100-6 Fyrispurningur til Vibeke Larsen, ríkisumboðsmann, um pass
Ár 2000, týsdagin 22. august, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Annitu á Fríðriksmørk, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:
Fyrispurningur
Viðmerkingar
Í Føroyum hevur ávíst kjak verið, um tað er løgfrøðisliga í lagi, at
føroyingar síðani 1997 hava kunnað valt millum tvey ferðapass:
Í heimastýrisskipanini frá 1948 verður sagt um allýsingina av einum føroyingi: "sum Føroyingur verður roknaður hann, ið hevur danskan ríkisborgararætt og er heimahoyrandi í Føroyum.", so sambært hesum og tí statsrættarligu skipan, vit eru í nú, er tað løgfrøðisliga í lagi, at vit hava danskt ferða- og tjóðarpass. Men viðvíkjandi ES-passinum er øðrvísi: Í 1972 tók einmælt Løgting avgerð um, at vit ynsktu ikki at verða limir í ES (tá EEC), og er hendan avgerð framvegis galdandi. Tí kann tað tykjast løgið, tá danska løgmálaráðið gevur loyvi til, at føroyingar ogna sær ES-pass.
Ein av grundgevingunum fyri at útskriva ES-pass í Føroyum hevur verið, at ES-passið verður nýtt sum prógv fyri ES-borgaraskapi. Men um føroyingar nýta ES-pass, tykist hetta ikki at vera í samsvari við veruleikan. Tí verður fyrispurningurin settur.
Á tingfundi 31. januar 2001 svaraði Vibeke Larsen, ríkisumboðsmaður fyrispurninginum soleiðis:
Svar:
"Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Statsministeriet:
1. Hvilken definition har Rigsombudet af et rejsepas (m.a.o. hvad er et rejsepas for noget?)
Der findes ikke nogen definition af et pas i den danske paslovgivning.
§ 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 1997 om pas mv. indeholder imidlertid regler om, hvornår danske statsborgere skal være i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved udrejse fra og indrejse til landet.
Af § 17, stk. 1, i cirkulære nr. 21 af 25. februar 1997 om pas mv. følger endvidere, at pas kun udfærdiges på de dertil godkendte pasblanketter. Efter § 17, stk. 2, i pascirkulæret, kan personer, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, få udfærdiget pas på særlige grønlandske, henholdsvis færøske pasblanketter, medmindre ansøgeren måtte ønske at få udfærdiget et pas på en sædvanlig pasblanket.
Ved et dansk pas må derfor forstås et pas, der er udstedt på en sædvanlig pasblanket eller en af de særlige grønlandske eller færøske pasblanketter.
2. Anser Rigsombudet det for juridisk rigtigt, at færinger hjemmehørende på Færøerne har mulighed for at erhverve dansk EU-pas? Hvis ikke, hvilke planer er der så for at afhjælpe disse forhold?
Det kan oplyses, at Justitsministeriet ikke finder, at der er noget til hinder for, at der udstedes EU-pas til færinger.
De gældende regler om indførelse af et EU-pas findes i fire resolutioner vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet (resolution af 23. juni 1981, EF-Tidende nr. C 241 af 19. september 1981, s. 1, resolution af 30. juni 1982, EF-Tidende nr. C 179 af 16. juli 1982, s. 1, resolution af 14. juli 1986, EF-Tidende nr. C 185 af 24. juli 1986, og resolution af 10. juli 1995, EF-Tidende nr. C 200 af 4. august 1995, s. 1).
Anvendelsesområdet for EU-passet er fastlagt i bilag II til resolutionen fra 1981.
Det fremgår af punkt A i bilag II, at "Det ensartede pas udstedes til statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater". Det fremgår endvidere af punkt B i bilag II, at "Medlemsstaterne afgør, om de vil udstede denne pastype til andre personer".
På et møde i Rådet for De Europæiske Fællesskaber den 18. juni 1981 blev der afgivet en erklæring til mødeprotokollen vedrørende punkt B i bilag II til resolutionen. Erklæringen har følgende ordlyd:
"Les dispositions figurant à l’Annexe II sous B visent particulièrement certaines catégories de ressortissants britanniques et les habitants des îles Féroé."
Erklæringens danske ordlyd er følgende (uautoriseret oversættelse):
"De bestemmelser, som findes under punkt B i bilag II, tager i særlig grad sigte på bestemte kategorier af britiske statsborgere og indbyggerne på Færøerne."
Efter resolutionen skal medlemsstaterne således som udgangspunkt udstede de såkaldte EU-pas til "statsborgerne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater", hvorimod medlemsstaterne selv afgør, om de vil udstede det såkaldte EU-pas til andre personer.
3. Er der forskel på retsstillingen for færinger, der vælger EU-pas, og færinger, der vælger det pas, der er fastsat i hjemmestyreloven?
I forhold til EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for personer er der ingen forskel på retsstillingen for færinger, der vælger et pas, der er udstedt på en sædvanlig pasblanket (EU-pas), og færinger, der vælger et pas, der er udstedt på en særlig færøsk pasblanket.
Danske statsborgere, der har bopæl på Færøerne, er ikke omfattet af EF-traktatens personelle anvendelsesområde. Heraf følger, at de ikke kan påberåbe sig reglerne om fri bevægelighed for personer. Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, om vedkommende er i besiddelse af et EU-pas, eller om der er tale om et pas, der er udstedt på en særlig færøsk pasblanket.
Danske statsborgere, der har bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor de ønsker at påberåbe sig EU-retten, har mulighed for at påberåbe sig reglerne om fri bevægelighed for personer. Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, om vedkommende er i besiddelse af et EU-pas eller et pas, der er udstedt på en særlig færøsk pasblanket.
4. Hvem har ansvaret for at orientere udenlandske myndigheder om retsstillingen for færinger og færøske pas?
I forbindelse med indførelse af nye maskinlæsbare færøske pas den 1. oktober 1997 udsendte Udenrigsministeriet til alle udsendte og honorære danske konsulater prøveeksemplarer af det nye pas samt en orientering om, til hvilke personer passet kan udstedes, samt en teknisk beskrivelse af passet. Ambassaderne blev i den forbindelse anmodet om at sende eksemplarer af passet samt orienteringen herom til bl.a. myndighederne i opholdslandet. I orienteringen er det bl.a. anført, at færøske rejsepas udstedes til danske statsborgere, der har bopæl på Færøerne, medmindre ansøgeren måtte ønske at få udfærdiget et dansk rejsepas.
Hvis en udenlandsk myndighed er i tvivl om, hvorvidt en dansk statsborger, der er i besiddelse af et færøsk pas eller et EU-pas, er omfattet af reglerne om fri bevægelighed for personer, vil der ved henvendelse til de danske myndigheder – Justitsministeriet eller Udlændingestyrelsen – kunne indhentes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende må anses for at være omfattet af reglerne om fri bevægelighed for personer.
5. Anerkender regeringen Lagtingets afgørelse om, at færingerne står uden for EU?
Regeringen anfægter ikke Lagtingets beslutning om ikke at tiltræde medlemskab af EU."
Málið avgreitt.