91 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om en garantifond for indskydere og investorer"
L 41: Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer.
L 41 (som fremsat): Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer.
Kapitel 1
Garantifondens status og virksomhedsområde
§ 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat, selvejende
institution, der skal yde indskydere og investorer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte
institutter dækning for tab i henhold til §§ 9-11
i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs.
§ 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive
virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets
ikke-efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte
midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs. Stk.
2. Fondens tilførsel af midler og garantistillelse ifølge stk. 1 kan ske i fællesskab
med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garantier, uanset at der
forudgående er stillet en likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren
fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden. Stk. 5.
Økonomiministeren fastsætter endvidere regler vedrørende krav om indhentelse af
overtagelsestilbud.
Kapitel 2 Bidragspligtige institutter
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Fonden
pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond,
fondsmæglerselskaber, og
filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af
kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i Danmark beliggende i lande uden
for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
kan undtages fra at være omfattet af Fonden.
§ 4. Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning som nævnt i §§ 9-11 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Kapitel 3 Fondens afdelinger
§ 5. Fonden er delt op i tre afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og
fondsmæglerselskabsafdelingen.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter,
samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 3. Realkreditafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 2, angivne institutter, samt
tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabsafdelingen omfatter de i § 3, stk. 1, nr. 3, angivne
institutter, samt tilsluttede filialer, jf. stk. 5.
Stk. 5. Fondens bestyrelse træffer beslutning om, til hvilken afdeling de i § 3, stk. 1,
nr. 4, og § 4 nævnte filialer skal tilsluttes.
§ 6. I tilfælde af, at et bidragspligtigt institut anmelder betalingsstandsning eller
går konkurs, eller Fonden har deltaget i afviklingen af et institut i medfør af § 2,
anvendes bidragene, inklusive garantier, fra institutterne i den afdeling, som det
pågældende institut hører under, til dækning af afdelingens forpligtelser i medfør af
loven.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække afdelingens
forpligtelser i medfør af loven, optager afdelingen et lån, som ydes af de øvrige
afdelinger i forhold til afdelingernes samlede bidrag.
Stk. 3. En afdeling kan låne et beløb svarende til 50 pct. af kravet til størrelsen af
de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling, til
dækning af forpligtelser opstået i et enkelt regnskabsår.
Stk. 4. Økonomiministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån
optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.
Stk. 5. Såfremt der sker udlodning fra konkursboet, tilfalder udlodningen først de
afdelinger, der har ydet lån i henhold til stk. 2. Resterende beløb tilføres den
afdeling, som det konkursramte institut hører under.
Kapitel 4 Fastsættelse af bidrag
§ 7. Fondens formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr.
Stk. 2. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om
institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte
afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf. § 6, stk. 2. Bidrag
fra institutterne skal ske ved indbetaling og garantistillelse.
Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for
et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes
indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og
værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en
afdeling har optaget, jf. § 6, stk. 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst
udgøre 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue.
Stk. 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes
dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer. Finanstilsynet kan efter
indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af
bidrag.
Stk. 5. Økonomiministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold
til stk. 1.
§ 8. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de
forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en filial har
tilsluttet sig Fonden, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i
filialens hjemland.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed,
hvis instituttet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller
bestemmelser i Fondens vedtægter.
Kapitel 5 Fondens dækningsområde
§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og §
4, nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen
dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.
Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud
1) på indekskonti i henhold til lov,
2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,
3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,
4) på ratepensionskonti i henhold til lov,
5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,
6) på boligopsparing i henhold til lov,
7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,
8) på etableringskonti i henhold til lov,
9) der indestår på advokaters klientkonti,
10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens
kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65,
11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og
12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven.
Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9
måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud
af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder
fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog
med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller
ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det
pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom
har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig
ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis
den, der har optaget realkreditlånet.
Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.
§ 10. I de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1,
nr. 4, og § 4, nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er
tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen dækker Fonden
kontante midler i instituttet indtil 300.000 kr. pr. investor.
§ 11. I de i § 3, stk. 1, nævnte institutter samt filialer, som er tilsluttet Fonden i
medfør af § 4 dækker Fonden tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet
ikke kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører investor, og som opbevares,
administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af 20.000 ECU pr.
investor. En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til
værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet.
Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.
nævnte instrumenter.
§ 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og
11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende
institut.
§ 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende det
pågældende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Fondens dækning omfatter
endvidere ikke indskydere eller investorer, der ejer
10 pct. eller mere af aktie -, garanti- eller andelskapitalen. Fondens dækning omfatter
heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i § 3, stk. 1,
nævnte institutter samt institutter som er tilsluttet Fonden i medfør af § 4,
efterstillede kapitalindskud, eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra
transaktioner i forbindelse med hvilke, der er blevet afsagt dom i forbindelse med
hvidvaskning af penge.
§ 14. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto eller et depot, skal
hver person betragtes som en selvstændig indskyder eller investor for sin andel ved
beregning af de i §§ 9-11 fastsatte grænser.
§ 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Kapitel 6 Udbetalinger fra Fonden til indskydere og investorer
§ 16. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til
konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter
betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen,
at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens
forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet
sted.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den
i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.
Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at
udbetale dækning til en indskyder eller investor, som ikke har været i stand til i tide
at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give
oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes og
investorers anmeldelse af krav til Fonden.
§ 17. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav mod det institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs.
Kapitel 7 Fondens ledelse og administration
§ 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren.
Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.
Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig
sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal
repræsentere de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere
de i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte institutter, et medlem skal repræsentere de i § 3,
stk. 1, nr. 3, nævnte institutter og to medlemmer skal repræsentere indskyderne og
investorerne.
Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen
af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der
vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem disse og Fonden.
Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde hvor stemmerne
står lige, er formandens stemme afgørende.
§ 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om,
hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 9, stk. 4. Beslutning om
udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.
