Erhvervsdrivende virksomheder

 

107  Uppskot til  rķkislógartilmęli um at seta ķ gildi fyri Fųroyar "lov om erhvervsdrivende virksomheder"

A. Upprunauppskot
B. 1. višgerš
C. Oršaskifti viš 1. višgerš
D. Įlit
E. 2. višgerš
F. 3. višgerš

Įr 2001, 3. mars, legši Bjarni Djurholm, landsstżrismašur, vegna landsstżriš fram soljóšandi

Uppskot

til

rķkislógartilmęli um at seta ķ gildi fyri Fųroyar "lov om erhvervsdrivende virksomheder"

Męlt veršur rķkismyndugleikunum til at seta ķ gildi fyri Fųroyar hjįlagda skjal 1, uppskot til kongliga fyriskipan um "lov om erhvervsdrivende virksomheder".

Višmerkingar:

Lógin kemur ķ stašin fyri lov nr. 23 frį 1 mars 1889 om handelsregistre, firma og prokura (firmalógin), sum er ótķšarhóskandi.

Hųvušsbroytingarnar ķ mun til firmalógina eru:

Taš veršur ein treyt at reka vinnuligt virksemi ķ felagi viš avmarkašari įbyrgd, at viškomandi felag er skrįsett samsvarandi reglunum ķ lógini, uttan so, at felagiš er fevnt av partafelagslógini ella smįpartafelagslógini. Veršur fyritųka, sum er vinnurekandi ķ lógarinnar tżdningi, ikki skrįsett, hefta luttakararnir persónliga uttan avmarking og solidariskt, og teir, sum įbyrgdina hava av, at fyritųkan ikki er skrįsett, kunnu verša įlagdir revsiįbyrgd.

Fyritųkur viš avmarkašari įbyrgd, sum eru vinnurekandi ķ lógarinnar tżdningi, skulu leggja fram įrsroknskap eftir reglunum ķ įrsroknskaparlógini.

Einstaklingafyritųkur og fyritųkur, har allir luttakararnir, ella ein ella fleiri av luttakarunum hefta persónliga uttan avmarking og solidariskt, kunnu og skulu ikki longur skrįsetast. Hesar fyritųkur skulu heldur fylgja reglunum ķ įrsroknaparlógini.

Endamįliš viš lógini er at tryggja stųrri gjųgnumskygni višvķkjandi vinnuligum virksemi, sum veršur rikiš ķ felagsskapum viš avmarkašari įbyrgd fyri luttakararnar.

Firmalógin veršur umsitin av fśtaembętinum, og samstundis viš nżggju lógini um erhvervsdrivende virksomheder verša skrįsetingaruppgįvurnar eftir tķ lógini fluttar til Skrįseting Fųroya.

Viš vinnulóggįvuni frį 1994 – partafelagslógini, smįpartafelagslógini v.m. – varš umsitingin av partafelagskrįnni flutt frį fśtanum til Skrįseting Fųroya, samstundis varš umsitingin av Skipaskrįnni, sum fśtin eisini hevši umsitiš, flutt til Skrįseting Fųroya. Eftir hesi lógini, nżggju vinnulógini, uppskotinum til lųgtingslóg um at taka av lóg um handilsreisandi og kunngerš um felagsskrįnna, veršur restin av skrįsetingaruppgįvunum, sum hava veriš eftir hjį fśtanum, fluttar til Skrįseting Fųroya, mešan ašrar verša tiknar av.

Ųki lógarinnar

Ųkiš, sum firmalógin fevnir um (fyritųkur, sum reka handil, handverk og ķdnaš), veršur viš hesi lógini broytt soleišis, at taš eru fyritųkur, sum eru vinnurekandi.

Hugtakiš vinnurekandi svarar til taš ķ lov om erhvervsdrivende fonde. Umframt skal fyritųkan hava til endamįls viš vinnuvirkseminum at fremja fķggjarįhugamįlini hjį luttakarunum. Ideellir felagsskapir, sum reka vinnuvirksemi, fella uttanfyri.

Hugtakiš fyritųka (virksomhed) veršur ķ lógini nżtt sum eitt samliheiti fyri teir ręttarligu organisasjónshęttir, sum eru fevndir av lógini.

Heitiš lutafelag svarar til galdandi fatan ķ teori og praksis, og taš er uttan tżdning fyri nżtsluųki lógarinnar, um fyritųkan sjįlv brśkar annaš heiti.

