HavrŠttarsßttmßli

 

87  Uppskot til  samtyktar um sta­festing av ST-havrŠttarsßttmßlanum frß 1982

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Or­askifti vi­ 1. vi­ger­
D. ┴lit
E. 2. vi­ger­ (Einki or­askifti)

┴r 2003, 4. mars, leg­i Anfinn Kallsberg, l°gma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi  

Uppskot

til

samtyktar

L°gtingi­ gˇ­kennir, at landsstřri­ mŠlir donsku rÝkisstjˇrnini til vi­ gildi fyri F°royar

  1. At sta­festa HavrŠttarsßttmßla Sameindu Tjˇ­a frß 10 desember 1982
  2. At sta­festa atknřttu Semjuna frß 28 juli 1994 um nřtslu av parti XI Ý ST-HavrŠttarsßttmßlanum frß 1982
  3. At taka vi­ Semjuni frß 23 mai 1997 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum og
  4. At taka vi­ Frumskjalinum frß 27 mars 1998 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havbotnsmyndugleikanum

VIđMERKINGAR

Hetta uppskot hevur til endamßls at gera donsku rÝkismyndugleikunum greitt, at F°royar taka undir vi­, at Danmark sta­festir (da./en. ratification, t.e. formliga galdandi samtykt um at binda seg at halda ßvÝsan sßttmßla) HavrŠttarsßttmßla Sameindu Tjˇ­a frß 10 desember 1982 og atknřttu Semjuni frß 28 juli 1994 um nřtslu av parti XI Ý HavrŠttarsßttmßla Sameindu Tjˇ­a, og, at Danmark tekur vi­ (da. tiltrŠdelse, en. accession: hevur sama formliga gildi sum sta­festing) teim stovnsligu l°gskj°lunum (da. institutionelle instrumenter), Semjuni frß 23 mai 1997 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum og Frumskjalinum frß 27 mars 1998 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havbotnsmyndugleikanum.

Uppskoti­ er einsljˇ­andi og uppskot til samtyktar ß fˇlkatingi (B 75 2002-03): Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med den dertil knyttede Aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af Konventionens kapitel XI samt Danmarks tiltrŠdelse af Aftale af 23. maj 1997 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Havretsdomstol og Protokol af 27. marts 1998 om privilegier og immuniteter for Den Internationale Havbundsmyndighed.

Sßttmßlarnir, sum nevndir ver­a Ý uppskotinum, eru at finna Ý danskari umseting Ý uppskotinum, sum lagt eru fyri fˇlkatingi­. Eisini sÝggjast Ý fˇlkatingsuppskotinum neyvar vi­merkingar til sßttmßlan og atknřttu l°gskj°lini. Av tÝ at tilfari­ er so r˙gvusmiki­, eru einans danska uppskoti­ til samtyktar og atknřttu vi­merkingarnar til uppskoti­ hjßlagt l°gtingsmßlinum.

Ta­ er sera umrß­andi, at F°royar gera sÝna st°­u grei­a fyri donskum myndugleikum, n˙ i­ danska fˇlkatingi­ er fari­ undir at vi­gera uppskot frß danska uttanrÝkisrß­harranum um at sta­festa og taka vi­ nevnda sßttmßla, semjum og frumskjali, av tÝ at HavrŠttarsßttmßlin heimilar ikki, at Danmark vi­ sta­festing sÝni tekur umveldisfyrivarni fyri F°royum.

Eisini hevur havrŠttarsßttmßlin stˇran třdning fyri F°royar. BŠ­i av tÝ, at hann inniheldur hˇpin av ßsetingum vi­vÝkjandi einum ˇtali av vi­urskiftum knřttum at havinum, i­ longu n˙ ßvirka rŠttindi og skyldur f°royinga og F°roya, og av tÝ, at hann kemur at ßleggja F°royum nřggjar skyldur og rŠttindi, eisini lutvÝst eftir egnum vali, t.d. knřtt at, um F°royar vilja fßa sŠr b˙skaparligt °ki uttan fyri 12 fjˇr­ingar Ýsta­in fyri – sum n˙ er – bert fiskimark og landgrunsmark.

