Fjųlmišlasišur

 

111  Uppskot til  lųgtingslóg um góšan fjųlmišlasiš

A. Upprunauppskot
B. Tikiš aftur

Įr 2001, 3. mars, legši Hųgni Hoydal, landsstżrismašur, vegna landsstżriš fram soljóšandi

Uppskot

til

lųgtingslóg um góšan fjųlmišlasiš

Kapittul 1
Lógarinnar ųki

§ 1. Lógin er galdandi fyri allar fjųlmišlar ķ Fųroyum.
Stk. 2. Fjųlmišil er ein og hvųr mišil, sum er egnašur at bera fjųld av fólki upplżsingar, og ger hetta stųšugt ella reguliga, tó ķ minsta lagi tvęr feršir um įriš.
Stk. 3. Fjųlmišil ķ Fųroyum er mišil, sum er ętlašur at bera fjųld av fólki ķ Fųroyum upplżsingar.

Kapittul 2
Fjųlmišlasišur

§ 2. Fjųlmišlar skulu halda góšan fjųlmišlasiš.
Stk. 2. Tey, sum halda seg lķša órętt vegna brot į stk. 1, og sum ikki meta seg at hava fingiš hóskandi uppreisn viš at venda sęr til fjųlmišilin, kunnu kęra til Fjųlmišlarįšiš. Kęrufreistin er 4 vikur eftir, at upplżsingarnar eru almannakunngjųrdar; fyri tilfar į alnót ella ųšrum lķknandi teldunótum tó 4 vikur eftir, at upplżsingarnar eru tiknar av nótini.
Stk. 3. Vķkjast kann frį kęrufreistini ķ serligum fųrum.

Kapittul 3
Įbyrgd

§ 3. Įbyrgd fyri góšan fjųlmišlasiš hava hųvundur, stjóri og śtgevari.
Stk. 2. Hųvundur er tann, sum hevur skapaš verkiš, stjóri er hųvundanum yvirskipašur, og śtgevari er tann, sum hevur fyriskipaš ella rindaš fyri śtgįvuna.
Stk. 3. Įbyrgd hava eisini navngivnir persónar, sum eru rętt endurgivnir og hava jįttaš at upplżsa navn sķtt ķ fjųlmišlinum.
Stk. 4. Įbyrgd fyri brot į § 2, stk. 1, veršur Fjųlmišlarįšiš at stašfesta ķ skrivligum śrskurši sambęrt kap. 4.

Kapittul 4
Fjųlmišlarįšiš

§ 4. Landsstżrismašurin setir fjųlmišlarįš viš formanni og 5 limum. Formašurin, sum skal vera lųgfrųšingur, veršur tilnevndur eftir tilmęli frį Fųroya Blašmannafelag. Harumframt veršur 1 limur tilnevndur eftir tilmęli frį Fųroya Blašmannafelag, 1 limur veršur tilnevndur eftir tilmęli frį ritstjórnunum į teimum fųroysku blųšunum, śtvarpi og sjónvarpi, 1 limur veršur tilnevndur eftir tilmęli frį Fróšskaparsetri Fųroya og 2 limir, sum standa į nevningalistanum, verša tilnevndir.
Stk. 2. Limirnir og tiltakslimir fyri hesar, sum verša tilnevndir eftir somu reglum, sita ķ 4 įr. Endurtilnevning kann fara fram, tį iš treytirnar ķ stk. 1 framvegis eru loknar.

§ 5. Fjųlmišlarįšiš, iš ger leišreglur um góšan fjųlmišlasiš ķ samstarvi viš teir fjųlmišlar, iš eru nevndir ķ § 4, ger śrskurš ķ mįlum um brot į góšan fjųlmišlasiš. Śrskuršir Fjųlmišlarįšsins verša almannakunngjųrdir sambęrt § 10, stk. 1 og stk. 2.