Stk. 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes bestemmelser om, at der ved behandling i
bestyrelsen af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afdeling, ikke deltager
bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de øvrige sektorer.
§ 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et
kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til
Finanstilsynet.
§ 21. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden.
Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 22.
Kapitel 8 Tilsyn
§ 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de
omfattede institutter og af indskydere og investorer forlange alle oplysninger, som
skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og
bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.
Stk. 2. § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på
Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene
Fonden.
Kapitel 9 Straffebestemmelser
§ 23. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der
Stk. 2. På samme måde straffes et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser,
der påhviler det som tilsluttet Fonden.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 24. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2
og 4. Samtidig ophæves lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 25.
Stk. 3. Ligningslovens § 7 B som affattet ved denne lovs § 25 har virkning for beløb,
som Fonden udbetaler fra og med det i medfør af stk. 2 fastsatte tidspunkt.
Stk. 4. Økonomiministeren kan fastsætte, at § 2, stk. 5 træder i kraft på et senere
tidspunkt end resten af loven.
Stk. 5. Indtil 31. december 1999 finder loven anvendelse på filialer af spanske og
græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil den 31. december 1999 er
undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf.
artikel 12, og bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994
om indskudsgarantiordninger.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i §§ 9-11 må den dækning, der ydes indskydere og
investorer i filialer af danske institutter, jf. § 3, etableret i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, indtil den 31.
december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i
værtslandet.
§ 25. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, affattes
§ 7 B således: »§ 7 B. Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer
udbetaler til et institut, som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og
investorer, § 3, til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i
forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket
af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og investorer, kan
derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum for de
overtagne aktiver.
Stk. 2. Såfremt Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet
af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk.
1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et
underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det
pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for
senere indkomstår.«.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af § 25 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Økonomiministeren nedsatte den 4. juli 1997 en arbejdsgruppe, der havde til opgave at
udarbejde en rapport indeholdende et lovudkast med forslag til, hvorledes direktivet om
investorgarantiordninger mest hensigtsmæssigt kunne gennemføres. Arbejdsgruppen har
afgivet rapport til Økonomiministeriet i december 1997. Det følgende forslag baserer sig
på de overvejelser, der har fundet sted i arbejdsgruppen.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997
om investorgarantiordninger. Direktivet er optrykt som bilag til lovforslaget.
Bestemmelserne i lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond der gennemfører
Rådets direktiv (94/19/EF) af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved
§ 19 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foreslås endvidere overført til forslaget. Som
følge heraf foreslås den nuværende lov om en indskydergarantifond ophævet.
1. Lovforslaget Det er hensigten med lovforslaget at etablere en samlet regulering af
garantiordninger for indskydere og investorer i kreditinstitutter, herunder
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og
Håndværk, samt fondsmæglerselskaber i een lov.
De pågældende virksomheder betegnes under eet som investeringsselskaber i henhold til
definitionen herom i investeringsservicedirektivet. Bestemmelserne i den eksisterende lov
om en indskydergarantifond videreføres i uændret form for så vidt angår indskud.
Derudover er formålet med lovforslaget at tilvejebringe et grundlag til sikring af
investorer i tilfælde af, at et investeringsselskab m.v. kommer i økonomiske
vanskeligheder, således at kontante midler samt værdipapirer i et vist omfang også
dækkes.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der tilstræbes parallelitet mellem en investor- og en
indskydergarantiordning, hvorfor en række af bestemmelserne i den eksisterende lov om en
indskydergarantifond foreslås udvidet til at omfatte en større kreds af institutter og
investorer.
Det er endvidere den samme kreds af investorer, der udelukkes fra dækning, som det i dag
er i Indskydergarantifonden. Dermed vil forbrugerne få en kendt og overskuelig ordning at
henholde sig til. Dette er baggrunden for, at der ikke foreslås oprettet en særlig
ordning i privat regi til beskyttelse af investorer.
Det har i arbejdsgruppen været fremført, at der kunne oprettes en garantiordning, hvis
midler udelukkende består af garantier stillet af 3. mand og/eller forsikringer tegnet af
de omfattede medlemmer. På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser anses en sådan
ordning ikke for tilstrækkelig robust og betryggende, dels p.g.a. risikoen for opsigelse,
herunder en kollektiv opsigelse, af sådanne garantier eller forsikringer, dels som følge
af muligheden for, at enkelte institutter ikke vil kunne skaffe de fornødne garantier
eller forsikringer. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet, hvorvidt der kunne etableres
separate, brancheopdelte garantiordninger. En sådan opdeling ville imidlertid kræve
opbygning af ganske betydelige fonde, idet disse hver for sig skulle kunne honorere de
kompensationskrav, som lovgivningen stiller til dem også i tilfælde af, at der
indtræder mange eller store konkurser i den pågældende sektor.
Det vurderes, at det ikke er muligt for alle brancher at etablere en sådan fond.
Forslaget indebærer, at der oprettes en samlet fond, som opdeles i tre afdelinger, en for
hver af de deltagende sektorer. For at opnå den størst mulige adskillelse mellem de tre
afdelinger, uden at der reelt bliver tale om tre separate fonde, foreslås det, at der
etableres en række »værn« mellem de tre afdelingers midler. Dette indebærer bl.a., at
den enkelte afdeling skal opbruge egne midler, inden de andre afdelinger skal træde til
med långivning.
Endvidere fastsættes der et maksimum for, hvor stort et beløb den skadesramte afdeling
kan låne, ligesom der fastsættes regler for tilbagebetalingen. Værdipapirhandelslovens
§§ 80 og 81 supplerer en investorgarantiordning i de situationer, hvor investorerne i et
investeringsselskab, der er gået konkurs, ikke kan få udleveret deres instrumenter eller
midler, som følge af fejl begået af Værdipapircentralen eller et kontoførende institut
i forbindelse med registreringsvirksomheden. Visse typer af finansielle produkter kan,
hvis de er børsnoterede, og der indgås kontrakt herom, indberettes til og registreres i
FUTOP Clearingcentralen A/S, der er under tilsyn. Herefter er det FUTOP Clearingcentralen,
der er modpart i kontrakten i henhold til selskabets regelsæt, der også fastsætter
betingelserne for og omfanget af garantidækningen overfor investor.