ST-havrŠttarsßttmßlin ver­ur eisini ˇalment nevndur "grundlˇg havsins". Hann er bŠ­i ein samanskriving, dagf°ring og menning av reglunum fyri ˙tinnan rÝkjanna av myndugleika ß h°vunum. Sßttmßlin inniheldur nřggjar reglur um vernd av havumhv°rvinum og um atgongd til at gagnnřta nßtt˙rutilfeingi havsins og havbotnin og undirgrundina uttan fyri fullveldi rÝkjanna.

Um fer­andi fiskastovnar (straddling fish stocks), sÝ donsku vi­merkingarnar til grein 63, stk. 2, skal ver­a kunna­ um, at gj°rd er serst°k semja um fer­andi fiskastovnar, nevnd Agreement for the Implementation of the Provisions of the United Nations Convention on the Law of the Sea of 10 December 1982 relating to the Conservation and Management of Straddling Fish Stocks and Highly Migratory Fish Stocks (New York, 4 August 1995), stytt UNFA, i­ F°royar hava tiki­ undir vi­, og Danmark hevur sta­fest. Sum ta­ sŠst Ý hjßl°gdu donsku vi­merkingunum ("Ratifikationsinstrumenterne skal i henhold til Rňdsbeslutning deponeres samtidig for FŠllesskabets og medlemsstaternes vedkommende"), ver­ur bÝ­a­ eftir, at °ll limalondini Ý Evropasamveldinum (ES) hava sta­fest hesa semju, og ES sostatt kann lata inn felags ES-sta­festingarskjali­ saman vi­ sta­festingarskj°lunum hjß teim einst°ku ES-limalondunum. FrŠtt er nřliga frß danska uttanrÝkismßlarß­num, at felags ES-innlating av sta­festingarskj°lunum vŠntandi ver­ur framd innan stutta tÝ­.

Vi­vÝkjandi kr°vum F°roya/Danmarkar til landgrunnin uttan fyri 200 fjˇr­ingar hevur sßttmßlin stˇran třdning. Tvey °ki eru vi­komandi fyri F°royar hesum vi­vÝkjandi. F°royar gera krav um ytra landgrunnin uttan fyri 200 fjˇr­ingar Ý ein ˙tsynning ˙t ß Hatton og Rockall bankarnar. Her er st°­an hon, at eisini ═sland, Stˇrabretland og ═rland hava bo­a­ frß, at tey krevja landgrunsrŠttindi ß umlei­ somu °kjum sum F°royar. Eisini nor­an fyri F°royar er °ki uttan fyri 200 fjˇr­ingar, har i­ F°royar, ═sland og Noreg hv°r Ý sÝnum lagi kunnu vera ßhuga­. ěll fřra grannalond okkara eru sßttmßlapartar Ý HavrŠttarsßttmßlanum frß 1982. Mett ver­ur, at ta­ hev­i veri­ ein fyrimunur fyri F°royar, og eingin vansi, at eisini F°royar ver­a fevndar av sama sßttmßla, solei­is at rŠttarst°­a F°roya/Danmarkar (og Gr°nlands) gerst hin sama hesum vi­vÝkjandi, sum hjß nevndu grannalondum. Vi­vÝkjandi ytra landgrunninum vi­ Hatton og Rockall eru allir fřra partar (F°royar/Danmark, ═sland, Stˇrabretland og ═rland) farnir undir at fyrireika seg til at senda inn prˇvf°rslu fyri Landgrunsnevndina undir hesum sßttmßla. Stˇrabretland og ═rland eru komin longst ßlei­is Ý hesum fyrireikingum, og hava tey gj°rt stˇrt jar­fr°­iligt o.a. kanningararbei­i av havbotni og undirgrund ß teim vi­komandi °kjunum. F°royar/Danmark hava gj°rt ßvÝsar kanningar Ý 1980-ßrunum og fleiri kanningar ver­a n˙ fyrireika­ar. Talan er um kanningar, i­ eru fyriskipa­ar av F°royum (Jar­fr°­isavninum) og Danmark (GEUS) Ý felag, undir f°royskari lei­slu.

