Útlendingalógin

Skjal 4

Indenrigsministeriet

om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven

1. Indledning

Indenrigsministeriet har ved breve af 24. september 1999 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Med anordningsudkastet fulgte et notat herom.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til anordningsudkastet i deres høringssvar:

Dansk Flygtningehjælp, Dansk og Færøsk Røde Kors, Landfogeden (politimesteren på Færøerne), Sekretariatet for Retsinformation, Socialministeriet og Udlændingestyrelsen.

De pågældende høringssvar er vedlagt notatet.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til anordningsudkastet i deres høringssvar:

Arbejdsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Statsamtmænd, Færøernes landsstyre og Rigsadvokaten.

Udenrigsministeriet har meddelt, at Udenrigsministeriet ikke har bemærkninger til anordningsudkastet.

Det bemærkes, at det fremgår af Færøernes landsstyres høringssvar, at landsstyret forinden afgivelse af sit høringssvar var orienteret om landfogedens bemærkninger til anordningsudkastet.

Nedenfor gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar og Indenrigsministeriets bemærkninger hertil.

Det er alene bemærkninger til anordningsudkastet og i almindelighed ikke bemærkninger til det medfølgende notat, der er medtaget. Bemærkninger af overvejende teknisk karakter er ikke medtaget.

Der har endvidere været ført drøftelser med Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet og Rigspolitichefen ved udfærdigelsen af anordningsudkastet. I det omfang disse drøftelser har ført til ændringer af anordningsudkastet, er drøftelserne gengivet i høringsnotatet.

2. Generelle bemærkninger

Socialministeriet har anført, at princippet i anordningsudkastet om at anse Færøerne som et fra de øvrige landsdele adskilt rejse- og opholdsområde muligvis er i strid med ligebehandlingsgrundsætningen i Nordisk Konvention om Social Sikring, som Færøerne tiltrådte i 1994. Socialministeriet har herved peget på, at en del af konventionens personkreds indirekte vil være begrænset i frit at udnytte deres ret efter konventionen til at oppebære ydelser i alle de af konventionen omfattede lande, idet de pågældende ikke uden forudgående opnåelse af visum vil kunne indrejse og opholde sig på Færøerne for dér at oppebære ydelser efter konventionen.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at Den Sociale Sikringsstyrelse efterfølgende har oplyst, at ligebehandlingsgrundsætningen i artikel 4 i Nordisk Konvention om Social Sikring efter sin ordlyd alene omfatter nordiske statsborgere. På den baggrund har Socialministeriet frafaldet sin bemærkning om en mulig konflikt med ligebehandlingsgrundsætningen.

Udlændingestyrelsen og landfogeden har anført, at den udstrakte brug af geografisk præcisering i anordningsudkastet som f.eks. "opholdstilladelse på Færøerne", "visum/indrejseforbud til Færøerne", "udvisning fra Færøerne" eller "udsendelse af Færøerne" i et vist omfang er overflødig, idet der er tale om en lov, der skal gælde for Færøerne. Det er endvidere anført, at den udstrakte brug af geografisk præcisering gør lovteksten unødig tung at læse.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at den udstrakte brug af geografisk præcisering i anordningsudkastet er begrundet i hensynet til over for de personer og myndigheder, der skal anvende loven, klart at markere Færøerne som et fra de øvrige landsdele adskilt rejse- og opholdsområde. Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

Landfogeden har endvidere anført, at det ikke er nødvendigt - og i øvrigt ukendt i andre anordninger - at skrive den for Færøerne gældende/den færøske straffelov/retsplejelov/ toldlov m.v. Den geografiske præcisering ligger implicit i, at der er tale om en lov, der skal gælde for Færøerne.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at anvendelsen af henvisninger til, om de forskellige regelsæt vedrører Færøerne, Danmark eller Grønland, er begrundet i hensynet til over for de personer og myndigheder, der skal anvende loven, klart at markere, at det ikke er de i Danmark gældende regler indenfor de nævnte retsområder, der finder anvendelse. Udlændingestyrelsen og Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

Landfogeden har anført, at det følger af fast administrativ praksis, at indenrigsministeren alene fastsætter regler for Færøerne "efter forhandling med Færøernes landsstyre", hvorfor en bemærkning herom i loven er unødvendig.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det findes mest hensigtsmæssigt i anordningsteksten at synliggøre hjemmestyrets rolle ved udnyttelsen af lovens bemyndigelsesbestemmelser. Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

Efter forslag fra landfogeden og drøftelse med Statsministeriet er ordet "anordningen" alle steder i anordningsudkastet erstattet med "loven", idet der, når anordningen er udstedt, vil være tale om en lov.

