lųgtinginum ķ hendi 3 mįnašir eftir vališ. Galdandi įseting sigur, at umsóknir skulu vera sendar ķ seinasta lagi 6 mįnašir eftir vališ, men vanliga veršur taš mett at vera greišari at įseta, at myndugleiki skal hava fingiš umsókn innan įvķsa freist, heldur enn at hava įsetingar um, nęr hon skal vera send, tķ ilt kann vera at stašfesta, nęr ella um umsókn er send.

Įsetingarnar ķ § 5, stk.1-3 eru annars óbroyttar ķ mun til § 3, stk 3 og 4 ķ galdandi lóg. Tilvķsingarnar eru tó broyttar samsvarandi broytingunum ķ nżggju lógini.

Til § 5, stk. 4: Įsetingin svarar til įsetingina ķ seinna lišinum ķ fyrsta punktum ķ § 3, stk. 5 ķ galdandi lóg.

Til § 6: Įsetingin svarar til § 4 ķ galdandi lóg.

Til § 7: Įsetingin kemur ķ stašin fyri § 5 ķ galdandi lóg, sum ikki hevur roynst nóg vęl.
Tį um almennan stušul ręšur, veršur mett neyšugt, at taš altķš ber til at hava eitt įvķst eftirlit viš, hvussu hann veršur nżttur, og at taš ķ sambandi viš įhaldandi óreglusemi skal bera til at krevja stušul aftur.

Til § 7, stk. 1: Įsetingin svarar til § 5, stk 2 ķ galdandi lóg.

Til § 7, stk. 2: Įsetingin er eitt krav um, at tann, sum fęr stušul, skal lata roknskap inn, sum skrįsettur grannskošari hevur grannskošaš. Herviš fer at bera til at hava įvķst eftirlit viš, hvussu stušulin veršur nżttur.

Įsetingin er nżggj og kemur ķ stašin fyri kraviš um, at stušulin skal setast į serstaka kontu smb. § 5, stk. 1 ķ galdandi lóg, sum ikki veršur mett at hava nakran tżdning fyri eftirlitiš viš, hvussu stušulin veršur nżttur.

Til § 7, stk. 3: Įsetingin kemur ķ stašin fyri § 5, stk. 3 ķ galdandi lóg. Sambęrt galdandi lóg kann stušulin verša hildin aftur fyribils, um so er, at landsstżrismašurin heldur, at stušulin ikki er nżttur til tey ķ lógini nevndu endamįl. Hendan heimildin er ikki nevnd ķ hesum uppskoti, men fylgir óbeinleišis av, at heimild er at krevja av órųttum goldnan stušul aftur.

Landsgrannskošanin męlir til, at heimild eisini skal vera til at krevja stušul aftur, megnar stušulsmóttakari ikki at fullfųra eina ętlan innan įsetta tķš. Mett veršur ikki, at hetta er ręttiliga viškomandi, tį um stušul til politiskt arbeiši og upplżsing ręšur, og mett veršur heldur ikki, at taš hóskar seg, at umsitingin ger slķkar metingar ķ sambandi viš stušul til politiskt arbeiši og upplżsing. Lógaruppskotiš er tķ ikki lagaš eftir hesum partinum av tilmęlinum frį Landsgrannskošanini.

Landsgrannskošanin męlir til, at heimild eisini skal vera til at krevja atgongd til at gera kanningar į stašnum sum part av eftirlitinum viš teimum, sum fįa stušul. Mett veršur ikki, at taš hóskar seg, at umsitingin ger slķkar kanningar ķ sambandi viš stušul til politiskt arbeiši og upplżsing. Lógaruppskotiš er tķ ikki lagaš eftir hesum partinum av tilmęlinum frį Landsgrannskošanini.

Til § 8: Almenna kunngeršarheimildin ķ § 6 ķ galdandi lóg er ikki tikin viš, tķ sum er, veršur hetta ikki mett neyšugt, og taš veršur ikki mett at vera góšur lóggįvusišur at seta alment oršaša kunngeršarheimild ķ lóg, uttan at ķtųkilig orsųk er til tess, og uttan at lóg ella tekstvišmerkingar geva greišar įbendingar um, hvųrji ųki mųguligar kunngeršir skuldu reglusett; men
Landsgrannskošanin męlir til, at įsetingar um kunngeršarheimild višvķkjandi roknskaparhaldi eru ķ allari studningslóggįvu.

