Útlendingalógin

Skjal 3

Indenrigsministeriet

Indledning

Ved kongelig anordning nr. 728 af 22. juli 2000 er udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, sat i kraft for Færøerne fra den 1. oktober 2000.

Som følge af Danmarks kommende indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, som forventes at finde sted i marts 2001, er det imidlertid nødvendigt, at de ændringer af den danske udlændingelov, som vil blive sat i kraft på dette tidspunkt, jf. herved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen), også sættes i kraft for Færøerne. Det drejer sig navnlig om ændringer til bestemmelserne vedrørende adgang til indrejse og ophold for udlændinge med visum til eller ophold i andre Schengen-lande, adgang til at nægte eller at inddrage opholdstilladelsen for en udlænding, der er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet samt adgang til afvisning. Herudover vil bl.a. bestemmelserne vedrørende indrejse- og udrejsekontrol blive ændret, ligesom der bl.a. vil blive indført bestemmelser om adgangen til at indberette udlændinge som uønskede til Schengen-informationssystemet.

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i Danmarks tiltrædelsesaftale af 19. december 1996 til Schengen-konventionen, at Schengen-konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland. I betragtning af, at Færøerne og Grønland anvender den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne af den nordiske pasunion, er det imidlertid i tiltrædelsesaftalens artikel 5, stk. 2, bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne eller Grønland og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og samarbejdsaftalen med Island og Norge.

I tilknytning hertil er der i fælleserklæringen, som er optaget i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale – bl.a. efter drøftelser med Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre – indsat en bestemmelse, hvorefter tiltrædelsesaftalen træder i kraft, bl.a. når Eksekutiv-komitéen har konstateret, at de regler, den finder nødvendige for gennemførelsen af effektive kontrol- og overvågningsforanstaltninger ved de ydre grænser på Færøerne og i Grønland samt de nødvendige kompenserende foranstaltninger, herunder benyttelse af Schengens informationssystem, er trådt i kraft og er blevet effektive.

De danske myndigheder har på den baggrund drøftet med de andre EU-lande, hvilke bestemmelser i Schengen-konventionen der skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, herunder i forbindelse med ophævelsen af personkontrollen ved grænserne til andre Schengen-lande og gennemførelsen af en effektiv kontrol ved grænserne til lande, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, samt anvendelse af Schengen-informationssystemet.

Som led i disse drøftelser har et notat om gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen i forhold til Færøerne bilagt en oversigt over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, været forelagt EU-landene, der ikke har haft bemærkninger til oversigten. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om passage af grænserne mellem Schengen-landene (artikel 2) og om passage af grænserne til lande, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen (artikel 3-8). Det drejer sig endvidere om bestemmelsen om, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Schengen-landene, skal udrejse (artikel 23). Det drejer sig endvidere om bestemmelserne om meddelelse henholdsvis inddragelse af en udlændings opholdstilladelse, når udlændingen er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet (artikel 25), om ledsageforanstaltninger (artikel 26 og 27), og om indberetning af udlændinge som uønskede til Schengen-informationssystemet (artikel 96). Herudover er en lang række andre bestemmelser bl.a. vedrørende politisamarbejde og Schengen-informationssystemet medtaget på oversigten.

Det er endvidere anført i notatet, at personkontrollen af rejsende til og fra lande, der ikke deltager i Schengen-samarbejdet, skal tilrettelægges på en sådan måde, at den tager hensyn til de færøske ønsker om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren. Gennemførelsen af kontrollen må således hverken hindre den eksisterende persontrafik med tilknytning til disse områder eller hindre en yderligere udvikling heraf.

Anordningsudkastet indebærer som udgangspunkt, at den danske udlændingelov gennemføres i den affattelse, som loven vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

De enkelte bestemmelser er dog kun medtaget i den affattelse, som bestemmelserne vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, i det omfang de pågældende bestemmelser er en konsekvens af de bestemmelser i Schengen-konventionen, som er medtaget på den ovenfor nævnte oversigt over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland.

Der er for hver enkelt bestemmelse, som ændres, indsættes eller ophæves ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde redegjort nærmere for, om bestemmelsen medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

Det nye anordningsudkast indebærer endvidere en gennemførelse af de ændringer i den danske udlændingelov, som er vedtaget ved lov nr. 424 af 31. maj 2000, lov nr. 425 af 31. maj 2000 og lov nr. 427 af 31. maj 2000, med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 er der blandt andet foretaget en række ændringer af den danske udlændingelovs § 9. Ændringerne indebærer blandt andet, at aldersgrænsen for, hvornår ægtefæller og faste samlevere til i Danmark fastboende personer har retskrav på at opnå ægtefællesammenføring, er hævet fra 18 år til 25 år. Der kan efter individuelt skøn meddeles opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere over 18 år, men under 25 år, når ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor. Baggrunden for lovændringen er et ønske om at hjælpe de unge, der er i risiko for at blive tvunget til at indgå ægteskaber, de ikke ønsker.

Endvidere er ægtefællesammenføring gjort betinget af, at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller at særlige personlige forhold i øvrigt gør sig gældende. Betingelsen gælder dog kun, når den herboende person ikke har dansk indfødsret. Familiesammenføring er endelig gjort betinget af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Kravet stilles dog ikke, hvis særlige grunde taler derimod. Formålet med disse ændringer er at bidrage til en forbedring af grundlaget, herunder det boligmæssige grundlag, for udlændinges integration i det danske samfund.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der endvidere gennemført en række ændringer i den danske udlændingelov blandt andet med henblik på at skærpe strafniveauet for arbejdsgivere ved ulovlig beskæftigelse af udlændinge. Herudover indeholder loven blandt andet en række ændringer af den danske udlændingelov som følge af Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Der er i den forbindelse blandt andet indsat en hjemmel i udlændingelovens § 38 til, at politiet kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Lovændringen indebærer endvidere blandt andet en præcisering af Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelser over for asylansøgere m.v.

Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 er lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) ophævet. Ved samme lov er der som konsekvens heraf foretaget en række ændringer i den danske udlændingelov.

Det nye anordningsudkast er udformet således, at der med den paragrafnummering, der kendes fra den danske udlændingelov, er foretaget en gennemskrivning af de bestemmelser, der er sat i kraft for Færøerne sammenholdt med de ændringer, der nu foreslås sat i kraft for Færøerne. De i forhold til den danske udlændingelov foretagne afvigelser er markeret i anordningsudkastet, såfremt disse afvigelser er nye i forhold til den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov. Den endelige anordningstekst vil ikke indeholde markering af afvigelserne i forhold til den danske udlændingelov.

I det følgende gennemgås de bestemmelser i den danske udlændingelov, som er ændret ved lov nr. 424 af 31. maj 2000, lov nr. 425 af 31. maj 2000 og lov nr. 427 af 31. maj 2000 eller vil blive ændret ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Der foretages for hver af de bestemmelser, hvor der er eller vil ske ændring, en gennemgang af indholdet af den danske bestemmelse, en gennemgang af de gældende regler på området på Færøerne samt en gennemgang af, i hvilket omfang den danske bestemmelse foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. I tilfælde af fravigelser i forhold til den danske udlændingelov gives en begrundelse herfor.

De bestemmelser, der ikke ændres i den for Færøerne gældende udlændingelov ved det nye anordningsudkast er ikke beskrevet i nærværende notat. For en nærmere beskrivelse af disse bestemmelser henvises til notatet af 22. oktober 1999, som blev udarbejdet i forbindelse med fremsættelsen af det anordningsudkast om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som blev vedtaget af det færøske lagting i maj 2000.

Ændringer i den danske udlændingelov til ord og bestemmelser, der ikke er sat i kraft for Færøerne, jf. den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, er ikke omtalt i notatet. Tilsvarende gælder for ændringer, der ikke i øvrigt er relevante i forhold til Færøerne. Det drejer sig navnlig om ord og bestemmelser, der relaterer sig til bestemmelser i den danske udlændingelov vedrørende Dublin-konventionen og de særlige regler for EF/EØS-statsborgere i Danmark.

