Útlendingalógin

89  Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "Anordning om ikrafttræden på Færøerne af udlændingeloven"

Ved skrivelse af 24. september 1999 har Indenrigsministeriet fremsendt udkast til kongelig anordning om ikraftsættelse af udlændingeloven for Færøerne samt udkast til notat herom med anmodning om Dansk Flygtningehjælps eventuelle bemærkninger. Skrivelsen er modtaget den 28. ds., og Dansk Flygtningehjælp skal beklage atter at modtage en anmodning om kommentarer med så kort besvarelsesfrist.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at udlændinge og herunder asylansøgere på Færøerne fremover omfattes af udlændingelovens bestemmelser.

Det skal dog beklages, at udkastet ikke er sendt i høring hos flere NGOer eller personer på Færøerne med indsigt i menneskerettigheds- og flygtningespørgsmål. I forbindelse med nærværende høring har Dansk Flygtningehjælp været i kontakt med advokat Halgir Winther Poulsen, der har stor kompetence på menneskerettighedsområdet. Ligeledes kan henvises til Amnesty International - Færøsk Sektion, der er en selvstændig national sektion af Amnesty International. Ligeledes ville det have været hensigtsmæssigt, om udkastet havde været sendt i høring hos organisationer som Det Danske Center for Menneskerettigheder og Advokatrådet.

For så vidt angår de af udlændingelovens bestemmelser, der med anordningen ikraftsættes for Færøerne uden ændringer i forhold den tilsvarende retstilstand i Danmark, skal Dansk Flygtningehjælp i det hele henvise til de kommentarer, der er fremsat i forbindelse med tidligere ændringer af udlændingeloven. Der skal herved specielt – men ikke udelukkende – peges på de betænkeligheder, der er udtrykt i forbindelse de sidste års vedtagelser og stramninger af bestemmelserne om udvisning, motivationsfremmende foranstaltninger, adgangen til familiesammenføring, og adgangen til ombudsmandsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser.

Her skal Dansk Flygtningehjælp i det følgende begrænse sig til primært at kommentere de områder, hvor der for Færøerne foreslås afvigelser fra den retstilstand, der gælder i Danmark, eller notatet vedrørende anordningen bør uddybes af hensyn til den fremtidige fortolkning heraf.

Flygtningedefinition

Til Indenrigsministeriets bemærkning i notatet om, at bl.a. anvendelsen af de facto-status vil være en nyskabelse i færøsk retstilstand, skal blot bemærkes, at i enkelte af de få sager om asylansøgninger indgivet på Færøerne, som er blevet forelagt Dansk Flygtningehjælp siden 1983, er der blevet meddelt den til de facto-status svarende B-status.

Kvoteflygtninge

Indenrigsministeriet henviser i sin begrundelse for at undlade at medtage § 8 til, at der herved bl.a. henses til det begrænsede antal asylansøgere, der må forventes modtaget på Færøerne. Det fremgår ikke klart, om der herved menes, at det derfor ikke er nødvendigt med en hjemmel til modtagelse af flygtninge som led i en aftale med UNHCR, eller at der slet ikke bør være en mulighed for, at Færøerne modtager de såkaldte kvoteflygtninge.

Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at der skulle være grundlag for, at den færøske retstilstand på dette punkt skulle afvige fra den danske. Netop det forhold, at der kun kan antages at blive indgivet relativt få spontane asylansøgninger på Færøerne, må betyde, at Færøerne alt andet lige vil have så meget desto større mulighed for at indgå aftaler med UNHCR eller andre internationale organisationer om modtagelse af flygtninge.

Dette sammenholdt med det store behov, som UNHCR i særlige situationer kan have for genbosætningspladser i tredje lande samt hensigtsmæssigheden af en klar hjemmel betyder, at Dansk Flygtningehjælp skal anbefale, at bestemmelsen i udlændingelovens § 8 medtages for Færøerne.

