Íløgufeløg - serfeløg

92 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg

Skjal 7

L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m.

Fremsat den 8. oktober 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag
til

Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m.

§ 1

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle aktionærer, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af fondsmæglerselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til fondsmæglerselskabet, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse aktionærers aktiebesiddelse.«.

2. I § 5, stk. 4, 2. pkt. ændres »2 daterede eksemplarer« til: »1 dateret eksemplar« og »det ene eksemplar« til: »en kopi«.

3. I § 5, stk. 5, ændres »2 daterede eksemplarer« til: »1 dateret eksemplar« og »det ene eksemplar« til: »en kopi«.

4. I § 9, stk. 1, ændres: »Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende« til: »Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende«.

5. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af fondsmæglerselskabet.«.

6. I § 9, stk. 6, ændres »5 pct.« til: »10 pct.«.

7. I § 9, stk. 8, udgår: »senest ved udgangen af april måned«.

8. I § 11, stk. 5, indsættes efter »direktør«: »eller revisionschef«.

9. § 15 ophæves.

10. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet indgå engagement med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et fondsmæglerselskab, at tilladelse efter stk. 1 er nødvendig, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler selskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.«.

11. I § 21, stk. 2, 1. pkt., udgår: », jf. § 9, stk. 2,«.

12. I § 21, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af en anden virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes.«.

13. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et fondsmæglerselskab har erhvervet for deri at drive fondsmæglervirksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.«.

14. I § 23, stk. 1, indsættes efter »konsolidering«: », bortset fra § 34, stk. 1,«.

15. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Fondsmæglerselskaber skal have mindst en statsautoriseret revisor. Fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 2, skal have mindst to revisorer. Er fondsmæglerselskabet et moderselskab, eller er det et datterselskab af et finansielt holdingselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 4, skal koncernen have en statsautoriseret revisor, medmindre fondsmæglerselskabet er omfattet af § 3, stk. 2. I det tilfælde skal koncernen have to revisorer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinier som den valgte revision.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

16. § 23, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.«.

17. I § 31, stk. 2, udgår: »§ 50 b«.

18. Efter § 31 indsættes:

»§ 31 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår fondsmæglerselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med fondsmæglerselskaber.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 9. Har en investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende selskaber underretning herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en tilsvarende underretning til et pengeinstitut, som investoren også har betydelige forpligtelser over for.

§ 31 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det fondsmæglerselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 1, stk. 3.

2) Den, der overtræder lovens forbud mod at benytte ordet »fondsmæglerselskaber« eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber, eller at drive fondsmæglervirksomhed uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 5, stk. 1.

3) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 5, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 5, stk. 12.

4) Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller inddrager denne, jf. § 5, stk. 6 og 10, samt § 24, stk. 1, nr. 4.

5) Revisor i et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets forhold, jf. § 23, jf. bank og sparekasselovens § 34, stk. 6 og 8, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 35.

6) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 9, stk. 1 og stk. 3 - 6, samt § 10, stk. 1 - 3.

7) Den, der overtager kontrollen med et fondsmæglerselskab omfattet af overgangsbestemmelserne om den ansvarlige kapitals størrelse, såfremt fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital herved skal opfylde kapitalkravet i § 3 inden tre måneder, jf. § 25, stk. 4, og § 15, stk. 10, i lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9 og 10.

9) En virksomhed, hvortil et fondsmæglerselskab har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 12.

10) Virksomheder, som tilsynet finder, har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 5, stk. 7 og 9, samt § 24, stk. 1, nr. 4.

11) Virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 31, stk. 3.

12) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 31, stk. 4.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende.«.

19. § 35, stk. 1, affattes således:

»Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, filialbestyrer, revisor eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.

20. I § 36, stk. 1, indsættes efter »§ 20, stk. 1 – 4,«: », § 20 a« og efter »§ 21, stk. 1, 2, 3, 4 og 5«: », § 21 a«.

§ 2

I lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren.«.

2. I § 21, stk. 1, ændres »stillingen som direktør« til: »stillingen som direktør eller intern revisionschef«.

3. § 21, stk. 2, ophæves.

4. § 40, stk. 1, affattes således:

»Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have mindst en revisor. En forening skal have mindst en statsautoriseret revisor. De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinier som den valgte revision.«.

5. I § 58 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.«.

6. I § 77, stk. 2, udgår: »og § 50 b«.

7. Efter § 77 indsættes:

»§ 77 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening, dens medlemmer eller administrations- eller depotselskab kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening, dens administrationsselskab- eller depotselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens, administrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.

§ 77 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 3, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 2. pkt.

2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3.

3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 8 og § 52, stk. 1.

4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.

5) Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at markedsføre deres andele i Danmark, jf. § 71.

6) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 77, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

8. § 85 affattes således:

»§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.

§ 3

Lov nr. 52 af 14. marts 1911 indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m. ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. § 21 a i lov om fondsmæglerselskaber, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før datoen for lovens fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998.

Stk. 3. Aktiver omfattet af stk. 2 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for lovens fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets del om ændring af lov om fondsmæglerselskaber skulle, bortset fra indførelse af en begrænsning i fondsmæglerselskabernes adgang til at eje fast ejendom og aktier samt ophævelse af lov nr. 52 af 14. marts 1911, have været fremsat for Folketinget i februar 1998. Den del af lovforslaget, der vedrører lov om ændring af investeringsforeninger og specialforeninger blev fremsat den 5. februar som L 184. Lovforslagene blev på grund af udskrivelse af Folketingsvalg imidlertid ikke gennemført.

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra Folketinget er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle koncerner.

De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de finansielle love, herunder i lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig selskabsretligt. En afgørende parameter, for hvilke regler der skal gælde for tilsyn med virksomheden er, hvilke typer risici den enkelte virksomhed påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering i videst muligt omfang, således at bestemmelser om koncernforhold i vidt omfang er ensartede i de finansielle love.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

1. Tavshedspligt og partsbegreb

Indledning

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

De gældende love; lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger indeholder en henvisning til bank- og sparekasselovens tavshedsbestemmelse. Det foreslås, at henvisningen i lovene erstattes af en ny selvstændig bestemmelse, som med de nødvendige tilpasninger svarer til den bestemmelse om Finanstilsynets tavshedspligt, som samtidigt foreslås til bank- og sparekasselovens § 50 b.

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af fortrolige oplysninger. For eksempel indsættes en tidssvarende definition af begrebet »Finanstilsynets ansatte«, og det præciseres, at fortrolige oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Der foreslås etableret en adgang til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Fondsrådet, når rådet har behov for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver.

Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen. Baggrunden herfor er varetagelsen af de opgaver, som Rigsrevisionen er tillagt i medfør af grundloven.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver tilsynets tavshedspligt.

I eneudredningen om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle sektor konkluderer eneudrederen, at den nugældende lovgivning medfører, at Finanstilsynets tavshedspligt bortfalder, når den, der er part i en sag, har givet sit samtykke til, at fortrolige oplysninger videregives af Finanstilsynet.

De nye bestemmelser i lovforslaget er begrundet i flere forhold, herunder hensynet til henholdsvis fondsmæglerselskabets kunder og foreningens medlemmer, fortroligheden omkring selskabets/foreningens forretningsmæssige forhold og Finanstilsynets effektivitet. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra selskaberne/foreningerne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende selskab/forening selv, der videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Såfremt det drejer sig om kundeoplysninger, skal kundens samtykke indhentes.

Der foreslås i lov om fondsmæglerselskaber indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/9/EF om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med vedtagelsen af lov nr. 415 af 26. juni 1998.

I eneudredningen anfører eneudrederen, at man kan overveje at indsætte et krav om samtykke fra de relevante myndigheder, når fortrolige oplysninger, der hidrører fra myndigheder i et andet medlemsland, ønskes videregivet til de særlige danske institutioner m.v., som ikke er direkte omtalt i direktivteksten; dvs. Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand og Folketingets stående udvalg.

Spørgsmålet har været undergivet grundige overvejelser. Konklusionen på disse overvejelser er, at et sådant samtykke-krav ikke bør indføres.

Baggrunden herfor er, at indførelsen af et krav om samtykke vil medføre, at der kan opstå situationer, hvor Finanstilsynet ville være tvungen til at nægte at udlevere oplysninger til de nævnte institutioner m.v. En sådan nægtelse af at udlevere oplysninger, der beror hos en offentlig forvaltningsmyndighed, synes at være i afgørende modstrid med de rettigheder, som de pågældende myndigheder m.v. er tillagt som led i varetagelsen af deres opgaver i medfør af grundloven og organiseringen af det parlamentariske system.

Partsbegreb

Der foreslås indsat ændrede bestemmelser, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser i fondsmæglerselskabsloven fastslår som udgangspunkt, at i forhold til Finanstilsynets og Fondsrådets tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part. Vedrørende lov om investeringsforeninger og specialforeninger er udgangspunktet, at alene den forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, anses som part i forhold til Finanstilsynet.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere også kan blive part i forhold til Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelser af, hvorvidt der sket en overtrædelse af lov om fondsmæglerselskabers regler eller reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, om hvem der kan drive henholdsvis fondsmæglervirksomhed eller virksomhed som investeringsforening/specialforening - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus. I forbindelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger kunne det overvejes, om en forenings medlemmer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid vil være rettet mod instituttet eller foreningen, hvorefter det er op til instituttet/foreningen selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder. Den samme konklusion gør sig gældende i forhold til investeringsforeningers og specialforeningers medlemmer, da disse på generalforsamlingen træffer afgørelse om foreningens forhold.