Hųvušsinnihaldiš ķ lógini

Lógin fevnir ķ mun til firmalógina um allar vinnurekandi fyritųkur, sum ikki eru regulerašar ķ galdandi felagslógum, t.e. partafelagslógin, smįpartafelagslógin v.m. Uttan fyri lógina fella fyritųkur, sum ikki hava til endamįls viš vinnuvirksemi at fremja fķggjarįhugamįlini hjį luttakarunum.

Fyritųkur viš avmarkašari įbyrgd skulu eftir lógini skrįsetast hjį Skrįseting Fųroya, umframt at tęr, um tęr eru yvir įvķsa stųdd, skulu lata inn įrsroknskap eftir įrsroknskaparlógini. Hinvegin eru ongar reglur, sum ķ partafelgslógini, įsettar um, hvussu fyritųkan skal skipast v.m.

Fyritųkur, har luttakararnir ikki hava avmarkaša įbyrgd, hvųrki skulu ella kunnu skrįsetast, og eru heldur ikki fevndar av roknskaparreglunum, men eru bert fevndar av reglunum um navn og prokura. Hesar fyritųkur eru
einstaklingafyritųkur,
ķognarfelųg, t.e. er fyritųkur, har allir luttakarnir hefta persónliga uttan avmarking og solidariskt fyri skyldurnar hjį fyritųkuni, og
komandittfelųg, t.e fyritųkur, har ein ella fleiri av luttakarunum, komplementararnir, hefta persónliga uttan avmarking og solidariskt fyri skyldurnar hjį fyritųkuni, mešan ein ella fleiri av luttakarunum, kommanditistarnir, hefta avmarkaš fyri skyldurnar hjį fyritųkuni,.

Reglan um, at einstaklingafyritųkur, ķognarfelųg og kommandittfelųg ikki kunnu skrįsetast, er ein broyting ķ mun til firmalógina, viš taš at ķognarfelųg og kommandittfelųg eftir firmalógini hava skyldu at lata seg skrįseta, mešan einstaklingafyritųkur sjįlvbodnar kunnu lata seg skrįseta.

Navn og Prokura

Reglurnar ķ lógini um navn og prokura verša nżttar fyri allar fyritųkur, sum eru fevndar av lógini.

Reglurnar um navn svara til reglurnar ķ firmalógini og felagslógunum (PF, Sp/F v.m.), viš įvķsum ręttingum.

Prokurareglurnar svara til galdandi prokurareglur ķ firmalógini. Prokura veršur eftir lógini ikki longur skrįsett.

Skrįseting og ręttarfųri

Eftir galdandi lóg skulu ųll firma, sum lógin fevnir um, skrįsetast, to soleišis, at skrįseting av einstaklingafirma er sjįlvbošin.

Eftir uppskotinum skulu bert fyritųkur viš avmarkašari įbyrgd skrįsetast.

Hugtakiš "fyritųka viš avmarkašari įbyrgd" veršur ķ lógini lżst sum fyritųka, har eingin av luttakarunum heftir persónligt uttan avmarking og solidariskt.

Eftir lógini er skrįseting hjį Skrįseting Fųroya ein treyt, at fyritųkan kann fįa stųšu sum sjįlvstųšugur juridiskur persónur. Hetta hevur viš sęr, at fyrst tį fyritųkan er skrįsett, fęr hon ręttarfųri, t.e. evni at hava ręttindi ella skyldur ķ ręttarvišurskiftum.  Hetta er ikki ein treyt eftir firmalógini.

Roknskapir

Eftir lógini skulu allar fyritųkur viš avmarkašari įbyrgd, herundir lutafelųg lata inn įrsroknskapir eftir įrsroknskaparlógini, um tęr hava eina įvķsa stųdd, t.e. um fyritųkan ikki fer upp um tvęr av nišanfyri nevndu stųddum:

Fķggjarjavnin ikki er stųrri enn 4 mió kr., nettoumsetningurin ikki er stųrri enn 10 mió. kr., ķ mišal ikki hevur fleiri enn 10 heiltķšarstarvsett.

Ķ firmalógini eru ongar serligar įsetingar um roknskaparvišurskiftini.

Fķggjarligar og umsitingarligar avleišingar av uppskotinum

Kostnašurin av skrįsetingini av fyritųkum, sum eru fevndar av lógini, veršur rindašur viš gjųldum, sum tęr skrįsettu fyritųkurnar rinda. Lógin veršur sostatt yvir eitt styttri įramįl śtreišsluneutral fyri landskassan.