Asylsagsbehandling

Det fremgår af forslaget, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vil være de myndigheder, der fremover er kompetente til at træffe afgørelser vedrørende asylansøgninger indgivet på eller med henblik på opholdstilladelse på Færøerne. Det forudsættes ligeledes, at Dansk Flygtningehjælp deltager i proceduren for såkaldt åbenbart grundløse sager, som dette er tilfældet for asylansøgninger indgivet med anmodning om opholdstilladelse i Danmark. Dansk Flygtningehjælp kan tilslutte sig denne model.

Imidlertid fremgår det ikke klart af forslaget, i hvilket omfang udlændinge, der indgiver anmodning om asyl på Færøerne, sikres mundtlig behandling af deres asylsag under medvirken af den myndighed - Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet - der skal træffe beslutning i sagen. Af forslagets § 42 a, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7 er taget under behandling, skal tage ophold på et asylcenter i Danmark. I udkastet til notat til anordningen fremhæves det i indledningen, at denne bestemmelse skal sikre, at asylansøgeren dels kan modtage de samme undervisnings- og aktiveringstilbud som asylansøgere i Danmark, dels kan være til stede under udlændingemyndighedernes behandling af asylsagen. I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er imidlertid alene hensynet til undervisnings- og aktiveringstilbud medtaget ved forslagets § 42, stk. 1, nr. 1. Derimod er hensynet til selve asylsagens oplysning ikke nævnt her.

På telefonisk forespørgsel har Indenrigsministeriet den 30. september d.å. oplyst, at man med bestemmelsen ønsker, at alle asylsøgere som udgangspunkt skal overføres til Danmark, men at der kan være helt særlige tilfælde, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt, at de bliver på Færøerne. Det forudsattes, at ansøgere, hvis asylansøgninger behandles i proceduren for åbenbart grundløse sager, altid ville blive overført til Danmark.

Dansk Flygtningehjælp skal i denne forbindelse erindre om, at hensynet til en bedre og mere effektiv asylsagsbehandling var afgørende, da der med ændringen af udlændingeloven i 1995 skete overførsel af asylafhøringer fra politiet til Udlændingestyrelsen. I forarbejderne til lovændringen blev bl.a. fremført, at de personer, der træffer afgørelser fra sag til sag, opbygger en erfaring om, hvilke forhold der er nødvendige for at få en tilstrækkelig oplysning af sagen, og dermed sætter disse personer i stand til bedre at målrette spørgsmålene. Et andet væsentligt hensyn, der blev fremhævet, var asylansøgernes oplevelse af politiets afhøringer, herunder ikke mindst den usikkerhed, der følger af selve det forhold, at forklaringen skal afgives til en politimæssig myndighed.

På denne baggrund skal Dansk Flygtningehjælp opfordre til, at dette forhold præciseres, således at bestemmelsen i § 42 a, stk. 1, nr. 1, ikke kommer til at fremstå som en fakultativ regel, men at det med klarhed kommer til at fremgå af lovteksten, at der som hovedregel skal ske overførsel til Danmark. En formulering kunne være:

"Medmindre ganske særlige forhold taler derimod, skal en udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7 er taget under behandling tage ophold i Danmark efter Udlændingestyrelsens bestemmelse på et indkvarteringssted for udlændinge, der har søgt om asyl i Danmark."

Det bør fremgå klart af notatet vedrørende anordningen, hvilke særlige hensyn, der kan gøre sig gældende for en fravigelse af bestemmelsen om overførelse til Danmark.

Rådgivning af asylansøgere

Det er med tilfredshed, at Dansk Flygtningehjælp konstaterer, at der med forslaget er lagt op til en rådgivningsordning for asylansøgere, der svarer til den danske.

Det er et væsentligt flygtninge- og asylretligt princip, at asylansøgere tidligt i asylproceduren skal have adgang til rådgivning fra enten NGOer, regeringen, UNHCR eller en kombination af disse. I Danmark ligger den uafhængige rådgivning af asylansøgere hos Dansk Flygtningehjælp. Parallelt hermed er Udlændingestyrelsen ansvarlig for, at asylansøgerne modtager skriftlig såvel som video-kommunikeret information om asylproceduren.