Vi­vÝkjandi spurninginum um at ßseta tilmarkandi °ki (sum kann vera ˙t ß 24 fjˇr­ingar ˙r grundlinjunum) og b˙skaparligt °ki (sum kann vera ˙t ß 200 fjˇr­ingar ˙r grundlinjunum), skal ver­a nevnt, at landsstřri­ hevur ikki vi­gj°rt hesar spurningar, men m°guleiki er so til tess, um slÝkt ver­ur hildi­ at vera ynskiligt.

Sßttmßlin gevur havumhv°rvinum stˇran ans. F°royar yvirtaka mßls°ki­ havumhv°rvisvernd 1 mai 2003. Til tess at f°royska havumhv°rvislˇgin skal kunna l˙ka treytirnar Ý sßttmßlanum, er Oljumßlarß­i­ fari­ undir at fyrireika nřggja lˇggßvu ß °kinum.

Semjan frß 1994 um nřtslu av parti XI Ý sßttmßlanum um at gagnnřta tann dj˙pa havbotnin broytir Ý stˇrum part XI, i­ ikki kundi gˇ­takast av Ýdna­arlondunum. Henda semja gj°rdi, at sßttmßlin fekk undirt°ku frß nˇgvum londum, i­ annars himpra­ust vi­ at sta­festa hann. ěll Nor­urlondini, og ES-londini, Danmark undantiki­, og nˇgv onnur Ýdna­arlond, umframt ein fj°ld av menningarlondum hava sta­fest sßttmßlan. 138 lond hava sta­fest sßttmßlan og 107 lond hava sta­fest semjuna. SÝ­ani henda semja var­ undirrita­, er hon vor­in ein samanrunnin partur av sßttmßlanum vi­ tÝ fylgju, at ta­ sÝ­ani er vor­i­ krav, at allar sta­festingar hjß londum fevna um bŠ­i l°gskj°l.

Um tinglimir ynskja at sÝggja donsku tř­ingina av ST-havrŠttarsßttmßlanum og hinum l°gskj°lunum, ber til at fara inn ß heimasÝ­una hjß danska fˇlkatinginum ß hesum sta­i:

www.ft.dk/samling/20021/beslutningsforslag_som_fremsat/b75.htm

Gj°rt ver­ur vart vi­, at danska tř­ingin er einans lei­beinandi (og ikki heilt fullfÝggja­). Vilja tinglimir sÝggja ensku ˙tgßvuna, i­ er ein galdandi ˙tgßva, ber til at fara finna hana ß hesum sta­i:

www.un.org/depts/los/convention_agreements/texts/unclos/closindx.htm

Innihaldi­ Ý HavrŠttarsßttmßlanum frß 1982
Ni­anfyri er stutt yvirlit yvir innihaldi­ Ý sßttmßlanum. SÝ annars hjßlagda fylgiskjali­ vi­ donsku vi­merkingunum til uppskoti­, i­ er lagt fyri fˇlkatingi­.

FormŠli­ (da. PrŠambelen, en. Preamble): Sta­festir vi­ almennum or­ingum, at sßttmßlin er třdningarmiki­ Ýkast til var­veitan av fri­i Ý heiminum, at skapa rŠttvÝsi og frambur­ fyri °ll fˇlkasl°g heimsins, og naka­ ver­ur sagt um gongdina Ý altjˇ­a rŠtti vi­vÝkjandi virksemi ß h°vunum, m.a. um ˙tinnan av fullveldi rÝkjanna, um var­veitan av livandi tilfeingi havsins og havumhv°rvinum og endamßl sßttmßlans annars.

Partur I (grein 1), Inngangur (da. Indledning, en. Introduction): Inniheldur skilmarking av hugt°kum Ý sßttmßlanum. Eisini ver­ur her ßsett, at a­rar eindir enn fullveldisrÝki, sum eru nŠrri tilskila­ar Ý grein 305, kunnu gerast sßttmßlapartar Ý hesum sßttmßla. Nevnast kunnu ES, i­ er felagsskapur av fullveldisrÝkjum, og Cookoyggjar, i­ eru land Ý frŠlsum felagsskapi (free association) vi­ NřsŠlandi.

