Íløgufeløg - serfeløg

92 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg

Skjal 2

Skjal. 2

Lovbekendtgørelse 1999-05-11 nr 298

LBKG 1999 298 om investeringsforeninger og specialforeninger)

Kap 1.
Indledende bestemmelser

§ 1. (1) Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og
som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

§ 2. (2) Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10, og
som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf stk 4-6.

Stk 2. Ved specialforeninger forstås

placeringsforeninger,(3) som placerer deres midler i overensstemmelse med § 64,
pengemarkedsforeninger,(4) som anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf § 65 og § 66,
investeringsinstitutforeninger,(5) som anbringer de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf § 67,
erhvervsudviklingsforeninger,(6) som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf § 68.

Stk 3.(7) Vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.
Stk 4.(8) Det kan i vedtægterne for de i stk 2, nr 1-3, nævnte specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Stk 5.(9) Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk 4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder.
Stk 6.(10) Vedtægterne for de i stk 2, nr 4, nævnte specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf § 13, besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue.
Stk 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf dog § 12.
Stk 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 2.

§ 4. (11) En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.
Stk 2.(12) Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles omkostninger.

§ 5. (13) Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.
Stk 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kap 2.
Godkendelse, vedtægter mv

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk 2.(14) For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende.
Stk 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8, betinget af, at

foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,
foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio kr og
foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.(15)

Stk 4.(16) Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.
Stk 5.(17) Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen

må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

foreningens navn og eventuelle binavne,
den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),
foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,
hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,
vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning,
bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,
hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,(18)
foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,
hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,
emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri,
hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,
hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf § 38,
hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf §§ 29 og 31,
hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,(19)
regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette.

Stk 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere mere end 35 pct af sin formue.
Stk 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om

de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og
hvem en specialforening henvender sig til.(20)

Kap 3.
Generalforsamling, ledelse mv

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf dog stk 3.
Stk 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår

godkendelse af afdelingens årsregnskab,
ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og
afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk 4. Ved beslutninger i henhold til stk 3 finder stk 1, 2, 5 og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.
Stk 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. (21) Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
Stk 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, jf dog § 15, stk 2.
Stk 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.(22)
Stk 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.
Stk 5.(23) Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges.
Stk 6. Et eksemplar af de i stk 5 nævnte retningslinjer skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk 2.(24) Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk 1 og 3 samt i § 14, stk 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.
Stk 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed(25) eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf dog stk 4-6 og §§ 16-18. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt(26) eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk 4.(27) Forbudet i stk 3 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.
Stk 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk 3 ikke anvendelse.
Stk 6.(28) De i stk 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer uanset stk 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som nævnt i § 62, stk 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf dog § 18. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk 6, nævnte gruppe af foreninger, jf dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens bestyrelse.
Stk 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk 1 nævnte hverv, jf § 37, stk 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte institutter og virksomheder,(29) jf dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel mv nævnte selskaber, jf dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk 3. § 16, stk 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio kr.

§ 19. § 15, stk 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk 5, gælder tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre administrationsselskaber.
Stk 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et pengeinstitut,(30) kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk 5, i bank- og sparekasseloven.

§ 20. (31) Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren.
Stk 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. (32) Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk 2. (Ophævet).

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et administrationsselskab, finder § 20 tilsvarende anvendelse.
Stk 2.(33) Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del af.

§ 23. (34) Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.
Stk 2.(35) Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk 1.
Stk 3.(36) Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.
Stk 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk 5.(37) Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.
Stk 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk 3.
Stk 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf § 23, stk 3.

§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kap 4.
Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling

optager kortfristede lån på højst 10 pct af formuen for at indløse medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og
optager lån på højst 10 pct af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk 3. De i stk 2, nr 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen.
Stk 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen.
Stk 3. Stk 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. (38) En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.
Stk 2.(39) Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Stk 3.(40) Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud over den i stk 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf § 2, stk 4-6.
Stk 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse svarende til den i § 29, stk 2, 1. pkt, nævnte foretaget på indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.
Stk 3.(41) Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke investeringsforeningen markedsfører sine andele.
Stk 4.(42) Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.
Stk 5.(43) Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles.
Stk 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for, at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf § 6, stk 3, nr 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk 1, nr 1, og § 65, stk 2, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kap 5.
Regnskab og revision

§ 35. (44) For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.
Stk 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.
Stk 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet. Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.
Stk 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk 4.(45) Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og ns administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf § 1, stk 2, nr 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.
Stk 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf §§ 16-18. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.
Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således,
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, jf dog stk 2,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.
Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk 2. Finanstilsynet kan uanset stk 1, nr 3, litra a og b, fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.
Stk 3. De almindelige principper i stk 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. (46) Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og
foreningens forventede udvikling.

Stk 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. (47) Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have mindst én revisor. En forening skal have mindst én statsautoriseret revisor. De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision.
Stk 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk 3.(48) Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger.
Stk 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf herved stk 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens forhold.
Stk 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. (49) Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder denne forpligtelse.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet.
Stk 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk 3. Formueopgørelse pr 30. juni skal fremsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.
Stk 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om formueopgørelse pr 30. juni.
Stk 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kap 6.
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

§ 44. (50) Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.
Stk 2.(51) Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger, samt anden information til investorerne.
Stk 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.
Stk 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på begæring udleveres vederlagsfrit.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning, den indre værdi.
Stk 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk 1, 1. pkt, nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.
Stk 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kap 7.
Investeringsbeviser mv

§ 47. (52) En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter(53) om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

deres andele mv indskrevet og opbevaret der og
meddelelse om udbytte mv samt årlig kontoudskrift.

Stk 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk 1, nr 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.
Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk 2. Bestemmelserne i stk 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kap 8.
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis

foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få godkendelse, jf §§ 6-8,
foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,
foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse eller
foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

Stk 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen opløses.
Stk 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. (54) Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.
Stk 2. Inden opløsning efter stk 1 skal ledelsen til Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. (55) En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.
Stk 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf.
Stk 3.(56) Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.

Kap 9.
Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet mv

§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk 2, 3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:

Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter.
Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende to betingelser:
a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.
b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen.
Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.(57)
Likvide midler i accessorisk omfang.

Stk 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere indtil 10 pct af sin formue i andre værdipapirer end de i stk 1 nævnte. Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk 3.(58) Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
Stk 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle metaller eller certifikater for disse.
Stk 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk 1, nr 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 5 pct af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog investere indtil 10 pct af sin formue i værdipapirer udstedt af samme udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger 40 pct af formuen.
Stk 3.(59) Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk 1 og 2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5 pct af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk 3, og hovedsageligt investerer i værdipapirer af den i § 59, stk 1, nævnte art.
Stk 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct af aktier udstedt af det samme aktieselskab.
Stk 2. Uanset stk 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.
Stk 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct af andre kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk 4. Bestemmelserne i stk 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende investeringsforeninger.
Stk 5. Bestemmelsen i stk 3 finder ikke anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i § 59, stk 1, nr 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk 2, § 60, stk 1-3, og § 61, stk 1, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue,
investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

Stk 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kap 10.
Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet mv
Placeringsforeninger

§ 64. (60) En placeringsforening kan investere sine midler i værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.
Stk 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk 1 og 2:

Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

Stk 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet af stk 2, nr 4.
Stk 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af § 60, stk 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. (61) Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio kr, og med udløb inden for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.
Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst en gang om året.

Stk 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69 nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,
er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
er udstedt eller garanteret af en anden international institution af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5 pct.
Stk 2. De i stk 1 nævnte grænser gælder ikke for pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk 2, nr 3-6, nævnte udstedere.
Stk 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct af formuen i de i stk 1, 2. pkt, nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. (62) En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger.(63)
Stk 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst investere 20 pct af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må højst placeres 20 pct af investeringsinstitutforeningens formue i andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. (64) En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.
Stk 2. Højst 10 pct af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.
Stk 3. Bestemmelserne i § 62, stk 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter.
Stk 4.(65) Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk omfang som indskud i et pengeinstitut.
Stk 2.(66) Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk 3, § 66, stk 1 og 3, § 67, stk 2, og § 68, stk 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue,
specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

Stk 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct.(67) Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kap 11.
Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil.
Stk 2.(68) Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. (69) En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kap 12.
Depotselskabet

§ 73. (70) En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.
Stk 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.
Stk 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at

foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,
værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,
udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,
værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,
en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med § 34, og
køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Stk 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab udelukkende handle i foreningens interesse.

Kap 13.
Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk 1 og 3.(71) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk 2.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold. Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle administrationsselskab.
Stk 2. § 50, stk 1, i lov om banker og sparekasser mv finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 77a. (72) Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk 3. Bestemmelsen i stk 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening, dens medlemmer eller administrations- eller depotselskab kan identificeres.
Stk 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening, dens administrationsselskab eller depotselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk 5. Bestemmelsen i stk 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

Fondsrådet.
Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
Folketingets Ombudsmand.
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.
Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens, administrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.
En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.
Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk 6. Alle, der i henhold til stk 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk 1 omhandlende tavshedspligt.
Stk 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk 5, nr 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 77b. (73) Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf dog stk 2 og 3.
Stk 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf § 3, § 5, stk 1, og § 5, stk 2, 2. pkt.
En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller specialforening, jf § 6, stk 1 og 3.
Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf § 8 og § 52, stk 1.
Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf § 40, stk 4 og 6, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf § 40, stk 6.
Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at markedsføre deres andele i Danmark, jf § 71.
Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf § 77, stk 3.

Stk 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
Stk 4.(74) Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god værdiparpirhandelsskik, jf § 3 i lov om værdipapirhandel mv, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
Stk 5.(75) Partsstatus og partsbeføjelser efter stk 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf § 15, stk 2, og § 73.

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser mv finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.

§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et nimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf stk 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf stk 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf stk 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kap 14.
Delegations- og klagebestemmelser(76)

§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kap 15.
Straffebestemmelser mv

§ 85. (77) Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, administrationsselskab, epotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk 3, § 5, § 6, stk 1, § 14, stk 4 og 6, § 15, § 16, stk 2-5, § 17, stk 2, § 19, §§ 23-27, § 28, stk 1, § 29, stk 1 og 2, § 31, stk 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40, stk 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk 1 og 3, § 46, stk 1, § 47, stk 1, § 59, stk 1, 2, 4 og 5, § 60, stk 1 og 2, § 61, § 62, stk 1-3, § 63, stk 2, § 64, stk 2-4, § 65, stk 2, § 66, stk 1 og 3, § 67, stk 2, § 68, stk 2 og 3, § 70, stk 2, § 72, § 74 og § 75, stk 2, med bøde eller hæfte.
Stk 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.
Stk 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk 4. Stk 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne tillige har betydning for foreningen.
Stk 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 77, stk 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk 7. Der kan pålægges selskaber mv (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kap 16.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf lovbekendtgørelse nr 85 af 12. februar 1990.
Stk 3.(78) De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger, jf lovbekendtgørelse nr 85 af 12. februar 1990, forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov.
Stk 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om foreningens opløsning.
Stk 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning om indgåede engagementer mv, jf § 24, samt være udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 25.
Stk 4. Bestemmelsen i § 37, stk 5, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

- - -

L 1998 1053 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk 2.og 3. (Udeladt).