I lighed med de gældende regler i Indskydergarantifonden skal indskydere og investorer
have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garantiordning, som et institut er
tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom. Konsekvensen af de i
lovforslaget anførte regler er, at for så vidt angår garantiordningens dækning i
pengeinstitutter, vil indskud, herunder midler, være dækket på samme måde som hidtil i
forhold til den gældende lov om en indskydergarantifond, men derudover vil værdipapirer
under nærmere omstændigheder, og hvis de ejes af investor, være dækket med indtil
modværdien af 20.000 ECU, hvis de ikke kan tilbageleveres til investor.
I realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber vil investor som noget nyt som følge af
lovforslagets regler blive dækket med indtil 300.000 kr. på samme måde som i
pengeinstitutter, hvis disse investeringsselskaber ikke kan tilbagebetale investors
midler, og modværdien af indtil 20.000 ECU, hvis investors værdipapirer ikke kan
tilbageleveres i henhold til de samme betingelser, der gælder for pengeinstitutter.
2. Direktivet om investorgarantiordninger Formålet med direktivet er at sikre, at det
indre marked kan gennemføres fuldt ud og fungere tilfredsstillende på det finansielle
område.
I denne forbindelse er det af afgørende betydning, at alle medlemsstater råder over en
investorgarantiordning, som sikrer en harmoniseret minimumsbeskyttelse, der i det mindste
dækker mindre investorer, hvis et investeringsselskab ikke er i stand til at indfri sine
forpligtelser over for sine investorkunder. Direktivet skal være gennemført og sat i
kraft i medlemslandenes lovgivning senest den 26. september 1998.
Direktivet har mange fælles træk med Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om
indskudsgarantiordninger, der under direktivets udarbejdelse har dannet forbillede for
investorgarantiordningen. Årsagen hertil er bl.a., at de to direktiver på visse områder
dækker det samme, og at de i øvrigt supplerer hinanden. Direktivet er et
minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemslandene nationalt kan fastsætte krav til
investorgarantiordninger, der går ud over direktivets mindstegrænse.
Hovedprincippet i direktivet er, at investeringsselskaber med tilladelse til at udføre
investeringsservice samt kreditinstitutter, med tilladelse til at udøve virksomhed i
henhold til 1. og 2. banksamordningsdirektiv har pligt til at tilslutte sig en
investorgarantiordning i medlemsstaten. Investorgarantiordningen skal sikre en dækning af
investors midler og instrumenter med et beløb svarende til 20.000 ECU (ca. 150.000 DKK.).
Ifølge direktivet skal medlemsstatens garantiordning tillige omfatte investorer i
filialer, som investeringsselskaber har etableret i andre medlemsstater. Ifølge
direktivet skal en garantiordning dække de situationer, hvor et af direktivet omfattet
investeringsselskab, det være sig pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab, er ude af stand til at tilbagebetale midler, der tilhører investor
eller tilbagelevere finansielle instrumenter, som tilhører investor.
Erstatningskrav på baggrund af dårlig rådgivning er således ikke omfattet af
direktivet og heller ikke af det foreliggende lovforslag. Lovforslaget anvender
betegnelsen midler, fordi visse investeringsselskaber, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber, i modsætning til pengeinstitutter, ikke må modtage indskud
(indlån). Midler er en samlebetegnelse for de pengetilgodehavender, herunder
forudbetalinger, marginindskud, afregningsbeløb m.v., som en investor kan have overfor de
af direktivet omfattede realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Direktivet kræver ikke, at der ydes dækning for alle typer af tab, som en investor har
lidt i forbindelse med finansielle instrumenter, herunder dækning for tab, som en
investor måtte lide på grund af, at udstederen af det finansielle instrument ikke er i
stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. Dette har betydning for
bl.a. de investorer, som investerer i såkaldte derivater, idet sådanne finansielle
instrumenter som altovervejende hovedregel udstedes af investeringsselskabet selv, også
hvor den enkelte kontrakt er baseret på kontraktstyper, som handles på en børs.
Derivater handles som hovedregel ved, at der indgås en kontrakt (aftale) mellem investor
og investeringsselskabet om f.eks. køb af en option. Herved bliver investeringsselskabet
udsteder af kontrakten og er aftalepart i forhold til investor. Investorgarantiordningen
dækker således ikke en investors eventuelle gevinst på en derivatkontrakt i tilfælde
af, at modparten ikke kan opfylde sine forpligtelser. Sådanne krav vil en investor være
henvist til at skulle anmelde i investeringsselskabets konkursbo som hidtil.
3. Høring Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier, organisationer og virksomheder: A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Byens Bankierfirma A/S, Fondsmæglerselskab, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, CNS Fondsmæglerselskab A/S, DAI Fondsmæglerselskab A/S, Dana Invest Fondsmæglerselskab A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk PræmieInvest, Fondsmæglerselskab A/S, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet, Executive Invest Fondsmæglerselskab A/S, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerselskabet DBI Invest A/S, Fondsmæglerselskabet Difko Børs Service A/S, Fondsmæglerselskabet Hjort A/S, Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S, Fondsmæglerselskabet London Investment Services A/S, Fondsmæglerselskabet Phoenix Kapitaldienst A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre, Habro Fondsmæglerselskab A/S, Harms & Co. A/S Fondsmæglerselskab, Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet, K B Fondsmæglerselskab A/S, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Krogmann & Partners Fondsmæglerselskab A/S, Københavns Fondsbørs, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Plan-Management A/S, Fondsmæglerselskab, Prime Management Fondsmæglerselskab A/S, Privestor Fund Management Fondsmæglerselskab A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Pension og Forsikring, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, SCAN-AMERICAN Fondsmæglerselskab A/S, Scandinavian Asset Management Fondsmæglerselskab (af 1996) A/S, Schroder Investment Management Fondsmæglerselskab A/S, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.
