Investerings- og specialforeninger

 

13  Uppskot til  ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om investeringsforeninger og specialforeninger"

Skjal 2

Udkast 

Anordning nr. .... af .... 2000

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 89 i lov nr. 476 af 10. juni 1997, § 5 i lov nr. 1053 af 23. december 1998, og § 7 i lov nr. 392 af 30. maj 2000 fastsættes:

§1.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 17. juli 2000 sættes i kraft for Færøerne med følgende afvigelser:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

"Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordene "investeringsforening" eller tilsvarende på færøsk "íløgufelag" eller "specialforening" eller tilsvarende på færøsk"serfelag" henholdsvis "placeringsforening" eller tilsvarende på færøsk "plaseringsfelag", "pengemarkedsforening" eller tilsvarende på færøsk "pengamarknadafelag", "investeringsinstitutforening" eller tilsvarende på færøsk "íløgustovnsfelag" eller "erhvervsudviklingsforening" eller tilsvarende på færøsk "vinnumenningarfelag". Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene "investeringsforening" eller tilsvarende på færøsk "íløgufelag" eller "specialforening" eller tilsvarende på færøsk "serfelag" henholdsvis "placeringsforening" eller tilsvarende på færøsk "plaseringsfelag", " pengemarkedsforening" eller tilsvarende på færøsk "pengamarknadafelag", "investeringsinstitutforening" eller tilsvarende på færøsk "íløgustovnsfelag" eller "erhvervsudviklingsforening" eller tilsvarende på færøsk "vinnumenningarfelag" eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger."

2. I § 6, stk. 1, i § 6, stk. 5, i § 42, stk. 2, i § 76, i § 84, i § 85, ændres "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" til: "Skráseting Føroya".

3. I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter "dansk ejendom" : "eller færøsk ejendom".

4. § 71, stk. 1, affattes således:

"Stk.1. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele på Færøerne, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at investeringsinstitutter på Færøerne har tilsvarende rettigheder i vedkommende land eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil."

5. I § 72, indsættes efter "dansk" : "eller færøsk".

6. I § 86, stk. 7, affattes således:

"Stk. 7. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan straffes med bøde, når der indenfor dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan."

§ 2.

Følgende forskrifter, der er udstedt efter loven, gælder også for Færøerne:

1. Bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet samt om klageadgang.

2. Bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997 om spekulationsforretninger.

3. Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. december 1997 om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom samt om garantier for pantebreve med følgende ændringer:

a) I overskriften, indsættes efter "dansk": "eller færøsk".

b) I § 3, stk. 1, indsættes efter "dansk": "eller færøsk".

4. Bekendtgørelse nr. 1051 af 17. december 1997 om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m.m.

5. Bekendtgørelse nr. 1052 af 17. december 1997 om oplysninger i investeringsforeningers og specialforeningers prospekter.

6. Bekendtgørelse nr. 1053 af 17. december 1997 om erhvervsudviklingsforeningers informationspligt.

7. Bekendtgørelse nr. 818 af 23. november 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

8. Bekendtgørelse nr. 60343 af 26. november 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers regnskaber.

9. Bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1999 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

§ 3.

Anordningen træder i kraft for Færøerne ugedagen efter kundgørelsen i Kunngerdabladid.

 

Givet på Christiansborg Slot, den...........

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Marianne Jelved