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Ad lbkg 1999 nr 298:
() Administreres af: Økonomiministeriet.

Hovedloven:
L 1997 476: FT 1996-97: 4693, 5870, 7858, 8292; A 4654; B 1173.
Loven træder i kraft 1998-01-01 og samtidig ophæves L 1982 229 om investeringsforeninger, jf lbkg 1990 85 som ændret ved L 1995 1072 og L 1996 376.

Ændringslov:
L 1998 1053: FT 1998-99: 897, 2417, 2516; A 426; B 194 (lovforslag 29). Ved loven indsattes regler om Finanstilsynets tavshedspligt og om partsbegrebet svarende til reglerne herom i bank- og sparekasselovens §§ 50 b og 50 c. Endvidere indsattes regler om overflytning af afdelinger fra en forening til en anden.
Loven ændrede § 20, stk 1, § 21, stk 1, § 22, stk 1, § 40, stk 1, § 77 stk 2 og § 85. Som nye bestemmelser indsattes § 58, stk 3, § 77 a og § 77 b. Loven ophævede § 21, stk 2. Loven trådte i kraft 1999-01-01.

Baggrund:
Lovens formål er en tilpasning af investeringsforeningsloven til udviklingen i branchen og til den øvrige finansielle lovgivning. Loven indeholder i den henseende bl a regler om kontoførende foreninger, udbyttebetaling, regnskabsaflæggelse og opløsning af investeringsforeninger samt ledelsesbestemmelser, der følger op på folketingsbeslutning B 13 af 1995-10-30 om at harmonisere ledelsesreglerne i finansielle virksomheder.

Loven har endvidere til formål at udvide anvendelsesområdet for investeringsforeninger og dermed at øge udbudet af finansielle produkter ved at give adgang til etablering af specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika. Loven introducerer fire typer specialforeninger: Placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og erhvervsudviklingsforeninger. Specialforeningerne adskiller sig væsentligst fra investeringsforeninger ved reglerne om placering af formuen, udstedelse (emission) og indløselighed af foreningsbeviserne samt ved sammensætningen af medlemskredsen.

Administrative forskrifter:
Det følger af § 87, stk 3, at de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lbkg 1990 85 om investeringsforeninger, forbliver i kraft, til de erstattes. Bekendtgørelserne vil tilsvarende blive anvendt på specialforeninger. Pr 1999-01-01 er følgende forskrifter gældende:
Bkg 1986 818 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om aktieselskaber m fl love.
Bkg 1988 6 om udstedelse af visse fondsaktiver (aktier og investeringsandele) gennem Værdipapircentralen.
Bkg 1988 436 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet samt om klageadgang.
Vejl 1990-06-19 til bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger (engelsk oversættelse foreligger).
An 1996 7 om at visse forskrifter inden for Erhvervsministeriets område ikke indføres i Lovtidende.
BKG 1996 548Bkg 1996 548 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ændret ved bkg 1997 7 og bkg 1997 964.

Bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov:
Bkg 1997 868 om spekulationsforretninger.
Bkg 1997 1050 om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom samt om garantier for pantebreve.
Bkg 1997 1051 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m m.
Bkg 1997 1052 om oplysninger i investeringsforeningers og specialforeningers prospekter.
Bkg 1997 1053 om erhvervsudviklingsforeningers informationspligt.
Bkg 1997 1054 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark.
Vejl 1998-03-12 om ansøgning om godkendelse af investeringsforeninger, specialforeninger og afdelinger heraf samt godkendelse af investeringsforeningers vedtægter mv.
Bkg 1998 818 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.
Bkg 1998-11-26 om investeringsforeningers og specialforeningers regnskaber. (Ikke offentliggjort i Lovtidende).
BKG 1998 999Bkg 1998 999 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.
Vejl 1998-11-23 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Fællesskabsretten:
Rdir 85/611 om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Direktivet, der også benævnes UCITS-direktivet, er offentliggjort i EFT 1985 L 375/3.
Rhst 85/612 vedr art 25, stk 1, i Rdir 85/611, om samarbejde mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder, således at investeringsinstitutter ikke grænseoverskridende opnår en betydelig indflydelse i udstedende virksomheder. Henstillingen er offentliggjort i EFT 1985 L 375/19.
Rdir 88/220 om ændring af Rdir 85/611 fsv angår investeringsinstitutters investeringspolitik. Direktivet er offentliggjort i EFT 1988 L 100/31.
Rdir 95/26, der ændrer en række finansielle direktiver, herunder Rdir 85/611 om investeringsinstitutter, med henblik på at styrke tilsynet på visse områder (BCCI-direktivet). Direktivet er offentliggjort i EFT 1995 L 168/7.

Ovennævnte direktiver er gennemført i loven. Rdir 85/611 omfatter kun de traditionelle investeringsforeninger (UCITS), men ikke de nye specialforeninger (NON-UCITS). Kommissionen fremsatte i 1993 et forslag til ændring af UCITS-direktivet, således at det også regulerer specialforeninger. Forhandlingerne herom er imidlertid fastlåst, og Kommissionen overvejer at fremsætte et nyt direktivforslag.

(1) Bestemmelsen svarer til den tidligere lovs § 1, der er udarbejdet på grundlag af Rdir 85/611 om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Ordet »investeringsinstitutter« er i loven erstattet af »investeringsforeninger«, der er den almindeligt anvendte betegnelse i Danmark. Disse foreninger betegnes i europæisk sammenhæng som UCITS.

(2) Specialforeningerne er karakteriseret ved andre krav til placering af deres formue end investeringsforeningerne. Med hensyn til indløsningsadgangen skal investeringsforeninger indløse beviser på forlangende. Det skal placerings-, pengemarkeds- og investeringsinstitutforeninger som hovedregel også, men de kan vælge at begrænse indløsningen ved bestemmelser herom i vedtægterne. Særlige begrænsninger i udstedelses- og indløsningsadgangen gælder for erhvervsudviklingsforeninger, idet disse foreninger investerer i unoterede værdipapirer, som kan være svært omsættelige (illikvide). Med hensyn til medlemskredsen gælder det, at investeringsforeninger er åbne for enhver og skal tilbyde deres produkter til en videre kreds eller offentligheden. Specialforeninger kan begrænse medlemskredsen og alene udbyde andele til en bestemt kundekreds bestående af institutionelle eller andre store investorer for derved at imødekomme ønsker fra disse om f eks at placere midler på udenlandske markeder, hvor de ikke selv har tilstrækkelig ekspertise, eller imødekomme specifikke krav til sammensætningen af porteføljen.

(3) Placeringsforeninger har til formål at placere formuen i samme slags værdipapirer som investeringsforeninger, dog med færre begrænsninger for, hvor stor en del af formuen der må placeres hos en enkelt udsteder. Placeringsforeninger kan f eks opfylde institutionelle investorers ønsker til sammensætning af porteføljen.

(4) Pengemarkedsforeninger (money-market-funds) har til formål at placere formuen i likviditet i form af pengemarkedsrelaterede værdipapirer (pengemarkedsinstrumenter). Herved forstås instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, og som anses for at være likvide og kunne værdiansættes på et hvilket som helst tidspunkt (minimum to gange månedligt). Der vil først og fremmest være tale om statsgældsbeviser, skatkammerbeviser og andre værdipapirer med løbetid på omkring ét år, f eks de kortløbende realkreditobligationer. Kursudsvingene i pengemarkedsforeninger er således minimale, hvilket begrænser risikoen for investorerne.

(5) Investeringsinstitutforeninger (funds of funds) har til formål at investere i andre danske investerings- eller specialforeninger eller udenlandske investeringsforeninger (der kaldes investeringsinstitutter). Investeringsinstitutforeninger kan placere en del af formuen i en forening, der f eks har specialiseret sig i asiatiske aktier, og en anden del af formuen i en forening, der har specialiseret sig i amerikanske obligationer osv. Herved spredes (minimeres) risikoen endnu mere end i en almindelig investeringsforening.

(6) Erhvervsudviklingsforeninger har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktier eller anparter og dermed specielt i små og mellemstore virksomheder. Erhvervsudviklingsforeninger indgår herved som formidlere af egenkapital for mindre og mellemstore virksomheder, der hermed får endnu en mulighed for at få tilført risikovillig kapital. Samtidig giver det investorer, der ønsker en langsigtet kapitalanbringelse, og som er relativt risikovillige, mulighed for at få del i den vækst, der er i en række ikke-børsnoterede virksomheder.

(7) I modsætning til en investeringsforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, har en specialforening mulighed for at begrænse den kreds, som den henvender sig til. Der kan f eks være tale om, at foreningen henvender sig til én eller flere institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder, en pensionskasse eller dennes medlemmer.
Det særlige ved en specialforening med kun ét medlem er, at den skal overholde placeringsgrænserne og er under stadig kontrol af depotselskabet. Hertil kommer, at foreningen foretager administrationen og kan varetage relationer til skattemyndighederne, hvis foreningen er skattepligtig, således at investor ikke selv skal varetage disse opgaver.
Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få medlemmer ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter. Her vil medlemmet blive beskattet som ved en direkte investering af sin andel af indtjeningen i foreningen. Det gælder for alle foreninger (såvel kontoførende som bevisudstedende). Det skattemæssige foreningsbegreb kan således få betydning for specialforeninger med få medlemmer.

(8) Specialforeninger med undtagelse af erhvervsudviklingsforeninger har mulighed for i vedtægterne at fastsætte bestemmelser, hvorefter de ikke skal være åbne for emission og indløsning konstant i modsætning til investeringsforeningerne, der som hovedregel skal indløse medlemmernes andele på forlangende.

(9) Bestyrelsen kan i de nævnte foreninger træffe beslutning om, at foreningen skal være åben, dvs udstede og indløse medlemmernes andele i bestemte perioder. Denne mulighed skal fremgå af vedtægterne.

(10) Da erhvervsudviklingsforeninger investerer formuen i aktier og anparter i selskaber, der i en vækstperiode har behov for en stabil kapital, og da disse værdipapirer ikke er let omsættelige, er det fastsat som en hovedregel, at en erhvervsudviklingsforening ikke må emittere, og at intet medlem kan kræve sine andele indløst.
En umiddelbar indløsningsret kan betyde, at de investorer, der indløser deres andele til sidst, stilles ringere end de investorer, der tidligere har indløst deres andele.
For at stille alle medlemmer ens skal erhvervsudviklingsforeningernes vedtægter indeholde en bestemmelse om, at medlemmerne ikke kan kræve deres beviser indløst før et fastsat tidspunkt. Generalforsamlingen kan træffe anden beslutning, f eks hvis investeringen i en vækstvirksomhed bliver frigjort tidligere end forudsat. I disse tilfælde skal alle medlemmer have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.

(11) En afdeling skal være af samme type som den forening, hvorunder afdelingen er oprettet.