4. Administrative, statsfinansielle, miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget ventes ikke at medføre nævneværdige administrative eller miljømæssige
konsekvenser. Som en følge af, at Fondens anvendelsesområde udvides til også at omfatte
midler hos realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som dækkes indtil 300.000 kr.
pr. investor, samt værdipapirer, som opbevares, administreres og forvaltes hos
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der dækkes med 20.000
ECU svarende til ca. 150.000 kr. pr. investor, må det forventes, at Fondens omkostninger
vil forøges i forhold til den nuværende Indskydergarantifond.
Den fremtidige belastning vil dog afhænge af det fremtidige antal lukninger af
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt størrelsen af disse. Hertil kommer, at de
bidragspligtige institutter skal indbetale forventeligt 200 mio. kr. til opbygning af de
enkelte afdelingers formue. Der vil blive fastsat regler om, at af dette beløb skal 25
pct. indbetales som kontante midler, mens de resterende 75 pct. kan stilles som garantier.
De omfattede institutters bidrag til Finanstilsynet vil kunne forøges som følge af de
yderligere arbejdsopgaver, som Finanstilsynet pålægges. Forøgelserne påregnes at være
forholdsvis beskedne.
5. Forholdet til EU-retten EU-direktivet om investorgarantiordninger minimumsharmoniserer
og samordner nationale investorgarantiordninger, der gælder for investorer, som ydes
investeringsservice af et investeringselskab. Vedrørende statstøtteproblematikken i §
2, har Europa-Kommissionen i 1995 meddelt, at Indskydergarantifondens midler må betragtes
som »statslige midler«, idet lov om en indskydergarantifond pålægger alle danske
pengeinstitutter bidragspligt. Såfremt Indskydergarantifonden med sine midler medvirker
ved løsningen af en pengeinstitutkrise, er der efter Kommissionens opfattelse som
udgangspunkt tale om statsstøtte, dog kun i det omfang de øvrige bestemmelser i art. 92,
stk 1, er opfyldt, herunder særligt at samhandlen mellem medlemslandene er mærkbart
påvirket. Der vil derfor skulle ske notifikation over for Kommissionen af ordningen i
relation til reglerne om statsstøtte. Det bemærkes, at bestemmelsen er blevet udvidet
til at omfatte alle institutter, der er medtaget i lovens udvidede anvendelsesområde. De
bestemmelser i forslaget, som medfører ændringer i forhold til den gældende lov om en
indskydergarantifond, skal notificeres over for Europa-Kommissionen i medfør af artikel
93, stk. 3, i EF-Traktaten. Loven vil derfor først blive sat i kraft, når
Europa-Kommissionens endelige godkendelse af de nye lovbestemmelsers forenelighed med
EU-retten foreligger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
I forhold til den gældende § 1 i lov om en indskydergarantifond foreslås det, at den
nuværende Indskydergarantifond udvides til at omfatte flere institutter og til også at
skulle yde dækning for visse tab vedrørende investorernes kontante midler og
værdipapirer.
Indskydergarantifondens navn ændres i denne forbindelse til Garantifonden for indskydere
og investorer. Endvidere præciseres det i bestemmelsen, at Fonden skal yde dækning både
i tilfælde af, at et institut anmelder betalingsstandsning eller går konkurs.
Til § 2
I forhold til den gældende § 2 i lov om en indskydergarantifond udvides
anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte afvikling af
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og fondsmæglerselskaber. Baggrunden
er udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. forslagets § 3.
Lovændringen skal suppleres af en ændring af bekendtgørelse om samarbejdet mellem
Finanstilsynet og Indskydergarantifonden. Hertil kommer, at bestemmelsen tilføjes et nyt
stk. 5, hvorefter økonomiministeren fastsætter regler vedrørende krav om indhentelse af
overtagelsestilbud.
Efter stk. 1 kan Fonden i forbindelse med en institutkrise tilføre midler til dækning af
instituttets ikke-efterstillede gæld. Sådanne midler kan udbetales til et overtagende
institut.
Fonden har naturligvis en interesse i at begrænse disse udbetalinger mest muligt. Denne
interesse vil normalt være tilstrækkelig til at sikre, at et kriseramt institut
overtages til en konkurrencemæssig pris. For at skaffe dokumentation for at
overtagelsessummen er korrekt, og dermed at Fonden har begrænset sit tab mest muligt, er
det imidlertid fundet nødvendigt at fastsætte nogle regler om indhentelse af tilbud (fra
såvel danske som EU- henholdsvis EØS-institutter) i forbindelse med kriseramte
institutter. Finanstilsynet formidler den fornødne information til de udenlandske
tilsynsmyndigheder henholdsvis kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber.
Det har været overvejet, hvorvidt det kriseramte institut skulle sendes i offentlig
licitation. Dette vil imidlertid tage så lang tid, at det i praksis vil gøre Fondens
medvirken umulig, idet der erfaringsmæssigt ikke er meget tid til løsning af en krise i
et institut. Endvidere vil en licitation sætte offentlig fokus på instituttets krise og
dermed skabe uro hos indskyderne eller investorerne. Af disse grunde kan en offentlig
licitation ved overdragelse af et kriseramt institut ikke anvendes. Udbuddet må derfor
begrænses i forhold til udbud i offentlig licitation.
Med forslaget er det henlagt til økonomiministeren at fastsætte de nærmere regler for
dette udbud, idet Indskydergarantifondens deltagelse ved løsning af pengeinstitutkriser i
forvejen er reguleret i den eksisterende bekendtgørelse om samarbejdet mellem
Finanstilsynet og Indskydergarantifonden.
