Íløgufeløg - serfeløg

92  Uppskot til  ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg

Skjal 4

Oprindeligt fremsat forslag

Forslag til Lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Fremsat af økonomiministeren (Marianne Jelved) den 9. april 1997.

Kapitel 1
Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og

2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

1) som har til formål fra et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10, og

2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.

Stk. 2. Ved specialforeninger forstås:

1) Placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med § 64.

2) Pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66.

3) Investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67.

4) Erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.

Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk. 4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder.

Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13, besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue.

Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 12.

Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 2.

§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles omkostninger.

§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.

Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

Kapitel 2
Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende.

Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8, betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr., og

3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen:

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen, samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette.

Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere mere end 35 pct. af sin formue.

Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om

1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og

2) hvem en specialforening henvender sig til.

Kapitel 3
Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer for så vidt angår:

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1-2 og stk. 5-6, samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have en stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af vedtægterne for en specialforening for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i depotselskabet eller i andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges.

Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinier skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i § 14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for administrationsselskabet.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.

Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som nævnt i § 62, stk. 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6, nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16-17, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre administrationsselskaber.

Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.

§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i eller i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren.

Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som direktør i foreningen eller i dennes eventuelle administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Der skal senest 4 uger efter ansættelse, valg og afgang af direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision gives meddelelse til Finanstilsynet. Meddelelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest ved fristens udløb.

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et administrationsselskab, finder § 20 og § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse, ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del af.

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23, stk. 3.

§ 25. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå foreningens interne retningslinier vedrørende indberetning efter § 24, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24-25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kapitel 4
Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling:

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen.

Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst en gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvist overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling udover den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.

Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte, foretaget på indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke investeringsforeningen markedsfører sine andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.

Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles.

Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for, at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kapitel 5
Regnskab og revision

§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.

Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.

Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet. Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab, samt mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, jf. dog stk. 2,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b, fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og

2) foreningens forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. En forenings henholdsvis afdelings årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal være statsautoriseret eller registreret.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens forhold.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder denne forpligtelse.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning været modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke-balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om formueopgørelse pr. 30. juni.

Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kapitel 6
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger, samt anden information til investorerne.

Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.

Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på begæring udleveres vederlagsfrit.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og prisen ved indløsning, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning, indre værdi.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt., nævnte offentliggørelse kun finder sted en gang om måneden.

Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kapitel 7
Investeringsbeviser m.v.

§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer,

2) mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 8
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis:

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få godkendelse, jf. §§ 6-8,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse, eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen opløses.

Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden, uforfalden som omtvistet gæld.

Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf.

Kapitel 9
Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

§ 59. En investeringsforenings formue må, bortset fra de i stk. 2, 3 og 5 nævnte aktiver, udelukkende bestå af:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter.

2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende to betingelser:

a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.

b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen.

3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.

4) Likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte. Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle metaller eller certifikater for disse.

Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger 40 pct. af formuen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.

Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier udstedt af det samme aktieselskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærtstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende investeringsforeninger.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i § 59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at:

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue,

2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 10
Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.

Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:

1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har indgået aftale med.

2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet af stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt eller delvist er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af § 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.

2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.

3) Certifikater, udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.

4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst en gang om året.

Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må, bortset fra de i § 69 nævnte aktiver, udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,

5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, eller

8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For virksomhedscertifikater, udstedt af den samme udsteder, er grænsen dog højst 5 pct.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6 nævnte udstedere.

Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers,  erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller  andele i disse foreningers afdelinger.

Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og  anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som  nævnt i kapitel 9.

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt, herunder om de oplysninger foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk  omfang som indskud i et pengeinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og § 68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at:

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue,

2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 11
Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved  bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet  giver tilladelse hertil.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet, samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kapitel 12
Depotselskabet

§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.

Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.

Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at:

1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,

2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,

5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,

6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med § 34, og

7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab udelukkende handle i foreningens interesse.

Kapitel 13
Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de  bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og  Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold. Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle administrationsselskab.

Stk. 2. § 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets virksomhed efter denne lov.

§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 14
Delegations- og klagebestemmelser

§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,  herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ  myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15
Straffebestemmelser m.v.

§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,   administrationsselskab eller depotselskab i rette tid at efterkomme  de pligter, der efter loven påhviler dem over for Finanstilsynet  eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet som  tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1-2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32-33, §§ 35-39, § 40, stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1-2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2-3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.

Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne tillige har betydning for foreningen.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldige vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om foreningens opløsning.

Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne retningslinier ifølge § 25.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med at ændre den gældende lov om investeringsforeninger er:

- at investorerne får et større udbud af finansielle produkter at vælge mellem og dermed øget konkurrence til gavn for investorerne,

- at pensionskasser og forsikringsselskaber m.fl. i større omfang skal kunne placere deres formuer via de nye specialforeninger,

- at små og mellemstore virksomheder kan få tilført risikovillig kapital gennem investeringer fra de nye specialforeninger, og

- at modernisere og tilpasse loven til den øvrige finansielle lovgivning.

Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, senest ændret ved lov nr. 376 af 22. maj 1996.

Det foreslås, at der kan etableres specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika. Specialforeninger kan ligesom investeringsforeninger modtage midler, som efter et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer, og de er underlagt tilsvarende regler om tilsyn m.v.

Specialforeningerne adskiller sig dog fra investeringsforeningerne ved, at de er underlagt andre placeringsregler. Endvidere kan de begrænse emissionen og indløseligheden af foreningsbeviserne og begrænse deres medlemmer til en snævre kreds end investeringsforeningerne.

Af lovtekniske grunde udarbejdes en helt ny lov, der får titlen »Lov om investeringsforeninger og specialforeninger«.

2. Baggrund

Der er to væsentlige motiver for den nye lov om investerings- og specialforeninger.

For det første spiller investeringsforeninger - selvom de har haft en betydelig vækst i 1996 - en mindre rolle på det danske kapitalmarked end i en række af de europæiske lande, som man normalt sammenligner det danske marked med. Med udgangen af 1996 havde danske investeringsforeninger en formue på 55 mia. kr. I betragtning af dansk økonomis størrelse og sammenlignet med andre lande burde dette tal være langt større.

Det skyldes blandt andet, at lovgivningen i Danmark ikke hidtil har givet mulighed for at etablere specialforeninger, medens andre EU-lande har national regulering for disse typer af foreninger. Det betyder, at der i andre EU-lande er et bredere udbud af finansielle produkter.

Der må forventes væsentlig udenlandsk konkurrence fra foreninger i andre EU-lande, når det gældende EU-direktiv bliver udvidet, jf. afsnit 3 vedrørende forholdet til EU-retten. Derfor er det afgørende, at den danske branche får samme vilkår som dens udenlandske konkurrenter.

Det tager tid for nye foreninger at etablere sig og skabe et udbud af konkurrencedygtige produkter. For at give de danske udbydere den nødvendige tid til at etablere sig, foreslås det, at den danske lov kommer før et fælles udspil fra EU. Danske specialforeninger bliver dermed bedre rustet til at tage konkurrencen fra udenlandske foreninger op.

For det andet ønsker regeringen at forbedre adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder.

For at gøre det nemmere for private investorer at investere i små og mellemstore virksomheder giver forslaget mulighed for at oprette specialforeninger, som kan placere størstedelen af formuen i unoterede kapitalandele i små og mellemstore virksomheder.

3. Forholdet til EU-retten

Den gældende lov om investeringsforeninger er udarbejdet inden for rammerne af det såkaldte UCITS-direktiv fra 1985, jf. Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer og Rådets direktiv 88/220/EØF af 22. marts 1988 om ændring af dette direktiv.

UCITS-direktivet omfatter kun de traditionelle investeringsforeninger (UCITS), men ikke de nye specialforeninger (NON-UCITS).

Direktivet er på mange måder forældet i forhold til udviklingen i den finansielle sektor i Europa. Kommissionen fremsatte derfor i 1993 et forslag til ændring af UCITS-direktivet, således at det også regulerer specialforeninger. Forhandlingerne herom har imidlertid været fastlåst på grund af uenighed mellem medlemslandene.

På længere sigt må det forventes, at EU-landene kommer til enighed om et fælles direktiv. Hvis specialforeningerne bliver omfattet af et EU-direktiv, får de også det såkaldte »europæiske pas«, som betyder, at specialforeningerne kan markedsføre sig på hele det europæiske marked. Derfor må branchen i fremtiden forvente konkurrence fra udenlandske specialforeningers side.

4. Specialforeninger

A. Formueplacering

Specialforeningerne er karakteriseret ved andre krav til placering af deres formue end investeringsforeningerne. Specialforeningerne kan dannes i form af fire typer foreninger.

Pengemarkedsforeninger (money-market-funds) har til formål at placere formuen i pengemarkedsinstrumenter. Det er statsgældsbeviser, skatkammerbeviser og andre værdipapirer med løbetid på omkring et år, som f.eks. de nye kortløbende realkreditobligationer. Disse værdipapirer er nogle af de mest sikre papirer, der findes (kursudsvingene er minimale). Andele i pengemarkedsforeninger er således et kursstabilt produkt og dermed særligt attraktivt for investorer, der ønsker at begrænse risikoen.

Investeringsinstitutforeninger (funds of funds) har til formål at investere i andre danske investerings- eller specialforeninger eller udenlandske investeringsforeninger (der kaldes investeringsinstitutter). Investeringsinstitutforeningen kan placere en del af formuen i en forening, der f.eks. har specialiseret sig i asiatiske aktier, og en anden del af formuen i en forening, der har specialiseret sig i amerikanske obligationer osv. Hensigten med disse foreninger er at sprede (minimere) risikoen endnu mere end i en almindelig investeringsforening.

Placeringsforeninger har til formål at placere formuen i samme slags værdipapirer som investeringsforeninger, dog med færre begrænsninger for hvor stor en del af formuen der må placeres hos en enkelt udsteder end der gælder for investeringsforeninger. Det forventes, at placeringsforeningerne f.eks. vil opfylde de institutionelle investorers særlige ønsker til sammensætning af porteføljen.

Erhvervsudviklingsforeninger har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktier eller anparter og dermed specielt i små og mellemstore virksomheder.

Definitioner af specialforeningerne, forslag til specielle krav vedrørende placering af midler og krav til information har taget udgangspunkt i Kommissionens seneste forslag til ændring af UCITS-direktivet. Der anvendes altså de samme begreber som i EU-direktivforslaget.

Det gælder dog ikke erhvervsudviklingsforeningerne. Baggrunden for at introducere erhvervsudviklingsforeningerne er ønsket om at kanalisere midler primært fra institutionelle investorer til små og mellemstore virksomheder.

I dag kan der kun placeres 10 pct. af en investeringsforenings formue i unoterede aktier eller anparter. For erhvervsudviklingsforeninger foreslås det derfor, at der ikke er en grænse for placeringer i unoterede papirer.