Den uafhængige rådgivning i Dansk Flygtningehjælps regi foregår på tre områder. For det første har Dansk Flygtningehjælp adgang til at tilbyde almindelig asylrådgivning i hele asylproceduren til alle asylansøgere, der er indrejst i Danmark. Hjemlen hertil fremgår implicit af Finansloven i henhold til hvilken Dansk Flygtningehjælp årligt modtager et beløb til delvis dækning af bl.a. denne rådgivning. For det andet tilbydes rådgivning til asylansøgere, der er frihedsberøvede i medfør af udlændingelovens § 37. Hjemlen hertil findes i udlændingelovens § 37, stk. 4. For det tredje tilbydes i medfør af udlænindgelovens § 48 a, stk. 4 rådgivning til asylansøgere om, hvem det er besluttet, at de skal afvises til et såkaldt sikkert tredje land i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, jf. kapitel 5.

Af forslagets § 37, stk. 4, og § 48 a, stk. 4, fremgår, at rådgivningen af asylsøgere, der er henholdsvis frihedsberøvede eller sidder i afvisningsposition, skal varetages af Færøsk Røde Kors. Den almindelige asylrådgivning af asylansøgere, der ikke sidder enten i afvisningsposition eller er frihedsberøvede kommenteres ikke.

Dansk Flygtningehjælp skal foreslå, at det af notatet til anordningen klart kommer til at fremgå, at der tilsigtes en rådgivningsordning svarende til den danske; at de færøske myndigheder er forpligtede til at informere udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl på Færøerne, om asylproceduren; og at organisationer eller personer uafhængige af de færøske og danske myndigheder skal have en almindelig adgang til at tilbyde asylrådgivning i hele asylproceduren til alle asylansøgere.

Herudover bør fortolkningen af § 48 a, stk. 4, præciseres. Det bør således efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse fremgå klart af notatet til anordningen, at der - uagtet at dette ikke fremgår klart af ordlyden - med bestemmelsen i § 48 a, stk. 4 tilsigtes en ordning svarende til den danske, hvorefter asylansøgere, hvorom Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at de kan afvises til et såkaldt sikkert tredje land, eller hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke havde været i stand til at træffe beslutning om afvisning, skal gøres opmærksom på adgangen til at sætte sig i forbindelse med en uafhængig organisation.

Dansk Flygtningehjælp skal endvidere foreslå, at adgangen til rådgivning af asylansøgere på Færøerne ikke nødvendigvis begrænses til at ligge hos Færøsk Røde Kors, men at muligheden holdes åben for, at rådgivningen – eventuelt i et samarbejde - ligeledes vil kunne ligge hos advokater med menneskerettigheds- eller flygtningeretlig erfaring eller hos en derværende organisation som for eksempel den lokale retshjælp eller den færøske sektion af Amnesty International, der ligeledes vil kunne trække på erfaringer fra et internationalt netværk.

Repatriering

Forslaget lægger op til, at der ikke skal være adgang til hverken repatrieringsydelse eller fortrydelsesret i forbindelse med repatriering fra Færøerne. Dansk Flygtningehjælp ser ingen grund til, at den færøske retstilstand på dette punkt skulle fravige fra den danske. Således må helt de samme hensyn til flygtningene her gøre sig gældende hvadenten de overvejer repatriering fra Færøerne eller fra Danmark. Som alternativ til ikraftsættelse af repatrieringsloven på Færøerne, ses der ikke umiddelbart at være hensyn, der taler imod, at man i for eksempel lov for Færøerne om offentlig forsorg indføjede en bestemmelse om økonomisk støtte til repatrierende, der svarer til den gældende bestemmelse i den danske lov om aktiv socialpolitik.

Med venlig hilsen

Louise Holck
Afdelingschef