Fyrispurningur um b˙stovnar

100-37 Fyrispurningur til Helenu Dam ß Neystab°, landsstřrismann, vi­vÝkjandi b˙stovni til fˇlk vi­ serligum trupulleikum

Or­askifti

┴r 2000, mikudagin 15. november, bo­a­i forma­urin frß omanfyri nevnda fyrispurningi frß Kristian Magnussen, l°gtingsmanni, sum var soljˇ­andi:

Fyrispurningur 

  1. Ătlar landsstřrisma­urin, vÝsandi til heimild Ý ž 32 Ý forsorgarlˇgini, at taka stig til at seta ß stovn ella at gˇ­kenna b˙stovn til fˇlk vi­ serligum sosialum trupulleikum?
  2. Um svari­ er ja, fer so landsstřrisma­urin at taka stig til, at sett ver­ur fram broytingaruppskot til l°gtingsfÝggjarlˇgaruppskoti­ fyri 2001, ella metir landsstřrisma­urin, at fÝggjarnevndin eigur at gera broytingaruppskot.

Vi­merkingar

Ătlanin vi­ fyrispurninginum er at fßa grei­i ß, um Štlan landsstřrismansins er, at b˙stovnurin ver­ur stovna­ur sum eitt ž 32 b˙tilbo­, i­ merkir eitt tilbo­ um b˙sta­, sett ß stovn sambŠrt ž 32 Ý forsorgarlˇgini. ž 32, stk. 1 og 2, Ý forsorgarlˇgini er soljˇ­andi:

"Til brug for personer med sŠrlige behov kan landsstyret oprette eller godkende sŠrlige institutioner. Landsstyret kan fastsŠtte regler for sňdanne institutioners drift, herunder om optagelse og betalingsforhold.
Stk. 2. Til brug for personer med sŠrlige behov kan landsstyret oprette eller godkende bofŠllesskaber. Landsstyret fastsŠtter regler for bofŠllesskabernes drift, herunder optagelse og betalingsforhold."

Sum ž 32 er or­a­, er einki, sum for­ar fyri, at landsstřri­ kann stovna ella gˇ­kenna b˙stovnar til fˇlk vi­ serligum sosialum trupulleikum.

Spyrjarin heldur, at ein slÝkur b˙stovnur eigur at ver­a settur ß stovn, og at ein slÝkur stovnur Ý h°vu­sheitinum eigur at virka, sum skoti­ er upp ni­anfyri.

B˙stovnurin skal hava til uppgßvu at veita innivist til fˇlk, sum av einihv°rji ors°k fyribils ikki hava tak yvir h°vdi­, og sum ikki fßa stu­ul/hjßlp til at loysa sÝnar trupulleikar.

B˙tilbo­i­ eigur at ver­a ein fyribilsloysn, og starvsfˇlki­ ß stovninum eigur saman vi­ b˙fˇlkunum at arbei­a vi­ at ˙tvega fastan b˙sta­, arbei­i o.l. innan fyri stutt tÝ­arskei­ - t.d innan 6 mßna­ir.

Tß ein slÝkur b˙stovnur ikki hevur n°ktandi tal av starvsfˇlkum til at taka sŠr av, ofta samansettum trupulleikum, eigur hetta at ver­a gj°rt Ý samstarvi vi­ Almannastovuna og sosialu deild Tˇrshavnar břrß­s.

B˙stovnurin eigur at hava plßss fyri 10 b˙fˇlkum ß einkult- og dupultk°murum. B°rn eiga ikki at kunna b˙gva ß b˙stovninum.

Stovnurin eigur at ver­a opin d°gni­ runt, og fˇlk eiga at kunnu venda sŠr til stovnin alt d°gni­.

B˙fˇlki­ eigur at rinda fyri uppihaldi­ vi­ upphŠdd pr.dag, sum eigur at ver­a ßsett av landsstřrinum. Gjald fyri uppihaldi­ skal altÝ­ rindast, ß­renn flutt ver­ur inn, antin fyri d°gni­ ella fyri longri tÝ­arskei­. Stovnurin eigur ikki at ver­a ein vi­ger­arstovnur, og eigur tÝ virksemi og arbei­slag at ver­a Ý trß­ vi­ henda veruleika. Skal ßlit og harvi­ m°guleiki fyri positivari ßvirkan ß b˙fˇlki­ um at gera naka­ munagott vi­ teirra trupulleikar ver­a til sta­ar, er ney­ugt at m°ta b˙fˇlkunum, har tey eru. Hetta merkir so eisini, at b˙fˇlk ikki ver­a koyrd ˙t/upps°gd, orsaka­ av r˙sevnisnřtslu, treyta­ av at hetta ikki er til ampa fyri onnur b˙fˇlk ella starvsfˇlk.