(12) Afdelingerne er stillet, som om de kautionerer for hinanden for fælles omkostninger.

(13) Med eneretten i § 5, stk 1, forbydes hverken pengeinstitutternes puljer, der er reguleret i bank- og sparekasseloven, eller investeringsaktieselskaber, dvs aktieselskaber, hvis formål er at investere i værdipapirer.
Loven forbyder heller ikke foreninger, der henvender sig til bestemte personer eller f eks de ansatte i en bestemt virksomhed. Det er således i overensstemmelse med loven, at de ansatte i en virksomhed har en forening, der placerer de modtagne midler under iagttagelse af et princip om risikospredning, og som indløser andele på forlangende af et medlem med midler fra formuen.
Det er heller ikke med ordene i § 2, stk 3 »henvender sig til ét eller flere medlemmer« tanken at forhindre sådanne foreninger i at fortsætte deres virksomhed, når de henvender sig til en på forhånd afgrænset kreds. Eneretten omfatter derfor kun henvendelse til en videre kreds eller offentligheden.

(14) BKG 1996 548Bkg 1996 548 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ændret ved bkg 1997 7 og bkg 1997 964. Se § 87, stk 3.

(15) Finanstilsynet skal ikke godkende en forenings aftale med administrationsselskabet, men tilsynet skal påse, at aftalen ikke indeholder urimelige vilkår f eks med hensyn til opsigelsesklausuler, som kan give anledning til at nægte at godkende foreningens valg af administrationsselskab på de givne vilkår.

(16) Investeringsforeningers vedtægter skal i overensstemmelse med Rdir 85/611 om investeringsinstitutter godkendes af Finanstilsynet.

(17) Der stilles ikke krav om godkendelse af vedtægterne, da udøvelsen af den virksomhed, som foreningerne skal drive, som al anden finansiel virksomhed er betinget af Finanstilsynets godkendelse. Vedtægterne skal dog indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Er vedtægterne ikke i overensstemmelse med loven, kan Finanstilsynet kræve dem ændret.

(18) Se note ad § 47.

(19) De fleste investeringsforeningers vedtægter har hidtil indeholdt bestemmelser om, at administrationsomkostningerne, bortset fra udgifterne til depotselskab, edb og revision, højst må udgøre en bestemt procent af den højeste formue i regnskabsåret.
Da det er af betydning for investorerne at kunne sammenligne de samlede administrationsomkostninger i de enkelte foreninger foreskrives det nu, at vedtægterne skal indeholde oplysning om samtlige administrationsomkostninger.
Med administrationsomkostninger forstås alle de omkostninger, der påhviler foreningen. Det gælder således også afgifter til depotselskabet, edb-udgifter, revisionshonorar, markedsføringsudgifter og honorar til eventuelle investeringsrådgivere.
Vedtægterne skal endvidere angive et maksimum for alle administrationsomkostninger set i forhold til det højeste formuebeløb i regnskabsåret. Derved fremmes gennemsigtigheden for investorerne, selv om høje administrationsomkostninger ikke nødvendigvis betyder en dårlig forrentning af den investerede formue.

(20) Medlemmernes anonymitet kan sikres, hvis de ønsker det.

(21) Ved afgørelsen af, om den påkrævede halvdel af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, medregnes også andele, der er omfattet af stemmeretsbegrænsning iflg vedtægtsbestemmelser herom, jf § 10.

(22) Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 22, stk 2. Den tilsigter at undgå personsammenfald i forhold til depotselskabet og andre selskaber i samme koncern for derved at understrege, at der er tale om to forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens bestyrelse, der leder foreningen.
Bestemmelsen, der understreger uafhængigheden mellem foreningen og dens depotselskab, skal ses i lyset af, at depotselskabet i medfør af bestemmelserne i kapitel 12 har særlige forpligtelser til at kontrollere foreningen.

(23) Jf bank- og sparekasselovens § 18.

(24) Et depotselskab kan ikke samtidig virke som administrationsselskab for investeringsforeningen. Depotselskabet er pålagt visse kontrolbeføjelser over for administrationsselskabet i første række for at sikre formuens tilstedeværelse og korrekte værdiansættelse.
Loven tager ikke klart stilling til, om et administrationsselskab kan være datterselskab af et depotselskab. Problemstillingen indgår i et udvalgsarbejde - under Økonomiministeriet - hvor man skal se på, hvordan man bedst sikrer såvel investorernes interesser som en hensigtsmæssig markedsudvikling, når det gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor den finansielle sektor.
Indtil dette arbejde afsluttes, videreføres gældende regler og praksis på området. Der er på denne baggrund ikke indført forbud mod, at et administrationsselskab kan være datterselskab af en depotbank. Det lægges herved til grund, at pengeinstitutterne afholder sig fra at etablere koncernforbindelser, indtil resultatet af udvalgsarbejdet foreligger. Videreførelsen af gældende praksis betyder også en videreførelse af Finanstilsynets praksis, hvorefter et depotselskab ikke kan udføre porteføljepleje for en forening (foreningen kan dog modtage investeringsrådgivning fra depotselskabet samt handle værdipapirer og sælge investeringsforeningsbeviser gennem dette).
Der gælder i øvrigt snævre grænser for en foreningsledelses adgang til at henlægge porteføljeplejen til en udenforstående. Udover investeringsrådgivning kan ledelsen afgive specifik fuldmagt til en udenforstående til at foretage nærmere dispositioner vedrørende elementer af porteføljen. Ledelsen kan endvidere overlade en begrænset del af porteføljen, som ønskes investeret på et geografisk fjernt marked eller i specielle værdipapirer, til en udenforstående, som har en særlig ekspertise vedrørende de ønskede investeringer.

(25) Selvstændig erhvervsvirksomhed skal fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen af, om der foreligger erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller serviceydelser. Der skal samtidig lægges vægt på, hvor stor den relative andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede indtægter.

(26) Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og sparekasseloven.

(27) Forbudet gælder ikke hverv i foreninger, institutioner o lign, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, men almennyttige og ideelle formål.
Som eksempler kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger mv.
Sådanne foreninger mv falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.
Direktøren m fl kan således sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selvom denne driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m fl ikke sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme medlemmernes privatøkonomiske interesser.
Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

(28) En direktør kan være direktør i flere beslægtede investeringsforeninger.
For de interne revisions- og vicerevisionschefer gælder der et forbud mod at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden for foreningen. De kan dog i medfør af stk 6 være intern revisions- og vicerevisionschef i et administrationsselskab som nævnt i § 62, stk 4.

(29) Dvs i ikke-finansielle virksomheder. Tilladelse kan gives til bestyrelsesposter i alle former for erhvervsvirksomheder. Når bestyrelsen træffer beslutning om tilladelse til, at direktøren påtager sig hvervet som bestyrelsesmedlem, skal den være opmærksom på og overholde bestemmelsen i § 62, stk 2, og § 68, stk 3, hvorefter en forening hverken alene eller sammen med andre foreninger må eje værdipapirer, sådan at de udøver betydelig indflydelse i et selskab, som det investerer i.

(30) Det er forudsat, at administrationsselskabet er datterselskab af et andet pengeinstitut end foreningens depotselskab.

(31) Ændret ved L 1998 1053. Beføjelsen udøves af Finanstilsynet, se noten ad kap 14.

(32) Ændret ved L 1998 1053.

(33) Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med § 14, stk 2, 2. pkt, sikrer, at der ikke er personsammenfald mellem administrationsselskabets og depotselskabets ledelse, dels fordi depotselskabet skal udføre de i kapitel 12 nævnte funktioner, dels fordi administrationsselskabet refererer til foreningens bestyrelse. Der er dog ikke noget i vejen for fuldt personsammenfald mellem bestyrelserne for foreningen og administrationsselskabet.

(34) Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

(35) Økonomiministeren har over for Folketingets Erhvervsudvalg tilkendegivet, at det er bestyrelsen i det enkelte finansielle institut, som fastsætter, for hvilke yderligere medarbejdere spekulationsforbudet skal gælde som følge af de konkrete forhold.

(36) Bkg 1997 868 om spekulationsforretninger.

(37) Svarer til aktieselskabslovens § 58.

(38) Foreningerne skal ved aflæggelse af årsregnskabet enten udlodde et eventuelt overskud til medlemmerne i form af udbytte eller henlægge (akkumulere) overskuddet til forøgelse af formuen. Bestemmelsen er ikke baseret på Rdir 85/611 om investeringsinstitutter.
Det skal fremgå at foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en udloddende eller en akkumulerende forening eller afdeling. Ligeledes skal dette fremgå af foreningens prospekt. Udlodning af acontoudbytte kan finde sted på baggrund af et perioderegnskab med den årlige ordinære generalforsamlings efterfølgende godkendelse.
Sondringen mellem akkumulerende og udbyttebetalende foreninger eller afdelinger beror på en lang tradition i Danmark, og følger ikke af direktivbestemmelser. På de udenlandske markeder findes der ingen skarpe skel mellem disse to typer af foreninger.

(39) De skattemæssige betingelser for udloddende foreninger vil dog begrænse udbredelsen af sådanne produkter.
Skattemæssigt sondres der mellem kontoførende foreninger og bevisudstedende foreninger, ligesom der i relation til de bevisudstedende foreninger sondres mellem akkumulerende og udloddende foreninger.
For så vidt angår de bevisudstedende foreninger indeholder de skattemæssige regler selvstændige krav til de udloddende foreninger. En sådan skal foretage udlodning og i henhold til foreningens vedtægter være forpligtet til at foretage en nærmere opgjort minimumsudlodning af årets udbytter. Selve foreningen beskattes ikke. Beskatningen af de udloddede udbytter sker derimod hos foreningens medlemmer efter transparens-princippet, der betyder, at beskatningen i stor udstrækning sker, som om medlemmet selv havde foretaget en direkte investering i det pågældende værdipapir. Det skattemæssige udlodningskrav, som indebærer, at der skal beregnes en minimumsudlodning for hvert indkomstår, bærer begrundelsen for skattefritagelsen for udloddende foreninger.
I forhold hertil betaler akkumulerende foreninger selskabsskat, og udlodninger fra disse foreninger beskattes hos medlemmerne som aktieudbytte.
Såfremt en udloddende investeringsforening overfører udbytte til udlodning til næste år, vil det skattemæssigt have den konsekvens, at foreningen fremover skal beskattes som en akkumulerende forening. En forening vil ikke efterfølgende kunne gå tilbage til en beskatning som udloddende forening uden betydelige skattemæssige konsekvenser.
Kontoførende foreninger, som skattemæssigt er undergivet lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, er derimod ikke undergivet kravet om minimumsudlodning. I stedet sker beskatningen direkte hos det enkelte medlem.
Efter de gældende skattemæssige regler er der derfor ikke noget til hinder for, at en kontoførende forening kan overføre en udlodning til efterfølgende år. Da medlemmet beskattes uanset udlodning, må det dog antages, at den nye produkttype fortrinsvis kan tilbydes udlændinge, der ikke er skattepligtige her i landet.