Efter forslag fra Statsministeriet er benævnelsen "landfogeden (politimesteren på Færøerne)" alle steder i anordningsudkastet erstattet af "landfogeden".

Efter forslag fra Statsministeriet er formuleringen "statsborgere i et andet nordisk land end Danmark" alle steder i anordningsudkastet erstattet af udtrykket "statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige" med henblik på at tydeliggøre, at statsborgere i det danske rigsfællesskab ikke er omfattet af bestemmelsen.

Statsministeriet har anført, at formuleringen "Udlændinge, der ikke er statsborgere i et andet nordisk land end Danmark" kan give det indtryk, at statsborgere i Danmark kan være udlændinge i forhold til Færøerne. En dansk statsborger kan aldrig være udlænding inden for det danske rige. Efter drøftelse med Statsministeriet er formuleringen erstattet af formuleringen "Ikke-nordiske udlændinge".

Landfogeden har bemærket, at formuleringen "sættes ikke i kraft for Færøerne" ikke tidligere er set anvendt, hvor enkelte paragraffer eller stykker udgår. I disse tilfælde er sædvanligvis blot anvendt formuleringen "udgår".

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at formuleringen "sættes ikke i kraft for Færøerne" efter drøftelse med Justitsministeriet og Sekretariatet for Retsinformation er fundet at være en mere præcis formulering end "udgår". Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

3. Bemærkninger ad de enkelte bestemmelser

Anordningens titel

Efter ønske fra Sekretariatet for Retsinformation er anordningens titel ændret til "Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven".

§ 8

Dansk Flygtningehjælp samt Dansk og Færøsk Røde Kors har anbefalet, at § 8 om kvoteflygtninge medtages ved ikraftsættelsen for Færøerne af udlændingeloven, således at der derved skabes hjemmel for, at Færøerne efter aftale med UNHCR kan medvirke til at genbosætte flygtninge under UNHCRs mandat.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at udlændingelovens § 8 på baggrund af drøftelser med Færøernes landsstyre ikke er medtaget ved ikraftsættelsen for Færøerne af udlændingeloven.

§ 16, stk. 1

Landfogeden har bemærket, at han finder det mindre forståeligt, at § 16, stk. 1, ikke er medtaget i anordningsudkastet, idet afvigelser fra den danske lovtekst skal være begrundet i de særlige færøske forhold, hvilket ikke ses at være tilfældet her.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at arbejdsmarkedsforhold er et færøsk særanliggende, hvorfor bemyndigelser på området efter Indenrigsministeriets opfattelse alene bør fastsættes ved lagtingslov. Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

§ 17 a

Socialministeriet har spurgt, om en asylansøger, der overføres til Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, vil være omfattet af repatrieringsloven, og om det i givet fald er den færøske eller den danske kommune, der skal betale.

Dansk Flygtningehjælp har anført, at man ikke ser nogen grund til, at den færøske retstilstand med hensyn til adgang til repatrieringsydelse eller fortrydelsesret skal fravige den danske. Som alternativ til ikraftsættelse af repatrieringsloven på Færøerne har Dansk Flygtningehjælp foreslået, at man i lov for Færøerne om offentlig forsorg indføjer en bestemmelse om økonomisk støtte til personer, der ønsker at repatriere.

Dansk og Færøsk Røde Kors har anført, at fortrydelsesretten må formodes at være et væsentligt incitament i den enkeltes overvejelser om at skulle forsøge at repatriere. Røde Kors har derfor anbefalet, at man indfører en tilsvarende bestemmelse i færøsk retstilstand.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at repatrieringsloven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2-4. Repatrieringsloven gælder ikke for Færøerne, jf. repatrieringslovens § 19. Repatrieringsloven vil således ikke finde anvendelse for asylansøgere, der i medfør af anordningsudkastets § 42 a, stk. 1, overføres til Danmark under asylsagsbehandlingen, og vil heller ikke ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Færøerne.

