Skjal 1
13 Uppskot til samtyktar um tilráðingar frá Útnorðurráðnum í 1999 og um frágreiðing um virki ráðsins í 1999
Rekommandationer fra Rådets årsmøde 1999
Rekommandation nr. 1/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 11 stemmer. Ingen
stemte imod, 1 afstod og 2 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til
Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre, at nedsætte et udvalg i deres respektive
lande med repræsentanter fra alle politiske partier,
ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer for at planlægge
tværpolitiske tiltag til at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces.
Redegørelse:
Udfra statistik over kvinders deltagelse i politik bliver Norden ofte beskrevet som et
paradis for kvinder i denne henseende. Desværre adskiller Vestnorden sig fra resten af
Norden på
dette område. Kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces i Vestnorden har
været meget lav i gennem tiderne, både inden for kommunalbestyrelser og i parlamenterne.
På Færøerne er kvinders andel i Lagtinget kun 12% og i Grønland er kvinders andel i
Landstinget kun 14%. I Island var kvindernes andel i Altinget kun 25% i perioden
1995-1999. Ved Altingsvalget i maj 1999 blev der valgt 35% kvinder ind på Altinget. Dette
kan i høj grad tilskrives, at der blev nedsat et udvalg i Island med det formål at
planlægge tværpolitiske foranstaltninger for at øge
kvinders andel i politik. Udvalget startede en reklamekampange, gik i gang med
oplysningsarbejde og udgivelse af publikationer for at bidrage til en forøgelse af
kvinders andel i Altinget. Efter Altingsvalget i 1999 er kvinders andel i Altinget derfor
på højde med hvad der er tilfældet i de skandinaviske parlamenter.
Vestnordisk Råd mener, at det, for at øge kvinders andel i den politiske
beslutningsproces i Grønland og på Færøerne er vigtigt at der nedsættes udvalg i
landene for at planlægge tværpolitiske tiltag i ovennævnt sammenhæng, ligesom man
gjorde i Island. Udvalgene skal have en arbejdsperiode på mindst fem år, påbegynde
arbejdet med det samme, og der kan ansættes en projektleder. Udvalget får en halv
million kroner om året til projektarbejdet, og skal beskæftige sig med uddannelse,
reklamefremstød og udgavevirksomhed.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 2/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen
stemte imod, ingen afstod og 2 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådethenstiller til
Altinget, Landstinget og Lagtinget, at der afholdes seminarer for kvindelige
parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter for
ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre, der beskæftiger sig med
ligestilling. Seminarerne bør have som formål at kvindelige politikere kan
udveksle idéer og erfaringer og styrke samarbejdet. Seminarerne skal holdes hvert andet
år på skift i de tre lande. Finansiering skal afsættes på finansloven til udgifterne i
forbindelse med seminarerne.
Redegørelse:
Befolkningen i Vestnorden er begyndt at samarbejde inden for stadig flere områder.
Vestnordiske kvinder er i voksende grad begyndt at samarbejde om forskellige sager.
Vestnordisk Råd har støttet dette samarbejde bl.a. ved at deltage i afholdelsen af den
vestnordiske kvindekonference i Egilsstaðir i 1992, samt at arrangere et vestnordisk
kvindepolitisk værksted i Tórshavn 1999.
Situationen angående kvinders deltagelse i det politiske arbejde i de tre vestnordiske
lande har haft mange fællestræk. De vestnordiske samfund har i gennem tiderne været
udprægede
jægersamfund og det har skabt fælles omgivelser for kvinderne, omgivelser som i
væsentlig
grad har adskillet sig fra de industrielle samfund i Norden. Dette har muligvis bidraget
til at kvinders andel i den politiske beslutningsproces har været mindre end i de andre
nordiske lande. Det er derfor vigtigt, at der skabes et fælles vestnordisk forum for
kvindelige politikere i Vestnorden, hvor de kan dele deres erfaringer, udveksle ideer,
opnå kendskab til situationen i nabolandene, diskutere fælles problemer og ikke mindst
arbejde for at forstærke det vestnordiske samarbejde. Dette forum kan sikkert støtte det
overordnede formål, at bidrage til
en forøget ligestilling på det politiske område og at forøge kvinders andel i den
politiske
beslutningsproces i de vestnordiske lande.