Ved at investere i en erhvervsudviklingsforening opnås en risikospredning, som kan opveje den forøgede risiko for tab, der kan være forbundet med at investere i unoterede aktier eller anparter. Samtidig får investorerne nytte af erhvervsudviklingsforeningens ekspertise i at investere i unoterede værdipapirer. Endvidere begrænses risikoen i erhvervsudviklingsforeninger af placeringsreglerne, der er tilknyttet disse foreninger. Højest 10 pct. af formuen på investeringstidspunktet må således investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab.

Erhvervsudviklingsforeninger forventes primært at henvende sig til institutionelle investorer. Finansrådet har oplyst, at pengeinstitutterne forventes at ville være tilbageholdende med at placere kundernes pensionsmidler i unoterede værdipapirer. Kunderne vil således blive gjort opmærksom på den særlige risiko, der er forbundet med at placere pensionsmidler i en pensionspulje, der investerer i unoterede værdipapirer.

B. Indløsningsadgang

Investeringsforeninger er kendetegnet ved, at investor hurtigt kan komme ind og ud af foreningen. Når en investor erhverver andele i en investeringsforening, udvider foreningen blot formuen ved at udstede flere andele. Når et medlem træder ud af foreningen, indløser foreningen medlemmets andel ved salg af værdipapirer.

Investeringsforeningerne skal derfor indløse beviser på forlangende. Det skal pengemarkeds-, investeringsinstitut- og placeringsforeninger som hovedregel også, men de kan vælge at begrænse indløsningen. Begrænsningen i indløsningsretten skal fremgå af vedtægterne.

Den umiddelbare indløsningsadgang er imidlertid et problem for erhvervsudviklingsforeningerne, der investerer i unoterede værdipapirer, som kan være sværere at afhænde. En umiddelbar indløsningsret kan betyde, at de investorer, der indløser deres andele til sidst, stilles ringere end de investorer, der tidligere har indløst deres andele.

For at stille alle medlemmer ens skal erhvervsudviklingsforeningernes vedtægter indeholde en bestemmelse om, at medlemmerne ikke kan kræve deres beviser indløst før et fastsat tidspunkt. Endvidere skal medlemmerne ved indløsning have udbetalt forholdsvis lige store andele af formuen.

C. Medlemskreds

Investeringsforeninger er åbne for alle og skal tilbyde deres produkter til en videre kreds eller offentligheden. Udviklingen i de seneste år har imidlertid vist, at f.eks. institutionelle investorer også er interesserede i foreningerne. De store investorer ønsker f.eks. at placere midler på udenlandske markeder, hvor de ikke selv har tilstrækkelig ekspertise, eller har specifikke krav til sammensætningen af porteføljen.

Derfor foreslås det, at specialforeningerne kan udbyde andele til en bestemt kundekreds bestående af institutionelle eller andre store investorer.

5. Andre ændringsforslag

Ud over forslaget om regler for specialforeninger har udviklingen i investeringsforeningsbranchen medført behov for at modernisere lovens regler, herunder reglerne om kontoførende foreninger, udbyttebetaling, regnskabsaflæggelse og opløsning.

Der har desuden vist sig et behov for at afklare spørgsmålet om, hvorvidt depot- og administrationsselskaber kan være koncernforbundne. Det er besluttet, at dette spørgsmål gøres til genstand for et udvalgsarbejde, jfr. bemærkningerne til § 15.

Investeringsforeninger har hidtil haft særskilte ledelsesbestemmelser. Ledelsesbestemmelserne foreslås derfor ændret i overensstemmelse med Folketingets beslutning om at harmonisere ledelsesreglerne i finansielle virksomheder. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med ændringerne i ledelsesreglerne kan investerings- og specialforeningers direktører m.v. have bestyrelsesposter i de selskaber, som foreningen investerer i.

6. Høring

Lovforslaget har - inden de nævnte ledelsesregler, regnskabsregler og regler om forholdet mellem administrations- og depotselskaber blev indarbejdet - været sendt til høring hos Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Danmarks Nationalbank, Det Europæiske Monetære Institut, Københavns Fondsbørs A/S, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Værdipapircentralen, Finansrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Den Danske Finansanalytikerforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Harlow Butler A/S, Astley & Pearce A/S, Nexor-Brokers A/S, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forbrugerrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsmarkedspensionsrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Dansk Aktionærforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, AssurandørSocietetet, KommuneKredit, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og Boligministeriet. Efter indarbejdelsen af de nævnte regler er lovforslaget på ny sendt i høring hos de organisationer og ministerier, som tidligere har været hørt over lovforslaget. Efter overflytning af det finansielle område til Økonomiministeriet er lovforslaget sendt i høring hos Erhvervsministeriet. Da der er taget højde for Det Europæiske Monetære Instituts bemærkninger, er forslaget ikke på ny sendt i høring hos instituttet.

7. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil medføre behov for 2 AC-årsværk i Finanstilsynet til tilsynet med investeringsforeninger og specialforeninger. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at blive 880.000 kr., hvoraf lønsum udgør 700.000 kr., og driftsudgifter udgør 180.000 kr. Disse udgifter dækkes af de foreninger, der er under tilsyn, jf. § 81.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må over en årrække forventes at medføre, at antallet af foreninger øges. Det har ikke været muligt at fastslå, hvor mange foreninger der bliver tale om. Branchen vurderer, at antallet af foreninger vil øges med 40.

Man må forvente, at investorerne får et større udbud af finansielle produkter at vælge mellem, og at konkurrencen øges til gavn for investorerne. Forslaget vil desuden give de institutionelle investorer adgang til blandt andet at anbringe midler med stor risikospredning på markeder, som ellers ville kræve, at de selv råder over særlig ekspertise, og vil dermed medvirke til at mindske investorernes omkostninger.

Endelig vurderes det, at forslaget på lang sigt kan medvirke til at forøge private investorers investeringer i små og mellemstore virksomheder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1 Den gældende lovgivning for investeringsforeninger er udarbejdet på grundlag af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Forslaget til affattelsen af § 1 svarer til den gældende lovs § 1, idet ordet »investeringsinstitutter«, dog her som i resten af lovforslaget, er erstattet af »investeringsforeninger«, der er den almindeligt anvendte betegnelse i Danmark, når ordet skal dække danske investeringsforeninger. Disse foreninger betegnes i europæisk sammenhæng som UCITS.

Til § 2 Med § 2 udvides den gældende lovs anvendelsesområde, således at lovforslaget også omfatter en ny slags foreninger, der benævnes specialforeninger.

Det foreslås i stk. 1 at gøre det muligt at etablere nye foreningstyper kaldet specialforeninger. Disse kan dannes i form af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger (money-market funds), investeringsinstitutforeninger (funds of funds) og erhvervsudviklingsforeninger.

Lovforslaget tager for pengemarkedsforeningers og investeringsinstitutforeningers vedkommende udgangspunkt i Kommissionens forslag til ændring af direktiv 85/611/EØF, når det drejer sig om definitioner og forslag til specielle krav vedrørende placering af midler og krav til information.

Herved introduceres begreber, der er kendt i EU-regi.

Udover forslaget om foreningstyper, der er kendt fra direktivforslaget, foreslås det som led i ønsket om at kanalisere midler fra den private investor til små og mellemstore virksomheder, at der desuden gives mulighed for at etablere foreninger, der har som formål fortrinsvis at placere deres formue i unoterede aktier og anparter. Sådanne foreninger betegnes i lovforslaget som erhvervsudviklingsforeninger.

De gældende regler for investeringsforeninger og deres medlemmer vil også finde anvendelse på specialforeninger og deres medlemmer.

Specialforeningerne kan ikke umiddelbart få adgang til markedsføring i de øvrige EU-lande, da de ikke er omfattet af direktiv 85/611/EØF. I EU-regi betegnes de som NON-UCITS.

Det forventes at blive almindeligt, at en specialforenings medlemmer på forlangende kan få deres andele indløst af midler fra formuen, men forslaget giver også mulighed for at etablere foreninger, hvor indløsning ikke kan forlanges i en forud fastlagt periode. Løbende emission forventes også at blive det almindelige, men det kan i vedtægterne fastsættes, at emission ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. For erhvervsudviklingsforeningernes vedkommende skal vedtægterne ifølge stk. 6 dog indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Tanken med erhvervsudviklingsforeninger er at tilføre virksomheder med et vækstpotentiale en stabil kapital, selv om deres aktier og anparter ikke er likvide, det vil sige, de er svært omsættelige. Der er derfor behov for, at indløsningen sker på det i vedtægterne fastlagte tidspunkt og at foreningen ikke er åben for emissionen. Herved får virksomhederne også mulighed for at gennemføre den forventede udvikling. Såfremt erhvervsudviklingsforeningen er åben for emission kan der desuden opstå betydelige problemer med værdiansættelsen.

I stk. 2 defineres de forskellige typer specialforeninger.

Placeringsforeningerne kan ifølge § 64 anbringe deres formue i værdipapirer efter de regler, der er fastsat for investeringsforeninger i kapitel 9 og efter andre regler særligt gældende for placeringsforeninger, der giver mulighed for andre placeringsgrænser end nævnt i kapitel 9.

Baggrunden for forslaget om højere placeringsgrænser for placeringsforeninger er blandt andet at give placeringsforeningerne mulighed for at anbringe deres formue i værdipapirer udstedt eller garanteret af stater, internationale institutioner eller realkreditinstitutter m.v., der må anses for at være værdipapirer med lav risiko, uden de begrænsninger, der følger af reglerne for investeringsforeninger. En placeringsforening må dog højest anbringe 30 pct. af formuen i realkreditobligationer fra samme udsteder. I modsætning til investeringsforeninger får de ikke en godkendelse, der gælder i hele Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Pengemarkedsforeninger investerer i pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Allerede under den nuværende lovgivning er der investeringsforeninger, der investerer i skatkammerbeviser og obligationer med så kort løbetid, at der i realiteten er tale om pengemarkedsforeninger. Med forslaget bliver det muligt at etablere pengemarkedsforeninger, der investerer i andre pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Pengemarkedsforeninger må højst anbringe 30 pct. af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. Med hensyn til placeringsreglerne i øvrigt henvises til § 65 og § 66.

Investeringsinstitutforeninger er foreninger, der anbringer deres formue i andele af andre investerings- og specialforeninger. I dag kan investeringsforeninger anbringe op til 5 pct. af deres formue i andre investeringsforeninger. Det foreslås, at investeringsinstitutforeningerne kan anbringe op til 20 pct. af formuen i en og samme forening eller afdeling, dog højst 20 pct. af den samlede formue i erhvervsudviklingsforeninger. Der henvises til § 67, hvoraf placeringsreglerne fremgår.

