Revsilóg

 

16  Uppskot til  ríkislógartilmæli um broyting í revsilógini (fyrningarreglur og styrktar reglur í móti kynsligum ágangi í móti børnum og ungum)

A. Upprunauppskot
B. Orðaskifti við 1. viðgerð
C. Nevndarskjøl
D. Álit
E. 2. viðgerð
F. Orðaskifti við 2. viðgerð
G. 3. viðgerð

Ár 2000, 23. november, legði Katrin Dahl Jakobsen, løgtingsmaður, vegna Javnaðarflokkin fram soljóðandi

 

Uppskot

til

ríkislógartilmæli um broyting í revsilógini
(fyrningarreglur og styrktar reglur ímóti kynsligum ágangi ímóti børnum og ungum)

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar soljóðandi kongliga fyriskipan:

"Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af straffeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge) 

I henhold til § 4, stk. 2, i lov nr. 441 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT- efterforskning), fastsættes:

§ 1.

I straffeloven, lov nr. 126 af 15. april 1930, som senest ændret ved anordning nr. 818 af 3. november 1997 foretages følgende ændringer:

1. § 93, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»For overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, §§ 224 og 225, jf. § 223, stk. 1, samt § 289, 1. pkt., eller § 139 i den færøske lagtingslov om landsskat og kommuneskat er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.«

2. I § 94 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For overtrædelse af denne lovs §§ 210, 216-220, 222 og 223 regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

3. § 97, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken

  1. fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning,
  2. den pågældende udstår anden frihedsstraf eller er undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller
  3. iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.«

4. I § 97, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »afbrydelsen«: », jf. dog stk. 4, nr. 3«.

5. Efter § 229 indsættes:
»§ 230. Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med hæfte eller fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde. § 226 finder tilsvarende anvendelse.«

6. § 235 affattes således:
»§ 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder utugtige fotografier, film eller lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, som i en videre kreds udbreder sådanne fremstillinger.
Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med fotografier, film eller lignende af børn, der

  1. har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje,
  2. har kønslig omgang med dyr eller
  3. anvender genstande på groft utugtig måde,

straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.«

§ 2.

Anordningen træder i kraft den 1. april 2001.
Stk. 2. De i § 1 nævnte bestemmelser i straffelovens § 94, stk. 4, og § 97, stk. 4 og 6, gælder også for lovovertrædelser, der er begået, og retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter de hidtidige regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.."

Viðmerkingar:
Við ríkislóg nr. 441 frá 31. mai 2000 varð revsilógin í Danmark broytt viðvíkjandi fyrningarreglum fyri brotsverk, styrkt varð um verjuna í móti kynsligum ágangi í móti børnum og ungum, og reglur vórðu gjørdar viðvíkjandi sakargransking í KT-sakargranskingarmálum. Sbr. § 4 í hesi lóg kann lógin, heilt ella partvíst, setast í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan við teim frávikum, sum tey serligu føroysku viðurskiftini gera neyðug.

Drúgført tilfar finst, sum grundgevur fyri lógabroytingini í lovforslag 289/1999 á fólkatingi, og verður víst til hetta tilfar. Høvuðsviðmerkingar ráðharrans, tá ið uppskotið varð lagt fyri fólkatingið, vóru:

Hovedformålet med lovforslaget er at øge beskyttelsen af børn og unge mod seksuelt misbrug.

Med henblik herpå foreslås for det første at ændre beregningen af forældelsesfristen ved straffelovsovertrædelser, der omfatter seksuelt misbrug af børn og unge. Ændringen indebærer, at de forældelsesfrister, der gælder for de enkelte typer af lovovertrædelser, tidligst begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den unge fylder 18 år og dermed er myndig. Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der som børn bliver udsat for seksuelt misbrug, har mulighed for som voksne - hvor de bedre vil være i stand til at varetage egne interesser - at reagere over for dette misbrug, uden at forældelsesreglerne udelukker muligheden for strafferetlig forfølgning.

For det andet foreslås det, at det gøres strafbart at anvende børn og unge under 18 år som »pornomodeller«. Dette forslag skal ses i sammenhæng med, at Den Internationale Arbejdsorganisation har vedtaget en konvention om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 182). Konventionen indeholder bl.a. en pligt til at forbyde brugen af børn og unge under 18 år som modeller ved fremstilling af pornografi. En vedtagelse af forslaget indebærer, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark ratificerer den nævnte ILO- konvention.

For det tredje indeholder lovforslaget en skærpelse af straffelovens bestemmelser i § 235 om børnepornografi. Det foreslås i den forbindelse, at bestemmelsen om udbredelse af børnepornografisk materiale udvides, således at ikke kun salg og anden erhvervsmæssig udbredelse, men også udbredelse i en videre kreds - f.eks. via Internettet - omfattes af bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at strafmaksimum for overtrædelse af bestemmelsen forhøjes fra fængsel i 6 måneder til fængsel i 2 år. Endvidere foreslås en udvidelse af bestemmelsen om besiddelse af grovere, børnepornografisk materiale, således at også den, der mod vederlag gør sig bekendt med sådanne børnepornografiske fremstillinger, omfattes af bestemmelsen, selv om den pågældende ikke retligt set kommer i besiddelse af meterialet. Samtidig foreslås en skærpelse af strafferammen, der i dag kun omfatter bøde, således at der under skærpende omstændigheder kan straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

For det fjerde foreslås en ændring af retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, således at der bliver mulighed for at anvende disse straffeprocessuelle indgreb i sager om børnepornografi.

