13 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om investeringsforeninger og specialforeninger"
Skjal 3
Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger
LBK nr. 703 af 17/07/2000.
Herved bekendtgøres lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999, med de ændringer, der følger af lov nr. 392 af 30. maj 2000.
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,
1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som
under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og
2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med
midler, der hidrører fra denne.
§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,
1) som har til formål fra ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden
at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i
værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10, og
2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf.
stk. 4-6.
Stk. 2. Ved specialforeninger forstås
1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med § 64,
2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede
værdipapirer, jf. § 65 og § 66,
3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i andre
investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og
placeringsforeningers andele, jf. § 67,
4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i unoterede
kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.
Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om,
hvorvidt foreningen henvender sig til ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller
offentligheden.
Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte specialforeninger
fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk. 4 nævnte
specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at
foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder.
Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte specialforeninger skal
indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan
kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til
vedtægtsændring, jf. § 13, besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på
nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have
indløst forholdsvis lige store andele af formuen.
§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i foreningsform. Medlem
af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue.
Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog
§ 12.
Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 1,
og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 2.
§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af
aktiverne.
Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne
forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel af de fælles
omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde
godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtigelser, hæftes der dog
subsidiært solidarisk for fælles omkostninger.
§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede til at henvende
sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en
virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.
Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte
ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis
»placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller
»erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til
betegnelse af virksomheden benytte ordene »investeringsforening« eller
»specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«,
»investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser,
der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.
Godkendelse, vedtægter m.v.
§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af
Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser
tilsvarende.
Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8, betinget af, at
1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,
2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og
3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er
godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget af, at
investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af, at Finanstilsynet
ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og at de i et eksemplar er
indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for minimumsbeløbet.
§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af
direktionen eller bestyrelsen
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller
hvervet,
2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.
§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) foreningens navn og eventuelle binavne,
2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),
3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,
4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,
5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,
6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,
8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om
foreningens opløsning,
9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på
foreningens værdipapirer,
11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,
12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,
13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om
der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,
14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger
gælder indskrænkninger heri,
15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,
17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,
18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf. §§
29 og 31,
19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel
omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,
20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med
dette.
Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om
de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse af formuen, herunder
angivelse af de offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen
agter at investere mere end 35 pct. af sin formue.
Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om
1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og
2) hvem en specialforening henvender sig til.
Generalforsamling, ledelse m.v.
§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på
generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på
generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår
1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,
2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og
3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.
Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt §§ 12
og 13 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler
herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.
Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det
efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til
rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af
betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for
spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.
§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til
sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne
bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen
eller for mere end et bestemt beløb.
Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan
noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.
§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst
halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen
vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke
repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer
for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan
forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en
del af formuen der er repræsenteret.
Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af
vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger, kan
ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender,
jf. dog § 15, stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af
generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være medlemmer af
depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i andre selskaber i en
koncern, som depotselskabet er en del af.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens
virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter.
Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er
forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og
formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om
udøvelsen af sit hverv.
Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens
væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen
fastlægges.
Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.
§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af
foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som
bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter
foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner
kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre
bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens
virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne
disposition.
Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet
godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der
påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Dette
skal være et aktieselskab og må ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af
investeringsforeninger og daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og
3 samt i § 14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.
Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og
§§ 16-18. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere
kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller
senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet
med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd,
nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser
gennem erhvervsdrift.
Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har
fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i
andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Endvidere kan de
interne revisions- og vicerevisionschefer uanset stk. 3 være intern revisions- og
vicerevisionschef i et selskab som nævnt i § 62, stk. 4.
§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab,
jf. dog § 18. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være
bestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15,
stk. 6, nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende
må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for
flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens
bestyrelse.
Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå
af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte
hverv, jf. § 37, stk. 5.
§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre
erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 18.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og
dermed ligestillede.
Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være
bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog
§ 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører
og dermed ligestillede.
Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.
§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder tilsvarende
for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og vicerevisionschefer, dersom
foreningens daglige ledelse varetages af administrationsselskabet. En direktør kan dog
ikke være direktør i andre administrationsselskaber.
Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et administrationsselskab kan
være direktør i administrationsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter
udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle
virksomheder, og hvis moderselskabet ikke står i koncernforbindelse eller har anden
snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere
foreninger, som administreres af administrationsselskabet.
