Eykajßttanarl°gtingslˇg fyri januar 2001

 

1-7  Uppskot til  eykajßttanarl°gtingslˇg fyri januar 2001

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Or­askifti vi­ 1. vi­ger­
D. Nevndarskj°l
E. ┴lit
F. 2. vi­ger­
G. Or­askifti vi­ 2. vi­ger­
H. 3. vi­ger­
I. Or­askifti vi­ 3. vi­ger­

┴r 2001, 16. januar, leg­i Karsten Hansen, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi  

Uppskot

til

eykajßttanarl°gtingslˇg fyri januar 2001

 

 

Innihaldsyvirlit 

Almennar vi­merkingar *

H°vu­syvirlit *

ž 5. Fiskivinna *

Vi­merkingar *

5.11.1.30. Tilb˙gvingarŠtlan (L°gujßttan) *

 

Almennar vi­merkingar 

Hjßlagt er fyrsta eykajßttanaruppskot frß landsstřrinum, sum lagt ver­ur fyri L°gtingi­ fyri fÝggjarßri­ 2001.

S°kt ver­ur um eykajßttan ß 20 miˇ. kr. til MRCC-st°­, sum er partur av tilb˙gvingini Ý sambandi vi­ oljuleiting og –framlei­slu vi­ F°royar. ═ samrß­ vi­ oljufel°gini er avrßtt, at MRCC-st°­in fŠst at virka frß 1. aprÝl Ý ßr. Hetta er ein treyt fyri, at oljufel°gini fara undir leiting longu Ý summar. Fyri at halda hesa tÝ­arfreist, sŠr Fiskimßlastřri­ ikki annan m°guleika enn, at eykajßttan fŠst til at keypa Telegrafst°­ina. Telegrafst°­in hřsir longu Tˇrshavn Radio, sum Štlanin er skal ver­a partur av MRCC-st°­ini, saman vi­ m.a. Fiskivei­ieftirlitinum og Vaktar- og bjargingartŠnastuni, sum seinni Ý ßr eisini flyta inn Ý sama bygning. 

H°vu­syvirlit

 

ž 5. Fiskivinna 

A. Yvirlit

Jßttanaryvirlit

T˙sund kr.

Nettotal

┌trei­slur

Innt°kur

┌trei­sluŠtlan

20.000

20.000

-

Skattur o.t. (Štlan)

-

-

-

L°guŠtlan

-

-

-

 

Felags˙trei­slur

20.000

-

5.11.1. Fyrisiting

20.000

-

B. Jßttanir

┌trei­slur

Innt°kur

T˙s. kr.

5.11.1. Fyrisiting

5.11.1.30. Tilb˙gvingarŠtlan (L°gujßttan)

J

2.000

EYJ

20.000

Vi­merkingar 

5.11.30.  Tilb˙gvingarŠtlan (L°gujßttan)

Fiskimßlastřri­ hevur fingi­ tilluta­ mßls°ki­ tilb˙gving, sum er skipa­ sum serstakt °ki Ý střrinum. Ein partur av tilb˙gvingini er verkŠtlan fyri MRCC (Maritime Rescue and Coordination Center), sum skal fyrst gerast li­ug. VerkŠtlanin tekur hŠdd fyri, at oljuboringin kann byrja Ý summar. Eitt MRCC undir f°royskari lei­slu krevur eina forsvarliga loysn, og at ney­ug manning og ˙tger­ er t°k. Hetta er tengt at loyvunum til oljufel°gini. Eitt f°royskt MRCC skal innihalda, at ney­ug tilb˙gving ß sjˇnum og tyrlutilb˙gving er t°k til endamßli­. Fiskimßlastřri­ hevur skip og naka­ av ˙tger­, og arbeitt ver­ur vi­ at fßa tyrlutilb˙gvingina lidna, men meira skal til. TÝ er Štlanin at gera Ýl°gur Ý bygningar og ˙tger­ til MRCC.

Fiskimßlastřri­ hevur vi­vÝkjandi hesum veri­ Ý samband vi­ stovnin IMO (International Maritime Organization), i­ er stovnur undir ST, sum m.a. umsitur SAR (Search and Rescue) og trygd ß sjˇnum (SOLAS) og dßlking frß skipum ß havinum (MARPOL). SambŠrt IMO so tekur ta­ fleiri ßr at fßa eitt f°royskt SAR-°ki gˇ­kent ß j°vnum f°ti vi­ onnur lond, men at ta­ er m°guligt at gera avtalur vi­ tey lond, i­ umsita okkara sjˇ°ki Ý sambandi vi­ SAR-uppgßvur (Bretland og ═sland). Hetta kann gerast vi­ "Memorandum of Understanding" millum londini.

F°royska sjˇ°ki­ er Ý dag partur av bretskum SAR-°ki sunnan fyri 610 N og Ýslendskum SAR-°ki nor­an fyri 610 N. MRCC-Aberdeen og MRCC-ReykjavÝk hava Ý dag sostatt altjˇ­a skyldu og eftirlit vi­ SAR °kinum Ý f°royskum sjˇ°ki.

