163
A. Uppskot landsstýrsins
Ár 1998, 16. juni, legði Anfinn Kallsberg, løgmaður, vegna landsstýrið fram soljóðandi: Uppskot
Sbr. stýrisskipanarlógini § 51 jbr. § 52 stk. 2 góðkennir løgtingið avtalu landsstýrisins frá 10. juni 1998 við ríkisstjórnina
Viðmerkingar
Ríkisstjórnin og landsstýrið samdust hin 10. juni 1998 um eina avtalu, sum í
høvuðsheitum setir fastar karmar um føroyska búskapin tey næstu árini. Sambært
avtaluni eru ríkisstjórnin og landsstýrið vorðin samd um bankamálið og afturgjald
av skuld landsstýrisins til ríkisstjórnina, soleiðis, at 900 milliónir krónur verða
strikaðar av skuld landsstýrisins, samstundis sum 500 milliónir krónur verða
treytaðar til afturgjaldingar innan 20 ár. Restskuldin verður goldin við 323
milliónum krónum í 20 ár. Harumframt fær landsstýrið ræði á Fíggingargrunninum
frá 1992 og Framtaksgrunninum, umframt at Realurin verður yvirtikin. Allar avtalur, ið
gjørdar eru síðani 1992, undantikin undirgrundaravtalan, fara úr gildi. Harumframt
váttar ríkisstjórnin, at hon eftir ynski frá landsstýrinum er sinnað til at fara
undir samráðingar við landsstýrið um føroyskt fullveldi.
Landsstýrið var undan samráðingunum av tí áskoðan, at best var at loysa bankamálið og skuldaspurningin undir einum til tess at røkka einari so nøktandi semju sum gjørligt fyri Føroya land. Í hesum sambandi hevur tað verið greitt frá danskari síðu, at ríkisstjórnin neyvan fór at tola ella góðtaka eina loysn á bankamálinum, sum í endurgjaldsstødd var størri enn tað, hon í einum rættarmáli kundi fáa endurgoldið frá Den Danske Bank. Tískil var gjørt av at samansjóða bankamálið og skuldaspurningin.
Ein annar spurningur, ið eisini lá frammalaga í sambandi við samráðingarnar við ríkisstjórnina, var at sannføra hana um, hvussu stóran avdrátt føroyski búskapurin í mesta lagi fór at tola í sambandi við afturgjalding av skuldini. Tað eydnaðist at sannføra ríkisstjórnina um, at rentur og avdráttir í mesta lagi kundu verða umleið 300 milliónir krónur árliga. Eisini eydnaðist tað at sannføra ríkisstjórnina um, at afturgjaldstíðin ikki kundi verða longri enn 20 ár. Avtalan var gjørd við omanfyristandandi sum grundarlagi, og fevnir annars í høvuðsheitum um niðanfyrinevndu mál.
Búskaparligar avleiðingar
Landsstýrið metir tað at vera av stórum týdningi, at rentustigið verður lagt fast
á einum lágum støði. Hetta ger tað lættari at leggja ein langtíðar
fíggjarpolitikk. Ótryggleikin, ið stendst av einari møguligari rentuhækking, er
burtur. Eisini metir landsstýrið, at tað er ein fyrimunur at lánið verður skipað
sum eitt annuitetslán, tí at árliga afturgjaldingin kemur ikki at tyngja so nógv
fyrstu árini.
Tær 900 milliónir krónurnar, ið eru strikaðar av skuldini, verða inntøkuførdar sum óvanligar inntøkur.
Tær 500 milliónir krónurnar fara ikki at ávirka rentubyrðuna frameftir.
Landskassans roknskapur fyri 1998 verður annars ávirkaður á tann hátt, at rentuútreiðslurnar uppá 438 milliónir krónur minka niður í 323 milliónir krónur. Av hesum stava 84 milliónir krónur frá avtaluni og 30 milliónir krónur frá broyttum fortreytum á fíggjarlógini, t.d. at landskassin hevur niðurgoldið skuld meira enn væntað.
Eingin avdráttur verður goldin í 1998. Í 1999 verður avdrátturin 122 milliónir krónur og rentan 201 millión krónur, ella tilsamans 323 milliónir krónur.
Gjørd verður ein eykafíggjarlóg, ið leggur upp fyri hesum viðurskiftum.
Heildarveitingin
Ásetanin av heildarveitingini er gjørd við støði í uppriti, sum ein
føroyskur/danskur embætismannabólkur gjørdi síðst í 1997 til at nýta í politiskum
samráðingum um at áseta heildarveitingina eftir 1998. Upprunaliga ætlanin var, at
henda samráðing skuldi vera í februar mánaði í ár, men orsakað av bæði
fólkatingsvali og løgtingsvali hava hesar samráðingar ikki verið fyrr enn nú. Av
praktiskum orsøkum, og av tí at fíggjarlógirnar fyri 1999 í báðum londunum skulu
gerast, var náttúrligt at taka heildarveitingina við í hesar samráðingarnar.