B˙fˇlkini eiga sjßlvi at gera reint ß k°murum og felags°kjum undir eftirliti av starvsfˇlki.

Sum ˙tgangsst°­i eiga ta­ ikki at ver­a ov nˇgvar reglur galdandi ß slÝkum b˙stovni, men tŠr, sum eru, skulu vir­ast og yvirhaldast. Reglur mugu t.d ver­a um forbo­ fyri at nřta har­skap ella um hˇttanir um har­skap mˇti °­rum b˙fˇlki og starvsfˇlki, og b˙fˇlk eiga at vera h°visk mˇtvegis °­rum b˙fˇlki ella starvsfˇlki. Starvsfˇlki­ eigur at gera av, hvat i­ ver­ur mett sum n°ktandi atbur­ur. Brot ß reglurnar eiga at f°ra til, at fˇlk mugu flyta ˙t og ikki kunnu flyta innaftur, fyrr enn 1 mßna­i er farin. Tß talan er um har­skap, kunnu strangari reglur um karantenu nřtast.

HvÝ b˙felagsskap?
Seinastu ßrini eru alt fleiri vor­in heimleys Ý F°royum og serliga Ý Havn. Generella Ýb˙­arney­in Ý Havn ger m°guleikan hjß heimleysum at finna sŠr b˙sta­ nŠrum ˇm°guligan. Hˇast fˇlk, i­ hava veri­ bŠ­i heimleys og aktivir r˙sevnismisnřtarar, hava veri­ Ý vi­ger­ fyri r˙sevnismisnřtslu og hava hildi­ seg edr˙ Ý mßna­vÝs, so er p˙rasta vˇnleyst hjß nˇgvum teirra at finna sŠr b˙sta­, orsaka­ av vßnaliga umd°mi teirra millum manna. Hetta kennist ikki s°rt m°tumiki­ hjß tÝ, i­ hevur vˇnina um eitt betri lÝv og sjßlvur ger ta­, hann er mentur fyri at koma ˙t ˙r persˇnligu og sosialu trupulleikunum.

At t°rvurin er stˇrur Ý h°vu­ssta­num, er herbergi­ hjß Frelsunarherinum besta d°mi um. Beinanvegin herbergi­ lat upp, var­ ta­ yvirfˇlka­ av heimleysum. ═ dag er veruleikin tann, at nŠrum hv°rja nßtt hřsir herbergi­ 6-8 fˇlkum, i­ liggja Ý 2 k°murum, n°kur Ý song, og n°kur ß bˇli. Hetta er ikki n°ktandi hv°rki fyri tey, i­ fßa innivist ella fyri starvsfˇlki­ ß herberginum. Vit kunnu ikki sum landspolitikarar vera n°gdir vi­ at veita Frelsunarherinum nakrar krˇnur Ý stu­li ß fÝggjarlˇgini, fyri sÝ­an at tvß­a okkum um hendurnar og lata sum um, at trupulleikin er loystur.

Ta­ er sagt ofta fyrr, og er tÝverri lÝka vi­komandi og satt Ý dag, at dygdin Ý samfelagnum kann metast eftir, hvussu vit taka okkum av teimum, i­ eru ringast fyri, og sum hava samfelagsins solidaritet fyri ney­ini.

Tß herbergi­ hjß Frelsunarherinum er koyrt Ý senk - orsaka­ av, at vit misnřta teirra sosiala "engagement" og medvit vi­ ikki at veita teimum ney­ugan fÝggjarligan og moralskan stu­ul, solei­is at tey kunnu veita eitt s°miligt tilbo­ - tß eru vit °ll vor­in fßtŠkari.