Fyri at royndarboringar eftir olju Ý f°roysku undirgrundini kunnu fara Ý gongd tÝ­liga Ý summar (Ý byrjanini av juni 2001), er ta­ ney­ugt, at samrß­ingar ver­a tiknar upp millum F°royar (saman vi­ UttanrÝkismßlarß­num Ý Danmark) og ßvikavist Bretland og ═sland vi­vÝkjandi eini samstarvsavtalu (Memorandum of Understanding) um SAR (Search and Rescue) og MRCC Ý f°royskum sjˇ°ki.

FŠr°ernes Kommando (FRK) hevur higartil r°kt uppgßvuna at lei­a leitingar- og bjargingarsamskipanina (LOB) eftir avtalu frß 1969 vi­ F°roya Landsstřri. Fiskivei­ieftirliti­, herundir Vaktar- og bjargingartŠnastan sÝ­an 1976, r°kja saman vi­ FRK hesa uppgßvu. Landsstřri­ hevur fingi­ tils°gn frß danska Verjumßlarß­num um, at hesa uppgßvuna fer FRK at halda ßfram vi­, tˇ vil FRK ikki ßtaka sŠr at samskipa tilt°k Ý sambandi vi­ havumhv°rvisverndarlˇgina uttan eina serliga avtalu millum F°roya Landsstřri og donsku stjˇrnina.

═ sambandi vi­, at altjˇ­a oljufel°g fara at gera royndarboringar Ý f°royskum hav°ki vil landsstřri­ hava eina f°royska LOB/MRCC loysn.

Tann f°royska loysnin er, at MRCC ver­ur l°gd til Fiskivei­ieftirliti­, Vaktar- og bjargingartŠnastuna, at fyrisita. Onnur loysnin kundi veri­, at FRK aftanß nŠrri samrß­ingar

millum F°roya Landsstřri og donsku stjˇrnina heldur ßfram vi­ at hava lei­sluna av LOB ß sjˇnum, og at hetta ver­ur vÝ­ka­ til eisini at fevna um umhv°rvi­, til tess at uppfylla treytirnar Ý sambandi vi­ komandi kolvetnisvinnuna. Tri­ja loysnin er, at MRCC-Aberdeen tekur yvir alla MRCC ßbyrgdina Ý f°royskum sjˇ°ki. Teir hava Ý dag ta altjˇ­a ßbyrgdina, um eingin samstarvsavtala ver­ur gj°rd.

TilmŠlir og samtyktir higartil
Ein arbei­sbˇlkur, vi­ fˇlki frß Fiskivei­ieftirlitinum (FVE), kom Ý februar 2000 vi­ einum tilmŠli um, at f°royska MRCC-st°­in Ý framtÝ­ini ver­ur skipa­ Ý samstarvi millum FVE, Tˇrshavn Radio (TR) og FRK (eftir samstarvsavtalu). ┴ heysti 2000 kom bretska rß­gevingarfyrit°kan LINK, Associates International Ltd., vi­ lÝknandi tilmŠli.

Hervi­ eru tvey tilmŠlir komin frß serfr°­ingum, i­ mŠla til, at f°royska MRCC-st°­in ver­ur skipa­ vi­ hesum tveimum p°rtunum (FVE og TR) undir somu lon og samskipa­ til eina vŠlvirkandi eind, i­ m.a. kann n°kta t°rvin fyri leiting og bjarging ß f°royskum °ki.

Landsstřrisma­urin Ý fiski- og sjˇvinnumßlum hevur tiki­ st°­u til, at ein f°roysk MRCC-loysn ver­ur vald undir lei­slu av FVE, og landsstřri­ hevur eisini tiki­ undir vi­ eini f°royskari loysn.

Tˇrshavn Radio
TR heldur til Ý Telgrafst°­ini vi­ Tingh˙svegin og ver­ur riki­ av F°roya Tele, vegna TeleDanmark og danska Granskingarmßlarß­i­. ┌tger­in hjß TR er gomul, upprunaliga sett upp Ý 50- og 60-ßrunum. BŠ­i radio˙tger­ og antennuskipan eru vŠl hildnar, men sambŠrt vi­lÝkahaldsfˇlkunum neyvan egna­ at flyta. Ein m°gulig flyting av TR merkir tÝ keyp av nřggjari dřrari radio- og antennu˙tger­. ═ eini kreppust°­u er alney­ugt, at radiosamskiftisst°­in og bjargingarsamskipanin eru undir somu lon fyri ß tann hßtt at tryggja eitt beinlei­is og trygt samskifti. Hetta merkir, at hinir partarnir, tvs. FVE og V&B, mugu flytast undir somu lon sum TR. Samrakstrarfyrimunir metast at vera vi­ einum samrakstri av TR og MRCC.