Med erhvervsudviklingsforeningerne foreslås som nævnt en helt ny type foreninger. Hidtil har en investeringsforening måttet investere højst 10 pct. af sin formue i unoterede værdipapirer eller pantebreve. Med forslaget kan erhvervsudviklingsforeninger indgå som formidlere af egenkapital for mindre og mellemstore virksomheder, der hermed får endnu en mulighed for at få tilført risikovillig kapital, der giver dem en stabil finansiering i en periode med vækst. Samtidig giver det investorer, der ønsker en langsigtet kapitalanbringelse, og som er relativt risikovillige mulighed for at få del i den vækst, der er i en række ikke-børsnoterede virksomheder. Investorerne kan ved at erhverve andele i en erhvervsudviklingsforening frem for selv at købe aktier eller anparter for et tilsvarende beløb sprede deres risiko og drage nytte af den ekspertise, som erhvervsudviklingsforeningerne har. Hertil kommer den særlige sikkerhed, som reglerne om depotselskaber medfører. En erhvervsudviklingsforening må højest anbringe 10 pct. af formuen i unoterede aktier og anparter fra et og samme selskab. Der henvises til § 68, der indeholder reglerne om formuens anbringelse.

I stk. 3 foreslås det, at en specialforening i sine vedtægter skal fastsætte bestemmelser om, hvem specialforeningen henvender sig til.

I modsætning til en investeringsforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, får en specialforening mulighed for at begrænse den kreds, som specialforeningen henvender sig til. Der kan f.eks. være tale om, at foreningen henvender sig til en eller flere institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder, en pensionskasse eller dennes medlemmer.

Med stk. 3 foreslås det derfor, at en specialforening kan henvende sig til et eller flere medlemmer eller nærmere definere de investorer, som foreningen henvender sig til, f.eks. pensionskasser, institutionelle investorer m.fl. Det foreslås, at vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om hvorvidt foreningen henvender sig til et eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

For at undgå forveksling med almindelig porteføljepleje, kan det anføres, at det særlige ved en specialforening med kun et medlem er, at den skal overholde placeringsgrænserne og er under stadig kontrol af depotselskabet, hvilket - udover risikospredningen - medfører særlige kontrolforanstaltninger. Hertil kommer, at foreningen foretager administrationen og kan varetage relationer til skattemyndighederne, hvis foreningen er skattepligtig, således at investor ikke selv skal varetage disse opgaver.

Ifølge gældende praksis på skatteområdet bliver foreninger med meget få medlemmer ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter. Her vil medlemmet blive beskattet som ved en direkte investering af sin andel af indtjeningen i foreningen. Det gælder for alle foreninger (såvel kontoførende som bevisudstedende). Det skattemæssige foreningsbegreb kan således få betydning for specialforeninger med få medlemmer.

Stk. 4 giver specialforeninger med undtagelse af erhvervsudviklingsforeningerne mulighed for i vedtægterne at fastsætte bestemmelser, hvorefter de ikke skal være åbne for emission og indløsning konstant i modsætning til investeringsforeningerne, der som hovedregel skal indløse medlemmernes andele på forlangende.

I stk. 5 gives der mulighed for, at bestyrelsen i en af de i stk. 4 nævnte foreninger træffer beslutning om, at foreningen skal være åben, det vil sige udstede og indløse medlemmernes andele, i bestemte perioder. Denne mulighed skal fremgå af vedtægterne.

Da erhvervsudviklingsforeninger investerer formuen i aktier og anparter i selskaber, der i en vækstperiode har behov for en stabil kapital, og da disse værdipapirer ikke er let omsættelige, foreslås det i stk. 6 som en hovedregel, at en erhvervsudviklingsforening ikke må emittere, og at intet medlem kan kræve sine andele indløst. Generalforsamlingen kan træffe anden beslutning, f.eks. hvis investeringen i en vækstvirksomhed bliver frigjort tidligere end forudsat. I disse tilfælde skal alle medlemmer have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.

Til § 3 Bestemmelsen i § 3 svarer til § 2 i den gældende lov. Endvidere omfatter den nu også specialforeninger. Investeringsforeninger må kun drive virksomhed som investeringsforening. Tilsvarende må specialforeninger kun drive virksomhed som specialforening. En forening skal således være en investeringsforening eller en specialforening.

Til § 4 Bestemmelsen i § 4, stk. 1 svarer stort set til § 2 a, stk. 1 og 2, i den gældende lov. En afdeling skal være af samme type som den forening, hvorunder afdelingen er oprettet.

Det er i stk. 2 præciseret, at afdelingerne er stillet, som om de kautionerer for hinanden for fælles omkostninger.

Til § 5 I § 5, stk. 1, er det foreslået, at den eneret til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden, der i den gældende lov er tillagt investeringsforeninger, også skal gælde for specialforeninger.

Med eneretten i § 5, stk. 1, er det ikke tanken at forbyde pengeinstitutternes puljer, der er reguleret i bank- og sparekasseloven, og heller ikke investeringsaktieselskaber, det vil sige aktieselskaber, hvis formål er at investere i værdipapirer.

Den gældende lov har ikke til formål at forbyde foreninger, der retter henvendelse til bestemte personer eller f.eks. de ansatte i en bestemt virksomhed. Det er således i overensstemmelse med den gældende lov, at de ansatte i en virksomhed har en forening, der placerer de modtagne midler under iagttagelse af et princip om risikospredning, og som indløser andele på forlangende af et medlem med midler fra formuen.

Det er heller ikke med ordene i § 2, stk. 3 »henvender sig til et eller flere medlemmer« tanken at forhindre sådanne foreninger i at fortsætte deres virksomhed, når de henvender sig til en på forhånd afgrænset kreds. Eneretten omfatter derfor kun henvendelse til en videre kreds eller offentligheden.

Ligeledes er forpligtelsen og eneretten i forbindelse med foreningens navn i stk. 2 en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2, dog således at denne bestemmelse også skal gælde for de forskellige typer specialforeninger. En specialforening kan anvende »specialforening« i sit hovednavn og samtidig anvende en anden betegnelse i binavnet, f.eks. »placeringsforening«.

Til kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

Til § 6

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1, dog således at disse stykker fremover skal gælde for såvel  investeringsforeninger som specialforeninger.

Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende lovs § 4, stk. 3, nr. 1. Med hensyn til kapitalkravet i stk. 3, nr. 2, er det således, at investeringsforeninger på nuværende tidspunkt skal have en formue på mindst 10 mio. kr. eller en formue på mindst 2 mio. kr. fordelt på mindst 200 investorer, der hver har en andel af formuen på mindst 1.000 kr., noteret på navn.

Det alternative krav i den gældende lov om mindst 2 mio. kr. fordelt på 200 investorer er utidssvarende og ikke medtaget i lovforslaget. Det foreslås derfor, at en forening eller afdeling, svarende til den nuværende praksis, kun skal kunne godkendes af Finanstilsynet, når der foreligger en formue på mindst 10 mio. kr.

Finanstilsynet skal ikke godkende en forenings aftale med administrationsselskabet, men Finanstilsynet skal påse, at aftalen ikke indeholder urimelige vilkår f.eks. med hensyn til opsigelsesklausuler, som kan give anledning til at nægte at godkende foreningens valg af administrationsselskab på de givne vilkår.

I stk. 4 foreslås, at investeringsforeningers vedtægter i overensstemmelse med direktivets krav skal godkendes af Finanstilsynet. Dette svarer til den gældende lovs § 4, stk. 3, nr. 3.

I stk. 5 er det foreslået, at specialforeningerne skal indsende deres vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen skal derefter videresende et eksemplar til Finanstilsynet. Der stilles således ikke krav om godkendelse af vedtægterne, da udøvelsen af den virksomhed, som foreningerne skal drive, som udøvelsen af al anden finansiel virksomhed er betinget af Finanstilsynets godkendelse. Det svarer til, hvad der gælder for de fleste andre finansielle virksomheder, hvis vedtægter ikke skal godkendes. Vedtægterne skal dog indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Er vedtægterne ikke i overensstemmelse med loven, kan Finanstilsynet kræve dem ændret.

Til § 7 Den nuværende regulering af investeringsforeningers stiftelse indeholder intet krav om tegning eller indbetaling af formuen. Dette har i praksis givet problemer, der fortrinsvis er løst ved tillempet anvendelse af reglerne om stiftelse i lov om aktieselskaber. I praksis skal formuen tegnes på den konstituerende generalforsamling. Det er hidtil accepteret, at en investeringsforening eller afdeling kan godkendes, såfremt der foreligger en ubetinget garanti på mindst 10 mio. kr., udstedt af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele.

For klarhedens skyld foreslås det, at denne praksis lovfæstes.

Til §§ 8 og 9 Bestemmelserne i §§ 8 og 9 svarer til dels til den gældende lovs §§ 5 og 6, dog således at bestemmelserne gælder for såvel investeringsforeninger som specialforeninger. Der er desuden foretaget en enkelt redaktionel ændring. Endvidere er bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 2, gået ud som værende overflødig, da administrative afgørelser altid kan indbringes for domstolene.

Til § 10 Bestemmelsen svarer med enkelte undtagelser og tilføjelser, nævnt nedenfor, til den gældende lovs § 7, dog således, at bestemmelsen fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Den gældende lovs bestemmelser om eventuelt valg af delegerede og eventuelt valg af repræsentantskab er udgået, da foreningerne ikke anvender denne mulighed.

I nr. 11 foreslås det, at det klart skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en bevisudstedende eller en kontoførende investeringsforening eller afdeling, jf. bemærkningerne til § 47.

Det er i nr. 14 foreslået, at det skal fremgå af vedtægterne, såfremt en specialforening har indskrænkninger med hensyn til indløsning.

De fleste investeringsforeningers vedtægter har hidtil indeholdt bestemmelser om, at administrationsomkostningerne, bortset fra udgifterne til depotselskab, edb og revision, højst må udgøre en bestemt procent af den højeste formue i regnskabsåret.

Da det er af betydning for investorerne at kunne sammenligne de samlede administrationsomkostninger i de enkelte foreninger, foreslås det i nr. 19, at samtlige administrationsomkostninger skal medtages.

Med administrationsomkostninger forstås fremover alle de omkostninger, der påhviler foreningen. Det gælder således også afgifter til depotselskabet, edb-udgifter, revisionshonorar, markedsføringsudgifter og honorar til eventuelle investeringsrådgivere.

Det foreslås desuden, at vedtægterne skal angive et maksimum for alle administrationsomkostninger set i forhold til det højeste formuebeløb i regnskabsåret.

Ved at fastslå et maksimum for samtlige omkostninger i vedtægterne fremmes gennemsigtigheden for investorerne, selv om høje administrationsomkostninger ikke nødvendigvis betyder en dårlig forrentning af den investerede formue.

I stk. 2 og 3 findes specialregler for vedtægternes indhold i investeringsforeninger henholdsvis specialforeninger.

Stk. 2 svarer til § 7, nr. 13, i den gældende lov.

I stk. 3, nr. 1, foreslås, at specialforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen.

I stk. 3, nr. 2, foreslås det, at det af vedtægterne skal fremgå, hvilken kreds specialforeningerne henvender sig til, dog således, at medlemmernes anonymitet sikres, hvis de ønsker det. Dette er særlig aktuelt i foreninger med få medlemmer.

