89 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um upphavsrætt
Anordning nr. af
Skjal 1
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 93 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 29. september 1998, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
Kapitel 1
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk,
har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt
skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som
filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller
brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker
af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne
indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og
ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i
oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket
overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn, eller
værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når
dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en
måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller
kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det
gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Bearbejdelser
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde
bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har
ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som
strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri
benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.
Samleværker
§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker.
§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis
navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført
eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med
stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på
ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens
samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og
lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som
selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i
forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke ophavsret.
Kapitel 2
§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i
ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.
Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, må værket ikke
ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt,
skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade
fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke
udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
opføre et bygningsværk,
fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form eller
fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i digitaliseret form.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
musikværker,
filmværker,
værker af brugskunst eller
kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.
Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles
eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af
værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for
undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for filmværker, som
indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen
i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder
ikke for edb-programmer i digital form.
Stk. 4. Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser
af deres egne fremførelser af værker. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution.
Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer
§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed. Sker eksemplarfremstillingen i form af lyd- og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.
Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne
værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for
blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Sker gengivelsen eller
eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har ophavsmanden krav på vederlag.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en gengivelse, som
udelukkende består af lydoptagelser, samt ved spredning af eksemplarer, der sker ved
udlejning til almenheden.
Stk. 3. Erhververen af et eksemplar af værker, som af andre er fremstillet i
overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne eksemplarer på grundlag af det
erhvervede eksemplar, herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at
erhververen kan udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må
ikke udnyttes på anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede
eksemplar gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og
udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale
institutioner samt Landsstyrets institutioner og andre sociale eller almennyttige
institutioner.
Stk. 4. Af udgivne litterære værker må der, når det ikke sker i
erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles eksemplarer med henblik på udlån til
blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre, som er ude af stand til at
læse almindelige bøger. Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 5. Statslige eller kommunale institutioner samt Landstyrets institutioner og
andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede
ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio
eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte
aftale.
Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker eller
sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i
samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er
forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også
kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er
forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på
vederlag.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er udarbejdet
til brug i undervisningsvirksomhed.
Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for
deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert
sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er
solgt eller på anden måde overdraget til andre, må eksemplaret spredes videre.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens
samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder
dog ikke for bygningsværker og brugskunst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens
samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af
edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et
eksemplar af et edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og
udlånes sammen med dette.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at
modtage afgift m.v. efter § 11, stk. 1, litra e, i lagtingslov nr. 56 af 9. juni 1988 om
central-, folke- og skolebiblioteker.
Visning af eksemplarer
§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et
kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne
eksemplarer vises offentligt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for visning af eksemplarer af
kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme gælder for visning af eksemplarer af
litterære eller musikalske værker, hvis værkets indhold derved gøres tilgængeligt for
almenheden.
Offentlig fremførelse
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt
ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og
når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse
i radio eller fjernsyn samt for fremførelse af databaser i undervisningsvirksomhed, der
sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og værker i digital form
kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til personligt
gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er
ikke tilladt.
Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art,
jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i
tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang,
som betinges af formålet.
Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment oplysende
fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette
gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har
nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 3. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i
aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som
betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er
frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 4. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden
er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når
gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles
eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om
udstilling eller salg.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for
almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26. Forhandlinger i Folketinget, Lagtinget, kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er
indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten
ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder
forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom.
Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende
forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et
offentligt arkiv, gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med bestemmelser
herom i arkivlovgivningen, herunder i Færøernes arkivlovgivning. Der må dog ikke
udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private arkivalier.
Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1
eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger
af de i øvrigt gældende regler.
§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med
retssager og sager i administrative nævn og lignende og
sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget eller Lagtinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke,
når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp
Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata
Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker
og filmværker.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge
forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde
tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og
fjernsynsforetagender.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til
et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i
radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller
fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres
udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem,
under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til
at gøre således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at
foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen af disse.
§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 33. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må optages
på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares i Statens
Mediesamling og i Færøernes Landsarkiv, såfremt udsendelsen er af dokumentarisk værdi.
Mediesamlingen og Landsarkivet må fremstille enkelte eksemplarer af udsendelserne i
sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til videre
udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen i stk. 1 skal finde
tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.
§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug.
§ 35. Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, må
samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til
almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50
er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio-
og fjernsynsforetagender.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio-
eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over
kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.
Stk. 3. Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes
aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et
vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1
eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb
pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et
beløb, som svarer dertil.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl,
fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage
sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til
databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på
andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse styres af et edb-program. Det er dog
ikke tilladt at foretage ændringer i værkerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved
aftale.
