Grundlˇgarnevnd

 

60  Uppskot til l°gtingslˇg um Grundlˇgarnevnd

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Or­askifti vi­ 1. vi­ger­
D. Val av limum Ý nevndina
E. Nevndarskj°l
F. ┴lit
G. 2. vi­ger­
H. Or­askifti vi­ 2. vi­ger­
I. 3. vi­ger­
J. Or­askifti vi­ 3. vi­ger­

┴r 2003, 4. februar, leg­i H°gni Hoydal, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi  

Uppskot

til

l°gtingslˇg um Grundlˇgarnevnd 

ž 1. Sett ver­ur grundlˇgarnevnd at gera uppskot til grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar. ═ uppskotinum skulu vera ßsetingar um střrisskipan og valdsbřti eins og grundleggjandi rŠttindi og skyldur hjß borgarunum. Grundlˇgarnevndin tekur vi­ arbei­inum og fullf°rir verki­ hjß nevndini, i­ higartil hevur arbeitt vi­ f°royskari grundlˇg.
Stk. 2. Nevndin skal lata landsstřrinum ßlit og uppskot til grundlˇg Ý seinasta lagi 25. aprÝl 2005.
Stk. 3. Nevndin skal harumframt gera til-mŠli um f°royska rŠttarskipan.

ž 2. ═ grundlˇgarnevndini sita:

  1. Tvey umbo­ fyri hv°nn flokk ß tingi, sum hevur fřra tingmenn ella fleiri, og eitt umbo­ fyri hv°nn flokk ß tingi, sum hevur trÝggjar tingmenn ella fŠrri.
  2. L°gtingsforma­urin.
  3. L°gma­ur.
  4. Landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum.
  5. ┴tta persˇnar vi­ hŠgri samfelags-vÝsindaligum ˙tb˙gvingum.

Stk. 2. Limirnir ver­a valdir ß henda hßtt:

  1. Flokkarnir ß tingi velja limirnar at umbo­a flokkarnar, hesir kunnu vera l°gtingsmenn.
  2. L°gtingsforma­urin er limur embŠt-is vegna. NŠstformenn ß tingi eru varamenn hansara.
  3. L°gma­ur er limur embŠtis vegna.
  4. Landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum er limur embŠtis vegna.
  5. Landstřrisma­urin velur formannin. Forma­urin velur nŠstformannin og umbo­ini vi­ hŠgri samfelagsvÝs-indaligum ˙tb˙gvingum.

Stk. 3. Varalimir ver­a valdir ß henda hßtt:

  1. Hv°r flokkur ß tingi velur eins nˇgvar limir og varalimir.
  2. NŠstformenn ß tingi­ eru varamenn hjß l°gtingsformanninum.
  3. Fyri limirnar sambŠrt ž 2, stk. 1, nr. 3 -5 ver­ur ongin varalimur valdur.

Stk.4. Henda broytingar ß tingi ella Ý landsstřri, fara limir ˙r nevndini ella ver­a valdir Ý hana samsvarandi reglunum Ý ž 2, stk. 2 og 3.

ž 3. Landsstřrisma­urin veitir nevndini skrivstovuhjßlp.
Stk. 2. Nevndin ˙tgreinar arbei­ssetningin eftir tilmŠli frß formanninum. Nevndin kann umframt taka upp evni eftir egnari meting, eins og allir limir eiga rŠtt at fßa sÝna hugsan vi­ Ý ßlit og frßgrei­ingar hjß nevndini.
Stk. 3. Er helmingurin av limunum m°ttur ß fundi, kann nevndin taka st°­u. Skal nevndin atkv°­a um st°­u sÝna, rŠ­ur vanligur meiriluti. Stendur ß j°vnum, rŠ­ur forma­urin.

ž 4. Me­an nevndin arbei­ir, skipar hon fyri at kunna og hoyra f°royska fˇlki­
Stk 2. At tryggja innlit og ßvirkan fˇlksins ver­ur grundlˇgarrß­ valt at ummŠla arbei­i­ hjß grundlˇgarnevndini.
Stk 3. Grundlˇgarrß­i­ ver­ur valt Ý seinasta lagi 25. aprÝl 2003 ß henda hßtt:

  1. ═ hv°rjum vald°mi ver­a vald tvŠr fer­ir so nˇgv umbo­, sum umbo­a vald°mi­ ß L°gtingi, tˇ Ý minsta lagi seks umbo­.
  2. Einstaklingar kunnu stilla upp til val, um teir fßa til vega vi­mŠli frß 12 stillarum, i­ skulu vera l°gtingsvelj-arar Ý vald°minum.
  3. Valstřrini skipa fyri valinum ß sama hßtt, sum fyriskipa­ er Ý l°gtingsval-lˇgini.
  4. Vali­ ver­ur gj°rt upp solei­is, at tey einst°ku valevnini, i­ hava flestar atkv°­ur, eru vald, so mong sum vald°mi­ eigur umbo­. Stendur ß j°vnum rŠ­ur lutakast.
  5. Grundlˇgarrß­i­ situr sama tÝ­ar-skei­ sum grundlˇgarnevndin.

Stk. 4. Grundlˇgarnevndin skipar vßrting Ý hv°rjum vald°mi vi­ teimum har valdu limunum Ý grundlˇgarrß­num. Grundlˇgar-nevndin skipar somulei­is fyri ßrligum grundlˇgarfundi saman vi­ grundlˇgar-rß­num.

ž 5. Landskassin rindar eftir jßttan kostna­in av nevndararbei­inum og °­rum tilt°kum eftir hesi l°gtingslˇg.
Stk. 2. Landsstřrisma­urin ßsetur Ý regluger­ nŠrri um samsřning:

  1. Limunum ver­ur veitt f°st mßna­-arlig samsřning.
  2. Umframt nevndu samsřning kann landstřrisma­urin ßseta tÝmasam-sřning, i­ kann ver­a veitt limunum fyri rit, framl°gur og onnur serst°k avrik.
  3. Limunum kann ver­a veitt endur-gjald fyri miss Ý sambandi vi­ dr˙gva frßveru frß vanliga starvi limanna.
  4. Landsstřrisma­urin kann lata for-manni, nŠstformanni og rß­geva, i­ allir kunnu vera limir Ý nevndini, serliga samsřning eftir avtalu.
  5. Limunum ver­ur ikki veitt samsřn-ing fyri einst°ku fundirnar og ikki heldur kostna­arendurgjald fyri at fer­ast til funda.

ž 6. Hendan l°gtingslˇg kemur Ý gildi dagin eftir, at hon er kunngj°rd. Samstundis, sum henda lˇg kemur Ý gildi, fer ˙r gildi l°gtingslˇg nr. 10 frß 11. februar 1999 um grundlˇgarnevnd.