Til kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v. For alle kapitlets bestemmelser foreslås, at bestemmelserne fremover skal gælde for såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Til § 11 Bestemmelsen svarer til § 9 i den gældende lov, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, og at bestemmelserne i den gældende lovs § 2 a, stk. 3 og 4, om de beslutninger, medlemmerne af en afdeling skal træffe, er indsat som stk. 3 og 4.

Til § 12 Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov.

Til § 13 Bestemmelsen svarer til § 11 i den gældende lov. Selv om specialforeninger ikke skal have deres vedtægter godkendt, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 5, skal deres vedtægtsændringer for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger godkendes. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet med godkendelsen godkender den nye afdeling og derigennem påser, at den opfylder lovens krav.

Til § 14 Som følge af ønsket om en tilpasning til den øvrige lovgivning for finansielle virksomheder foreslås i stk. 1 indført en bestemmelse svarende til § 54, stk. 1, i lov om aktieselskaber, således at det præciseres, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender.

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., svarer til § 12, stk. 2, i den gældende lov.

Med bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med § 22, stk. 2, foreslås det, at bestyrelsens flertal skal bestå af personer, der ikke har tilknytning til depotselskabet, som medlem af depotselskabets bestyrelse, ansat i depotselskabet eller i et andet selskab, herunder holdingselskabet i en koncern, som depotselskabet er en del af. Bestemmelsen foreslås for at undgå personsammenfald i forhold til depotselskabet og andre selskaber i samme koncern. Det er fundet hensigtsmæssigt at understrege, at der er tale om to forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens bestyrelse, der leder foreningen.

Bestemmelsen, der understreger uafhængigheden mellem foreningen og dens depotselskab, skal ses i lyset af, at depotselskabet i medfør af bestemmelserne i kapitel 12 har særlige forpligtelser til at kontrollere foreningen.

I stk. 3 fastslås det, at bestyrelsen skal forholde sig til foreningens formueforhold og sørge for, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en for foreningen tilfredsstillende måde. Bestemmelsen svarer til § 54, stk. 3, i lov om aktieselskaber.

Bestyrelsen i et aktieselskab skal i medfør af lov om aktieselskaber § 56, stk. 4, ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. En tilsvarende bestemmelse foreslås indføjet i stk. 4 som et nødvendigt led i fastlæggelsen af bestyrelsens opgaver og deres udførelse.

I den øvrige regulering vedrørende finansielle virksomheder har der vist sig et behov for at præcisere, at bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinier for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, således at arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges, jf. bank- og sparekasselovens § 18. Det foreslås derfor i stk. 5 at indføre en tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 6, at de i stk. 5 nævnte retningslinier skal indsendes til Finanstilsynet, svarende til bank- og sparekasselovens § 18, stk. 2.

Til § 15 Det foreslås i stk. 1, at direktionen eller administrationsselskabet for en forening varetager den daglige ledelse af foreningen i overensstemmelse med bestyrelsens anvisninger og retningslinier.

For at afgrænse direktionens beføjelser foreslås, at den daglige ledelse ikke omfatter dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning uden bestyrelsens bemyndigelse eller efterfølgende godkendelse. Dette svarer til aktieselskabslovens § 54, stk. 2.

I stk. 2 fastslås det, at de opgaver, der påhviler en forenings direktion, påhviler et administrationsselskabs direktion, hvis den daglige ledelse er overladt til et administrationsselskab. Da et anpartsselskab ikke behøver at have en direktør, foreslås det, at kun aktieselskaber kan være administrationsselskaber.

Et administrationsselskab skal i fremtiden være et aktieselskab og vil kunne administrere såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Et depotselskab kan ikke samtidigt virke som administrationsselskab for investeringsforeningen. Et depotselskab er således pålagt visse kontrolbeføjelser over for et administrationsselskab i første række af hensyn til at sikre formuens tilstedeværelse og korrekte værdiansættelse. Det er væsentligt for beskyttelsen af investorerne, at denne kontrol af administrationsselskabet er reel og udøves af en uafhængig instans.

Under det lovforberedende arbejde er det blevet påpeget, at den gældende lov ikke klart tager stilling til spørgsmålet, om et administrationsselskab kan være datterselskab af et depotselskab. Da depotselskabet og administrationsselskabet er selvstændige juridiske enheder, er der ud fra en ren formel betragtning intet til hinder herfor.

Det er af afgørende betydning for beskyttelsen af investorerne, at administrationsselskabets investeringsbeslutninger tjener det formål at sikre det størst mulige afkast for medlemmerne af investeringsforeningen. Dette hensyn kan tilgodeses på flere måder. Spørgsmålet om beskyttelse af investorerne mod misbrug som følge af interessesammenblanding er også relevant på andre opsparingsområder end opsparing i investeringsforeninger. Det gør sig f.eks også gældende for pengeinstitutternes puljepensioner.

På baggrund af drøftelser mellem Økonomiministeriet, Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank er det besluttet at nedsætte et udvalg under Økonomiministeriet med ekstern deltagelse, der skal se på hvordan man bedst sikrer såvel investorernes interesser som en hensigtsmæssig markedsudvikling, når det gælder forvaltning af og rådgivning om langsigtet opsparing indenfor den finansielle sektor. Et sådant udvalgsarbejde forventes afsluttet, så et lovforslag kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.

Indtil dette arbejde afsluttes foreslås det at videreføre gældende regler og praksis på området. Herunder forudsættes Finanstilsynets hidtidige praksis videreført, hvorefter et depotselskab ikke kan udføre porteføljepleje for en forening. Foreningen kan dog modtage investeringsrådgivning fra samt handle værdipapirer og sælge investeringsforeningsbeviser gennem depotselskabet.

Det foreslås samtidigt ikke på nuværende tidspunkt at indføre forbud mod, at et administrationsselskab kan være datterselskab af en depotbank. Det lægges herved til grund, at pengeinstitutterne vil afholde sig fra at etablere koncernforbindelser indtil resultatet af udvalgsarbejdet foreligger.

Der gælder i øvrigt ret snævre grænser for en foreningsledelses adgang til at henlægge porteføljeplejen til en udenforstående. Udover investeringsrådgivning kan ledelsen afgive specifik fuldmagt til en udenforstående til at foretage nærmere dispositioner vedrørende elementer af porteføljen.

Ledelsen kan endvidere overlade en begrænset del af porteføljen, som ønskes investeret på et geografisk fjernt marked eller i specielle værdipapirer, til en udenforstående, som har en særlig ekspertise vedrørende de ønskede investeringer.

I § 14, stk. 2, og § 22, stk. 2, foreslås det, at flertallet af medlemmerne i bestyrelsen i henholdsvis foreningen og administrationsselskabet hverken må være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i dette eller i et andet selskab, herunder holdingselskabet, i en koncern, som depotselskabet er del af. Forslagene har til hensigt at understrege, at såvel foreningen som depotselskabet er selvstændige juridiske enheder og uafhængige af hinanden.

I stk. 3 foreslås det at indføre et forbud mod, at direktører m.fl. må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 4-6.

Forbudet gælder, udover ledelsespersoner, ledende medarbejdere og interne revisions- og vicerevisionschefer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed skal fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen af, om der foreligger erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller serviceydelser. Der skal samtidig lægges vægt på, hvor stor den relative andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede indtægter.

Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed, som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i forsikringsselskabet, eller senere kommer til at arve, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og sparekasseloven. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Forslaget har baggrund i ønsket om at ensrette reglerne om direktører m.fl.'s adgang til at varetage andre hverv, der med forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås indført på det finansielle område, jf. således den foreslåede § 1, nr. 3, (§ 92 a) i ovennævnte lovforslag. I modsætning til bank- og sparekasselovsændringen har forslaget ikke her medtaget filialbestyrere, da der ikke er filialbestyrere i foreningerne.

Forslaget medfører indskrænkninger i den hidtidige adgang for investeringsforeningers direktører m.fl. til at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden for foreningen, idet der ikke hidtil har været forbud. Foreningens bestyrelse vil kun kunne give tilladelse hertil, hvis betingelserne i forslagene til §§ 16-18 er opfyldt.

Efter stk. 4 gælder forbudet ikke for hverv i foreninger, institutioner o.ling., der ikke har til formål at fremme direktørernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener ikke til fremme af deltagernes økonomiske interesser, men til almennyttige og ideelle formål.

Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selvom denne driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m.fl. ikke efter bestemmelsen sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme medlemmernes privatøkonomiske interesser.

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Efter stk. 5 gælder forbudet ikke for direktører i foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte, eller foreningens virksomhed har et sådant begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren fuldtidsbeskæftigelse. Dette svarer til Finanstilsynets hidtidige praksis for pengeinstitutter, hvorefter Finanstilsynet har givet dispensation til direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af direktøren.

I medfør af stk. 6 kan den i stk. 3 omhandlede personkreds dog deltage i ledelsen eller driften af andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Dermed kan den gældende retstilstand, hvor en direktør er direktør i flere beslægtede investeringsforeninger, opretholdes. Samtidig ligestilles en gruppe af selvstændige foreninger med foreninger, der er opdelt i afdelinger, og en gruppe af foreninger, der administreres af det samme administrationsselskab.

De interne revisions- og vicerevisionschefer omfattes også af bestemmelsen. For de interne revisions- og vicerevisionschefer gælder der et absolut forbud mod at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden for foreningen, idet bestyrelsen efter forslaget ikke vil kunne give tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan dog i medfør af stk. 6 være intern revisions- og vicerevisionschef i et administrationsselskab som nævnt i § 62, stk. 4.

Til § 16 Bestemmelsen i § 16 fastslår, at en direktør med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre finansielle virksomheder. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede gives tilladelsen af direktionen.

Da foreninger ikke kan indgå i koncerner, er bestemmelsen vedrørende koncernforhold, som findes i forslaget til ændring af regelsættene for de øvrige finansielle virksomheder, ikke medtaget.

I modsætning til de foreslåede regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber giver forslaget investeringsforeningers og specialforeningers direktører m.fl. mulighed for at have bestyrelsesposter i investeringsforeninger eller specialforeninger uden for den gruppe, hvor den pågældende er direktør. En tilsvarende adgang foreslås indført for ATP og LD. Dette har baggrund i, at det er fundet ønskeligt, at sådanne investeringsprægede finansielle institutter kan anvende disse foreninger til investeringsformål.

I stk. 2 foreslås det, at den pågældende ikke kan være bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Stk. 3 præciserer, at beslutning i henhold til stk. 1 ligesom andre beslutninger skal fremgå af forhandlingsprotokollen. Bestemmelsen sikrer, at der i bestyrelsens forhandlingsprotokol løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter stk. 1. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de nævnte hverv.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 37, stk. 5.

Til § 17 Bestemmelsen medfører, at direktører med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder, det vil sige i ikke-finansielle virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan gives til bestyrelsesposter i alle former for erhvervsvirksomheder. Når bestyrelsen træffer beslutninger om tilladelse til, at direktøren påtager sig hvervet som bestyrelsesmedlem, skal den være opmærksom på og overholde bestemmelsen i § 62, stk. 2, og § 68, stk. 3, hvorefter en forening hverken alene eller sammen med andre foreninger må eje værdipapirer, sådan at de udøver betydelig indflydelse i et selskab, som det investerer i.

