Dagstovnar og dagrøkt

Skjal 11

Hjálagda tilfar verður við hesum sent til stýrið sum Almannastovunar viðmerkingar til ætlanirnar viðvíkjandi dagstovnalóggávuni. Umframt hetta tilfar, eisini tilfarið, sum varð sent stýrinum 18.11.1999 viðvíkjandi viðurskiftunum hjá stuðulsfólkum.

Vit halda, at tað hevur týdning at taka støðu til (og regulera) dagstovnatilboð til børn við serligum tørvi í sama høpi og ikki í eini aðrari lóggávu. Reglurnar um dagstovnar vm. eru í dag í barnaforsorgarlógini. Hví ikki gera broytingar út frá henni? Fíggingin kann fyri tað vera øðrvísi - at landið ber kostnaðin av serfyriskipanum eftir frammanundan ásettum reglum.

Vinarliga

Maria Jacobsen
almannastjóri

Tá børn við serligum tørvi fáa pláss á dagstovni, verða tey tikin inn við teirri treyt frá dagstovninum, at tey fáa játtað eitt ávíst tal av stuðulstímum. Upptøkan fer annars fram, sum hjá øllum øðrum børnum, í kommunalum regi, meðan umsóknin um persónligar stuðulsfólkatímar verður viðgjørd smb. §22 í BFL ella §17 í FL - tvs. av Almannastovuni ella barnavernd og /Almannastovu í felag ella - í Tórshavn og Klaksvík - av barnaverndini einsamallari.

Hendan skipan vísir seg at vera ómøgulig at umsita, og er als ikki nóg góð fyri hesi børn.

Tey skulu eitast at vera integreraði, men allíkavæl eru tey tað ikki. Tey hava eitt starvsfólk fyri seg sjálvan, og tann skipanin setir tey í eina serstøðu. Harnæst førir skipanin ofta við sær ósemju millum stovn, foreldur og stuðulsfólk, og so gerst støðan ótolandi fyri bæði starvsfólk og foreldur, og verður ikki serliga mennandi fyri hesi børnini, sum jú eru serliga viðkvom.

Tað er ógvuliga ógreitt, hvør hevur tað pedagogisku ábyrgdina av hesum skipanum, og hvør sostatt hevur ábyrgdina av at loysa hesar trupulleikar. Vit halda okkum hava ábyrgdina partvís, tá vit eru játtandi myndugleiki, men samstundis meta vit, at stovnsleiðarin hevur ábyrgdina av arbeiðnum, sum fer fram á stovninum.

Ein annar partur av trupulleikanum er eisini, at ósemja ofta er um stuðulstímatali. Stovnurin søkir kanska um 30 t., meðan vit kanska halda at 15 eru nokk, foreldrini hava eisini sína meining, og tá er ikki lætt at semjast.

Trupulleikar eru eisini við innihaldinum í arbeiðnum - vit halda, at stovnurin skal átaka sær ábyrgd av pedagogiska innihaldinum, men allíkavæl hava bæði vit, stuðulsfólki, barnaverndin og foreldrini eisini eina meining um, hvussu hetta verður røkt best.

Skerjingarnar á dagstovnaøkinum hava ført við sær, at fleiri og fleiri børn fella uttanfyri tað, ein vanligur dagstovnur kann makta, og úrslitið er, at fleiri og fleiri børn fáa staðfestan serligan tørv". Um §32 í BFL varð broytt, so møguleiki var fyri at uppnormera stovnar, ið taka børn við serligum tørvi inn, kundu+ vit fingið eitt nógv betri tilboð til børnini.

Annars er eisini neyðugt, at Landsstýri setir eitt pedagogiskt eftirlit við dagstovnum í heila tikið, og at ásetingarnar verða broyttar, nú hendan skyldan ikki áliggur Almannastovuni longur.

Ein annar spurningur eru tey børn við serligum tørvi, sum ikki fáa pláss á dagstovni. Tey fáa fyri tað fyrsta ikki tað tilboðið, men heldur ikki ymisk onnur tilboð, tí tey hanga uppií dagstovnatilboðnum. Sernámsdepilin ráðgevur t.d. starvsfólkum á dagstovnum í mun til teirra børn við serligum tørvi, og sum eg havi skilt, so fevnir hendan ráðgeving somuleiðis um foreldrini, um tey ynskja tað, og tvs. at foreldur at børnum við serligum tørvi, ið ikki fáa dagstovnapláss heldur ikki fáa hetta tilboð um ráðgeving. Tey fáa heldur ikki starvsfólk við útbúgving, og hesi ófaklærdu starvsfólk fáa heldur onga ráðgeving frá SD. Pedagogar søkja ikki hesi størv, tí korini eru so út av lagi vánalig - í førum onki arbeiðsstað, ongan fakligan samanhang, ongi tilboð um eftirútbúgving osfr.