Grunnar o.a.
Sambært avtaluni, skal ríkisstjórnin í hesum árinum taka seg burtur úr
Fíggingargrunninum frá 1992 og Framtaksgrunninum. Hetta merkir, at hereftir verður tað
landsstýrið, sum velur allar limirnar í nevndirnar fyri grunnarnar, og
góðkenningarheimildin hjá ríkisstjórnini av ávísum í viðtøkunum nærri
tilskilaðum avgerðum, viðtøkubroytingum v.m., verður avtikin. Viðtøkurnar verða
broyttar samsvarandi avtaluni.
Lán frá ríkisstjórnini uppá 99 milliónir krónur til Framtaksgrunnin verða konverterað til innskotspening. Eginognin hjá Framtaksgrunninum, áðrenn konvertering av skuld, er umleið 4 milliónir krónur.
Avtalan um Fíggingargrunnin og Framtaksgrunnin krevur ikki lógarbroytingar og hevur ongar eykaútreiðslur við sær fyri landskassan.
Realurin verður yvirtikin. Í hesum sambandi skal nevnast, at veðhaldini hjá ríkiskassanum halda áfram til tey ganga út.
Ábyrgdin fyri búskaparpolitikkinum
Sambært avtaluni eru ríkisstjórnin og landsstýrið samd um, at landsstýrið nú,
innan karmarnar av heimastýrislógini, hevur ábyrgdina fyri búskaparpolitikkinum í
Føroyum, og at allar avmarkingar í heimildini hjá landsstýrinum at lána og veðhalda
eru burtur.
Í roynd og veru merkir hetta, at føroyingar nú sjálvir hava tikið fíggjarligu ábyrgdina av at reka samfelagið Føroyar.
At føroyingar nú hava tikið fíggjarliga ábyrgd fyri hesum landi setir eisini størri og nýggj krøv til føroyskan búskaparpolitikk, tí ein avleiðing av hesum er, at lánitreytirnar hjá landskassanum framyvir verða settar eftir førda búskaparpolitikkinum.
Havandi í huga, at tað, ið fiskivinnan kann geva av sær, er altavgerandi fyri føroyskan búskap, fer landsstýrið at vísa størsta varsemi í fiskivinnu- og búskaparpolitikki frameftir.
Ført hevur verið fram, at ríkisstjórnin og landsstýrið ikki kunnu gera eina avtalu um, at landsstýrið hevur ábyrgdina av búskaparpolitikkinum í Føroyum, tí hetta gongur ímóti heimastýrislógini.
Til hetta er at siga, at avtalan beinleiðis staðfestir, at ábyrgdin fyri búskaparpolitikkinum hjá landsstýrinum er innan fyri karmarnar av heimastýrislógini.
Hjáløgd er avtalan frá 10. juni 1998 millum ríkisstjórnina og landsstýrið
AFTALE MELLEM DEN DANSKE REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre,
som er besluttet på at fremme et nyt grundlag for det bilaterale samvirke og på baggrund heraf er indstillet på at indlede forhandlinger, på Landsstyrets foranledning, om de fremtidige bilaterale relationer,
som har det forsæt, at Færøernes Landsstyres gæld til Den Danske Stat omlægges og saneres under hensyntagen til, at gældsafviklingen står i rimeligt forhold til den færøske økonomis bæredygtighed,
som bekræfter, at der i gennem denne aftale er opnået forlig mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre i den færøske banksag,
er enige om følgende:
Artikel 1
Den færøske banksag.
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre har taget konklusionerne vedrørende
aktiebyttet mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992 i beretningen afgivet af
undersøgelseskommissionen vedrørende den færøske banksag til efterretning.
Landsstyret har ved tidligere forhandlinger med Regeringen gjort gældende, at Færøerne
ved rekapitaliseringen af bankerne er kommet til at bære en uforholdsmæssig stor del af
disse omkostninger.
I betragtning af, at det af beretningen fremgår, at Regeringens og Landsstyrets samtykke
til aktiebyttet mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992 har været baseret
på urigtige forudsætninger, er der enighed om, at med denne aftale kompenseres
Færøerne herfor.
I anledning heraf frafalder Landsstyret at gøre eventuelle retskrav mod Den Danske Stat
hidrørende fra den færøske banksag gældende over for Staten og hæver den af
Landsstyret mod Den Danske Stat anlagte retssag. Den Danske Stat betaler Landsstyrets
samlede omkostninger i forbindelse med denne retssag, herunder den indbetalte retsafgift.