Partur II (greinarnar 2-33), Sjˇumveldi og tilmarkandi °ki: Inniheldur ßsetingar um marknaseting av sjˇumveldinum og um rŠttarst°­una Ý sjˇumveldinum og tÝ tilmarkandi °kinum v.m.

Partur III (greinarnar 34-45), Sund nřtt Ý altjˇ­a sigling: Hevur ßsetingar um ska­aleysa gj°gnumsigling (innocent passage) og gj°gnumfer­ (transit passage) fyri bŠ­i skip og flogf°r Ý altjˇ­a sundum.

Partur IV (greinarnar 46-54), OyggjarÝki: OyggjarÝki (archipelagic State) er nřtt hugtak Ý havrŠttinum, i­ er Ýkomi­ vi­ hesum sßttmßla. Her eru serstakar reglur gj°rdur fyri oyggjarÝki, i­ ver­a tryggja­ st°rri l°gd°mi, men tey noy­ast eisini undir ßvÝsum vi­urskiftum at lata sŠr lynda ska­aleysa gj°gnumsigling og gj°gnumfer­.

Partur V (greinarnar 55-75), Serb˙skapar°ki­ (Exclusive Economic Zone, EEZ): Hugtaki­ ’serb˙skapar°ki’ er stigvÝst ment sÝ­ani seinna heimsbardaga. Fyrst var Ý h°vu­sheitum talan um fiski°ki, men seinni leg­ist anna­ afturat. Parturin hevur ßsetingar um var­veitlsu og gagnnřtan av livandi tilfeingi, m.a. eisini um fer­andi fiskastovnar, um rŠttindi hjß innlandsrÝkjum og rÝkjum, i­ eru landafr°­iliga fyri vanbřti, um rŠttar˙tinnan og marknaseting.

Partur VI (greinarnar 76-85), Landgrunnurin: Landgrunnurin sum l°gfr°­iligt hugtak mentist Ý tÝ­ini eftir seinna heimsbardaga. USA var undangonguland ß hesum °ki. ═ fyrstuni var talan um at kunna fara so langt ˙t frß landi, sum t°knin loyvdi, og ta­ elvdi til ’kr˙pandi l°gd°mi’ (creeping jurisdiction), har i­ summi lond, i­ vˇru serliga framkomin, kundu ota seg ˇgvuliga langt ˙t, me­an onnur av fÝggjarligum og t°kniligum ßvum ikki h°vdu sama m°guleika. TÝ var t°rvur ß at smÝ­a reglur, i­ settu londini meira javnbjˇ­is Ý altjˇ­arŠtti. Grein 76 ßsetir reglur fyri, hvussu langt ˙t eitt land kann gera krav um landgrunnin. Havbotnurin uttan fyri tey °ki, i­ lond kunnu krevja sum egnan landgrunn vi­ heimild Ý grein 76, ver­ur skilmarka­ sum ěki­ (da. Omrňdet, en. the Area), og er ßsett at vera felagsarvur mannaŠttarinnar, i­ ver­ur umsitin av Altjˇ­a havbotnsmyndugleikanum (Ý havrŠttarh°pi eisini nevndur Myndugleikin, da. Myndigheden, en. the Authority). (sÝ part XI og atknřttu Semjuni frß 1994).

Partur VII (greinarnar 86-120), VÝ­a havi­ (da. Det ňbne hav, en. High Seas): Inniheldur Ý h°vu­sheitum somu reglur, sum GenŔve-sßttmßlin frß 29 aprÝl 1958 um vÝ­a havi­. Tˇ eru ßsetingar, i­ vi­vÝkja serb˙skapar°kini, i­ avmarka l°gd°mi­ hjß strandalondum til frama fyri frŠlsa sigling. ┴setingar eru eisini um fri­arligan atbur­ ß vÝ­a havinum, og um samstarv landanna millum um at strÝ­ast Ý mˇti lˇgloysi sum sjˇrŠnaravirksemi, r˙sevnahandil og ˇlˇgligari ˙tvarping ß vÝ­um havi.