Ideen er, at ovennævnte seminar afholdes hvert andet år, på skift i Færøerne,
Grønland og
Island. Deltagerne skal være kvindlige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt
repræsentanter fra ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre der
beskæftiger sig med ligestilling. Finansiering af udgifterne i forbindelsen med
seminarene skal afsættes på finansloven i de respektive lande.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 3/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen
stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at
forbedre vilkårene for kvinde- og kønsrelateret forskning. Særligt fremhæver
Vestnordisk Råd behovet for etablering af kønsdifferentierede søgekriterier i
elektroniske arkiver i offentlige museer, biblioteker m.v. Som led i
bestræbelserne på at styrke den kvinde- og kønsrelaterede forskning i Vestnorden
anbefalder Vestnordisk Råd at der oprettes en fælles vestnordisk database med
registrering af kvinderelateret materiale s.s. bøger,
undersøgelser, rapporter,statistik, faktuelle oplysninger o.s.v. Endvidere anbefales at
databasen indeholder information om kompetente kvinder til interviews med medierne og
udnævnelse i nævn og råd m.v. Endelig henleder
Vestnordisk Råd de tre regeringers opmærksomhed på behovet for en styrkelse af
forskningen i kvinders rolle i medierne.
Redegørelse:
Indenfor de sidste årtier kan man tale om en eksplosion m.h.t. kvinde- og kønsforskning,
der
drives ved universiteter og andre forskningsinstitutioner. Dette forskningsarbejde er
særdeles
vigtigt for kvinder. Det fremhæver deres historie, deres erfaringer og deres kultur, som
på mange måder har været skjult i vores samfund.
Forskningskilderne findes i samlinger af bl.a. bøger, tidsskrifter, manuskripter,
dokumenter,
billeder, genstande m.v. på biblioteker, arkiver og museer. Blandt disse institutioners
vigtigste opgaver er ved hjælp af materialeregistrering at finde frem til det materiale,
brugeren ønsker at anvende. Med de registreringssystemer, der i dag anvendes på
institutionerne, er det stort set muligt at finde frem til materiale om et hvilket som
helst emne. Hvad kvinde- og kønsrelateret
forskning angår, er det imidlertid en stor vanskelighed, at der i de eksisterende
registeringssystemer ikke er taget hensyn til materialets relevans for det ene eller det
andet
køn. Det er således ikke muligt at søge i samlingerne ud fra kønskriterier. At
anlægge en
kønsdifferenteriet indfaldsvinkel til samlingerne ville helt sikkert kunne lade sig gøre
i forbindelse med edb-registrering af materialet. Det praktiske arbejde med supplerende
registrering efter kønskriterier kunne sagtens lade sig gøre, dog ikke med de
ressourcer, der i dag står til institutionernes rådighed. Dette arbejde, som vil være
uundværligt for kønsrelateret forskning, ville derfor bedst kunne udføres som projekter
med særlig bevilling.
Den nye informationsteknologi har skabt nye muligheder vedrørende formidling af
information. I denne sammenhæng er det vigtigt at de vestnordiske lande fremmer
formidling
af kvinderelateret information ved at der iværksættes et projekt i hvert land, hvor man
opbygger en databank, hvori man registrerer forskningsresultater og -materiale (bøger,
undersøgelser, rapporter, statistik, faktuelle oplysninger m.v.) Ideen er derfor, at
oprette en
fælles vestnordisk databank på Internettet med links til de øvrige vestnordiske lande.
Lignende
projekter, som Færøerne og Grønland dog ikke deltager i, er iværksat af Nordisk
Ministerråd.
I forslaget anbefales også at den ovennævnte databank indeholder oplysninger over
kompetente kvinder der vil deltage i medieinterviews og arbejdet i nævn og råd m.v. Det
er klart at mænd bliver interviewet i meget større grad en kvinder. Det er en tendens
blandt
journalister at interviewe kvinder i forbindelse med emner som familiespørgsmål, eller
andet man tror kvinder har særlig forstand på. Derimod interviewer man mænd om ting som
angår økonomi, erhvervsliv, fiskeri o.s.v., idet journalisterne ofte mener at der ikke
findes kvinder som er kompetente til den slags diskussion. En databank med oplysninger om
kompetente kvinder vil uden tvivl føre til at kvinder oftere bliver interviewet, samt at
det vil forbedre mulighederne for at kvinder bliver placeret i nævn og råd.