Bestemmelsen fra den øvrige finansielle sektor om, at bestyrelsesposten ikke kan sammenblandes med lån til den pågældende erhvervsvirksomhed, er ikke medtaget i forslaget, da foreninger overhovedet ikke må yde lån.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen kan tillade en direktør at indtræde i bestyrelsen for fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler. Baggrunden herfor er det naturlige i at kunne varetage foreningens interesser i disse selskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Med henvisningen i stk. 3 til forslaget til § 16, stk. 3 og 4, finder disse bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Til § 18 Bestemmelsen er ny og fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en forenings direktør og andre ledelsespersoner må varetage. Herved søges det sikret, at foreningens direktør effektivt varetager hvervet i foreningen.

Ifølge forslaget kan den nævnte personkreds højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er børsnoterede selskaber eller erhvervsvirksomheder med en egenkapital på over 50 mio. kr.

Til § 19 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i investeringsforeningers administrationsselskaber omfattes af de samme regler, som den tilsvarende personkreds i investeringsforeninger og specialforeninger er omfattet af.

Med bestemmelsen i stk. 2 er det forudsat, at administrationsselskabet er datterselskab af et andet pengeinstitut end foreningens depotselskab.

Til § 20 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel ændring, til § 14 i den gældende lov.

Bestemmelsen i stk. 2 om, at bestyrelse, direktion og personale kun må aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Bestemmelsen medfører, at et administrationsselskab heller ikke kan honoreres med beløb, der sættes i forhold til overskuddet eller størrelsen af formuen.

Til § 21 Bestemmelsen i § 21, stk. 1, svarer til § 15, stk. 1, i den gældende lov.

Stk. 2 svarer til den ændring af § 15, stk. 2, i den gældende lov, der er vedtaget med lov nr. 376 af 22. maj 1996.

Til § 22 Stk. 1 svarer, bortset fra en redaktionel ændring, til § 16 i den gældende lov.

Bestemmelsen i stk. 2, der skal ses i sammenhæng med § 14, stk. 2, 2. pkt., skal sikre, at der heller ikke er personsammenfald mellem administrationsselskabets og depotselskabets ledelse, dels fordi depotselskabet skal udføre de i kapitel 12 nævnte funktioner, dels fordi administrationsselskabet refererer til foreningens bestyrelse.

Med forslaget understreges det, at et administrationsselskabs bestyrelse, ud over det sædvanlige selskabsretlige ledelsesansvar har et særligt ansvar over for foreningen, som administrationsselskabet fungerer som daglig ledelse for. Der er dog som hidtil ikke noget i vejen for fuldt personsammenfald mellem bestyrelserne for foreningen og administrationsselskabet.

Til § 23 Bestemmelsen i stk. 1 svarer som udgangspunkt til § 32 i den gældende lov. Forslaget indebærer dog en mindre udvidelse af personkredsen i forhold hertil. Forslaget er et led i harmoniseringen af reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt. Baggrunden er, at spekulationsforbudet ikke har skullet afskære ledende medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig forrentning af deres formue.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor vurderingen er vanskelig.

På den baggrund foreslås der indført en mere klar afgrænsning af forbudets anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet tager udgangspunkt i den personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i 1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i foreningen, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »derved ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, og realkreditlovens § 18, stk. 2.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesanvar for afdelinger der har fonds- eller valutafunktioner og medarbejdere der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.

Bestyrelsen fastsætter efter stk. 2 i interne retningslinier for, hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde. Medarbejdere, der har fonds- eller valutafunktioner, men som ikke har ledelsesansvar, er omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen skal bruges til at lave en udtømmende liste over de formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i investeringsforeninger og specialforeninger kan udøve sædvanlig formuepleje. Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelse vil være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der vil således f.eks. være behov for undtagelse fra forbudet mod salg af værdipapirer inden 6 måneder efter anskaffelsen. Undtagelsen skal f.eks. omfatte trangssituationer eller situationer, hvor der inden for de 6 måneder indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af Tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser herfra. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse lovens forbud mod spekulationsforretninger.

Bestemmelsen i § 23, stk. 4, svarer til § 32, stk. 2, i den gældende lov.

I stk. 5 foreslås det, svarende til bestemmelsen i aktieselskabslovens § 58, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et aktieselskab eller en finansiel virksomhed, gør sig også gældende for en investerings- eller specialforening.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 8 om ledelsespersoners habilitet. Efter § 8 kan Finanstilsynet nægte en forening godkendelse, hvis et medlem af foreningens direktion i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv under en betalingsstandsning m.v., idet en betalingsstandsning m.v. må anses for særlig belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af en forening. Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, jf. retsplejelovens § 137 sammenholdt med § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forenings direktør på et senere tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i en forening, såfremt den pågældendes økonomiske stilling er forbedret.

Til § 24 Bestemmelsen i stk. 1 er ny, idet bestyrelsen skal fastsætte interne retningslinier for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner gælder også hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds- eller valutaafdeling. Derimod er der ikke fundet noget behov for et sådant indberetningskrav for almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at revisionen kan føre betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om formuedispositioner omfattet af forbudet mod spekulationsforretninger. Retningslinierne skal indeholde bestemmelser om, hvortil indberetning skal ske. Det bemærkes, at det indberettede skal tilgå den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber, hvorefter revisor skal afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt.

Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den eksterne revisor få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

Til § 25 Revisor skal en gang årligt gennemgå foreningens interne retningslinier med henblik på at vurdere, om foreningens forretningsgange vedr. indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 26 Det foreslås at gennemføre tilsvarende spekulationsforbud samt regler for indberetning af indgåede engagementer m.v. for den tilsvarende personkreds som nævnt i § 23, stk. 1, i administrationsselskabet.

Til § 27 Med bestemmelsen indføres en lovbestemt tavshedspligt for alle, der som bestyrelsesmedlemmer, direktører, andre ansatte eller revisorer har tilknytning til en forening eller dens administrationsselskab, svarende til, hvad der gælder i de øvrige virksomhedslove.

Til kapitel 4

Almindelige bestemmelser Det foreslås, at alle bestemmelser i dette kapitel skal gælde for såvel investeringsforeninger som specialforeninger samt afdelinger i foreningerne.

Til §§ 28 og 29 Bestemmelserne svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 25 og § 26 i den gældende lov.

Til § 30 Bestemmelsen i stk. 1, svarer til § 27, stk. 1, i den gældende lov.

Foreningerne skal ved aflæggelse af årsregnskabet enten udlodde et eventuelt overskud til medlemmerne i form af udbytte eller henlægge (akkumulere) overskuddet til forøgelse af formuen, jf. stk. 1, der ikke er baseret på direktiv 85/611/EØF.

Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en udloddende eller en akkumulerende forening eller afdeling. Ligeledes skal dette fremgå af foreningens prospekt. For så vidt angår udloddende foreninger giver den nuværende lov om investeringsforeninger mulighed for at tillade udlodning af acontoudbytte flere gange årligt på baggrund af et perioderegnskab med den årlige ordinære generalforsamlings efterfølgende godkendelse.

Sondringen mellem akkumulerende og udbyttebetalende foreninger eller afdelinger beror på en lang tradition i Danmark, og følger ikke af direktivbestemmelser. På de udenlandske markeder findes der ingen skarpe skel mellem disse to typer af foreninger.

I stk. 2 gives udloddende foreninger, der anbringer formuen i obligationer, adgang til på baggrund af en af generalforsamlingen truffen beslutning at overføre opgjort udbytte til udlodning til næste år helt eller delvist.

En sådan adgang skal fremgå af foreningens vedtægter.

Formålet med forslaget er at sikre en bred ramme for udvikling af danske foreningers produkter. Der er ikke tilsynsmæssige betænkeligheder ved, at en udloddende forening kan overføre udlodningen helt eller delvist for efterfølgende regnskabsår. De skattemæssige betingelser for udloddende foreninger vil dog begrænse udbredelsen af sådanne produkter.

Skattemæssigt sondres der også mellem kontoførende foreninger og bevisudstedende foreninger, ligesom der i relation til de bevisudstedende foreninger sondres mellem akkumulerende og udloddende foreninger.

For så vidt angår de bevisudstedende foreninger indeholder de skattemæssige regler selvstændige krav til de udloddende foreninger. En udloddende forening skal foretage udlodning og i henhold til foreningens vedtægter være forpligtet til at foretage en nærmere opgjort minimumsudlodning af årets udbytter. Selve foreningen er ikke undergivet beskatning. Beskatningen af de udloddede udbytter sker derimod hos foreningens medlemmer efter transparens-princippet, der betyder, at beskatningen i stor udstrækning sker, som om medlemmet selv havde foretaget en direkte investering i det pågældende værdipapir. Det skattemæssige udlodningskrav, som indebærer, at der skal beregnes en minimumsudlodning for hvert indkomstår, bærer begrundelsen for skattefritagelsen for udloddende foreninger.

I forhold hertil betaler akkumulerende foreninger selskabsskat, og udlodninger fra disse foreninger beskattes hos medlemmerne som aktieudbytte.

Såfremt en udloddende investeringsforening i henhold til de foreslåede nye regler foretager en overførsel af udbytte til udlodning til næste år, vil det skattemæssigt have den konsekvens, at foreningen fremover skal beskattes som en akkumulerende forening. En forening vil ikke efterfølgende kunne gå tilbage til en beskatning som udloddende forening uden betydelige skattemæssige konsekvenser.

Ved foreslaget er det ikke forudsat, at de skattemæssige regler for udloddende foreninger ændres for at udfylde rammelovgivningen. På denne baggrund må det antages, at de nye regler ikke vil kunne udnyttes af bevisudstedende foreninger.

Kontoførende foreninger, som skattemæssigt er undergivet lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, er derimod ikke undergivet kravet om minimumsudlodning. I stedet sker beskatningen direkte hos det enkelte medlem.

Efter de gældende skattemæssige regler er der derfor ikke noget til hinder for, at en kontoførende forening kan overføre en udlodning til efterfølgende år. Da medlemmet beskattes uanset udlodning, må det dog antages, at den nye produkttype fortrinsvis vil kunne tilbydes udlændinge, der ikke er skattepligtige her i landet.

Forslaget giver mulighed for på sigt at udvikle obligationsafdelinger, der giver et på forhånd fastlagt årligt afkast i en flerårig periode, og som på denne måde kan matche den traditionelle obligationsinvestering. Det er en type produkter, som forventes at have stor efterspørgsel, idet mange private investorer vil have interesse i en konstant udlodning. De skattemæssige regler betyder, at de nye produkttyper kun kan udnyttes af kontoførende foreninger.

Forslaget åbner også op for, at danske internationalt markedsførte produkter bedre kan bringes i overensstemmelse med konkurrerende produkter, som tilbyder mange produkter med konstant udlodning.