Reglerne foreslås udformet således, at det sikres, at det kriseramte institut overtages
til en konkurrencemæssig korrekt overtagelsessum, så der ikke anvendes flere midler fra
Fonden end nødvendigt.
Til § 3
I forhold til § 3 i den gældende lov om en indskydergarantifond udvides kredsen af de
institutter, der er tilsluttet, og som skal svare bidrag til Fonden, til udover
pengeinstitutter og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S også at
omfatte realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og fondsmæglerselskaber.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, nr. 1, artikel 2, nr. 1, artikel 7, stk.
1, 1. pkt. og artikel 11, stk. 1. Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) er i modsætning
til realkreditinstitutterne ikke et kreditinstitut i direktiv om investorgarantiordningers
forstand, eftersom DLR er undtaget fra 1. bankdirektivs anvendelsesområde i medfør af
dette direktivs artikel 2, stk. 2.
Direktivet stiller således ikke krav om, at DLR skal være omfattet af en
investorgarantiordning. DLR kan på tilsvarende måde som realkreditinstitutterne optræde
som depotbestyrer for investorer vedrørende egne obligationer, og det er på denne
baggrund fundet hensigtsmæssigt at lade DLR være medlem af Fonden på samme vilkår som
realkreditinstitutterne.
Danmarks Skibskreditfond er ligeledes ikke omfattet af investorgarantidirektivet.
Skibskreditfonden er udsteder af værdipapirer, men optræder ikke som depotbestyrer for
disse, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at lade Skibskreditfonden være omfattet af
loven.
Definitionen af udenlandske filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber i stk.
1, nr. 4 er præciseret i forhold til § 3 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Udtrykket kreditinstitut svarer til definitionen heraf i 1. og 2. bankdirektiv, mens
udtrykket investeringsselskab svarer til definitionen heraf i
investeringsservicedirektivet.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til den gældende § 4 i lov om en indskydergarantifond bortset fra,
at kredsen af virksomheder udvides som følge af ændringen i forslagets § 3.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7, stk. 1, 3. og 5. pkt.
I henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, 3. pkt., har de af § 4 omfattede filialer
ret til at tilslutte sig den danske ordning, hvis den supplerer den garantiordning, som
eksisterer i hjemlandet.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter, at Fonden opdeles i tre adskilte afdelinger, een for hver af de
omfattede brancher. Formålet med denne opdeling er, at medlemmerne i den enkelte afdeling
som udgangspunkt selv skal dække de forpligtelser, som opstår over for Fonden i
tilfælde af, at et institut omfattet af den pågældende afdeling anmelder
betalingsstandsning, går konkurs, eller afvikles, jf. § 2.
De nærmere regler herom er fastsat i forslagets § 6. Opdelingen giver endvidere mulighed
for, at der kan fastsættes forskellige regler om beregning af bidrag m.v. for de enkelte
afdelinger, jf. forslagets § 7.
I stk. 2-4 er fastsat hvilke institutter, der hører til i de enkelte afdelinger.
I henhold til stk. 5 træffer Fondens bestyrelse beslutning om, til hvilken afdeling de i
§ 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer skal tilsluttes.
Til § 6
Bestemmelsen fastslår, hvorledes dækning af Fondens forpligtelser over for indskydere og
investorer skal fordeles mellem de tre afdelinger. Hovedprincippet som fastsat i stk. 1
er, at Fondens forpligtelser over for kunderne i et institut, som har anmeldt
betalingsstandsning, er gået konkurs eller afvikles, jf. § 2, skal dækkes af bidrag,
inklusive garantier, fra de institutter, som tilhører den samme afdeling som det
kriseramte institut. Såfremt en afdelings bidrag og garantier ikke er tilstrækkelige til
at dække disse forpligtelser, er afdelingen forpligtet til at optage et lån hos de
øvrige afdelinger, jf. stk. 2.
Lånet skal ydes af de øvrige afdelinger i forhold til disses indbyrdes størrelse. Den
indbyrdes størrelse af de øvrige afdelinger beregnes ud fra størrelsen af de samlede
bidrag, dvs. kontante midler og stillede garantier, som er blevet opkrævet fra
afdelingens medlemmer.
Et eventuelt overskud (afkast), som en afdeling har opnået på sin formue i en periode,
hvor afdelingen enten ikke har haft nogen tab eller kun haft tab af en ringe størrelse,
medregnes ikke. Herved undgås det, at en afdeling, som ikke har haft tab, kan blive
forpligtet til at yde et lån, der er forholdsmæssigt større, end hvis afdelingen havde
haft tab.
Lånet kan i henhold til stk. 3 maksimalt udgøre et beløb svarende til 50 pct. af kravet
til de øvrige afdelingers likvide beholdninger, dog højst 100 mio. kr. pr. afdeling.
Fordelingen af hvor store beløb de enkelte afdelinger skal låne ud beregnes som angivet
i stk. 2. Dette vil i praksis medføre, at en afdeling, som råder over begrænsede
midler, ikke vil blive forpligtet til at yde lån udover 50 pct. kravet, mens en afdeling,
som råder over betydelige midler, ikke vil blive forpligtet til at yde et lån større
end 100 mio. kr.
Disse lånebegrænsninger gælder for forpligtelser opstået inden for et enkelt
regnskabsår, således at en afdeling kan forpligtes til påny at yde lån op til 50 pct.
kravet, dog højst 100 mio. kr., for nye forpligtelser opstået i et efterfølgende
regnskabsår.
Hvis et institut i en afdeling går konkurs eller anmelder betalingsstandsning f.eks. i
slutningen af et regnskabsår, skal omfattede krav, uanset anmeldelsen først måtte ske
efter dette regnskabsårs udløb, henføres til tidspunktet for anmeldelse af
betalingsstandsning eller datoen for konkursdekretets afsigelse, såfremt instituttet
erklæres konkurs uden forinden at have været i betalingsstandsning.