Indenrigsministeriet skal endvidere bemærke, at udlændingelovens § 17 a på baggrund af drøftelser med Færøerne landsstyre ikke er medtaget ved ikraftsættelsen for Færøerne af udlændingeloven.

§ 32 a

Efter drøftelse med Rigspolitichefen er formuleringen "kan udsendes af Færøerne, hvis denne ikke udrejser frivilligt" ændret til "kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt". Herved er det præciseret, at der også kan ske udsendelse fra Danmark af en asylansøger, der i medfør af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., er overført til Danmark under asylsagens behandling.

§ 40 a, stk. 1

Efter ønske fra landfogeden er der i anordningsudkastets § 40 a, stk. 1, indsat en henvisning til § 48 a, stk. 1.

§ 40 a, stk. 3

Landfogeden har anført, at henvisningen i anordningsudkastets § 40 a, stk. 3, til den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3, er overflødig og bør udgå.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for, at der i § 40 a, stk. 3 henvises til den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3, er et ønske om at præcisere, at det i bestemmelsen nævnte edb-register for fingeraftryk er identisk med det i den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3, nævnte edb-register for fingeraftryk. Udlændingestyrelsen har af samme grund fundet ændringen velbegrundet. Efter drøftelse med Statsministeriet findes bestemmelsen imidlertid mest hensigtsmæssigt at kunne formuleres som følger: "…det særlige edb-register, der føres af Rigspolitichefen og er oprettet i medfør af den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3.". Tilsvarende formulering er anvendt i § 40 b, stk. 3.

§§ 40 a, stk. 6, og 40 b, stk. 6

Indenrigsministeriet har efter drøftelse med Justitsministeriet og landfogeden i § 40 a, stk. 6, erstattet formuleringen "fingeraftryk optaget efter den danske, færøske eller grønlandske retsplejelovs bestemmelser herom" med ordene "fingeraftryk optaget i overensstemmelse med den danske retsplejelov eller de for Færøerne eller Grønland tilsvarende gældende regler herom". Tilsvarende gælder § 40 b, stk. 6.

Ændringen er foretaget for at præcisere, at asylansøgeres fingeraftryk og personfotografi efter bestemmelserne i anordningsudkastet kan sammenholdes med kriminelles fingeraftryk og personfotografi optaget på Færøerne eller Grønland, uanset om der i den færøske eller grønlandske retsplejelov er udtrykkelige regler om optagelse af fingeraftryk og personfotografi. Landfogeden har oplyst, at der i den færøske retsplejelov ikke er udtrykkelige regler herom.

§ 42 a, stk. 1

Socialministeriet har rejst spørgsmålet, om det i lyset af den seneste udvikling på Færøerne er ønskeligt, at en asylansøger skal overføres til Danmark med henblik på at følge undervisnings- og aktiveringstilbud.

Dansk Flygtningehjælp har foreslået, at bestemmelsen i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., formuleres således, at det klart kommer til at fremgå af lovteksten, at der som hovedregel skal ske overførsel af asylansøgere fra Færøerne til Danmark under asylsagsbehandlingen. Endvidere anføres det, at det klart bør fremgå af notatet vedrørende anordningen, hvilke særlige hensyn der kan begrunde en fravigelse af bestemmelsen om overførsel af asylansøgere til Danmark. Herunder bør hensynet til sagens oplysning og sagens mundtlige behandling fremgå som et hensyn, der taler for overførsel.

Dansk og Færøsk Røde Kors har oplyst, at man generelt støtter forslaget om, at asylansøgere på Færøerne kan tage ophold på et asylcenter i Danmark. Røde Kors har dog anført, at der kan være væsentlige forhold, der taler for, at en asylansøger mere hensigtsmæssigt bør tage ophold på Færøerne, indtil asylsagen er afgjort, særligt hvis den pågældende har familie eller andre relationer på Færøerne.