Partur VIII (Grein 121), RŠttarliga skipanin vi­vÝkjandi oyggjum: Her ver­ur skilmarka­, hvat i­ heiti­ ’oyggj’ fevnir um. Ta­ hevur třdning fyri mßl um marknaseting. Grein 121, stk. 3 um klettar, i­ ikki kunnu bera b˙seting ella sjßlvst°­ugt b˙skaparligt lÝv, hevur fyri F°royar třdning vi­vÝkjandi ßseting av mi­linjum°rkum mˇti bŠ­i ═slandi og Stˇrabretlandi.

Partur IX (greinarnar 122-123), Innibyrgd ella lutvÝst innibyrgd hav°ki: Hevur ßsetingar um °kt samstarv um fiskivei­i, umhv°rvisvernd og gransking. Eitt d°mi er OSPAR, i­ F°royar eisini eru vi­ Ý.

Partur X (greinarnar 124 –132), AtkomurŠttur til og frß havinum og frŠlsi til gj°gnumfer­ hjß innlandsrÝkjum: ┴setir rŠttindi hjß innlandsrÝkjum at hava atgongd til havi­. Umlei­ ╝ av heimsins londum eru innlandsrÝki.

Partur XI (greinarnar 133-191), ěki­: Inniheldur ßsetingar um ěki­, t.e. °ki­ uttan fyri l°gd°mi­ hjß rÝkjum. Altjˇ­a havbotnsmyndugleikin umsitur ěki­ og rßevni Ý tÝ vegna alla mannaŠttina. Partur XI skal lesast saman vi­ Semjuni frß 1994 um nřtslu av parti XI Ý HavrŠttarsßttmßlanum, sum broytti innihaldi­ Ý hesum partinum. Upprunaligu ßstingarnar vˇru ˇgvuliga merktar av planb˙skaparligari hugsan, og vunnu tÝ ikki frama millum Ýdna­arlondini.

Partur XII (greinarnar 192-237), Vernd og var­veitan av havumhv°rvinum: Sßttmßlin er, sum ta­ sŠst Ý hesum parti, ein sera vÝ­t°kur umhv°rvisverndarsßttmßli. ┴lagt ver­ur rÝkjunum at gera sersßttmßlar sÝnßmillum, eisini °kissßttmßlar, til tess at verja havumhv°rvi­. ═ fleiri f°rum ver­ur vÝst til at samstarva innan karmarnar av "tÝ avvar­andi altjˇ­a felagsskapinum", i­ her merkir IMO, har i­ F°royar fyri stutt sÝ­ani (desember 2002) fingu sjßlvst°­ugan atlimaskap.

Partur XIII (greinarnar 238-265), VÝsindalig havgransking: ═ hesum parti, saman vi­ °­rum p°rtum av sßttmßlanum, er ein roynd gj°rd at gera eitt regluverk fyri havgransking, i­ ver­ur kj°lfest Ý altjˇ­arŠtti. ěll rÝki hava rŠtt til at fßast vi­ havgransking, og ßvÝs samstarvsskylda er ßsett.

Partur XIV (greinarnar 266-278), Menning og yvirf°ring av havt°kni: Iniheldur ßsetingar um samstarv millum Ýdna­arlond og menningarlond um gransking til tess at minka um munirnar millum rÝk og fßt°k lond ß hesum °ki. ┴setingarnar eru lÝti­ bindandi, og mett ver­ur ikki, at virkishŠttirnir innan gransking Ý Danmark ver­a fyri broytingum av hesum ßsetingum, og sama kann ver­a sagt vi­vÝkjandi F°royum. Grundhugsanin er her, at yvirf°ring av vitan og t°kni fer fram eftir markna­artreytum.

Partur XV (greinarnar 279-299), Sßttarger­ Ý trŠtum: Inniheldur ßsetingar um fri­arliga sßttarger­.

Partur XVI (greinarnar 300-304), Vanligar ßsetingar: Inniheldur ymsar ßsetingar, i­ nema vi­ ymsar partar av sßttmßlanum. M.a. um, at sßttmßlar skulu haldast Ý gˇ­ari tr˙gv uttan at misnřta rŠttindi, og um, at trygdarßhugamßl hjß rÝkjum ganga fram um ßsetingar Ý sßttmßlanum. Eisini eru ßsetingar um rŠtt til fornlutir ß havbotninum (Grein 303).