1. Almennar vi­merkingar:
Vi­ hesi lˇg ver­ur gongd sett ß aftur arbei­i­ at gera eina grundlˇg fyri F°royar.

Grundlˇgarnevndin var fyrstu fer­ sett vi­ l°gtingslˇg nr. 10 frß 11. februar 1999, sum broytt vi­ l°gtingslˇg nr. 78 frß 8. mai 2001 (sÝ tingmßl 66/1999 og 87/2000).

Freistin hjß nevndini at lata landsstřrinum ßlit er farin, uttan at nevndin hevur lagt fram uppskot um f°royska grundlˇg. Forma­urin Ý nevndini hevur tˇ lati­ ˙r hondum eina formansfrßgrei­ing, sum nevndin er kunnug um. Henda frßgrei­ing liggur ß heimasÝ­uni hjß grundlˇgarnevndini < www.grundlog.fo >.

Innihaldsliga hevur nevndin vi­gj°rt teir střrisskipanarligu partarnar av eini grundlˇg, sum střrisskipanarlˇgin hevur ßsetingar um. Men harumframt hevur hon tiki­ a­rar tŠttir upp, serliga mannarŠttindi og a­rar grundreglur, i­ f°royingar ikki fyrr hava vi­gj°rt av ßlvara.

Ta­ innihaldsliga bŠ­i um střrisskipan og um rŠttindi fylti meginpartin av vavinum og or­askiftinum um, hv°rt f°roysku politisku umbo­ini eru b˙gvin at smÝ­a grundleggjandi lˇg F°roya.

═ arbei­inum lß eisini eitt uppskot um tjˇ­skaparliga semju – eina semju um ßsetingar, i­ lřsa rÝkisrŠttarligu st°­una, sum f°royingar sjßlvir fata hana. SlÝk semja kann merkja, at f°royingar semjast um eina fatan av verandi st°­u og samstundis semjast um mannagongdina, tß f°royingar velja at skipa seg rÝkisrŠttarliga.

Enn ber ikki til at siga, um slÝk semja ber til, men gerst hon veruleiki, so kunnu vit samtykkja eina evstulˇg, eina lˇg oman fyri allar a­rar f°royskar lˇgir. Henda kemur Ý sta­in fyri střrisskipanarlˇgina, ßsetur rŠttindi fˇlksins og or­ar okkara fatan av tilknřti okkara til a­rar politiskar skipanir, og hvussu vit binda okkum at og loysa okkum frß teimum.

Ătlanin vi­ nřggju lˇgini er serliga at b°ta um og finna loysnir ß trupulleikum, sum vˇru av fˇlksligum, politiskum, praktiskum og fÝggjarligum slagi, i­ forma­urin hevur lřst Ý frßgrei­ing sÝni.

═ skrivi, dagfest 22. november 2002, sendi l°gma­ur flokkunum ß tingi lˇgaruppskoti­ til ummŠlis. ═ hesum sambandi er svar komi­ frß Javna­arflokkinum og Sambandsflokkinum, og eru tey hjßl°gd. Serliga Javna­arflokkurin hev­i fleiri Ýt°kiligar vi­merkingar til lˇgaruppskoti­.

Landsstřrisma­urin hevur n˙ broytt uppskoti­ samsvarandi n°krum av hesum vi­merkingum. ═ broytta uppskotinum er ta­ tÝ ikki longur landsstřrisma­urin, men nevndin sjßlv, i­ ˙tgreinar arbei­ssetningin eftir tilmŠli frß formanninum. Heldur ikki skal landsstřrisma­urin longur velja samfelagsfr°­ingarnar, men einans formannin, sum sÝ­an sjßlvur velur samfelagsfr°­iligu umbo­ini, i­ sambŠrt broytta uppskotinum ikki ver­a tÝggju, men ßtta. Eisini er ßsetingin um umbo­ini fyri politisku flokkarnar broytt, so hesi n˙ skulu vera l°gtingslimir.

Ta­ fˇlksliga skal partvÝs loysast vi­, at nevndin sjßlv fŠr betri umst°­ur at kunna og hoyra um arbei­i sÝtt. Men fyrst og fremst skulu vit lata F°roya fˇlk velja eitt grundlˇgarrß­. Eitt slÝkt rß­ eigur at vekja til lÝvs gamlan f°royskan si­. Fyrr hildu f°royingar vßrting Ý °llum sřslunum, og m°ttu umbo­ sÝ­ani ß tingi ß Tinganesi at r°­a um landsins vi­urskifti.

Landsstřrisma­urin Štlar, at allir l°gtingsveljarar skulu kunna stilla upp, um teir fßa 12 stillarar. Uppstillingin skal vera persˇnlig, og hv°rt vald°mi skal eiga tvÝfalt so nˇgvar limir, sum vald°mi­ Ý dag eigur tingmenn, tˇ Ý minsta lagi 6 umbo­.

Břti­ ver­ur solei­is:

Nor­oyar

8

Eysturoy

12

Vßgar

6

Nor­streymoy

6

Su­urstreymoy

22

Sandoy

6

Su­uroy

8

Tilsamans

68

Hesi umbo­ fara saman vi­ grundlˇgarnevndini at skipa vßrting Ý hv°rjum vald°mi umframt grundlˇgarfundir fyri alt landi­.

Grundlˇgarrß­i­ skal ikki fara gj°gnum alt tilfari­ hjß nevndini, men skal heldur taka tey mest vi­komandi evnini til vi­ger­ar.

Eftir teimum vi­merkingunum at d°ma, sum higartil eru komnar frß politisku flokkunum, er ßvÝs mˇtst°­a Ýmˇti Štlanini at skipa grundlˇgarrß­. Landsstřrisma­urin og forma­urin Ý nevndini hava vi­gj°rt henda spurning fleiri fer­ir, men hava ikki funni­ fram til nakra a­ra skipan, i­ tryggjar tann fˇlksliga partin Ý tilgongdini eins vŠl og skipanin vi­ grundlˇgarrß­num, i­ tÝ tykist vera ein tann frŠgasti mßtin at skipa fyri hoyringum og fˇlksligari lutt°ku.

Ver­ur ikki politisk undirt°ka fyri grundlˇgarrß­num, er landsstřrisma­urin kortini sinna­ur at vi­gera onnur uppskot um, hvussu hoyring av fˇlkinum kann fara fram.

