Fondsmæglerselskaber

Skjal 17

(Lóg nr. 328 frá 31. maj 1999 broytir eisini aðrar danskar lógir, sum einki hava við virðisbrævameklaralógina at gera. Fyri at minka um tað rúgvismikla tilfarið, verða tær §§ í lógini, lógaruppskotinum og viðmerkingunum til lógaruppskotið, sum einki hava við virðisbrævameklarafelagið at gera strikaðar.)

L 215 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber. (Kapitalkrav og ledelsesbestemmelser).

Fremsat den 25. marts 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed¹⁾ , lov om
banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om
fondsmæglerselskaber

(Kapitalkrav og ledelsesbestemmelser)

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 1052 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:……………..

§ 2

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 25. november 1998, som ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 og § 10 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:…………………………………

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 1054 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:………………………

§ 4

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 9. oktober 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 1053 af 23. december 1998 og § 11 i lov nr. 1056 af 23. december 1998 foretages følgende ændringer:

1. I § 11 d, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i fondsmæglerselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 24 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opfylder en koncern, jf. § 37 a i lov om banker og sparekasser m.v., ikke solvenskravet i § 16, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 16, stk. 3, fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til fondsmæglerselskabet.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1999.
Stk. 2. § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 37 a, stk. 9, 3. og 4. pkt., i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, og § 77, stk. 10, 3. og 4. pkt., i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har virkning fra den 1. august 1999.
Stk. 3. Moderselskaber, der inden den 1. august 1999 har indgivet ansøgning til Finanstilsynet om dispensation fra kravene i henholdsvis § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 37 a, stk. 9, 3. og 4. pkt., i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, og § 77, stk. 10, 3. og 4. pkt., i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, er fritaget for at opfylde de i bestemmelserne indeholdte kapitalkrav indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om dispensation.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.
Stk. 3. § 1, § 2 og § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4. § 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Indledning

Baggrunden for lovforslaget er, at der såvel nationalt som internationalt er en tendens til, at der sker en koncentration af de finansielle virksomheder med henblik på at skabe enheder, der er mere konkurrencedygtige.

I Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet har spørgsmålet om, hvorvidt en direktør i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet ligeledes kunne være direktør i et holdingselskab, som er moderselskab til den pågældende virksomhed, været drøftet som integreret del af et forslag om, at der indføres kapitalkrav til finansielle koncerner.

Lovforslaget har to hovedformål:

1) At indføre krav om minimumskapital til holdingselskaber i finansielle koncerner samt mulighed for at fastsætte engagementsgrænser for en finansiel koncern.

2) At indføre mulighed for, at direktører i finansielle virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet kan være direktører i moderselskabet, hvis det udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder.

Forslaget tilsigter at undgå, at koncernopbygningen spiller en rolle for, hvordan tilsynsreglerne finder anvendelse på holdingselskaber. Indførelsen af muligheden for, at direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige kan være direktører i et holdingselskab, som udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, og fastsættelse af kapitalkrav til disse holdingselskaber, er et første skridt i retning af indførelse af et egentligt tilsyn med holdingselskaber i finansielle koncerner.

Ad 1
Holdingselskaber i koncerner, hvori der indgår virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, er i dag ikke underlagt selvstændig regulering i den finansielle lovgivning. Holdingselskaberne er således ikke under et tilsyn af Finanstilsynet, der svarer til tilsynet med de finansielle datterselskaber.

For alle holdingselskaber i koncerner, hvor der indgår virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet indhente oplysninger om holdingselskaber, som er moderselskaber for virksomheder under tilsyn, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 240, stk. 3, bank- og sparekasseloven § 49, stk. 3, realkreditloven § 97, stk. 1, og fondsmæglerloven § 31, stk. 3.

Uanset om et moderselselskab er omfattet af de gældende regler om finansielle holdingselskaber (moderselskab i en koncern, som udelukkende eller hovedsageligt består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber), jf. nedenfor, vil et finansielt holdingselskab kunne lånefinansiere kapitalindskud i dattervirksomheder, dog kun for så vidt angår den del, der overstiger moderselskabets forholdsmæssige andel af disse virksomheders kapitalkrav. I koncerner, som ikke er omfattet af de gældende regler om finansielle holdingselskaber, kan moderselskabet lånefinansiere sine kapitalindskud uden begrænsning. Problemet med lånefinansierede kapitalindskud i dattervirksomheder er størst i moderselskaber, som ikke selv skal opfylde et kapitalkrav. Ved at stille kapitalkrav til holdingselskaberne formindskes disse selskabers mulighed for at lånefinansiere aktiekapital i dattervirksomheder under tilsyn.

På tidspunktet for Hafniakoncernens og Balticakoncernens sammenbrud stilledes der ikke krav om en minimumskapital til holdingselskaberne, hvilket betød, at holdingselskaberne uden begrænsning kunne lånefinansiere kapitalindskud i dattervirksomheder m.v.