Det er forudsat, at Fondens bestyrelse, hvis betalings- og lånoptagelsesmulighederne i
henhold til stk. 1 til 3 ikke er tilstrækkelige til at dække tabet, i fornødent omfang
tilvejebringer midler gennem låneoptagelse, eventuelt med statsgaranti. Derfor bemyndiges
økonomiministeren i stk. 4 til med Finansudvalgets tilslutning at stille garanti for lån
optaget af Fonden på vegne af den afdeling, som det konkursramte institut hører under,
til opfyldelse af forpligtelsen.
I stk. 5 er det fastsat, at såfremt der sker udlodning fra konkursboet, skal de midler,
som i overensstemmelse med forslagets § 17 tilkommer Fonden, først tilføres som bidrag
til de afdelinger, der har ydet lån efter stk. 2. Eventuelle resterende beløb tilføres
den afdeling, som det konkursramte institut inden konkursen tilhørte.
Til § 7
Bestemmelsen svarer med en række ændringer til § 10 i den gældende lov om en
indskydergarantifond. Minimumskravet til størrelsen af Fondens formue fremgår af stk. 1.
Minimumskravet til Fondens formue på 3,2 mia. kr. betyder, at den nuværende
Indskydergarantifonds formue på 3 mia. kr. skal forhøjes med 200 mio. kr., der også
medgår til dækning af tab vedrørende kontante midler i fondsmæglerselskaber og
realkreditinstitutter samt værdipapirer i alle de omfattede institutter, som ikke kan
tilbageleveres.
Finanstilsynet bemyndiges i stk. 2 til efter forhandling med Danmarks Nationalbank at
fastsætte nærmere regler vedrørende opkrævning af bidrag, herunder fordelingen i
størrelsen af de enkelte afdelingers formuer og om vilkårene for en enkelt afdelings
optagelse af lån fra de øvrige afdelinger i medfør af § 6, stk. 2.
Kravet til størrelsen af Fonden og de enkelte afdelingers formue vil blive fastsat i en
bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2. Mindstekravet til størrelsen af såvel
realkredit-, som fondsmæglerselskabsafdelingens formue forventes at skulle være 10 mio.
kr. for hver.
Den endelige fastsættelse af størrelsen af disse beløb vil ske i forbindelse med
udstedelsen af bekendtgørelsen. Vilkår for lånoptagelse omfatter bl.a. fastsættelse af
renten på de lån, som en afdeling eventuelt måtte optage. Det forudsættes, at
lånevilkårene fastsættes i overensstemmelse med sædvanlige markedsvilkår.
De enkelte institutter i en afdeling (bidragspligtige institutter), som har optaget et
lån hæfter ikke personligt for, at lånet tilbagebetales, idet forpligtelsen til at yde
bidrag ophører, såfremt et institut ophører med at drive virksomhed. Af denne årsag
antages det, at den forpligtelse til at tilbagebetale et lån, som de bidragspligtige
institutter i en afdeling påtager sig, ikke skal opføres i de enkelte selskabers
regnskaber som en hensættelse.
De bidragspligtige institutter i en afdeling, som har ydet lån, skal, såfremt det er
nødvendigt for at afdelingen opfylder kravene til størrelsen af afdelingens likvide
midler og stillede garantier, indbetale yderligere likvide midler i forbindelse med
ydelsen af lånet. Afdrag på lån, som en afdeling har ydet, kan, såfremt afdelingen
opfylder alle krav vedrørende størrelsen af afdelingens likvide midler og stillede
garantier, tilbagebetales til afdelingens medlemmer.
Hvis alle lånemuligheder indenfor Fonden er udtømt og der p.g.a. tabets størrelse
fortsat i en afdeling må skaffes yderligere midler i medfør af § 6, stk. 4, kan de
øvrige afdelinger ikke pålægges yderligere forpligtelser i forbindelse med denne
konkurs. Udelukkende den afdeling, som det konkursramte institut tilhørte, kan pålægges
at tilbagebetale lån udbetalt i medfør af § 6, stk. 4.
Stk. 3 fastsætter, hvor store bidrag Fonden maksimalt kan opkræve fra institutterne.
1. pkt. regulerer pengeinstitutternes bidrag vedrørende dækkede nettoindskud og er
identisk med § 10, stk. 2, i den gældende lov om en indskydergarantifond.
I 2. pkt. er der fastsat en grænse på 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings
formue for, hvor store bidrag, medlemmerne i en afdeling kan afkræves inden for et enkelt
regnskabsår vedrørende dækkede midler og værdipapirer. Denne grænse finder
anvendelse, uanset om en afdeling har optaget lån hos de øvrige afdelinger.
Det er hensigten, at det herved undgås, at de øvrige medlemmer af en afdeling, hvor et
eller flere institutter er gået konkurs, får økonomiske problemer som følge af, at der
opkræves meget store bidrag til Fonden. Som eksempel på reglens anvendelse i stk. 3, 2.
pkt., kan en afdeling med f.eks. en mindstekapital på 10 mio. kr., som lider et tab, der
er større end formuen, pålægges at retablere formuen på 2 år, hvorefter der fra det
tredje år kan påbegyndes tilbagebetaling af eventuelle lån med beløb svarende til
maksimalt 50 pct. af mindstekapitalen pr. år.
I stk. 4 er det fastsat, at beregningen af de enkelte institutters bidrag skal ske med
udgangspunkt i opgørelser vedrørende instituttets forholdsmæssige andel af de samlede
dækkede indskud/midler og dækkede depoter hos de bidragspligtige institutter, hvilket er
en videreførsel af det hidtil anvendte princip for bidragsberegning i
Indskydergarantifonden.
Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler
vedrørende beregning af bidrag.
I stk. 5 bemyndiges økonomiministeren til at ændre kravet til størrelsen af Fondens
formue i henhold til stk. 1.