Ta­ politiska skal loysast vi­ brei­um og opnum or­askifti ß tingi. Men harumframt er skoti­ upp, at l°gtingsforma­urin, l°gma­ur og landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum embŠtis vegna skulu sita Ý nevndini til tess at geva henni fulla tign. J˙st hetta at hava gˇ­ vi­urskifti vi­ l°gtingsformannin og l°gmann hevur forma­urin eisini vÝst ß.

Ta­ praktiska skal loysast, sum forma­urin hevur ynskt, vi­ einum lÝtlakamari og vi­ rß­gevum. ═ hesum liggur, at samfelagsfr°­ingarnir Ý nevndini saman vi­ n°krum rß­gevum og vi­ starvsfˇlki hittast regluliga, vi­ hv°rt dagliga, til tess at fyrireika teir st°rru fundirnar vi­ allari nevndini stˇrakamarinum.

Teir ßtta samfelagsfr°­ingarnir eiga allir at vera limir, heldur enn sum n˙, fimm limir og fimm varalimir Ý nevndini.

Ein grei­ regluger­ um samsřning skal gerast Ý samrß­ vi­ L°gtingi­ og a­alstjˇrarnar.

2. Avlei­ingarnar av uppskotinum 
Jßttanin til arbei­i­ hjß grundlˇgarnevndini hevur higartil veri­ fÝggja­ av jßttanini til sjßlvstřrismßl ß ž 10 Ý L°gtingsins fÝggjarlˇg.

Ătlanin er, at grundlˇgararbei­i­ frameftir skal hava plßss ß jßttanini til L°gmßlarß­i­ ß ž 14 ß L°gtingsins fÝggjarlˇg. Ringt er neyvt at siga, hvat arbei­i­ fer at kosta.

Upplřsast kann tˇ, at arbei­i­ higartil t.v.s. fyri ßrini 2000, 2001 og 2002 tilsamans hevur kosta­ umlei­ 3 miˇ kr.

Ver­ur st°­i tiki­ Ý hesum, ver­ur mett, at Ýrestandi kostna­urin av at gera uppskoti­ til f°royska grundlˇg li­ugt er umlei­ 2 miˇ kr. Aftrat hesum kemur kostna­urin av at halda val til grundlˇgarrß­i­, i­ ver­ur mettur til gˇ­a 1 miˇ kr.

Umsitingarliga ver­a ikki stˇrvegis avlei­ingar av nřggja lˇgaruppskotinum.

Upprunaliga hev­i nevndin ein skrivara, ein hjßlparskrivara umframt anna­ skrivstovufˇlk.

Hesi fˇlk fˇru tˇ ˙r starvi fyri umlei­ einum ßri sÝ­ini, og sÝ­ani tß hevur ein fulltr˙i Ý L°gmßlarß­num millum anna­ tiki­ sŠr av skrivarauppgßvunum hjß nevndini.

Greitt er tˇ, at skal arbei­i­ at gera uppskot til f°royska grundlˇg gerast li­ugt til 25. aprÝl 2005, so ver­ur ney­ugt at fßa eitt skrivstovufˇlk til at standa fyri skrivstovuuppgßvunum hjß nevndini, umframt at verandi l°gfr°­ingur Ý L°gmßlarß­num framhaldandi er skrivari hjß nevndini.

Hˇast ßsetingar Ý eini lidnari og virkandi grundlˇg skulu vera Ý samsvari vi­ altjˇ­a rŠtt, eru ongar altjˇ­a avtalur og reglur um og avlei­ingar av at seta grundlˇgarnevnd.

Uppskoti­ hevur ikki avlei­ingar fyri vinnuna, umhv°rvi­, serst°k °ki Ý landinum, kommunalar myndugleikar ella ßvÝsar samfelagsbˇlkar.

 

 

 

Fyri landi­/lands-
myndugleikar

Fyri
kommunalar
myndugleikar

Fyri
plßss/°ki Ý
landinum

Fyri
ßvÝsar sam-
felagsbˇlkar/
felagsskapir

Fyri
vinnuna

FÝggjarligar/
b˙skaparligar avlei­ingar

 

Ja

 

Nei

 

Nei

 

Nei

 

Nei

Umsitingarligar
avlei­ingar


Ja


Nei


Nei


Nei


Nei

Umhv°rvisligar
avlei­ingar


Nei


Nei


Nei


Nei


Nei

Avlei­ingar Ý mun til altjˇ­a avtalur og reglur

 

Nei

 

Nei

 

Nei

 

Nei

 

Nei

Sosialar
avlei­ingar

 

 

 


Nei

 

3. Vi­merkingar til einst°ku greinirnar
Til ž 1.
Vi­ hesi ßseting byrjar grundlˇgararbei­i­ av nřggjum.

Gamla grundlˇgarnevndin missir mandat sÝtt, men tann nřggja byggir ß arbei­i hennara og heldur fram, har hin fyrra slepti.

Or­ingin ‘grundleggjandi stjˇrnarlˇg’ sipar til, at grundlˇgararbei­i­ higartil hevur veri­ savnandi fyri allar politiskar flokkar ß tingi. Eins vŠl samveldissinna­ir sum fullveldissinna­ir flokkar hava lagt fulla orku Ý grundlˇgararbei­i­. Flokkarnir og nevndarlimirnir kunnu hv°r Ý sÝnum lagi virka fyri, at tann samtykta lˇgin ver­ur ein grundleggjandi stjˇrnarlˇg Ý tÝ h°pi, teir sjßlvir ynskja.

Tann lˇgin, i­ spyrst burtur˙r, er Štla­ at koma Ý sta­in fyri střrisskipanarlˇgina, og at vera lˇgin oman fyri a­rar lˇgir Ý F°royum. Nevndin kann velja at gera egna uppskot sÝtt um, hvussu lˇgin skal nevnast.

SambŠrt stykki 2 skal nevndin lata h°vu­sßlit sÝtt ˙r hondum flaggdagin 2005. Hetta er vŠntandi flaggdagin fyri komandi val. TÝskil ber til hjß L°gtinginum at samtykkja uppskoti­ fyrru fer­ ß­renn komandi val.

SambŠrt ž 4 skal nevndin tˇ alsamt kunna og hoyra fˇlki­, Ýme­an hon arbei­ir, hˇast endaliga uppskoti­ bÝ­ar til nevnda dag.

Nevndin skal umr°­a eina f°royska rŠttarskipan. Serliga eigur nevndin at leggja seg eftir teimum prinsipiellu spurningunum. Or­ingin "gera tilmŠli um" sipar til, at nevndin ikki skal hava serliga rŠttarskipanarnevnd at gera neyvari uppskot um rŠttarskipan, men skal heldur taka st°­u til allar grundleggjandi spurningar, serliga slÝkar, i­ vi­vÝkja stjˇrnarskipanini og grundleggjandi rŠttindum. ┴setingin for­ar ikki landsstřrismanninum at smÝ­a Ýt°kilig lˇgaruppskot ella samrß­ast vi­ rÝkismyndugleikarnar, men gevur honum eitt forum at spyrja um grundleggjandi vi­urskifti innan rŠttarskipanina.