(40) For at sikre opfyldelse af forudsigeligheden med hensyn til udlodningens størrelse, kan det fremgå af vedtægterne, at der kan udloddes af formuen i de år, hvor investeringsafkastet ikke til fulde modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent. Bestemmelsen giver mulighed for at udvikle obligationsafdelinger, der giver et på forhånd fastlagt årligt afkast i en flerårig periode, og som på denne måde kan matche den traditionelle obligationsinvestering.

(41) Adgangen til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af aktiver, således at der ikke skabes uro om foreningens forhold, f eks ved turbulente markedsforhold. Det vil være hensigtsmæssigt i vedtægterne at give hjemmel til at udsætte indløsningen, indtil foreningen har afhændet aktiver til fremskaffelse af de nødvendige likvide midler til indløsning, og indløsningsprisen derefter er konstateret.

(42) Baggrunden herfor kan dels være ekstraordinære situationer som politisk og økonomisk uro, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre det for foreningerne at udøve deres virksomhed på normal vis, dels skyldes forholdene omkring en konkret forening.
Finanstilsynet kan også benytte sig af sin ret til at kræve udsættelse i andre situationer, f eks når dette er påkrævet på baggrund af foreningens forhold, herunder formueforhold, eller hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf § 52 om tilbagekaldelse af godkendelse.
I disse situationer kan hensynet til en forenings medlemmer, såvel de udtrædende som de tilbageblevne, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til niveauet, da investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.
Reglerne om indløsning er baseret på Rdir 85/611 om investeringsinstitutter.

(43) Såfremt en forenings eller afdelings formue kommer under lovens mindstekrav på 10 mio kr eller eventuelt vedtægternes højere krav til formuen, skal dette meddeles Finanstilsynet. Når dette har modtaget meddelelsen, kan Tilsynet enten fastsætte en frist, inden for hvilken foreningen eller afdelingen igen skal opfylde lovens krav, eller tilbagekalde godkendelsen med den virkning, at foreningen skal opløses efter § 54 eller § 55.

(44) Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 29, idet foreningerne dog også af tilsynsmæssige grunde skal udarbejde en formueopgørelse med udgangen af juni måned hvert år.

(45) Med ordet »usædvanlige« gøres det klart, at der ikke blot skal være tale om store værdipapirhandler, der er sædvanlige for investeringsforeninger og også bliver det for specialforeninger, men tale om retshandler, der er usædvanlige for foreningerne.

(46) Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 33 bortset fra, at foreningerne ikke skal oplyse om væsentlige udviklingsaktiviteter, der f eks kunne være planer om oprettelse af nye afdelinger.

(47) Ændret ved L 1998 1053.

(48) BKG 1998 999Bkg 1998 999 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

(49) Der kan f eks være tale om usædvanligt store kurstab over en meget kort periode.

(50) Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til tegning af andele.
Prospektet skal foreligge i underskrevet stand klar til udlevering senest samtidigt med, at udbud af andele påbegyndes.
Bestemmelsen om prospekters udarbejdelse og indhold er en implementering af Rdir 85/611 om investeringsinstitutter (afdeling VI om forpligtelser med hensyn til oplysninger til investorerne).

(51) Bkg 1997 1052 om oplysninger i investeringsforeningers og specialforeningers prospekter.

(52) En investeringsforening eller afdeling er enten bevisudstedende eller - såfremt der gives anden form for dokumentation, f eks kontoudskrift - kontoførende.
Sondringen mellem bevisudstedende og kontoførende investeringsforeninger er ikke baseret på Rdir 85/611 om investeringsinstitutter.
Det skal klart fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en bevisudstedende henholdsvis en kontoførende forening eller afdeling, jf § 10. En forening kan have såvel bevisudstedende som kontoførende afdelinger.
Det samme skal også fremgå af foreningens prospekter, jf bkg 1997 1052 om oplysninger i investeringsforeningers og specialforeningers prospekter.

(53) Se værdipapirhandelslovens § 62 om kontoførende institutter. Bestemmelsen svarer iøvrigt til aktieselskabslovens § 23 b. Alle medlemmerne er tvunget til at lade deres beviser registrere i en værdipapircentral, når bestyrelsen har truffet beslutning herom, men de kan i medfør af stk 2 selv vælge det kontoførende institut, der skal føre kontoen for dem.

(54) Da aktieselskabslovens bestemmelser om opløsning medfører, at medlemmerne ikke kan få indløst deres andele på forlangende, men skal vente til proklamaet er udløbet, dvs i mindst 3 måneder, kan Finanstilsynet tillade, at foreningen kan opløses ved en mere enkel procedure end den i § 54 angivne.

(55) Fusion henholdsvis spaltning i selskabsretlig forstand indebærer ikke i alle tilfælde en fusion henholdsvis spaltning i skattemæssig henseende. Fusionsskatteloven indeholder ikke regler om skattefri spaltning af investeringsforeninger. For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, kan skattepligten imidlertid bedømmes for hver afdeling for sig.

(56) Indsat ved L 1998 1053. Finanstilsynet fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en godkendelse.

(57) Bkg 1997 1050 om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom samt om garantier for pantebreve.

(58) Bkg 1998 818 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

(59) Bkg 1997 1051 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m m.

(60) Se noten ad § 2, stk 2, nr 1.

(61) Se noten ad § 2, stk 2, nr 2.

(62) Se noten ad § 2, stk 2, nr 3.

(63) Der kan tillige investeres i foreninger eller afdelinger, som foreningen har fælles administrationsselskab med.

(64) Se noten ad § 2, stk 2, nr 4.

(65) Bkg 1997 1053 om erhvervsudviklingsforeningers informationspligt.

(66) Se noten ad § 59, stk 3.

(67) F eks fordi en eller flere af de virksomheder, der er investeret i, går dårligt, standser betalingerne eller mister i værdi, fordi produktudviklingen slår fejl, eller at en virksomhed er gået så godt, at den bliver solgt, før det oprindeligt var planlagt.

(68) Bkg 1997 1054 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark.

(69) Jf Rdir 85/611 om investeringsinstitutter, art 46.

(70) Den løbende administration af formuen (inkassering af renter og udbytte, salg af aktie- og tegningsrettigheder mv) må således ikke varetages af foreningens daglige ledelse.
Stk 1 og 2 er ikke til hinder for, at et værdipapir er indskrevet hos udstederen, f eks et realkreditinstitut, eller opbevares i et forvaltningsinstitut, forudsat at depotselskabet fortsat er den eneste ansvarlige i forhold til foreningen. Det er ligeledes muligt at placere likvide midler som aftaleindskud i andre pengeinstitutter end depotselskabet, men kontrabogen eller beviset herfor skal opbevares i depotselskabet, således at det sikres, at dispositioner over indskuddet alene sker med depotselskabets medvirken.

(71) Under folketingsbehandlingen indsattes »undtagen § 23, stk 1 og 3«, hvorved det præciseredes, at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med spekulationsbestemmelsernes overholdelse.

(72) Indsat ved L 1998 1053. Der henvises til noterne til bank- og sparekasselovens § 50 b.
Aktindsigt efter offentlighedsloven begrænses iflg § 14 af særlige bestemmelser om tilsynets tavshedspligt, herunder bestemmelserne om tilsynets tavshedspligt efter § 77 a.

(73) Indsat ved L 1998 1053. Herved begrænses det generelle partsbegreb i forvaltningslovens § 9. Det medfører, at andre end dem, som er nævnt i stk 1-4, og som måtte have interesse i sagen, ikke har mulighed for aktindsigt efter forvaltningslovens kap 4.
Partsstatus indebærer bl a adgang til efter forvaltningsloven at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe tilsynets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser gælder dog kun i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf forvaltningslovens § 2, stk 1.
Reglerne om partsstatus og partsbeføjelser i stk 2-4 gælder ifølge stk 5 kun afgørelser, der træffes efter 1998-10-08.

(74) Indsat under folketingsbehandlingen. Finanstilsynet kan på baggrund af et konkret skøn inden for rammerne af bestemmelsen, herunder at der foreligger særlige omstændigheder, tillægge kunder m fl en eller flere partsbeføjelser i sager, der vedrører tilsynet med, at en investeringsforening eller en specialforening drives i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik. Partsbeføjelser kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer i deres egenskab som nævnt i stk 2 og 3.
Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning for den pågældende, er udtryk for, at der skal indlægges et væsentlighedskriterium i tilsynets skøn.
Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives, skal tilsynet foretage en afvejning af kundens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn. Tilsynet skal foretage en afgrænsning af, hvilken del af sagen, der vedrører den pågældende. Tildeling af partsbeføjelser efter stk 4 forudsætter, at sagen kan afgrænses.
Sagen skal angå tilsynet med, at en investeringsforening eller en specialforening drives i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik, jf § 3 i lov om værdipapirhandel. Det følger af erhvervsudvalgets betænkning af 1998-12-10 vedrørende lovforslag 29, at tilsynet kun kan skride ind over for en generel eller principiel adfærd i strid med god værdipapirhandelsskik, hvis der er tale om en praksis fra virksomhedens side og ikke blot en adfærd i et enkeltstående tilfælde. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det påklagede forhold kan tages op af tilsynet på baggrund af et enkeltstående tilfælde, forudsat at tilfældet er udtryk for en generel adfærd i strid med redelig værdipapirhandelsskik.
Tilsynet er ikke klageinstans for kunders klager over investeringsforeninger eller specialforeninger. Vedrører klagen en formueretlig tvist med investeringsforeningen/specialforeningen falder sagen uden for tilsynets kompetence og hører under domstolene.
Tilsynets afslag på at tage en sag op efter generalklausulen om god værdipapirhandelsskik samt tilsynets afgørelse om tildeling af partsbeføjelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf § 84.

(75) Indsat under folketingsbehandlingen. 1998-10-08 er datoen for lovforslagets fremsættelse. Bestemmelsen tilsigter at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft.

(76) Bkg 1988 436 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet samt om klageadgang. Se § 87, stk 3.

(77) Ændret ved L 1998 1053.

(78) Se indledningsnoten.