Indenrigsministeriet har på den baggrund og efter drøftelse med Rigspolitichefen ændret formuleringen af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., således at det fremgår af bestemmelsen, at Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemmer, at en sådan udlænding skal tage ophold i Danmark. Herved præciseres, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt overfører en asylansøger fra Færøerne til Danmark, men at særlige hensyn kan føre til, at den pågældende ikke overføres fra Færøerne til Danmark under asylsagens behandling. Sådanne særlige hensyn kan f.eks. være asylansøgerens nære familiemæssige relationer på Færøerne. Dette er præciseret i notatet. Det er endvidere præciseret i notatet, at hensynet til sagens oplysning og sagens mundtlige behandling er et hensyn, der taler for overførsel.

Indenrigsministeriet har endvidere efter ønske fra Rigspolitichefen ændret formuleringen i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., fra "en udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7 er taget under behandling" til "en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7". Herved er det præciseret, at overførsel til Danmark kan finde sted allerede, inden Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at asylansøgeren kan opholde sig her i landet under sagens behandling, jf. anordningsudkastets § 48 e. Rigspolitichefen har i den forbindelse peget på, at hensynet til sagens oplysning i forbindelse med de indledende afhøringer i afvisningsfasen og ved registreringen tilsiger, at der allerede på dette tidspunkt kan ske overførsel af asylansøgeren til Danmark, ligesom det ofte vil være mest hensigtsmæssigt at drage omsorg for en eventuel udsendelse fra Danmark. Dette er præciseret i notatet.

Efter forslag fra Statsministeriet er § 42 a, stk. 1, næstsidste pkt., præciseret ved en deling i to punktummer. Bestemmelsen affattes herefter således: "Påhviler det efter denne lov en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., at udrejse af Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. Meddeles en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., opholdstilladelse på Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33."

§ 42 a, stk. 2 og 3

Dansk og Færøsk Røde Kors har anført, at det kan have en vigtig psykologisk og praktisk betydning, at indkvarteringsopgaven på Færøerne varetages af en humanitær organisation. Røde Kors har på den baggrund anbefalet, at man medtager den danske udlændingelovs § 42 a, stk. 2 og 3, ved ikraftsættelsen af udlændingeloven for Færøerne og indgår et samarbejde med Færøsk Røde Kors, såfremt dette måtte blive nødvendigt, om at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere på Færøerne.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen i anordningsudkastets § 42 a, stk. 3, hvorefter "Landfogeden drager omsorg for indkvartering på Færøerne…..", ikke er til hinder for at indgå aftale med andre myndigheder eller organisationer, f.eks. Færøsk Røde Kors, om løsning af indkvarteringsopgaven. Dette er præciseret i notatet. Under hensyn til det meget begrænsede antal asylansøgere på Færøerne finder Indenrigsministeriet det endvidere tvivlsomt, om der bliver behov for at oprette permanente indkvarteringssteder på Færøerne. Indenrigsministeriet finder endelig, at henlæggelse af kompetencen til landfogeden tilgodeser behovet for fleksibilitet i forbindelse med løsning af indkvarteringsopgaven i hver enkelt konkrete sag.

§ 42 b-d

På baggrund af ændringen af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og for tydeligere at markere, at §§ 42 b-d alene finder anvendelse på asylansøgere, indtil Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse om overførsel til Danmark, er ordene "hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7 er taget under behandling" ændret til "er omfattet af § 42 a, stk. 2" alle steder, hvor denne formulering optræder i disse bestemmelser.

§ 42 c

Landfogeden har anført, at den i § 42 c udtrykte undervisningspligt for asylansøgerbørn ikke er hensigtsmæssig ud fra et praktisk synspunkt, dels på grund af den formodentlig meget korte periode de pågældende børn i givet fald vil befinde sig på Færøerne forinden overførsel til Danmark, dels på grund af det færøske samfunds manglende muligheder for at undervise fremmedsprogede børn.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen i § 42 c blev indføjet i den danske udlændingelov ved lov nr. 290 af 24. april 1996, idet man havde konstateret, at Danmark på et enkelt punkt ikke fuldt ud levede op til bestemmelserne i Børnekonventionens artikel 28, stk. 1, litra a, og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 13, stk. 1, litra a, i forbindelse med undervisning af asylansøgerbørn, idet der efter de dagældende danske regler ikke var undervisningspligt for asylansøgerbørn.