§ 6. Formašur Fjųlmišlarįšsins kann vķsa burtur kęrur, sum eyšsżniliga ikki eru undir mįlsręši tess ella, sum eyšsżniliga einki hald er ķ.
Stk. 2. Formašurin kann eisini vķsa burtur kęrur frį kęrarum, sum ikki eru partar ķ mįlinum ella ikki hava ręttarligan įhuga.
Stk. 3. Formašurin vķsir burtur kęrur, sum ikki eru komnar fram, tį iš kęrufreistin er farin.
Stk. 4. Formašurin ger av, um vķkjast skal frį kęrufreistini, smb. § 2, stk. 3.
Stk. 5. Fjųlmišlarįšiš kann ķ serligum fųrum taka mįl upp til višgeršar av sķnum eintingum.

§ 7. Kęrur til Fjųlmišlarįšiš skulu vera skrivligar.
Stk. 2. Fjųlmišlarįšiš skal gera śrskurš skjótast tilber.
Stk. 3. Fjųlmišlarįšiš sendir avrit av kęruni til innkęrda, sum fęr 10 daga freist til skrivliga at ummęla kęruna. Fjųlmišlarįšiš kann eftir umsókn leingja freistina.
Stk. 4. Fjųlmišlarįšiš kann krevja innkęrda eftir einum eintaki av upplżsingunum, kęrt er um.
Stk. 5. Kęrari og innkęrdi hava altķš rętt til persónliga at geva frįgreišing ķ einum mįli, sum Fjųlmišlarįšiš hevur tikiš til višgeršar. Fjųlmišlarįšiš kann annars kalla kęraran og innkęrda inn til at geva nęrri frįgreišing um kęrumįliš.
Stk. 6. Hevur innkęrdi ikki latiš skrivligt ummęli, įšrenn ummęlisfreistin er farin, ella mųtir hann ikki til at geva munnliga frįgreišing, kann Fjųlmišlarįšiš gera śrskurš į verandi grundarlagi.

§ 8. Limur kann ikki taka lut ķ višgerš av kęru um fjųlmišil, sum hann sjįlvur hevur tilknżti til, ella tį iš talan er um višurskifti annars, sum kunnu vekja grundašan iva um parthall.
Stk. 2. Vķkir limur ikki sjįlvbošin sęti sambęrt stk. 1, skal Fjųlmišlarįšiš avgera spurningin viš vanligum atkvųšumeirluta. Stendur į jųvnum, er formansins atkvųša avgerandi.
Stk. 3. Tį iš limur vķkir sęti ella ikki fęr mųtt, tekur eykalimur hansara viš.

§ 9. Fjųlmišlarįšiš er vištųkufųrt, tį iš formašurin og tveir nevndarlimir eru mųttir.
Stk. 2. Śrskuršir Fjųlmišlarįšsins verša gjųrdir viš vanligum atkvųšumeirluta. Stendur į jųvnum er formansins atkvųša avgerandi.
Stk. 3. Er avgeršin ikki einmęlt, hevur minnilutin rętt til at fįa sķna įskošan viš ķ śrskuršin.

§ 10. Śrskuršir Fjųlmišlarįšsins skulu ķ śrdrįtti almannakunngerast skjótast tilber į slķkan hįtt og ķ vavi, sum Fjųlmišlarįšiš metir at vera nųktandi.
Stk. 2. Fjųlmišlarįšiš letur į hvųrjum įri landsstżrismanninum frįgreišing um virki sķtt ķ farna įri. Landsstżrismašurin letur frįgreišingina almannakunngera.

§ 11. Śrskuršir Fjųlmišlarįšsins kunnu ikki kęrast.

§ 12. Landsstżrismašurin ger nęrri reglur fyri virksemi Fjųlmišlarįšsins.
Stk. 2. Fjųlmišlarįšiš skal hava skrivstovu, sum landskassin rindar fyri.

Kapittul 5
Ķgildiskoma

§ 13. Henda lųgtingslóg kemur ķ gildi dagin eftir, at hon er kunngjųrd.

