93 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om fondsmæglerselskaber"
Skjal 9
L 40 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.).
§ 1
I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov
nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:…………..
§ 2
I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
§ 3
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:……………
§ 5
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, foretages følgende ændring: …………………………
§ 6
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, foretages følgende ændringer……………
§ 7
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende ændringer: …………………
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:………………………………..
§ 9
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer: ………………………
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:…………………
§ 11
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), foretages følgende ændring:
§ 12
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring: ………………………
§ 13
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:……………………….
§ 14
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer: ……………………
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af
6. oktober 1993.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en værdipapircentral,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af lov om
værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der følger af denne lovs § 1.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som formidler eller udfører
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne
opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før
den 1. juli 1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse
til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet. Virksomheden kan
herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet
afgørelse om ansøgningen.
Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt virksomheden før datoen for
lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital
på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til
at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7. En sådan
tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med
henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1. juli 2001 have en
ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 150.000 ecu, og senest den 1. juli
2003 en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt virksomhed i selskabsform
før den 31. december 1997, skal den ansvarlige kapital altid udgøre et beløb svarende
til det, som den ansvarlige kapital udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr.
Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform
efter den 31. december 1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for
Folketinget den 31. marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det
beløb, som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen for
lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev virksomhed i et
personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til mindst 500.000
kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber til under
de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til
at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage
tilladelsen.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at et
fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller delvist ikke opfylder kapitalkravene i
stk. 6 eller kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. §
4, stk. 1, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der
følger af denne lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er
tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.
Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6 måneder ad gangen.
Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, af en
anden fysisk eller juridisk person, skal fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra
overtagelsestidspunktet opfylde kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og
likviditet, jf. §§ 3 og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de
ændringer, der følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber finder tilsvarende
anvendelse på fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5.
Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån ydet før lovens
ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det i § 23, stk. 3, som
affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1. januar 1999.
Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.
Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om
offentlig støtte efter den 31. december 1997. Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for
tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.
§ 16
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den finansielle sektor i
Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i værdipapirhandelslovens
nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens konkursregler for at give danske
realkreditinstitutter mulighed for at blive kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.
Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.
Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.
Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet opsparing.
1. Lov om værdipapirhandel m.v.
Kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet Forslaget har til formål at
præcisere kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og Finanstilsynet. Samtidig
præciseres det, at Fondsrådet er et af økonomiministeren uafhængigt organ med sit eget
kompetenceområde, hvilket er i overensstemmelse med intentionen bag Børsreformen.
Forslaget afskærer ikke ministeren fra at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning
om rådets vurdering. Netting Formålet med forslaget er at udvide de eksisterende
nettingbestemmelser til ikke alene at sikre afviklingen/modregningen af de underliggende
fordringer, men også den sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen af
betalingen. De danske pengeinstitutter gives med forslaget mulighed for at tilslutte sig
internationale betalings- og afviklingssystemer (f.eks. ECHO), der stiller krav om, at de
marginindbetalinger, der stilles over for systemet, skal være juridisk uomstødelige
efter national lovgivning. Bestemmelsen sikrer, at omstødelse af de stillede
marginindbetalinger efter konkurslovens bestemmelse om »pant for gammel gæld« ikke kan
ske. En lovregulering vil tillige sikre, at Danmark lever op til den internationale norm
på dette område. Øvrige ændringer i værdipapirhandelsloven Bestemmelsen om
kursmanipulation foreslås tilføjet en adgang for Finanstilsynet til at fastlægge, at
visse særlige situationer ikke er i strid med forbuddet om kursmanipulation, jf. lovens
§ 39. Disse situationer omhandler tilfælde, hvor der teknisk kunne være tale om handel
med sig selv, herunder handel med koncernforbundne selskaber, uden at sådan handel sker
med kursmanipulation for øje.