H°lism°guleikar
Ymiskir a­rir h°lism°guleikar hava veri­ kanna­ir, men ongin teirra lřkur somu kr°v um trygd og frßst°­u vi­ bŠ­i lands- og rÝkismyndugleikar sum Telegrafst°­in. SlÝkir bygningar skulu l˙ka strong trygdarkr°v, bŠ­i mˇti atsˇknum, herverki og ve­ri vm., so at st°­in altÝ­ er f°r fyri at virka sambŠrt endamßlinum. Fßir bygningar Ý F°royum l˙ka hesi kr°v Ý sama mun sum Telegrafst°­in. MRCC-st°­in er ein skipan, sum Ý einari kreppust°­u hevur t°rv ß hjßveru av fakligum kunnleika og myndugleikum so sum l°gregluni, umbo­um fyri a­alstřrir og heilsumyndugleikar o.s.fr., og ta­ er sera třdningarmiki­, at hesi fˇlk hava stutta fer­ing til MRCC-st°­ina, fyri at st°­in skal vera f°r fyri at r°kja allar ney­ugar uppgßvur skjˇtt og vŠl.

Keyp av Telegrafst°­ini
Eftir samrß­ingar vi­ F°roya Tele er greitt, at F°roya Tele hev­i a­rar Štlanir vi­ Telegrafst°­ini vi­ Tingh˙svegin, og tÝskil mß F°roya Tele finna a­ra loysn, sum sambŠrt F°roya Tele bert kann loysast vi­ s°lu av bygninginum. Fiskimßlastřri­ sŠr tÝ ikki a­ra loysn enn at keypa bygningin frß F°roya Tele grunda­ ß omanfyristandandi.

Stutt skotbrß
Tann 1. aprÝl 2001 skal MRCC-st°­in vera fult virkin, tvs. kunna skipa fyri og samskipa m°gulig bjargingartilt°k, i­ kunnu vŠntast at standast av oljuleitingarvirkseminum sum heild. Oljufel°gini kunnu ikki byrja virksemi­ 1. juni 2001, um ikki trygdarfyriskipanirnar, so sum MRCC-vi­urskiftini, eru grei­ar og virknar. Hv°r skipanin ver­ur, og hvussu hendan skipanin skal virka, skulu oljufel°gini vera kunna­ um Ý gˇ­ari tÝ­, so at skipanirnar hjß teimum og okkum kunnu tillagast.

Fiskimßlastřri­ hevur havt fund vi­ oljufel°gini um hesi vi­urskifti tann 11. januar 2001, og nˇgv bendir ß, at oljufel°gini noy­ast at br˙ka MRCC-Aberdeen, um ikki f°royska loysnin kemur beinanvegin.

┌tb˙gving av MRCC-starvsfˇlki
1. stig ver­ur at manna MRCC-st°­ina. Hesi starvsfˇlk skulu vera sett Ý seinasta lagi tann 15. februar 2001, so at tey kunnu luttaka Ý kravdu ˙tb˙gvingini, i­ MCA Training Center ˙r Bretlandi skipar fyri Ý F°royum tann 19. – 24. februar 2001.

2. stig ver­ur at senda MRCC-starvsfˇlkini til venjingar hjß MRCC-Aberdeen. Avtala er gj°rd vi­ MRCC-Aberdeen vi­vÝkjandi hesum, og ta­ er ivasamt, um ta­ er m°guligt at ˙tseta hesa venjing/˙tb˙gving.

3. stig ver­a royndarvenjingar, har bŠ­i starvsfˇlkini ß f°roysku MRCC-st°­ini og t°knin ß st°­ini ver­a roynd. Hesar venjingar ver­a Ý mars mßna­i 2001. ěll starvsfˇlkini ß MRCC-st°­ini skulu l˙ka ßvÝsar treytir fyri at kunna starvast ß st°­ini.

Samla­a ˙tb˙gvingin av starvsfˇlkunum og endaliga skipanin av MRCC-st°­ini skal vera lokin ß­renn 1. aprÝl 2001.

Samstarv vi­ oljufel°gini
Aftanß, at f°royska MRCC-st°­in er klßr tann 1. aprÝl 2001, ver­a venjingar. TŠr fyrstu venjingarnar ver­a vi­ lutt°ku av f°royskum myndugleikum og samstarvsfel°gum. Tß i­ hesar venjingar eru framdar, og ney­ugar tillagingar eru gj°rdar, ver­a venjingar vi­ oljufel°gunum. Hesar venjingar eru ney­ugar fyri, at samskifti­ millum oljufel°g og samla­u f°roysku tilb˙gvingina kann fara fram ß rŠttan hßtt.

TŠr fyrru venjingarnar ver­a ’small scale’ venjingar, me­an seinasta venjingin ver­ur ein sokalla­ ’full scale’ vi­ lutt°ku av °llum p°rtum – bŠ­i innanlands og uttanlands.

Rationaliseringsfyrimunir
Fiskimßlastřri­ hevur Ý dag 3 ymisk leigumßl, og um stutta tÝ­ ver­ur Skipasřni­ yvirtiki­, og eru h°lir Ý dag ikki t°k at hřsa hesum.

Telegrafst°­in vi­ Tingh˙svegin kann vi­ uppÝ- og umbygging Ý framtÝ­ini hřsa °llum Fiskimßlastřrinum, og hervi­ kunnu verandi 3 leigumßl sigast upp, og ˇney­ugt ver­ur at gera eitt fjˇr­a leigumßl til at hřsa Skipasřninum.

