Fondsmæglerselskaber

Skjal 11

(Lóg nr. 1051 frá 23. december 1998 broytir eisini nógvar ymiskar danskar lógir, sum einki hava við virðisbrævameklaralógina at gera. Fyri at minka um tað rúgvismikla tilfarið, verða tær §§ í lógini, lógaruppskotinum og viðmerkingunum til lógaruppskotið, sum einki hava við virðisbrævameklarafelagið at gera strikaðar.)

UPPSKOT til lóg nr. 1051 frá 23. desember 1998 . Lógaruppskot nr. L 6.

L 6 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forbedring af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.).

Fremsat den 8. oktober 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.⁾, lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Forbedring af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.)

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:……………………………

§ 2

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Grønlandsbanken A/S«: », Kongeriget Danmarks Fiskeribank«.

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, foretages følgende ændringer:……

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1 nr. 25 og 26.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse med visse ændringer af L 181, forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og forskellige andre love. Forslaget blev fremsat den 5. februar 1998 men bortfaldt som følge af udskrivning af Folketingsvalg.

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra Folketinget, er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle koncerner. I september 1997 offentliggjorde Økonomiministeriet en rapport om håndtering af pengeinstitutkriser.

De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de finansielle love. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Derudover er det ønsket at forbedre regelgrundlaget for håndtering af pengeinstitutkriser. Der har tidligere vist sig visse lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder i situationer, hvor et pengeinstitut er kommet i økonomiske vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er klare regler for løsning af kriser i pengeinstitutter. Dette kommer både samfundet, de enkelte kunder, de finansielle virksomheder og deres ansatte til gode.

Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig selskabsretligt. En afgørende parameter for hvilke regler, der skal gælde for tilsyn med virksomheden, er hvilke typer risici, den enkelte virksomhed påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering i videst muligt omfang, således at bestemmelser om koncernforhold er ensartede i alle de finansielle love.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

Indledning
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt
Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af fortrolige oplysninger. For eksempel indsættes en tidssvarende definition af begrebet »Finanstilsynets ansatte«, og det præciseres, at fortrolige oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Der foreslås etableret en adgang til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Fondsrådet, når rådet har behov for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver.

Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen. Baggrunden herfor er varetagelsen af de opgaver, som Rigsrevisionen er tillagt i medfør af grundloven.

I eneudredningen anfører eneudrederen, at man kan overveje at indsætte et krav om samtykke fra de relevante myndigheder, når fortrolige oplysninger, der hidrører fra myndigheder i et andet medlemsland, ønskes videregivet til de særlige danske institutioner m.v., som ikke er direkte omtalt i direktivteksten; dvs. Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand og Folketingets stående udvalg.

Spørgsmålet har været undergivet grundige overvejelser. Konklusionen på disse overvejelser er, at et sådant samtykke-krav ikke bør indføres.

Baggrunden herfor er, at indførelsen af et krav om samtykke vil medføre, at der kan opstå situationer, hvor Finanstilsynet ville være tvunget til at nægte at udlevere oplysninger til de nævnte institutioner m.v. En sådan nægtelse af at udlevere oplysninger, der beror hos en offentlig forvaltningsmyndighed, synes at være i afgørende modstrid med de rettigheder, som de pågældende myndigheder m.v. er tillagt som led i varetagelsen af deres opgaver i medfør af grundloven og organiseringen af det parlamentariske system.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/9/EF om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med vedtagelsen af lov nr. 415 af 26. juni 1998.

Endvidere foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver tilsynets tavshedspligt.

I eneudredningen om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle sektor konkluderer eneudrederen, at den nugældende lovgivning medfører, at Finanstilsynets tavshedspligt bortfalder, når den, der er part i en sag, har givet sit samtykke til, at fortrolige oplysninger videregives af Finanstilsynet.

Den nye bestemmelse i lovforslaget er begrundet i flere forhold, herunder hensynet til instituttets kunder, fortroligheden omkring instituttets forretningsmæssige forhold og Finanstilsynets effektivitet. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra institutterne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende institut selv, der videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Såfremt det drejer sig om kundeoplysninger, skal kundens samtykke indhentes.