Såfremt der ikke mellem parterne kan opnås enighed om størrelsen af omkostningerne,
overlades det til Østre Landsret (med sædvanlig adgang til at søge landsrettens
afgørelse indbragt for Højesteret) at træffe bestemmelse om sagsomkostninger efter
sædvanlige principper.
Landsstyret viderefører den af Landsstyret anlagte retssag mod Den Danske Bank og
tiltræder herved, at den i artikel 2 aftalte gældsnedskrivning reduceres med det
nettobeløb, som Landsstyret eventuelt som et resultat af retssagen måtte blive tilkendt
af Den Danske Bank. Dette beløb indbetales som et ekstraordinært afdrag til staten.
Staten afholder alle udgifter ved videreførelsen af denne sag, herunder de
sagsomkostninger, som Landsstyret eventuelt måtte blive pålagt at betale i tilfælde af
frifindelse af Den Danske Bank.
I betragtning af at Den Danske Stat, som følge af denne aftale har den økonomiske
interesse i videreførelsen af retssagen mod Den Danske Bank, bemyndiger Landsstyret
Regeringen til at forhandle med Den Danske Bank om en eventuel forligsmæssig afslutning
af sagen og at indgå aftale på Landsstyrets vegne herom.
Landsstyret er indforstået med, at Den Danske Stat kan indgå en separat aftale med
Finansieringsfonden af 1992 om fondens videreførelse af sit sagsanlæg mod Den Danske
Bank, herunder om transport til Staten af det beløb, som banken måtte blive pålagt at
betale til fonden.
Artikel 2
Færøernes Landsstyres gæld til Den Danske Stat.
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Landsstyrets gæld til Den
Danske Stat og gældsafviklingen må stå i et rimeligt forhold til den færøske
økonomis bæredygtighed. Når henses hertil, samt den kompensation som tilkommer
Landsstyret i banksagen, nedskrives Landsstyrets gæld til Staten med 900 mio. kr.
Af restgælden henstår 500 mio. kr. som et rente- og afdragsfrit lån. Afviklingen heraf
aftales i takt med eventuelle indtægter fra fremtidig råstofudvinding. Dog afskrives
gælden efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet udvinding af
råstoffer.
Den resterende gæld afvikles som et 20-årigt annuitetslån på 4023 mio. kr. til en fast
årlig rente på 5 pct. Annuiteten fastsættes til 323 mio. kr. årligt. Landsstyret har
ret til førtidig indfrielse af restgælden helt eller delvis.
Artikel 3
Bloktilskuddet
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat yder et
årligt bloktilskud til Færøernes finanslov på 932 mio. kr. for årene 1999, 2000 og
2001 uændret på 1999-niveauet realt. Det bemærkes, at spørgsmålet om blokstilskuddet
tages op til revision i forbindelse med kommende forhandlinger om en nyordning af
forholdet mellem Danmark og Færøerne.
Artikel 4
Finansieringsfonden af 1992
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat afvikler sit
engagement i Finansieringsfonden af 1992 inden udgangen af 1998. Finansieringsfondens
vedtægter ændres i overensstemmelse hermed.
Finansieringsfonden undergives det almindelige fondstilsyn.
Artikel 5
Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat afvikler sit
engagement i Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut inden udgangen af 1998. Statens lån
til Erhvervsudviklingsinstituttet, som er et 10 årigt rente- og afdragsfrit lån og som
pr. 1. juni 1998 udgør 99 mio. kr., konverteres forud herfor til indskudskapital.
Erhvervsudviklingsinstituttets vedtægter ændres i overensstemmelse hermed.
Erhvervsudviklingsinstituttet undergives det almindelige fondstilsyn.
Artikel 6
Færøernes Realkreditinstitut
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Færøernes
Realkreditinstitut overtages af Landsstyret som færøsk særanliggende. Regeringen er
indforstået med, at de statslige garantier, som allerede eksisterer i
Realkreditinstituttet, bibeholdes til deres automatiske udløb. Landsstyret vil fremsætte
forslag til lagtingslov i overensstemmelse hermed.
Folketingets repræsentation i Realkreditinstituttets repræsentantskab bortfalder, når
de eksisterende statsgaranterede obligationslån udløber.
Artikel 7
Kreditinstitutter m.v.
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at spørgsmålet om tilsynet
med færøske kreditinstitutter vil indgå i de kommende forhandlinger om en nyordning af
forholdet mellem Danmark og Færøerne. Den Kongelige Bankkommissær (økonomiministeren)
vil underrette om og drøfte udviklingen i den finansielle sektor og de finansielle
markeder med den repræsentant for Landsstyret, der omtales i lov om pengesedler m.v. på
Færøerne. Den Kongelige Bankkommissær og Danmarks Nationalbank vil endvidere løbende
underrette Landsstyret om den penge- og valutamæssige udvikling.
