Fondsmæglerselskaber

Skjal 15

(Lóg nr. 1056 frá 23. december 1998 broytir eisini aðrar danskar lógir, sum einki hava við virðisbrævameklaralógina at gera. Fyri at minka um tað rúgvismikla tilfarið, verða tær §§ í lógini, lógaruppskotinum og viðmerkingunum til lógaruppskotið, sum einki hava við virðisbrævameklarafelagið at gera strikaðar.)

L 55 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse i en række andre EU-lande).

Fremsat den 22. oktober 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love

(Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse i en række andre EU-lande)

§ 1

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996 foretages følgende ændring:……………………….

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996 foretages følgende ændringer:………………………….

§ 3

I lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber foretages følgende ændringer:…………….

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændringer:………..

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:………………….

§ 6

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 21. august 1998, foretages følgende ændring:…………………..

§ 7

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 14. juni 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 417 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:……………….

§ 8

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 25. juni 1997, foretages følgende ændring:………………………..

§ 9

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, som senest ændret ved lov nr. 436 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:…………

§ 10

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:……………

§ 11

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2 og 3 og § 25, stk. 2, ændres »ecu« til: »euro«.

§ 12

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge foretages følgende ændring:……………….

§ 13

I lov nr. 956 af 22. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 979 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:………………..

§ 14

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 421 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring:…………….

§ 15

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2 og § 3 fastsættes af erhvervsministeren.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og §§ 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Der indføres en fælles og ny valuta i 11 EU-lande pr. 1. januar 1999, som erstatter allerede eksisterende valutaer i disse europæiske landeⁱ samt ECUen. Der er i Økonomiministeriets Kontaktudvalgⁱⁱ om den fælles valuta og Danmark gennemført en analyse vedrørende konsekvenserne for Danmark ved at stå uden for den fælles valuta, herunder en analyse af konsekvenserne for den danske lovgivning, jf. Økonomiministeriets publikation »Danmark uden for euroen« fra marts 1998, som er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Kontaktudvalget.

På baggrund af de gennemførte analyser i Kontaktudvalget har det vist sig, at det visse steder i den danske lovgivning er nødvendigt at foretage konsekvensrettelser for at tage højde for, at der kommer en ny valuta som erstatning for en række europæiske valutaer og ECU. Lovforslaget har til formål at gennemføre disse konsekvensrettelser.

Derudover har lovforslaget til formål at give især danske aktie- og anpartsselskaber mulighed for at aflægge regnskaber samt angive kapital i euro. Ved at give virksomheder i Danmark disse muligheder formindskes de konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder fra andre EU-lande i det indre marked, når euroen indføres den 1. januar 1999. Lovforslaget er således medvirkende til at fjerne nogle forretningsmæssige barrierer for virksomheder placeret i Danmark. Der er alene tale om at give virksomhederne mulighed for at vælge mellem danske kroner og euro ved regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse.

En adgang til regnskabsaflæggelse i euro medfører ingen ændring i, at den danske krone fortsat er det eneste lovlige betalingsmiddel i Danmark.

Oplysninger til danske told- og skattemyndigheder fra regnskaber i fremmed valuta skal fortsat gives i dansk mønt.

Lovforslaget åbner i første omgang mulighed for valgfrit at vælge mellem regnskabsaflæggelse og angivelse af kapital i enten danske kroner eller euro. Baggrunden herfor er, at Danmark fra 1. januar 1999 vil indgå i et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre udenlandske valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne. Der vil være tale om en fortsættelse af den hidtidige danske fastkurspolitik, nu blot over for euroen i stedet for over for D-mark og de øvrige kernevalutaer i EU.

I det omfang andre valutaer får en tilsvarende tæt tilknytning til euroen som den danske krone, indeholder lovforslaget en hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til generelt at tillade virksomheder i Danmark at anvende sådanne nærmere angivne valutaer i relation til regnskabsaflæggelse og angivelse af kapital.

Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med erhvervsministerens forslag til ny bogføringslov, som planlægges fremsat for Folketinget i oktober 1998. Det påtænkes i forbindelse hermed gjort muligt for virksomheder at anvende de af EU fastsatte »toldkurser« til omregningen mellem euro og danske kroner. Det vil sige, at virksomhederne vil kunne bruge en månedlig fastsat kurs, dog med justering ved større kursudsving.

1. Aflæggelse af årsregnskab i euro

Virksomheder i andre EU-lande uden for euro-området samt i de 11 euro-lande vil få eller forventes hurtigt at få adgang til at aflægge regnskaber i euro. Formålet med denne del af lovforslaget er at give aktie- og anpartsselskaber placeret i Danmark samme mulighed for aflæggelse af årsregnskab i euro for herved at undgå, at disse virksomheder udsættes for unødvendig forskelsbehandling i forhold til virksomheder i de lande, hvor det er muligt at aflægge regnskab i euro.

Den foreslåede ændring af årsregnskabsloven tager højde for, at det for virksomheder i Danmark kan vise sig at være lettere at tiltrække billig kapital, hvis regnskaberne er i euro.