Til ž 2. Nevndin ver­ur vald av nřggjum. Nakrar broytingar eru hˇskandi. Limirnir vegna flokkarnar ß tingi kunnu eins og ß­ur vera tingmenn, men nřtast ikki at vera ta­.

L°gtingsforma­urin gerst limur vegna embŠti sÝtt. Hetta er til tess at vir­a tignina hjß l°gtingsformanninum og tryggja samstarvi­ millum nevndina og tingi­.

Somulei­is ver­a l°gma­ur og landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum umbo­ hjß landsstřrinum at tryggja, at hŠgsta politiska lei­slan er kunnug vi­ og fŠr ßvirkan ß grundlˇgarsmÝ­i­.

Hildi­ ver­ur ikki, at ta­ er ney­ugt, at l°gma­ur og landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum skulu hava varamenn, tß teir eru valdir Ý nevndina vegna embŠti sÝtt.

Eftir gomlu lˇgini vˇru fimm samfelagsfr°­ingar og fimm varalimir. Hesir tÝggju vˇru tˇ fyri stˇran part allir vi­ Ý arbei­inum ß j°vnum f°ti. TÝ er uppskoti­ at bert velja fastar limir, heldur enn at hava uppbřti Ý fastar limir og varalimir. ┴setingin er tÝ mest ein formlig sta­festing av verandi st°­u. Hildi­ ver­ur tˇ, at tÝggju serfr°­ingar eru Ý meira lagi, og kann ta­ vera ˇheppi­ fyri javnvßgina Ý nevndini. TÝ er skoti­ upp, at samfelagsfr°­ingarnir n˙ ver­a ßtta Ý tali.

Broytingin ßvirkar atkv°­ubřti­ millum politikarar og samfelagsfr°­ingar vi­ einari atkv°­u (n˙: 13 og 8; fyrr: 11 og 5). Higartil hevur nevndin tˇ bert atkv°tt um eitt einstakt mßl. Serliga tß allir limir n˙ eiga rŠtt at fßa sÝna hugsan vi­ eftir ž 3, stk. 2, er ta­ neyvan nakar vandi fyri, at samfelagsfr°­ingarnir taka politisku umbo­ini av rŠ­i, hˇast tey ß pappÝrinum fßa eina atkv°­u meiri.

Lˇgin er um mest grundleggjandi vi­urskiftini Ý f°roysku stjˇrnarskipanini. TÝ mß Štlast, at a­ar l°gtingslˇgir vÝkja fyri henni, eitt n˙ javnst°­ulˇgin.

┴setingin um nŠstformenninar ß tingi er ikki for­ing fyri, at teir gerast politiskir limir Ý nevndini. Ongin kann tˇ hava fleiri sessir ß sama fundi.

Til ž 3. Nevndini t°rvar virkna skrivstovu og vŠl skipa­ savn. Landsstřrisma­urin veitir nevndini skrivstovuhjßlp.

Ătlanin er, at skrivstovan skal ver­a skipa­ Ý L°gmßlarß­num, har teir samfelagsk°nu limirnir Ý nevndini skulu hittast regluliga til fundar sum eitt ‘fyrstakamar’ at fyrireika arbei­i­ Ý plenum.

Eftir uppskotinum ver­ur ta­ n˙ nevndin heldur enn landstřrisma­urin, i­ ver­ur heimila­ at ßseta nŠrri arbei­ssetning sÝn.

Til tess at var­veita gˇ­a andan og mi­vÝsa samstarvsviljan, sum formanninum hevur eydnast at skapa Ý nevndini, er n˙ eisini sta­fest, at nevndin kann taka °ll evni til vi­ger­ar, eins og at allir minnilutar fßa sÝnar tankar ß prent saman vi­ m°guligum meirilutatilrß­ingum.

Nřggj ßseting er um vi­t°kuf°ri og atkv°­u.

Til ž 4. ┴setingin um at kunna og hoyra fˇlki­ er sera tř­andi, men samstundis eisini krevjandi.

Millum gˇ­u royndirnar hjß nevndini var at halda tÝ­indafundir og tryggja sŠr innivist Ý mi­lunum. Eisini var heimasÝ­an vŠl vitja­. SlÝk kunningartilt°k krevja tˇ, at fˇlk er at samskipa tey.

═ stk. 2 – 4 eru nřskapandi ßsetingar um eitt grundlˇgarrß­, vßrting og grundlˇgarfund.

Ătlanin er at tryggja ßhugan fyri hesum grundleggjandi stjˇrnarskipanararbei­i gj°gnum nevndu stovnar.

Vali­ ver­ur ikki flokspolitiskt, tÝskil fara vŠntandi fleiri fˇlk, i­ annars ikki gera seg galdandi til l°gtingsval, at hŠtta sŠr at stilla upp.

Grundlˇgarrß­i­ skal vera rß­gevandi hjß nevndini. Vßrtingini skulu tryggja, at °kissjˇnarmi­ ikki ver­a gloymd Ý arbei­inum, samstundis sum vit taka afturÝaftur ein tßtt Ý stjˇrnars°gu okkara.

Til ž 5. Sera nˇgvir trupulleikar stˇ­ust av samsřningini Ý farna arbei­inum. TÝskil er broyting skotin upp. Serliga er talan um, at serlig lˇgarheimild skal fßast til vega at samsřna nevndarlimunum til tess at tryggja, at hetta heilt serliga arbei­i­ ikki ver­ur darva­ av samsřningarreglum ß lŠgri stigi.

Til ž 6. Lˇgin kemur Ý sta­in fyri eldru lˇgina.

Hjßl°gd skj°l:
Skjal 1: Hoyringssvar frß F°roya Javna­arflokki
Skjal 2: Hoyringssvar frß Sambandsflokkinum


1. vi­ger­ 7. februar 2003. SambŠrt tingskipanini ž 25 var­ mßli­ beint Ý serliga nevnd vi­ umbo­um ˙r °llum flokkum ß tingi.

┴ tingfundi 11. februar 2003 var­ nevnd vald:
Nevndin var­ sett vi­ tveimum umbo­um fyri teir st°rru flokkarnar og einum umbo­i fyri teir minnu. Sostatt vˇr­u vald:
He­in Mortensen, Bßr­ur Nielsen, Hergeir Nielsen, Jˇgvan Arge, Kristian Magnussen, Jˇannes Eidesgaard, Jˇgvan ß Lakjuni, Poul Michelsen, Kßri P. H°jgaard og Jenis av Rana.