Ni­urst°­a
Um ein f°roysk MRCC-st°­ skal vera klßr til at loysa SAR-uppgßvur, tß i­ oljufel°gini Ý byrjanini av juni 2001 fara undir royndarboringar eftir olju, er ta­ eitt krav, at h°lisvi­urskiftini ver­a loyst beinanvegin. Ta­ er tÝ ney­ugt, at F°roya Landsstřri beinanvegin tekur endaliga st°­u til keyp av bygningi til MRCC-st°­ina. Fiskimßlastřri­ vil hervi­ mŠla til, at einasta verandi loysn vi­ atliti at omanfyristandandi grundgevingum er, at givin ver­ur eykajßttan ß 20 miˇ. kr. til keyp av Telegrafst°­ini vi­ Tingh˙svegin.

Sundurgreina­ Štlan

T˙s. kr.

J

EYJ

J+EYJ

┌trei­slujßttan

2.000

20.000

22.000

10. Tilb˙gvingarŠtlan

┌trei­slur

2.000

20.000

22.000

15. Keyp av ˙tb˙na­i, netto

1.000

-

1.000

32. ┌tvegan av l°gu o.°.

1.000

20.000

21.000

1. vi­ger­ 19. januar 2001. Mßli­ beint Ý fÝggjarnevndina, sum tann 16. februar 2001 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t

Landsstřri­ leg­i mßli­ fram tann 12. januar 2001, og eftir 1. vi­ger­ tann 16. januar 2001 er mßli­ beint fÝggjarnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­, og sambŠrt 24, stk. 3, Ý tingskipanini, var­ mßli­ sent vinnunevndini til ummŠlis. UmmŠli frß vinnunevndini er hjßlagt ßlitinum syn fylgiskjal I.

═ tilmŠlinum frß vinnunevndini mŠlir minnilutin (Alfred Olsen) fÝggjarnevndini til m.a. at kanna:

FÝggjarnevndin hevur Ý skrivi, dagfest tann 1. februar 2001, sett hesar spurningar til F°roya Tele, sum Ý skrivi 5. februar 2001 svarar fyrispurningunum noktandi. (Skj°l D & E Ý mßlinum). Eisini hevur nevndin Ý skrivi, dagfest 1. februar 2001, spurt landsstřrismannin Ý vinnumßlum, um F°roya Tele (P/F Telefonverki­) hevur loyvi at selja h˙sini Tingh˙svegur 64. ═ svari frß landsstřrismanninum, dagfest 6. februar 2001, ver­ur sagt, at Vinnumßlastřri­ metir, at F°roya Tele hevur loyvi at selja Telegrafst°­ina vi­ Tingh˙svegin (Skj°l C & F Ý mßlinum).

Nevndin hevur undir vi­ger­ini břtt seg Ý ein meiriluta og ein minniluta.

Meirilutin (Jˇgvan Durhuus, Heini O. Heinesen, Ey­un Vider° og Sßmal Petur Ý Grund) vÝsir ß ummŠli­ frß vinnunevndini og vi­merkingarnar frß meirilutanum (Heini O. Heinesen, Jˇgvan ß Lakjuni, Jßkup Suni Joensen og Jßkup Sverri Kass). Meirilutin tekur undir vi­ tÝ f°roysku loysnini, sum skotin ver­ur upp Ý mßlinum. Meirilutin vÝsir ß, at landsstřrisma­urin Ý vinnumßlum er farin undir at fyrireika eina yvirt°ku av radiogrunda­u ney­- og trygdartŠnastuni ß havinum. Landsstřrisma­urin upplřsir Ý skrivinum til fÝggjarnevndina (Skjal F), at leysliga ver­ur mett, at samrß­ingartÝ­arskei­i­ millum f°royskar og danskar myndugleikar ver­ur eitt til tvey ßr og sÝ­ani eitt hßlvt ßr at seta Štlanina Ý verk. Meirilutin heldur, at ta­ eru stˇrir fyrimunir at leggja MRCC-st°­ina Ý sama bygningi sum Tˇrshavn Radio, har sambŠrt upplřsingum til vinnunevndina skal eftir avtalu vi­ forskningsministeriet vera ein minstamanning upp ß 12 mans. Meirilutin tekur undir vi­ mßlinum og mŠlir L°gtinginum til at samtykkja uppskot landsstřrisins.

Minnilutin (Vilhelm Joehannesen, Lisbeth L. Petersen og Flemming Mikkelsen) vÝsir ß ummŠli­ frß vinnunevndini og vi­merkingarnar frß minnilutanum (Henrik Old og Dan R. Petersen) og (Alfred Olsen). Eftir at fÝggjarnevndin hevur kanna­ spurningar, i­ settir eru Ý tilmŠlinum frß Alfred Olsen Ý vinnunevndini, og eftir at minnilutin hevur fingi­ upplřsingar um, at til ber solei­is, sum nevnt er Ý spurningi 1) frß Alfred Olsen, um verandi MRCC-st°­ kann halda fram vi­ broytingum, me­an endalig h°lisloysn ver­ur funnin, ver­ur tiki­ undir vi­ tilmŠlinum frß minnilutanum (Henrik Old og Dan R. Petersen) Ý vinnunevndini, sum mŠlir frß at nřta 20 miˇ. kr. til keyp av hesum bygningi, men Ý sta­in nřta verandi MRCC-st°­, me­an kanna­ ver­ur, hv°r rŠtta endaliga loysnin er.