Eftir lógaruppskotinum verša fyritųkur viš avmarkašari įbyrgd, sum eru fevndar av lógini, įlagdar kostnaš ķ sambandi viš skrįsetingina, um krav um skrįseting ikki frammanundan er galdandi fyri fyritųkurnar. Į sama hįtt verša śtreišslur til roknskap og grannskošan eftir reglunum ķ įrsroknskaparlógini ķ tann mun, fyritųkurnar ikki frammanundan gera ein tķlķkan grannskošašan roknskap.

Mett veršur, at gjųldini fyri at verša tikin upp ķ skrįnna og fyri at fįa broytingar skrįsettar helst fara at verša nakaš hęgri enn tey, iš kravd hava veriš fyri skrįseting ķ handilskrįnna hjį fśtanum.

Avleišingar av uppskotinum:

  Fyri landiš/lands-
myndugleikar
Fyri
kommunalar
myndugleikar
Fyri plįss/ųki ķ
landinum
Fyri įvķsar samfelags-
bólkar
Fyri vinnuna
Fķggjarligar/
bśskaparligar
avleišingar
Nei Nei Nei Nei Ja
Umsitingarligar avleišingar Ja Nei Nei Nei Nei
Umhvųrvisligar avleišingar Nei Nei Nei Nei Nei
Avleišingar ķ mun til altjóša avtalur og reglur Nei Nei Nei Nei Nei
Socialar avleišingar Nei Nei Nei Nei Nei

Ummęli

Uppskotiš hevur veriš til ummęlis hjį Fśtanum, Skrįseting Fųroya, Vinnuhśsinum, Advokatfelag Fųroya og felagnum hjį grannskošarum.Višmerkingar av lógartekniskum slag komu frį fśtanum, og eru hesar tiknar viš ķ uppskotiš.

Višmerkingar til einstųku įsetingarnar

Ķ Danmark kom lógin um vinnurekandi fyritųkur ķ gildi 1. januar 1995 sum lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder. Lógin er einaferš broytt sķšani viš "lov nr. 377 af 22. maj 1996 om ęndring af visse selskabers aflęggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love". Tį vóršu gjųrdar hesar broytingar ķ lógini:

§ 10, stk. 2 (nżggj oršing višvķkjandi frįbošanarfreist fyri frįbošanir eftir § 8),

nżggj § 10 a (nżggjar reglur um, hvussu freistir, įsettar ķ lógini, skulu roknast),

§ 11, stk 1 (broyttar reglur višvķkjandi frįbošan um broyting av vištųkunum),

§ 16, stk. 1, nżggj pkt. 2 og 3, § 16, stk. 2, nżggj § 16, stk. 4 (broytingarnar av § 16 višvķkja elektroniskari on-line skrįseting, men eru ikki tiknar viš ķ uppskotiš),

§ 17, stk. 2 ("Industriministeriets Erhvervsankenęvn" broytt til : "Erhvervsministeriets erhvervsankenęvn"),

§ 17, stk. 3 (avgeršir, tiknar av Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (den fęrųske registreringsmyndighed), sum ikki kunnu kęrast til hęgri fyrisitingarligan myndugleika, vķškašar til eisini at fevna um avgeršir eftir §§ 20 og 21, stk 1, t.e. avgeršir um avtųku av fyritųku,

§ 19, stk. 6 (freistin at lata skrįsetingarmyndugleikanum vįttan um, at fyritųkan kann undantakast frį reglunum um at gera og almannakunngera įrsroknskap eftir reglunum ķ įrsroknskaparlógini, broytt frį 7 til 6 mįnašir eftir, at roknskaparįriš er śti),

§ 28, stk. 2 ( "§ 25, § 55 og § 62, stk. 2" broytt til "kapitel 9 a").

Skotiš veršur upp, at lógin, sum broytt viš "lov nr. 377 af 22. maj 1996" Lbk. nr. 546 af 20. juni 1996, veršur sett ķ gildi viš hesum frįvikum:

Ķ § 5, stk. 1, nr. 1, og § 23, stk. 3, veršur ķ stašin fyri til § 61 ķ donsku kommunustżrislógini vķst til § 51 ķ lųgtingslógini um kommunustżriš.