Generelt vedrørende anordningsudkastets bestemmelser

Det bemærkes, at der i forhold til den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov er foretaget visse tekniske justeringer. Henvisninger til "den for Færøerne gældende straffelov" er således erstattet med henvisninger til "straffeloven" i § 22, nr. 4 og 6, § 25 a, stk. 1, nr. 1, § 50, stk. 2, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 59, stk. 4. Endvidere er henvisninger til "Færøernes ret" erstattet med henvisninger til "retten på Færøerne" i § 35, stk. 2, § 37, stk. 1, § 37 c, stk. 3, § 40, stk. 3, § 51, stk. 2, og § 52, stk. 1. Der er ikke herved tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring i de pågældende bestemmelser.

§ 2 a

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indført en ny bestemmelse som § 2 a i den danske udlændingelov. Bestemmelsen definerer betydningen af begreberne "Schengen-konventionen" og "et Schengen-land".

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 2 a foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Der henvises herved til notatets indledning, hvor der er redegjort nærmere for, hvilke dele af Schengen-konventionen der er relevante for Færøerne.

Det bemærkes, at Grønland ikke er omfattet af definitionen på et Schengen-land. Der er derfor også henvist til Grønland de steder i anordningen, hvor dette er relevant. Det drejer sig om § 28, stk. 1, nr. 7, § 28, stk. 3, § 38, stk. 2, § 39, stk. 3, § 43, stk. 6, § 59, stk. 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 2.

De steder i anordningen, hvor der gælder særlige regler for statsborgere i Schengen-lande, er der ikke henvist til Grønland, da personer i Grønland er statsborgere i Danmark.

§ 2 b

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som § 2 b i den danske udlændingelov.

§ 2 b, stk. 1, vedrører retten til indrejse og ophold i Danmark for udlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengen-land.

§ 2 b, stk. 2, vedrører retten til indrejse og ophold i Danmark for udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengen-lande.

Efter § 2 b, stk. 3, 1. pkt., har udlændinge, der har visum med gyldighed begrænset til et andet Schengen-land, ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengen-konventionens artikel 18. Efter § 2 b, stk. 3. 2. pkt., har udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengen-land, ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 3.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke tilsvarende bestemmelser.

§ 2 b, stk. 1, § 2 b, stk. 2 og § 2 b, stk. 3, 1. pkt., foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelserne er en konsekvens af henholdsvis Schengen-konventionens artikler 21, 19 og 18. Disse artikler er ikke medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Derimod foreslås § 2 b, stk. 3, 2. pkt., medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 3. Denne bestemmelse er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale.

§ 3

Efter § 3 i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, har udlændinge, der er fritaget for visum, ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schengen-landene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for 6-måneders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengen-land.

Efter § 3 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, jf. herved notatets indledning, kan udlændinge, der er fritaget for visum, indrejse og opholde sig på Færøerne i indtil 3 måneder fra indrejsen. I dette tidsrum fradrages dog den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Har udlændingen opholdstilladelse i et andet nordisk land, fradrages alene den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne.

§ 3 i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 20, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

I stedet foreslås den nuværende ordlyd af § 3 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov bibeholdt. Denne bestemmelse svarer til § 3, 1.-3. pkt., i den gældende danske udlændingelov forud for Danmarks indtræden det praktiske Schengen-samarbejde. Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er endvidere indsat 4. pkt. i § 3 i den gældende danske udlændingelov, hvoraf det fremgår, at det tidsrum, hvori en udlænding efter 1.-3. pkt., er fritaget for visum, i særlige tilfælde kan forlænges med indtil 3 måneder.

Det foreslås, at § 3, 4. pkt., i den gældende danske udlændingelov medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Vedrørende § 3 a i den danske udlændingelov

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som § 3 a i den danske udlændingelov.

Efter § 3 a skal udlændinge med indrejseforbud til Danmark uanset bestemmelserne i §§ 1-3 have et af Danmark udstedt fælles Schengen-visum eller et visum begrænset til Danmark for at indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3. De i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke opholde sig i Danmark ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 3 a foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en fravigelse af bl.a. § 2 b (Schengen-visum udstedt af andre Schengen-lande), idet bestemmelsen henviser til såvel § 4 (Schengen-visum udstedt af Danmark) som § 4 a, og idet Schengen-konventionens kapitel 3 om Schengen-visa ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 4

§ 4 i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vedrører Danmarks udstedelse af fælles Schengen-visum i medfør af Schengen-konventionens artikel 12, jf. artikel 15.

Efter § 4 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov skal udlændinge have visum til Færøerne for indrejse og opholde sig på Færøerne, medmindre de er visumfri. En udlænding må ikke opholde sig på Færøerne ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Visum kan gives med ret til indtil i alt 3 måneders ophold inden for et nærmere fastsat tidsrum.

§ 4 i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 12 og 15, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

I stedet foreslås den nuværende ordlyd af § 4 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov bibeholdt. Denne bestemmelse svarer til § 4, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1.-3. pkt., i den gældende danske udlændingelov forud for Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er endvidere indsat 4. pkt. i § 4 i den gældende danske udlændingelov, hvoraf det fremgår, at et visum i særlige tilfælde kan forlænges med indtil 3 måneder ud over det i 1.-3. pkt. angivne tidsrum.

Det foreslås, at § 4, 4. pkt., i den gældende danske udlændingelov medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Vedrørende § 4 a i den danske udlændingelov

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som § 4 a i den danske udlændingelov.

Efter § 4 a kan der uanset bestemmelserne i §§ 3-4 i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 4 a foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en gennemførelse af Schengen-konventionens bestemmelser om udstedelse af nationalt visum, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Vedrørende § 4 b i den danske udlændingelov

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som § 4 b i den danske udlændingelov.

Efter § 4 b kan en udlænding, der har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengen-land i medfør af §§ 2-3 a, i særlige tilfælde få forlænget sin ret til ophold her i landet.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 4 b foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 20, stk. 2, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 5, stk. 1

Efter § 5, stk. 1, i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, må udlændinge, der ikke efter §§ 1-3 a og 4 b har ret til at opholde sig her i landet, kun opholde sig her i landet, hvis de har opholdstilladelse.

Efter § 5, stk. 1, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov må ikke-nordiske udlændinge kun opholde sig på Færøerne ud over i de §§ 3 og 4 angivne tidsrum, såfremt de har opholdstilladelse.

§ 5, stk. 1, i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en konsekvens af §§ 3 a, 4, 4 a og 4 b, der ikke foreslås medtaget i den nye anordning.

I stedet foreslås den nuværende ordlyd af § 5, stk. 1, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov bibeholdt.

§ 9

Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 er der foretaget en række ændringer af § 9 i den danske udlændingelov.

Lovændringen indebærer for det første, at aldersgrænsen for, hvornår ægtefæller og faste samlevere til i Danmark fastboende personer har retskrav på at opnå ægtefællesammenføring, er hævet fra 18 år til 25 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

I § 9, stk. 2, er der endvidere som nr. 7 indsat en bestemmelse om, at der kan meddeles opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere over 18 år, men under 25 år, når ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.

I konsekvens af den nye bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, er det endvidere præciseret i § 9, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse til en fast samlever efter § 9, stk. 2, nr. 7, skal betinges at, den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8. I § 9, stk. 4, 4. pkt., er det endvidere præciseret, at opholdstilladelse i disse tilfælde, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. § 9, stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8 og 9, er tilsvarende ændret som følge af den nye bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7.

Endvidere er ægtefællesammenføring ifølge en ny affattelse af § 9, stk. 10, gjort betinget af, at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller at særlige personlige forhold i øvrigt gør sig gældende. Betingelsen gælder kun, når den herboende person ikke har dansk indfødsret.

Den hidtidige affattelse af § 9, stk. 10, er udgået.