Europæiske firmagrupper, Rfo (Rfo 1985 2137)Rfo 1985 2137 RFO 1985 2137

Rådets forordning (EØF) af 1985-07-25 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG))(1)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,(2)
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,(3)
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg,(4) og
ud fra følgende betragtninger:

En harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed og en varig og afbalanceret ekspansion i Fællesskabet som helhed afhænger af, at der etableres et fælles marked, som fungerer tilfredsstillende og byder på vilkår svarende til vilkårene på det nationale marked; gennemførelsen af dette marked og styrkelsen af dets enhed gør det navnlig ønskeligt, at der for fysiske personer, selskaber og andre retlige enheder skabes et retsgrundlag, som letter tilpasningen af deres aktiviteter til de økonomiske vilkår i Fællesskabet; det er i dette øjemed nødvendigt, at disse fysiske personer, selskaber og andre retlige enheder rent faktisk kan samarbejde på tværs på landegrænser;

et sådant samarbejde kan støde på vanskeligheder af retlig, skattemæssig eller psykologisk karakter; indførelsen af et hensigtsmæssigt juridisk instrument på fællesskabsplan i form af en europæisk økonomisk firmagruppe vil bidrage til gennemførelsen af ovennævnte målsætninger og synes derfor nødvendig;

traktaten indeholder ikke særlig hjemmel for udarbejdelse af et sådant juridisk instrument;

firmagruppens evne til at tilpasse sig de økonomiske vilkår bør sikres ved en udstrakt handlefrihed for medlemmerne til at tilrettelægge deres kontraktlige forbindelser og gruppens interne organisation;

gruppen adskiller sig fra et selskab hovedsagelig ved sit formål, som udelukkende er at lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktivitet, således at de kan øge deres egne resultater; på grund af denne medvirkende karakter skal gruppens virksomhed knyttes til medlemmernes økonomiske aktiviteter, men ikke træde i stedet for disse, og gruppen kan under hensyn hertil for eksempel ikke selv udøve et liberalt erhverv over for tredjemand, idet begrebet økonomisk aktivitet skal forstås i sin bredeste betydning;

der bør være så bred adgang til gruppen som muligt for fysiske personer, selskaber og andre retlige enheder under hensyn til denne forordnings endemål; forordningen er dog ikke til hinder for anvendelse på nationalt plan af retsregler og/eller etiske regler for udøvelse af en aktivitet eller et erhverv;

denne forordning giver ikke i sig selv ret til at deltage i en gruppe, selv om de betingelser, der er fastsat i forordningen, er opfyldt;

forordningens bestemmelser om muligheden for, af hensyn til offentlige interesser, at forbyde eller begrænse deltagelse i en gruppe berører ikke de retsregler i medlemsstaterne, der vedrører udøvelse af virksomhed, og som kan foreskrive yderligere forbud eller begrænsninger eller på anden måde påbyde kontrol eller tilsyn med deltagelse i en firmagruppe af fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder, eller enhver kategori heraf;

gruppen skal for at kunne opfylde sit formål have selvstændig retsevne, og det skal bestemmes, at et organ, der retligt er adskilt fra medlemmerne af gruppen, skal repræsentere gruppen over for tredjemand;

beskyttelsen af tredjemand kræver en høj grad af offentlighed samt medlemmernes ubegrænsede og solidariske hæftelse for gruppens gæld, herunder gæld i forbindelse med skatter og afgifter samt social sikring, uden at dette princip dog berører retten til ved en særlig kontrakt mellem gruppen og en tredjemand at aftale, at denne hæftelse ikke gælder eller er begrænset for flere af dens medlemmer for en bestemt gældsforpligtelse;

spørgsmål om fysiske personers status samt rets- og handleevne og juridiske personers rets- og handleevne er underlagt den nationale lovgivning;

der bør fastsættes regler for gruppens egne grunde til opløsning, idet der dog henvises til nationale retsregler for likvidation og afslutning af denne;

gruppen er omfattet af bestemmelserne i den nationale ret om insolvens og betalingsstandsning, og disse bestemmelser kan omhandle andre årsager til opløsning af gruppen;

det bestemmes i forordningen, at det kun er de enkelte medlemmer af gruppen, der skal svare skat af resultatet af gruppens virksomhed; herudover er det den nationale skattelovgivning, som finder anvendelse; blandt andet for så vidt angår fordeling af den økonomiske gevinst, skattemæssige procedurer og alle forpligtelser, som medlemsstaternes skattelovgivning pålægger;

for de områder, der ikke er omfattet af denne forordning, gælder medlemsstaternes retsregler og fællesskabsretten, for eksempel for så vidt angår:

det social- og arbejdsretlige område,
der konkurrenceretlige område,
området for intellektuel ejendomsret;

gruppens virksomhed er undergivet medlemsstaternes retsregler for udøvelse af en aktivitet og for kontrol med denne; såfremt en firmagruppe eller dens medlemmer misbruger eller omgår en medlemsstats lovgivning, kan den pågældende medlemsstat iværksætte passende saktioner;

medlemsstaterne kan frit træffe enhver lovgivningsmæssig eller administrativ foranstaltning, som ikke er i modstrid med rækkevidden af og formålet med denne forordning;

denne forordning skal straks træde i kraft i alle enkeltheder; gennemførelsen af visse bestemmelser skal dog udsættes for at give medlemsstaterne mulighed for forud at indføre de nødvendige mekanismer til på deres område at registrere grupperne og sikre offentlighed om disses dokumenter; fra datoen for anvendelsen af denne forordning vil de stiftede grupper kunne virke uden restriktioner i territorial henseende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
ARTArt 1.

De europæiske økonomiske firmagrupper stiftes på de betingelser, efter de nærmere bestemmelser og med de retsvirkninger, der er fastsat i denne fordning.
De, der agter at stifte en sådan firmagruppe, skal med henblik herpå indgå en overenskomst og foranstalte den i artikel 6 omhandlede registrering.
Den således stiftede firmagruppe har rets- og handleevne til i eget navn at erhverve rettigheder og indgå forpligtelser af enhver art, afslutte kontrakter eller foretage andre retshandler samt optræde som part i retssager fra tidspunktet for den i artikel 6 omhandlede registrering.
Medlemsstaterne afgør, hvorvidt de firmagrupper, der er optaget i deres registre i medfør af artikel 6, har status som juridisk person.

ARTArt 2.

5) Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder den interne lovgivning i den stat, hvor hjemstedet ifølge firmagruppens stiftelsesoverenskomst er beliggende, anvendelse på stiftelsesoverenskomsten, undtagen med hensyn til spørgsmål om fysiske personers retlige status samt rets- og handleevne og juridiske personers rets- og handleevne, dels på gruppens interne organisation.
Omfatter en stat flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler for de i stk 1 omhandlede forhold, betragtes hver territorial enhed som en stat ved fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der skal anvendes i henhold til denne artikel.

ARTArt 3.

Firmagruppens formål er at lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter samt at forbedre eller øge resultaterne af disse aktiviteter; det er ikke firmagruppens formål at opnå økonomisk gevinst for sig selv. Gruppens virksomhed skal være knyttet til medlemmernes økonomiske aktiviteter og kun være af medvirkende karakter i forhold til disse.
Firmagruppen må derfor ikke:

direkte eller indirekte udøve nogen form for ledelse eller kontrol med medlemmernes egne eller andre selskabers aktiviteter, især ikke med hensyn til spørgsmål, der vedrører personale, finansiering og investering;

under nogen omstændigheder, hverken direkte eller indirekte, besidde nogen form for aktier eller andele i en virksomhed, som er medlem af gruppen; besiddelse af andele eller aktier i en anden virksomhed er kun tilladt i det omfang, dette er nødvendigt for at opfylde firmagruppens formål, og hvor det sker for medlemmernes regning;

beskæftige mere end fem fundrede lønmodtagere;

benyttes af et selskab til at yde lån til lederen af et selskab eller nogen person med tilknytning til denne, såfremt sådanne lån i henhold til medlemsstaternes selskabsretlige bestemmelser er omfattet af restriktioner eller kontrol; en firmagruppe må heller ikke anvendes til overførsel af et gode mellem selskabet og en leder eller en person med tilknytning til denne, i videre omfang, end det er tilladt i henhold til medlemsstaternes selskabsretlige bestemmelser. For så vidt angår denne bestemmelse omfatter lån enhver transaktion med tilsvarende virkning, og et gode kan være løsøre eller fast ejendom;

være medlem af en anden europæisk økonomisk firmagruppe.

ARTArt 4.

Medlemskab af en firmagruppe er forbeholdt:
a) selskaber som defineret i artikel 58, stk 2, i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, samt andre retlige enheder af offentlig- eller privatretlig art, som er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har deres vedtægtsmæssige eller lovbestemte hjemsted og deres hovedkontor i Fællesskabet; såfremt et selskab eller en anden retlig enhed i henhold til en medlemsstats lovgivning ikke har pligt til at have et vedtægtsmæssigt eller lovbestemt hjemsted, er det tilstrækkeligt, at dette selskab eller denne anden retlige enhed har sit hovedkontor i Fællesskabet;
b) fysiske personer, der driver industri-, handels-, håndværks- eller landbrugsvirksomhed, liberalt erhverv eller anden virksomhed i Fællesskabet.
En firmagruppe skal være sammensat af mindst:
a) to selskaber eller andre retlige enheder, i henhold til stk 1, der har deres hovedkontor i forskellige medlemsstater;
b) to fysiske personer, i henhold til stk 1, der som hovedbeskæftigelse udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater;
c) et selskab eller en anden retlig enhed og en fysisk person, i henhold til stk 1, hvoraf førstnævnte skal have sit hovedkontor i én medlemsstat, medens sidstnævnte som hovedbeskæftigelse skal udøve sin virksomhed i en anden medlemsstat.
En medlemsstat kan bestemme, at en firmagruppe, der er opført i dens register i overensstemmelse med artikel 6, ikke må have mere end tyve medlemmer. Med henblik herpå kan denne medlemsstat bestemme, at ethvert medlem af en retlig enhed, der er stiftet i overensstemmelse med den pågældende stats lovgivning, bortset fra et registreret selskab, i henhold til denne lovgivning skal betragtes som et individuelt medlem af firmagruppen.
Enhver medlemsstat kan ud fra hensynet til sine offentlige interesser bestemme, at deltagelse i en firmagruppe skal være udelukket eller begrænset for så vidt angår visse kategorier af fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder.

ARTArt 5.
I firmagruppens stiftelsesoverenskomst skal i det mindste anføres følgende oplysninger:

firmagruppens benævnelse enten foran eller efter ordene »europæisk økonomisk firmagruppe« eller forkortelsen »EØFG«, medmindre disse ord eller denne forkortelse allerede forekommer i benævnelsen;
firmagruppens hjemsted;
formålet med stiftelsen af firmagruppen;
navn, firmanavn eller benævnelse, retlig organisationsform, bopæl eller hjemsted og i givet fald registreringsnummer og -sted for hvert af firmagruppens medlemmer;
firmagruppens varighed, såfremt denne ikke er ubegrænset.

ARTArt 6.
Firmagruppen skal i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, optages i det register, der er udpeget i henhold til artikel 39, stk 1.

ARTArt 7.
Firmagruppens stiftelsesoverenskomst indgives til det i artikel 6 omhandlede register.