2. Regelharmonisering

Der tilstræbes en større harmonisering og regelforenkling af de finansielle tilsynslove. Forskelle i reguleringen af de finansielle virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt branche eller for et bestemt produkt, ophæves.

En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig sproglig formulering.

Et eksempel på regelforenkling i lovforslaget er de foreslåede bestemmelser om, at fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger og specialforeninger, der i dag skal anmelde ændringer i direktion, bestyrelse eller revision til både Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fremover ikke længere skal foretage anmeldelse til Finanstilsynet, men alene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysningerne til Finanstilsynet.

I lovforslaget foreslås det, at fondsmæglerselskaber med mindre risikobetonede aktiviteter og de unoterede foreninger, i lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, ikke længere skal have to revisorer, men kun én revisor. Lempelsen gælder dog ikke for foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal fortsat have mindst to revisorer.

Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet være, at selskaberne og foreningerne får færre udgifter til revision.

Regelforenkling og harmonisering har som naturlig følge, at lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er alene af redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

3. Koncernharmonisering i lov om fondsmæglerselskaber

Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle koncerner.

Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og internationalt har blandt andet være karakteriseret ved, at de klassiske grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed - er blevet mindre klare. De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.

I nærværende lovforslag lægges der op til en harmonisering af visse af bestemmelserne om koncernforhold.

Som led i harmonisering af tilsynslovgivningens regler foreslås det at indføre en begrænsning af fondsmæglerselskabernes adgang til at eje fast ejendom og aktier (andele) i ejendomsselskaber svarende til, hvad der er gældende for pengeinstitutter.

4. Overflytning af afdelinger fra en forening til en anden

For at undgå at påføre foreningerne unødige byrder indføres en bestemmelse om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til en anden forening som selvstændig afdeling, uden at lovens spaltnings- og fusionsregler kommer til anvendelse.

5. Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m.

Finanstilsynet har modtaget henvendelser fra fondsmæglerselskaber, som ønsker at udføre tjenesteydelser med udenlandske præmieobligationer i Danmark.

I den forbindelse er opmærksomheden blevet henledt på, at Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m. fra 1911 indeholder et forbud mod kolportage (ombæring) af udenlandske præmieobligationer. Da der i dag ikke findes en begrundelse for at opretholde dette forbud foreslås loven ophævet.

6. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, Investerings Forenings Rådet, Justitsministeriet, Kommune Kredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

7. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

8. Erhvervsmæssige konsekvenser

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de finansielle love.

Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner kommer med lovforslaget til i højere grad at være ens. Forskelle i lovgivningen vil derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle virksomheders organisering af arbejdet.

Med ophævelsen af bestemmelserne om, at der skal ske anmeldelse til Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision, opnås en administrativ lettelse for henholdsvis fondsmæglerselskaber og foreninger, idet de herefter alene skal anmelde ændringer efter ansættelser, valg og afgang af direktører, bestyrelsesmedlemmer og revisorer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kravet til antal af revisorer for fondsmæglerselskaber med mindre risikobetonede aktiviteter samt foreninger, som ikke udsteder beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs, nedsættes fra to til en. Disse fondsmæglerselskaber og foreninger får derved færre udgifter til revision.

9. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 93/22/EØF, det såkaldte investeringsservicedirektiv, er gennemført i dansk ret i forbindelse med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 fra december 1995 med senere ændringer. Det foreliggende lovforslag supplerer gennemførelsen af dele af artikel 25 i direktivet. Endvidere ændrer lovforslaget nogle af de bestemmelser, som hidrører fra direktivet. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer inden for direktivets ramme.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF, det såkaldte BCCI-direktiv, er gennemført i dansk ret bl.a. i forbindelsen med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 med senere ændringer. Det foreliggende lovforslag supplerer gennemførelsen af dele af artikel 4 i BCCI-direktivet. Endvidere ændrer lovforslaget nogle af de bestemmelser, som hidrører fra direktivet. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer inden for direktivets ramme.

Der henvises herudover til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om fondsmæglerselskaber

Til nr. 1

Bestemmelsen ændres således, at indhold og ordlyd svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove.

Forslaget vil i praksis indebære, at undergrænsen for størrelsen af aktiepositioner, om hvilke Finanstilsynet skal underrettes og godkende indehaveren, hæves fra 5 pct. til 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne.