Ifølge den gældende lovgivning, jf. bank- og sparekasseloven § 37 a, stk. 9, realkreditloven § 77, stk. 10, og fondsmæglerloven § 23, stk. 1, indgår finansielle holdingselskaber, der er holdingselskaber i koncerner, som udelukkende eller hovedsageligt består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber, i et konsolideret tilsyn. At en koncern er underlagt et konsolideret tilsyn betyder, at der stilles supplerende krav til koncernen i forhold til det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab. Disse krav er krav om, at koncernen skal opfylde kapitalkrav, og at koncernen er underlagt engagementsgrænser, jf. f.eks. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Holdingselskaberne som sådan er ikke omfattet af regulering, idet kapitalkravene skal opfyldes af koncernen som helhed og ikke af det finansielle holdingselskab. Når konsolideringsreglerne opfyldes af koncernen som helhed, betyder det dog i praksis, at holdingselskabets kapital vil have den tilstrækkelige størrelse.

En koncern er under konsolideret tilsyn, hvis moderselskabet er et finansielt holdingselskab, det vil sige, at dattervirksomhederne udelukkende eller hovedsageligt består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. For andre holdingselskaber gælder reglerne om konsolideret tilsyn ikke. Der vil på et senere tidspunkt blive taget stilling til, om der er et behov for at revidere de nuværende terminologier vedrørende finansielle koncerner.

Erhverver et finansielt holdingselskab et forsikringsselskab eller en forsikringskoncern, og erhvervelsen bevirker, at der ikke længere er tale om en koncern, som udelukkende eller hovedsageligt ejer kreditinstitutvirksomheder eller finansieringsinstitutter, indgår holdingselskabet ikke længere i det konsoliderede tilsyn.

Den nuværende lovgivning betyder således, at en koncern er underlagt et konsolideret tilsyn, såfremt den består af et holdingselskab og en datterbank, uanset om datterbanken ejer et datterforsikringsselskab, jf. figur a. Holdingselskabet og datterbanken konsolideres og den konsoliderede kapital reduceres derefter med forsikringsdatterselskabets kapitalkrav.

Derimod er der ikke krav om konsolideret tilsyn, når der er tale om et holdingselskab, et datterforsikringsselskab og en datterbank, jf. figur b, eller når der er tale om et holdingselskab med en datterbank og et datterforsikringsselskab, og holdingselskabet ikke udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i datterbanken, jf. figur c.

Opbygningen af en koncern har således i dag stor betydning for, hvilke tilsynsregler og kapitalkrav der finder anvendelse.

Med forslaget tilsigtes det, at kapitalkravene til moderselskabet i en finansiel koncern bliver ens, uanset hvorledes den finansielle koncern sammensættes.

Ifølge artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, EF-Tidende nr. L 330 af 5. december 1998, s. 1, (forsikringsgruppedirektivet) stilles der krav om, at holdingselskaber, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikringsvirksomheder, skal have tilstrækkelig kapital til at kunne dække den forholdsmæssige andel af kapitalkravene i dattervirksomhederne og de associerede virksomheder. Lovforslaget gennemfører artikel 10. Forslaget til kapitalkrav for finansielle koncerner er udformet i overensstemmelse med denne direktivbestemmelse. Dette sker ved, at der indføres et kapitalkrav til moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

På samme måde som holdingselskaber, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i forsikringsselskaber, i henhold til ovennævnte direktiv, skal medregne den forholdsmæssige andel af et associeret forsikringsselskabs solvenskrav, foreslås det at indføre et tilsvarende krav til finansielle holdingselskaber. Ved associerede virksomheder forstås ifølge årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5: »Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke selskabet og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedernes driftsmæssige og finansielle ledelse. Et selskab formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis selskabet og dets dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.«

Som eksempel kan nævnes et holdingselskab, der ejer 100% af et pengeinstitut, 80% af et realkreditinstitut, 60% af et forsikringsselskab I og 25% af et forsikringsselskab II (associeret virksomhed). I denne situation ganges pengeinstitutdatterselskabets solvenskrav med 100%, efterfølgende ganges realkreditdatterselskabets solvenskrav med 80% o.s.v. Det samlede kapitalkrav til holdingselskabet bliver i dette tilfælde det sammenlagte beløb, det vil sige 100 mill. kr. + 80 mill. kr. + 60 mill. kr. + 25 mill. kr. = 265 mill. kr. Solvenskravene til dattervirksomhederne er for eksemplets skyld fastsat til 100 mill. kr. Dette er ikke ensbetydende med, at dattervirksomhederne har lige store balancer eller egenkapitaler.