I loven foreslås også foretaget en række præciseringer. Det præciseres f.eks. at en clearingcentrals forpligtelser til herunder gennem regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank. Endvidere præciseres det, at fondsbørsen kan give påtale og opkræve afgifter, hvis vilkårene i en tilslutningsaftale tilsidesættes af et medlem eller en udsteder. Værdipapirhandelslovens § 31 Økonomininisteriet har afgivet en redegørelse vedrørende baggrunden for udformningen af § 31 om overtagelsestilbud. Fondsrådet har på den baggrund i skrivelse af 15. december 1997 til økonomiministeren anbefalet, at indholdet af § 31 tages op til fornyet overvejelse i lyset af de hidtidige erfaringer fra såvel Danmark som udlandet. Ministeren har endvidere orienteret Folketingets Erhvervsudvalg om Fondsrådets anbefaling og anmodet Finanstilsynet om at undersøge, hvordan reglerne er udformet i en række lande.
Finanstilsynet har igangsat denne undersøgelse, som skal omfatte både en lovteknisk sammenligning og den fortolkning, der knytter sig hertil i de undersøgte lande. På baggrund af omfanget af denne undersøgelse, samt at det kan blive nødvendigt at følge op på de enkelte landes svar på de stillede spørgsmål, forventes undersøgelsen tilendebragt i september 1998.
2. Ophævelse af lov om en værdipapircentral
Som led i forenkling af reglerne, foreslås lov om en værdipapircentral ophævet og
bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse overført til værdipapirhandelsloven.
Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så
vidt angår selskabsstruktur og ledelse.
3. Lov om fondsmæglerselskaber
Nye instrumenter Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at
fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med andre
instrumenter end dem, der hidtidig er fremgået af loven. Der kan f.eks. være tale om
valutaspotforretninger, visse pantebreve, kommanditselskabsandele og
interessentskabsandele i timandsselskaber og partsrederiandele. Lovforslaget medfører
således, at fondsmæglerselskaber kan få adgang til at tilbyde tjenesteydelser med disse
instrumenter. Det foreslås samtidigt, at »handel med valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved
kursændringer«, indsættes som ny nr. 8 i bilag 1, afsnit B. Finanstilsynets
bemyndigelse vil således kun omfatte valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af nr.
8 i bilag 1, afsnit B. Formidling og udførelse af valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved
kursændringer
I Danmark er der inden for de senere år etableret virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med valuta på spotbasis, således at der gennem gentagne transaktioner spekuleres i kursændringer på valuta. Hidtil er der formentlig kun etableret få af disse virksomheder. Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, er området ikke omfattet den investorbeskyttelse, der er indført med lov om fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v. Der vil derfor være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, fordi de ikke kan eller ikke ønsker at opfylde lovens krav til investorbeskyttelse, i stedet vil tilbyde investeringer i disse valutaspotforretninger. Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil tiltrække virksomheder, der har fået afslag i lande, hvor området er reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft.
I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af det »europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande. Det foreslås, at virksomhedsområdet reguleres ved at tilføje »valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta« i bilag 1, afsnit B, nr. 8.
Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutaspotmarkedet som sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne udfører, ikke omfattet af forslaget.
4. Næringsloven
Udførelsen af valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en
fortjeneste ved kursændringer på valuta er omfattet af begrebet arbitrageforretninger i
næringsloven. Næringslovens definition af vekselerervirksomhed foreslås ændret,
således at begrebet abitrageforretninger ikke fremover omfatter valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Ændringen vil betyde, at vekselerere fremover ikke kan foretage denne form for
arbitrageforretninger.
5. Bank- og sparekasseloven
Det foreslås på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet opsparing,
at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for at placere børneopsparing og
boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer.
6. Realkreditloven Ændring af regler for konkursbehandling af et realkreditinstitut
I forbindelse med den udenlandske interesse for danske realkreditinstitutter og disses
ønske om en rating af de danske realkreditobligationer har der været stor interesse
omkring reglerne om opløsning af realkreditinstitutter. Baggrunden for interessen i, at
der fastsættes regler om opløsning af et realkreditinstitut, er, at enhver
retsusikkerhed i regelgrundlaget i sig selv vil indebære en dårligere rating af
realkreditobligationerne.