Ved erhvervelse af en mindre andel end 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne skal Finanstilsynet underrettes, hvis erhvervelsen giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af fondsmæglerselskabet. Aktionæren kan opnå en »betydelig indflydelse« f.eks. via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende.

Omfattet af bestemmelsen er foruden direkte ejerskab tillige andele erhvervet gennem kontrol med andre selskaber, som ejer aktier i fondsmæglerselskabet.

En ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed skal desuden indeholde oplysninger om snævre forbindelser, jf. lovens § 5, stk. 8.

Til nr. 2 og 3

Efter den gældende bestemmelse skal fondsmæglerselskaber indsende 2 daterede eksemplarer af den fuldstændige nye affattelse af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skal videresende det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Det foreslås, at der i forbindelse med anmeldelse af nye selskaber samt ved ændring i vedtægtsforhold i eksisterende selskaber alene skal indsendes ét eksemplar af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som videresender en kopi til Finanstilsynet.

Til nr. 4

Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens regler. Bestemmelsen ændres således, at formuleringen svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5, 6 og 7

Forslagene er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens regler. Bestemmelserne ændres således, at formuleringerne svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove.

Forslagene indebærer konsekvensrettelser som følge af, at undergrænsen for størrelsen af aktiepositioner, om hvilke Finanstilsynet skal underrettes og godkende indehaveren, hæves fra 5 pct. til 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef at være medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse, herunder at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Den interne revisionschef ansættes af og refererer til selskabets bestyrelse.

Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for den interne revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern revisions bemanding og budget.

Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i fondsmæglerselskabet.

Forslaget ændrer ikke den interne revisionschefs adgang til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.

Til nr. 9

Forslaget er led i regelforenklingen og harmoniseringen af tilsynslovgivningens regler.

Forslaget indebærer en ophævelse af bestemmelsen om, at der skal gives Finanstilsynet meddelelse om valg, ansættelse og afgang af bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Disse oplysninger meddeles allerede til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som fremover vil oplyse Finanstilsynet om de pågældende ændringer.

Til nr. 10

Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens regler. Det svarer til § 27 i bank- og sparekasseloven og har til formål at hindre, at personer eller virksomheder, der har en dominerende indflydelse på selskabet, får mulighed for at indgå engagementer, som selskabet ellers ikke ville indgå med kunder, eller opnår betingelser i forbindelse med engagementer, som de ellers ikke ville kunne opnå.

Til nr. 11 og 12

Forslagene er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens regler. Bestemmelserne ændres således, at ordlyden svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove.

Forslagene indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Den foreslåede § 21 a begrænser fondsmæglerselskabers mulighed for at erhverve fast ejendom samt aktier (andele) i ejendomsselskaber med den deraf følgende risikobegrænsning.

Bestemmelsen svarer til § 25 i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 14

Forslaget indebærer, at reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, bortset fra reglerne i § 34, stk. 1, der omhandler kravene til antallet af revisorer og disses autorisation, jf. bemærkningerne til nr. 15.

Til nr. 15

Forslaget er et led i regelforenklingen for fondsmæglerselskaber og harmonisering af tilsynsreglerne.

Forslaget indebærer, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af lovens § 3, stk. 3, i modsætning til hidtil ikke skal have to revisorer.

Ved grænsedragningen mellem selskaber, hvis årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, og selskaber, hvis årsregnskab skal revideres af mindst én revisor, er der lagt vægt på, at selskaber omfattet af § 3, stk. 2, har mulighed for at have mere risikobetonede aktiviteter end selskaber omfattet af § 3, stk. 3.

Det er ikke præciseret, at alle selskabets valgte revisorer skal være enten statsautoriserede eller registrerede revisorer, idet dette følger af årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, jf. forslag til ændring af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

Indgår selskabet i en koncern, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab, eller har fondsmæglerselskabet et datterselskab, der i øvrigt skal opfylde § 1, stk. 6, skal koncernen have det antal revisorer, som fondsmæglerselskabet selv skal have.

Til nr. 16

Ændringen er overvejende en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i de øvrige finansielle love foreslås det således, at bestemmelsen henviser til indgåede og ikke til gennemførte transaktioner, da det er fra indgåelsen, at transaktionen kan medføre en risiko for den finansielle virksomhed. Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet af bestemmelsen, såsom køb og salg af aktiver samt aftaler om administration eller porteføljemanagement etc. Det bemærkes, at fondsmæglerselskaber ikke må yde lån eller stille garantier, bortset fra emissionsgarantier.

Det foreslås endvidere at lade bestemmelsens sidste del udgå, således at det ikke længere angives, at der, blandt de regler Finanstilsynet skal fastsætte i medfør af bestemmelsen, skal indgå regler om kravene til ledelse og revision.