Partur XVII (greinarnar 305-320), Endaligar ßsetingar: Inniheldur ymsar ßsetingar, m.a. um, hv°r i­ kann vera sßttmßlapartur (a­rar politiskar eindir enn rÝki kunnu eisini vera sßttmßlapartur), og um hvussu sßttmßlin kann ver­a broyttur. Eisini eru neyvar ßsetingar um vi­urskiftini millum hendan sßttmßlan og a­rar sßttmßlar.

Fylgiskjal I. Fer­andi fiskastovnar: Inniheldur yvirlit yvir fer­andi fiskastovnar. 17 sl°g eru nevnd.

Fylgiskjal II. Landgrunsmarksnevndin (eisini nevnd Landsgrunsnevndin). ┴setingar um Landgrunsmarksnevndina, hvussu hon ver­ur tilnevnd v.m.

Fylgiskjal III. Grundleggjandi treytir fyri forkanningum, rannsˇknum og gagnnřtan: Hevur meginreglur fyri forkanningum, rannsˇknum og gagnnřtan ß ěkinum.

Fylgiskjal IV. Regluger­ Framlei­slufelagsins: Framlei­slufelagi­ er enn ikki veruleiki, og ver­a nakrar av uppgßvunum fyribils r°ktar av Myndugleikanum, i­ umsitur ěki­.

Fylgiskjal V. Seming: Fylgiskjali­ vÝsir til part XV Ý sßttmßlanum.

Fylgiskjal VI. Regluger­ fyri Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum: Inniheldur regluger­ina fyri Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum, i­ var­ stovna­ur Ý Hamborg 18 oktober 1996.

Fylgiskjal VII. Ger­arrŠttur: ┴setir serligar reglur um ger­arrŠtt vi­ atliti at parti XV.

Fylgiskjal VIII. Serst°k mannagongd fyri ger­arrŠtt: Hevur ßsetingar um serstaka mannagongd fyri ger­arrŠtt, sum, danska uttanrÝkismßlarß­i­ metir, fer at hava stˇran třdning fyri loysn ß trŠtum.

Fylgiskjal IX. Lutt°ka av millumtjˇ­a felagsskapum: Reglur um m°guleikan hjß millumtjˇ­a felagsskapum at gerast sßttmßlapartur; reglurnar eru gj°rdar serstakliga vi­ ES fyri eyga.

Innihaldi­ Ý Semjuni frß 28 juli 1994 um nřtslu av parti XI Ý HavrŠttarsßttmßlanum
Semjan er ein loysn ß trupulleikunum, i­ tey rÝkaru londini h°vdu av ßsetingunum Ý parti XI um felagsarv mannaŠttarinnar, og tann rŠttiliga fl°kta hßttin, i­ hesin felagsarvur skuldi ver­a umsitin.

Innihaldi­ Ý Semjuni frß 23 mai 1997 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum
Semjan inniheldur ßsetingar um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havrŠttardˇmstˇlinum. VÝst ver­ur til "diplomatisk frammÝhjßrŠttindi og ˇrin", i­ ver­ur skilt samsvarandi lřsing Ý Wiensßttmßlanum frß 1961 um diplomatisk sambond.

Innihaldi­ Ý Frumskjalinum frß 27 mars 1998 um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havbotnsmyndugleikanum
Frumskjali­ inniheldur ßsetingar um frammÝhjßrŠttindi og ˇrin hjß Altjˇ­a havbotnsmyndugleikanum.

Avlei­ingar av, at F°royar ver­a fevndar av sßttmßlanum
Sum ta­ sŠst Ý yvirlitstalvuni ni­anfyri, ver­a ßvÝsar avlei­ingar av, at HavrŠttarsßttmßlin ver­ur sta­festur.