Ratingbureauerne har på regelsiden været særligt interesseret i, hvorledes indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer er stillet i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs. Det komplicerede i denne sammenhæng er, ud over de særlige hæftelsesforhold, der gælder i de fleste og de største realkreditinstitutter på grund af obligationernes udstedelse i serier med tilhørende seriereservefonde, at en endelig afregning af boregnskabet i forbindelse med konkursbehandling af et realkreditinstitut må afvente det sidste låns udløb eller indfrielse.
Udarbejdelsen af regler om opløsning af et realkreditinstitut i en bekendtgørelse er blevet til ved et udvalgsarbejde mellem Realkreditrådet og Finanstilsynet. Ved en fastsættelse af reglerne er der enighed i udvalget om, at det er af væsentlig betydning, at realkreditloven i videst muligt omfang skal gælde, samt at realkreditinstituttet i konkurssituationen så vidt muligt skal simulere et »levende« institut.
Det er endvidere en vigtig forudsætning, at realkreditobligationer bevares som »guldrandede papirer« i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs.
Det foreslås på denne baggrund, at der foretages ændringer af realkreditlovens regler om konkursbehandling af et realkreditinstitut i det omfang, formålet med bekendtgørelsen nødvendiggør en fravigelse af konkurslovens regler. Det skal i den anledning bemærkes, at et realkreditinstitut under betalingsstandsning/konkursbehandling vil være under både det almindelige tilsyn samt under tilsyn fra det af skifteretten beskikkede tilsyn/udpegede kuratorer.
Der er således tale om, at realkreditinstituttet under betalingsstandsningen/konkursbehandlingen er under et »dobbelt tilsyn«. De hensyn, der ifølge konkursloven sikrer fordringshavernes interesser, men som antallet af fordringshaverne i et realkreditinstitut taget i betragtning, fraviges ved bekendtgørelsen, vil tilgodeses via dette »dobbelte tilsyn«. Ændring af indekset for lønudviklingen Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for industriens arbejdere. Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Det foreslås, at reguleringen af indekslånene ændres så reguleringen pr. 1. januar 1999 og fremover sker på basis af udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor.
7. Høring
Lovforslaget eller dele heraf har været sendt i høring i følgende ministerier,
organisationer og virksomheder: A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet,
Alfred Berg Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet,
Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset
Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje
Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk
Landbrugs Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers
Forening, Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervsministeriet,
Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser,
Foreningen af Registrerede Revisorer, FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab
A/S, Grønlands Hjemmestyre, Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet,
Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns
Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes
Garantifond, Midas Fondsmæglerselskab A/S, Ministeriet for fødevarer, landbrug og
fiskeri, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,
Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske
Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.
8. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Forslaget vedrørende børne- og boligopsparing udvider placeringsmulighederne for
skattefriheden for de midler, der indskydes på børne- og boligopsparingskonti. Dette må
antages dels at medføre et lidt større afkast af indskud på disse konti, dels at
ordningerne anvendes i lidt større omfang. Ændringerne vurderes at nedsætte det
offentliges skatteprovenue i meget begrænset omfang.
Lovforslaget skønnes for de statslige told- og skattemyndigheder at medføre
engangsudgifter til edb m.v. på 0,9 mill. kr. fordelt med 0,5 mill. kr. i 1998 og 0,4
mill. kr. i 1999.
Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.
9. Erhvervsmæssige konsekvenser
Det vurderes at være af afgørende betydning for den danske finansielle sektors
konkurrenceevne, at danske finansielle virksomheder - som clearingdeltagere - kan deltage
i internationale betalings- og afviklingssystemer. En deltagelse i udenlandske systemer er
også med til at sikre en fortsat god infrastruktur i Danmark i forbindelse med
betalingssystemer og elektronisk afvikling af værdipapirhandler, hvilket tillige betyder
en styrkelse af konkurrencesituationen. Med hensyn til det ændrede lønindeks ved
regulering af IS-lån forventes det, at reallønsklausulen sjældnere vil blive aktiveret,
idet det nye indeks ikke som timelønsindekset har store sæsonmæssige variationer.