De vigtigste informationsmidler i et moderne samfund er de forskellige medier som tv,
aviser
etc. Medierne har en kæmpestor indflydelse på vores liv i dag, og derfor er det vigtigt
at holde øje med, hvordan kvinder bliver repræsenteret af medierne. Det er vigtigt at
studere hvor mange kvinder der arbejder på medierne, hvor mange kvinder bliver
interviewet i medierne og i relation til hvilken slags emner og ikke mindst hvordan
kønnene er skabt af medierne eller hvordan kønsroller er repræsenteret i medierne. Med
tanke på dette er det vigtigt at kønsrelateret medieforskning i de vestnordiske lande
søges fremmet.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 4/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen
stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at tage
initiativ til at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om ligestilling.
Redegørelse:
Selvom der er opnået mærkbare resultater i bestræbelserne for ligestilling mellem
kvinder og mænd, er det stadigvæk således at kvinder ikke har lige ret i forhold til
mænd. Det er
betydningsfuldt for vore samfund at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.
Opinionsmålinger viser at det er befolkningens vilje, at kønnene har lige muligheder,
men
samtidig mener flertallet at den faktiske situation er anderledes.
For at bekæmpe at kvinder og mænde bliver behandlet forskelligt, har mange nationer og
internationale organisationer udarbejdet en handlingsplan om ligestilling med henblik på
at
sikre ligestilling, både i deres interne arbejde så vel som i deres juridiktion. Derfor
anbefaler Vestnordisk Råd, at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om
ligestilling.
En handlingsplan om ligestilling indebærer, at der vedtages et formelt program som skal
bidrage til ligestilling mellem kønnene. En handlingsplan er også en erkendelse af, at
det er nødvendigt at indføre specielle midlertidige handlinger for at opnå
ligestilling.
En handlingsplan er et redskab til at organisere resultatsrigt ligestillingsarbejde. Den
vestnordiske handlingsplan burde sikre følgende; at arbejdet med ligestilling bliver
planlagt og målrettet, at målsætningerne er klare, at arbejdet kan evalueres og at det
er muligt at revidere planen hvis den ikke fungerer som tiltænkt. Udarbejdelse af en
handlingsplan om ligestilling er et stort skridt i retning af at opnå ligestilling
mellem kvinder og mænd.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 5/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen
stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering,
at der nedsættes et arbejdsudvalg som skal fremlægge forslag om fælles
initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande. Her tænkes
først og fremmest på initiativer s.s. financiering og indsamling af oplysninger,
forskning omkring vold, markedsføring af kvindegrupper som krisecenter,
kvinderådgivning og incestcenter, samt samarbejde om behandlingstilbud
mellem landene.
Redegørelse:
På Vestnordisk Råds kvindekonference „Vestnordisk Råds kvindepolitiske
værksted" fremgik
det meget tydligt under diskussionerne om vold mod kvinder, at der trænges en styrkelse
af
det behandlingsarbejde der allerede findes i landene. For det første fordi, forskning
inden for feltet er meget begrænset, da det er meget besværligt at behandle dette
problem. Desuden
findes der ikke så mange statistiske oplysninger vedrørende vold mod kvinder, især for
Færøerne og Islands vedkommende. Hvis de vestnordiske lande kunne oprette et fælles
videncenter kunne de i større grad udveksle erfaringer og benytte sig af information og
undersøgelser som er blevet foretaget i et af landene. Ved at etablere et formelt
samarbejde
kunne landene ligeledes i fællesskab stå for undersøgelser der kunne forenkle en
sammenligning af situationen i landene.
I arbejdet med voldsofre er det meget vigtigt, at der tages hensyn til offrenes følelser,
samt at det sikres, at indsamling af information ikke ødelægger tillidsforholdet mellem
voldsofret og behandleren. Derfor er det meget betydningsfuldt at kunne benytte erfaring
fra andre lande hvor omstændighederne er lignende og at kunne lære af deres arbejde
angående behandling af voldsofre.
De kvinder der bliver udsat for vold, har hidtil først og fremmest fået hjælp hos
frivillige organisationer og institutioner s.s. krisecentre og kvindevejledning, som ofte
har meget begrænsede midler til at yde hjælp. Det viser sig, at de kvinder der søger
hjælp er meget tilfredse med den støtte de får hos disse frivillige organisationer. På
grund af deres dårlige finansielle situation har de frivillige organisationer ikke haft
kapacitet til at deltage i internationalt samarbejde i samme omfang som f.eks.
medarbejdere i offentlige institutioner. De midler organisationerne har haft, har
hovedsaglig været brugt til at forbedre og forøge den tjeneste de har tilbudt.
Medarbejdere har derfor ikke haft mulighed for at udvide deres kendskab til arbejdet.