Ney­ugt ver­ur at tillaga lˇggßvuna innan hesi °ki: havumhv°rvi (greinarnar 220, 228 og 230), fornminni og lutir ß havbotninum (greinarnar 149 og 303) og vi­vÝkjandi fjarskiftiska­alum og elka­alum (m.a. grein 79). Vi­vÝkjandi grein 196 Ý sßttmßlanum um eftirlit vi­ innf°ring av fremmandum djˇrasl°gum Ý havumhv°rvi­, ver­ur kanna­, um lˇggßvan er n°ktandi, ella um lˇggßvuarbei­i ver­ur ney­ugt ß hesum °ki.

Ikki ver­a stˇrvegis umsitingarligar avlei­ingar av, at sßttmßlin ver­ur settur Ý gildi fyri F°royar. Tˇ mega vit vŠnta, at fleiri av rß­um landsstřrisins fara at nřta naka­ av umsitingarligari arbei­sorku knřtt at sßttmßlanum. Men vŠnta­ ver­ur ikki, at n°kur nřggj starvssetan ver­ur ney­ug av, at sßttmßlin fer at fevna um F°royar.

Ors°kin til, at sta­festing av HavrŠttarsßttmßlanum hevur so fßar avlei­ingar fyri lˇggßvu og umsiting, er, at hesi eru longu Ý stˇran mun tillaga­ kr°vum sßttmßlans. Havast skal Ý huga, at sßttmßlin stendur ikki Ý sta­, men er eitt "livandi ambo­"; hann broytist vi­ tÝ­ini, og tÝ kunnu broytingar Ý ˙tinnanini av sßttmßlanum Ý framtÝ­ini hava vi­ sŠr, at f°roysk lˇggßva og umsiting mega ver­a tillaga­ m°guligum nřggjum kr°vum. Hetta er ikki serstakt fyri HavrŠttarsßttmßlan, men er alment kent fyribrigdi Ý altjˇ­arŠtti, eitt n˙ kann menningin innan mannarŠttinda°ki­ nřtast sum d°mi.

Yvirlit yvir avlei­ingar

 

 

Fyri landi­/lands-
myndugleikar
Fyri
kommunalar
myndugleikar
Fyri
plßss/°ki Ý
landinum
Fyri
ßvÝsar sam-
felagsbˇlkar/
felagsskapir
Fyri
vinnuna
FÝggjarligar/
b˙skaparligar avlei­ingar

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Umsitingarligar
avlei­ingar

Ja

Nei

Nei

Nei

Nei

Umhv°rvisligar
avlei­ingar

 Nei

Nei

 Nei

Nei

Nei

Avlei­ingar Ý mun til altjˇ­a avtalur og reglur

Ja

Nei

Nei

Nei

Nei

Sosialar
avlei­ingar
   

 

 

Nei

 

FÝggjarligar avlei­ingar ver­a ikki fyri F°royar av, at hesin sßttmßli fŠr gildi fyri F°royar. Anna­ er, at f°royskir myndugleikar kunnu velja at fara undir eitthv°rt virksemi avleitt av hesum sßttmßla, i­ kann hava ˙trei­slur vi­ sŠr. D°mi um hetta er Štlanin um at gera kanningar vi­vÝkjandi ytra landgrunni F°roya. Hetta er tˇ eitt politiskt val, og ikki ein avlei­ing av, at sßttmßlin ver­ur sta­festur.

Hjßl°gd fylgiskj°l:

1. vi­ger­ 17. mars 2003. Mßli­ beint Ý uttanlandsnevndina, sum tann 8. aprÝl 2003 leg­i fram soljˇ­andi

┴lit

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 4. mars 2003, og eftir 1. vi­ger­ tann 17. mars 2003 er ta­ beint uttanlandsnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum 25. mars og 8. aprÝl 2003.

Undir 1. vi­ger­ var­ sett fram ynski um at fßa betri kunning um mßli­ frß serk°num, og skipa­i l°gma­ur 7. april 2003 fyri kunningarfundi ═ ┌tvarpsh°llini fyri l°gtingsmonnum.

Ein samd nevnd heldur, hesa kunning vera n°ktandi, og mŠlir L°gtinginum til at samtykkja uppskoti­.

2. vi­ger­ 10. aprÝl 2003. Uppskot til samtyktar samtykt 27-0-0. Mßli­ avgreitt.