Artikel 8
Ansvaret for den økonomiske politik
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at ansvaret for den økonomiske
politik på Færøerne, herunder for fremtidig låneoptagelse og garantistillelser,
indenfor de rammer som følger af hjemmestyreloven, ligger hos Landsstyret. Herved er
samtlige begrænsninger i Landsstyrets låneoptagelser og garantistillelser bortfaldet.
Artikel 9
Fremtidige bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne
Den Danske Regering har noteret sig, at Færøernes Landsstyre i sin koalitionsaftale har
som målsætning at oprette Færøerne som suveræn stat. Regeringen er indstillet på, at
der på denne baggrund, og på Landsstyrets foranledning, indledes
forhandlinger om Landsstyrets ønsker om et nyt grundlag for de fremtidige bilaterale
relationer mellem Danmark og Færøerne. Der er tillige enighed om, at der sideløbende
indledes forhandlinger om en overgangsordning, herunder en
økonomisk overgangsordning, der tilstræber opbyggelsen af en selvbærende færøsk
økonomi.
Artikel 10
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Denne aftale, som tillige indeholder bilag A, træder i kraft den 10. juni 1998 forudsat,
at den får politisk tilslutning i henholdsvis Danmark og på Færøerne. Med undtagelse
af aftale af 22. december 1992 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om
råstoffer i undergrunden, ophæves og bortfalder samtidig:
I. Aftale mellem den danske regering og det færøske landsstyre af 6. oktober 1992 med
senere ændringer.
II. Tillægsaftale af 1. februar 1993 til aftale af 6. oktober 1992 mellem den danske
regering og det færøske landsstyre med senere ændringer.
III. Erklæring fra Færøernes landsstyre samt fælleserklæring fra den danske regering
og det færøske landsstyre af 1. februar 1993.
IV. Rammeaftale af 28. maj 1993 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om
refinansiering af landskassens gæld m.v.
V. Aftale af 12. oktober 1993 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om
refinansiering i 1994 og kapitaltilførsel til færøske banker m.v.
VI. Protokollat af 12. oktober 1993 om forhandling mellem den danske regering og
Færøernes landsstyre.
VII. Fælleserklæring fra møde den 17. november 1994 mellem regeringen og Færøernes
landsstyre.
VIII. Fælleserklæring fra mødet den 3. november 1995 mellem regeringen og Færøernes
landsstyre.
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er dog enige om, at følgende fortsat skal
være gældende:
a. Pkt. III i fælleserklæringen fra møde den 17. november 1994 mellem regeringen og
Færøernes landsstyre afsnittene: »Udstrækning af danske erhvervsfremmeordninger til
Færøerne«; og »Markedsadgang«.
b. Færøernes Landsstyre bekræfter at der inden udgangen af 1999 vil blive fremsat
forslag om den resterende del af den udfyldende færøske lovgivning vedrørende social-
og sundhedsområdet.
Udfærdiget i København den 10. juni 1998.
Den Danske Regering
Mogens Lykketoft (sign.)
Marianna Jelved (sign.)
Færøernes Landsstyre
Anfinn Kallsberg (sign.)
BILAG A
til Aftale af 10. juni 1998 mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre
Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at de færøske myndigheder
overtager området vedrørende skibstilsynet efter nærmere forhandling mellem Den Danske
Regering og Færøernes Landsstyre.
1. viðgerð hósdagin 18. juni 1998. Málið varð beint í uttanlandsnevndina sum 22. juni 1998, legði fram soljóðandi:
Málið er lagt fram av landsstýrinum tann 16. juni 1998 og er eftir 1. viðgerð tann 18. juni 1999 beint í uttanlandsnevndina.
Uttanlandsnevndin hevur viðgjørt málið og mælir ein samd nevnd løgtinginum til at góðkenna avtaluna.
Edmund Joensen og Heðin Mortensen taka tó undir ongum umstøðum undir við art. 9 í avtaluni, ið snýr seg um "Fremtidige bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne".
Eisini taka Edmund Joensen og Heðin Mortensen fyrivarni um yvirtøku av skipasýninum.
Jóannes Eidesgaard og Jenis av Rana harmast um, at landsstýrið við hesi avtalu hevur frásagt sær alla ávirkan á støddina á endurgjaldinum í bankamálinum og hevur litið hetta upp í hendurnar á stjórnini og Den Danske Bank at gera av.
2. viðgerð mikudagin 24. juni 1998. Uppskotið
samtykt 25-0-0.
F.L.j.nr. 2561-28/98