Fylgiskjal 1

UmmŠli frß vinnunevndini

sambŠrt ž 24, stk. 3, Ý tingskipanini Ý l°gtingsmßli nr. 1-7/2000: Uppskot til eykajßttanarl°gtingslˇg fyri januar 2001

Vi­ skrivi, dagfest 22. januar 2001, hevur fÝggjarnevndin bi­i­ vinnunevndina um at ummŠla nevnda uppskot.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum 25. og 26. januar 2000.

Nevndin hevur undir vi­ger­ini havt fund vi­ landsstřrismenninar Ý fiskivinnu,- vinnu-, og olju- og umhv°rvismßlum. Harumframt hevur nevndin vitja­ TŠnastumi­st°­ina hjß F°roya Tele og MRCC-st°­ina hjß FŠr°ernes Kommando.

Frß F°roya Tele fekk nevndin avrit av tekningum yvir bygningin, og greitt var­ nŠrri frß hesum.

Upplřst var­, at Post- og TelegrafvŠsenet projektera­i bygningin Ý 1960, og er hann sostatt helst bygdur umlei­ 1962. St°ddin ß bygninginum er 700 m2 hv°r hŠddin.

Greitt var­ eisini eitt sindur frß Tˇrshavn Radio. Tˇrshavn Radio kann břtast Ý tveir partar, annar er radiosamr°­ur, og hin er ein ney­- og trygdartŠnasta. Vi­vÝkjandi ney­- og trygdartŠnastuni fyriliggur ein avtala millum F°roya Tele vegna F°roya Landsstřri og Tele Danmark vegna donsku stjˇrnina um, at F°roya Tele skal r°kja hesa tŠnastuna. Hetta letur danska stjˇrnin ein blokk fyri.

Bygningurin er bygdur sum eitt bumbuskřli, og fevna tryggja­u r˙mini eisini um ein part av ovaru hŠddini, tann sokalla­a kjarnin, r˙m 1.11 og 1.12. Hini r˙mini ß ovaru hŠddini hava veggir, i­ kunnu flytast. VÝst var­ ß, at bygningurin hevur eina sera vŠl ˙tbygda el-˙tger­.

Upplřst var­, at NMT-telefonsentralurin mß ver­a standandi Ý sambandi vi­ eina m°guliga s°lu, og ta­ fer at taka eina tÝ­ hjß F°roya Tele at flyta ˙r hinum p°rtunum av bygninginum eisini. R˙mini 1.06, 1.07 og 1.08 kunnu tˇ ver­a t°k beinanvegin, og er ta­ Štlanin, at MRCC-st°­in skal vera her. ═ 2006 skuldi F°roya Tele veri­ flutt endaliga ˙t.

Landsstřrisma­urin Ý fiskivinnumßlum var­ spurdur, um Štlanin er at hava ein nřggjan stovn, ella um hetta skal ver­a ein partur av Vaktar- og BjargingartŠnastuni.

Nevndin fekk upplřst, at frß tÝ, at byrja­ var­ at fyrireika tilb˙gvingarverkŠtlanina fyri 1Ż ßri sÝ­ani, hevur veri­ arbeitt fram Ý mˇti at fßa eina samla­a tilb˙gvingarŠtlan, i­ Štlandi skal vera li­ug 1. juni. MRCC-st°­in skal tˇ vera li­ug, tß oljuvinnan byrjar, og tÝ er tÝ­arspurningurin avgerandi. ═ Fiskimßlastřrinum hava teir gj°rt av, at uppgßvan ver­ur l°gd til Fiskivei­ieftirliti­ og ver­ur ein integrera­ur partur av Fiskivei­ieftirlitinum og Vaktar- og BjargingartŠnastuni, og ver­ur hetta alt undir Fiskimßlastřrinum. Talan er ikki um ein nřggjan stovn. Fiskimßlastřri­ hevur s°kt eftir einum fˇlki at taka sŠr av at lei­a MRCC-st°­ina. Men ta­ er, tß vanlukkan hendir, at br˙k ver­ur fyri at kunna nřta °ll fˇlkini ß Fiskivei­ieftirlitinum og Vaktar- og BjargingartŠnastuni, ella vi­ °­rum or­um fyri °llum Ý střrinum. Hann greiddi frß, at ein partur av teknikkinum Ý bygninginum hjß tŠnastumi­st°­ini ver­ur verandi Ý bygninginum Ý ˇavmarka­a tÝ­, og tß F°roya Tele er har frammanundan, duga teir ikki at sÝggja nakra grund til at fßa sŠr sÝn egna teknikk.