+++FIGUR+++

The Joint Forum on Financial Conglomerates har udarbejdet en række anbefalinger om tilsyn med finansielle koncerner. En af disse anbefalinger er, at moderselskaber, herunder holdingselskaber, skal have tilstrækkelig kapitalstyrke til at dække alle de kapitalkrav, som stilles til selskaber under tilsyn i en koncern. En anden anbefaling fra Joint Forum går ud på vigtigheden af at vurdere store engagementer på koncernbasis. The Joint Forum består af repræsentanter fra Baselkomiteen om Banktilsyn (G 10-landene), Den internationale Sammenslutning af Forsikringstilsynsmyndigheder og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheder. Lovforslaget tager højde for disse anbefalinger.

Ad 2
Bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller forsikringsselskab kan efter de gældende regler tillade, at direktører ligeledes kan være direktører i selskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i det pågældende selskab.

Ved lov nr. 491 af 1. juli 1998 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og realkreditloven blev der endvidere givet mulighed for, at direktører i et datterrealkreditinstitut og i et datterpengeinstitut kan være direktører i moderselskabet, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for pengeinstitutter og realkreditinstitutter. I det nævnte tilfælde skal moderselskabet og datterselskaberne opfylde et kapitalkrav på konsolideret grundlag.

Ifølge de nugældende regler kan hverken forsikringsdirektører, kreditinstitutdirektører eller fondsmæglerdirektører være direktører i et moderselskab, der ejer en datterbank, et datterforsikringsselskab og/eller et datterfondsmæglerselskab. Forslaget om at give forsikringsdirektører, kreditinstitutdirektører og fondsmæglerdirektører mulighed for at være direktør i et moderselskab, der har flere finansielle datterselskaber, skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre krav om minimumskapital til moderselskaber i finansielle koncerner. Der vil alene være tale om at give mulighed for at være direktør i et moderselskab, hvor moderselskabet har andre finansielle datterselskaber.

Høring
Lovforslaget er sendt i høring i følgende ministerier og organisationer:

Advokatrådet, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/ S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative, og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre behov for 1 AC-årsværk og 1 kontorfunktionær-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at være 600.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 200.000 kr. årligt. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn.

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Erhvervsmæssige konsekvenser
Ændringerne forventes at skabe de nødvendige rammer for strukturtilpasning og bidrager derved til øget konkurrence.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget indfører minimumskapitalkrav til alle moderselskaber, som udelukkende eller hovedsageligt besidder kapitalandele i finansielle virksomheder. For finansielle holdingselskaber er der tale om en formalisering af kravet, som dog forøges med kravet fra associerede forsikringsvirksomheder. Kapitalkravet til pengeinstitutter og realkreditinstitutter øges på tilsvarende måde.

Det vurderes, at der ikke er moderselskaber i de nuværende finansielle koncerner, der i dag vil være ude af stand til at opfylde kapitalkravene.

Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører artikel 10 i forsikringsgruppedirektivet. Der vil senere blive taget stilling til, hvorvidt det er nødvendigt med yderligere gennemførelsesforanstaltninger, idet det bemærkes, at direktivet skal være gennemført senest den 5. juni 2000.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Til § 4

Til nr. 1
I dag kan en direktør i et fondsmæglerselskab være direktør i fondsmæglerselskabets moderselskab, hvis det udelukkende eller hovedsageligt besidder kapitalandele i fondsmæglervirksomheder, jf. lov om fondsmæglerselskaber § 11 d, stk. 2.

Med forslaget gives der mulighed for, at en direktør i et fondsmæglerselskab samtidig kan være direktør i fondsmæglerselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, herunder virksomheder, der administrerer investeringsforeninger og specialforeninger. Forslaget medfører en ligestilling mellem direktører i forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med hensyn til også at kunne være direktør i et moderselskab, som har dattervirksomheder, der driver forskellig form for finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1. Forslaget indebærer ikke, at en direktør i et fondsmæglerselskab samtidig kan være direktør i et forsikringsselskab, pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab i koncernen.

Til nr. 2
Det foreslåede stk. 3 svarer til § 43, stk. 3 i lov om banker og sparekasser m.v., som giver Finanstilsynet hjemmel til at inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, såfremt en koncern ikke opfylder det konsoliderede solvenskrav i § 16 og ikke har tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i § 16, stk. 3 fastsatte frist. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft fra den 1. juni 1999. Ifølge stk. 2 træder bestemmelserne om kapitalkrav til holdingselskaber i finansielle koncerner dog først i kraft den 1. august 1999.

Moderselskaber, der inden den 1. august 1999 har indgivet ansøgning til Finanstilsynet om dispensation fra kapitalkravene, jf. lovens § 1, nr. 2, § 2, nr. 4, og § 3, nr. 4, er fritaget for at opfylde de i bestemmelserne indeholdte kapitalkrav, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om dispensation.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Forslagets § 3 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven gælder for disse landsdele, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.