Endelig gennemføres art. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/33/EF om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7 og 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (det såkaldte matrix-direktiv) i dansk ret, således at der på baggrund af internationale samarbejdsaftaler kan udveksles fortrolige oplysninger med finansielle tilsynsmyndigheder m.v. i tredjelande. Videregivelse af fortrolige oplysninger kan kun ske under forudsætning af, at de pågældende tilsynsmyndigheder m.v. har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, og at de er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes kompetente myndigheder inden for EU.

Partsbegreb
Der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af bank- og sparekasselovens regler, om hvem der kan henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det burde overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.

2. Bank- og sparekasseloven - opfølgning på
»Håndtering af pengeinstitutkriser«

Økonomiministeriet offentliggjorde i september 1997 rapporten »Håndtering af pengeinstitutkriser«.

Rapporten tilvejebringer et bedre beredskab til at håndtere pengeinstitutkriser gennem en beskrivelse af forskellige løsningsmodeller og deres finansielle, selskabs- og skatteretlige konsekvenser. Herefter anbefaler rapporten en række konkrete forslag til ændringer af de gældende regler.

I rapporten anbefales det:

• at der skabes bedre muligheder for at handle og handle hurtigt (forkortet indkaldelsesvarsel, lempeligere majoritetskrav samt overdragelseskompetence til bestyrelsen),
• at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion (tvangsindløsning af minoritetsaktionærer),
• at der skabes en udbudsmodel i Indskydergarantifonden og
• at der skabes en forbedret skattemæssig retstilstand (skattefri fusion i 2. halvår, etablering af et værdiansættelsesnævn samt skattefri fusion uden bortfald af eventuelt underskud).

Som en opfølgning på rapportens anbefalinger fremsættes der lovforslag til ændring af bank- og sparekasseloven samt skattestyrelsesloven.

Uanset vedtagelse af de i lovforslaget givne muligheder for et bedre og hurtigere beredskab over for nødlidende pengeinstitutter, henledes opmærksomheden på, at såfremt instituttet er børsnoteret, skal der efter værdipapirhandelsloven § 27 straks tilgå oplysninger til offentligheden »om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne.« Fondsrådet kan dispensere for oplysningsforpligtelsen. Såfremt der ikke gives dispensation, kan det være nødvendigt, at instituttet for at undgå »run« samtidig med børsmeddelelsen træder i betalingsstandsning. En betalingsstandsning vil besværliggøre og muligvis umuliggøre redningsforsøg.

Forslagene er følgende:
Forkortet indkaldelsesvarsel samt overdragelseskompetence til bestyrelsen

Forslaget har til formål at forbedre muligheden for at handle og handle hurtigt i en krisesituation.

Hvis et pengeinstitut ikke længere opfylder lovens kapitalkrav, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for instituttet til at træffe foranstaltninger med henblik på atter at opfylde kapitalkravet, såfremt der er en realistisk udsigt til, at pengeinstituttet atter kan komme til at opfylde kapitalkravet ved kapitaltilførsel, eller instituttet kan indgå i en fusion med eller overtages af et andet institut.

De selskabsretlige regler stiller imidlertid krav om, at en overtagelse eller fusion skal vedtages på en generalforsamling med kvalificeret majoritet. Herudover stilles der krav om overholdelse af lange tidsfrister i forbindelse med en formel vedtagelse af en overtagelse eller fusion. Begge elementer kan vanskeligt overholdes i en krisesituation.

Det kan i sådanne situationer være hensigtsmæssigt, at ledelsen kan træffe beslutning på et andet grundlag.

På baggrund heraf foreslås det, at proceduren i forbindelse med et pengeinstituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation lettes. Dette sker ved indførelsen af bl.a. forkortet indkaldelsesvarsel af instituttets øverste myndighed (typisk generalforsamlingen), lempeligere majoritetskrav samt i særlige tilfælde en overdragelseskompetence til bestyrelsen.

Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer
Forslaget har til formål at forbedre mulighederne for overtagelse eller rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut.

En mulig løsning på en pengeinstitutkrise kan være, at et andet institut køber det nødlidende instituts aktier. Der vil herefter være tale om et helejet datterselskab, som kan blive omfattet af de særlige skatteregler om sambeskatning. Datterselskabet vil efterfølgende kunne fusioneres med moderselskabet. Beslutningen om fusion træffes i begge selskaber af bestyrelsen.