§ 15, § 16, stk. 1, 2-4 pkt, § 16, stk. 2, § 16, stk. 4, § 24 og § 29 verša strikašar.

Ķ § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og stk. 5, § 11, stk. 1 og 2, § 12, § 13, stk. 2, § 16, stk. 3 og 4, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 6, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1 og § 26, stk. 1 og 3, veršur ķ stašin fyri "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen" sett: "(D)den Fęrųske registreringsmyndighed".

Ķ § 14, stk. 1-4, veršur ķ stašin fyri "registreringstidende" sett: "i det på Fęrųerne til offentlige bekendtgųrelser autoriserede blad".

Ķ § 16, stk. 1 og 3, veršur ķ stašin fyri "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsętte … " sett: "Landsstyret kan fastsętte …"

Ķ § 26, stk. 1, veršur ķ stašin fyri "1. juli 1995 sett: "1. juli 2002"

Ķ §§ 27 og 28, stk. 1, veršur ķ stašin fyri "1. januar 1995" sett: "1. januar 2002"

Ķ § 28, stk. 2, veršur ķ stašin fyri "31. december 1998" sett: "31. december 2005".

Vķst veršur annars til višmerkingarnar hjį stjórnini til lógina, tį lógin varš lųgd fram ķ Fólkatinginum, sķ skjal 2.

Skjųl:
Skjal 1. Udkast til Anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af lov om erhversdrivende virksomheder.
Skjal 2. Bemęrkninger til forslaget
Skjal 3. Bekendtgųrelse af lov om erhvervsdrivende virksomheder
Skjal 4. Lov nr. 23 af 1. marts 1889 om handelsregistre, firma, og prokura.

1. višgerš 14. mars 2001. Tingmįlini 106 og 107/2000 vóršu višgjųrd undir einum. Mįliš beint ķ vinnunevndina, sum tann 29. mars 2001 legši fram soljóšandi

Į l i t

Landsstżriš hevur lagt mįliš fram tann 3. mars 2001, og eftir 1. višgerš tann 14. mars 2001 er taš beint vinnunevndini.

Nevndin hevur višgjųrt mįliš į fundum tann 22. og 23. mars 2001.

Undir višgeršini hevur nevndin havt fund viš landsstżrismannin ķ vinnumįlum.

Undir višgeršini er nevndin komin fram į, at višmerkingarnar til tęr lógarbroytingarnar, iš eru gjųrdar ķ "lov om erhvervsdrivende virksomheder" viš "lov nr. 377 af 22. maj 1996 om ęndring af visse selskabers aflęggelse af årsregnskab m.v. og forskellige andre love", ikki eru višlagdar uppskotinum til rķkislógartilmęliš. Vķsandi til tingskipan Lųgtingsins § 37, stk. 3, jbr. § 45, hevur nevndin tķ gjųrt av, at leggja višmerkingarnar viš įlitinum.

Nevndin męlir harumframt til, at § 30 ķ uppskotinum til kongliga fyriskipan veršur strikaš. Sum įsetingin er oršaš, veršur taš viš lóg įsett, at allar fyriskipanir, iš eru givnar sambęrt lógini, eisini skulu vera galdandi fyri Fųroyar. Sum kunnugt kunnu lógarįsetingar ikki broytast viš kunngerš, og merkir hetta, at mųguleikin at broyta fyriskipanirnar veršur tikin burtur. Nevndin heldur ikki hetta vera rętt, og męlir tķ til at strika įsetingina. Fyriskipanirnar kunnu so, į vanligan hįtt, setast ķ gildi viš kunngerš.

Ein samd nevnd tekur undir viš mįlinum, men vķsandi til omanfyristandandi višmerkingar męlir nevndin Lųgtinginum til at samtykkja uppskotiš viš hesum

broytingaruppskoti

Aftanį oršini "lov om erhvervsdrivende virksomheder" verša sett inn oršini "viš tķ broyting, at § 30 ķ kongligu fyriskipanini veršur strikaš".

2. višgerš 4. aprķl 2001. Broytingaruppskot frį vinnunevndini samtykt 29-0-0. Rķkislógartilmęli soleišis broytt samtykt 30-0-0. Uppskotiš fer soleišis samtykt til 3. višgerš.

3. višgerš 6. aprķl 2001. Uppskotiš, sum samtykt viš 2. višgerš, endaliga samtykt 30-0-0. Mįliš avgreitt.

J.nr. 524-0046/2001