For at sikre opfyldelse af forudsigeligheden med hensyn til udlodningens størrelse, er det i stk. 3 foreslået, at det af vedtægterne kan fremgå, at der kan udloddes af formuen i de år, hvor investeringsafkastet ikke til fulde modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med en stipuleret udlodningsprocent.

Til § 31 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 28, stk. 1 og 2, bortset fra henvisningerne i stk. 1 til undtagelserne i § 2, idet en specialforening kan have bestemmelser i vedtægterne om indskrænkninger i indløseligheden.

Som et hovedprincip fastslår stk. 1, at et medlem af en forening skal have sine andele indløst på forlangende. Indløsningsprisen fastsættes som angivet i stk. 2.

Det foreslås imidlertid i stk. 3, at indløsningen kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i de andre medlemslande af Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvor investeringsforeningen måtte markedsføre sine andele.

Denne adgang til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af aktiver, således at der ikke skabes uro om foreningens forhold, f.eks. ved turbulente markedsforhold. Det vil være hensigtsmæssigt i vedtægterne at give hjemmel til at udsætte indløsningen, indtil foreningen har afhændet aktiver til fremskaffelse af de nødvendige likvide midler til indløsning, og indløsningsprisen derefter er konstateret.

Det foreslås i stk. 4, der svarer til den gældende lovs § 28, stk. 4, at Finanstilsynet kan kræve, at der sker udsættelse af indløsningen. Baggrunden herfor kan dels være ekstraordinære situationer som politisk og økonomisk uro, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre det for foreningerne at udøve deres virksomhed på normal vis, dels skyldes forholdene omkring en konkret forening.

Finanstilsynet kan benytte sig af sin ret til at kræve udsættelse i andre situationer, end når der er valutarisk eller politisk uro, f.eks. når dette er påkrævet på baggrund af foreningens forhold, herunder formueforhold, eller hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf. betingelserne i lovforslagets § 52 om tilbagekaldelse af godkendelse.

I disse situationer kan hensynet til en forenings medlemmer, såvel de udtrædende som de tilbageblevne, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til niveauet, da investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Reglerne om indløsning er baseret på bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.

Det er foreslået i stk. 5, at såfremt en forenings eller afdelings formue kommer under lovens mindstekrav på 10 mio. kr. eller eventuelt vedtægternes højere krav til formuen, skal dette meddeles Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har modtaget meddelelsen, kan Tilsynet enten fastsætte en frist, inden for hvilken foreningen eller afdelingen igen skal opfylde lovens krav, eller tilbagekalde godkendelsen med den virkning, at foreningen skal opløses efter bestemmelserne i § 54 eller § 55. Der vil ligeledes i sidstnævnte tilfælde skulle træffes beslutning om, hvorledes der skal forholdes med indløsningen.

Det er i stk. 6 foreslået, at såfremt en imødekommelse af et indløsningskrav vil bringe foreningens eller afdelingens formue under det lovmæssige krav på 10 mio. kr., og ledelsen af foreningen eller afdelingen skønner, at der herved opstår en risiko for, at der ikke kan ske fuld indfrielse af investorerne og kreditorerne, påhviler det foreningen eller afdelingen at udsætte indløsningen. Samtidig skal Finanstilsynet have indberetning om forholdet, og der skal samtidig gives meddelelse om, hvorvidt minimumsformuen søges reetableret, eller om foreningen henholdsvis afdelingen skal opløses.

Til §§ 32, 33 og 34 Bestemmelserne i §§ 32, 33 og 34 svarer, bortset fra redaktionelle ændringer, til den gældende lovs §§ 29, 30 og 31, stk. 1.

Til kapitel 5

Regnskab og revision Med forslaget kommer reglerne om regnskab og revision for investeringsforeninger og specialforeninger til at svare til bestemmelserne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 med tillempninger, der skyldes foreningernes særlige forhold. Reglerne om regnskab og revision i bank- og sparekasseloven er udarbejdet på grundlag af bestemmelserne i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Til § 35 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 29, idet foreningerne dog også af tilsynsmæssige grunde skal udarbejde en formueopgørelse med udgangen af juni måned hvert år.

Stk. 2 fastslår, at en forening, der er opdelt i afdelinger, skal udarbejde såvel årsregnskab som formueopgørelse for hver afdeling. Baggrunden for dette er, at afdelingerne i medfør af forslagets § 4, stk. 1, hver er baseret på en bestemt del af aktiverne.

Til § 36 Bestemmelsen svarer til § 30 i bank- og sparekasseloven.

Til § 37 Bestemmelsen svarer til § 31 i bank- og sparekasseloven. Dog afviger stk. 4 fra bestemmelsen i bank- og sparekasseloven om oplysninger om retshandler af større betydning i koncernforhold. Ifølge forslaget skal der gives oplysninger om usædvanlige retshandler af større betydning mellem foreningen og depotselskabet og mellem foreningen og administrationsselskabet. Det samme gælder for sådanne retshandler mellem foreningen og virksomheder, der indgår i koncernforhold med depotselskabet og administrationsselskabet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Investeringsforeninger og specialforeninger indgår ikke i koncernforhold, da det er medlemmerne, der ejer foreningen. Imidlertid gør de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen om oplysninger om retshandler i koncernforhold, sig tilsvarende gældende for usædvanlige retshandler af større betydning mellem en investeringsforening og dens eventuelle administrationsselskab og depotselskab. Med ordet »usædvanlige« gøres det klart, at der ikke blot skal være tale om store værdipapirhandler, der er sædvanlige for investeringsforeninger og også bliver det for specialforeninger, men tale om retshandler, der er usædvanlige for foreningerne. Bestemmelsen er i øvrigt med til at understrege, at foreningens ledelse skal varetage foreningens interesser.

I stk. 5 foreslås det, at det i en note til årsregnskabet skal angives, hvilke hverv, jf. §§ 16-18, direktører m.fl. har påtaget sig med tilladelse fra bestyrelsen, samt navnene på de pågældende medarbejdere.

Til § 38 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 32.

Til § 39 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 33 bortset fra, at foreningerne ikke skal oplyse om væsentlige udviklingsaktiviteter, der f.eks. kunne være planer om oprettelse af nye afdelinger.

Der er ikke fastsat særlige bestemmelser for foreninger, hvis andele er optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal opfylde de af fondsbørsen fastsatte bestemmelser.

Til § 40 Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisorlovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-Selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Det vil fortsat være et krav, at mindst en revisor er statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

Disse EF-regler gør det ikke længere muligt for en investorrepræsentant at fungere som selskabsrevisor. Det må imidlertid antages, at de omhandlede personer kan have andre funktioner til gavn for selskabet og dets interessegrupper. Der kan være tale om et særligt tillidshverv med henblik på at fremme ledelsesetik (forvaltningsrevision) eller særlige formål i henhold til selskabets vedtægter. Der er altså intet i vejen for, at disse personer kan fortsætte sådanne tillidshverv, blot de ikke udøver hvervet som selskabsrevisorer eller deltager i ansvaret for den lovpligtige revision. Hvorvidt der er behov for ændring af selskabers vedtægter for at tilgodese dette forhold, må bero på de enkelte tilfælde.

Finanstilsynets mulighed for i medfør af stk. 7 at foranstalte ekstraordinær revision tænkes kun anvendt, hvis der er helt usædvanlige problemer i en forening, dens eventuelle administrationsselskab eller dens depotselskab.

Til § 41 Bestemmelsen svarer til bank- og sparekasselovens § 35. Der skal være tale om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. Der skal således kun gives meddelelse til Finanstilsynet, når der er tale om begivenheder af væsentlig betydning, som bringer den fortsatte virksomhed i fare. Der kan f.eks. være tale om usædvanlig store kurstab over en meget kort periode.

Til § 42 Bestemmelsen svarer til § 36 i bank- og sparekasseloven bortset fra bestemmelsen i § 36, stk. 2.

Til § 43 Bestemmelsen giver ligesom bank- og sparekasselovens § 37 Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse, regnskabsopstilling, resultatopgørelsens og balancens poster m.v., idet det kun er de overordnede regnskabsprincipper, der fastsættes i loven. Derfor bliver de specifikationer, der fremgår af årsregnskabsloven, fastsat i regnskabsbekendtgørelsen i det omfang, de skal gælde for investeringsforeninger og specialforeninger. Det gælder f.eks. bestemmelserne i årsregnskabslovens § 51 om, at der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Endvidere fastsættes der bestemmelser om lønninger m.v.

Til kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

Til § 44 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende lovs § 40.

Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til tegning af andele.

Prospektet skal foreligge i underskrevet stand klar til udlevering senest samtidigt med, at udbud af andele påbegyndes.

Bestemmelsen om prospekters udarbejdelse og indhold er en implementering af direktiv 85/611/EØF (afdeling VI om forpligtelser med hensyn til oplysninger til investorerne).

Det fremgår af direktivets artikel 30, at de væsentligste dele af prospektet, hvilke må antages blandt andet at være oplysninger om navne- og formueforhold og lignende, skal holdes ajour. Det fremgår desuden af artikel 32, at et investeringsinstitut skal forelægge sit prospekt og ændringer heri for de kompetente myndigheder.

Det foreslås derfor at præcisere i stk. 1, at prospektet skal ajourføres løbende.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen skal gælde for prospekter for såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

I de regler, der skal udstedes om specialforeningers prospekter, skal der være krav om, at prospekterne beskriver disse foreningers særlige egenskaber. Dette medfører, at prospekter for erhvervsudviklingsforeninger skal oplyse, at investeringen er behæftet med større risici end investering i andre foreninger.

Det forudsættes, at Finanstilsynet fastsætter regler, hvorefter specialforeningerne skal oplyse om deres særlige investeringsstrategi, samt at pengemarkedsforeninger ikke er omfattet af lov om en indskydergarantifond, da investeringer i disse foreninger kan være et alternativ til indskud i pengeinstitutter.

De øvrige ændringer er af redaktionel karakter.

Til §§ 45 og 46 Bestemmelserne i §§ 45 og 46 svarer for investeringsforeninger, bortset fra en enkelt konsekvensrettelse, til §§ 41 og 42 i den gældende lov. I § 46, stk. 1, er der foreslået en ligestilling mellem investeringsforeninger og specialforeninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, med hensyn til offentliggørelse. For andre specialforeninger foreslås, at de skal oplyse emissions- og indløsningsprisen på medlemmernes forlangende. Årsagen hertil er, at specialforeningerne er så forskellige med hensyn til medlemskreds og placeringsregler, at det i en række tilfælde ikke er meningsfyldt at offentliggøre emissions- og indløsningsprisen. For så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning skal den indre værdi oplyses.

Til kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

Til § 47 I medfør af § 43 i den gældende lov skal en investeringsforening enten udstede investeringsbeviser eller på anden måde udstede dokumentation for medlemmets andel i formuen.

En investeringsforening eller afdeling er enten bevisudstedende eller, såfremt der gives anden form for dokumentation, f.eks. kontoudskrift, kontoførende.