Det er klart, at et forstærket samarbejde mellem de vestnordiske lande om
behandlingstilbud og rådgivning til kvindlige voldsofre i høj grad ville bidrage til en
mere effektiv behandling. Det ville ligeledes skabe muligheder for medarbejderne på
krisecentrene til yderligere at udvikle de behandlingstilbud, der allerede er til stede,
samt at medarbejderne gennem samarbejdet kunne udvide deres viden, udveksle erfaring og
ideer.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 6/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen
stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering,
at arbejde for en forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet.
Vestnordisk Råd opfordrer disse ministre til som led heri at iværksætte en
målrettet uddannelsesindsats i forhold til kvinder tilpasset disses vilkår og
behov. Ligeledes henstilles til ovennævnte ministre at der bevilges midler til at
fremme undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling
på arbejdsmarket.
Endelig anbefalder Vestnordisk Råd Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og
Islands regering at man tilstræber en tilpasning af familielivets krav til
arbejdsmarkedet, i form af f.eks. øget fleksibilitet, nedsættelse af
arbejdstiden samt forlængelse af orlovsperioden i forbindelse med barsel.
Redegørelse:
Det har været fælles for befolkningerne i de vestnordiske lande, at deres arbejde har
været
hardt, farligt og ofte risikofyldt. Dette har i årens løb præget landenes
arbejdsmarked.
Historisk har mændene haft den indkomstbringende rolle, mens kvindens opgave har været
den reproduktive. De traditionsbundne rollefordelinger i arbejdslivet kan være
medvirkende til, at indførelse af ligestilling på arbejdsmarkedet har taget forholdsvis
lang tid i landene.
I 60 årene skete der en revolution på arbejdsmarkedet, da kvinderne søgte fra hjemmet
til arbejdsmarkedet. Dette har medført at antallet af kvinder og mænd på
arbejdsmarkedet er næsten lige. Undersøgelser i Island og på Færøerne viser at 75% af
kvinderne har arbejde og 85% af mændene. Alligevel er lønfordelingen den, at mændene
får ca. 2/3 dele af den udbetalte løn mens kvinderne kun får 1/3 del. Kvinder får
derfor, generelt set, lavere løn end mænd.
Arbejdsløshedstatistikker viser, at et stort flertal af de arbejdsløse i landene er
kvinder, dette gælder især Island og Færøerne. Største delen af de arbejdsløse
kvinder er enten ufaglærte eller unge mødre. Det har været et fællestræk for de
vestnordiske lande at antallet af unge mødre er meget højt. Mange af disse kvinder
bliver standset i uddannelsesforløbet. På trods af
denne faktor, har landene ikke taget højde for dette med særlige uddannelsessystemer.
Undersøgelser foretaget i landene viser, at uddannelse har meget stor indflydelse på
arbejdsdeltagelse, og at de der har den laveste uddannelse, deltager meget mindre i
arbejdslivet
end de der har en højere uddannelse. Uddannelse viser sig faktiskt at være en meget
vigtigere
faktor for arbejdsdeltagelse end alder og køn. Det er derfor vigtigt, at der
iværksættes
uddannelsestiltag i forhold til unge mødre, enlige kvinder, ufaglærte kvinder og
midaldrende
kvinder.
Ligeledes er det vigtigt at undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders
stilling på arbejdsmarkedet fremmes. I denne sammenhæng kan nævnes, at man bør
undersøge
de arbejdsløse kvinders særstilling i forhold til mænd, samt undersøge hvordan der kan
udvikles metoder, der fungerer for de arbejdssøgende kvinder og giver dem bedre støtte
når de igen er blevet aktive i arbejdslivet.
Alt tyder på, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil udvikle sig til at blive mere
familievenligt end før. Arbejdsmarkedet bliver derfor gunstigere for kvinder end det
tidligere
har været. Mændene støtter ligeledes kravet om mere familievenligt arbejdsmarked, de
har
hidtil ofte måttet vælge imellem erhvervslivet og familielivet, og mange har faktiskt
ikke haft
noget valg. De er derfor ofte gået glip af familielivet. Forhandlingerne på
arbejdsmarkedet vil i fremtiden sandsynligvis præges af de „bløde" krav,
kravet om mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en kortere arbejdsdag for både
kvinder og mænd, kravet om en forlænget barselsperiode og kravet om flere orlovsdage
således at familien kan have mere tid sammen inden- og uden for hjemmets vægge. Det er
nutidens krav at arbejdsmarkedet tilpasses familielivet.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 7/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen
stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering,
at arbejde for at der oprettes eller udbygges ordninger i deres respektive lande
som dækker alle omkostninger vedrørende barselsorlov. Ordningerne kunne fx.
finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere.