Stk. 3. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et pengeinstitut, kan
den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk. 1 være intern revisions- eller
vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat
efter § 34, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.
§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og
mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre
økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke, i det omfang
andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
økonomiministeren.
Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med faste beløb. Dog
kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelsen af en forening til et
administrationsselskab, må dette ligeledes kun honoreres med faste beløb og tantieme med
faste beløb.
§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som
direktør eller intern revisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle
administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke
et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret
i de nævnte organer.
Stk. 2. (ophævet).
§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et administrationsselskab, finder
§ 20 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets bestyrelse må
hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i
et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del af.
§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre
eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere
med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for,
hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i
spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar
for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner
der udgør spekulationsforretninger.
Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle
administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage
værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen.
Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af
spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod
den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og
tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse,
der kan være stridende mod foreningens.
Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt
den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet
begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og
dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner
omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af
§ 23, stk. 3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt
indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 23, stk. 3.
§ 25. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.
§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Almindelige bestemmelser
§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling
1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele
eller for at udnytte tegningsrettigheder og
2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er
nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct.
af foreningens eller afdelingens formue.
§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling
af emissionsprisen.
Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi på
emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb
til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved
emissionen.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.
§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes
til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i
overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst én gang om året skal
foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette
medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger, der
anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at
den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for
efterfølgende regnskabsår.
Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud over den i stk.
1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil
udlodningsprocent.
§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele.
Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.
Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse svarende til den
i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på indløsningstidspunktet. Der gøres
fradrag i indløsningsprisen for udgifter ved salg af værdipapirer samt for nødvendige
omkostninger ved indløsningen.
Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom.
Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til
Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for samme tidsfrist tillige have
indgivet meddelelse om udsættelsen til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke
investeringsforeningen markedsfører sine andele.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.
Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings
formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan
beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles.
Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at
imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil komme under
lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for, at alle andele ikke kan
indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af investorerne og foreningens øvrige
kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet.
Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges
videreført ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil
forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for
generalforsamlingen.
§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti.
§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.
§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.
Regnskab og revision
§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion eller direktionen
i administrationsselskabet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler
herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere
udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert
år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.
Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og formueopgørelsen
udarbejdes særskilt for hver afdeling.
Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af bestyrelsen og af
direktionen eller direktionen i administrationsselskabet. Mener et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en direktør i administrationsselskabet, at årsregnskabet eller
årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse,
som vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende gøre
rede herfor i sin påtegning.
§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med
denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens henholdsvis
afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i
stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige retshandler af
større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og dens administrationsselskab
eller foreningen og dens depotselskab samt mellem foreningen og de virksomheder, som er
direkte eller indirekte forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab,
jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab
m.v.
Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som
bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv
i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den
pågældende, som har påtaget sig dette.
§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende
almindelige principper:
1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed
og især således,
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, jf. dog stk. 2,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet
omfatter, uanset betalingstidspunkt.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b, fastsætte regler,
hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og finansielle instrumenter opføres
til markedsværdien.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde.
Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med
angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning på foreningens aktiver og passiver, dens
økonomiske stilling og resultatet.
§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i foreningens
økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af
usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af
årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen.
Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og
2) foreningens forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af
foreningens overskud.
§ 40. Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en
fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have mindst én
revisor. En forening skal have mindst én statsautoriseret revisor. De øvrige revisorer
skal være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer
på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven
finder tilsvarende anvendelse på foreninger.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i
foreninger.
Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til
sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil
nyt valg kan foretages.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin
redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens
forhold.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening.
Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender
honorarets størrelse.
§ 41. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved foreningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.
§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 10
dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor regnskabet er forelagt til
godkendelse, og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i
Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes
til Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit edb-informationssystem. De
modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til Finanstilsynet senest 2
måneder efter halvårets udløb.
§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens regnskabsaflæggelse,
herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens
poster, ikkebalanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster,
årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om formueopgørelse pr. 30.
juni.
Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give Finanstilsynet alle
oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af
en foreningsstatistik.
Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen
§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt.
Prospektet skal holdes ajour.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, prospektet skal
indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger, samt anden information til
investorerne.
Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i
Finanstilsynet.
§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal
indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.
Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den seneste
halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på begæring udleveres
vederlagsfrit.