Der findes ikke en tilsvarende eksemplificering for forsikringsselskaber og pengeinstitutter, og denne sidste del af bestemmelsen må i realiteten anses som overflødig, da regler om koncerninterne transaktioner uvægerligt vil indeholde krav til selskabets ledelse og revision.

Endelig foreslås det, at der henvises til moderselskaber i flertal, således at det tydeliggøres, at både direkte og indirekte moderselskaber samt disses associerede virksomheder er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 17

Forslaget medfører, at henvisningen til § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. udgår, da en tilsvarende bestemmelse er indsat i forslaget som en ny § 31 b.

Til nr. 18

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 31 a, der erstatter henvisningen i § 31, stk. 2, til bank- og sparekasselovens § 50 b med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning. Den foreslåede § 31 a svarer med de nødvendige tilpasninger til den bestemmelse, der er indeholdt i forslaget til ændring af § 50 b i bank- og sparekasseloven.

Det bemærkes, at partsbegrebet i den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, foreslås indsat som en selvstændig § 31 b i denne lov.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Den ændrede formulering har ikke betydning for adgangen til aktindsigt, der fortsat er begrænset i henhold til § 14, 1. pkt. i lov om offentlighed i forvaltningen.

I bestemmelsen er indsat en præcisering af begrebet »Finanstilsynets ansatte«.

Præciseringen indsættes for at undgå uklarhed om tavshedspligtens rækkevidde. Den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt »Finanstilsynets ansatte« kræver, at der foreligger et direkte ansættelsesforhold.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i selskaber, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Bestemmelsen medfører ikke nogen udvidelse af kredsen af modtagere af fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte fondsmæglerselskabets kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte selskabernes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må selskaberne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra selskaberne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende selskab selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om et fondsmæglerselskabs kunder kan kun videregives med disses samtykke.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets bekræftelse af et givent forhold, eksempelvis over for pressen. I en sådan situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb. Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor et fondsmæglerselskab og en kunde giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre føler sig presset til at gøre det samme.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke selskabets ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde selskaberne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås på denne baggrund, at fondsmæglerselskaber ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 4 hidrører fra artikel 16 i 2. banksamordningsdirektiv. Bestemmelsen svarer med visse præciseringer til den gældende bank- og sparekasselov § 50 b, stk. 2, nr. 2, der sikrer, at parterne i en civil retssag kan få udleveret oplysninger fra Finanstilsynet, såfremt selskabet er erklæret konkurs.

EU-begrebet »likvidation ved domstolskendelse« findes ikke i dansk lovgivning og vil derfor ikke kunne anvendes i praksis. Det er derfor fundet mest korrekt at udtage dette begreb af lovteksten.

Det er endvidere præciseret, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde selskabet, også gælder efter, at denne medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området og fremgår nu af et særskilt stykke.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I forhold til den gældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 2, er rækkefølgen i den foreslåede bestemmelse systematiseret, idet man har samlet først de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.v. (nr. 1 - 13), derefter myndigheder m.v. inden for EU- og EØS-samarbejdet (nr. 14 - 15) og endelig myndigheder m.v. i tredjelande (nr. 16).

Bestemmelsen, om at tilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår nu af et særskilt stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Herudover er der i stk. 5 sket en præcisering i enkelte bestemmelser, og der er indføjet 2 nye bestemmelser (nr. 1 og 9).

Nr. 1 gennemfører dele af artikel 25 i investeringsservicedirektivet. Ændringen foreslås på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

I denne lov præciseres det med en ændring af værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.

Vedtagelsen af lov nr. 414 har derfor betydet, at det er nødvendigt at udnytte direktivets hjemmel til at etablere en adgang for tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Nr. 2 svarer til gældende praksis. I bestemmelsen præciseres det, at fortrolige oplysninger kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket straffelovgivningen. Hertil kommer, at den gældende bestemmelse synes at forudsætte, at der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse, førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger. Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 10 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 4 svarer til den nuværende nr. 14 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 6 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 13 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 8 svarer til den nuværende nr. 11 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 9 giver hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisionens arbejde. Baggrunden for den hidtidige praksis er, at Rigsrevisionens status i henhold til den danske grundlov i sig selv konstituerer en hjemmel til videregivelse.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 5 i bank- og sparekasseloven, idet det dog præciseres, at der er tale om skifteretten.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 7 i bank- og sparekasseloven, men giver som noget nyt Finanstilsynet hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med lov nr. 415 om en garantifond for indskydere og investorer af 26. juni 1998.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 8 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 9 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 3 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 15 svarer til den nuværende nr. 4 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 16 svarer til den nuværende nr. 6 i bank- og sparekasseloven. Det er præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive oplysninger til myndigheder m.v. i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt.

Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene. Disse lande er omfattet af nr. 13 og 14.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 4, i bank- og sparekasseloven. Det er dog præciseret, at alle, der efter det foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bl.a. ingen betydning på en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 3, i bank- og sparekasseloven.

Stk. 8 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.

Stk. 9 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 7, bortset fra, at det fastslås, at Finanstilsynet også kan videregive oplysninger om betydelige forpligtelser til et pengeinstitut, hvor den pågældende har forpligtelser.

Bestemmelsen i § 31 b, stk. 1, er en videreførelse af princippet i den gældende § 50 b, stk. 6, i bank- og sparekasseloven om, at alene virksomheden er part i forholdet til Finanstilsynet. Som noget nyt foreslås i stk. 2 og 3, at andre end virksomheden kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk.1.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end fondsmæglerselskabet kan anses for part.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet med hjemmel i den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af § 1, stk. 3, træffer afgørelse over for en virksomhed om, hvorvidt den kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, vil den pågældende virksomhed være part i sagen.

Såfremt Finanstilsynet finder, at en virksomhed har overtrådt lovens tilladelseskrav, jf. § 5, stk. 1, vil den pågældende virksomhed være part. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor Finanstilsynet påtaler en virksomheds overtrædelse af fondsmæglerselskabernes eneret, jf. § 2, stk. 1, til at kalde sig fondsmæglerselskab.

En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, har partsstatus, selv om virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 1. Suspenderer Finanstilsynet behandlingen af en ansøgning i medfør af § 5, stk. 12, er det pågældende selskab part i sagen.

Hvis Finanstilsynet afslår en ansøgning om tilladelse eller inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse, fordi et medlem af dets direktion eller bestyrelse ikke anses for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 5, stk. 6, og § 24, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende vil en aktionær, jf. § 5, stk. 10, og § 24, stk. 1, nr. 4, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, også opnå partsstatus.

En revisor i et fondsmæglerselskab får partsstatus, hvis Finanstilsynet afskediger revisor eller pålægger denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets forhold, jf. § 23, jf. bank- og sparekasselovens § 34, stk. 6 og 8. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 23, jf. bank- og sparekasselovens § 35.

I tilfælde af, at Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab, suspenderer behandlingen af en sag herom eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen, anses ikke alene fondsmæglerselskabet, men også erhververen eller besidderen af den kvalificerede kapitalandel for part i denne del af sagen, jf. § 9, stk. 1 og 3 - 6. Det samme gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 10, stk. 1 - 3.

Overtages kontrollen, jf. § 25, stk. 6, med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af overgangsbestemmelserne om den ansvarlige kapitals størrelse, med den virkning, at den ansvarlige kapital inden tre måneder skal opfylde kapitalkravet i § 3, bliver den, som overtager kontrollen med fondsmæglerselskabet, part i sagen.

I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et fondsmæglerselskab, skal koncernen i medfør af henvisningen i § 23 opfylde en række af bestemmelserne i bank- og sparekasseloven. Hvis der opstår sager herom, er moderselskabet tillige part i denne del af sagen, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9 og 10.

Hvis Finanstilsynet efter § 23, jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 12, finder, at et fondsmæglerselskab har en sådan tilknytning til en virksomhed, at denne skal medtages i koncernregnskabet, anses virksomheden tilsvarende som part i denne del af sagen.

Finanstilsynet kan efter § 5, stk. 7, nægte at give tilladelse til et fondsmæglerselskab eller inddrage tilladelsen, jf. § 24, stk. 1, nr. 4, hvis fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver. De virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, således at tilladelse nægtes, er tillige part i denne del af sagen.

Tilsvarende gælder, hvor et fondsmæglerselskab har snævre forbindelser til virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. § 5, stk. 9, og § 24, stk. 1, nr. 4.

Efter § 31, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage inspektionsbesøg hos, er tillige part i denne del af sagen.

Såfremt Finanstilsynet i medfør af § 31, stk. 4, indhenter oplysninger fra en virksomhed eller en person, der ikke er et fondsmæglerselskab, til afgørelse af, om der er tale om overtrædelse af lov om fondsmæglerselskaber, vil den pågældende være part i sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til fondsmæglerselskabet partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 19

Forslaget præciserer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, filialbestyrer, revisor eller likvidator tvangsbøder for ikke at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.

Til nr. 20

Forslaget medfører, at overtrædelse af § 20 a og § 21 a straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højre straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Til § 2

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Til nr. 1

Det foreslås, de skærpede krav til bestyrelsesmedlemmers bopæl i lov om investeringsforeninger og specialforeninger ophæves, således at reglerne affattes i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler.