Redegørelse:
Antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er steget i de sidste årtier. I dag er antallet
af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet næsten det samme. Dette har medført, at mange
kvinder har
opdaget at deres reproduktive rolle ofte er en belastning for både deres arbejdsplads
såvel som
deres privatliv. For det første er arbejdsgiverne ofte ikke interesserede i at ansætte
kvinder i den reproduktive alder på grund af deres mulige fravær i tilknytning til
barsel og for det andet er det ofte et spørgsmål om økonomiske interesser for
kvinderne. Den økonomiske støtte de
får under barselsorlov er meget varierende efter arbejdsområder.
Vestnordisk Råd lægger vægt på, at selvom det er kvinderne, der føder børnene, er
det i
samfundets interesse, at der fødes børn og derfor må samfundet vise ansvar. Det er i
alles
interesse at der fortsat fødes børn. Det er vigtigt at fødsel og barselsorlov som
følger i
kølevandet, hvad enten det er moderen eller faderen, der tager orlov, medfører mindst
mulige
økonomiske problemer for forældrene.
Samfundet kan på mange måder bidrage til at økonmiske forhindringer ikke står i vejen
for at
unge mennesker får børn. Fordelen ved etableringen af disse ordninger er, at forældrene
beholder deres løn og ikke bliver økonomisk belastet af at tage barselsorlov.
Arbejdsgiveren bliver heller ikke belastet selvom enkelte medarbejdere tager barselsorlov,
og til sidst kan det nævnes, at staten i det lange løb ikke bærer omkostninger af
barselsorlov.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær
Rekommandation nr. 8/ 1999
Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen
stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende.
Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet
henstiller til Færøernes undervisningsminister, Grønlands undervisningsminister og
Islands undervisningsminister, at de nedsætter en
arbejdsgruppe, hvis opgave er at undersøge, hvilke hindringer der måtte være
for at studenter i de vestnordiske lande studerer i et andet vestnordisk land end
deres eget. Arbejdsgruppen skal undersøge bl.a. regler for vestnordiske studenters adgang
til universiteter og andre uddannelsesinstitutioner på universitetsniveau, låne- og
støttemuligheder for vestnordiske studenter i de
relevante uddannelsesstøtteinstitutioner, vestnordisk studenters adgang til
studenterkollegier og tilbud om sprogundervisning for udenlandske studenter.
Redegørelse:
Uddannelse er nøglen både til kulturel og økonomisk velfærd, samt nøglen til
selvstændighed i
en tid, der kendetegnes af øget globalisering og konkurrence, men samtidig kulturel
ensidighed. Samarbejde mellem lande har vist sig at være af yderst stor betydning for
uddannelse og kultur, ikke mindst for mindre nationer. Gennem aktivt samarbejde mellem
nabonationer er det lykkedes for mindre nationer at opretholde et godt uddannelsessystem.
Det er endnu ikke udbredt at, studenter fra Færøerne studerer ved universiteter i Island
eller Grønland. På samme måde er det ikke almindeligt at islændinge studerer på
Færøerne eller Grønland og det samme gælder for grønlændere. Dette virker
besynderligt, ikke mindst fordi disse nationer har så meget til fælles og ligger
geografisk tæt på hinanden. Den oprindlige forklaring på dette er muligvis den, at
uddannelsestilbud var få og universiteterne små. Denne forklaring gælder ikke længere
nu hvor uddannelse på universitetsniveau er blevet betydeligt
forbedret de seneste årtier. Uddannelse i Vestnorden blomstrer som aldrig før og
universiteter i Island, Fróðskaparsetrið i Færøerne samt universitetet på Grønland
er institutioner der vokser. Det kan ligeledes nævnes, at man i Vestnorden har mulighed
for at studere de allerfleste fag på et niveau, der godt kan sammenlignes med det bedste
i Europa. På trods heraf, er det først og fremmest Skandinavien de unge ser på med
henblik på uddannelse på universitetsnievau.
Ifølge Vestnordisk Råds bestemmelse fra sidste årsmøde er år 2000 vestnordisk
kulturår. I den
sammenhæng ville det være en værdig opgave for de vestnordiske nationer at finde
muligheder
for at forbedre studenters adgang til universiteter i de vestnordiske lande og derved øge
udannelsessamarbejdet mellem de tre lande.
Brjánsstaðir, den 12. august 1999
sign. Jógvan Durhuus, formand Páll S. Brynjarsson, rådssekretær