Følgende dokumenter og oplysninger skal ligeledes indgives til dette register:

enhver ændring i firmagruppens stiftelsesoverenskomst, herunder enhver ændring i gruppens sammensætning;
oprettelse og nedlæggelse af forretningssteder for firmagruppen;
den domstolsafgørelse, hvorved firmagruppens ugyldighed fastslås eller påkendes i overensstemmelse med artikel 15;
udnævnelse af firmagruppens forretningsfører(e), vedkommendes navn og andre oplysninger om identiteten, som kræves i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor registeret føres, oplysning om, hvorvidt de kan handle alene eller skal handle i fællesskab, samt ophør af deres varetagelse af hvervet;
enhver overdragelse af hele eller en del af et medlems andel i firmagruppen i overensstemmelse med artikel 22, stk 1;
den afgørelse truffet af medlemmerne, hvorved firmagruppen erklæres eller konstateres opløst i overensstemmelse med artikel 31, eller den domstolafgørelse, hvorved denne opløsning påkendes i overenstemmelse med artikel 31 eller 32;
udnævnelse af firmagruppens likvidator(er) som omhandlet i artikel 35, vedkommendes navn og andre oplysninger om identiteten, som kræves i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor registeret føres, samt ophør af deres varetagelse af hvervet;
afslutning af likvidationen af firmagruppen som omhandlet i artikel 35, stk 2;
forslag vedrørende flytning af hjemstedet som omhandlet i artikel 14, stk 1;
klausul om, at et nyt medlem er fritaget for betaling af gæld, der er stiftet forud for medlemmets indtræden, i overensstemmelse med artikel 26, stk 2.

ARTArt 8.
Følgende skal i overensstemmelse med de i artikel 39 fastsatte betingelser offentliggøres i den tidende, der er omhandlet i stk 1 i nævnte artikel:

de obligatoriske oplysninger, der i henhold til artikel 5 skal anføres i firmagruppens stiftelsesoverenskomst, samt ændringer af disse;
registreringsnummer, tidspunkt og sted for registreringen, samt slettelse af registreringen;
dokumenter og oplysninger som omhandlet i artikel 7, litra b)-j).

De i litra a) og b) omhandlede oplysninger skal offentliggøres i deres helhed. De i litra c) omhandlede dokumenter og oplysninger kan offentliggøres enten i deres helhed eller i form af et uddrag eller en meddelelse om deres indgivelse til registret, i henhold til gældende national lovgivning.

ARTArt 9.

De dokumenter og oplysninger, som i henhold til denne forordning skal offentliggøres, kan af firmagruppen gøres gældende over for tredjemand på de betingelser, der er fastsat i gældende national ret, i overensstemmelse med artikel 3, stk 5 og 7, i Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde.(6)
Er handlinger foretaget i en firmagruppes navn, inden denne er registreret i overensstemmelse med artikel 6, og overtager firmagruppen ikke efter registreringen af de sådanne handlinger følgende forpligtelser, hæfter de fysiske personer, selskaber eller andre retlige enheder, der har foretaget handlingerne, ubegrænset og solidarisk for disse.

ARTArt 10.
Ethvert forretningssted for firmagruppen i en anden medlemsstat end den, hvor hjemstedet er beliggende, skal registreres i den pågældende stat. Med henblik på denne registrering indgiver firmagruppen til sidstnævnte stats kompetente register en genpart af de dokumenter, hvis indgivelse til registret i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, er obligatorisk, samt om nødvendigt en oversættelse foretaget i overensstemmelse med gældende praksis for det register, hvor forretningsstedets registrering finder sted.

ARTArt 11.
Stiftelse af en firmagruppe og afslutningen af dens likvidation med angivelse af dens registreringsnummer, dato og sted for registreringen, dato og sted for offentliggørelsen samt den pågældende tidendes benævnelse optages i De Europæiske Fællesskabers Tidende efter offentliggørelsen i den i artikel 39, stk 1, omhandlede tidende.

ARTArt 12.
Det i stiftelsesoverenskomsten anførte hjemsted skal være beliggende i Fællesskabet.
Dette hjemsted skal fastsættes:

enten som det sted, hvor firmagruppen har sit hovedkontor,
eller som det sted, hvor et af firmagruppens medlemmer har sit hovedkontor eller, når der er tale om en fysisk person, udøver sin virksomhed som hovedbeskæftigelse, under forudsætning af, at firmagruppen reelt udøver virksomhed på dette sted.

ARTArt 13.
Firmagruppens hjemsted kan flyttes til et andet sted inden for Fællesskabet.
Såfremt en sådan flytning ikke medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse i henhold til artikel 2, træffes afgørelsen om flytning på de betingelser, der er fastsat i firmagruppens stiftelsesoverenskomst.

ARTArt 14.

Såfremt flytningen af hjemstedet medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse i henhold til artikel 2, skal et forslag vedrørende flytningen udarbejdes samt indgives og offentliggøres på de betingelser, der er fastsat i artikel 7 og 8.
Beslutningen om flytning kan først vedtages to måneder efter offentliggørelsen af de nævnte forslag. Den træffes af medlemmerne med enstemmighed. Flytningen får virkning fra den dato, på hvilken firmagruppen i overensstemmelse med artikel 6 optages i registeret for det nye hjemsted. Denne registrering kan kun ske, når det godtgøres, at forslaget om flytning af hjemstedet er offentliggjort.
Firmagruppen kan først slettes af registeret for det tidligere hjemsted, når det godtgøres, at firmagruppen er optaget i registeret for det nye hjemsted.
Efter offentliggørelsen af den nye registrering af firmagruppen kan det nye hjemsted gøres gældende over for tredjemand på de betingelser, der er omhandlet i artikel 9, stk 1; så længe offentliggørelsen af firmagruppens slettelse af registeret for det tidligere hjemsted ikke har fundet sted, kan tredjemand dog fortsat påberåbe sig det tidligere hjemsted, medmindre firmagruppen beviser, at tredjemand havde kendskab til det nye hjemsted.
I lovgivningen i en medlemsstat kan det dog, for så vidt angår firmagrupper, der er registreret i denne medlemsstat i overensstemmelse med artikel 6, bestemmes, at en flytning af hjemstedet, som medfører, at en anden lovgivning finder anvendelse, ikke får virkning, såfremt en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat fremsætter indsigelse mod flytningen inden for den i stk 1 omhandlede frist på to måneder. Indsigelse kan kun fremsættes af hensyn til offentlige interesser. Indsigelsen skal kunne indbringes for retten.

ARTArt 15.

Hvis firmagruppen i henhold til den lovgivning, der i medfør af artikel 2 finder anvendelse herpå, er ugyldig, skal en sådan ugyldighed enten fastslås eller påkendes ved en retsafgørelse. Den ret, der får forelagt sagen, bør dog, når firmagruppens forhold kan bringes i overensstemmelse med gældende ret, fastsætte en frist for gennemførelsen heraf.
Firmagruppens ugyldighed medfører gruppens likvidation på de betingelser, der er fastsat i artikel 35.
Den afgørelse, hvorved firmagruppens ugyldighed fastslås eller påkendes, kan gøres gældende over for tredjemand på de betingelser, der er omhandlet i artikel 9, stk 1.

Denne afgørelse berører ikke i sig selv retsvirkningerne af de forpligtelser, der er indgået af eller over for firmagruppen forud for den dato, på hvilken afgørelsen kan gøres gældende over for tredjemand på de betingelser, der er nævnt i foregående afsnit.

ARTArt 16.

1. Firmagruppens organer udgøres af medlemmerne, der handler i fællesskab, og af forretningsføreren eller -førerne.
Stiftelsesoverenskomsten kan indehlde bestemmelse om andre organer, hvis beføjelser da fastsættes heri.
2. Firmagruppens medlemmer, der handler som organ, kan træffe enhver afgørelse med henblik på at virkeliggøre firmagruppens formål.

ARTArt 17.

Hvert medlem råder over én stemme. Stiftelsesoverenskomsten kan dog tildele visse medlemmer flere stemmer, forudsat at intet medlem opnår stemmeflertal.
Medlemmerne kan kun ved enstemmighed træffe afgørelse om at:
a) ændre firmagruppens formål,
b) ændre det antal stemmer, hvert enkelt medlem har fået tildelt,
c) ændre betingelserne for vedtagelse af afgørelser,
d) forlænge firmagruppens varighed ud over den i stiftelsesoverenskomsten fastsatte periode,
e) ændre den andel, hvormed hvert medlem eller visse medlemmer bidrager til firmagruppens finansiering,
f) ændre enhver anden forpligtelse, som påhviler et medlem, medmindre andet er bestemt i stiftelsesoverenskomsten,
g) foretage sådanne ændringer i stiftelsesoverenskomsten, som ikke er omhandlet i dette stykke, medmindre andet er bestemt i stiftelsesoverenskomsten.
I alle de tilfælde, hvor det ikke i denne forordning er fastsat, at beslutningerne skal træffes med enstemmighed, kan der i stiftelsesoverenskomsten fastlægges bestemmelse, om det quorum og stemmeflertal, hvormed beslutningerne eller visse af beslutningerne skal træffes. Hvis andet ikke er fastsat i stiftelsesoverenskomsten, træffes beslutningerne med enstemmighed.
På en forretningsførers initiativ eller efter anmodning fra et medlem skal forretningsføreren eller -førerne foranstalte en høring af medlemmerne, for at disse kan træffe en beslutning.

ARTArt 18.
Hvert medlem har ret til hos forretningsførerne at indhente oplysninger om firmagruppens virksomhed og til at gøre sig bekendt med bøger og forretningsdokumenter.

ARTArt 19.

Firmagruppen ledes af en eller flere fysiske personer, der udnævnes i stiftelsesoverenskomsten eller ved afgørelse truffet af medlemmerne.
Som forretningsførere i en firmagruppe kan ikke udnævnes personer, der:
- i henhold til den lovgivning, der gælder for dem, eller
- i henhold til den lovgivning, der gælder i den stat, hvor firmagruppens hjemsted er beliggende, eller
- som følge af en retsafgørelse eller en administrativ afgørelse, der er truffet eller anerkendt i en medlemsstat,
ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, ikke kan lede en virksomhed eller ikke kan handle som forretningsfører i en europæisk økonomisk firmagruppe.
En medlemsstat kan for de firmagrupper, der er optaget i dens registre i medfør af artikel 6, bestemme, at en juridisk person kan være forretningsfører på den betingelse, at den udpeger en eller flere repræsentanter, der er fysiske personer, og som skal være omfattet af den i artikel 7, litra d), fastsatte bestemmelse.
Såfremt en medlemsstat benytter denne mulighed, skal den bestemme, at denne eller disse repræsentanter har samme ansvar, som hvis de selv var forretningsførere for gruppen.
De i stk 1 nævnte forbud gælder også for disse repræsentanter.
Betingelserne for udnævnelse og afskedigelse af forretningsføreren eller -førerne samt disses beføjelser fastlægges i stiftelsesoverenskomsten eller, hvis intet er fastsat heri, ved enstemmig beslutning truffet af medlemmerne.

ARTArt 20.

