Útlendingalógin


89  Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "Anordning om ikrafttræden på Færøerne af udlændingeloven"

 

Skjal 4, undirskjal e

Indenrigsministeriet
2. udlændingekontor
Christiansborg Slotsplads 1,
1218 Købenahvn K
1. oktober 1999
Aktiv socialpolitik kontor, 5.kt.
J.nr.: 0511/07-184
leo

 

 

 

Under henvisning til Indenrigsministeriets skrivelse af 24. september 1999 (j.nr. 1999/7310-38) med udkast til kongelig resolution om ikraftsættelse af udlændingeloven for Færøerne skal Socialministeriet bemærke følgende:

Færøerne har tiltrådt Nordisk Konvention i 1994. De sociale sikringslove, der omfattes af konventionen, er ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption, ydelser ved invaliditet, alderdom eller dødsfald, ydelser ved arbejdsskade, ydelser ved arbejdsløshed og offentlige kontantydelser vedrørende børn.

Konventionens personkreds er nordiske statsborgere, flygtninge omfattet af flygtninge-konventionen, statsløse, personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land, og personer, hvis ret er afledt fra en af de nævnte kategorier.

Efter konventionen gælder en ligebehandlingsgrundsætning for konventionens personkreds.

Det kan herefter være et spørgsmål, om forslaget til anordningens § 1 kan komme i strid med ligebehandlingsgrundsætningen i konventionen. Vil det f.eks. være muligt at forlange, at en statsløs palæstinensisk førtidspensionist fra Ballerup skal have visum for lovligt at kunne tage ophold på Færøerne ?.

Endelig bør det indgå i de generelle overvejelser, om det fortsat, efter Landsstyrets tilkendegivelse af 17. februar 1994 i lyset af den seneste udvikling på Færøerne, er ønskeligt, at asylsager skal afgøres af danske myndigheder, og at evt. asylansøger skal overføres til Danmark med henblik på at følge undervisnings- og aktiveringstilbud. Vil en sådan udlænding være omfattet af repatrieringsloven, og vil det i givet fald være den "danske" eller den færøske kommune, der skal betale.

Hvad angår arbejdsskadeområdet henvises for så vidt angår arbejdsskadedækning i relation til Færøerne til den for Færøerne gældende Anordning om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. udkastets § 42 d samt notatets side 35 og 36. Der er således ikke tale om dækning herudover - i modsætning til den udvidede danske dækning for persongruppen omfattet af udlændingelovens § 7.

 

Med venlig hilsen

Leo Torp