Fondsmæglerselskaber


93  Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om fondsmæglerselskaber"

A. Upprunauppskot
B. 1. viðgerð
C. Álit
D. 2. viðgerð
E. 3. viðgerð

Ár 2000, 4, mars , legði Karsten Hansen, landsstýrismaður, vegna landsstýrið fram soljóðandi

Uppskot

til

ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar „lov om fondsmæglerselskaber"

 

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um ígildissetan av lóg nr. 1071 frá 20. desember 1995 "om fondsmæglerselskaber" við seinni broytingum, jbr. lógarkunngerð nr. 659 frá 12. august 1999.

Viðmerkingar

Lógin um virðisbrævameklarafeløg hongur saman við m.ø. banka- og sparikassalógini og virðisbrævahandilslógini í sambandi við børsreformin, sum er við at verða framdur í Danmark.

Fyri at økja áhugan millum íleggjarar er neyðugt, at fleiri virðisbrævahandlarar bjóða fram tær tænastur, sum eru tengdar at virðisbrævahandli. Somuleiðis er neyðugt, at krøv, sum samsvara lóg um virðisbrævahandil og lóg um virðisbrævameklarafyritøkur, verða sett hesum fyritøkum, soleiðis at íleggjarar fáa álit á virðisbrævahandlarum.

Lóg um virðisbrævahandil er sett í gildi fyri Føroyar og peningastovnar kunnu sambært hesi lóg virka sum virðisbrævahandlarar og bjóða fram tænastur í sambandi við virðisbrævahandil. Um aðrar fyritøkur eisini skulu hava møguleikan, er neyðugt, at lóg um virðisbrævameklaravirksemi somuleiðis verður sett í gildi fyri Føroyar.

Í virðisbrævahandilslógini verða virðisbrævameklarafeløg nevnd í § 4 sum fevndir av einarættinum til vinnuliga at venda sær til almenningin og bjóða seg fram sum keypara, seljara ella formidlara av virðisbrøvum.

Í hesum sambandi er hugsandi, at størstu peningastovnarnir í fyrstu atløgu bjóða hesar tænastur til peningaíleggjara. Hugsandi er harafturat, at onnur áhugað bjóða seg fram sum virðisbrævahandlarar við teimum krøvum, sum sett verða til hetta yrkið.

Lógin um virðisbrævameklarafeløg er sostatt eisini ein fyritreyt fyri at byggja upp ein føroyskan partabrævamarknað.

Landsstýrismaðurin í fíggjarmálum ætlar at leggja fyri tingið, umframt lógina um virðisbrævameklarafeløg og lógina um íløgufeløg og serfeløg, eisini nýggju donsku lógina um trygdargrunn, sum ikki bert tryggjar peningainnsetara men eisini peningaíleggjara. Frammanundan er lógin um virðisbrævahandil galdandi í Føroyum.

Verða hesar lógirnar samtyktar, skuldi lógargrundarlagið fyri einum virðisbrævamarknað í Føroyum verið í lagi.

Umsitingin av lógini skuldi ikki verið stórvegis meira enn viðlíkahald av lógini.

Kostnaðurin hjá landskassanum er umsitingin av lógini.

Uppskotið er gjørt í samarbeiði við umboð fyri Landsbankan, Føroya Banka og Føroya Sparikassa.

Gjøllari almennar viðmerkingar og viðmerkingar til tær einstøku greinarnar finnast í lógaruppskotunum, sum eru hjáløgd.

Broytingar í fyriskipanini í mun til donsku lógina:

  1. Í § 2, stk. 1, aftaná "fondsmæglerselskab" verður sett : "eller tilsvarende på færøsk "virðisbrævameklarafelag"" 2 staðni
  2. Í § 2, stk. 2, aftaná "børsmæglerselskab" verður sett: "eller tilsvarende på færøsk "børsmeklarafelag""
  3. Í § 2, stk. 4, verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" broytt til "Skráseting Føroya"
  4. Í § 5, stk. 4, verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" 2 staðni broytt til "Skráseting Føroya"
  5. Í § 5, stk. 5, verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" broytt til "Skráseting Føroya"
  6. Í § 31, stk. 1, verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" broytt til "Skráseting Føroya"
  7. Í § 34 verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" broytt til "Skráseting Føroya"
  8. Í § 35, stk. 1, verður "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" 2 staðni broytt til "Skráseting Føroya"
  9. Í § 36, stk. 8, verður sett: "Selskaber m.v. (juridiske personer) kan straffes med bøde". Henda áseting er neyðug, tí kap. 5 í donsku revsilógini er ikki galdandi í Føroyum.
  10. Í § 37 verður sagt, at fyriskipanin kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd.
  11. § 42 skal strikast. Men arbeitt verður við at broyta skattalógina í hesum føri.
  12. § 43 skal strikast.

Hjálagt:

Skjal 1. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lovbekendtgørelse nr. 659 af 12. august 1999 om fondsmæglerselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 11. maj 1999, med ændringer, der følger af lov nr. 328 af 31. maj 1999.

Skjal 2. Lovbekendtgørelse nr. 659 af 12 august 1999 om fondsmæglerselskaber.

Skjal 3. Lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber.