Efter § 9, stk. 11, der er indsat som en ny bestemmelse ved lovændringen, skal ægtefællesammenføring, medmindre særlige grunde taler derimod, endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Tilsvarende gælder ved familiesammenføring med forældre over 60 år, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, og med andre nære familiemedlemmer, jf. § 9, stk. 2, nr. 1. Ved familiesammenføring med mindreårige børn, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, kan boligkravet stilles, hvis væsentlige hensyn taler herfor.

Endvidere er der indsat en ny bestemmelse i § 9, stk. 13, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om den i Danmark boende persons boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan til brug for sin udtalelse samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Bestemmelsen indeholder endelig en bemyndigelse til indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, samt om kommunalbestyrelsens udtalelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 575 af 22. juni 2000 om opfyldelse af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 11, og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter udlændingelovens § 9, stk. 13.

Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 er endvidere gennemført en ny affattelse af § 9, stk. 2, nr. 5, således at bestemmelsen vedrører såvel personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. som personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven). I forlængelse heraf er der endvidere i § 9, stk. 6, 1. pkt., indsat en henvisning til § 9, stk. stk. 2, nr. 5.

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde vil der endvidere i udlændingelovens § 9, stk. 7, 3. pkt., og § 9, stk. 8, blive foretaget en ændring af de nuværende henvisninger til §§ 1-4, således at der henvises til §§ 1-3 a og § 4 b.

De nævnte ændringer i § 9 er ikke medtaget i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Den ændrede affattelse af § 9, stk. 2, nr. 5, og henvisningen hertil i § 9, stk. 6, foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet § 9, stk. 2, nr. 5, ikke er medtaget i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, ligesom Kosovo-nødloven ikke gælder for Færøerne.

Endvidere foreslås de ændringer i § 9, stk. 7, 3. pkt., og § 9, stk. 8, som vil blive sat i kraft Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet ændringerne i § 9, stk. 7, 3. pkt. og § 9, stk. 8, er en konsekvens af udlændingelovens §§ 3 a, 4, 4 a og 4 b, der ikke foreslås medtaget i den nye anordning.

Derimod foreslås de nævnte ændringer i § 9, stk. 1, nr. 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., stk. 8 og 9 samt indsættelsen af § 9, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 4. pkt., stk. 10, 11 og 13, jf. lov nr. 424 af 31. maj 2000, medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

I § 9, stk. 10, foreslås det præciseret, at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne i forbindelse med familiesammenføring mindst skal svare til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land.

§ 9, stk. 11, forudsættes administreret i overensstemmelse med de særlige færøske forhold, således at der ved vurderingen af, om særlige grunde taler imod, at der stilles krav om, at den på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, tages hensyn til eventuelle særlige færøske boligforhold, herunder om det i den pågældende by er muligt for den pågældende at skaffe sig sin egen bolig af rimelig størrelse.

Endelig forslås det i § 9, stk. 13, præciseret, at Færøernes landsstyre til brug for sin udtalelse til Udlændingestyrelsen om den på Færøerne boende persons boligforhold, herunder om antallet af beboelsesrum og beboere i boligen, kan sammenholde oplysninger fra folkeregistret på Færøerne med oplysninger, som indhentes hos de offentlige byggemyndigheder, idet lov om Bygnings- og Boligregistret (BBR) ikke gælder for Færøerne.

Det bemærkes, at den på Færøerne boende person i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af en ansøgning om familiesammenføring vil blive gjort bekendt med muligheden for at foretage en sådan sammenholdelse af oplysninger. Den på Færøerne boende person vil samtidig blive gjort bekendt med, at der også efter gennemførelsen af familiesammenføringen vil være mulighed for at sammenholde de nævnte oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens vurdering af, om boligkravet fortsat er opfyldt.

De registeransvarlige myndigheder for Færøerne vil kunne reagere ved henvendelser, hvor det angives, at registrering eller sammenholdelse af oplysninger ikke er sket på lovligt grundlag.

§ 10, stk. 1

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som nr. 3 i § 10, stk. 1, i den danske udlændingelov.

I henhold til denne bestemmelse kan der kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengen-land eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket i medfør af Schengen-konventionen. § 10, stk. 1, nr. 3, bliver herefter § 10, stk. 1, nr. 4.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås, at § 10, stk. 1, nr. 3, og den deraf følgende konsekvensændring af det hidtidige nr. 3 til nr. 4, medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, der er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 11

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget to ændringer i § 11 i den danske udlændingelov, idet der i § 11, stk. 1, 1. pkt., er indsat en henvisning til §§ 7-9, og idet § 11, stk. 9, er ophævet.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås, at ændringen i § 11, stk. 1, 1. pkt., medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Der henvises dog alene til §§ 7 eller 9, idet § 8 ikke er sat i kraft for Færøerne.

For så vidt angår ophævelsen af § 11, stk. 9, bemærkes det, at bestemmelsen ikke har været sat i kraft for Færøerne.

§ 14, stk. 1, nr. 4

Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 er § 14, stk. 1, nr. 4, ændret i den danske udlændingelov, som følge af den nye bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7. Der henvises herved til det under § 9 anførte.

Den nævnte ændring er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 19

Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 er der foretaget en række ændringer af § 19 i den danske udlændingelov som følge af ændringerne af § 9. Der er således foretaget ændringer i henvisninger til bestemmelser i § 9 i § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., og § 19, stk. 5 (stk. 6). Der henvises herved til det under § 9 anførte.

Der er endvidere indsat to nye bestemmelser som nr. 5 og 6 i § 19, stk. 1. Efter disse numre kan en opholdstilladelse inddrages, når et for opholdstilladelsen stillet boligkrav ikke længere kan opfyldes (nr. 5), eller når de særlige grunde til dispensation for boligkravet ikke længere foreligger, og boligkravet ikke kan opfyldes (nr. 6). Endelig er § 19, stk. 3, ændret som følge af de nye numre i § 19, stk. 1.

Ved Danmarks indtræden i praktiske Schengen-samarbejdet vil der endvidere blive indsat en ny bestemmelse som § 19, stk. 3, i den danske udlændingelov. Efter denne bestemmelse kan en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengen-land eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket i medfør af Schengen-konventionen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter den danske udlændingelovs kapitel 4. Inddragelse sker i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengen-konventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengen-land. § 19, stk. 3-5, bliver herefter § 19, stk. 4-6.

De nævnte ændringer af og de nye bestemmelser i § 19 er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

For så vidt angår § 19, stk. 3, foreslås bestemmelsen medtaget, idet bestemmelsen er en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 25, stk. 2, der er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 22, nr. 5

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 22, nr. 5, ændret som følge af ændringen af § 59, stk. 3, til § 59, stk. 5. Der henvises herved til det under § 59 anførte.

Den nævnte ændring er ikke indholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 27, stk. 4

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en ny affattelse af § 27, stk. 4, i den danske udlændingelov, hvorved beregningen af de i § 27, stk. 1, nævnte tidsrum afbrydes, ikke alene når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen, men også når opholdstilladelsen bortfalder. Anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, regnes de i § 27, stk. 1, nævnte tidsrum i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse på samme måde, som hvis opholdstilladelsen forlænges, eller hvis afgørelsen om inddragelsen omgøres.

Den nye affattelse er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 28

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved indledningen til notatet, vil § 28 i den danske udlændingelov få en ny affattelse.

Efter § 28, stk. 1, kan udlændinge, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, og nordiske statsborgere, som ikke har fast bopæl i Danmark, således afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har et af Danmark udstedt Schengen-visum eller visum, der er begrænset til at gælde indrejse og ophold i Danmark (nr. 1), eller hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter udlændingelovens kapitel 7 (nr. 2). De pågældende udlændinge kan endvidere afvises, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde i Danmark uden fornøden tilladelse (nr. 3), hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder (nr. 4), hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold i Danmark og til hjemrejsen og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler (nr. 5), eller hvis andre hensyn til Schengen-landenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold i Danmark (nr. 7).

Udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, kan dog ikke afvises efter § 28, stk. 1, nr. 3-5, jf. bestemmelsernes 2. pkt.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengen-land eller et EU-land, kan endvidere afvises efter § 28, stk. 1, hvis udlændingen er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet (nr. 6).

Efter § 28, stk. 2, skal udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengen-land eller et EU-land, afvises af de ovenfor nævnte grunde i § 28, stk. 1, ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen.

Efter § 28, stk. 3, kan udlændinge, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, og nordiske statsborgere, som ikke har fast bopæl i Danmark, afvises af de ovenfor nævnte grunde ved indrejse fra et Schengen-land. Nordiske statsborgere kan dog kun afvises på grund af manglende rejselegitimation m.v., hvis den pågældende indrejser fra et ikke nordisk land.

Efter § 28, stk. 4, kan udlændinge, der ikke er nordiske statsborgere og ikke er omfattet af EF-reglerne, endvidere afvises ved indrejsen i Danmark, hvis udlændingen kan afvises efter de regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages at ville rejse.

Efter § 28, stk. 5, 1. pkt., kan afvisning efter § 28, stk. 1-4, endvidere ske indtil tre måneder efter indrejsen. § 28, stk. 5, 2. pkt., vedrører afvisning efter indrejsen af udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, og § 28, stk. 5, 3. pkt., vedrører beregning af tre-måneders fristen, når Danmark har anmodet et andet EU-land om at overtage, tilbagetage eller modtage en udlænding efter Dublin-konventionen.

Efter § 28, stk. 6, 1. pkt., må afvisning efter § 28, stk. 1-5, dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 2, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. § 28, stk. 6, 2. pkt., vedrører mulighederne for afvisning, når en udlænding med visum begrænset til et andet Schengen-land har ret til at rejse gennem Danmark i medfør af Schengen-konventionens artikel 18. Efter § 28, stk. 6, 3. pkt., kan en udlænding med opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengen-land, der har ret til at rejse gennem Danmark i medfør af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 3, kun afvises på grund af indrejseforbud, jf. § 28, stk. 1, nr. 1.

Det følger endvidere af § 28, stk. 7, at en udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om asyl, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder, uanset afvisningsbestemmelserne i § 28, stk. 1-4, kan afvises i indtil tre måneder fra indrejsen.

Tilsvarende kan en udlænding, der ikke har fast bopæl i Danmark, uanset opholdsbestemmelserne i udlændingelovens kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, jf. § 28, stk. 8.

Endelig bemyndiges indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer, jf. § 28, stk. 9.

§ 28 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder tilsvarende betingelserne som efter den gældende danske udlændingelov forud for Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde for, hvornår en udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, eller en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på Færøerne, kan afvises ved indrejsen på Færøerne.

De pågældende udlændinge kan således afvises ved indrejsen efter § 28, stk. 1, hvis udlændingen har indrejseforbud til Færøerne og ikke har visum (nr. 1), eller hvis udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation eller ikke har fornødent visum (nr. 2). Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan dog kun afvises på grund af manglende pas m.v., såfremt de indrejser fra et ikke-nordisk land. Der kan endvidere ske afvisning ved indrejsen efter § 28, stk. 1, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse (nr. 3), hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til hjemrejsen (nr. 4), eller hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne (nr. 5).

Efter § 28, stk. 2, kan afvisning af ovennævnte grunde endvidere ske indtil tre måneder efter indrejsen.

Det følger endvidere af § 28, stk. 3, at en udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om asyl på Færøerne, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder, uanset afvisningsbestemmelserne i § 28, stk. 1, kan afvises i indtil tre måneder fra indrejsen.

Tilsvarende kan en udlænding, der ikke har fast bopæl i på Færøerne, uanset opholdsbestemmelserne i udlændingelovens kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, jf. § 28, stk. 4.

Efter § 28, stk. 5, kan indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.

§ 28 i den danske udlændingelov foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, idet denne affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 5, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved indledningen til notatet.

§ 28, stk. 1, nr. 1, foreslås dog bibeholdt i den affattelse, som bestemmelsen har i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, idet de bestemmelser, som der henvises til i § 28, stk. 1, nr. 1, i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, ikke foreslås medtaget i den nye anordning. Se nærmere herom under §§ 3a, 4 og 4 a.

Det er endvidere generelt præciseret som i den for Færøerne gældende udlændingelov, at afvisning alene sker fra Færøerne (og ikke fra Danmark og Grønland), at alene udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne og alene statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige med bopæl på Færøerne er undtaget fra afvisningsbestemmelserne, jf. dog § 28, stk. 8, og at afvisningsbestemmelserne i § 28, stk. 1, relaterer sig til Færøerne.

Det foreslås herudover, at § 28, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., nr. 4, 2. pkt, nr. 5, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt., der alle vedrører udlændinge omfattet af EF-reglerne, som i den for Færøerne gældende udlændingelov ikke medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da Færøerne ikke er medlem af EU. § 28, stk. 4, foreslås ligeledes præciseret i overensstemmelse hermed. Da Færøerne ikke er tilsluttet Dublin-konventionen, foreslås 3. pkt. i § 28, stk. 5, endvidere ikke medtaget i den nye anordning for Færøerne, som det er tilfældet i den tilsvarende § 28, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås desuden, at § 28, stk. 6, 2. pkt., ikke medtages, idet bestemmelsen omhandler ret til gennemrejse efter Schengen-konventionens artikel 18, der ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Endelig foreslås det, at udnyttelse af bemyndigelsesadgangen i § 28, stk. 9, forudsætter forhandling med Færøernes landsstyre. Denne bestemmelse svarer til § 28, stk. 5, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Vedrørende § 29

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde ophæves § 29 i den danske udlændingelov. Bestemmelsen vedrører afvisning af ikke-nordiske udlændinge, der enten har indrejseforbud til et andet nordisk land eller kan afvises efter reglerne i det nordiske land, hvortil udlændingen må antages at ville rejse.

For så vidt angår § 29, stk. 1, ophæves bestemmelsen helt, idet afvisning af udlændinge med indrejseforbud til et andet nordisk land herefter alene vil kunne ske, hvis udlændingen samtidig er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet, jf. herved § 28, stk. 1, nr. 6, i den danske udlændingelov, som denne bestemmelse vil være affattet efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Bestemmelserne i den gældende § 29, stk. 2-4, vil være at finde i § 28, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., i den danske udlændingelov, som disse bestemmelser vil være affattet på dette tidspunkt.

§ 29 er indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås, at § 29 også ophæves for Færøerne, idet bestemmelsens ophævelse dels er en konsekvens af Schengen-konventionens afvisningsbestemmelser, dels er en konsekvens af de ændringer i Den Nordiske Paskontroloverenskomst, som de nordiske myndigheder forventes at vedtage i en tillægsprotokol til overenskomsten forud for de nordiske landes samlede indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

Schengen-konventionens afvisningsbestemmelser findes i konventionens artikel 5, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 32

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en række ændringer i § 32 i den danske udlændingelov. I § 32, stk. 1, er det således præciseret i 3. pkt., at indrejseforbud har gyldighed fra tidspunktet fra udrejsen eller udsendelsen. Det er endvidere præciseret i § 32, stk. 2, nr. 1, at indrejseforbud meddeles for tre år ved dom til betinget frihedsstraf, dom til ubetinget frihedsstraf af ikke over tre måneder eller dom til anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed. Det er endelig præciseret i § 32, stk. 2, nr. 2-4, at der skal være tale om ubetinget frihedsstraf.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 33

Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 er der indsat en ny bestemmelse som § 33, stk. 11, i den danske udlændingelov. Efter denne bestemmelse tillægges klage over et afslag på eller en inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, inden syv dage efter, at afgørelsen om afslag eller inddragelse er meddelt udlændingen, opsættende virkning.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås, at § 33, stk. 11, ikke medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen omhandler klage over afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, som ikke er sat i kraft for Færøerne.