§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt
handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil,
de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og
handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.
Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, må ikke
benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt,
videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller
benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker
§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker har
ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst
er ikke omfattet, hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning,
herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som skal medføre ret til
vederlag.
Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten
er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til
ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle
eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er
godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager
udlodningen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3
år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen
afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.
Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet
til at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en
statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd-
eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal
betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.
Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af
eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn,
eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.
Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en
fællesorganisation, som blandt danske statsborgere repræsenterer en væsentlig del af
ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af
grammofonplader m.v. og fotografer, og som af kulturministeren er godkendt hertil.
Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og
fordelingen af vederlaget.
Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget
til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den
kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog
anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de
grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.
§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller
indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen.
Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget,
at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er
vederlagspligtige efter § 39.
§ 42. Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lyd- og
videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller videobånd til brug i
virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af
kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan
endvidere efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for
kontrol med den i 1. pkt. nævnte opgørelse.
§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:
Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.
Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.
Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsformål.
Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.
Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.
§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved
erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd,
anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til professionelle formål, herunder undervisning,
anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede, eller
anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling,
indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og videobånd.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de
nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder
udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter
regnskabsårets udløb.
§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i
henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af
parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn,
Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed og kan
herunder fastsætte bestemmelser om dækning af omkostningerne ved virksomheden.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag
i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke betaler det
vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets
afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan
foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.
§ 48. Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk.
3, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at
værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over
kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte
nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke
til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er
omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der ikke opnås
enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring
af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af
ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2.
led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk.
1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen
fandt sted.
Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder
bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk.
2, §§ 30 og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den
pågældende værksudnyttelse med en organisation, som blandt danske statsborgere omfatter
en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker. Aftalelicensen giver
brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse
værker ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de
ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af
den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om samtidig og uændret
videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser af den i § 35 nævnte karakter,
skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation
på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere
grupper af rettighedshavere. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af
ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig
fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af
kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler
indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 17,
stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30 og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med
hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede
ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag,
selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens
vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter
bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte organisationer
ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes
samtidig over for brugerne.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i
henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i §
13, stk. 1, § 14, § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2, ikke fører til noget resultat, kan
hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når
en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller
når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren.
Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag.
Forligsmanden kan foreslå parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke
ved udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve,
at et sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller
forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter
kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om
aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke
forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt
mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har
meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller
udnytte, hvad denne har fået kendskab til som forligsmand.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af
omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Kapitel 3
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§
3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov.
Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt
måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte
værket på andre måder eller ved andre midler.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved
aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser.
§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at
ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage
ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens
omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker afregning mindst
én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at afregningen ledsages af
fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund for
vederlagsberegningen.
Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber, bogføring og
lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet værket, ved den årlige
afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget
statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse ophavsmanden om den
foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i
øvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som denne bliver bekendt med ved
gennemgangen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film
§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at
der fremstilles eksemplarer af filmen,
eksemplarer af filmen spredes til almenheden,
filmen fremføres offentligt eller
filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
allerede eksisterende værker,
drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen, eller
filmens hovedinstruktør.
Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed- og lydoptagelser
§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige
regler anvendelse på ophavsretten.
Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle
og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en
anden at give sådanne forskrifter.
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke
gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til
hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos
ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab
eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod
manuskripter,
stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller
eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.
Kapitel 4
Ophavsrettens gyldighedstid
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
Den ledende instruktør,
drejebogsforfatteren,
dialogforfatteren og
komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af
ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70
år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består
værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt
beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i
overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev
offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt,
varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller
gøres tilgængelig for almenheden.
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må
den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til anden indretning, der kan
gengive den, eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse
udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50
år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller
offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke
ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående
aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr.
4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§
39-47, 49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på
udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1,
finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første gang er
solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke
inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige Teater lade teatrets
festforestillinger eller forestillinger i anledning af officielle besøg udsende af
Danmarks Radio eller TV 2 i radio eller fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives eller
offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse
fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes
også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr.
4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§
39-47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i §
19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første
gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes
samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som udsendes trådløst i
radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen
finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller
offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse
fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes
også det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr.
4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36, stk.
3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. Bestemmelsen
i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for
første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med
dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst
i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af
radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må
udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige
fremførelser.
Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav på
vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt
fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af
lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og
andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller
fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio-
eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres
offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på
bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den
ikke uden foretagendets samtykke overføres til anden indretning, der kan gengive den,
eller spredes til almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da
udsendelsen fandt sted.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 15, §
17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og 3, §§ 28, 31, 32,
33 og § 36, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte udsendelser,
når disse for første gang er solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren
eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen),
har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre
det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9 og 11, § 12, stk. 1 og
stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
§§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25, 27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 3, §§
39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et
fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller
lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af
en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som
helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre
det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en
eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af
indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne
gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der
strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader
fremstillerens legitime interesser urimeligt.
Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for
ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen
af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres
tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år
er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1
og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§
20-22, 25, 27, 28, 30-35, § 36, stk. 2 og 4, § 47 og §§
49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et
offentliggjort arbejde, er ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.
Kapitel 6
§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres
tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet
til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand.
Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted
mindre end 3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i
stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74. På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke
anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil.
Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et
eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes.
Kapitel 7
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 2 eller § 3,
overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,
undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller
overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der
beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for det danske rige under sådanne
omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i det danske rige ville være i strid med
loven, kan der idømmes bøde overfor den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører
sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige
overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste formål er at
lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt
til at beskytte et edb-program.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre værker i
digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Det Færøske Hjemmestyre eller en kommune kan der pålægges staten, Det Færøske Hjemmestyre eller kommunen bødeansvar.Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk.
1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af
§ 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle,
slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere
påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde
sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77,
stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.
Stk. 2. Ransagning i de i stk. 1 nævnte sager sker i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om ransagning i sager, der påtales af statsadvokaten.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i
§§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for
udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have
medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes den
forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes
rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen
indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved
retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der
beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for
almenheden i det danske rige i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter §
61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den
forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger
fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at
eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres
uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller
økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten
tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning
og godtgørelse til den forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser,
klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket
eller frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den, som i
god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk.
1 og 2.
Kapitel 8
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i det danske rige,
værker, som er udgivet første gang i det danske rige, eller som er udgivet første gang samtidig i det danske rige og i et andet land,
filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i det danske rige,
bygningsværker, som er beliggende i det danske rige, og
kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i det danske rige.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse
at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage
udgives i det danske rige.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke er oplyst, den som
producent, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på filmen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i
eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller bosat
i Færøerne.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som
er foretaget af
personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller bosat i Færøerne, eller
selskaber, der har hovedsæde i Færøerne eller i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.
Andre rettigheder
§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68 gælder for fremførelser
og lydoptagelser, som har fundet sted i det danske rige.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og eftergørelse gælder dog
for alle lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for billedoptagelser, der har fundet sted i
Færøerne eller i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for
radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i det danske rige, og
radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i det danske rige.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse på
fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller bosat i Færøerne, og
fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i Færøerne eller i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger m.v., som er fremstillet af
personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller bosat i Færøerne, eller
selskaber, der har hovedsæde i Færøerne eller i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72.
Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via satellit
§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at
finde sted i det danske rige, hvis de programbærende signaler, som er bestemt til
modtagning af almenheden, under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar
her i landet indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod
Jorden.
Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at finde sted i det danske rige,
hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i
kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse
bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i
forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i
følgende tilfælde:
Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i riget. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen.
Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i riget, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning
anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2. Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig på værker, som
først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikkeudgivne værker, som
sådanne organisationer har ret til at udgive.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89. Loven træder i kraft den
Stk. 2. Samtidig ophæves
§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som
er frembragt før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller
rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller
frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de
lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt.
Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og
udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling eller
foretaget væsentlige forberedelser til at fremstille eksemplarer af værker eller
frembringelser m.v., som ikke var beskyttet efter de hidtil gældende bestemmelser, kan
eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de
planlagte rammer, dog senest den . Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af
bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i
stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indgår værker og frembringelser m.v. i en optagelse, der er foretaget med
henblik på udsendelse i radio og fjernsyn, og som er fremstillet på et tidspunkt, hvor
de nævnte værker og frembringelser ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i
henhold til stk. 3, kan sådanne optagelser fortsat anvendes til udsendelse i radio og
fjernsyn indtil den . Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på offentlig
fremførelse af filmoptagelser.
Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved
anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de
hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i
§ 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.
§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke
anvendelse på aftaler, der er indgået før den
Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er
indgået før den
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse
på aftaler, som er indgået før den , førend den
Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før
den
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der
er fremstillet før den
§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr 706 af 29. september 1998, er sålydende: "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger".
Givet på , den
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Elsebeth Gerner Nielsen