Skjal 4. Uppskot til lóg nr. 1071 frá 1995. Nr 70 Forslag til Lov om fondsmæglerselskaber(* 1)

Skjal 5. Lov nr 376 af 22/05/1996 Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om investeringsforeninger og lov om forsikringsvirksomhed og forskellige andre love (* 1)

Skjal 6. Lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.)

Skjal 7. Uppskot til lóg nr. 475 frá 10. juni 1997. Nr LSF 219 Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.)

Skjal 8. Lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love(* 1) (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.)

Skjal 9. Uppskot til lóg nr. 414 frá 1998. L 40 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.).

Skjal 10. Lov nr. 1051 af 23. december 1998 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.1) , lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Skjal 11. Uppskot til lóg nr. 1051 frá 1998. L 6 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forbedring af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.).

Skjal 12. Lov nr. 1053 af 23. december 1998 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber1) og lov om investeringsforeninger og specialforeninger2) samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m.

Skjal 13. Uppskot til lóg nr.1053 frá 1998. L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m.

Skjal 14. Lov 1056 af 23. december 1998 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love

Skjal 15. Uppskot til lóg nr 1056 frá 1998. L 55 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse i en række andre EU-lande).

Skjal 16. Lov nr. 328 af 31. maj 1999 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love.

Skjal 17. Uppskot til lóg nr. 328 frá 1999. L 215 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber. (Kapitalkrav og ledelsesbestemmelser).

Skjal 18. Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Skjal 19. Rådets dirrektiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

Skjal 20. EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) , med henblik på at styrke tilsynet på disse områder

1. viðgerð 21. mars 2000. Málið beint í fíggjarnevndina, sum tann 11. apríl 2000 legði fram soljóðandi

Á l i t

Málið er lagt fram av landsstýrinum tann 4. mars 2000 og eftir 1. viðgerð tann 21. mars 2000 beint í fíggjarnevndina.

Málið er viðgjørt saman við løgtingsmálunum nr. 91/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om en garantifond for indskydere og investorer" og nr. 92/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg og hevur fingið somu viðgerð, sum tey málini, og verður tí víst á viðmerkingarnar í álitinum í løgtingsmáli nr. 91/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om en garantifond for indskydere og investorer".

Nevndin hevur undir viðgerðini býtt seg í ein meiriluta og ein minniluta.

Meirilutin (Bjarni Djurholm, Heini O. Heinesen, Jógvan Durhuus, og Sámal Petur í Grund) vísir á, at í skjali 1 manglar "Bilag 1". Eisini vísir meirilutin á, at í skjali 1, § 23, stk. 2, verður ásett, at grannskoðarar skulu vera "statsautoriserede" ella "registrerede". Í Føroyum eru ikki "statsautoriserede" grannskoðarar. Hetta er yvirtikið málsøki, og sambært løgtingslóg nr. 120 frá 21. mai 1993 um løggildar grannskoðarar hava vit "løggildar grannskoðarar", týtt til danskt "autoriseret revisor". Meirilutin mælir tí til, at seta føroyska heiti inn í lógina afturat teimum verandi. Undir viðgerðini hevur Fíggjarmálastýrið mælt til, at í skjali 1, § 37, eiga stk. 1, og stk. 4 um ígildiskomu at verða tikin við. Meirilutin setir tí fram broytingaruppskot samsvarandi hesum.

Meirilutin tekur undir við málinum og mælir løgtinginum til at samtykkja uppskotið við framanfyri nevndu broytingum og setir tí fram soljóðandi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

1) Í skjali 1 verður í § 23, stk. 2, aftan á "statsautoriseret revisor" sett ", autoriseret revisor (løggildur grannskoðari)".

2) Í skjali 1 verður í § 37, stk. 1 og stk. 4, tikin við.

3) Afturat skjali 1 verður sett soljóðandi "Bilag 1":

Bilag 1

AFSNIT A
Tjenesteydelser

  1. a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
    b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
  2. Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte instrumenter.
  3. Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
  4. Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.

AFSNIT B
Instrumenter

  1. a) værdipapirer,
    b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
  2. Pengemarkedsinstrumenter.
  3. Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.
  4. Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
  5. Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
  6. Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. I denne kategori indgår valuta- og renteoptioner.
  7. Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.
  8. Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.

AFSNIT C
Accessoriske tjenesteydelser

  1. Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
  2. Boksudlejning.
  3. Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
  4. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
  5. Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
  6. Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter.
  7. Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

Minnilutin (Vilhelm Johannesen, Lisbeth L. Petersen og Flemming Mikkelsen) tekur ikki undir við málinum og mælir løgtinginum frá at samtykkja uppskotið. Víst verður á viðmerkingarnar í løgtingsmáli nr. 91/1999.

2. viðgerð 13. apríl 2000. Broytingaruppskot frá meirilutanum í fíggjarnevndini til skal 1, §§ 23 og 37 og "Bilag 1" samtykt 18-12-0. Ríkislógartilmæli soleiðis broytt samtykt 18-0-12. Uppskotið fer soleiðis samtykt til 3. viðgerð.

3. viðgerð 26. apríl 2000. Uppskotið, sum samtykt við 2. viðgerð, endaliga samtykt 18-1-12. Málið avgreitt.

J.nr. 521-0006/2000