Det foreslås endvidere, at der i § 33, stk. 1, i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven indsættes et 3. pkt., hvorefter en afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, skal indeholde en frist for udrejse af Danmark. Herved sikres, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse på Færøerne, samtidig får en frist for udrejse af Danmark. Det foreslås i den forbindelse præciseret, at bestemmelsen i § 33, stk. 3, om opsættende virkning ikke finder anvendelse i denne situation.

§ 34, stk. 2, nr. 4

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 34, stk. 2, nr. 4, i den danske udlændingelov ændret som følge af ændringen af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Ændringen er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet der dog henvises til § 42 a, stk. 6, jf. herved det under § 42 a anførte.

§ 35, stk. 2.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der indsat en ny bestemmelse som § 35, stk. 2, i den danske udlændingelov. Efter denne bestemmelse finder retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, i øvrigt anvendelse ved varetægtsfængsling efter § 35, stk. 1. Efter bestemmelsen fastsættes der dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning. Fristen fastsættes af retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den efter den 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås, at § 35, stk. 2, i den danske udlændingelov medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet det præciseres, at det er den færøske retsplejelovs bestemmelser, der finder anvendelse, og at fristen for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde fastsættes af retten på Færøerne, når det drejer som endelig dom om udvisning fra Færøerne.

§ 36, stk. 2

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 36 i den danske udlændingelov ændret dels som følge af ændringerne af § 42 a (der henvises herved til det under § 42 a anførte), dels idet det er præciseret, at udlændinge, som har indgivet ansøgning om asyl – og ikke alene udlændinge, hvis asylansøgning er taget under behandling – kan frihedsberøves efter bestemmelsen.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet der dog henvises til § 42 a, stk. 6, jf. herved det under § 42 a anførte.

§ 37 c, stk. 4, 4. pkt.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er fristen for varigheden af isolationsfængsling efter § 37 i den danske udlændingelov ændret fra otte uger til fire uger.

Ændringen er ikke indeholdt i den efter den 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§§ 37 d og 37 e

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en række ændringer i §§ 37 d og 37 e i den danske udlændingelov vedrørende mulighederne for besøgs- og brevkontrol af udlændinge, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36 . Der er således i § 37 d, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 37 e, stk. 1. 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ikke alene henvist til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, men også til oplysninger, som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter den 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 38

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil § 38 i den danske udlændingelov få en ny affattelse,

Efter § 38, stk. 1, i den danske udlændingelov skal ind- og udrejsekontrol ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, således finde sted i medfør af Schengen-konventionens artikel 6.

Efter § 38, stk. 2, må ind- og udrejsekontrol ikke finde sted ved grænsen til et Schengen-land. Det fremgår af bestemmelsen, at der dog undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

Efter § 38, stk. 3, i den danske udlændingelov må ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengen-konventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt., alene finde sted ved de grænseovergangssteder, der er godkendt af indenrigsministeren, og alene inden for disses åbningstid. Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere vilkår for godkendelse af grænseovergangssteder i forbindelse med indrejse i og udrejse af landet over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-konventio-nen.

§ 38, stk. 4, i den danske udlændingelov indeholder bemyndigelser for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om på- og afmønstring i Danmark af udenlandske besætningsmedlemmer m.v., og om skibsføreres og luftfartøjschefers pligter.

Efter § 38, stk. 5, har politiet ret til at undersøge bagagerum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.

Efter § 38, stk. 6, kan politiet standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet.

Efter § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse af landet eller ved afvisning eller udvisning af Danmark. Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.

§ 38 i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder tilsvarende bestemmelser om indrejse- og udrejsekontrol.

Efter § 38, stk. 1 og 2, kan indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landstyre fastsætte regler om, ved hvilke grænseovergangssteder, havne og lufthavne indrejse på og udrejse af Færøerne kan finde sted, og om ind- og udrejsekontrol på Færøerne, herunder om på- og afmønstring på Færøerne af udenlandske besætningsmedlemmer m.v., og om skibsføreres og luftfartøjschefers pligter.

Efter § 38, stk. 3, har politiet ret til at undersøge bagagerum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig indrejse på og udrejse af Færøerne ikke finder sted.

§ 38 i den danske udlændingelov foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

§ 38, stk. 1, 2 og 3, er således en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 6, artikel 2, og artikel 3, stk. 1, der er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 38, stk. 4 og 5, svarer til § 38, stk. 2 og 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.

§ 38, stk. 6, er ny i forhold til den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

§ 38, stk. 7, er en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 6, jf. ovenfor.

Som i den for Færøerne gældende udlændingelov præciseres det i bestemmelserne, at disse finder anvendelse ved henholdsvis indrejse på og udrejse af Færøerne, ved ind- og udrejsekontrol på Færøerne og ved på- og afmønstring på Færøerne.

Udnyttelse af bemyndigelserne foreslås – som det er tilfældet efter § 38 i den for Færøerne gældende udlændingelov – at forudsætte forhandling med Færøernes landsstyre.

§ 39, stk. 3

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, indsættes et nyt punktum som 2. pkt. i § 39, stk. 3, i den danske udlændingelov.

Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal en udlænding ved indrejse, under ophold og ved udrejse på begæring fremvise pas eller anden rejselegitimation for paskontrollen eller for offentlig myndighed. Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-land skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 39, stk. 3, 2. pkt.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en bestemmelse svarende til den nye § 39, stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en gennemførelsen af Schengen-konventionens artikel 2, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 40

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 40, stk. 2, i den danske udlændingelov ændret som følge af ændringen af § 42 a. Der henvises til det under § 42 a anførte.

Ændringen er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Det foreslås endvidere, at ordene "på Færøerne eller i Danmark" i § 40, stk. 3, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov udgår, således at fremstilling af en udlænding for eller videregivelse af fingeraftryk til hjemlandets eller et andet lands repræsentation kan ske ikke alene til en repræsentation, der er beliggende på Færøerne eller i Danmark, men (som efter den danske udlændingelov) tillige til en repræsentation, der er beliggende i et andet land, der ligger inden for den kreds af lande, hvortil der kan ske afvisning efter § 48 a, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at ikke alle lande er diplomatisk eller konsulært repræsenteret på Færøerne eller i Danmark. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan adgang til fremstilling for eller videregivelse af fingeraftryk til en repræsentation i udlandet er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen i den danske udlændingelov, jf. bemærkningerne til forslag nr. L 150 af 17. januar 1996 til lov om ændring af udlændingeloven.

§ 40 a og § 40 b

Det foreslås, at det i § 40 a, stk. 6, og i § 40 b, stk. 6, præciseres, at fingeraftryk, der registreres i det særlige edb-register, der er oprettet i medfør af § 40 a, stk. 3, i den danske udlændingelov, kan sammenholdes med fingeraftryk optaget i forbindelse med efterforskningen af lovovertrædelser.

I den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov er i stedet henvist til fingeraftryk optaget i overensstemmelse med den danske retsplejelov eller de for Færøerne og Grønland tilsvarende gældende regler herom.

Den ændrede ordlyd skyldes, at der ikke findes udtrykkelige regler i den færøske eller grønlandske retsplejelov om optagelse af fingeraftryk. Ordlyden er endvidere i overensstemmelse med det anordningsudkast om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, der er blevet forelagt det grønlandske landsstyre i august måned 2000. Der tilsigtes ikke hermed nogen indholdsmæssig ændring i forhold til § 40 a, stk. 6, og § 40 b, stk. 6, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Det foreslås endvidere, at det i § 40 a, stk. 7, nr. 1, præciseres, at søgningen og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskning af et strafbart forhold kan foretages, bl.a. hvis efterforskningen vedrører en efter vedkommende for Grønland gældende lov grov lovovertrædelse, der efter loven kan medføre idømmelse af frihedsberøvelse.

I den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov er der i stedet henvist til en lovovertrædelse efter vedkommende for Grønland gældende lov, hvor søgningen står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed.