Til nr. 2

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef at være medlem af en forenings bestyrelse.

Den interne revisionschef ansættes af og refererer til foreningens bestyrelse. Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for intern revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern revisions bemanding og budget.

Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i foreningen.

Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.

Til nr. 3

Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet. I dag anmelder foreningerne de i § 21, stk. 2, omhandlede ændringer til såvel Finanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med forslaget opnås en administrativ lettelse for foreningerne, idet de herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 6, stk. 1 og 2, og aktieselskabslovens § 154.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover oplyse Finanstilsynet om de pågældende ændringer.

Til nr. 4

Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet. Det foreslås at ophæve kravet om to revisorer for de unoterede foreninger. Disse foreninger behøver herefter kun at have en revisor, som skal være statsautoriseret.

Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet være, at foreningerne får færre udgifter til revision. Samtidig skønnes sikkerheden ikke at blive væsentligt reduceret.

Forslaget åbner mulighed for, at en forening kan vælge at benytte mere end en revisor. Det er dog et krav, at samtlige revisorer skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Hermed opfyldes kravet i 8. Selskabsretdirektiv (EØF 84/352), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Herom henvises der i øvrigt til bemærkningerne til årsregnskabslovens § 61 b, jf. lov nr. 377 fra 1996.

I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, foreslås det, at det hidtidige krav om to revisorer opretholdes for børsnoterede foreninger, det vil sige de foreninger, der har udstedt beviser for andele i foreningen, som er optaget til notering på en fondsbørs.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i lighed med, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder, får bemyndigelse til i særlige tilfælde at udpege yderligere en revisor.

Til nr. 5

Ud over de i stk. 1 omhandlede fusioner af to eller flere foreninger og to eller flere afdelinger af samme forening forekommer det, at man ønsker at overflytte en afdeling i sin helhed fra en forening til en anden forening, hvor den ligeledes skal være en selvstændig afdeling, eller udskille hele afdelingen som en ny forening, f.eks. specialforening.

Der føres selvstændigt regnskab for en afdeling i en forening, og hver afdelings aktiver administreres selvstændigt. Der skal derfor ikke foretages en egentlig udspaltning af afdelingens aktiver tilhørende foreningens øvrige afdelinger, ligesom der ikke skal ske en fusion af afdelingens aktiver med aktiver tilhørende andre afdelinger i den modtagende forening. Det er de samme medlemmer, der beholder de samme aktiver, blot i en anden forening.

Det er en del af revisorernes og depotselskabets almindelige forpligtelser at påse, at aktiverne overføres korrekt.

Det er derfor i sådanne situationer unødvendigt bebyrdende for medlemmerne af foreningen at kræve, at de almindelige spaltnings- og fusionsregler i lovens § 58, stk. 2, skal anvendes, når det er hele afdelingen, der overflyttes. I stedet kan en sådan overflytning af en afdeling ske ved, at medlemmerne i afdelingen og i den anden forening træffer beslutning herom på en generalforsamling, og de fornødne vedtægtsændringer gennemføres i begge foreninger. Det foreslås derfor at bemyndige Finanstilsynet til at meddele tilladelse til en sådan overflytning. Finanstilsynet fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en godkendelse.

Til nr. 6

Der er tale om en rettelse som konsekvens af forslaget under nr. 7.

Til nr. 7

Med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning foreslås en ny bestemmelse som § 77 a. Bestemmelsen erstatter den nuværende lovs § 77, stk. 2, som indeholder en henvisning til tavshedsbestemmelsen for pengeinstitutter, jf. § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. Den foreslåede § 77 a svarer med de nødvendige tilpasninger til den bestemmelse, der samtidigt foreslås til bank- og sparekasselovens § 50 b.

Det bemærkes, at partsbegrebet i den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, foreslås indsat som en selvstændig § 77 b i denne lov.

I bestemmelsen er indsat en præcisering af begrebet »Finanstilsynets ansatte«.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Bestemmelsen medfører ikke nogen udvidelse af kredsen af modtagere af fortrolige oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte foreningens medlemmer, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte foreningernes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må foreningerne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra foreningerne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende forening selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om en forenings medlemmer kan kun videregives med disses samtykke.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor en forening og et medlem giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre føler sig presset til at gøre det samme. Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke foreningernes ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde foreningerne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås på denne baggrund, at foreninger under tilsyn ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte forening, dens medlemmer, administrationsselskab eller depotselskab ikke kan identificeres. Det tilføjes dog, at Finanstilsynet ikke i forbindelse med tilsynet med foreningerne indhenter oplysninger om disses medlemmer.

EU-begrebet »likvidation ved domstolskendelse« findes ikke i dansk lovgivning og vil derfor ikke kunne anvendes i praksis. Det er derfor fundet mest korrekt at udtage dette begreb af lovteksten.