Denne løsning, som hviler på almindelig aftaleret, fordrer som udgangspunkt, at samtlige aktionærer indvilliger i salget. Ifølge aktieselskabsloven kan en køber, som har erhvervet mere end 9/10 af aktierne og en tilsvarende del af stemmerne tvangsindløse de øvrige aktionærer.

Da pengeinstitutaktier typisk er spredt på mange personer, vil det være overordentligt vanskeligt at opkøbe mere end 9/10 af kapitalen. For at lette anvendelsen af denne løsningsmodel vil det være formålstjenligt at øge muligheden for tvangsindløsning. Hertil kommer, at de hensyn, som de selskabsretlige regler normalt varetager, ikke har samme styrke, når det drejer sig om kriseramte pengeinstitutter.

På baggrund heraf foreslås det, at en hovedaktionær, som ejer minimum 70 pct. af kapitalen i et kriseramt pengeinstitut får mulighed for at tvangsindløse de øvrige aktionærer. Denne tvangsindløsning skal dog ske inden 30 dage fra den dag, Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3.

Skattefri fusion i 2. halvår mellem pengeinstitutter
Forslaget har til formål at forbedre den skattemæssige retstilstand for pengeinstitutterne.

I modsætning til andre selskaber, som kan have forskudt regnskabsår, er pengeinstitutter ifølge bank- og sparekasseloven forpligtet til at have kalenderåret som regnskabsår. Et overtagende pengeinstitut skal endvidere følge aktieselskabslovens regler for fusion, hvoraf bl.a. fremgår, at en fusionsplan ikke må være underskrevet mere end 6 måneder efter datoen for tidspunktet, hvor fusionen regnskabsmæssigt skal gennemføres (fælles regnskabsopstilling).

Som betingelse for skattefri fusion accepteres i fusionsskatteloven alene en fælles regnskabsopstilling, som er opgjort pr. skæringsdagen for det senest aflagte årsregnskab for det fortsættende selskab.

Dette indebærer i praksis, at en skattefri fusion mellem pengeinstitutter, der er etableret som aktieselskaber, alene kan finde sted i 1. halvår, selvom det er ganske tilfældigt, om en pengeinstitutkrise opstår i 1. eller 2. halvår. Samspillet mellem reglerne giver pengeinstitutterne en negativ særbehandling, idet de ikke - som andre selskaber - kan gennemføre en skattefri fusion ved, at det fortsættende pengeinstitut omlægger sit regnskabsår til f.eks. den 30. juni.

På denne baggrund foreslås det, at det bliver muligt for to pengeinstitutter at fusionere skattefrit også i 2. halvår, hvilket i dag ikke er muligt.

Etablering af et værdiansættelsesnævn
Interesserede fusionspartnere eller investorer handler ud fra almindelige forretningsmæssige interesser og vil derfor forudgående undersøge værdien af det kriseramte institut mv. samt de juridiske og skattemæssige aspekter, før de endelige forhandlinger kan »falde på plads«. Alt dette tager naturligvis tid.

Et væsentligt element i etableringen af et bedre beredskab for pengeinstitutkriser er derfor opbygningen af et smidigt godkendelsessystem, der muliggør en hurtig afklaring af den skattemæssige værdiansættelse i forbindelse med overtagelse af et kriseramt pengeinstitut.

På denne baggrund foreslås det, at der tilvejebringes en procedure, således at et pengeinstitut hurtigt kan få afklaret den skattemæssige værdiansættelse i forbindelse med en overtagelse. Dette sker ved, at der oprettes et uafhængigt værdiansættelsesnævn. Nævnet træder kun i funktion, når Finanstilsynet har konstateret, at instituttet ikke længere opfylder bank- og sparekasselovens kapitalkrav. Nævnet skal efter anmodning fra et af de implicerede pengeinstitutter alene vurdere instituttets udlån. Udpegning af nævnets medlemmer foretages af økonomiministeren efter aftale med skatteministeren.

3. Koncernharmonisering, regelforenkling og ændrede placeringsregler

Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle koncerner.

Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed er blevet mindre klare. De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.