Sondringen mellem bevisudstedende og kontoførende investeringsforeninger er ikke baseret på direktiv 85/611/EØF om investeringsinstitutter.

Ved udarbejdelsen af den nuværende lov om investeringsforeninger i slutningen af 1980erne var de fleste investeringsforeninger bevisudstedende.

I de senere år er der etableret stadig flere kontoførende foreninger.

Set i relation til den udbredelse, de kontoførende investeringsforeninger har fået, foreslås det præciseret, at en forening kan være kontoførende.

Det skal klart fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en bevisudstedende henholdsvis en kontoførende forening eller afdeling, jf. lovforslagets § 10. En forening kan have såvel bevisudstedende som kontoførende afdelinger.

Det samme skal også fremgå af foreningens prospekter, således som det i dag fremgår af § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 618 af 21. september 1989 om oplysninger i investeringsforeningers prospekter.

Til § 48 I medfør af § 43 a i den gældende lov skal investeringsforeningen afholde samtlige omkostninger forbundet med udstedelsen af andele m.v. gennem en værdipapircentral. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter, jf. værdipapirhandelslovens § 62, om, at medlemmerne på foreningens regning kan få deres andele indskrevet og opbevaret der og få meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaven for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det kontoførende institut, foreningen har indgået aftale med. Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 23 b.

Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af vedtægter godkendt, at bestyrelsen for så vidt angår børsnoterede investeringsforeningsandele som et led i beslutningen om børsnotering tillige træffer beslutning om registrering i en værdipapircentral med virkning for samtlige medlemmer. Baggrunden herfor er, at alle børsnoterede værdipapirer, bortset fra præmieobligationer, indtil lov om værdipapirhandel m.v. trådte i kraft, skulle udstedes gennem Værdipapircentralen.

Endvidere har Finanstilsynet godkendt, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om frivillig registrering af unoterede investeringsforeningsandele, idet det dog er tilsynets opfattelse, at medlemmerne efter de nuværende bestemmelser ikke kan tvinges til at lade deres unoterede andele registrere i en værdipapircentral.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtalt, at beslutning om registrering i en værdipapircentral af unoterede aktier må antages at være et sådant led i den almindelige drift, at bestyrelsen kan træffe beslutning herom.

Endvidere har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt, at det i aktieselskabslovens § 21 er bestemt, at medmindre et selskab udsteder sine aktier gennem en værdipapircentral, skal der udstedes aktiebreve for samtlige aktier på forlangende af blot en aktionær. Styrelsen lægger vægt på, at der er en ensartet ordning i det enkelte selskab. Dette hensyn må ligeledes antages at gælde ved registrering af et selskabs aktier i en værdipapircentral.

Da de samme hensyn gør sig gældende for investerings- og specialforeninger, foreslås det i stk. 1, at foreningen afholder alle omkostninger, der følger af, at foreningens bestyrelse har truffet beslutning om, at andelene skal registreres i en værdipapircentral. Dette gælder, hvad enten der er tale om børsnoterede eller unoterede andele. Alle medlemmerne er tvunget til at lade deres beviser registrere i en værdipapircentral, når bestyrelsen har truffet beslutning herom, men de kan i medfør af stk. 2 selv vælge det kontoførende institut, der skal føre kontoen for dem, hvis det kan gøre det lige så billigt som det af foreningen udpegede.

Stk. 2 svarer til andet afsnit i § 43 a i den gældende lov.

Til § 49 Bestemmelsen svarer, bortset fra en redaktionel ændring, til § 44 i den gældende lov.

Til §§ 50 og 51 Bestemmelserne svarer til §§ 45 og 46 i den gældende lov.

Til kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

Til § 52 Bestemmelsen svarer til § 52, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i den gældende lov. § 52, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, der omhandler adgangen til at begære domstolsprøvelse ved henvendelse til Finanstilsynet, er ikke medtaget, svarende til hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.

Til § 53 Bestemmelsen svarer til § 53 i den gældende lov.

Til § 54 Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 54 i den gældende lov. Det præciseres dog, at anvendelsesområdet er alle foreninger omfattet af loven samt disses afdelinger.

Investeringsforeninger - og efter praksis afdelinger heraf - opløses efter den gældende lov efter de for aktieselskaber gældende regler, jf. aktieselskabslovens kapitel 14, med de tillempelser, som investeringsforeningernes særlige forhold tilsiger.

Proklama i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 123 er et almindelig kendt retsmiddel til sikring af kreditorer, herunder indskydere og investorer, der gælder for såvel almindelige virksomheder som finansielle virksomheder under tilsyn.

Det foreslås derfor i § 54, at opløsningsproceduren som hovedregel finder anvendelse på såvel foreninger som afdelinger af foreninger, og at aktieselskabslovens § 123 ikke kan fraviges.

Til § 55 Da aktieselskabslovens bestemmelser om opløsning medfører, at medlemmerne ikke kan få indløst deres andele på forlangende, men skal vente til proklamaet er udløbet, det vil sige i mindst 3 måneder, foreslås det i § 55, at Finanstilsynet kan tillade, at foreningen kan opløses ved en enklere procedure end den i § 54 angivne, svarende til, hvad der nu gælder for anpartsselskaber.

Det er i stk. 1 foreslået, at Finanstilsynet kan tillade en anden form for opløsning. Dette kræver, at foreningen udarbejder en afviklingsplan, der kan godkendes, og at depotselskabet erklærer at ville hæfte for al gæld.

Depotselskabet skal i medfør af § 74, nr. 1, påse, at indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med lovens og vedtægternes bestemmelser herom.

Når indløsning af andele foretages korrekt, og lovens bestemmelser i øvrigt overholdes, bør der ikke være risici for depotselskabet ved at erklære at ville hæfte for eventuelle krav.

Den endelige opløsning kan efter stk. 2 først finde sted, når der foreligger erklæring om, at al gæld er betalt. For skattepligtige foreninger eller afdelinger skal der inden den endelige opløsning foreligge bekræftelse fra told- og skattemyndighederne om, at de ikke har krav mod foreningen eller afdelingen.

Til §§ 56 og 57 Bestemmelserne svarer til §§ 55 og 56 i den gældende lov.

Til § 58 Fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er kun gyldig med Finanstilsynets tilladelse. Finanstilsynet har som grundlag for sin tilladelse stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om fusion var iagttaget. Således udarbejdes en fusionsplan, fusionsredegørelse og vurderingserklæring af en uafhængig vurderingsmand. Investeringsforeningen skal sørge for offentliggørelse herom i Statstidende og fremlægge materialet på foreningens kontor.

Der er herved lagt vægt på, at der til grund for Finanstilsynets tilladelse ligger en procedure, der er almindeligt anerkendt til sikring af foreningens kreditorer, herunder investorer. Det foreslås, at denne praksis lovfæstes.

Endelig har investeringsforeningerne ønsket mulighed for at foretage spaltning af en investeringsforening, typisk ved at foreningens enkelte afdelinger ved spaltning bliver selvstændige investeringsforeninger eller overgår til en anden forening. Som grundlag for godkendelse af en sådan spaltning af en investeringsforenings afdelinger til selvstændige foreninger har Finanstilsynet, svarende til hvad der gælder ved likvidation og fusion, stillet krav om, at aktieselskabslovens kapitel 15 om spaltning var iagttaget.

Det foreslås derfor, at regler svarende til denne praksis indsættes i loven, idet det forudsættes, at en forening, der ikke er opdelt i en afdeling også kan spaltes.

Det bemærkes, at fusion henholdsvis spaltning i selskabsretlig forstand ikke i alle tilfælde indebærer en fusion henholdsvis spaltning i skattemæssig henseende. Fusionsskatteloven indeholder ikke regler om skattefri spaltning af investeringsforeninger. For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, kan skattepligten imidlertid bedømmes for hver afdeling for sig.

Til kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Til § 59 Bestemmelsen i § 59 svarer til § 20 i den gældende lov, bortset fra redaktionelle ændringer.

Investeringsforeninger kan i dag anbringe midler i finansielle instrumenter efter regler fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 20, stk. 1, nr. 1, sidste pkt., i den gældende lov om investeringsforeninger, der er baseret på direktiv 85/611/EØF. Hjemlen til at udstede bekendtgørelsen er nu indsat i stk. 3.

Til §§ 60, 61 og 62 Bestemmelserne svarer, bortset fra få redaktionelle ændringer, til §§ 21, 22 og 23 i den gældende lov.

Til § 63 I medfør af den gældende lov om investeringsforeninger kan placeringsgrænserne i lovens § 20, stk. 2, § 21, stk. 1 og 2, samt § 22, stk. 1 (lovforslagets § 59, stk. 2, § 60, stk. 1 og 2, samt § 61, stk. 1), overskrides, såfremt dette følger af kursstigninger på de værdipapirer, der indgår i formuen, eller udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til værdipapirerne i formuen eller af formuens formindskelse som følge af indløsning.

Reglen har hidtil ikke fundet anvendelse på placeringsgrænserne i relation til placering i obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter, jf. den gældende § 21, stk. 3 (lovforslagets § 60, stk. 3), og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m.m. Bestemmelserne er baseret på direktiv 85/611/EØF.

Da der ikke foreligger hverken direktivbaserede eller reale grunde til, at overskridelse af placeringsgrænserne i relation til disse værdipapirer ikke skal kunne accepteres i disse situationer, som foreningen ingen indflydelse har på, foreslås det at lade dem omfatte af undtagelsesreglen i § 63.

Bestemmelsen er også udvidet som følge af, at forslaget benytter ordet »kursændringer« i stedet for ½kursstigninger'. Derved omfatter bestemmelsen også overskridelser, som følger af, at kursværdien på nogle værdipapirer udgør en større andel end hidtil, fordi kursen på andre er faldet.

Til kapitel 10

Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

Til § 64 I § 64 foreslås regler om anbringelse af formuen for placeringsforeninger, der ligner reglerne for investeringsforeningerne. Der er tale om specialforeninger, der har til formål at anbringe midlerne i værdipapirer, svarende til investeringsforeningerne, men som afviger fra disse, f.eks. ved at de retter henvendelse til en begrænset kreds eller ved, at der ikke gælder de placeringsbegrænsninger, som gælder for investeringsforeningerne. Stk. 1 og 2 vedrører anbringelse i obligationer og stk. 4 anbringelse i aktier.

I stk. 2 foreslås det, at placeringsforeninger må investere i de i nr. 1-4, nævnte værdipapirer uden de i § 60, stk. 1 og 2, nævnte begrænsninger på 5 og 10 pct.

Baggrunden for denne undtagelse er, udover ønsket om større fleksibilitet, at det ved investering i realkreditobligationer er vanskeligt at opnå den tilstrækkelige spredning på grund af det beskedne antal realkreditinstitutter.

Der er ikke foreslået en begrænsning for investering i de i nr. 1-3 nævnte værdipapirer, da disse er udstedt og garanteret af stater eller internationale institutioner af offentlig karakter. Værdipapirerne nævnt under pkt. 2 og 3 skal godkendes af Finanstilsynet svarende til, hvad der er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 620 af 21. september 1989 om investeringsforeningers placering i realkreditobligationer og statsobligationer m.m.