Såvel Børnekonventionen som FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gælder for Færøerne.

Efter drøftelse med Statsministeriet og Undervisningsministeriet er pligten i anordningsudkastets § 42 c til deltagelse i "særskilt tilrettelagt undervisning" imidlertid ændret til en pligt til deltagelse i "undervisning" for herved at give så frie rammer for tilrettelæggelsen af undervisningsindsatsen som muligt. Dette er præciseret i notatet.

§ 42 d

Socialministeriet har noteret sig, at bemyndigelsen i § 42 d, stk. 7, til at fastsætte regler om, i hvilket omfang asylansøgere er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, ikke er medtaget i anordningsudkastet.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at grunden til, at bemyndigelsen ikke er medtaget, er, at asylansøgere, så længe de opholder sig på Færøerne, jf. § 42 a, stk. 2, ikke har ret til at tage arbejde, bortset fra ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde, jf. § 42 d, stk. 4. På den baggrund er der ikke skønnet at være behov for en særskilt bemyndigelse, idet det må være tilstrækkeligt, at den for Færøerne gældende anordning om forsikring mod følger af ulykkestilfælde finder anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 42 d, stk. 4.

Generelt om kompetencereglerne i kap. 8

Socialministeriet har rejst spørgsmålet, om det i lyset af den seneste udvikling på Færøerne er ønskeligt, at asylsager afgøres af danske myndigheder.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at henlæggelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i udlændingesager til de danske udlændingemyndigheder er foretaget på baggrund af drøftelser med Færøernes landsstyre. I anordningsudkastet er det samtidig og ligeledes på baggrund af drøftelser med Færøernes landsstyre fastsat, at Udlændingestyrelsen, forinden afgørelse træffes, kan indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre, se nærmere herom ad § 46, stk. 4.

§ 46, stk. 4

Landfogeden og Udlændingestyrelsen har foreslået, at høringsbestemmelsen i § 46, stk. 4, formuleres som en fakultativ regel, hvorefter der kan indhentes udtalelse fra landsstyret i alle sager, men således at de nærmere regler herom fastsættes i en kommende bekendtgørelse. På den måde kan der tages højde for, at visse sagstyper, f.eks. visumsager, kræver en meget hurtig sagsbehandling.

Indenrigsministeriet kan tilslutte sig dette forslag, og formuleringen "indhenter Udlændingestyrelsen" i anordningsudkastets § 46, stk. 4, er derfor ændret til "kan Udlændingestyrelsen indhente". Det er præciseret i notatet, at indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens indhentelse af udtalelser fra landsstyret, herunder om, at der i særligt hastende sager, f.eks. visumsager, ikke indhentes udtalelse.

§ 48 a, stk. 4 (og § 37)

Dansk Flygtningehjælp har foreslået, at det i notatet til anordningen klart præciseres, at der med rådgivningsordningen i anordningsudkastets §§ 37 og 48 a, stk. 4, tilsigtes en rådgivningsordning på Færøerne, hvorefter asylansøgere, hvorom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om afvisning til et såkaldt sikkert tredje land, eller hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke har truffet beslutning om afvisning, skal gøres opmærksom på adgangen til at sætte sig i forbindelse med en uafhængig organisation.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at bemyndigelsesbestemmelsen i anordningsudkastets § 48 a, stk. 4, 2. pkt., i lighed med den tilsvarende bestemmelse i den danske udlændingelov omfatter såvel asylansøgere, der afventer en afgørelse om, hvorvidt der skal ske afvisning eller udvisning til et sikkert tredje land, som asylansøgere, om hvem der er truffet afgørelse om afvisning eller udvisning. Dette er præciseret i notatet.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil - efter anordningens ikrafttræden og efter drøftelse med Færøernes landsstyre og de involverede myndigheder og organisationer - kunne udnyttes ved bekendtgørelse.