┴ tingfundi 28. aprÝl 2003 leg­i nevndin fram soljˇ­andi

┴lit 

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 4. februar 2003, og eftir 1. vi­ger­ tann 7. februar 2003 er ta­ beint serligari nevnd, sbr. ž 25 Ý tingskipanini at vi­gera mßli­, vi­ tveimum umbo­um fyri hv°nn av teim stˇru flokkunum og einum umbo­i ˙r hv°rjum av teimum smßu flokkunum.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum tann 13. og 20. februar og 3. , 20. og 27. mars og 23. og 24. aprÝl 2003.

Undir vi­ger­ini hevur nevndin havt fund vi­ formannin og skrivarin Ý grundlˇganevndini, sum higartil hevur siti­.

Undir vi­ger­ini hevur nevndin břtt seg Ý ein meiriluta og tveir minnilutar.

Meirilutin (Hergeir Nielsen, Jˇgvan Arge, Jenis av Rana, Kßri P. H°jgaard, Poul Michelsen og Jˇgvan ß Lakjuni) vÝsir ß, at ž 25-nevndin, i­ var­ vald at vi­gera uppskoti­ til l°gtingslˇg um grundlˇgarnevnd, hevur vi­gj°rt uppskoti­ ß fleiri fundum. RŠttiliga skjˇtt var­ greitt, at broytingar skuldu til, um semja skuldi fßast. Serliga spurningarnir um, hvussu nevndin skal vera samansett, hvussu almenningurin skal takast vi­ upp ß rß­, og hvussu navni­ ß nevndini skal vera, hava skilt partarnar.

Hˇast semja var um meginpartin av spurningunum, so hevur tÝverri ikki bori­ til at fßa fulla semju kortini. Men greitt er, at allir flokkar eru sinna­ir at arbei­a vÝ­ari vi­ at tilevna eina grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar.

═ sambandi vi­ manningina av nevndini hevur veri­ f°rt fram – serliga av andst°­uflokkunum, at samgongan sambŠrt uppskotinum er yvirumbo­a­ Ý nevndini. Hetta hevur veri­ nˇgv umr°tt Ý nevndini, og meirilutin hevur tiki­ undir vi­ at broyta nevndarsamansetingina solei­is, at l°gma­ur og landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum fara burtur av tÝ břti, sum teirra flokkar fßa tilluta­. Harumframt var semja um at broyta uppskoti­ solei­is, at teir stˇru flokkarnir fßa trř umbo­ Ý nevndina og ongar varamenn, me­an teir smßu flokkarnir fßa eitt umbo­, og hesir velja ein varalim, sum kann vera landsstřrisma­ur ella varama­ur ß tingi. Fyri at ganga Sambandsflokkinum ß m°ti er tiki­ ˙r uppskotinum, at l°gtingsforma­urin skal vera limur embŠtis vegna. Men sjßlvandi kann l°gtingsforma­urin sum tingma­ur vera limur Ý nevndini fyri sÝn flokk.

Eingin ivi er um, at ta­ er sera třdningarmiki­ at kunna og hoyra F°roya fˇlk Ý sambandi vi­ hesa grundleggjandi stjˇrnarlˇg. Men longu undir 1. vi­ger­ var­ greitt, at lÝtil undirt°ka var fyri grundlˇgarrß­unum, sum skotin vˇru upp at velja Ý hv°rjum vald°mi. TÝ ver­ur skoti­ upp at broyta alla ž 4. Fyri at tryggja innlit og ßvirkan fˇlksins skal nevndin sambŠrt broytingaruppskotinum lata landsstřrinum fyribils ßlit og uppskot Ý seinasta lagi 25. aprÝl 2004. Nevndin skipar sÝ­ani fyri hoyringum og fundum um alt landi­, solei­is at fˇlki­, kommunur og ßhugabˇlkar fßa h°vi at ummŠla arbei­i­, ß­renn endaligt ßlit ver­ur skriva­.

So langt var nevndin stˇrt sŠ­ samd. Men ta­, sum skilti partarnar, var sjßlvt heiti­ ß nevndini og lˇgini, sum skal gerast.

Meirilutin heldur ikki, at n°kur ors°k er til at fara at broyta navni­, grundlˇgarnevnd, til naka­ anna­. Nevndin, i­ hevur siti­ tey sÝ­stu fřra ßrini, hevur bori­ hetta navni­. HarafturÝmˇti tekur meirilutin undir vi­ landsstřrismanninum, tß i­ hann Ý vi­merkingunum til uppskoti­ sigur, at nevndin, sum ver­ur sett, sjßlv kann velja at gera sÝtt egna uppskot um, hvussu tann grundleggjandi stjˇrnarlˇgin skal nevnast.

Vi­ hesum vi­merkingum tekur meirilutin undir vi­ uppskotinum, men mŠlir til at samtykkja hesi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

a) ž 2 ver­ur or­a­ solei­is:

ž 2. ═ grundlˇgarnevndini sita:

  1. Trř umbo­ fyri hv°nn flokk ß tingi, sum hevur fřra tingmenn ella fleiri. Tvey umbo­ fyri teir flokkar, sum eiga l°gmann og landsstřrismannin Ý lˇgamßlum. Eitt umbo­ fyri teir flokkar, sum hava trÝggjar tingmenn ella fŠrri
  2. L°gma­ur.
  3. Landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum.
  4. ┴tta persˇnar vi­ hŠgri samfelagsvÝsindaligum ˙tb˙gvingum.

Stk. 2. Limirnir ver­a valdir ß henda hßtt:

  1. Flokkarnir ß tingi velja limirnar at umbo­a flokkarnar, hesir skulu vera l°gtingsmenn.
  2. L°gma­ur er limur embŠtis vegna.
  3. Landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum er limur embŠtis vegna.
  4. Landstřrisma­urin velur formannin. Forma­urin velur nŠstformannin og umbo­ini vi­ hŠgri samfelagsvÝsindaligum ˙tb˙gvingum.

Stk. 3. Teir flokkar, sum bara hava eitt umbo­ Ý nevndini, velja ein varalim, sum kann vera landsstřrisma­ur ella varama­ur ß tingi.

Stk.4. Henda broytingar ß tingi ella Ý landsstřri, fara limir ˙r nevndini ella ver­a valdir Ý hana samsvarandi reglunum Ý ž 2, stk. 2 og 3.

b) ž 4 ver­ur or­a­ solei­is:

ž 4. Me­an nevndin arbei­ir, skipar hon fyri at kunna og hoyra f°royska fˇlki­.

