Íløgufeløg - serfeløg

 

92  Uppskot til  ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg

Skjal 8

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt om ophævelse af Lov indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m.

(Lovforslag nr. L 29).

Dele af lovforslaget er er en genfremsættelse af L 184 fra februar 1998, og andre dele af lovforslaget er en genfremsættelse af L 197, som skulle have været fremsat for Folketinget i februar 1998. Begge lovforslag bortfaldt som følge af Folketingsvalg.

Lovforslaget har til formål at præcisere Finanstilsynets tavshedspligt, ligesom det fastslås, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Derudover nedsættes kravet til antal af revisorer for fondsmæglerselskaber med mindre risikobetonede aktiviteter og for de unoterede foreninger fra to til en.

Som led i den generelle regelforenkling samt harmonisering af koncernregler m.v. indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer.

I lov om fondsmæglerselskaber indføres en begrænsning af fondsmæglerselskabers adgang til at eje fast ejendom og aktier (andele) i ejendomsselskaber.

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger ændres kravet til bestyrelsesmedlemmers og direktørers bopælspligt svarende til kravet i aktieselskabsloven.

Derudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til en anden forening som selvstændig afdeling, uden at lovens spaltnings- og fusionsregler kommer til anvendelse.

Endelig sker der med lovforslaget en ophævelse af Lov nr. 52 af 14. marts 1911 indeholdende Indskrænkninger i Adgangen til Omsætning af Præmieobligationer m.m.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.