Forretningsføreren alene eller, såfremt der er flere, enhver af forretningsførerne repræsenterer firmagruppen over for tredjemand.
Når en forretningsfører handler på gruppens vegne, forpligter han denne over for tredjemand, uanset om handlingerne falder uden for firmagruppens målsætning, medmindre gruppen godtgør, at tredjemand vidste, at handlingen ikke var omfattet af firmagruppens målsætning, eller han efter det foreliggende ikke kunne være ubekendt dermed, idet den blotte offentliggørelse af den i artikel 5, litra c), omhandlede oplysning ikke er tilstrækkelig som bevis.
Ingen begrænsning af forretningsførerens eller -førernes beføjelser, foretaget i stiftelsesoverenskomsten eller ved afgørelse truffet af medlemmerne, kan gøres gældende over for tredjemand, uanset, om den er offentliggjort.
I stiftelsesoverenskomsten kan det bestemmes, at firmagruppen kun forpligtes retsgyldigt, hvis to eller flere forretningsførere handler i forening. Denne bestemmelse kan kun gøres gældende over for tredjemand på de i artikel 9, stk 1, omhandlede betingelser, såfremt den er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 8.

ARTArt 21.

Den økonomiske gevinst, der følger af firmagruppens virksomhed, betragtes som medlemmernes egen økonomiske gevinst og fordeles mellem dem i det forhold, der er fastsat i stiftelsesoverenskomsten, eller, hvis et sådant ikke er fastsat, i lige store dele.
Firmagruppens medlemmer bidrager til dækning af det beløb, hvormed udgifterne overstiger indtægterne, i det forhold, der er fastsat i stiftelsesoverenskomsten, eller, hvis et sådant ikke er fastsat, med lige store bidrag.

ARTArt 22.

Ethvert medlem af firmagruppen kan overdrage sin andel i firmagruppen eller en del heraf enten til et andet medlem eller til tredjemand; overdragelsen får kun virkning, såfremt firmagruppens øvrige medlemmer enstemmigt har givet tilladelse hertil.
Et medlem af firmagruppen kan kun med tilladelse fra de øvrige medlemmer, givet med enstemmighed, stille sin andel i firmagruppen som sikkerhed, medmindre andet er bestemt i stiftelsesoverenskomsten. Indehaveren af sikkerheden kan ikke i kraft af denne sikkerhed på noget tidspunkt blive medlem af firmagruppen.

ARTArt 23.
Firmagruppen kan ikke offentligt opfordre til investering.

ARTArt 24.

Firmagruppens medlemmer hæfter ubegrænset og solidarisk for gruppens gældsforpligtelser af enhver art. Følgerne af dette ansvar afgøres efter den nationale lovgivning.
Indtil firmagruppens likvidation er afsluttet, kan firmagruppens kreditorer ikke forfølge krav på betaling af gæld mod et enkelt medlem på de i stk 1 anførte vilkår, medmindre de forinden har anmodet gruppen om at betale, og betaling ikke har fundet sted inden for en rimelig frist.

ARTArt 25.
I breve, bestillingssedler og lignende dokumenter skal følgende tydeligt anføres:

firmagruppens benævnelse enten foran eller efter ordene »europæisk økonomisk firmagruppe« eller forkortelsen »EØFG«, medmindre disse ord eller denne forkortelse allerede forekommer i benævnelsen,
stedet for det i artikel 6 omhandlede register, hvor gruppen er registreret, samt det registreringsnummer, hvorunder gruppen er indført i registret,
adressen for firmagruppens hjemsted,
i givet fald, bemærkning om, at forretningsførerne skal handle i forening,
i givet fald, bemærkning om, at firmagruppen er trådt i likvidation i henhold til artikel 15, 31, 32 eller 36.

Ethvert forretningssted for en firmagruppe, som er registreret i overensstemmelse med artikel 10, skal anføre ovennævnte oplysninger tillige med oplysninger om forretningsstedets selvstændige registrering på alle de i stk 1 i nærværende artikel omhandlede dokumenter, der hidrører fra det pågældende forretningssted.

ARTArt 26.

Beslutningen om optagelse af nye medlemmer træffes med enstemmighed af firmagruppens medlemmer.
Ethvert nyt medlem hæfter på de i artikel 24 fastsatte betingelser for gruppens gældsforpligtelser, herunder den gæld, der er stiftet i forbindelse med gruppens virksomhed forud for medlemmets indtræden.

Medlemmet kan dog ved en klausul i stiftelsesoverenskomsten eller i optagelsesdokumenter fritages for betaling af gældsforpligtelser, som er stiftet forud for vedkommendes indtræden. Denne klausul kan kun gøres gældende over for tredjemand på de i artikel 9, stk 1, omhandlede betingelser, såfremt den er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 8.

ARTArt 27.

Et medlem af firmagruppen kan udtræde på de i stiftelsesoverenskomsten fastsatte betingelser, eller hvis sådanne betingelser ikke er fastsat, med de øvrige medlemmers enstemmige samtykke.
Ethvert medlem kan endvidere udtræde, når der foreligger vægtige grunde hertil.
Ethvert medlem af firmagruppen kan ekskluderes af de i stiftelsesoverenskomsten anførte grunde og under alle omstændigheder, hvis der foreligger grov misligholdelse af dets forpligtelser, eller hvis det forårsager eller vil kunne forårsage alvorlige vanskeligheder for gruppens virke.
Denne eksklusion kan kun finde sted ved en retsafgørelse truffet efter fælles anmodning fra flertallet af de øvrige medlemmer, medmindre andet er fastsat i stifelsesoverenskomsten.

ARTArt 28.

Ethvert medlem af firmagruppen ophører med at være medlem af denne, når medlemmet afgår ved døden, eller når det ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk 1.
Endvidere kan en medlemsstat med henblik på sin lovgivning om opløsning, likvidation, insolvens eller betalingsstandsning bestemme, at et medlem af en firmagruppe ophører med at være medlem af denne på et tidspunkt fastsat ved nævnte lovgivning.
Når en fysisk person, der er medlem af firmagruppen, afgår ved døden, kan den afdødes plads i gruppen kun overtages på de betingelser, der er fastsat i stiftelsesoverenskomsten, eller, hvis sådanne betingelser ikke er fastsat, med de øvrige medlemmers enstemmige samtykke.

ARTArt 29.
Så snart et medlem af firmagruppen ophører med at være medlem af denne, skal forretningsføreren eller -førerne give de øvrige medlemmer meddelelse herom; de skal ligeledes opfylde de relevante forpligtelser, der er anført i artikel 7 og 8. Endvidere kan enhver interesseret opfylde nævnte forpligtelser.

ARTArt 30.
Medmindre andet er fastsat i stiftelsesoverenskomsten og med forbehold af de rettigheder, som en person har erhvervet i henhold til artikel 22, stk 1, eller artikel 28, stk 2, videreføres firmagruppen mellem de resterende medlemmer, efter at et medlem af gruppen er ophørt med at være medlem af denne, på de betingelser, der er fastsat i stiftelsesoverenskomsten eller ved enstemmig beslutning truffet af de pågældende medlemmer.

ARTArt 31.

Firmagruppen kan opløses ved en beslutning truffet af medlemmerne, i hvilken det erklæres, at gruppen opløses. Denne beslutning træffes med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i stiftelsesoverenskomsten.
Firmagruppen skal opløses ved en afgørelse truffet af medlemmerne, i hvilken det konstateres:
a) at den i stiftelsesoverenskomsten fastsatte varighed er udløbet, eller at en anden af de i overenskomsten omhandlede årsager til opløsning gør sig gældende, eller
b) at firmagruppens målsætning er virkeliggjort eller ikke længere kan forfølges.
Såfremt medlemmerne tre måneder efter, at en af de i foregående afsnit omhandlede situationer er opstået, endnu ikke har truffet beslutning om opløsning af firmagruppen, kan ethvert medlem anmode retten om at træffe afgørelse om denne opløsning.
Firmagruppen skal ligeledes opløses ved en beslutning truffet af medlemmerne eller det tilbageblivende medlem, såfremt betingelserne i artikel 4, stk 2, ikke længere er opfyldt.
Efter firmagruppens opløsning ved en beslutning truffet af medlemmerne, skal forretningsføreren eller -førerne opfylde de relevante forpligtelser, der er anført i artikel 7 og 8. Endvidere kan enhver interesseret opfylde nævnte forpligtelser.

ARTArt 32.

På anmodning af enhver interesseret eller en kompetent myndighed skal retten træffe afgørelse om firmagruppens opløsning, såfremt artikel 3 eller 12 eller artikel 31, stk 3, er overtrådt, medmindre det er muligt at bringe gruppens forhold i overensstemmelse med gældende ret, inden der træffes afgørelse om sagens realitet.
Retten kan på anmodning af et medlem bestemme, at firmagruppen skal opløses, såfremt der foreligger vægtige grunde hertil.
En medlemsstat kan bestemme, at retten på anmodning af en kompetent myndighed kan træffe afgørelse om at opløse en firmagruppe, som har sit hjemsted i den medlemsstat, hvorunder den pågældende myndighed henhører, i alle de tilfælde, hvor firmagruppen ved sin virksomhed tilsidesætter hensynet til offentlige interesse i nævnte stat, såfremt denne mulighed er foreskrevet i den pågældende stats lovgivning for registrerede selskaber eller andre retlige enheder, der er omfattet af denne lovgivning.

ARTArt 33.
Såfremt et af firmagruppens medlemmer ophører med at være medlem af denne af en anden grund end overdragelsen af dets rettigheder på de i artikel 22, stk 1, fastsatte betingelser, foretages der en opgørelse over de rettigheder, som tilkommer det, eller de forpligtelser, som påhviler det, på grundlag af gruppens formueforhold på tidspunktet for medlemskabets ophør.
Værdien af det udtrædende medlems rettigheder og forpligtelser kan ikke på forhånd fastsættes skønsmæssigt.

ARTArt 34.
Med forbehold af artikel 37, stk 1, hæfter ethvert medlem af gruppen, som ophører med at være medlem af denne, på de i artikel 24 fastsatte betingelser for gæld, der er stiftet i forbindelse med gruppens virksomhed forud for medlemskabets ophør.

ARTArt 35.

Firmagruppens opløsning medfører dennes likvidation.
Firmagruppens likvidation og dennes afslutning er undergivet national ret.
Firmagruppens rets- og handleevne i henhold til artikel 1, stk 2, består, indtil likvidationen er afsluttet.
Likvidator eller likvidatorerne opfylder de relevante forpligtelser, der er anført i artikel 7 og 8.

ARTArt 36.
de europæiske økonomiske firmagrupper er omfattet af den nationale lovgivnings bestemmelser om insolvens og betalingsstandsning. Indledning af retsskridt mod en firmagruppe som følge af dennes insolvens eller betalingsstandsning medfører ikke i sig selv, at der foretages retsskridt mod firmagruppens medlemmer.

ARTArt 37.

Eventuelle længere frister i henhold til gældende national lovgivning erstattes af en forældelsesfrist på fem år fra offentliggørelsen i henhold til artikel 8 af et medlems udtræden af firmagruppen, for så vidt angår søgsmål mod dette medlem vedrørende gæld, der er stiftet i forbindelse med gruppens virksomhed forud for medlemskabets ophør.
Eventuelle længere frister i henhold til gældende national lovgivning erstattes af en forældelsesfrist på fem år fra offentliggørelsen i henhold til artikel 8 af afslutningen af firmagruppens likvidation, for så vidt angår søgsmål mod et af gruppens medlemmer vedrørende gæld, der er stiftet i forbindelse med gruppens virksomhed.