I stk. 3 er det foreslået, at en placeringsforening må anbringe højst 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet af stk. 2, nr. 4. Dette vil give mulighed for, at en placeringsforening eller afdeling kan anbringe sine midler udelukkende i værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter.

I stk. 4 får placeringsforeninger mulighed for at investere i aktier, således at foreningen følger et anerkendt aktieindeks uden de i § 60, stk. 1 og 2, nævnte begrænsninger på 5 og 10 pct. Dette betyder, at begrænsningen følger aktieindekset, hvilket skal fremgå af vedtægterne.

Da investeringsstrategien er knyttet til aktieindekset, kan risikoen aldrig blive større end på de underliggende papirer. Derfor er det ikke nødvendigt at anvende de sædvanlige begrænsninger.

Pengemarkedsforeninger

Til § 65 I henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov om investeringsforeninger kan investeringsforeninger alene placere formuen i likvide midler i accessorisk omfang. Det vil sige i det omfang, den daglige drift, indløsning af investeringsforeningsandele m.v. stiller krav til, at investeringsforeninger ligger inde med en likvid beholdning.

Den øgede konkurrencesituation på markedet har medført et ønske om, at investeringsforeninger kan placere en større del af formuen i likviditet i form af pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Der er således behov for at kunne etablere egentlige pengemarkedsforeninger, da investeringsforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger i medfør af EU-direktiv 85/611/EØF ikke har adgang til at placere hele formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I § 65 foreslås derfor i overensstemmelse med artikel 19 i forslag til ændringsdirektivet, at en pengemarkedsforening skal placere sine midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer. Direktivforslaget nævner »pengemarkedsinstrumenter«.

Ved pengemarkedsinstrumenter forstås ifølge direktivforslaget de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, og som anses for at være likvide og at kunne værdiansættes på et hvilket som helst tidspunkt (minimum 2 gange månedligt).

Der vil først og fremmest være tale om børsnoterede, pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I stk. 1 defineres, hvad der i forslaget forstås ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

I stk. 2 foreslås det, at de pengemarkedsrelaterede værdipapirer, herunder virksomhedscertifikater, skal være optaget til notering på et af de markeder, der er nævnt som nr. 1 og 2. Listen svarer til listen i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., om end »bestemmelserne« ikke er enslydende.

Såfremt de pågældende værdipapirer ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller ikke omsættes på andre regulerede, regelmæssigt fungerende, anerkendte og offentligt tilgængelige markeder, foreslås det, at de skal være udstedt af de i nr. 3-8 nævnte særligt kvalificerede udstedere.

Til § 66 I stk. 1 er det foreslået, at pengemarkedsforeninger i lighed med placeringsforeninger højst må anbringe 30 pct. af sin formue i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. I andet punktum i stk. 1 foreslås grænsen for virksomhedscertifikater fastsat til 5 pct. Dette svarer til begrænsningen i § 60, stk. 1, for investeringsforeningers anbringelse af formuen i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

I stk. 2 foreslås det, at en pengemarkedsforening kan investere ubegrænset i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den danske stat, andre statsobligationer eller obligationer udstedt eller garanteret af en international organisation samt centralbanker m.v.

Der er desuden i stk. 3 foreslået en begrænsning for placering af formuen på 20 pct. i virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

Til § 67 I medfør af § 22 i den gældende lov kan investeringsforeninger alene placere 5 pct. af deres formue i andre investeringsforeninger.

Som et led i en liberalisering er det derfor i ændringsdirektivet foreslået, at der skal kunne etableres en særlig type investeringsforeninger, der kan placere midler i andre investeringsforeninger. Disse benævnes i udkast til ændring af direktivet som investeringsinstitutforeninger (funds of funds).

Funds of funds er allerede kendt i flere EU-lande, herunder Belgien, England og Frankrig, hvor de er reguleret ved national lovgivning og dermed er NON-UCITS.

Det foreslås i stk. 1 , at en investeringsinstitutforening må placere formuen i såvel investeringsforeninger som specialforeninger, herunder erhvervsudviklingsforeninger samt i disse foreningers afdelinger. Der kan tillige investeres i foreninger eller afdelinger, som foreningen har fælles administrationsselskab med.

Det er i stk. 2 foreslået, at en investeringsinstitutforening højst må placere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Dette svarer til ændringsdirektivets forslag. Dette vil indebære, at der kan investeres mere end 20 pct. i en forening, der har flere afdelinger.

For at sikre den fornødne risikospredning er det i stk. 2, 2. pkt. , foreslået, at investeringsinstitutforeninger højst må placere 20 pct. af deres formue i erhvervsudviklingsforeninger.

Det skal fremgå af vedtægterne, at omkostningerne ikke må blive fordoblet i de tilfælde, hvor f.eks. en afdeling i en specialforening investerer i foreningens andre afdelinger.

Erhvervsudviklingsforeninger

Til § 68 Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 4.

Det forudsættes, at en erhvervsudviklingsforening skal investere med henblik på, efter en eventuel opbygningsfase, at mere end halvdelen af formuen er placeret i aktier og anparter i unoterede selskaber.

Da formålet med erhvervsudviklingsforeningerne er at formidle kapital til mindre og mellemstore virksomheder, der på grund af vækst har behov for at få tilført egenkapital, er disse foreningers investeringer mere risikofyldte end investeringer i børsnoterede værdipapirer.

Spredningskravene for erhvervsudviklingsforeningerne skal sikre, at risikoen ved investeringen begrænses.

Der er derfor i stk. 2 foreslået en højeste grænse på 10 pct. på investeringstidspunktet for placeringen af formuen i et selskab. Den del af formuen, der ikke er investeret i unoterede aktier og anparter, skal placeres i værdipapirer i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 9.

Med henvisningen i stk. 3 til § 62, stk. 2, skal det pointeres, at også for erhvervsudviklingsforeningers investeringer i aktier og anparter gælder den ejerbegrænsning, der gælder for investeringsforeninger i relation til den enkelte virksomhed, således at foreningen ikke via sin investering opnår en betydelig indflydelse over selskabet og hermed kommer til at drive anden virksomhed.

Ifølge stk. 4 skal Finanstilsynet fastsætte regler om, hvilke oplysninger foreningen skal give om de selskaber, som formuen placeres i. Beskrivelse af selskabets produkter, produktudviklingen, markedets størrelse, om udviklingen af produkterne følger planerne, og om budgetterne følges, tillægges lige så stor betydning som regnskabsoplysningerne.

Fælles regler for specialforeninger

Til § 69 I stk. 1, er det foreslået, at specialforeninger i lighed med investeringsforeninger, jf. § 59, stk. 1, nr. 4, kun må have likvide midler i accessorisk omfang.

I stk. 2 er det foreslået, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for specialforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter. Bestemmelsen svarer til forslagets § 59, stk. 3, om investeringsforeninger.

Til § 70 Bestemmelsen svarer til § 63 om investeringsforeningers overskridelse af investeringsgrænser. For erhvervsudviklingsforeningers vedkommende kan der blive tale om, at Finanstilsynet skal forlænge fristen i medfør af stk. 2, fordi en eller flere af de virksomheder, der er investeret i, går dårligt, standser betalingerne eller mister i værdi, fordi produktudviklingen slår fejl, eller at en virksomhed er gået så godt, at den bliver solgt før det oprindeligt var planlagt.

Til kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

Til § 71 Bestemmelsen svarer til § 8 i den gældende lov.

Til § 72 Bestemmelsen svarer til § 31 a i den gældende lov.

Til kapitel 12

Depotselskabet

Til §§ 73-75 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, til §§ 17-19 i den gældende lov. Der er desuden indsat i § 74, nr. 7, den bestemmelse, der findes i den gældende lovs § 31, stk. 2.

Til kapitel 13

Tilsyn

Til §§ 76 og 77 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, til §§ 47 og 48 i den gældende lov. Dog er bank- og sparekasselovens tavshedsbestemmelser indsat i § 77, stk. 2.

Bestemmelsen i § 77, stk. 3, der svarer til § 31, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber, er ny. Med denne bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger hos virksomheder til afgørelse af, om de er omfattet af lovens bestemmelser.

Til § 78 I § 78 er det foreslået, at såvel foreningen som dens revisorer har indberetningspligt om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Denne bestemmelse svarer ligeledes til, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder.

Til §§ 79-81 Bestemmelserne svarer, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, til §§ 49-51 i den gældende lov. Dog er spekulationsreglerne for medarbejdere i Finanstilsynet ændret, således at § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse i Finanstilsynet, når det gælder Tilsynets virksomhed efter denne lov.

Til § 82 Bestemmelsen i § 82 svarer til § 51 a i den gældende lov.

Til kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

Til §§ 83 og 84 Bestemmelserne i §§ 83 og 84 svarer, med undtagelse af en enkelt korrekturrettelse, til §§ 57 a og 57 b i den gældende lov.

Til kapitel 15

Straffebestemmelser

Til §§ 85 og 86 Forslaget til §§ 85 og 86 er i hovedtræk en videreførelse af §§ 58 og 59 i den gældende lov.

De i forhold til den gældende lov foretagne ændringer er en konsekvens af udvidelsen af det regulerede område.

Til kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 87 Det foreslås i § 87, at loven træder i kraft den 1. januar 1998, og at den gældende lov om investeringsforeninger ophæves fra samme tidspunkt.

Da lovforslaget også omfatter specialforeninger, vil det medføre behov for ændringer i de eksisterende bekendtgørelser.

Det er derfor foreslået i stk. 3, at de eksisterende bekendtgørelser forbliver i kraft, til de erstattes. Det vil således være hensigtsmæssigt, at bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse og revisionens gennemførelse først træder i kraft ved årsskiftet 1998/99 af hensyn til årsregnskaberne.

Til § 88 Det foreslås i § 88, at der gives investeringsforeningerne en frist på et år til at ændre deres vedtægter, således at de bliver overensstemmende med lovens nye krav.

Det foreslås endvidere at optage en bestemmelse om den nødvendige stemmeflerhed, således at de fornødne vedtægtsændringer anses for vedtaget, når der på generalforsamlingen ikke er opnået et så stort flertal imod ændringerne, som efter loven og foreningernes vedtægter vil være nødvendigt til at få foreningen opløst.

Det foreslås i stk. 3, at direktører m.fl.'s indberetning om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, skal være foretaget inden den 1. marts 1998. Interne retningslinier for denne indberetning, jf. § 25, stk. 1, samt for hvilke øvrige medarbejdere, der ikke må udføre spekulationsforretninger, jf. § 25, stk. 2, skal være udarbejdet af bestyrelsen ligeledes pr. 1. marts 1998.

Notekravet i stk. 4 skal finde anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere. Da investeringsforeninger og specialforeninger har kalenderåret som regnskabsår, skal notekravet i § 37, stk. 5 og 6, første gang opfyldes i årsregnskabet for 1998.