Til § 9: Gildiskomuįseting. Ętlanin er, at lógin skal vera afturvirkandi frį įrsskiftinum, soleišis at trupulleikar ikki verša viš at rokna stušulin śt.

1. višgerš 28. januar 2003. Mįliš beint ķ ręttarnevndina, sum tann 21. februar 2003 legši fram soljóšandi

Įlit

Landsstżriš hevur lagt mįliš fram tann 8. januar 2003, og eftir 1. višgerš tann 14. januar 2003 er taš beint ręttarnevndini.

Nevndin hevur višgjųrt mįliš į fundi tann 10. og 20. februar 2003.

Undir višgeršini hevur nevndin bżtt seg ķ ein meiriluta og ein minniluta.

Meirilutin, Jógvan į Lakjuni, Jógvan Arge, Niklįi Petersen og Poul Michelsen, tekur undir viš mįlinum og męlir Lųgtinginum til at samtykkja uppskotiš.

Minnilutin (Hešin Mortensen, Bįršur Nielsen og Kristian Magnussen) tekur ikki undir viš uppskotinum og hevur hesar višmerkingar:

Hetta uppskotiš er helst fyrsta uppskotiš frį nżstovnaša Lųgmįlarįšnum og er soleišis teirra fyrsta veruliga ķkast ķ fųroyskt lógasamķš.

Ķ tķ sambandinum hevur landsstżrismašurin viš lógamįlum sagt alment, at dygdin į fųroyskum lógasmķši eigur at hękka, og at taš er skeivt at loysa ųll mįl viš nżggjum lógum.

Serliga orsųkin til hetta uppskotiš er sambęrt landsstżrismanninum, at Landsgrannskošanin hevur funnist at višurskiftum ķ galdandi lóg um politiska upplżsing.

Lųgtingsgrannskošararnir hava serliga vķst į spurningin, um jįttanin er farin til endamįliš, nevnt ķ grein 1 ķ lógini, og um hvat eftirlit er viš, at jįttanin veršur brśkt til taš, sum hon er ętlaš til. Annars vķsa teir til almennu reglurnar um stušulslóggįvu og stušulsumsiting.

Har siga lųgtingsgrannskošararnir m.a., at endamįlsoršingin eigur at vera greišari, mųguleikar gevast fyri kanningum, skyldur um upplżsing og mųguligar revsireglur.

Veršur hugt at uppskotinum, so er bara eftirlitiš tikiš viš. Kravt veršur nś, at frįbošan skal sendast landsstżrinum um, at stušulin er brśktur til endamįliš, og at ein roknskapur, góškendur av skrįsettum grannskošara, veršur latin landsstżrinum. Annars kann spyrjast, hvķ ein rķkisgóškendur grannskošari ikki kann brśkast?

Endamįlsoršingin er munandi meira almenn, enn hon er ķ galdandi lóg, og hini ynskini frį lųgtingsgrannskošarunum eru heldur ikki tikin viš.

Men veruliga orsųkin til uppskotiš er jś ein heilt onnur. Politiska upplżsingin var partur av samgongusamrįšingunum, og taš hava flokkarnir eisini seinni višgingiš. Undirskrivaš skjal finst, har formenninir fyri teir fżra samgonguflokkarnar gera semju um, hvussu politiska upplżsingin skal bżtast. Av somu orsųk er tingvišgeršin og nevndarvišgeršin merkt av, at samgongutingmenn kenna seg bundnan av tķ avtalu, sum var gjųrd, mešan samrįšst var um samgongu.

Alt hetta er lķtiš sambęriligt viš eyškennini fyri eitt lųgmįlarįš fyri klokkuklįrar mannagongdir og treytaleyst nęrlagni. Ķ roynd og veru er talan um politiskan rossahandil - stutt og greitt. 

Endamįliš viš uppskotinum er at broyta bżtislykilin millum flokkarnar višvķkjandi stušlinum til politiska upplżsing. Eftir galdandi lóggįvu fįa allir flokkar stušul samsvarandi atkvųšutalinum viš seinasta lųgtingsval, men viš hesum uppskotinum er ętlanin, at ein grundupphędd veršur goldin til flokkarnar uttan mun til stųdd, og sķšani veršur restin goldin eftir atkvųšutali. Eisini veršur skotiš upp, at krųv verša sett um eftirlit og grannskošašar roknskapir.

