Útlendingalógin


89  Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "Anordning om ikrafttræden på Færøerne af udlændingeloven"

 

Skjal 4

Indenrigsministeriet

Dato: 6. oktober 2000
Kontor: 2.U
J. nr.: 1999/7310-38

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til ny anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven

1.  Indledning

Indenrigsministeriet har ved breve af 1. september 2000 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til ny kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven. Med anordningsudkastet fulgte et notat herom.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til anordningsudkastet i deres høringssvar:

Dansk Flygtningehjælp og Dansk og Færøsk Røde Kors.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til anordningsudkastet i deres høringssvar:

Advokatrådet, Arbejdsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Statsamtmænd, Landfogeden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og Undervisningsministeriet.

De skriftlige høringssvar er vedlagt notatet.

Datatilsynet, Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen har telefonisk afgivet bemærkninger.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke besvaret høringen:

Færøernes landsstyre, Rigsombudet på Færøerne, Sekretariatet for Retsinformation, Socialministeriet, Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Høringssvarene, herunder de telefoniske, indeholder ikke konkrete bemærkninger til anordningsud-kastets materielle indhold. Justitsministeriet har dog haft enkelte bemærkninger af teknisk karakter. Disse bemærkninger er efter afstemning med Justitsministeriet indarbejdet i anordningsudkastet og kommenteret i det tilhørende notat. Tilsvarende gælder for enkelte bemærkninger til det tilhørende notat fra Datatilsynet og Udlændingestyrelsen.