Stk. 2. At tryggja innlit og ßvirkan fˇlksins skal nevndin lata landsstřrinum fyribils ßlit og uppskot til grundlˇg Ý seinasta lagi 25. aprÝl 2004. Nevndin skipar sÝ­ani fyri hoyringum Ý °llum vald°mum, har fˇlki­, kommunur og ßhugabˇlkar fßa h°vi at ummŠla arbei­i­ hjß grundlˇgarnevndini. Grundlˇgarnevndin skipar somulei­is fyri evnisfundum um innihaldsligar partar av uppskotinum.

Ein minniluti (Kristian Magnussen og Jˇannes Eidesgaard) vÝsir ß, at Ý samband vi­ ßvegisfrßgrei­ingina frß formanninum Ý grundlˇgarnevndini lŠt Javna­arflokkurin 19. desember 2001 soljˇ­andi skriv til formannin: "Sjßlvt um grundlˇgin upprunaliga var ein ney­ugur li­ur Ý fullveldisŠtlanini hjß sitandi samgongu, og sjßlvt um Javna­arflokkurin atkv°ddi Ý mˇti uppskotinum til lˇgina ß sinni, so fˇru umbo­ Javna­arfloksins til verka vi­ opnum sinni og hava Ý °llum lutum ßtiki­ sŠr ein konstruktivan leiklut. Sjßlvandi tÝ lˇgin ßleg­i okkum hetta, men sanniliga fyrst og fremst tÝ, at vit Ý slÝkum arbei­i h°vdu m°guleika Ý einum kvalifisera­um fora at vi­gera allar tř­andi tŠttir av okkara samfelagsskipan, umframt rŠttindi og skyldur hins einstaka.

Men ta­ er eingin loyna, at j˙st spurningurin um endaliga valdsbřti­, ella hvussu okkara rÝkisrŠttarligu vi­urskiftu fˇru at laga seg, hevur skapa­ ein ßvÝsan ˇtryggleika Ý sjßlvum arbei­inum. Menn hava av gˇ­um grundum mali­ rundan um henda spurning, sum hundur um heitan greyt, eisini tÝ at vit vˇru vitandi um, at j˙st hesin spurningur kundi seta ein kÝla Ý eitt annars ˇtr˙liga ßhugavert arbei­i. Eisini hava r°ddir veri­ frammi um, at nevdin kundi břta seg Ý meirilutar og minnilutar ella bara minnilutar, og hetta hev­i avgj°rt ikki veri­ hˇskandi fyri eitt so tř­andi arbei­i.

TÝ er ta­ framvegis okkara ßsko­an, at nevndin heldur seg til tann rÝkisrŠttarliga veruleika, sum vit hava, og at uppskoti­ til grundlˇg, ella hvat endaliga ˙rsliti­ kemur at eita, Ý sta­in nßgreiniliga lřsir mannagongdirnar, um hesin veruleiki skal broytast uttan mun til, hv°r broytingin endaliga ver­ur. TÝskil kann konsensus var­veitast, og vit kunnu nßa fram til eitt ˙rslit, sum avgj°rt vil vera okkara samfelag at stˇrum gagni og tŠna politisku og embŠtisligu umbo­anini til miklan hei­ur."

Og j˙st Ý hesum anda vi­gj°rdu vit eisini nřggja uppskoti­ til l°gtingslˇg um grundlˇgarnevnd, sum l°gma­ur sendi okkum til ummŠlis Ý november Ý fj°r. Frß at grundlˇgararbei­i­ beinlei­is var li­ur Ý fullveldisŠtlan landsstřrisins var n˙ talan um heilt a­rar forteytir, nevniliga tann veruleiki, sum vit liva Ý Ýdag. TÝskil hˇma­u eisini vit Ý Javna­arflokkinum ein m°guleika fyri, at n˙ fˇr at bera til at finna saman Ý einari brei­ari semju. Og l°gma­ur bo­a­i eisini frß Ý sÝnum fylgiskrivi, at Štlanin var at fßa eina brei­a semju.

Vit mettu Ý Javna­arflokkinum, at ta­ serliga vˇru fřra vi­urskifti Ý uppksoti l°gmans, sum vit ikki beinlei­is kundu taka undir vi­. Ta­ fyrsta var heiti­ ß lˇgini, ta­ nŠsta arbei­ssetningurin, ta­ tri­ja manningin av nevndini og ta­ fjˇr­a uppskoti­ um eitt grundlˇgarrß­. Vit sendu tÝ l°gmanni skriv, har vit greiddu frß okkara st°­u. Hetta skrivi­ er vi­lagt mßlinum. M.a. s°gdu vit solei­is vi­vÝkjandi heitinum, sum n˙ tykist vera ta­ stˇra strÝ­smßli­: "Tß ta­ er lÝkt til, at ikki full semja fŠst um heiti­ grundlˇg, so eigur at ver­a umhugsa­ur m°guleikin, at heiti­ ikki frammanundan liggur endaliga fast. Grundlˇg ver­ur gjarna br˙kt um grundleggjandi lˇgina Ý einum landi, sum hevur fullveldi. Tß hetta ikki er st°­an hjß okkum, so kundu onnur heiti veri­ umhugsa­. Eisini er ta­ ein trupulleiki fyri serliga ein ßvÝsan flokk, at tey kenna tilknřti­ til donsku grundlˇgina so sterkt, at tey illa fßa liva­ vi­ tveimum lˇgum vi­ sama heiti. Hˇast alt, er hetta bert eitt heiti, og ta­ er eingin nat˙rlˇg, sum sigur, at vit skulu br˙ka sama heiti sum eitt n˙ grannar okkara. Ta­ hava ß­ur veri­ nevnd onnur heiti - eitt n˙ F°royalˇg, Evstalˇg, Stjˇrnarlˇg ella Střrisskipanarlˇg, so ta­ hev­i veri­ skilagott ikki at lati­ j˙st heiti­ gerast til ein fˇtongul fyri einari brei­ari semju.

Vit mŠltu somulei­is til, at nevndin, tß sŠ­ ver­ur burtur frß serfr°­ingunum, gj°rdist ein parlamentarisk nevnd burturav. Men ßsannandi ta­, at semjan var alney­ug, so gj°rdu vit ikki hetta til naka­ strÝ­smßl. Men ta­ er ringt at skilja, at tß meirilutin ynskir bŠ­i l°gmann og landsstřrismannin Ý lˇgarmßlum Ý nevndina, hvÝ so ikki eisini l°gtingsforma­urin skal sita Ý nevndini. Hinvegin so er ta­ eisini greitt, at ver­ur l°gtingsforma­urin limur, so mß hesin eisini vera forma­ur Ý nevdnini. TÝ er ta­ ivaleyst eisini ruddiligast at venda aftur til uppskoti­ um, at nevdnin ver­ur ein parlamentarisk nevnd burturav.