Dansk Flygtningehjælp har endvidere foreslået, at adgangen til at yde rådgivning af asyl-ansøgere på Færøerne ikke begrænses til at ligge hos Færøsk Røde Kors, men tillige kunne ligge hos advokater, den lokale retshjælp eller den færøske sektion af Amnesty International.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det henset til det meget begrænsede antal af asylansøgere på Færøerne og af hensyn til en så entydig placering af rådgivningsansvaret som muligt findes mest hensigtsmæssigt, at alene Færøsk Røde Kors har ansvaret for rådgivningen af asylansøgere. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at Færøsk Røde Kors indgår aftaler med andre om at varetage rådgivningen. Dette er præciseret i notatet.

§ 48 e

Efter drøftelse med Rigspolitichefen er udtrykket "kan opholde sig på Færøerne under asylsagens behandling" erstattet med formuleringen "kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling" for herved at markere, at bestemmelsen også vedrører registrering af asylansøgere, der er overført til Danmark, jf. § 42 a, stk. 1.

§§ 49 a, 50 og 50 a

Rigspolitichefen har anført, at såfremt der er mulighed for, at en udlænding, som er dømt for et strafbart forhold på Færøerne, kan overføres til strafafsoning i Danmark, bør bestemmelserne i §§ 49 a, 50 og 50 a udformes på en sådan måde, at der gives mulighed for, at spørgsmålet om udsendelse (§ 49 a), eller ophævelse af udvisning (§ 50 eller § 50 a) kan afgøres af danske domstole efter danske processuelle regler.

Landfogeden har oplyst, at fængselsstraffe af over et års varighed normalt afsones i Danmark.

Efter drøftelse med Rigspolitichefen og landfogeden har Indenrigsministeriet på den baggrund i §§ 49 a, 50 a, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ændret formuleringen "udsendelse af Færøerne" til "udsendelse" for herved at markere, at bestemmelserne gælder ved udsendelse af såvel flygtninge, der opholder sig på Færøerne, som flygtninge, der er overført til Danmark som led i strafafsoningen. Som en konsekvens heraf er der sket ændringer i bl.a. § 53 a.

I § 50, stk. 2, 1. pkt., er "Den for Færøerne gældende straffelovs § 59, stk. 3" ændret til "Den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 59, stk. 3". Herved præciseres, at der efter bestemmelsen er mulighed for, at sagen kan behandles ved en dansk ret og efter danske processuelle regler.

Tilsvarende er "den færøske retsplejelovs kapitel 85" i §§ 50, stk. 3, og 50 a, stk. 2, 4. pkt., ændret til "den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85".

I § 50 a, stk. 1, er formuleringen "efter den for Færøerne gældende straffelovs § 72" tilsvarende ændret til "efter den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 72".

Det bemærkes herved, at spørgsmålet om ophævelse af udvisning efter §§ 50 eller 50 a kan behandles ved enten den ret, hvor den dømte bor eller opholder sig, eller ved den byret, hvor den dømte er blevet dømt, jf. herved straffelovens § 59, stk. 3, 1. pkt., jf. straffelovens § 72, stk. 2.

§§ 53-56

På baggrund af, at formuleringen "efter anordningen" alle andre steder er ændret til "efter loven", jf. afsnittet om generelle bemærkninger, og for at markere, at nævnet med den særlige sammensætning med en repræsentant fra Færøernes landsstyre alene behandler sager vedrørende opholdstilladelse på Færøerne, er formuleringen "efter anordningen" erstattet af en henvisning til § 53 a, stk. 1.

§ 53 a, stk. 2

Efter ønske fra landfogeden og Udlændingestyrelsen og efter drøftelse med Rigspolitichefen er det præciseret i bestemmelsen, at den automatiske påklage til Flygtningenævnet omfatter såvel asylansøgere, der opholder sig på Færøerne, som asylansøgere, der er overført til Danmark, jf. § 42 a, stk. 1.