Til § 8
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7, stk. 2, og svarer til § 11 i den
gældende lov om en indskydergarantifond.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til § 5 i den gældende lov om en indskydergarantifond med enkelte
ændringer, jf. bemærkningerne til § 12.
Til § 10
Bestemmelsen fastsætter, at investorer i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond og fondsmæglerselskaber efter fradrag af eventuelle forpligtelser overfor
det pågældende institut kan få kompensation for manglende tilbagebetaling af midler med
indtil 300.000 kr. pr. investor.
Dækningsbeløbets størrelse svarer til beløbet i forslagets § 9 vedrørende indskud i
pengeinstitutter, idet det antages, at der ikke i relation til muligheden for at få
dækket et tab bør gøres forskel på, om en kunde er investor eller indskyder.
Udtrykket kontante midler er en samlebetegnelse for de typer af pengetilgodehavender,
herunder forudbetalinger, marginindbetalinger og afregningsbeløb (f.eks.
renteudbetalinger), m.v., som en investor kan have overfor et institut i forbindelse med
ydelse af investeringsservice.
Der sondres ikke mellem indskud og midler i pengeinstitutter, idet midler i
pengeinstitutter betragtes som et indskud og derfor er dækket af den gældende
indskydergarantiordning.
Manglende tilbagebetaling af både midler og indskud fra et pengeinstitut eller FIH er
derfor omfattet af bestemmelsen i § Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, stk.
2, 2. pkt., 1. pind og artikel 4, stk. 1.
Til § 11
Forslaget indebærer, at Fonden skal yde dækning til investorer med indtil modværdien af
20.000 ECU, svarende til ca. 150.000 DKK, såfremt et institut er ude af stand til at
tilbagelevere de værdipapirer, som investorerne ejer, og som instituttet opbevarer,
administrerer eller forvalter. Minimumskravet i direktivets artikel 4, stk. 1, på 20.000
ECU omfatter investorers krav vedrørende både midler og værdipapirer.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber er i medfør af
værdipapirhandelslovens § 6, stk. 1, forpligtede til at træffe fyldestgørende
foranstaltninger for at sikre investorernes ejendomsret til deres værdipapirer. Fonden
skal i følge forslaget yde dækning i de tilfælde, hvor kunderne på trods heraf ikke
kan få tilbageleveret deres værdipapirer. Sådanne situationer vil f.eks. kunne opstå
p.g.a. svigt i det konkursramte instituts sædvanlige forretningsgange, fejl begået af
instituttet vedrørende registrering af ejerskab m.v for investorerne på disses
værdipapirer eller svigagtige handlinger begået af det konkursramte institut eller
andre.
En investor skal kunne dokumentere over for Fonden, at det tab, han har lidt, er opstået
som følge af den manglende tilbagelevering af de værdipapirer, som tilhører ham.
Det følger omvendt heraf, at eventuelle tab, som en investor måtte lide som følge af,
at tilbageleveringen af dennes værdipapirer, jf, konkurslovens § 82, trækker ud, ikke
dækkes af Fonden. Sådanne krav behandles efter almindelige erstatningsretlige og
konkursretlige regler.
I følge forslaget dækkes heller ikke den modpartsrisiko, som er forbundet med
værdipapiret, dvs. risikoen for, at udstederen af værdipapiret ikke er i stand til at
honorere sine forpligtelser i følge værdipapiret.
Fonden skal derfor ikke yde dækning til investorer, som udelukkende har lidt et
økonomisk tab som følge af, at værdien af deres værdipapirer er faldet p.g.a., at
udstederen af de pågældende værdipapirer er gået konkurs.
Manglende tilbagelevering af værdipapirer udstedt af et konkursramt institut, vil i
øvrigt ofte ikke påføre en investor noget yderligere tab, idet investor på normal vis
kan anmelde sit krav overfor instituttets konkursbo og dermed opnå den samme dividende
som de øvrige indehavere af den samme type værdipapir.
Dividenden vil i sådanne tilfælde som oftest svare til værdipapirets markedsværdi.
I bestemmelsens 2. pkt. er det præciseret, at Fonden ikke skal yde dækning udover
værdien af de værdipapirer, som instituttet ikke er i stand til at tilbagelevere til
investorerne. Tab vedrørende manglende tilbagelevering opgøres til markedsværdien i
henhold til markedskursen på værdipapiret på datoen for anmeldelse af
betalingsstandsning eller datoen for konkursdekretets afsigelse, såfremt instituttet
erklæres konkurs uden forinden at have været i betalingsstandsning.
Såfremt en officiel markedskurs findes på det pågældende instrument, hvilket som regel
vil være tilfældet for så vidt angår likvide værdipapirer, der er noteret på en
børs, vil dokumentationen for tabets størrelse være enkel.
Vedrører tabet derimod unoterede eller illikvide værdipapirer, kan størrelsen af tabet
være vanskelig at opgøre. Investor må i disse tilfælde dokumentere størrelsen af sit
krav på anden vis.
Det må dog antages, at domstolene i visse tilfælde endeligt må afgøre tvister mellem
Fonden og investorer vedrørende opgørelse af størrelsen af investorernes tab.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, 2. pkt., 1. pind og artikel 4,
stk. 1.
Til § 12
Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med den nuværende lov om en
indskydergarantifond, at indskyderes og investorers krav på dækning vedrørende indskud,
midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, skal opgøres efter fradrag af
disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut. Der er ikke herved
tilsigtet nogen ændring i Fondens nuværende praksis vedrørende opgørelse af fradrag.