Skrivari floksins gj°rdi eisini greitt ß grundlˇgarrß­stevnuni Ý Nor­urlandah˙sinum Ý mars mßna­i, at j˙st hetta arbei­i­ vi­ grundlˇg og hetta forumi­ vi­ einari grundlˇgarnevnd kundi hřsa m°guleikanum fyri einari tjˇ­skaparligari semju, har f°royingar fyri fyrstu fer­ nakrantÝ­ kundu standa samdir um hetta třdningarmikla mßl. ═ roynd og veru var hesin bo­skapurin frß Hans Paula Str°m ta­ einasta av veruligum třdningi, sum stˇ­ eftir hesa annars sera ßhugaverdu rß­stevnu.

Og vi­ opnum sinni var­ fari­ undir at vi­gera uppskoti­, sum H°gni Hoydal leg­i fram ß tingbor­. Men sum ikki einfer­, so kundi eingin semja finnast - og sum ikki einafer­, so var ˇsemjan ikki stˇr, men tˇ so miki­ stˇr, at alt tos um brei­a semju enn einafer­ gj°rdist ein tßta. Og aftanß ber til at spyrja, hvussu nˇgv ßlvara hevur ligi­ Ý l°gmansins or­um um eina brei­a semju, hvussu nˇgv ßlvara hevur ligi­ Ý or­um landsstřrismansins um eina brei­a semju og sjßlvandi, hvussu nˇgv vildu tingmenn ˙r bŠ­i samgongu og andst°­u hava eina brei­a semju?

Vit ßvara­u Ýmˇti, at grundlˇgararbei­i­ ikki sleppur at ver­a br˙kt til flokspolitiska ella persˇnliga profilering. Kenna °ll ikki frß byrjan og vi­ enda, at tey eru partar av arbei­inum, og at hetta arbei­i­ er eitt arbei­i fyri alt fˇlki­, so er neyvan talan um eina grundlˇg vi­ st°­i Ý fˇlkinum.

Men enn einafer­ mugu vit sta­festa, at politiska skipan okkara er ikki nˇg b˙gvin til at gera brei­ar politiskar semjur. Brei­a semja gj°rdist aftur ein politiskur floskul - ein tßta - skotgravirnar eru grivnar av nřggjum.

Alt bendir ß, at menn hava br˙k fyri hesari grundlˇgarnevnd, n˙ alt anna­, teir hava tikist vi­, er dotti­ ni­urfyri. Hetta er seinasti leikpallur teirra til at rumbla um fullveldi og loysing. Grundlˇgararbei­i­ skal vera karmurin um framhaldandi sjˇnleik um eitt fullveldi, sum teir sjßlvir Ý roynd og veru hava avlřst.

Sjßlvandi er ta­ rŠtt, at or­i­ grundlˇg ikki ßtti at havt tann altavgerandi třdningin, men ta­ er n˙ so, at or­i­ er tengt so nˇgv saman vi­ sjßlvari fullveldist°kuni, at or­i­ millum manna hevur fingi­ ein broyttan třdning. Haraftrat kemur, at nˇgvir f°royingar taka undir vi­ donsku grundlˇgini sum eina grundlˇg fyri F°royar, og fyri hesi er ta­ ˇskiljandi, at vit vi­ verandi rÝkisrŠttarligu st°­u skulu hava tvŠr grundlˇgir Ý sama landi.

Hetta er kn˙turin - ikki er hann st°rri enn so, og tˇ er hann so stˇrur, at meirilutin umbo­ar umlei­ helvtina av fˇlkinum, me­an hin helvtin er umbo­a­ av andst°­uni. L°gi­ kortini og av r°ttum spell, at sjßlvt hetta mßli­ skuldi gerast eitt p˙ra vanligt samgongu- andst°­umßl.

═ einari seinastu vˇn um, at ta­ kanska fer at bera til at fßa eina loysn, setir minnilutin (Javna­arflokkurin) broytingaruppskot til grein 1 fram.

Eisini metir minnilutin, at tÝ­arfreistin er ov stutt bŠ­i til ßvegisßlit, sum skal til hoyringar, og til endaliga ßliti­. TÝ ver­ur mŠl til, at ßvegisßliti­ ver­ur li­ugt til 25. aprÝl 2005, og endaliga ßliti­ og endaliga uppskoti­ ver­a li­ug til 25. aprÝl 2006. Samsvarandi hesum ver­ur sett fram soljˇ­andi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

a) Lˇgarheiti­ ver­ur or­a­ solei­is: "L°gtingslˇg um grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar"

b) ž 1 ver­ur or­a­ solei­is:

ž 1. Sett ver­ur nevnd at gera uppskot til grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar. ═ uppskotinum skulu vera ßsetingar um střrisskipan og valdsbřti eins og grundleggjandi rŠttindi og skyldur hjß borgarunum.

Stk. 2. Nevndin skal lata landsstřrinum ßlit og upskot til grundleggjandi stjˇrnarlˇg Ý seinasta lagi 25. aprÝl 2006.

Stk. 3. Nevndin skal harumframt gera tilmŠli um f°royska rŠttarskipan.

Ein minniluti (He­in Mortensen og Bßr­ur Nielsen) tekur ikki undir vi­ uppskoti landsstřrisins um at seta eina grundlˇgarnevnd at gera uppskot til grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar og hevur hesar vi­merkingar:

Minnilutin hevur ta grundhugsan, at bara ein og sama grundlˇg eigur at galda fyri alt rÝki­, og tÝ er eingin ors°k til at seta eina nevnd at gera eina grundlˇg afturat henni, sum longu er galdandi.

Umrß­andi er, at L°gtingi­ altÝ­ tekur ˙tgangsst°­i Ý galdandi lˇggßvu, og ikki Ý eini meting av- ella einum ynski um, hvat m°guliga fer at galda einafer­ Ý framtÝ­ini. Sum uppskoti­ er or­a­, kann arbei­i­ hjß grundlˇgarnevndini ikki nřtast til naka­, um F°royar ikki fyrst ver­a skipa­ar sum fullveldi. Hetta er sera ˇheppi­, n˙ fˇlkaatkv°­an um fullveldisspurningin er avlřst, og fullveldisŠtlanin tykist at hava eina alsamt minkandi undirt°ku millum F°roya fˇlk.

