┌tb˙gvingarstu­ulsskipan

 

90  Uppskot til  l°gtingslˇg um broyting Ý l°gtingslˇg um ˙tb˙gvingarstu­ulsskipan

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Or­askifti vi­ 1. vi­ger­
D. Nevndarskj°l
E. ┴lit
F. 2. vi­ger­
G. Or­askifti vi­ 2. vi­ger­
H. 3. vi­ger­

┴r 2001, 3. mars, leg­i Tˇrbj°rn Jacobsen, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi

Uppskot

til

l°gtingslˇg um broyting Ý l°gtingslˇg um ˙tb˙gvingarstu­ulsskipan

ž 1

═ l°gtingslˇg nr. 45 frß 23. aprÝl 1999 um ˙tb˙gvingarstu­ulsskipan ver­a gj°rdar hesar broytingar:

  1. ═ ž 2, stk. 1, nr. 3, ver­a or­ini "hava m°guleika at" strika­.
  2. ž 2, stk. 1, nr. 5, ver­ur strika­.
  3. ═ ž 6 ver­a or­ini "sbr. ž 4, stk. 1 og 2" broytt til: "sbr. ž 4, stk. 1, 2 og 3"

ž 2

Henda l°gtingslˇg kemur Ý gildi 1. august 2001.

Kap. 1. Almennar vi­merkingar

MŠlt ver­ur til at gera trÝggjar lˇgarbroytingar Ý l°gtingslˇg nr. 45 frß 23. aprÝl 1999 um ˙tb˙gvingarstu­ulsskipan. Lˇgarbroytingarnar eru ˇheftar av hv°rjari a­rari, og tŠr ver­a tÝ vi­gj°rdar hv°r sŠr.

Vi­vÝkjandi nr. 1. Stu­ul til ˙tlendingar

Endamßli­ vi­ lˇgarbroytingini er at laga f°roysku lˇggßvuna til avtalur millum nor­urlond og lˇgir Ý nor­urlondum.

Eftir n˙galdandi lˇg kann ein ˙tlendskur rÝkisborgari fßa stu­ul frß Stu­ulsstovninum, um hann hevur b˙­ Ý F°royum Ý tvey samanhangandi ßr, ß­renn fari­ ver­ur undir ˙tb˙gvingina, lřkur ßvÝs formlig kr°v og ikki kann fßa stu­ul ˙r heimlandinum.

Av tÝ at nor­urlendskir rÝkisborgarar hava m°guleika at fßa stu­ul ˙r heimlandinum, eftir at teir hava b˙­ uttanlands Ý tvey ßr, kann f°royskur stu­ul ikki veitast teimum, me­an rÝkisborgarar a­rasta­ni frß kunnu fßa stu­ulin.

Or­i­ "stu­ul" ver­ur Ý f°roysku lˇggßvuni nřtt um bŠ­i studning og lßn. Til d°mis fŠr ein Ýslendskur rÝkisborgari, sum hevur b˙­ tvey ßr Ý F°royum og annars lřkur formligu kr°vini, ikki stu­ul, tÝ hann hevur m°guleika, at fßa lßn ˙r ═slandi. Hetta merkir, at n˙verandi skipan Ý ein ßvÝsan mun "diskriminerar" Ýslendingar.

═ °­rum nor­urlondum hevur tann lesandi nor­urlendingurin, i­ hevur b˙­ Ý tvey ßr undan lestrinum Ý °­rum nor­urlandi enn sÝnum egna, m°guleika at velja millum stu­ulin heimanÝfrß ella frß lestrarlandinum. Lˇgarbroytingin gevur lesandi ˙tlendingum Ý F°royum m°guleika at velja stu­ulsland. Hetta er Ý samsvari vi­ lˇggßvuna Ý hinum nor­urlondum.

Vi­vÝkjandi nr. 2. Annar almennur stu­ul

Tann f°royska ˙tb˙gvingarstu­ulsskipanin veitir °llum lesandi, i­ eru 18 ßr og eldri, stu­ul eftir ßvÝsum reglum. Bert ein bˇlkur av lesandi Ý f°royska samfelagnum fŠr ongan ˙tb˙gvingarstu­ul. Ta­ eru tey, sum fßa almannahjßlp til livikostna­; talan er oftast um lesandi, sum eru undir endurb˙gving. Landsstřrisma­urin heldur, at °ll lesandi fyrst og fremst eiga at koma undir lˇgina um ˙tb˙gvingarstu­ul, eisini tey, sum eru vi­skiftafˇlk hjß Almannastovuni.

