Fondsmæglerselskaber

Skjal 19

RÅDETS DIREKTIV 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

RÅDETS DIREKTIV 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1) ,
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2) ,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3) , og
ud fra følgende betragtninger:

Dette direktiv er et vigtigt instrument i gennemførelsen af det indre marked, som fastsat i Den Europæiske Fælles Akt og i henhold til tidsplanen i Kommissionens Hvidbog, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser for investeringsselskaber;

med henblik på at beskytte investorerne og sikre det finansielle systems stabilitet er udøvelsen af den form for investeringsservice, som er omfattet af dette direktiv, betinget af, at investeringsselskabets hjemland har meddelt tilladelse hertil;

formålet er at opnå det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt og tilstrækkeligt for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Fællesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn; i medfør af den gensidige anerkendelse kan investeringsselskaber, der har faæt tilladelse i deres hjemland, præstere en eller flere af de tjenesteydelser, som de har tilladelse til, og som er omfattet af dette direktiv, i hele Fællesskabet ved at oprette en filial eller ved at præstere tjenesteydelser;

principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat undlader at meddele tilladelse eller inddrager denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske transaktioner klart fremgår, at det pågældende investeringsselskab udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed; med henblik på anvendelsen af dette direktiv bør et investeringsselskab, som er en juridisk person, anses for at have tilladelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted; et investeringsselskab, der ikke er en juridisk person, skal have tilladelse i den medlemsstat, hvor dets hovedkontor ligger; medlemsstaterne skal i øvrigt kræve, at et investeringsselskabs hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringsselskabets hjemland, og hvor investeringsselskabet faktisk udøver sin virksomhed;

for at beskytte investorernes interesser skal navnlig den interne kontrol i investeringsselskabet sikres ved, at ledelsen varetages af to personer i fællesskab, eller, hvis dette ikke kræves ifølge direktivet, ved andre ordninger, der sikrer et tilsvarende resultat;

for at sikre lige konkurrencevilkår er det nødvendigt, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, får samme mulighed for at oprette filialer og præstere tjenesteydelser på tværs af landegrænserne som de institutter, der er omfattet af Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (4) ;

ved udførelsen af valutatransaktioner på kontant basis eller på termin kan et investeringsselskab kun påberåbe sig dette direktiv, hvis de pågældende transaktioner ydes som led i investeringsservice; følgelig vil anvendelsen af en filial udelukkende med henblik på at foretage valutatransaktioner være en omgaælse af dette direktiv;

et investeringsselskab, der har faæt tilladelse i sit hjemland, kan udøve virksomhed i hele Fællesskabet på den måde, det finder passende; det kan med henblik herpå, hvis det finder det nødvendigt, bruge fuldmægtige, der modtager og videregiver ordrer for selskabets regning og under dettes hele og fulde ansvar; under disse omstændigheder skal fuldmægtigenes virksomhed betragtes som selskabets virksomhed; dette direktiv er i øvrigt ikke til hinder for, at hjemlandet kan stille særlige krav til fuldmægtiges status; hvis investeringsselskabet udøver virksomhed på tværs af landegrænserne, behandler værtslandet dem, som om de var selskabet selv; i øvrigt skal dørsalg af værdipapirer ikke være omfattet af dette direktiv, og de nærmere bestemmelser herfor skal henhøre under national lovgivning;

ved værdipapirer forstås de kategorier af værdipapirer, der normalt omsættes på kapitalmarkedet, f.eks. statsobligationer, aktier, omsættelige værdipapirer, hvormed aktier kan erhverves ved tegning eller ombytning, aktiebeviser (depositary receipts), obligationer, der udstedes som led i en serie, indekswarrants, og værdipapirer, hvormed sådanne obligationer kan erhverves ved tegning;

ved pengemarkedsinstrumenter forstås de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, f.eks. skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers;

den meget brede definition af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er lagt til grund i dette direktiv, har kun virkning for dette direktiv, og den berører således på ingen måde de forskellige definitioner af finansielle instrumenter, der er fastsat i national lovgivning i anden forbindelse, herunder især på skatte- og afgiftsområdet; i øvrigt omfatter defintionen af værdipapirer kun omsættelige instrumenter, og aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, udstedt af virksomheder så som »building societies« og »industrial and provident societies«, hvortil ejendomsretten i praksis kun kan overdrages, ved at de tilbagekøbes af den virksomhed, der har udstedt dem, er følgelig ikke omfattet af denne definition;

ved instrumenter, der svarer til futures, skal der forstås kontrakter, som afregnes kontant på grundlag af udsving i ét af følgende elementer: rentesatsen eller valutakursen, kursen på et af de i bilagets afsnit B nævnte instrumenter eller et indeks, der gælder for ét af de pågældende instrumenter;

modtagelse og formidling af ordrer omfatter i henhold til dette direktiv det forhold, at to eller flere investorer bringes i forbindelse med hinanden, således at de får mulighed for at foretage en transaktion;

ingen af dette direktivs bestemmelser berører de fællesskabsbestemmelser, eller hvis sådanne ikke findes, de nationale bestemmelser, der gælder, når de i dette direktiv omhandlede instrumenter udbydes til offentligheden; det samme gælder markedsføring og omsætning af sådanne instrumenter;