Reallønsklausulen vil derfor fremover ikke blive aktiveret af »indekstekniske« grunde. Reallønsklausulen, hvor reguleringen af afdraget sker på baggrund af timelønsindekset, fordi det er steget mindre end nettoprisindekset, har siden 1982 været aktiveret flere gange, især med virkning for den af de to halvårlige terminer, hvor referenceperioden går fra maj til november. I de fleste tilfælde er dette sket, uanset at stigningen i timelønsindekset, opgjort på årsbasis, har været større end stigningen i nettoprisindekset.
Aktivering af reallønsklausulen kan således overvejende henføres til sæsonvariationer i timelønsindekset, der medfører, at stigningen heri er langt større i perioden november til maj end i perioden maj til november.
Hvis det forudsættes, at overgangen til et nyt lønindeks betyder, at aktiveringen af
reallønsklausulen fra 1999 og frem sker sjældnere og/eller med mindre styrke end hidtil,
vil det - i forhold til en hypotetisk situation med fortsat regulering efter
timelønsindekset - medføre begrænsede mindreudgifter til rentebidrag og ydelsesstøtte,
begrænsede merudgifter til afdragsbidrag samt - via huslejevirkningen - begrænsede
merudgifter til individuel boligstøtte. Den samlede provenueffekt heraf skønnes at være
af en størrelsesorden, der ligger inden for almindelig budgetteringsmæssig usikkerhed.
Forslaget vedrørende boligopsparing vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig
merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.
10. Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1998 om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, det såkaldte BCCI-direktiv, er gennemført i
dansk ret. Det foreliggende lovforslag ændrer nogle af de bestemmelser, som hidrører fra
disse direktivbestemmelser. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer
indenfor direktivernes rammer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om værdipapirhandel m.v……….
Til § 2
Lov om fondsmæglerselskaber
Til nr. 1
Forslaget præciserer, at Finanstilsynets mulighed for at tillade fondsmæglerselskaber at
udføre tjenesteydelser med andre instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte alene
vedrører instrumenter og kontrakter, som Fondsrådet i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i
lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. har truffet beslutning om.
Sådanne instrumenter vil være omfattet af værdipapirhandlernes eneret i medfør af §
4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 2
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler for, hvilke
andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber kan tilbyde tjenesteydelser med
udover dem, der fremgår af § 1, stk. 2 og 4. Baggrunden herfor er, at der i dag er
tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, der ikke er omfattet af den finansielle
tilsynslovgivning og derfor kan udføres uden tilladelse fra Finanstilsynet af andre end
værdipapirhandlere. Der kan som eksempler nævnes valutaspotforretninger udover de
valutatransaktioner, der kan udføres som accessorisk tjenesteydelse i henhold til
bilaget, og valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af den foreslåede nr. 8 til
bilag 1, afsnit B, samt formidling af kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i
selskaber med mindre end 10 deltagere og partsrederiandele. Det er hensigtsmæssigt at
åbne mulighed for, at denne virksomhed tillige kan udføres af fondsmæglerselskaber.
Tjenesteydelser i forbindelse med disse instrumenter og kontrakter vil ikke være omfattet
af eneretten i henhold til § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og »det
europæiske pas«.
I henhold til den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 5, kan fondsmæglerselskaber formidle tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre. Det forudsættes, at Finanstilsynet udnytter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber fortsat kan formidle sådanne pantebreve. Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet fastsætte, hvilke tjenesteydelser der kan udøves med de enkelte instrumenter og kontrakter.
Til nr. 3
Forslaget følger princippet i artikel 3 i Rådets direktiv om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 93/6/EØF, hvorefter
besiddelse af positioner i finansielle instrumenter med henblik på at investere
selskabets egenkapital ikke betragtes som handel for egen regning. Forslaget fastslår, at
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 3, stk. 3, og som derfor ikke kan udføre
forretninger for egen regning med de i bilag 1, afsnit B, nævnte instrumenter, kan
placere den ansvarlige kapital i aktier og obligationer, der er optaget til notering på
en fondsbørs, samt andele i investeringsforeninger, uden at en sådan placering medfører
det høje kapitalkrav i § 3, stk. 2. Summen af den bogførte værdi af disse
værdipapirer og den bogførte værdi af eventuelle finansielle anlægsaktiver, jf.
Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber af 10.
januar 1996, kan maksimalt udgøre 100 pct. af den ansvarlige kapital. Positioner i
værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, indgår i selskabets handelsbeholdning,
jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1996 om kapitaldækningsregler for
fondsmæglerselskaber. Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen,
og værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede aktier og
obligationer samt andele i specialforeninger og afledte finansielle instrumenter, er
fastlagt på baggrund af en generel vurdering af de forskellige aktivers typiske risici og
likviditet. Hertil kommer, at værdiansættelse af de aktiver, der er omfattet af
bestemmelsen, er enkel og gennemsigtig. Bestemmelsen vedrører ikke fondsmæglerselskabers
mulighed for at besidde finansielle anlægsaktiver, herunder unoterede aktier i
datterselskaber. Bestemmelserne i kapitel 6 og 7 om henholdsvis solvens og midlernes
anbringelse og likviditet omfatter også investering af selskabets ansvarlige kapital.
Til nr. 4 og 5
Forslagene præciserer, at bestyrelsen skal fastlægge, hvilke risici direktionen uden
bestyrelsens forudgående beslutning må påføre selskabet. Bestemmelserne er et
supplement til § 56, stk. 5, i aktieselskabsloven, hvorefter bestyrelsen skal fastsætte
retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen, og som i henhold til
§ 13, stk. 1, også finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, selv om de ikke er
børsnoterede selskaber.
Til nr. 6
Forslaget præciserer, at selskabet skal udarbejde skriftlige forretningsgange for alle
væsentlige aktivitetsområder. Bestemmelsen svarer til § 18 a, stk. 1, nr. 2), i lov om
banker og sparekasser m.v.
Til nr. 7
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til i vejledninger at fastsætte
retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder. Bestemmelsen svarer til § 18 a, stk. 2,
i lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 8
Forslaget er udtryk for redaktionelle rettelser og indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer.
§ 21 svarer til bank- og sparekasselovens § 24, der hidrører fra 2. bankdirektiv,
artikel 12. Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af 2. bankdirektiv, men bestemmelserne
i § 21 er medtaget for at stille fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter lige.
Til nr. 9
Forslaget er udtryk for en redaktionel rettelse og indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 10
Ændringen medfører, at et fondsmæglerselskabs associerede virksomheder indgår i
kredsen af koncernforbundne virksomheder. Ved affattelsen af den nuværende bestemmelse
forventedes det, at fondsmæglerselskaber ikke ville have associerede virksomheder. I
praksis har dette dog vist sig at være tilfældet, hvorfor det foreslås at lade
associerede virksomheder indgå i kredsen af koncernforbundne virksomheder i lighed med
det for de øvrige finansielle virksomheder gældende.
Til nr. 11
Forslaget medfører, at tilladelsen kan inddrages, hvis en aktionær, der ejer mere end 10
pct. af aktiekapitalen, skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af selskabet.
Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 43, stk. 1, nr. 4), i bank- og
sparekasseloven.
Til nr. 12
Ændringerne i henvisningerne sker som følge af ændringer i lov om banker og sparekasser
m.v. ved lov nr. 376 af 22. maj 1996.
Til nr. 13
Forslaget skal ses på baggrund af, at der i Danmark inden for de senere år er etableret
virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Der er tale om valutaspotforretninger, hvor der gennem gentagne transaktioner spekuleres i
kursændringer på valuta. Det er i lovforslagets § 1 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v. foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber får
eneret til at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde de pågældende
valutaspotforretninger. Det har imidlertid ikke med forslaget været hensigten, at
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at kunderne
opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, skal omfattes af værdipapirbegrebet,
således som det er defineret i § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Disse
valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. Dette medfører, at værdipapirer, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10, fortsat vil
svare til bilag 1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om fondsmæglerselskaber. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
Valutaspotforretninger defineres som valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage
efter indgåelsesdagen. Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger
forlænges ud over 2 arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af
bilag 1, afsnit B, nr. 3 »Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant«. Fondsmæglerselskaber kan i henhold til bilag 1, afsnit C, som
accessoriske tjenesteydelser udføre valutatransaktioner, når de pågældende
transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice. Den virksomhed, der ønskes
reguleret med lovforslaget, består i at tilbyde tjenesteydelser med valuta på spotbasis
i investeringsøjemed, ved gennem gentagne transaktioner at spekulere i kursændringer på
valuta.