Såfremt en kunde i et institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået
konkurs, har lidt et tab vedrørende både midler og værdipapirer, som tilhører denne,
skal eventuelle forpligtelser, som kunden måtte have over for instituttet, fradrages i
kundens krav på den for kunden mest fordelagtige måde. Herved undgås det, at kunder i
et institut, der har anmeldt betalingsstandsning eller er gået konkurs, p.g.a. de
forskellige dækningsbeløb, som gælder vedrørende indskud og midler, jf. forslagets §
9, stk. 1, og § 10, og manglende tilbagelevering af værdipapirer, jf. forslagets
§ 11, bliver dækket forskelligt af Fonden, alt efter om deres krav hovedsagelig
vedrører penge eller værdipapirer.
Til § 13
Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger som følge af den udvidede kreds af
omfattede institutter til § 5, stk. 5, i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 3 og artikel 4, stk. 2.
Til § 14
Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger som følge af den udvidede kreds af
omfattede institutter til § 6 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, nr. 6, og artikel 8, stk. 2.
Til § 15
Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger som følge af den udvidede kreds af
omfattede institutter til § 7 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 2 og 3.
Til § 16
Bestemmelsen svarer med de fornødne tilpasninger som følge af den udvidede kreds af
omfattede institutter til § 8 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1 og 2.
Til § 17
Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 12, og svarer til § 9 i den gældende lov
om en indskydergarantifond.
Til § 18
I følge bestemmelsen udvides bestyrelsen til at bestå af 8 medlemmer i forhold til den
nuværende bestyrelse for Indskydergarantifonden, der består af 5 medlemmer. Baggrunden
for den foreslåede udvidelse af bestyrelsen og sammensætningen heraf er, dels at
samtlige de bidragspligtige sektorer bør være repræsenteret i bestyrelsen, dels at der
bør være en vis sammenhæng mellem størrelsen af de bidrag som de respektive sektorer
har ydet til Fonden og antallet af medlemmer af bestyrelsen.
Desuden bør der, ligesom i den nuværende bestyrelse for Indskydergarantifonden, være en
ligelig fordeling mellem de medlemmer, som repræsenterer de bidragspligtige sektorer og
de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Stk. 3 svarer til § 12, stk. 3, i den gældende lov
om en indskydergarantifond.
Til § 19
Stk. 1 og 2 svarer til § 13 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
I stk. 3 er der givet mulighed for, at der i Fondens vedtægter fastsættes bestemmelser
om, at bestyrelsens sammensætning kan ændres i de tilfælde, hvor bestyrelsen skal
behandle spørgsmål, som udelukkende eller hovedsagelig vedrører en enkelt afdelings
forhold således, at de bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer institutterne i de
øvrige afdelinger, ikke deltager heri. Hermed gives der mulighed for at fravige et
generelt princip i dansk selskabs-, og fondsret om, at samtlige medlemmer af en bestyrelse
skal have haft adgang til at deltage i behandlingen af en sag, der behandles i bestyrelsen
jf. bl.a. aktieselskabslovens § 57, stk. 1, 2. pkt, og § 20, stk. 1, i lov om fonde og
visse foreninger.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til § 14 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til § 15 i den gældende lov om en indskydergarantifond, idet
bidraget fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de medgåede ressourcer ved tilsynet
med Fonden.
Til § 22
Stk. 1 i bestemmelsen svarer til § 16 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Stk. 2 i bestemmelsen henviser til bank- og sparekasselovens § 50 b.
Herved overføres bank- og sparekasselovens tavshedspligtsbestemmelser til Finanstilsynets
tilsyn efter denne lov. Alene Fonden har partsstatus i relation til Finanstilsynet.
Afgørelser, som Fonden træffer over for indskydere og investorer, kan indbringes for de
civile domstole. Bestemmelsen fastslår, at de ansatte i Finanstilsynet og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er forpligtede til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. § 50 b
indeholder dog en række undtagelser fra tavshedspligten.
Til § 23
Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 17 i den
gældende lov om en indskydergarantifond. Stk. 3's formulering er ændret i forhold til §
18 i den gældende lov om en indskydergarantifond, hvorved den bringes i overensstemmelse
med lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvor der er fastsat regler
om strafansvar for juridiske personer.
Til § 24
De bestemmelser i forslaget, som medfører ændringer i forhold til den gældende lov om
en indskydergarantifond skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93,
stk. 3, i EF-Traktaten.
Loven vil derfor først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens endelige godkendelse
af de nye lovbestemmelsers forenelighed med EU-retten foreligger. Økonomiministeren
bemyndiges derfor til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 25 fastsættes dog af økonomiministeren
efter forhandling med skatteministeren. I medfør af stk. 4 kan økonomiministeren sætte
lovens § 2, stk. 5 i kraft på et senere tidspunkt end resten af loven. Stk. 5 og 6
svarer med enkelte ændringer til § 21, stk. 4 og 5 i den gældende lov om en
indskydergarantifond.
Til § 25
De foreslåede ændringer af ligningslovens § 7 B er konsekvensændringer som følge af
forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer. Dels ændres
»Indskydergarantifondens« navn til »Garantifonden for indskydere og investorer« og
dels ændres kredsen af selskaber, der skattefrit kan modtage midler til hel eller delvis
dækning i forbindelse med afvikling, fra »pengeinstitutter« til »institutter« som
fastlagt i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3, således blandt andet
til at omfatte pengeinstitutter, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, fondsmæglerselskaber og filialer
af ovennævnte institutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset
fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Med forslaget udvides skattefritagelsen for Fondens tilskud i forbindelse med overtagelse
af nødlidende institutter til også at omfatte bl.a. realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber. Dette vil medføre et umiddelbart provenutab i forbindelse med
redningsaktioner, hvori sådanne institutter indgår.
Tabet vil dog blive reduceret af en række modgående forhold, som f.eks. bortfald af
underskud og mindre fradragsberettigede bidrag til Fonden.
Til § 26
Bestemmelsen svarer til § 22 i den gældende lov om en indskydergarantifond.
Realkreditloven gælder, med visse undtagelser, på Færøerne og Grønland, medens lov om
fondsmæglerselskaber ikke er sat i kraft, hverken på Færøerne eller i Grønland.