I nærværende lovforslag lægges der op til en harmonisering af visse af bestemmelserne om koncernforhold.

I forlængelse af koncernharmoniseringen tilstræbes større harmonisering og regelforenkling af de finansielle tilsynslove. Forskelle i reguleringen af finansielle virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt branche eller for et bestemt produkt, ophæves.

En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig sproglig formulering.

Et eksempel på regelforenkling er den foreslåede bestemmelse om, at pengeinstitutter, der i dag skal anmelde ændringer i direktion, bestyrelse eller revision til både Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fremover ikke længere skal foretage anmeldelse til Finanstilsynet, men alene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysningerne til Finanstilsynet. En sådan forenkling vil lette de administrative byrder for især de mindre institutter.

Regelforenkling og harmonisering har som naturlig følge, at lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er alene af redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer:

Advokatrådet, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Finansanalytikerforening, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Pengeinstituttternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Skattemæssigt vil forslaget om at muliggøre en bankfusion i 2. halvår indebære, at det fortsættende selskab ved en skattefri fusion som hidtil får fradrag for et evt. underskud fra driften i fusionsåret af det indskydende (ophørende), nødstedte selskab.

Forslaget medfører således, at underskuddet kan vedrøre indtil 12 måneder - mod tidligere 6 måneder - ligesom fusion, herunder skattefri fusion, bliver et alternativ til andre overdragelsesformer. Dette indebærer dog alene provenutab, såfremt underskuddet ikke ville blive udnyttet ved en videreførelse af det nødlidende selskab.

Omkostningerne ved etablering og drift af et værdiansættelsesnævn, vurderes at indebære begrænsede udgifter, og vil afhænge af, i hvilket omfang nævnet anvendes.

Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de finansielle love.

Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner kommer med lovforslaget til i højere grad at være ens. Forskelle i lovgivningen vil derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle virksomheders organisering af arbejdet.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for pengeinstitutterne kan især fremhæves forslaget om, at pengeinstitutterne alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette forslag, der er et led i regelforenklingen, vil indebære en administrativ lettelse for pengeinstitutterne.

Det foreslås endvidere, at kravet om to revisorer ikke skal gælde for mindre pengeinstitutter. Dette medfører, at den økonomisk belastning for disse pengeinstitutter, bliver mindre. Det vurderes at forslaget medfører en administrativ lettelse i sparet ekstern tid, den anslås til i alt 1.500 timer om året.

Det vurderes at være særdeles vigtigt at få skabt et bedre beredskab til at håndtere fremtidige pengeinstitutkriser. Erfaringerne har vist, at det til tider har været vanskeligt at håndtere problemerne i kriseramte pengeinstitutter. Dette skyldes bl.a. uklarhed om, hvilke regler der fandt anvendelse. Med forslaget skabes større klarhed om vilkårene for overtagelse eller rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut både selskabsretligt og skatteretligt. Samtidig lempes procedurekravene i forbindelse med et instituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation.

Med forslaget om, at der kan opnås en bindende forhåndsbesked fra et uafhængigt værdiansættelsesnævn, muliggøres en hurtig afklaring for de involverede pengeinstitutter af den skattemæssige værdiansættelse i forbindelse med overtagelse af et kriseramt pengeinstitut. Der er således tale om erhvervsøkonomiske og administrative lettelser.

7. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 89/646/EØF, det såkaldte 2. bank-samordningsdirektiv, er gennemført i dansk ret.

Det foreliggende lovforslag gennemfører dele af artikel 16 i 2. banksamordningsdirektiv.

Endvidere ændrer lovforslaget nogle af de bestemmelser, som hidrører fra dette direktiv. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer inden for direktivets ramme.

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF, det såkaldte matrix-direktiv.

Lovforslaget, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår, vil kræve notifikation over for EU-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte, da der er tale om en særlig undtagelse for pengeinstitutter. Undtagelsen udgør dog ikke en særlig fordel for pengeinstitutterne, men kompenserer for bindinger, der følger af den særlige lovregulering, som pengeinstitutter er undergivet.

Til § 1…………………………………

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i Kongeriget Danmarks Fiskeribank, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Ikraftsættelsen af bestemmelsen, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår beror på notifikation af EU- Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte.

Til § 5

Det foreslås, at loven kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.