I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der ikke er
omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af »det europæiske
pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af filialer og fri udveksling af
tjenesteydelser i andre EU-lande. Hidtil er der kun etableret få virksomheder, der
formidler eller udfører disse valutaspotforretninger. Såfremt virksomhedsområdet ikke
reguleres, vil der imidlertid være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på
ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, i stedet vil tilbyde
tjenesteydelser med disse valutaspotforretninger. Endvidere vil der være risiko for, at
manglende dansk regulering vil tiltrække virksomheder, der har fået afslag i andre
lande, hvor området er reguleret, således som det var tilfældet før lov om
fondsmæglerselskaber trådte i kraft. Da formålet med forslaget ikke er at regulere
valutatransaktioner som sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel
vekselkontorerne udfører, ikke omfattet af eneretten i lov om værdipapirhandel m.v. og
tilladelseskravet i lov om fondsmæglerselskaber. Konsekvensen heraf er, at disse
virksomheder stadig vil være omfattet af næringsloven og fortsat skal have næringsbrev
efter denne lov.
Til § 3 Næringsloven……………………….
Til § 4 Lov om banker og sparekasser m.v………………..
Til § 5…………….
Til § 6 Realkreditloven………..
Til § 7 Lov om boligopsparing ………..
Til § 8 Pensionsbeskatningsloven………
Til § 9 Ligningsloven………………..
Til §§ 10, 11 og 12 Aktiveavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger …………………..
Til § 13
Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
……………………….
Til § 14
Skattekontrolloven………
Til § 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, idet de resterende bestemmelser er
overført til lov om værdipapirhandel m.v.
Overgangsreglen i stk. 4 vedrører virksomheder, der kan dokumentere, at de ved lovens
ikrafttræden udførte tjenesteydelser med valutaspotforretninger i investeringsøjemed
med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta. For disse virksomheder
indføres en overgangsregel, hvorved virksomhederne inden 6 måneder efter lovens
ikrafttræden skal have indgivet en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet.
Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet
har truffet afgørelse.
Ifølge stk. 5 kan virksomheder, der udfører tjenesteydelser som nævnt i § 3, stk. 3, i
lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik
på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta, og som havde påbegyndt denne
virksomhed inden lovforslaget fremsættelse for Folketinget, og hvis ansvarlige kapitel
på dette tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, men som iøvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til
at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, få tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber selvom de ikke opfylder kapitalkravene i § 3, stk. 3. En
forudsætning for tilladelsen er, at kravene i lov om fondsmæglerselskaber, herunder
kravet om, at fondsmæglerselskabet skal være et aktieselskab, i øvrigt er opfyldt, og
at kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7 opfyldes.
Tilladelsen vil omfatte adgangen til at drive virksomhed med valutaspotforretninger for
kunder i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændring på
valuta. Virksomheder, som har påbegyndt valutaspothandel efter datoen for lovforslagets
fremsættelse for Folketinget, skal derimod opfylde samtlige betingelser for at få
tilladelse som fondsmæglerselskab.
I stk. 6 er der fastsat overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der i medfør af
tilladelse som nævnt i stk. 5 udelukkende udfører tjenesteydelser med
valutaspotforretninger. Overgangsbestemmelsen i stk. 6 indeholder bestemmelser om trinvis
forhøjelse af kapitalkravene. Selskabernes startkapital låses fast på den kurs, som ecu
havde i forhold til danske kroner på ansøgningstidspunktet. Overgangsreglerne omfatter
ikke fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden havde tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed, og som efterfølgende søger om tilladelse til at ændre
virksomheden, således at selskabet udelukkende udfører tjenesteydelser med
valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved
kursændringer på valuta.