Ķ praksis merkir hetta, at stušulin til teir smįu flokkarnar veksur, mešan stušulin til teir stóru flokkarnar minkar samsvarandi.

Įšrenn uppskotiš varš lagt fyri tingiš, įtti taš at veriš vķst ųllum flokkunum į tingi, fyri at hesir kundu gjųrt sķnar višmerkingar til uppskotiš. Ella uppaftur betri, at allir flokkar višgjųrdu uppskotiš og lųgdu taš fram. Harviš hevši eisini veriš mųguligt at fingiš eitt kjak um, hvat vit generelt vilja viš stušlinum ķ framtķšini. Men henda mannagongd varš ikki vald.

Eyškenniš fyri eitt sterkt fólkaręši er, at andstųšan hevur virkismųguleikar av teimum fręgu. Men viš hesum uppskoti tekur samgongan ein tżšandi part av hesum mųguleikum hjį andstųšuni burtur. Andstųšan hevur jś ikki somu mųguleikar at venda sęr til eina stóra umsiting, men noyšist sum fręgast at klįra seg sjįlva. At alt hetta so kann enda viš, at andstųšan veršur avmarkaš til bara at leggja uppskot til samtyktar og einfųld lógaruppskot fram, ja taš styrkir so ikki um okkara fólkaręšiliga medvit. Men samgonguflokkarnir og Lųgmįlarįšiš halda hetta vera ķ lagi. So vita vit taš.

Taš óhepna viš bżtislyklinum, sum uppskotiš leggur upp til, er, at nżggir flokkar ella listar, sum ikki eru umbošašir į tingi, hava sera smįar mųguleikar fyri at blķva valdir, samanboriš viš flokkarnar, sum valdir eru.

Um ein flokkur manglar nakrar fįar atkvųšur ķ at fįa umboš valt į ting, og ein annar flokkur klįrar akkurįt upp um sperrumarkiš, so fęr annar av hesum flokkunum ongan stušul til politiska upplżsing, mešan hin kann fįa umleiš 200.000 krónur um įriš ķ 4 įr. – Valstrķšiš hjį bįšum kostar kanska taš sama, og ķ bįšum fųrum skal rokningin gjaldast.

Ķ hesum sambandi kann nevnast, at ķ Fólkatinginum fįa flokkar og einstaklingar eina įvķsa upphędd pr. atkvųšu - lķkamikiš um viškomandi flokkur ella einstaklingur rųkkur upp um sperrumarkiš ella ikki. Og hetta veršur beinleišis gjųrt sum lišur ķ einari demokratiskari tilgongd, men her hjį okkum fara vit ųvugta vegin.

Afturat hesum kemur, at smįir flokkar eru lutfalsliga oftari umbošašir ķ samgongu enn stórir flokkar. Tķ hava teir sum samgonguflokkar atgongd til landsumsitingina, og hava tķ fęrri śtreišslur av lógauppskotum, enn andstųšuflokkar hava.

Tį nś lógin veršur endurskošaš, so kundi ein ynskt, at nakaš varš tikiš viš um gjųgnumskygni. Ķ ųšrum londum er taš vanligt, at flokkar skulu eisini geva upp tęr inntųkur, teir hava, eisini tęr, sum stava ašrastašni frį.

Minnilutin er ikki ķmóti, at teir smįu flokkarnir fįa meira ķ stušli, men tekur ikki undir viš, at vųksturin veršur tikin frį teimum stųrru flokkunum. Er taš so, at teir smįu flokkarnir fįa ov lķtiš til politiska upplżsing, so eigur jįttanin į fķggjarlógini at hękka.

Śt frį hesum męlir minnilutin Lųgtinginum frį at samtykkja uppskotiš. 

2. višgerš 25. februar 2003. Uppskot frį Hešin Mortensen um at beina mįliš aftur ķ ręttarnevndina fall 12-0-14. §§ 1-9 samtyktar 14-0-12. Uppskotiš fer soleišis samtykt til 3. višgerš.

3. višgerš 27. februar 2003. Uppskotiš, sum samtykt viš 2. višgerš, endaliga samtykt 13-0-8. Mįliš avgreitt.

Ll. nr. 31 frį 06.03.2003