Her er nógv at arbeiða við. Lene Rauff Nielsen gjørdi í november mánað 98 eitt upplegg um hesi viðurskifti til JHSS, táverandi almannastjóra, og hann svaraði henni skrivliga. Leggi tað tilfari til tín.

Heiti á teg um at taka hesar spurningar upp við Stýrið. 

Eyðvør Mortensen, deildarleiðari

Diskussionsoplæg omkring dagpleje- og institutionsområdet set i forhold til bla. handicapintegrering. 

Et stort spørgsmål er hvem der har/tager det endelige ansvar for området. Af §10 i bekendtgørelse nr. 62 1.april 1993 fremgår:

" Almannastovan hevur eftirlit við góðkendum dagrøktarskipanum."

Efter de seneste strukturændringer er det uklart hvem der udøver dette tilsyn.
Økonomisk er det delt mellem land, kommune og forældre hvorfor man skulle tro at landet havde en tilsyns-/ vejledende rolle.

Mht. dagpleje, fremgår det af samme bekendtgørelse § 6 stk.2 :

" Ein dagrøktari kann í mesta lagi ansa 5 børnum undir 14 ár."

Almannastovan er vidende om flere tilfælde hvor reglen ikke overholdes og herudover er det heller ikke anført om antallet af børn er inklusiv dagplejemoderens egne børn. Dette skaber problemer især når børn med særligt behov, børneforsorg og særforsorg, skal passes i dagpleje. Det må vel være en politisk holdning hvor mange børn det er pædagogisk forsvarligt af have under en dagplejemor. Her er tilsynspligten også aktuel. 

Mht. daginstitutioner fremgår det af samme bekendtgørelse §1:

"Dagstovnur er serligar stovnar, ið ætlaðir eru til ansan av børnum í ávísum aldri, so sum:

En gruppe af børn der efter min opfattelse burde være med i denne sammenhæng, er børn med særligt behov, her tænkes både på fysisk og psykisk handicappede.

Hvis disse børn var integrerede i de nuværende institutioner ville der i personalenormering været taget højde for det.

Som systemet fungerer nu er det, uanset handicappet, Almannastovans forpligtelse at ansætte støtte enten i henhold til FL §17 eller BFL §22.Disse støtter har som oftest ikke relevant uddannelse men gør deres bedste.

Som vejledende har Almannastovan opstillet:

Til vuggestuer: 4 børn - 1 pædagog

Til børnehaver: 8 børn 1 pædagog

Fordelingsnøglen er 70/30 % pædagog/medhjælper.

Hvis man siger man har en børnehave med 40 børn ville der så være ansat 5 pædagoger.

Man kunne sammen med pædagogfelagið aftale en procentording i forhold til handicapområdet. En børnehave med 40 børn kunne eks. have 4 børn med særligt behov og institutionen kunne i den forbindelse normeres med en ekstra pædagog til disse børn

Almannastovans forpligtigelse ville så være at ansætte støtter til tiltag der lå udenfor institutionen såsom, fysioterapi, handicapridning, svømning o.l.

De støtter der pt. er ansat af Almannastovan indenfor daginstitutionsområdet er dårligt stillede. De hører ansættelses-/lønmæssigt under Almannastovan, men arbejdsmæssigt under daginstitionen, hvilket ofte medfører konflikter bla. fordi daginstitionen opfatter støtten som "ekstranormering" i daginstitutionen.

Almannastovan opfatter støtten som tilknyttet det enkelte barn.

Som systemet fungerer nu har ingen en præcis holdning til hvilke børn der skal have støtte. Jeg vedlægger et anonymiseret eksempel på hvor uigennemsigtigt systemet kan være.

Til slut henvises til FN-Konventionem af 20.november 1989 om Barnets rettigheder hvor der står:

Herunder må børn med særligt behov også høre. 

Almannastovan 18. november 1998

Lene Rauff Nielsen