ARTArt 38.
Udøver en firmagruppe i en medlemsstat virksomhed, hvorved den tilsidesætter hensynet til offentlige interesser i denne medlemsstat, kan en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat forbyde sådan virksomhed. Den kompetente myndigheds afgørelse skal kunne indbringes for retten.

ARTArt 39.

Medlemsstaterne udpeger det eller de registre, der er kompetente til at foretage den i artikel 6 og 10 omhandlede registrering og fastlægger reglerne for registreingen. De fastsætter de betingelser, der skal gælde for indgivelse af de i artikel 7 og 10 omhandlede dokumenter. De sikrer, at de i artikel 8 omhandlede dokumenter og oplysninger offentliggøres i den relevante officielle tidende i den medlemsstat, hvor firmagruppen har sit hjemsted, og fastsætter eventuelt fremgangsmåden for offentliggørelse af de i artikel 8, litra c), omhandlede dokumenter og oplysninger.
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at enhver kan gøre sig bekendt med de i artikel 7 omhandlede dokumenter i det register, der er kompetent i henhold til artikel 6 eller i givet fald i henhold til artikel 10, og få udleveret, endog pr post, fuldstændig eller delvis genpart af disse.
Medlemsstaterne kan foreskrive betaling af udgifterne i forbindelse med det i de foregående afsnit omhandlede arbejde, dog må disse udgifter ikke overstige de administrative omkostninger.
Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, som i henhold til artikel 11 skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, fremsendes til Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer inden en måned efter offentliggørelsen i den i stk 1 omhandlede officielle tidende.
Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner for tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 7, 8 og 10 om offentliggørelse og af bestemmelserne i artikel 25.

ARTArt 40.
Kun de enkelte medlemmer skal svare skat af resultatet af firmagruppens virksomhed.

ARTArt 41.

Medlemsstaterne træffer de i henhold til artikel 39 krævede foranstaltninger inden den 1. juli 1989. De underretter omgående Kommissionen herom.
Til orientering giver medlemsstaterne Kommissionen oplysning om de kategorier af fysiske personer, selskaber og andre retlige enheder, som de i henhold til artikel 4, stk 4, udelukker fra deltagelse i en firmagruppe. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

ARTArt 42.

Så snart denne forordning er vedtaget, nedsættes der ved Kommissionen et kontaktudvalg, som har til opgave:
a) med forbehold af traktatens artikel 169 og 170 at lette gennemførelsen af denne forordning ved regelmæssige samråd, navnlig om konkrete problemer i forbindelse med denne gennemførelse;
b) om nødvendigt, at råde Kommissionen med hensyn til tilføjelser til eller ændringer i denne forordning.
Kontaktudvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne samt af repræsentanter for Kommissionen. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionens tjenestegrene.
Kontaktudvalget indkaldes af formanden, enten på denne initiativ eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

ARTArt 43.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. juli 1989 med undtagelse af artikel 39, 41 og 42, der anvendes straks fra forordningens ikrafttræden.

Ad rfo 1985 nr 2137:
() RFO2137-85Rfo 2137/85, EFT L 199/1 (1985-07-31) er bindende i alle medlemsstater i EF fra 1989-07-01. Forordningen er omtalt af Erik Werlauff: Europæisk Selskabsret, 1989 109 ff, Kirsten Mandrup og Lone Kærgaard Hansen i U 1986 B 57 ff, Jan-Erik Svensson U 1989 B 153U 1989 B 153 ff, Mikael Lynnerup i R&R 1989 1/29 f, Finn Elkjær Nielsen i R&R 1989 6/41 ff og specielt i relation til danske juridiske, regnskabs- og skattemæssige forhold af Erik Jensen og Karen Riis-Jørgensen i R&R 1989 10/42 ff.

En europæisk økonomisk firmagruppe er en sammenslutning af mindst to retlige enheder eller personer, der har hovedaktivitet i mindst to forskellige medlemsstater. Firmagruppen er en juridisk person, der først og fremmest adskiller sig fra et selskab ved, at dens formål er at lette og udvikle medlemmernes økonimiske aktiviteter og ikke at opnå økonomisk gevinst for sig selv. Derudover er det en væsentlig forskel, at firmagruppen ikke som selskabet har et egentlig kapitalgrundlag i form af et indskud, men at medlemmerne hæfter ubegrænset og solidarisk for gruppens gæld.

Firmagruppen ligner den her i landet kendte virksomhedsform interessentskabet, men adskiller sig fra dette ved, at der med forordningen er skabt et fælles retsgrundlag, der gør det muligt at samarbejde på tværs af landegrænserne.

Selvom forordningen ikke pålægger medlemmerne at indskyde kapital i firmagruppen, kan det i praksis vise sig, at medlemmerne rent faktisk indskyder kapital, eller at der i gruppen oparbejdes en vis fællesformue.

Firmagruppens kreditorer skal, som i et ansvarligt interessentskab, først forfølge krav på betaling af gæld i firmagruppens formue, inden kravet søges fyldestgjort hos det enkelte medlem. Beskatning af resultatet af firmagruppens virksomhed finder sted hos de enkelte medlemmer, jf iøvrigt R&R 1989 10/46.

(1) EFT 85 L 199/1.

(2) EFT 74 C 14/30 og EFT 78 C 103/4.

(3) EFT 77 C 163/17.

(4) EFT 75 C 108/46.

(5) Om lovvalgsaftalers gyldighed, se Annette Pedersen og Anni F Frandsen i JUR 1995 121.

(6) EFT 68 L 65/8.

Europæiske firmagrupper, lov (Lovbekendtgørelse 1997-04-17 nr 281)Lovbekendtgørelse 1997-04-17 nr 281

LBKG 1997 281 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper)

§ 1. (1) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG).
Stk 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, offentliggørelse og udskifter mv.

§ 2. En europæisk økonomisk firmagruppe må ikke udøve en sådan form for erhvervsvirksomhed, som efter lovgivningen kun må udøves af fysiske personer.
Stk 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan under hensyn til varetagelse af offentlige interesser bestemme, at deltagelse i europæiske økonomiske firmagrupper er udelukket eller begrænset for visse kategorier af juridiske eller fysiske personer.

§ 3. Den, der har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.(2)
Stk 2.(3) Umyndige personer og personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.

§ 4. Afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister samt afgørelser truffet i henhold til § 5 kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Firmagruppers opløsning
§ 5. (4) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en firmagruppe, hvis firmagruppen ikke har den i forordningen eller stiftelsesoverenskomsten foreskrevne ledelse og manglen ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere anmode skifteretten om at opløse en firmagruppe, hvis et medlem ikke udtræder af denne efter at være blevet omfattet af begrænsninger som nævnt i § 3.

§ 6. Bestemmelserne om likvidation i aktieselskabslovens kapitel 14 gælder med de fornødne lempelser også for europæiske økonomiske firmagrupper.(5)

Straffebestemmelser mv
§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 7, 8, 10 eller 25 i Rådets forordning nr 2137/85 af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG).
Stk 2.I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk 3.For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødestraf.

§ 8. Undlader en forretningsfører, en likvidator eller et medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge de i § 1 nævnte forordninger, loven eller regler fastsat i medfør af loven påhviler vedkommende i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge vedkommende daglige eller ugentlige bøder.

Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ad lbkg 1997 nr 281:
() Administreres af: Erhvervsministeriet.

Hovedloven:
L 1989 217: FT 1988-89: 4019, 8515, 7919, 8229; A 3507; B 795.
Da RFO2137-85Rfo 2137/85 (EU-KARNOV 1996 s 506) er umiddelbart gældende i Danmark, er L 1989 217 alene en administrationslov med henblik på de nødvendige administrative regler for at forordningen kan anvendes her i landet.

Ændringslov:
L 1996 386: FT 1995-96: 2118, 2371, 5841, 5993; A 2968; B 506. Ved loven ændredes § 3, stk 2, i konsekvens af værgemålsloven med ikrafttræden 1997-01-01.

(1) BKG 1996 548Bkg 1996 548 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse mv i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ændret ved bkg 1997 7 og bkg 1997 964.

(2) Forordningens art 28, nr 1, 2. pkt, giver medlemslandene mulighed for ved national lov at udelukke visse personer fra medlemskab af en firmagruppe.

(3) Ændret ved L 1996 386.

(4) Bestemmelsen har hjemmel i forordningens art 32, stk 3. Stk 1 svarer til aktieselskabslovens § 118 (anpartsselskabslovens § 61) om manglende lovlig eller vedtægtsmæssig ledelse.

(5) Henvisningen til aktieselskabslovens regler om likvidation medfører bl a, at der ved indtræden af likvidation skal udstedes proklama, aktieselskabslovens § 123.

Medlemmerne kan beslutte at genoptage firmagruppens virksomhed, hvis de forhold, der har ført til likvidationen, ikke længere foreligger, jf aktieselskabslovens § 126.

Forenings-Registeret (Lovbekendtgørelse 1988-03-17 nr 147)Lovbekendtgørelse 1988-03-17 nr 147

LBKG 1988 147 om Forenings-Registeret, bemyndiget ophævet ved L 1997-12-03 nr 884)

1§ 1. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Registeret for Foreninger) kan - efter stedfunden anmeldelse - optages her i landet hjemmerhørende foreninger eller sammenslutninger med lovligt øjemed, for så vidt de ikke kan optages i andre af staten oprettede registre.
Stk 2. Ved optagelse i registeret opnås eneret til benyttelse af foreningens eller sammenslutningens navn, kendetegn og sådanne betegnelser, hvorunder foreningen eller sammenslutningen drives eller dens afdelinger kendes.(1)
Stk 3. I registeret kan optages oplysning om foreningens eller sammenslutningens bestyrelse, direktion (forretningsførere) og prokurister samt oplysning om, hvorledes foreningen eller sammenslutningen ifølge vedtægterne underskriftsmæssigt forpligtes, derunder særskilt for så vidt angår afhændelse og pantsættelse af fast ejendom.(2)
Stk 4. De nærmere regler om registerets indretning og førelse samt om betalingen(3) for registrering og bekendtgørelse af de modtagne anmeldelser og for meddelelse af oplysninger fra registeret fastsættes af industriministeren.
Stk 5. Krænkelse af den ved optagelse i registeret opnåede eneret straffes med bøde indtil 2.000 kr.(4)

1a§ 1a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.(5)

2§ 2. Strafforfølgningen foretages efter begæring af den forurettede.
Stk 2. Under den rejste strafforfølgning kan der efter påstand af den forurettede tilkendes denne skadeserstatning.
Stk 3. Sager angående overtrædelse af denne lov behandles som politisager. Angår sagen krænkelse af en forening eller sammenslutning, hvis formål er at værne erhvervsinteresser, behandles den i København ved Sø- og Handelsretten.

3§ 3. Ved nærværende lov, der træder i kraft straks, ophæves lov nr. 285 af 6. maj 1921 om Forenings-Registeret.