Den ændrede ordlyd er i overensstemmelse med det anordningsudkast om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, der er blevet forelagt det grønlandske landsstyre i august måned 2000. Der tilsigtes ikke hermed nogen indholdsmæssig ændring i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

§ 42 a

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en række ændringer i § 42 a i den danske udlændingelov. Der er således vedtaget en ny affattelse af § 42 a, stk. 1, og indsat nye bestemmelser som § 42 a, stk. 2-4. Der er i den forbindelse foretaget en række konsekvensændringer i de øvrige bestemmelser i § 42 a.

Efter den nye affattelse af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en asylansøger således udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Får asylansøgeren opholdstilladelse som flygtning eller i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 4-6, får vedkommende i medfør af § 42 a, stk. 1, 2. pkt., endvidere udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til en kommune, jf. herved integrationslovens § 4.

Efter den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 2, får en udlænding, der ikke i øvrigt får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen eller politiet, og som efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig i Danmark, endvidere dækket udgifterne til underhold af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

I medfør af den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 3, får en udlænding dog ikke dækket udgifterne til underhold af Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6 eller 9 (nr. 1), hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger (nr. 2), hvis udlændingens opholdssted ikke kendes (nr. 3) eller hvis udlændingen har ret til forsørgelse efter anden lovgivning (nr. 4). En asylansøger får dog udgifterne til underhold dækket, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter den danske lov om aktiv socialpolitik.

Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at en udlænding, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold. jf. den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 4, nr. 1. Udlændingestyrelsen kan herudover pålægge en udlænding at betale udgifterne til underhold, såfremt den pågældende har tilstrækkelige midler, jf. den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 4, 2. pkt. Bestemmelserne svarer til de tidligere bestemmelser i § 42 a, stk. 1, 3. og 4. pkt.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

I den for Færøerne gældende udlændingelov er der indsat en særskilt bestemmelse i § 42 a, stk. 1, hvorefter Udlændingestyrelsen efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemmer, at en udlænding, der har søgt asyl på Færøerne, skal tage ophold på et asylcenter i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at det i sager, der skal behandles i proceduren for åbenbart grundløs sager, må forudsættes, at der altid sker overførsel af asylansøgeren til Danmark under sagens behandling.

Da § 42 a, stk. 1, bibeholdes, medtages den nye affattelse af § 42 a, stk. 1, i den danske udlændingelov, i § 42 a, stk. 2, i den nye anordning for Færøerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 2, 1. pkt., erstatter således § 42 a, stk. 1, 1. pkt., i den danske udlændingelov. Det er i bestemmelsen endvidere præciseret, at en udlænding, der har søgt asyl på Færøerne, får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil den pågældende er overført til Danmark efter Udlændingestyrelsens bestemmelse herom.

§ 42 a, stk. 1, 2. pkt., i den danske udlændingelov, der vedrører Udlændingestyrelsens dækning af udgifterne til underhold, indtil ansvaret overgår til en kommune, foreslås ikke sat i kraft for Færøerne, idet integrationsloven ikke gælder for Færøerne, jf. integrationslovens § 68. Dette er i overensstemmelse med den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 2, 2. pkt., svarer til § 42 a, stk. 2, i den danske udlændingelov, idet det er præciseret, at bestemmelsen vedrører udlændinge, der ikke har søgt asyl på Færøerne, og som opholder sig på Færøerne uden at være berettiget hertil.

Den foreslåede § 42 a, stk. 3, svarer til § 42 a, stk. 3, i den danske udlændingelov, idet det er præciseret, at Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse ikke vedrører tilfælde, hvor der er tale om ophold eller opholdstilladelse på Færøerne (nr. 1), ægteskab med en på Færøerne boende person (nr. 2), eller ret til hjælp til forsørgelse efter lov for Færøerne om offentlig forsorg (nr. 4).

Den foreslåede § 42 a, stk. 4, svarer til § 42 a, stk. 4, i den danske udlændingelov.

I § 42 a, stk. 6, der svarer til § 42 a, stk. 4, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, er det præciseret, at landfogeden kan bestemme, at en udlænding om fornødent skal tage ophold i Danmark.

For så vidt angår asylansøgere, der skal overføres til Danmark efter Udlændingestyrelsens bestemmelse herom, kan landfogeden på Færøerne således træffe bestemmelse efter § 42 a, stk. 6, om, at udlændingen skal tage ophold i Danmark efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse herom. Det betyder bl.a., at en asylansøger, der nægter at efterkomme en bestemmelse om at tage ophold i Danmark efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse herom, kan frihedsberøves eller undergives mindre indgribende foranstaltninger, jf. §§ 34 og 36, stk. 2. Det betyder endvidere, at en sådan asylansøger kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte, jf. § 60. Det bemærkes, at § 42 a, stk. 6, ikke indebærer, at landfogeden kan træffe bestemmelse, om at asylansøgeren skal tage ophold i Danmark, inden Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse herom.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at landfogeden på Færøerne efter aftale med Rigspolitichefen og Udlændingestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at en udlænding som nævnt i § 42 a, stk. 2, 2. pkt., (udlændinge, der ikke er asylansøgere) skal tage ophold i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at landfogedens udgifter til underhold af de pågældende udlændinge forudsættes dækket af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

Der foreslås endvidere en række konsekvensændringer i de øvrige bestemmelser i § 42 a.

§ 42 b

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 42 b i den danske udlændingelov ændret som følge af ændringerne af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Konsekvensændringen i § 42 b er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 42 c

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en ændret affattelse af § 42 c, stk. 1, 1. pkt., i den danske udlændingelov. Efter bestemmelsen skal børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig i Danmark og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, således deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Der er endvidere foretaget andre konsekvensændringer af § 42 c som følge af ændringerne af 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Ændringerne i § 42 c er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov og foreslås kun medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven for så vidt angår de ændrede henvisninger til § 42 a.

Da der efter § 42 c, stk. 1, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov alene er tale om undervisning og ikke om særskilt tilrettelagt undervisning, foreslås henvisningen til undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning, ikke medtaget i den nye anordning for Færøerne.

Det bemærkes i øvrigt, at FN’s Børnekonvention gælder for Færøerne. Tilrettelæggelsen af undervisningen efter § 42 c skal således ske på en sådan måde, at karakteren af den tilbudte undervisning opfylder kravene i konventionen.

42 d, stk. 4

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er bl.a. § 42 d, stk. 4, i den danske udlændingelov ændret som følge af ændringerne af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Konsekvensændringerne i § 42 d, stk. 4, er ikke indeholdt i den efter 1. oktober for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 43

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der indsat en ny bestemmelse som § 43, stk. 1, i den danske udlændingelov, hvorefter politiet, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, kan drage omsorg for indkvartering og underhold af udlændinge, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om asyl, og som ikke er registrerede som asylansøgere. Udgifterne hertil afholdes af politiet.

Det er endvidere præciseret, at udlændinge skal afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet med udrejse, såfremt politiet drager omsorg herfor, jf. § 43, stk. 2, i den danske udlændingelov. Der er endvidere foretaget konsekvensændringer i de øvrige bestemmelser i § 43.

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der endvidere blive foretaget en ændring af § 43, stk. 3, i den danske udlændingelov, således at pligten efter bestemmelsen til at sørge for en udlændings udrejse udstrækkes til også at gælde udlændingens tilbagerejse, ligesom dette skal ske straks.

Der vil endvidere blive indsat en ny bestemmelse i § 43, stk. 6, i den danske udlændingelov, hvorefter bestemmelserne i § 43 om pligten til at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse og om erstatning til staten for udgifter til udlændingens ophold og udrejse ved bistand til ulovlig indrejse eller ulovligt ophold, jf. § 43, stk. 3 og 4, ikke finder anvendelse ved indrejse fra et Schengen-land.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov.