Endelig indeholder lovforslaget en regel om suspension af forældelse af idømt straf i de tilfælde, hvor myndighederne hindres i at gennemføre straffuldbyrdelsen, fordi den pågældende person unddrager sig fuldbyrdelsen ved f.eks. at rejse til udlandet. Denne del af forslaget adskiller sig fra de øvrige elementer ved ikke at angå spørgsmålet om beskyttelse af børn og unge mod seksuelt misbrug.

Reglurnar, sum nevndar verða um inntriv í fráboðanarloynidómar, ber ikki til at seta í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan. Hetta má gerast í sambandi við, at rættargangslógin fyri Føroyar verður broytt.

Kynsligur ágangur mótvegis børnum og ungum er millum tey grovastu brotsverk yvirhøvur. Talan er um umsorganarsvík, og áliggur tað tá okkum øllum, og harvið samfelagnum, at gera okkara til at fyribyrgja slíkum. Av hesi grund er tørvur á, at stig alt fyri eitt verða tikin til at seta ríkislógir í gildi fyri Føroyar, sum betra um møguleikarnar fyri at verja børn í móti slíkum brotsverkum.

Hóast størri opinleika, upplýsing og ásannan av, at hesi brotsverk veruliga fara fram, eisini í okkara trygga barnavinarliga umhvøri, verða tey framhaldandi í stóran mun at teljast millum tær fjaldu, myrku gerðirnar. Tað er einki yvir at dylja, at tað meir enn so kemur fyri, at fólk hava illgruna ella vita um kynsligan ágang, men virða ikki ta fráboðanarskyldu, sum áliggur øllum borgarum.

Sostatt stendur barnið sera veikt. Menningarliga ikki ført fyri at skilja sína støðu, tíansheldur leita sær hjálp. Tað gerst offur í fyrsta lagi í sínum egna umhvørvi, í øðrum lagi í búnum aldri mótvegis galdandi rættarreglum.

Ofta koma siðabrotsverk ikki fram í ljósið, fyrr enn órættaða/i er so mikið tilkomin, at hon/hann viðurkennir og skilir tann ágang, viðkomandi hevur verið fyri. Men vegna fyrningarfrestina kann longu tá vera ov seint, um so er, at ynski er um at taka málið upp. Fyrningarreglurnar eru í dag tær, at fyrningarfrestin fyri tey flestu málini um siðabrotsverk í móti børnum er 10 ár frá tí degi, seinasta brotsverkið í røðini varð framt.

Við hesum uppskotinum fer tað at bera til hjá tí órættaða at melda ágangin, líka til viðkomandi er 28 ár, við tað at fyrningartíðin, sum eftir hesum uppskotinum verður 10 ár, í fyrsta lagi telur frá tí degi, viðkomandi verður 18 ár. Sostatt geva vit barninum ein kjans, tá ið tað er vaksið.

Besta fyribyrging av vanlagnum, tá ið skaðin er hendur, man vera, at bæði órættaða/i og skemmari fáa serkøna sálarliga viðgerð. Uttan hjálp ber illa til at bróta óndar ringrásir. Hetta eigur at vera sjálvsagdur partur í øllum málum av hesum slagi.

Sambært galdandi lóggávu er ikki ólógligt at hava í hendi barnapornografiskt tilfar ella í loyndum at lata øðrum slíkt tilfar. Eftir uppskotinum verður hetta nú ólógligt.


1. viðgerð 28.  november 2000. Málið beint í rættarnevndina, sum tann 16. januar 2001 legði fram soljóðandi

Á l i t 

Katrin Dahl Jakobsen, løgtingsmaður hevur vegna Javnaðarflokkin lagt uppskotið fram tann 17. november 2000, og eftir 1. viðgerð tann 28. november 2000 er tað beint rættarnevndini.

Nevndin hevur viðgjørt málið á fundi tann 4. januar 2000, og hevur undir viðgerðini spurt løgmálaráðið um viðmerkingar til uppskotið, og hevur ráðið hin 12. desember 2000 svarað, at tað ongar lógatekniskar viðmerkingar hevur til uppskotið.

Ein samd nevnd mælir Løgtinginum til at samtykkja uppskotið. Tó verður mælt til eina lítla tekniska broyting til uppskotið. Samsvarandi hesum setir nevndin tí fram soljóðandi  

b r o y t i n g a r u p p s k o t

Sum fótnota 1) til lov nr. 441 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT- efterforskning) verður sett: "1) Lov nr. 441 af af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT- efterforskning) indeholder i § 4 sålydende bestemmelse: " § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger."

2. viðgerð 18. januar 2001. Broytingaruppskot   frá rættarnevndini, har fótnota 1) verður sett afturat samtykt 29-0-0. Uppskotið soleiðis broytt samtykt 30-0-0. Uppskotið fer soleiðis samtykt til 3. viðgerð.

3. viðgerð 23. januar 2001. Uppskotið, sum samtykt við 2. viðgerð, endaliga samtykt 26-0-0. Málið avgreitt.

A. nr. 267 af 20.04.2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af straffeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge) (Kunngerðablaðið B 2001 bls. 202)