Landsstřrisma­urin Ý fiskivinnumßlum var­ eisini spurdur, um man hev­i umr°tt vi­ myndugleikarnar fyri verandi MRCC-st°­ um at halda fram at r°kja hetta, inntil vit sjßlvi eru til rei­ar at r°kja hetta. Hann spurdi eisini, hv°r vi­ tÝ ney­uga f°rleikanum kann taka vi­ hesum starvinum eftir so stuttari tÝ­.

Landsstřrisma­urin seg­i, at verandi MRCC-st°­ tekur sŠr av vanligari sjˇbjarging, og f°rdi fram, at skal oljuvinnan vi­, so skal st°­in uppgraderast, og ta­ mugu myndugleikarnir Ý Danmark taka st°­u til. Hann vÝsti ß, at bygningurin hjß teimum er eisini seldur.

F°rt var­ eisini fram, at ta­ er eingin rŠttilig MRCC-st°­ Ý F°royum, sum l˙kar treytirnar, tß oljuvinnan kemur. Sagt var­, at teir ikki hava kanna­ nŠrri, um Marinust°­in vil at taka sŠr av hesum, hetta tÝ at teir fyrst vilja kanna, um ta­ letur seg gera at gera eina f°royska st°­.

Marinust°­ini var­ spurningur settur um, hvat skuldi til, um Marinust°­in framhaldandi skuldi taka sŠr av MRCC Ý sambandi vi­ eina oljuvinnu.

Nevndin fekk upplřst, at sambŠrt kr°vunum, i­ Vaktar- og BjargingartŠnastan hevur sett upp, so var ta­ ikki serliga nˇgv. Talan var­ um at fßa eitt r˙m vi­ telefonum og edv-˙tger­, sum uttanfyristandandi kundu nřta Ý sambandi vi­ eina m°guliga vanlukku. Gj°rt var­ tˇ vart vi­, at hetta bara var m°guligt Ý eitt styttri tÝ­arskei­ til mi­an nŠsta ßr, tß Marinust°­in flytur sÝtt virksemi til Mj°rkadal. VÝst var­ ß, at ta­ ikki ber til at krevja, at teir relevantu partarnir skulu koma til Mj°rkadal ein ringan vetrardag t.d. at samskipa bjargingina, skuldi ein vanlukka sta­ist. Ney­ugt er tÝ helst, at ein slÝk MRCC-st°­ er Ý Havnini, men ta­ er tˇ ikki avgerandi, at Tˇrhavn Radio og MRCC-st°­in eru ß sama sta­i. ═ Danmark er ta­ so, at h°vu­smi­st°­in fyri MRCC er Ý ┼rhus, men her er tˇ eingin MRCC-st°­, hesar liggja lokalt runt Ý landinum. Upplřst var­, at um talan var um reina sjˇbjarging, so kundi hon rekast frß Marinust°­ini eisini Ý sambandi vi­ eina oljuvinnu, og krevur hetta ikki eyka manning Ý tÝ dagliga. Er talan hinvegin um eina vÝ­ka­a MRCC-tŠnastu, so krevur hetta eyka˙tger­, um FŠr°ernes Kommando skal taka sŠr av hesum. Teir vistu tˇ ikki, um hetta var eitt krav frß oljufel°gunum. Vi­vÝkjandi Štlanunum um at leggja eina MRCC-st°­ saman vi­ Tˇrshavn Radio, so hildu teir hetta vera eina gˇ­a loysn.

Landsstřrisma­urin Ý vinnumßlum greiddi frß gongdini Ý sambandi vi­ yvirt°kuna av uttanlandssamskiftinum og frß privatiseringini av Telefonverkinum. ═ sambandi vi­ apportinnskoti­, sum var­ gj°rt Ý partafelagi­, seg­i hann, var vir­i­ ß bygninginum sett til 11,5 miˇ. ═l°gur eru sÝ­ani gj°rdar Ý bygningin fyri 3,4 miˇ. Hann seg­i eisini, at bygningurin Ý dag stendur bˇkf°rdur til 12,5 miˇ., me­an tŠr 1,5 miˇ. er ein gomul upphŠdd, i­ hevur ligi­ til grund fyri fyrrverandi s°lu. Vi­vÝkjandi teimum 20 miˇ., seg­i hann, so er trupulleikin, at F°roya Tele hevur nakrar uppgßvur, sum Ý dag ver­a r°ktar ß telegrafst°­ini, harumframt hava teir br˙k fyri kapitali, so at teir royna at fßa eina gˇ­a loysn vi­vÝkjandi s°lu, er skiljandi. Hann seg­i, at tŠr 20 miˇ. er ein upphŠdd, i­ Fiskimßlastřri­ er komi­ vi­, og byggir vir­isßsetingin ß eina meting frß landsarkitektinum.

Landsstřrisma­urin Ý orku- og umhv°rvismßlum seg­i, at myndugleikarnir Ý F°royum hava sett sŠr sjßlvum krav um, nŠr ein tilb˙gvingarŠtlan skal vera klßr, og fevnir hetta eisini um eina MRCC-st°­. Hann f°rdi fram, at oljufel°gini ikki seta n°kur kr°v, men ta­ er tˇ greitt, at oljufel°gini ikki fara at bora, fyrr enn ein tilb˙gvingarŠtlan er klßr.