Det er endvidere præciseret, at oplysninger om medlemsforhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde foreningen, dens administrationsselskab eller depotselskab, også gælder, efter at denne medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området og fremgår nu af et særskilt stykke.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I forhold til den gældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 2, er rækkefølgen i den foreslåede bestemmelse systematiseret, idet man har samlet først de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.v. (nr. 1 - 12), derefter myndigheder m.v. inden for EU- og EØS-samarbejdet (nr. 13 - 14) og endelig myndigheder i tredjelande (nr. 15).

Bestemmelsen om, at tilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår nu af et særskilt stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Herudover er der i stk. 5 sket en præcisering i enkelte bestemmelser, og der er indføjet 2 nye bestemmelser (nr. 1 og 9).

Nr. 1 gennemfører dele af artikel 4 i BCCI-direktivet. Ændringen foreslås på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

I denne lov præciseres det i § 1, nr. 14, med en ændring af § 83, stk. 2, 1. pkt., at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.

Vedtagelsen af lov nr. 414 har derfor betydet, at det er nødvendigt at udnytte direktivets hjemmel til at etablere en adgang for tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 10 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 4 svarer til den nuværende nr. 14 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 6 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 13 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 8 svarer til den nuværende nr. 11 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 5 i bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 2, idet det dog præciseres, at der er tale om skifteretten.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 8 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 9 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 3 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 4 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 15 svarer til den nuværende nr. 6 i bank- og sparekasseloven. Det er præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt.

Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene. Disse lande er omfattet af nr. 13 og 14.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 4 i bank- og sparekasseloven. Det er dog præciseret, at alle, der efter det foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bl.a. ingen betydning på en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 8 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 5, i lov om banker og sparekasser m.v.

Bestemmelsen i § 77 b, stk. 1 er en videreførelse af princippet i den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, om, at alene foreningen, administrationsselskabet eller depotselskabet er part i forholdet til Finanstilsynet. Som noget nyt foreslås i stk. 2 og 3, at andre end disse kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end foreningen, administrationsselskabet eller depotselskabet kan anses som part.

Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af eksempelvis lovens forbud mod, at andre driver investeringsforeningsvirksomhed, jf. § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1, eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.

En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3, har partsstatus, selvom foreningen endnu ikke er godkendt og derfor ikke er omfattet af stk. 1.

Tilsvarende får et udenlandsk institut partsstatus, hvis det ansøger om tilladelse til markedsføring af dets andele i Danmark, jf. § 71.

Hvis Finanstilsynet nægter godkendelse eller inddrager en forenings godkendelse, fordi et medlem af foreningens direktion eller bestyrelse ikke anses at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 8 og § 52, stk. 1.

Ligeledes får en revisor i en forening partsstatus, hvis Finanstilsynet afskediger revisor eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.

Efter § 77, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger hos virksomheder, hvis disse oplysninger er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra, er tillige part i denne del af sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 8

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en forenings bestyrelse, direktion, revisor, administrationsselskab, depotselskab eller likvidator tvangsbøder for ikke at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.

Til § 3

Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m.

I forbindelse henvendelser fra fondsmæglerselskaber, som ønsker at udføre tjenesteydelser med udenlandske præmieobligationer i Danmark, er Finanstilsynet blevet opmærksom på, at Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m. fra 1911 indeholder et forbud mod kolportage (ombæring) af udenlandske præmieobligationer. Da der i dag ikke findes en begrundelse for at opretholde dette forbud foreslås loven ophævet.

Til § 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Overgangsreglen i stk. 2 omfatter fondsmæglerselskaber, hvor selskabets samlede bogførte værdi af ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber overstiger 20 pct. af selskabets ansvarlige kapital på tidspunktet for lovens fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998. Undtagelsen fra grænsen på 20 pct. i overgangsreglen er knyttet til de aktiver, selskabet ejede på tidspunktet for lovens fremsættelse for Folketinget, og giver ikke selskabet mulighed for at erhverve nye aktiver omfattet af begrænsningen på 20 pct., så længe den bogførte værdi af selskabets beholdning af aktiver omfattet af begrænsningen overstiger 20 pct. af selskabets ansvarlige kapital. Det er således et krav for at være omfattet af overgangsreglen, at der er indgået købsaftale vedrørende erhvervelse af fast ejendom og bindende aftale om køb af aktier (andele) inden lovens fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998 vedrørende samtlige selskabets aktiver omfattet af begrænsningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 medfører endvidere, at aktiver omfattet af overgangsreglen ikke kan opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for lovens fremsættelse for Folketinget.

Til § 5

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes forhold tilsiger.