Lˇgarbroytingin hevur onga ßvirkan ß ˙tgjaldi­ hjß teimum lesandi. Veitingin frß Almannastovuni ver­ur ˙trokna­ vi­ grundarlagi Ý t°rvinum hjß vi­komandi. Hjß lesandi, sum fßa almannaveiting, ver­ur studningsupphŠddin mˇtrokna­ Ý veitingini solei­is, at samanlagda upphŠddin frß Stu­ulsstovninum og Almannastovuni ver­ur tann sama, sum ß­renn lˇgarbroytingina.

Lˇgarbroytingin gevur teimum lesandi, sum fßa almannaveiting, rŠtt til fer­astu­ul og verkŠtlanarstu­ul. Hetta er ein lˇgarßsettur rŠttur hjß lesandi, sum l˙ka treytirnar fyri at fßa ˙tb˙gvingarstu­ul.

Vi­vÝkjandi nr. 3. Javning av lßnsupphŠddunum

Ta­ er ikki ßsett Ý galdandi lˇg, at lßnsupphŠddirnar skulu javnast vi­ me­alprÝstalinum, hˇast studningurin ver­ur javna­ur. Havandi Ý huga gongdina hjß prÝstalinum, hevur hetta ta ˇhepnu avlei­ing, at vir­i­ av lßnsupphŠddini minkar alsamt, sum ßrini lÝ­a. Landsstřrisma­urin setur tÝ fram uppskot um, at lßnsupphŠddirnar eisini ver­a javna­ar ß sama hßtt sum studningurin.

Kap. 2. Avlei­ingar av uppskotinum

a. FÝggjarligar avlei­ingar

Vi­vÝkjandi nr. 1.
Stu­ulsstovnurin veit bert um tvey lesandi, sum hava rŠtt til stu­ul frß stovninum, um lˇgin ver­ur broytt. Talan er Ý bß­um f°rum um Ýslendingar, i­ hava b˙­ Ý F°royum longri enn tvey ßr. Hesir eru lesandi ß Frˇskaparsetri F°roya. Studningurin er kr. 34.683 fyri hv°nn nŠming um ßri­, so talan er um eina meir˙trei­slu, sum er umlei­ kr. 70.000 um ßri­. Ta­ er ikki m°guligt at ßseta onnur framtÝ­art°l fyri henda bˇlkin.

Vi­vÝkjandi nr. 2.
Eftir upplřsingum frß Almannastovuni eru ta­ 66 nŠmingar undir endurb˙gving ß teimum ˙tb˙gvingunum, i­ Stu­ulsstovnurin veitir stu­ul til. Hesi hava rŠtt til ˙tb˙gvingarstu­ul, um lˇgin ver­ur broytt. Mett ver­ur, at meginparturin av hesum nŠmingunum hava egnan b˙sta­, og tÝ fßa tann hŠgra ˙tb˙gvingarstu­ulin. Talan er sostatt um eina ˙trei­slu, sum er umlei­ kr. 2,3 miˇ. (66 x kr. 34.683). Havast mß Ý huga, at talan er ikki um eina meir˙trei­slu fyri landkassan, tÝ tey, sum eru undir endurb˙gving, fßa frammanundan ˙trei­slurnar goldnar av Almannastovuni. ═ veruleikanum ver­ur ein ˙trei­sla flutt frß Almannastovuni til Stu­ulsstovnin.

Vi­vÝkjandi nr. 3.
Stu­ulsstovnurin lŠnir uml. 5 miˇ. krˇnir ˙t ßrliga. PrÝstali­, i­ stu­ulin var­ javna­ur vi­ Ý fj°r, var 5,1%. Um so var, at lßnsupphŠddin var­ javna­ Ý fj°r, so hev­i tann einstaki lesandi havt m°guleika at lßnt kr. 23.122, Ýsta­in fyri sum n˙ kr. 22.000. Ver­ur samla­a lßnsupphŠddin upp ß 5 miˇ. kr. javna­ eftir prÝstalinum, ver­ur talan um kr. 255.000 Ý meir˙trei­slu fyri landskassan, men havast mß Ý huga, at talan er um lßn, i­ ver­a inngoldin seinni.