Greitt var­ eisini frß, at Oljumßlastřri­ hev­i gj°rt heilt greitt Ý tÝ regluverkinum, i­ gj°rt er fyri oljufel°gini, at oljufel°gini skulu hava eina tilb˙gving, i­ skal l˙ka ßvÝs kr°v. Hetta er ikki ˇvanligt, og setir skipanin somu kr°v, sum t.d. Bretland og Danmark gera. ═ hesa skipanina inngongur eisini ein bjargingarmi­st°­, har oljufel°gini kunnu ringja og bi­ja om hjßlp. Hetta er ikki naka­ ˇvanligt. Man hev­i vˇna, at ta­ lŠt seg gera at nřta verandi MRCC-st°­, men hendan uppfyllir Ý dag ikke heilt kr°vini, i­ ver­a sett til eina sivila skipan, vi­ ta­ at talan er um eina herna­arligt skipan, og politiskt hevur ta­ ikki veri­ vilji til at fara hendan vegin. TÝ er ney­ugt, at vit seta ß stovn eina MRCC-st°­, men oljufel°gini seta ikki n°kur serlig kr°v Ý hesum sambandi, tˇ at ney­ugt sjßlvsagt er, at st°­in lřkur tey kr°v, i­ IMC setir. ═ dag er ta­ so, at °ki­ kann dekkast av Skotlandi, men um vit siga, at vit kunnu veita somu tŠnastu, so fyrihalda teir seg til ta­. Skal st°­in vera Ý Skotlandi, so vil ta­ gera ta­ eitt sindur truplari fyri myndugleikarnar Ý F°royum, vi­ ta­ at samskifti­ skal fara millum lond, og ney­ugt er sostatt, at fingin ver­ur ein mannagongd fyri hesum samskiftinum. Serliga l°greglan kann fßa ta­ trupult vi­ hesum, vi­ ta­ at bjargingartilb˙gvingin er eina a­ra sta­ni enn har, sum t.d. avhoyringar og anna­ arbei­i hjß l°gregluni skal gerast. ═ leitifasuni er st°­an tˇ °­rvÝsi, og spurningurin er, um man ikki tß eigur at br˙ka ta­ tilfeingi, i­ man hevur.

Landsstřrisma­urin Ý orku- og umhv°rvismßlum var­ spurdur, um ta­ passar, at man ikki kann fara at bora Ý summar, um hetta ikki er klßrt.

Greitt var­ frß, at vit hava eina skipan Ý dag, men trupulleikin er, at hon ikki er ß f°royskum hondum. Tß vit hava eina altjˇ­a vi­urkenda skipan, fel°gini hava fingi­ loyvir og hava fingi­ til vega borepallar o.s.fr., so ver­ur ta­ trupult at ste­ga hesum politiskt. VÝst var­ ß, at oljufel°gini longu arbei­a vi­ tveimum loysnum, einari Štlan A, sum er tann f°royska loysnin, og einari Štlan B, i­ er Aberdeen.

Meirilutin Ý nevndini (Heini O. Heinesen, Jˇgvan ß Lakjuni, Jßkup Suni Joensen og Jßkup Sverri Kass) hevur hesar vi­merkingar.

Meirilutin er samdur um, at ta­ eru stˇrir fyrimunir at leggja MRCC-st°­ina Ý sama bygningi sum Tˇrshavn Radio. Hetta ger meirilutin ˙t frß omanfyri standandi upplřsingum. Ta­, sum ikki er so nˇgv skriva­ um, er tann tekniska ˙tger­in, sum er ß Telegrafst°­ini. Her ver­ur serliga hugsa­ um, at st°­in er sjßlvhjßlpin vi­ el, um so skuldi veri­, at streymurin frß SEV bleiv burtur. Harafturat kemur, at ta­ er nˇgvur teknikkur Ý bygninginum, sum MRCC-st°­in kann gera br˙k av.

Ta­ er eisini ein fyrimunur, at tey starvsfˇlk, sum arbei­a ß Tˇrshavn Radio og kenna alla ta teknisku ˙tger­ina, sum er Ý bygninginum frammanundan, ver­a verandi. Hesi eru eisini von vi­ at samskifta Ý eini ney­st°­u.

Vi­ at samskipa Vaktar- og BjargingartŠnastuna, MRCC-st°­ina, og Tˇrshavn Radio Ý einum og sama bygningi, skuldi ta­ alt Ý alt veri­ m°guleikar at spart upp ß starvsfˇlk. Hesir stovnar hava allir vi­ vaktarhald at gera.