Endvidere vil lovforslaget gøre det lettere for udenlandske koncerner, der anvender euroen som regnskabsvaluta, at placere datterselskaber i Danmark i forhold til andre lande, hvor regnskabsaflæggelse i euro tillades.

Ovennævnte forhold vil kunne påvirke udenlandske og danske investeringer i Danmark positivt. Samtidig gives virksomheder i Danmark de samme muligheder som deres udenlandske konkurrenter.

Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat vil være muligt at sammenligne regnskaber for virksomheder placeret i Danmark. Eventuelle problemer kan afhjælpes med supplerende talmæssige oplysninger i danske kroner, jf. § 1 (årsregnskabslovens § 5 a, stk. 3). Dette følger endvidere af den danske fastkurspolitik over for euro. Desuden giver regnskaber i euro bedre mulighed for sammenlignelighed med tilsvarende virksomheder og sektorer i andre EU-lande, der vil aflægge deres regnskaber i euro.

Forslaget betyder alene, at virksomheder i Danmark får en valgfri mulighed for at aflægge regnskaber i enten kroner eller euro. Det vil være en ren forretningsmæssig vurdering for den enkelte virksomhed, om den ønsker at ændre regnskabsvaluta fra danske kroner til euro. Forslaget pålægger derfor ikke virksomhederne administrative byrder.

2. Finansielle virksomheders aflæggelse af årsregnskab i euro

Virksomhederne i den finansielle sektor er ikke omfattet af årsregnskabsloven. Regnskabsaflæggelsen for disse virksomheder er derimod underlagt regler fastsat i særlovgivningen vedrørende de finansielle virksomheder. Denne særlovgivning indeholder ikke bestemmelser, der er til hinder for, at de finansielle virksomheder kan aflægge regnskaber i en anden valuta end danske kroner.

Hvorvidt de finansielle virksomheder skal have mulighed for at aflægge regnskaber i euro, ligger derfor inden for rammerne af de regnskabsregler, som Finanstilsynet fastsætter administrativt. De gældende regnskabsregler, som Finanstilsynet har udstedt, indeholder ingen udtrykkelige regler om, i hvilken valuta de offentlige årsregnskaber kan eller skal aflægges. Det har hidtil været forudsat, at regnskaberne for de finansielle virksomheder skal aflægges i danske kroner.

Finanstilsynet vil administrativt sikre, at virksomhederne inden for den finansielle sektor får samme muligheder for at aflægge årsregnskaber i euro, som virksomheder omfattet af årsregnskabsloven får efter lovforslaget. Regnskabsindberetninger til finanstilsynet vil dog altid skulle foretages i danske kroner. I tilfælde, hvor de offentlige årsregnskaber aflægges i euro, vil der derfor skulle foretages en omregning af regnskabet til brug for indberetningen til Finanstilsynet, jf. det efterfølgende afsnit om meddelelser til offentlige myndigheder.

3. Angivelse af kapital i euro

Ifølge gældende dansk ret skal aktie- og anpartsselskabers kapital angives i danske kroner. Dette medfører, at aktier og anparter skal angives med pålydende i danske kroner.

Med indførelsen af euroen skabes et stort kapitalmarked i Europa i samme valuta. Dette vil bidrage til en mere effektiv kapitalformidling for virksomheder fra euro-området og andre EU-lande, der angiver kapital i euro. I den forbindelse foreslås det, at der i Danmark åbnes for, at aktie- og anpartsselskaber kan angive selskabskapitalen i euro. Dermed sikres virksomheder i Danmark samme adgang til det nye euro-marked for fremskaffelse af kapital.

Desuden vil udenlandske investorer kunne investere i f.eks. danske aktier i euro på lige fod med andre aktier. Dette vil kunne gøre investeringer i virksomheder og arbejdspladser placeret i Danmark mere attraktive.

Lovændringen vil således kunne bidrage til, at dansk erhvervsliv får nye og bedre muligheder for at fremskaffe kapital.

Med adgangen til såvel regnskabsaflæggelse som selskabskapital i euro vil det tilsvarende være lettere for internationale virksomheder, der opererer i euro, at oprette datterselskaber i Danmark uden at skifte valuta.

Forslaget tilstræber således at sikre, at virksomheder placeret i Danmark ikke unødigt taber konkurrenceevne i forhold til virksomheder i andre EU-lande, hvor kapital kan angives i euro, når den fælles valuta indføres den 1. januar 1999. Dermed vil Danmark stå bedre rustet i konkurrence om at tiltrække investeringer og kapital.

Som det er tilfældet med regnskabsaflæggelse giver lovforslaget en valgmulighed mellem danske kroner og euro. Hermed vil det være virksomheden, der vælger hvilken valuta, som forretningsmæssigt er mest hensigtsmæssig for virksomheden.