§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender sig til en
videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved
indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre specialforeninger, deres eventuelle
administrationsselskaber og deres depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse
emissionsprisen og prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der
ikke er åbne for emission og indløsning, den indre værdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt., nævnte
offentliggørelse kun finder sted én gang om måneden.
Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om
emissionsprisen eller prisen ved indløsning.
Investeringsbeviser m.v.
§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.
§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en
værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen.
Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at
medlemmerne på foreningens regning kan få
1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og
2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på
foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt
instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen
skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.
§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis.
§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et
ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er
noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende
anvendelse.
§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt
foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom.
Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal
med følgende varsel:
1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.
2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark
kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt
vedtægterne ikke bestemmer andet.
Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning
§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse,
hvis
1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få
godkendelse, jf. §§ 6-8,
2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,
3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter
godkendelsens meddelelse eller
4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles
foreningen.
§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen
eller afdelingen opløses.
Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning
af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan
Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.
§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.
§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af
en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og
depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet
gæld.
Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til Finanstilsynet indsende en
erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er
skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og
skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende
foreningen eller afdelingen.
§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.
§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.
§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere
afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling
heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller
spaltningen.
Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i
aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf.
Stk. 3. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening
overflyttes til en anden forening.
Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2, 3 og 5 nævnte
aktiver udelukkende bestå af:
1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et
andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent
for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke
er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale
med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i
investeringsforeningens vedtægter.
2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende to
betingelser:
a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.
b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen.
3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har
panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af
handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.
4) Likvide midler i accessorisk omfang.
Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere indtil 10 pct. af sin
formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte. Investeringsforeningen kan endvidere
erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en investeringsforenings
adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle metaller eller
certifikater for disse.
Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1,
nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den
pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.
§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 5 pct. af sin
formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog investere indtil 10 pct.
af sin formue i værdipapirer udstedt af samme udsteder, såfremt den samlede værdi af
sådanne værdipapirer ikke overstiger 40 pct. af formuen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og 2 ikke finder
anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt på
obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter.
§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5 pct. af sin
formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse opfylder betingelserne i §
1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i værdipapirer af den i § 59, stk. 1,
nævnte art.
Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre
investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden
måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre Finanstilsynet giver
tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for tilladelse til at
foretage sådanne investeringer.
§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier udstedt af det
samme aktieselskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i et enkelt
aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger, der har samme ledelse eller
administrationsselskab eller på anden måde er nærstående, må heller ikke tilsammen
kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.
Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre kategorier af
værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier i selskaber,
der udelukkende udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed
for den eller de pågældende investeringsforeninger.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på obligationer udstedt eller
garanteret af offentlige myndigheder samt de i § 59, stk. 1, nr. 3, omhandlede
pantebreve.
§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1, fastsatte grænser
kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
investeringsforeningens eller afdelingens formue,
2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til
værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning
af andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6
måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde
fastsætte en kortere eller længere frist.
Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Placeringsforeninger
§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i værdipapirer i
overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.
Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende værdipapirer
uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:
1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater af
Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har indgået aftale med.
2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af Den
Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, såfremt
værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.
3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig
karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt værdipapirerne er
godkendt af Finanstilsynet.
4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske
realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af
Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når
institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin
formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet af stk. 2, nr. 4.
Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt eller delvis er
baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i aktier, der indgår i et
aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af § 60, stk. 1 og 2, men aldrig
mere end den vægt, som aktien indgår med i indekset.
Pengemarkedsforeninger
§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:
1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.
2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.
3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det senest afsluttede
årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden for 12 måneder eller en
løbetid på 12 måneder.
4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst én
gang om året.
Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69 nævnte aktiver
udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der
1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med,
2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende
reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med,
3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en centralbank i en
medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med,
4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,
5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater,
disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,
6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af offentlig
karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt værdipapirerne er
godkendt af Finanstilsynet,
7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en
stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.
§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen i
pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For
virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5 pct.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for pengemarkedsrelaterede
værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6, nævnte udstedere.
Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af formuen i de i stk.
1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.
Investeringsinstitutforeninger
§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andre
investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og
placeringsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger.
Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst investere 20 pct.
af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må højst placeres 20 pct. af
investeringsinstitutforeningens formue i andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.
Erhvervsudviklingsforeninger
§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier
og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i
værdipapirer som nævnt i kapitel 9.
Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i
unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening
kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende
investerer de indkomne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og
anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet
kan investeres i aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investeringer i
andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige
anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede
aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt,
herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen
placeres.
Fælles regler for specialforeninger
§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk omfang som
indskud i et pengeinstitut.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en specialforenings
adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.
§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og § 68, stk. 2,
fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at
1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i
specialforeningens eller afdelingens formue,
2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til
værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller
3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af
andele.
Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6
måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde
fastsætte en kortere eller længere frist.
Grænseoverskridende virksomhed
§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk.
3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i
international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt
Finanstilsynet giver tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske investeringsinstitutters
adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder oprettelse af salgskontorer og
ekspeditionssteder, samt om offentliggørelse af prospekt og regnskab.
§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.
Depotselskabet
§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes og opbevares
særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.
Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.
Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i
landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter.
§ 74. Depotselskabet skal påse, at
1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med
reglerne i denne lov og vedtægterne,
2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen
(modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod
levering af disse til depotselskabet,
4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår
i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,
5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med
reglerne herom,
6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med § 34, og
7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.
§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler over for
foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller
mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om
depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til et andet
kreditinstitut. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab udelukkende handle i
foreningens interesse.
Tilsyn
§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.
§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved
inspektioner. Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle
administrationsselskab.
Stk. 2. § 50, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende
anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og
regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede
data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om
en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
§ 77 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver
som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger,
som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses-
eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger
ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen
drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når
hverken den enkelte forening, dens medlemmer eller administrations- eller depotselskab kan
identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en
forening, dens administrationsselskab eller depotselskab er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været
involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger
videregives til:
1) Fondsrådet.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som
led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i
betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til
rådighed for afvikling af foreningen.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens,
administrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i
bankens overvågning af betalingssystemer.
12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller
potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for
clearingen.
13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.
14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med
kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med
kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af instituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne
i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet
tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende
tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående
udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet
i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
§ 77 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening, det
administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet
retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens
administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:
1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller
specialforeningsvirksomhed, jf. § 3, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 2. pkt.
2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller
specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3.
3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening
tilladelse eller inddrager denne, jf. § 8 og § 52, stk. 1.
4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give
oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6, samt i sager, hvor de valgte
revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. §
40, stk. 6.
5) Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at markedsføre
deres andele i Danmark, jf. § 71.
6) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den
pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 77, stk. 3.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør
eller andre ledende medarbejdere i en forening, et administrationsselskab eller et
depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes
forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god
værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., under særlige
omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske
personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt
angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende.
Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige
oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold,
hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.
§ 78. (ophævet).
§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomiministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.
§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.
§ 81. De af loven omfattede foreninger dækker udgifterne ved Finanstilsynets virke i henhold til denne lov. Bidragene fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de samlede aktiver, dog kan der fastsættes et minimumsbeløb. Bidragene tillægges udpantningsret.
§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at
løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder
sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for
den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på
månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den
dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned,
eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid
på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for
den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag,
juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Delegations- og klagebestemmelser
§ 83. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Straffebestemmelser m.v.
§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes
overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 14, stk. 4 og 6, §
15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2,
§ 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40, stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44,
stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2,
§ 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3,
§ 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og 3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde
eller hæfte.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer,
der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om
forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til
noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.
Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som
med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til
offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder
nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der afgives af en
person, der er knyttet til et depot- eller administrationsselskab om forhold vedrørende
selskabet, såfremt oplysningerne tillige har betydning for foreningen.
Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger
eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 77, stk. 3, straffes
med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr.
85 af 12. februar 1990.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, forbliver i
kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende anvendelse på
specialforeninger.
§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger skal inden den
1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov.
Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i
overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en
generalforsamling, skal anses som gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der
på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter
vedtægterne kræves til beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning om indgåede
engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 25.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på regnskabsår, der
begynder den 1. januar 1998 eller senere.
§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1053 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2. (udeladt).
Stk. 3. (udeladt).
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 392 af 30. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.
Stk. 2. (udeladt).
Stk. 3. (udeladt).
Stk. 4. (udeladt).
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Økonomiministeriet, den 17. juli 2000
Marianne Jelved
/Henrik Bjerre-Nielsen