Tann ˙tger­, sum er t°k Ý dag, er °ll hjß Vaktar- og BjargingartŠnastuni. Vit kunnu nevna Tjaldri­ og Brimil. Vinnunevndin hevur eisini stutt sÝ­ani vi­gj°rt uppskot um, at Vaktar- og BjargingartŠnastan hevur m°guleika at br˙ka eina tyrlu Ý sÝnum arbei­i. Hetta uppskot er samtykt Ý L°gtinginum. TŠr oljusparringar, sum eru t°kar Ý F°royum, eru eisini hjß Vaktar- og BjargingartŠnastuni. Ein annar fyrimunur er, at MRCC-st°­in kann koma Ý gongd beinanvegin Ý hˇskandi umhv°rvi.

Vir­ismetingin av bygninginum er hjßl°gd. Tann stˇri spurningurin er prÝsurin ß bygninginum.

Ein minniluti Ý nevndini (Henrik Old og Dan R. Petersen) hevur hetta tilmŠli­ til fÝggjarnevndina:

Keyp av bygningi til MRCC-st°­ er eftir minnilutans tykki ein forhasta­ avger­, tß hugsa­ ver­ur um, at verandi MRCC-st°­, sum frammanundan er Ý F°royum, kann loysa hesa uppgßvu.

Heldur eigur Fiskimßlastřri­ at br˙ka kreftir upp ß at fßa sjßlva tilb˙gvingarŠtlanina (i­ skal fevna um alt landi­) at virka, ta­ veri­ seg samskipan av lokalu bjargingarfel°gunum, sj˙krah˙sverki, sl°kkili­um, l°greglu, felags venjing og ta­, sum annars skal til fyri, at tilb˙gvingarŠtlanin skal vera til rei­ar Ý summar.

Hvat i­ vi­vÝkir oljuvinnuni, er talan um eitt stutt tÝ­arskei­, har royndarborast skal Ý summar – helst einar 3 til 4 mßna­ir.

Um so ver­ur, at tekin eru um, at olja finst vi­ F°royar (ta­ fŠst grei­i ß ˙t ß heysti­), so er minnilutin til rei­ar at taka mßli­ um nřggja MRCC-st°­ uppaftur til ta tÝ­. Samstundis skal spurningurin um, hvar ein MRCC-st°­ saman vi­ °­rum stovnum Ý Fiskimßlastřrinum skulu liggja.

Tß sagt ver­ur Ý vi­merkingum til uppskoti­, at vi­ uppÝbygging kann alt Fiskimßlastřri­ saman vi­ einum yvirtiknum skipasřni flyta Ý henda bygning, so er hettar heilt vi­ sÝ­una av.

Ta­ tykist sum, at fleiri og fleiri panikkloysninr koma ˙r Fiskimßlastřrinum, s°kt er j˙ longu eftir fˇlki til eina MRCC-st°­. ═ seinasta mßna­i vi­gj°rdi vinnunevndin eina a­ra panikkloysn ˙r Fiskimßlastřrinum um keyp av einari tyrlu.

Ver­ur fyriliggjandi loysn vald, ver­ur frß somgongunnar sÝ­u samstundis sta­fest fyri eftirtÝ­ina, at tÝlÝkur stovnur einans kann samskipast og liggja Ý hjartanum av h°vu­ssta­num.

So ni­urst°­a minnilutans til fÝggjarnevndina er p˙ra grei­. Minnilutin mŠlir frß at nřta 20 miˇ.kr. til keyp av hesum bygningi, men Ý sta­in nřta verandi MRCC-st°­, sÝ­an kemur tÝ­in helst at vÝsa okkum, hv°r rŠtta loysnin er.

Ein annar minniluti Ý nevndini (Alfred Olsen) mŠlir fÝggjarnevndini til at umhugsa og kanna hesar m°guleikar:

  1. At verandi MRCC-st°­ heldur fram vi­ ney­ugu broytingunum, me­an ein endalig h°lisloysn ver­ur funnin fyri MRCC-st°­ina, Fiskivei­ueftirliti­, Skipasřni­, Vaktar- og BjargingartŠnastuna og Fiskimßlastřri­.
  2. Eina f°royska loysn har F°roya Tele ßtekur sŠr uppgßvuna at reka eina MRCC-st°­ Ý umr°dda bygningi.
  3. Eina loysn har landi­ leigar umr°ddu h°lir (1.06, 1.07, og 1.08 smb. vi­lagda yvirliti­ yvir bygningin) frß F°roya Tele.
  4. At kanna um kostna­urin upp ß 20 miˇ. er tann rŠtti. Eisini ver­ur mŠlt til, at kanna­ ver­ur, um allar tŠr Ý 1. pkt. nevndu funktiˇnir kunnu og hava loyvi at ver­a Ý bygninginum og samskipast.

Vinnunevndin, 30. januar 2001 

Heini O. Heinesen, forma­ur
Alfred Olsen, nŠstforma­ur
Jˇgvan ß Lakjuni
Jßkup Suni Joensen
Henrik Old
Dan R. PetersenJßkup
Sverri Kass

2. vi­ger­ 20. februar 2001. Uppskot landsstřrisins samtykt 18-0-12. Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3. vi­ger­.

3. vi­ger­ 22. februar 2001. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­, endaliga samtykt 17-0-14. Mßli­ avgreitt.

Ll. nr. 20 frß 02.03.2001