Landsstřri­ sigur seg arbei­a eftir eini sjßlvstřrisŠtlan, sum mi­ar eftir, at F°royar skulu ver­a skipa­ar sum fullveldi Ý 2012. Henda tÝ­arŠtlan er longu nˇgv seinka­, so um grundlˇgararbei­i­ skal vera li­ugt flaggdagin 2005, so ganga Ý minsta lagi tvey valskei­, frß tÝ at lˇgin er li­ugt or­a­, og til hon Ý fyrsta lagi kann setast Ý gildi. Ta­ mß sigast at vera sera ˇrealistiskt at halda, at ta­ L°gting, sum tß situr, fer at leita eina minst sjey ßra gamla lˇg fram aftur og seta hana Ý gildi sum grundlˇg fyri F°royar.

Eingin ivi er um, at partar av samgonguni vilja br˙ka hetta uppskoti­ og serliga heiti­ "grundlˇg" til at fyrigykla sÝnum vi­haldsfˇlkum, at vi­ hesum ver­ur vent aftur til ta­ upprunaliga fullveldisuppskoti­, og at tß grundlˇgin er fingin til vega, er klßrt at skipa F°royar sum fullveldi. TÝ hevur navni­ ß lˇgini st°rri třdning fyri henda bˇlkin enn sjßlvt lˇgarinnihaldi­.

Hetta hevur sett sÝn dßm ß arbei­i­ Ý ž25 nevndini, har stˇrur partur av tÝ­ini er farin til at kjakast um navni­, heldur enn at br˙ka orkuna til innihaldi­.

Um landsstřri­ ynskir at fßa eina brei­a undirt°ku fyri uppskotinum um at seta eina nevnd til at gera uppskot um grundleggjandi stjˇrnarlˇg fyri F°royar, so er ta­ eitt ˇfrßvÝkiligt krav frß minnilutanum, at nevndin skal ikki eita grundlˇgarnevnd, og lˇgaruppskoti­ skal ikki eita uppskot til grundlˇg.

Sambandsflokkurin hevur ß­ur vÝst ß, at flokkurin metir arbei­i­, sum gamla grundlˇgarnevnin gj°rdi, sum eitt dygdargott arbei­i, sum kundi veri­ nřtt Ý sambandi vi­ eina dagf°ring av střrisskipanarlˇgini. Men flokkurin tekur als ikki undir vi­, at ein nřggj grundlˇg ver­ur gj°rd fyri F°royar.

F°roya fˇlk hava ikki bi­i­ um nakra nřggja grundlˇg, og einki bendir heldur ß, at fˇlki­ sleppur at siga sÝna hugsan um eina m°guliga grundlˇg, eftir at hon er gj°rd.

Sum tingini hava ˙tvikla­ seg sÝ­ani fullveldissamgongan var­ skipa­ Ý 1998, hevur minnilutin ta fatan, at tß fullveldisŠtlanin ikki kundi gj°gnumf°rast, sum Štlanin var, so vilja ßvÝsir politiskir flokkar br˙ka grundlˇgararbei­i­ til at markera seg vi­ politiskt. Ta­ kann als ikki gˇ­takast, at politiskir flokkar nřta lagnuna hjß F°roya fˇlki til at rumbla vi­, heldur enn at skapa grundarlag fyri eini tryggari samfelagsmenning, og tÝ tekur minnilutin ikki undir vi­ fyriliggjandi uppskoti.

2. vi­ger­ 30. aprÝl 2003. Broytingaruppskot frß minnilutanum Ý nevndini, Jˇannes Eidesgaard og Kristian Magnussen, til heiti­ og ž 1 fall 14-0-16. Broytingaruppskot frß meirlutanum Ý  nevndini, Hergeir Nielsen, Jˇgvan Arge, Jenis av Rana, Kßra P. H°jgaard, Poul Michelsen og Jˇgvan ß Lakjuni, til žž 2 og 4 samtykt 16-1-13. Uppskoti­ solei­is broytt samtykt 16-0-14. Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3 vi­ger­.

┴ tingfundi 2. mai 2003 l°gdu tingmenninir Jˇannes Eidesgaard, Kristian Magnussen, He­in Mortensen og Bßr­ur Nielsen fram soljˇ­andi

B r o y t i n g a r u p p s k o t
til
3. vi­ger­  

  1. ═ heitinum ver­ur "Grundlˇgarnevnd" broytt til "Stjˇrnlˇgarnevnd"
  2. ═ ž 1, stk. 1 ver­ur "grundlˇgarnevnd" broytt til "nevnd"
  3. ═ ž 1, stk. 1 ver­ur "Grundlˇgarnevndin" broytt til "Nevndin"
  4. ═ ž 1, stk. 2 ver­ur "grundlˇg" broytt til "stjˇrnarlˇg"
  5. ═ ž 2, stk. 1 ver­ur "grundlˇgarnevndini" broytt til "nevndini"
  6. ═ ž 4, stk. 2 ver­ur "grundlˇg" broytt til "stjˇrnarlˇg", "grundlˇgarnevndini" til "nevndini" og "Grundlˇgarnevndin" til "Nevndin".

┴ sama tingfundi l°gdu tingmenninir Jˇgvan ß Lakjuni, Hergeir Nielsen, Jˇgvan Arge, Jenis av Rana, Kßri P. H°jgaard og Poul Michelsen fram soljˇ­andi

B r o y t i n g a r u p p s k o t
til
3. vi­ger­  

ž 2, stk. 1, nr. 1 ver­ur or­a­ solei­is: "Trř umbo­ fyri hv°nn flokk ß tingi, sum hevur fřra tingmenn ella fleiri. Eitt umbo­ fyri teir flokkar, sum hava trÝggjar tingmenn ella fŠrri. L°gma­ur og landsstřrisma­urin Ý lˇgamßlum fara av tÝ břti, flokkarnir fßa tilluta­"

3. vi­ger­ 2. mai 2003. Broytingaruppskot frß Jˇannes Eidesgaard, Kristian Magnussen, He­in Mortensen og Bßr­i Nielsen til heiti­ og žž 1, 2 og 4 fall 15-0-17. Broytingaruppskot frß Jˇgvan ß Lakjuni, Hergeir Nielsen, Jˇgvan Arge, Jenis av Rana, Kßra P. H°jgaard og Poul Michelsen til ž 2 samtykt 17-15-0. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­ og  solei­is broytt vi­ 3. vi­ger­, endaliga samtykt 17-0-15. Mßli­ avgreitt.

Ll.nr. 79 frß 08.05.2003