FÝggingin
Ta­ eru ymsir hßttir at fÝggja og reka slÝkar stovnar uppß. Ein m°guleiki er, at ta­ almenna sjßlvt rekur stovnin og ger ney­ugu Ýl°guna Ý h˙s og ˙tb˙na­ og tekur sŠr av rakstrinum,. Ein annar m°guleiki er, at felagsskapur sum Frelsunarherurin rekur b˙stovnin vi­ fÝgging ˙r landskassanum. Treytin fyri at fßa loyvi at reka slÝkan stovn eigur at ver­a, at tann, i­ rekur stovnin, vi­urkennur tann veruleika, i­ b˙fˇlkini er Ý, og at virksemi og arbei­slag ver­ur framt Ý trß­ vi­ henda veruleika. Ney­ugt ver­ur vi­ 5-6 starvsfˇlkum, fyri at stovnurin kann ver­a opin alt d°gni­. Um stovnurin ver­ur rikin sum ein almennur stovnur, so ver­ur l°gan Ý h˙s ˇiva­ goldin Ý einum, og ver­ur stovnurin rikin av °­rum, kunnu h˙sa˙trei­slurnar ver­a ein partur av rakstrinum. TÝ ber ikki til at meta heilt neyvt um kostna­in av rakstrinum.Hetta er Štlanin, at landsstřrisma­urin skal gera av.

Rakstrarkostna­urin fyri landskassan ver­ur mettur til 2 miˇ. kr. um ßri­. Samla­i raksturin vi­ uml. kr. 250.000,- Ý h˙sleigu frß b˙fˇlki ver­ur mettur til 2,25 miˇ. kr. um ßri­, umframt m°guligar h˙sa˙trei­slur.

Sparingar
Ver­ur b˙stovnurin veruleiki, so ver­ur munandi lŠttari hjß vi­ger­arstovnum sum Heilbrigdi og Blßkrossheiminum at veita mi­vÝsari vi­ger­, og eigur ta­ at gera raksturin bÝligari.

Heldur landsstřrisma­urin og L°gtingi undir vi­ger­ini av hesum fyrispurningi, at slÝkur b˙stovnur skal setast ß stovn, so skuldi ikki veri­ trupult hjß fÝggjarnevndini at sett ney­ugu upphŠddina ß fÝggjarlˇgaruppskoti­ fyri ßr 2001.

┴ tingfundi 16. november 2000 var uttan atkv°­ugrei­slu samtykt, at fyrispurningurin skal svarast.

┴ tingfundi 24. januar 2001 svara­i Helena Dam ß Neystab°, landsstřrisma­ur, fyrispurninginum solei­is:

Svar:

Ta­ er rŠtt, at vit hava ein vaksandi trupulleika her Ý landinum vi­ fˇlki, i­ hava b˙sta­artrupulleikar, men fˇlk hava b˙sta­artrupuleikar av nˇgvum ymiskum ors°kum,og trupulleikin skal tÝ loysast ß nˇgvar ymiskar hŠttir.

N˙ er spyrjarin ikki serliga nßgreiniligur, tß i­ hann ikki upplřsir, hv°rjar sosialar trupulleikar hesi fˇlkini, sum hann hugsar um, hava.

┴ komandi fÝggjarlˇgaruppskoti er avsettur peningur til b˙stovnar, t.d. innan fyri serforsorgina, har 1,6 miˇ. kr. eru settar av til at gera nřggj b˙plßss fyri. ═ vi­merkingunum til fÝggjarlˇgruppskoti­ fyri 2001 havi eg greitt frß, hvussu ta­ hev­i bori­ til at rokki­ teimum mest ßtrokandi mßlunum vi­vÝkjandi b˙st°­um til teir borgarar, sum serforsorgin hevur ßbyrgdina fyri, harumframt er Štlanin at fara undir at b°ta um vi­urskiftini hjß sßlarsj˙kum f°royingum. NŠrri Štlan ver­ur gj°rd, og tß ver­ur ˇiva­ ney­ugt at heita ß L°gtingi­ at jßtta ney­uga peningin til endamßli­.

Ta­ er tˇ ikki settur peningur av til at gera b˙stovnar til fˇlk vi­ serligum sosialum trupulleikum Ý hesum fÝggjarlˇgaruppskoti. Spurningurin ver­ur Ý l°tuni vi­gj°rdur Ý eini nevnd, sum l°gma­ur hevur sett ni­ur at vi­gera ßbyrgadarbřti­ millum land og kommunur.

Ein av trupulleikunum er j˙st, hv°r myndugleiki eigur at hava ßbyrgdina av at fßa hesum fˇlkum b˙sta­.

═ nˇgvum f°rum ver­ur mett, at hetta er ein vanlig kommunal uppgßva. ┴­renn henda nevndin hjß l°gmanni er li­ug, ber illa til at taka eina st°­u Ý hesum mßlinum.

Mßli­ avgreitt.