medlemsstaterne har fortsat det fulde ansvar for iværksættelsen af foranstaltninger på det pengepolitiske område med forbehold af de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System;

forsikringsselskaber, hvis virksomhed er underlagt et passende tilsyn fra de kompetente tilsynsførende myndigheder, og som er samordnet på fællesskabsplan, samt selskaber, der foretager genforsikring og retrocession, bør være undtaget fra direktivet;

selskaber, der ikke præsterer tjenesteydelser over for tredjemand, men hvis virksomhed udelukkende består i at yde investeringsservice til deres moderselskab, deres datterselskaber eller et af deres moderselskabs andre datterselskaber, skal ikke være omfattet af direktivet;

dette direktiv skal omfatte de selskaber, hvis normale virksomhed består i at yde tredjemand investeringsservice i erhvervsøjemed, og det er derfor hensigtsmæssigt at udelukke enhver person fra anvendelsesområdet, hvis erhvervsmæssige virksomhed er af anden art (f.eks. advokater, notarer) , og som kun lejlighedsvis yder investeringsservice som led i deres normale erhvervsmæssige virksomhed, såfremt denne virksomhed er omfattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der ydes lejlighedsvis investeringsservice; af samme grund bør ligeledes de personer udelukkes fra anvendelsesområdet, som kun yder investeringsservice til producenter eller brugere af råvarer og kun i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre transaktioner med de pågældende varer, når sådanne transaktioner udgør deres hovederhverv;

virksomheder, hvis investeringsservice udelukkende består i at forvalte en ordning for medarbejderdeltagelse, og som i denne forbindelse ikke yder investeringsservice til tredjemand, bør ikke være omfattet af dette direktivs bestemmelser;

centralbanker og andre lignende institutioner samt offentlige institutioner, der har ansvaret for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri - dette begreb omfatter gældens placering - bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde; denne udelukkelse gælder dog ikke for navnlig virksomheder med offentlig kapital, hvis formål er kommercielt eller forbundet med erhvervelse af kapitalinteresser;

virksomheder eller personer, hvis aktivitet udelukkende består i at modtage og videregive ordrer til visse medkontrahenter uden at ligge inde med penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, bør være udelukket fra direktivets anvendelsesområde; sådanne virksomheder eller personer er derfor ikke omfattet af retten til fri etablering og til fri udveksling af tjenesteydelser på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv, idet de således, såfremt de ønsker at udøve virksomhed i en anden medlemsstat, er underlagt de relevante bestemmelser, som er gældende i denne stat;

institutter for kollektiv investering, uanset om de er samordnet på fællesskabsplan eller ej, samt depositarer og direktører for sådanne institutter bør være udelukket fra direktivets anvendelsesområde, i det omfang de er underlagt særlige bestemmelser, som er direkte tilpasset deres virksomhed;

hvis de sammenslutninger, der er oprettet af en medlemsstats pensionskasser med henblik på forvaltning af deres midler, kun tager sig af denne forvaltning og ikke yder investeringsservice til tredjemand, og hvis pensionskasserne selv er under tilsyn af de myndigheder, der også fører tilsyn med forsikringsselskaber, forekommer det ikke nødvendigt at underkaste sådanne sammenslutninger dette direktivs betingelser for adgang til og udøvelse af investeringsservice;

dette direktiv bør ikke gælde for de i den italienske lovgivning omhandlede »agenti di cambio«, eftersom de tilhører en kategori, for hvilken der ikke vil blive meddelt nye tilladelser, og deres virksomhed er begrænset til det nationale område og ikke indebærer nogen risiko for konkurrenceforvridning;

de rettigheder, som investeringsselskaberne opnår ved dette direktiv, har ingen indflydelse på den ret, som medlemsstaterne, medlemsstaternes centralbanker og andre lignende nationale institutioner har til at vælge deres medkontrahenter på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier;

ansvaret for tilsyn med et investeringsselskabs finansielle soliditet påhviler herefter de kompetente myndigheder i selskabets hjemland i medfør af Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (5) , hvori reglerne om markedsrisici samordnes;

hjemlandet kan generelt indføre strengere krav end dem, der er fastsat i dette direktiv, navnlig med hensyn til betingelserne for meddelelse af tilladelse, tilsyn og reglerne om indberetning og gennemsigtighed;

udøvelsen af aktiviteter, som ikke er dækket af dette direktiv, er omfattet af Traktatens generelle bestemmelser om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser;

for at beskytte investorerne skal der drages omsorg for, at investors ejendomsret og andre tilsvarende rettigheder til værdipapirer samt hans rettigheder til de midler, som selskabet får betrøt, beskyttes ved, at de holdes ude fra selskabets egne; dette princip forhindrer dog ikke selskabet i at investere i eget navn til fordel for investor, når transaktionens form gør dette nødvendigt og investor er indforstaæt hermed, f.eks. lån af værdipapirer;