Bestemmelsen i § 43, stk. 1, i den danske udlændingelov foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen ifølge forarbejderne hertil navnlig sigter mod politiets indkvartering på vandrerhjem, kroer m.v. af udlændinge, der søger om asyl efter at være blevet pågrebet i det grænsenære område til den dansk-tyske landegrænse.

Ændringerne af § 43, stk. 3, 1. pkt., foreslås derimod medtaget i den nye anordning for Færøerne, idet ændringerne indebærer en gennemførelse af Schengen-konventionens artikel 26. § 43, stk. 6, foreslås ligeledes medtaget i den nye anordning for Færøerne, idet bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 26, således som den er fortolket i bemærkningerne til lov nr. 410 af 10. juni 1997. Artikel 26 er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 46

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der indsat en henvisning til § 9, stk. 5, i § 46, stk. 1, i den danske udlændingelov. Endvidere er § 46, stk. 2, ændret som følge af ændringerne af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 er der endvidere indsat en ny bestemmelse vedrørende Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 2, nr. 5, i § 46, stk. 2, 2. pkt., i den danske udlændingelov. Der er endvidere foretaget en konsekvensændring i § 46, stk. 2, 1. pkt., som følge heraf.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås for så vidt angår de ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 foretagne ændringer medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 46, stk. 2, 2. pkt, og konsekvensændringen i § 46, stk. 2, 1. pkt., foreslås derimod ikke medtaget i den nye anordning for Færøerne, idet § 9, stk. 2, nr. 5, ikke er indeholdt i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Vedrørende § 47, stk. 2, 2. pkt., i den danske udlændingelov

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, indsættes et nyt punktum som 2. pkt. i § 47, stk. 2, i den danske udlændingelov.

Det følger af bestemmelsen, at der efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren kan gives danske repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum og opholdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan udenrigsministeren endvidere efter aftale med indenrigsministeren bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at udstede visum og opholdstilladelse, jf. § 47, stk. 2, 2. pkt.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en bestemmelse svarende til § 47, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, idet bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens kapitel 3, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 47 a

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 47 a i den danske udlændingelov ændret, således at det fremgår, at det ikke alene er i helt særlige tilfælde, at politiet kan udstede visum ved indrejse og tilbagerejsetilladelse.

Ændringen er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 48

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 48 i den danske udlændingelov ændret som følge af indsættelsen af § 43, stk. 1, i den danske udlændingelov. Der henvises herved til det under § 43 anførte.

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde foretages der endvidere en konsekvensændring af henvisningen til § 28.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 48 e

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 48 e, stk. 1, i den danske udlændingelov ændret, således at det er Udlændingestyrelsen og ikke politiet, der registrerer asylansøgninger. Samtidig er der indsat en ny bestemmelse som § 48 e, stk. 2, hvorefter politiet til brug for Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 48 a, stk. 1, foretager en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Det foreslås endvidere præciseret i § 48 e, stk. 1, at asylansøgere kan opholde sig på Færøerne eller i Danmark, jf. herved også § 42 a, stk. 1.

§ 50 a, stk. 2, 1. pkt.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 50 a, stk. 2, 1. pkt., i den danske udlændingelov præciseret, idet spørgsmålet om ophævelse af udvisning efter bestemmelsen alene vil kunne ske i forbindelse med udskrivning fra hospital og ikke fra forvaring. Udskrivning fra forvaring er omhandlet i § 50 a, stk. 1.

Ændringen er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 53 a

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der foretaget en teknisk rettelse i § 53 a, stk. 1, nr. 4, i den danske udlændingelov. Samtidig er § 53 a, stk. 5, ændret som følge af ændringerne af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 58

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der i § 58 i den danske udlændingelov vedrørende salær og godtgørelse til advokater, der beskikkes, indsat to nye henvisninger til henholdsvis § 40, stk. 3, 3. pkt., og § 50 a, stk. 2, 3. pkt.

Henvisningerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 58 a

Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at der er tale om en henvisning til lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 1. december 1961, idet den nye ombudsmandslov endnu ikke er sat i kraft for Færøerne.

Kapitel 8 a i den danske udlændingelov (Videregivelse af oplysninger i medfør af EF-asylkonventionen og Schengen-konventionen m.v.)

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde får kapitel 8 a i den danske udlændingelov en ny affattelse, således at kapitlets bestemmelser ikke alene vedrører videregivelse af oplysninger i medfør af EF-asylkonventionen, men også efter Schengen-konventionen, jf. herved notatets indledning.

Den gældende kapitel 8 a i den danske udlændingelov er ikke sat i kraft for Færøerne, jf. herved den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men kapitlet foreslås delvis medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i den affattelse, som kapitlet vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. jf. følgende gennemgang.

Kapiteloverskriften

Det foreslås, at henvisningen til EF-asylkonventionen i kapiteloverskriften ikke medtages i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da Færøerne, der ikke er medlem af EU, ikke er tilsluttet Dublin-konventionen.

§ 58 b

I det følgende beskrives § 58 b i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

§ 58 b, stk. 1, i den danske udlændingelov vedrører behandlingen af fortrolige oplysninger, som er modtaget fra et andet EU-land efter Dublin-konventionens artikel 15.

§ 58 b, stk. 2, 1. pkt., i den danske udlændingelov vedrører videregivelse af fortrolige oplysninger til et andet EU-land efter Dublin-konventionen. § 58 b, stk. 2, 2. pkt., vedrører videregivelse af fortrolige oplysninger til et andet Schengen-land efter Schengen-konventionen.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 b, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i den danske udlændingelov foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da Færøerne, der ikke er medlem af EU, ikke er tilsluttet Dublin-konventionen.

§ 58 b, stk. 2, 2. pkt., foreslås medtaget i den nye anordning for Færøerne, da bl.a. Schengen-konventionens artikel 5, stk. 2, og artikel 25 giver adgang til udveksling af fortrolige oplysninger. De nævnte bestemmelser er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Vedrørende § 58 c i den danske udlændingelov

I det følgende beskrives § 58 c i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

Efter § 58 c i den danske udlændingelov fører Registertilsynet her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er modtaget efter Dublin-konventionen.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 c i den danske udlændingelov foreslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da Færøerne, der ikke er medlem af EU, ikke er tilsluttet Dublin-konventionen.

§ 58 d

I det følgende beskrives § 58 d i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

Efter § 58 d i den danske udlændingelov kan indenrigsministeren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af Dublin-konventionen og Schengen-konventionen.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 d i den danske udlændingelov forslås alene medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af Schengen-konventionen. Der henvises herved til notatets indledning, hvor der er redegjort nærmere for, hvilke dele af Schengen-konventionen der er relevante for Færøerne.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af Dublin-konventionen foreslås ikke medtaget i den nye anordning for Færøerne, da Færøerne, der ikke er medlem af EU, ikke er tilsluttet Dublin-konventionen.

Vedrørende § 58 e i den danske udlændingelov

I det følgende beskrives § 58 e i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

Efter § 58 e i den danske udlændingelov kan indenrigsministeren fastsætte, at den danske udlændingelovs Dublin-regler med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til tredjelande, der tilslutter sig Dublin-konventionen eller et hertil svarende arrangement.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 e i den danske udlændingelov forslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da Færøerne, der ikke er medlem af EU, ikke er tilsluttet Dublin-konventionen.

Vedrørende § 58 f i den danske udlændingelov

I det følgende beskrives § 58 f i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

Efter § 58 f i den danske udlændingelov kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om politiets betaling for udgifter afholdt af andre Schengen-lande i forbindelse med udsendelse af udlændinge.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 f i den danske udlændingelov forslås ikke medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 24, som ikke er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 58 g

I det følgende beskrives § 58 g i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

§ 58 g i den danske udlændingelov vedrører Rigspolitichefens indberetning af udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengen- eller EU-land, som uønskede til Schengen-informationssystemet.