Ifølge stk. 7 skal fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der drev virksomhed i
selskabsform før den 31. december 1997, altid have en ansvarlig kapital svarende til
selskabets ansvarlige kapital pr. 31. december 1997, dog mindst 500.000 kr., der ifølge
aktieselskabsloven er minimumskravet til et aktieselskabs kapital. Den 31. december 1997
er valgt som skæringsdato, da datoen ofte vil være sammenfaldende med afslutningen af
virksomhedens regnskabsår. Dermed undgår virksomheden at skulle foretage en særskilt
opgørelse af den ansvarlige kapital. Selskaber, der har påbegyndt virksomhed omfattet af
stk. 5, i selskabsform efter den 31. december 1997, men før lovforslagets fremsættelse,
skal altid have an ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital, selskabet
havde, da selskabet påbegyndte virksomheden, dog mindst 500.000 kr. Tidspunktet for
selskabets påbegyndelse af virksomhed er valgt som skæringsdato, da der i forbindelse
med selskabets stiftelse er foretaget en opgørelse af selskabets kapital. Dermed undgår
selskabet at skulle foretage en særskilt opgørelse af den ansvarlige kapital. Selskaber
omfattet af stk. 5, der indtil de fik tilladelse drev virksomheden i et personligt ejet
firma, skal altid have en ansvarlige kapital på mindst 500.000 kr.
Efter bestemmelsen i stk. 8 kan Finanstilsynet i ganske særlige tilfælde tillade, at et
fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5, der før lovens fremsættelse for Folketinget drev
virksomhed vedrørende valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik
på at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta i en periode ikke opfylder
kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og/eller likviditet. Tilladelse kan
gives vedrørende et eller flere af kravene, ligesom tilladelsen kan være hel eller
delvis. Fondsmæglerselskaber, der ønsker tilladelse i henhold til stk. 8, skal indgive
en ansøgning herom til Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde en nærmere
redegørelse for, hvilke regler, jf. stk. 8, tilladelsen skal omfatte. Det er
fondsmæglerselskabet selv, der skal dokumentere et behov for en tilladelse efter stk. 8.
Bestemmelsen kan efter sin ordlyd kun anvendes i ganske særlige tilfælde. Ved
afgørelsen indgår bl.a. en tilsynsmæssig vurdering af fondsmæglerselskabets evne til
løbende at opfylde sine forpligtelser. Formålet med bestemmelsen er således at sikre,
at en virksomhed, der i forbindelse med reguleringen af adgangen til at formidle eller
udføre de nævnte valutaspotforretninger og de krav til bl.a. kapitalgrundlagt,
engagementsstørrelse m.v., der indføres i forbindelse hermed, ikke rammes atypisk
hårdt. Hensigten er at undgå, at en i øvrigt velfungerende og solid virksomhed, der
ikke inden for lovens frister har mulighed for at opfylde lovens krav, tvinges til at
indstille virksomheden som følge af lovændringen.
I følge stk. 9 kan tilladelse i henhold til stk. 8 kun gives for 6 måneder ad gangen.
Herefter må fornyet tilladelse søges.
I stk. 10 hidrører begrebet »overtagelse af kontrollen« fra artikel 1 i direktiv
83/349/EØF, der er implementeret i bank- og sparekasselovens § 37 a, og vil omfatte
tilfælde, hvor kontrollen med et fondsmæglerselskab overtages af en fysisk eller
juridisk person. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.
Forslaget i stk. 11 indebærer, at selskaber omfattet af stk. 5, tillige bliver omfattet
af § 30 i lov om fondsmæglerselskaber. Reguleringen af afdrag på indekslån, type IS,
herunder lån ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i
det i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1.
januar 1999.
Indberetningsordningen vedrørende boligopsparingskonti har virkning fra og med
kalenderåret 1998, således at første indberetning skal foretages i januar 1999.
Ændringer vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og
lov om byfornyelse har virkning for henholdsvis byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om
offentlig støtte efter den 31. december 1997 og tilsagn om offentlig støtte, der er
meddelt efter den 31. december 1997.
Til § 16
Færøerne og Grønland
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 1, 2, 4 og
5 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige
forhold tilsiger.
Forslagets § 6 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven gælder for
Færøerne og Grønland, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.