reglerne for meddelelse af tilladelse til filialer af investeringsselskaber, der har fået tilladelse i tredjelande, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber; disse filialer er ikke omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser efter Traktatens artikel 59, stk. 2, og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede; ansøgninger fra selskaber, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, om tilladelse til et datterselskab eller til erhvervelse af kapitalandele bør behandles efter en procedure, der tager sigte på at sikre, at EF-investeringsselskaber på basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i de pågældende tredjelande;

de kompetente nationale myndigheders meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser vil få virkning i hele Fællesskabet og ikke blot i den enkelte medlemsstat, og de eksisterende klausuler om gensidighed vil være uden virkning fremover; der er derfor behov for en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere gensidigheden på et fællesskabsgrundlag; formålet med en sådan procedure er ikke at lukke Fællesskabets finansielle markeder, men, eftersom Fællesskabet ønsker at holde sine finansielle markeder åbne for resten af verden, at fremme liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpå fastlægger dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande eller, som en sidste udvej, mulighed for at træffe foranstaltninger, der består i at suspendere nye ansøgninger om tilladelse eller begrænse antallet af nye tilladelser;

et af formålene med dette direktiv er at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af investorerne; med henblik herpå har det vist sig hensigtsmæssigt at tage hensyn til de forskellige behov for beskyttelse, som de forskellige kategorier af investorer har, samt til deres faglige ekspertise;

medlemsstaterne skal påse, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udøves på samme måde som i hjemlandet, så længe de ikke er i strid med værtlandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmæssige interesser;

en medlemsstat kan ikke begrænse den ret, som investorer, der har deres sædvanlige bopæl eller er etableret i denne medlemsstat, har til at modtage en hvilken som helst investeringssservice fra et investeringsselskab, der er omfattet af dette direktiv, og som er beliggende uden for denne medlemsstat og udfører sin virksomhed uden for denne medlemsstat;

i visse medlemsstater kan clearing og afvikling foretages gennem institutioner, der ikke er en del af de markeder, hvor selve transaktionerne sker; hver gang der i dette direktiv tales om adgang til eller medlemskab af regulerede markeder, skal disse begreber derfor fortolkes således, at de også omfatter adgang til eller medlemskab af de institutioner, der foretager clearing og afvikling for de regulerede markeder;

hver medlemsstat skal sørge for, at alle investeringsselskaber på dens område, som har faæt tilladelse i en medlemsstat, samt alle finansielle instrumenter, som noteres på et reguleret marked i en medlemsstat, behandles ens; navnlig skal alle investeringsselskaber have samme mulighed for at blive medlem af eller have adgang til regulerede markeder; uanset hvordan transaktionerne finder sted i medlemsstaterne, skal de tekniske og juridiske begrænsninger i adgangen til de regulerede markeder afskaffes på de i dette direktiv fastsatte betingelser og som led i dette direktiv;

i visse medlemsstater kan kreditinstitutter kun indirekte blive medlem af de regulerede markeder ved at oprette et specialiseret datterselskab; den mulighed, som kreditinstitutter ved dette direktiv får for at blive direkte medlemmer af de regulerede markeder uden at skulle oprette et specialiseret datterselskab, udgør en betydningsfuld reform for de pågældende medlemsstater, og alle dens følger fortjener at blive vurderet på ny på baggrund af udviklingen på de finansielle markeder; i betragtning heraf skal der i den rapport, som Kommissionen fremsender til Rådet senest den 31. december 1998, tages hensyn til alle de faktorer, som vil sætte Rådet i stand til på ny at vurdere følgerne for de pågældende medlemsstater, navnlig risikøn for interessekonflikter og investors grad af beskyttelse;

det er af yderste vigtighed, at harmoniseringen af erstatningsordningerne finder anvendelse på samme dato som dette direktiv; indtil den dato, hvor et direktiv om erstatningsordninger træder i kraft, har værtslandet stadig mulighed for at kræve sin egen erstatningsordning anvendt over for de investeringsselskaber, herunder kreditinstitutter, der har faæt tilladelse i de øvrige medlemsstater, hvis hjemlandet ikke har nogen erstatningsordning, eller hvis denne ikke yder en tilsvarende beskyttelse;

de regulerede markeders struktur skal fortsat henhøre under national lovgivning, uden at den dog må udgøre en hindring for en liberalisering af adgangen til værtslandets regulerede markeder for de investeringsselskaber, der har fået tilladelse til at yde de pågældende former for investeringsservice i hjemlandet; i overensstemmelse med dette princip findes der i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nederlandene lovbestemmelser om virksomhed som henholdsvis »Kursmakler« og »høkman«, hvorved de pågældende forhindres i at udøve deres virksomhed sideløbende med anden virksomhed; det kan altså fastslås, at en »Kursmakler« og en »høkman« ikke kan præstere tjenesteydelser i de andre medlemsstater; uanset hjemland kan ingen gøre krav på at arbejde som »Kursmakler« eller »høkman« uden at skulle overholde de samme bestemmelser om uforenelighed som dem, der følger af at have status som »Kursmakler« eller »høkman«;

det bør understreges, at dette direktiv ikke kan komme til at berøre bestemmelser, der følger af Rådets direktiv 79/279/EØF