Det følger af § 58 g, 1. pkt., at indberetning foretages, hvis en udlænding er udvist i medfør af udlændingelovens §§ 22, 23, 24, nr. 1, eller 25. Det følger endvidere af § 58 g, 2. pkt., at indberetning ligeledes foretages, hvis udlændingen er udvist efter udlændingelovens § 24, nr. 2, såfremt den pågældende er idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 g i den danske udlændingelov forslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 96, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

§ 58 h

I det følgende beskrives § 58 h i den danske udlændingelov i den affattelse, som bestemmelsen vil have efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning.

Efter § 58 h, stk. 1, i den danske udlændingelov forestår Udlændingestyrelsen konsultationer med myndighederne i et andet Schengen-land i medfør af Schengen-konventionens artikel 25. Finder Udlændingestyrelsen efter konsultationerne, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i Schengen-informationssystemet, sletter Rigspolitichefen den pågældende i Schengen-informationssystemet, jf. § 58 h, stk. 2.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 58 h i den danske udlændingelov foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 25, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Schengen-konventionens artikel 25 vedrører konsultationer mellem Schengen-landene om, hvorvidt udlændinge, der er indberettede som uønskede til Schengen-informationssystemet, kan få udstedt opholdstilladelse eller skal have inddraget deres opholdstilladelse i et andet Schengen-land end det indberettende land.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen forestår konsultationer om, hvorvidt en udlænding, der af et andet Schengen-land er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet, skal meddeles opholdstilladelse på Færøerne. Tilsvarende forestår Udlændingestyrelsen konsultationer om, hvorvidt en udlænding, der på vegne af Færøerne er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet, kan meddeles opholdstilladelse i et andet Schengen-land.

Udlændingestyrelsen forestår endvidere konsultationer om, hvorvidt en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne skal have inddraget sin opholdstilladelse på Færøerne, fordi et andet Schengen-land har indberettet den pågældende som uønsket til Schengen-informationssystemet. Tilsvarende forestår Udlændingestyrelsen konsultationer om, hvorvidt en udlænding med opholdstilladelse i et andet Schengen-land skal have inddraget denne opholdstilladelse, fordi den pågældende på vegne af Færøerne er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens konsultationer med myndighederne i et andet Schengen-land sker efter forhandling med Færøernes landsstyre.

§ 59

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil § 59 i den danske udlændingelov få en ny affattelse.

Efter bestemmelsen straffes en udlænding således med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder, hvis den pågældende indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Dette gælder dog ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-land, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er bestemmelsen i § 59, stk. 2, i den danske udlændingelov endvidere ændret, således at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.

Samtidig er der indsat to nye bestemmelser som § 59, stk. 3 og 4, i den danske udlændingelov.

Efter § 59, stk. 3, skal det ved udmåling af straf efter § 59, stk. 2, betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Af § 59, stk. 4, følger det endvidere, at en økonomisk fordel, der er opnået ved overtrædelse af § 59, stk. 2, kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

§ 59, stk. 3, er herefter blevet § 59, stk. 5.

De nævnte ændringer er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 59, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., 2. led, (indrejse eller udrejse uden for grænseovergangsstedets åbningstid) foreslås medtaget i den nye anordning for Færøerne, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventionens artikel 3, stk. 2, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning. Tilsvarende foreslås § 59, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., (straffrihed ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-land) medtaget, da bestemmelsen er en konsekvens af Schengen-konventions artikel 2, som ligeledes er medtaget på den nævnte oversigt.

§ 59 a

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, jf. herved notatets indledning, vil der blive indsat en ny bestemmelse som § 59 a i den danske udlændingelov. Indsættelsen af § 59 a betyder, at den, der bringer en udlænding til Danmark, ikke straffes med bøde, selv om den pågældende udlænding ved indrejse i Danmark ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, hvis der er tale om indrejse fra et Schengen-land.

Den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

§ 59 a, stk. 2, i den danske udlændingelov foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, da bestemmelsen er en konsekvens af Rådets Generalsekretariats fortolkning af Schengen-konventionens artikel 26, som er medtaget på oversigten over de bestemmelser i Schengen-konventionen, som ses at være relevante for Færøerne og Grønland med henblik på gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen og den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, jf. herved notatets indledning.

Det bemærkes herved, at Rådets Generalsekretariat – som anført i bemærkningerne til lovforslag nr. L 222 af 10. april 1997, der blev vedtaget som lov nr. 410 af 10. juni 1997 – har oplyst, at der i Schengen-konventionen kan indlægges et implicit forbud mod nationale bestemmelser om transportøransvar ved passage af de indre grænser, idet sådanne bestemmelser efter sekretariatets opfattelse vil stride imod konventionens overordnede princip om afskaffelse af personkontrollen ved de indre grænser, jf. Schengen-konventionens artikel 2, stk. 1.

§ 60

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er § 60 i den danske udlændingelov ændret som følge af ændringerne af § 42 a. Der henvises herved til det under § 42 a anførte.

Ved Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejdet foretages endvidere en konsekvensændring i § 60, stk. 2, som følge af den ændrede affattelse af § 38. Der henvises herved til det under § 38 anførte.

Ændringerne er ikke indeholdt i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, men foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

§ 63

I forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye anordning for Færøerne af udlændingeloven foreslås det i § 63, stk. 1, 1. pkt., at der fastsættes en bestemt ikrafttrædelsesdato. Datoen vil kunne fastsættes, når anordningen er endeligt godkendt af det færøske lagting. Det er hensigten, at loven skal træde i kraft på tidspunktet for Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Dette forventes at ske den 25. marts 2001, men datoen er endnu ikke endeligt fastsat.

Det foreslås endvidere i § 63, stk. 1, 2. pkt., at indenrigsministeren kan bestemme, at enkelte bestemmelser i loven ikke finder anvendelse ved bestemte grænseovergangssteder. Dette vil i givet fald ske ved bekendtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at passage af de ydre grænser til lande, der ikke deltager i Schengen-samarbejdet, ifølge Schengen-konventionens artikel 3 kun kan ske ved de af de kompetente myndigheder godkendte grænseovergangssteder. Nærmere bestemmelser herom, herunder også undtagelsesbestemmelser, vedtages af Eksekutivkomitéen. Ved den foreslåede bemyndigelse kan indenrigsministeren bestemme, at bestemmelser i loven ikke skal finde anvendelse ved alle grænseovergangssteder, og dermed opfylde eventuelle beslutninger på området fra Eksekutiv-komitéen.

En lignende bemyndigelsesbestemmelse findes i § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.).

Det foreslås endvidere i § 63, stk. 2, at anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven ophæves.

Det foreslås endvidere, at det i § 63, stk. 3, anføres, at lovens § 10, stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 3, gælder for alle sager, hvor ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne er indgivet efter lovens ikrafttræden, jf. § 63, stk. 1. Det betyder, at der i sager, hvor der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse, kan meddeles opholdstilladelse, uanset om udlændingen er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. En opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af en ansøgning, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, vil endvidere ikke kunne inddrages under henvisning til, at udlændingen er indberettet som uønsket til Schengen-informationssystemet. Baggrunden for, at denne overgangsbestemmelse foreslås indsat, er, at samme overgangsbestemmelse fremgår af § 4 i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.).

Det foreslås endelig præciseret i § 63, stk. 4, der svarer til § 63, stk. 3, i den efter 1. oktober 2000 for Færøerne gældende udlændingelov, at lovens regler om udvisning på grund af kriminelt forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans inden den 1. oktober 2000.

§ 67, stk. 2

Den foreslåede § 67, stk. 2, findes ikke i den danske udlændingelov. Efter bestemmelsen vil de forskrifter, der er udstedt efter anordning nr. 728 af 22. juli 2000, fortsat være gældende ved ikrafttrædelsen af den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Bestemmelsen foreslås medtaget i den nye anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven for det tilfælde, at der udstedes forskrifter efter anordning nr. 728 af 22. juli 2000 inden den ændrede affattelse af udlændingeloven sættes i kraft for Færøerne ved den nye anordning. Skulle dette ikke være tilfældet, medtages bestemmelsen ikke i den endelige udgave af den nye anordning for Færøerne.