§ 58 a

Landfogeden har anført, at det forekommer tvivlsomt, om der er mulighed for ikraftsættelse for Færøerne af § 58 a i den danske udlændingelov, idet lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, hvorved § 58 a blev indført i den danske udlændingelov, ikke indeholder hjemmel til ikraftsættelse ved kongelig anordning for Færøerne.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at Justitsministeriet har oplyst, at såfremt en hovedlov indeholder hjemmel til ikraftsættelse af loven for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning, er det - med mindre forarbejderne til en senere ændringslov indeholder modstående fortolkningsbidrag - ikke nødvendigt med særskilt anordningshjemmel i denne ændringslov for at kunne sætte den pågældende ændring i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning. Da udlændingeloven, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, i § 66 indeholder hjemmel til ikraftsættelse af loven for Færøerne ved kongelig anordning, og da forarbejderne til lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand ikke indeholder modstående fortolkningsbidrag, kan den danske udlændingelovs § 58 a medtages ved ikraftsættelsen for Færøerne af udlændingeloven. Statsministeriet har ikke haft bemærkninger hertil.

§ 62

Landfogeden har anført, at der i § 62, hvor der henvises til retsplejelovens kapitel 72 og 73, tillige bør ske en henvisning til retsplejelovens kapitel 71, idet der er en nøje sammenhæng mellem retsplejelovens kapitel 71, 72 og 73.

Indenrigsministeriet skal hertil og efter drøftelse med Justitsministeriet bemærke, at § 62 i den danske udlændingelov er medtaget i anordningsudkastet i den affattelse, bestemmelsen havde indtil ændringen ved lov nr. 385 af 20. maj 1992. § 62 i den danske udlændingelov af 1983 indeholdt indtil denne ændring ikke en henvisning til retsplejelovens kapitel 71 (besigtigelse). Der bemærkes herved, at der i kapitel 71 (besigtigelse) efter affattelsen af den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1980, ved vedtagelsen af den danske udlændingelov i 1983 ikke var forskellige retsvirkninger afhængig af, om sagen blev behandlet som en politisag eller statsadvokatsag. Tilsvarende gælder efter den nuværende affattelse af kapitel 71 (besigtigelse) i den færøske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984.

Der er derfor ikke nogen grund til, at § 62 i anordningsudkastet indeholder en henvisning til retsplejelovens kapitel 71. Der bemærkes herved, at kapitel 71 (besigtigelse) under alle omstændigheder finder anvendelse som følge af anordningsudkastets § 62, 1. led.

§ 63

Landfogeden har foreslået, at der i § 63, stk. 1, anvendes formuleringen "Loven træder i kraft den….". Med hensyn til § 63, stk. 2, har landfogeden foreslået, at formuleringen fra det tidligere fremsendte anordningsudkast anvendes, idet denne formulering er i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen efter drøftelser med Sekretariatet for Retsinformation, Justitsministeriet og Statsministeriet er affattet som følger:

"§ 63. Loven træder i kraft for Færøerne den…

Stk. 2. Kongelig anordning nr. 393 af 24. november 1960 om udlændingelovens ikrafttræden på Færøerne ophæves.

Stk. 3. Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans ved lovens ikrafttræden, jf. stk. 1."

§ 67

Landfogeden og Udlændingestyrelsen har anført, at § 67 er overflødig, idet det følger af almindelige regler, at danske forskrifter ikke er gældende for Færøerne, med mindre de særskilt er sat i kraft for Færøerne.

Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af punkt 132 i Justitsministeriets vejledning om udarbejdelse af administrative forskrifter, at det undertiden kan "give anledning til tvivl, om de administrative bestemmelser, der er udstedt efter den lov, der sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, også skal gælde for Færøerne eller Grønland efter lovens ikrafttræden der. Man skal derfor altid tage stilling til dette spørgsmål ved en udtrykkelig bestemmelse i den kgl. anordning." Efter drøftelse med Statsministeriet, Justitsministeriet og Sekretariatet for Retsinformation er bestemmelsen medtaget ved ikraftsættelsen for Færøerne af udlændingeloven.

Efter drøftelse med Sekretariatet for Retsinformation er bestemmelsen affattet som følger:

"§ 67. De forskrifter, der er udstedt efter den danske udlændingelov gælder ikke for Færøerne."