4. Meddelelser til offentlige myndigheder

Med lovforslaget åbnes der for regnskabsføring i fremmed valuta, dog foreløbig kun i euro. Oplysninger til danske myndigheder, herunder til told- og skattemyndigheder, fra regnskaber i fremmed valuta skal dog fortsat gives i dansk mønt.

Den danske krone har igennem mange år været stabil over for D-marken og de øvrige kerne-valutaer i EMS. Denne stabilitet ventes videreført med euroen som ankervaluta. Med en fastkurspolitik over for euro sikres, at beskatning af en virksomhed ud fra en bogføring i euro vil være i nær overensstemmelse med beskatningen af samme virksomhed, såfremt bogføringen havde været ført i danske kroner.

Omregning fra euro til danske kroner foregår som udgangspunkt ved anvendelsen af løbende fastsatte standardkurser i henhold til bogføringsloven. Derudover kan skatteministeren fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt til danske skatte- og afgiftsmyndigheder.

5. Konsekvensrettelser fra ecu til euro

Dansk lovgivning er allerede indrettet efter, at der findes fremmede valutaer, og lovgivningen opfylder de internationale konventioner på disse områder. Set fra en dansk lovgivningssynsvinkel er euroen en ny fremmed, konvertibel valuta, der erstatter en række eksisterende europæiske valutaer, jf. Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsens af euroen.

I de danske lovtekster erstattes henvisning til ECU med euro.

6. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer:

Advokatrådet, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Privestor, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, FTF, Fødevareministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, Investerings Forenings Rådet Justitsministeriet, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Realkreditrådet, Lokale Pengeinstitutter, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen.

7. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre en éngangsudgift for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på ca. 7 mio. kr. til tilretning af edb-systemet med henblik på at kunne inddatere aktie- og anpartskapital mv. i euro og andre fremmede valutaer.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

8. Erhvervsmæssige konsekvenser

De erhvervsmæssige konsekvenser af de ændringer, der vedrører euro i forslaget til ny bogføringslov, anses for behandlet sammen med dette lovforslag.

Lovforslaget har været forelagt alle aktie- og anpartsselskaber i Erhvervsministeriets Testpanel med 5 ansatte eller derover.

Lovforslaget indfører en mulighed for regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse i euro, og medfører derfor ingen tvungne administrative byrder.

Hovedparten af virksomhederne vurderer, at lovforslaget vil være administrativt neutralt, idet de vurderer, at deres administration ikke vil blive berørt af lovforslagets ændringer.

Enkelte virksomheder har vurderet, at lovforslaget medfører løbende administrative lettelser, da det bliver lettere at sammenligne regnskaber, og da afregning og regnskabsaflæggelse kun behøver at ske i en valuta.

I det omfang virksomhederne benytter sig af regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse i euro, kan dette have administrative omkostninger både i form af éngangsudgifter og løbende udgifter, hvilket også nogle virksomheder i testpanelet har tilkendegivet.

Lovforslaget medfører, at virksomhederne får lettere adgang til det nye euro-kapitalmarked, da det bliver mere enkelt for virksomhederne i Danmark at finansiere sig gennem værdipapirudstedelse på euro-kapitalmarkedet. Lovforslaget vil dermed kunne medvirke til at give virksomhederne i Danmark adgang til billigere kapital.

Udenlandske investorer vil herudover nemmere kunne vurdere virksomheder i Danmark med henblik på långivning og investering, i det omfang regnskaber og selskabskapital er i euro.

Derudover vil lovforslaget gøre det lettere for internationale virksomheder fra euro-området at oprette datterselskaber i Danmark og dermed tiltrække udenlandsk kapital samt give en større fleksibilitet og mindske konkurrencemæssige ulemper for virksomheder i Danmark.

9. Forholdet til EU-retten

Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsens af euroen, der gælder for alle EU-lande, herunder Danmark, trådte i kraft den 20. juni 1997. Forordningen fastslår at:

• Navnet på den fælles valuta er euro;
• Som hovedregel erstatter Euro ECU i forholdet én til én fra den 1. januar 1999 i relevant lovgivning og i retsforhold;
• Indførelsen ændrer ikke på kontraktsbetingelser i øvrigt, medmindre andet er aftalt;
• Der omregnes mellem deltagende valutaer og euro med omregningskurser med seks betydende cifre, og der omregnes altid via euro og ikke direkte med bilaterale kurser mellem deltagende landes oprindelige nationale valutaer;
• Der kan ved omregninger mellem deltagende valutaer og euro afrundes til mindst 3 decimaler.

Den nævnte forordning gælder for alle EU-lande, herunder Danmark. Forordningen fortrænger uden videre modstridende danske lovbestemmelser, og det er derfor i princippet unødvendigt i lovbestemmelser at ændre ECU til euro. Af ordensmæssige grunde er det imidlertid fundet naturligt, at ændre i de danske lovtekster, hvor der er en henvisning til ECU.

Til § 1……………………

Til § 10 - § 14
Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af, at ECU erstattes med euro, jf. Rådets forordning nr. 1103/97 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-3 og §§ 10-12 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes forhold tilsiger.