Ongar fÝggjarligar avlei­ingar eru fyri kommunurnar

b. Umsitingarligar avlei­ingar

Stu­ulsstovnurin fŠr uml. 70 umsˇknir fleiri at vi­gera ßrliga, men Ý mun til samla­a tali­ av umsˇknum, er hetta tali­ so lÝti­, at ta­ ikki hevur vi­ sŠr, at fleiri starvsfˇlk ver­a sett Ý starv.

c. Avlei­ingar fyri vinnuna

Uppskoti­ hevur ongar fÝggjarligar avlei­ingar fyri vinnuna.

d. Umhv°rvisligar avlei­ingar

Uppskoti­ hevur ongar avlei­ingar fyri umhv°rvi­.

e. Avlei­ingar fyri serst°k °ki

Uppskoti­ hevur ongar avlei­ingar fyri serst°k °ki Ý landinum.

f. sosialar avlei­ingar

Lˇgarbroyting nr. 2 hevur vi­ sŠr, at fˇlk, sum eru undir endurb˙gving, koma undir lˇgina um ˙tb˙gvingarstu­ul. Hetta mß metast sum ein broyting, sum kann ßvirka hugbur­in hjß og mˇtvegis hesum bˇlki.

g. Altjˇ­a sßttmßlar

Lˇgarbroyting nr. 1 ger, at f°royska lˇgin um ˙tb˙gvingarstu­ul er Ý samsvari vi­ nor­urlendskar og altjˇ­a reglur ß hesum °kinum.

h. Avlei­ingar Ý talvu:

 

 

Fyri landi­/lands-
myndugleikar
Fyri
kommunalar
myndugleikar
Fyri
plßss/°ki Ý
landinum
Fyri ßvÝsar samfelagsbˇlkar/
felagsskapir
Fyri
vinnuna
FÝggjarligar/
b˙skaparligar avlei­ingar

ja

nei

nei

ja

nei

Umsitingarligar
avlei­ingar

ja

nei

nei

nei

nei

Umhv°rvisligar
avlei­ingar

nei

nei

nei

nei

nei

Avlei­ingar Ý mun til altjˇ­a avtalur og reglur

ja

nei

nei

nei

nei

Sosialar
avlei­ingar
   

 

 

ja

 

Kap. 3. Serligar vi­merkingar

Ad. ž 1

Vi­vÝkjandi nr. 1. ┌tlendskir rÝkisborgarar Ý F°royum hava bert rŠtt til stu­ul eftir f°roysku ˙tb˙gvingarstu­ulsskipanini, um so er, at teir ikki fßa stu­ul ˙r heimlandinum.
Vi­vÝkjandi nr. 2. Lesandi, sum fßa almannaveitingar, hava n˙ sama rŠtt til stu­ul, sum onnur lesandi.
Vi­vÝkjandi nr. 3. LßnsupphŠddirnar ver­a javna­ar eftir prÝstalinum eftir somu reglum sum vanligi studningurin.

Ad. ž 2

Lˇgin fŠr gildi frß 1. august 2001. Broytingin fŠr sostatt gildi Ý sambandi vi­, at fari­ ver­ur undir eitt nřtt stu­ulsßr.

1. vi­ger­ 20. mars 2001. Mßli­ beint Ý mentanarnevndina, sum tann 4. aprÝl 2001 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 3. mars 2001, og eftir 1. vi­ger­ tann 20. mars 2001 er mßli­ beint mentanarnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum tann 21. og 28. mars og 4. aprÝl 2001 og hevur undir vi­ger­ini havt fund vi­ Tˇrbj°rn Jacobsen, landsstřrismann, og Terja ß Lakjuni, stjˇra ß Stu­ulsstovninum. Eisini hevur nevndin bi­i­ Altjˇ­a Skrivstovuna um eitt skrivligt ummŠli av uppskotinum, og ver­ur vÝst ß, at uppskoti­ javnsetir lesandi Ý nor­urlondum.

Ein samd nevnd tekur undir vi­ uppskotinum og mŠlir L°gtinginum til at samtykkja uppskot landsstřrisins.

2. vi­ger­ 6. aprÝl 2001. žž 1 og 2 samtyktar28-0-0. Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3. vi­ger­.

3. vi­ger­ 18. aprÝl 2001. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­, endaliga samtykt30-0-0. Mßli­ avgreitt.

J.nr. 523-0043/2001
Ll.nr. 60 frß 27.04.2001