1. PARTUR: ALMENNAR VIŠMERKINGAR:

Galdandi lóg:
Galdandi lóg um fjųlmišlar er rķkislóg nr. 147 frį 13. aprķl 1938 om pressens brug, soleišis sum hon er broytt viš lóg nr. 524 frį 18. november 1969.

Lógin fevnir tó bert um prentašar fjųlmišlar. Hon įsetir formligar reglur fyri śtgįvu og reglur um įbyrgd og revsing fyri brot į hesar reglur.

Tį talan er um sjįlvt innihaldiš, vķsir lógin til vanligar reglur um revsiįbyrgd og endurgjaldsįbyrgd fyri ólógligt innihald.

Hóast lógin ikki er galdandi fyri loftmišlar ella ašrar elektroniskar mišlar, so er, hvat sjįlvum innihaldinum višvķkur, revsiręttarliga ikki munur į, hvat teir prentašu fjųlmišlarnir og teir elektronisku fjųlmišlarnir ķ dag kunnu bera fram – eingin munur er į markinum fyri talu- og skrivifręlsinum hjį teimum, sum eru fevnd av galdandi lóg um pressens brug, og teimum, sum ikki eru fevnd av lógini.

Lógin um pressens brug hevur ongar įsetingar um etiska įbyrgd.

Ķ Danmark er komin nżggj fjųlmišlalóg ķ stašin fyri lov om pressens brug, sum enn er ķ gildi ķ Fųroyum. Tann nżggja danska lógin er lóg nr. 348 frį 5. juni 1991, sum er broytt viš lóg nr. 1065 frį 23. desember 1992, § 79, nevnd medieansvarsloven. Tann danska lógin kann eftir sķni § 59 setast ķ gildi ķ Fųroyum viš kongligari fyriskipan viš neyšugum broytingum vegna serlig fųroysk višurskifti.

Nżggja uppskotiš:
Landsstżriš legši uppskot fyri Lųgtingiš ķ februar 1997 um at seta nevndu donsku lóg ķ gildi ķ Fųroyum viš teimum broytingum, sum heimastżriš metti vóru neyšugar, smb. lųgtingsmįl 82/1996. Lųgtingiš beindi mįliš ķ ręttarnevndina, sum gjųrdi fleiri broytingar ķ uppskotinum til tilmęli. Lųgtingiš samtykti tann 16. mai 1997 uppskotiš til rķkislógartilmęli um fjųlmišlaįbyrgdarlóg viš 23 atkvųšum fyri.

Danska stjórnin hevur sżtt fyri at leggja lógina fyri Fólkatingiš ķ tķ lķki, sum Lųgtingiš samtykti hana tann 16. mai 1997. Orsųkin til hetta er, at stjórnin metir, at Lųgtingiš hevur gjųrt so stór frįvik frį tķ galdandi donsku lógini, at hon ikki kann setast ķ gildi fyri Fųroyar viš kongligari fyriskipan.

Ein ašaltįttur ķ tķ donsku lógini er tann etiska įbyrgdin fyri innihaldiš ķ fjųlmišlunum.

Įsannandi, at tann danska lógin ikki kann setast ķ gildi viš kongligari fyriskipan soleišis, sum Lųgtingiš ynskti, hevur landsstżrismašurin gjųrt av ķ stašin at leggja fyri tingiš uppskot um lųgtingslóg um góšan fjųlmišlasiš.

Hetta kann gerast, tķ fjųlmišlamįl mugu metast at vera fųroysk mįl (sermįl), hóast fjųlmišlaįbyrgdarmįl verša umsitin sum felagsmįl.

Hetta uppskot setir ikki śr gildi galdandi rķkislóg um pressens brug, og broytir einki um galdandi revsireglur ella endurgjaldsreglur, sum framvegis vera tęr somu – t.e. vanligar revsi- og endurgjaldsreglur.

Uppskotiš įsetir reglur fyri góšan fjųlmišlasiš og gevur fólki, sum kenna seg persónliga ella fķggjarliga rakt, hųvi til at kęra um hetta til eitt Fjųlmišlarįš. Fjųlmišlarįšiš skal gera śrskurš, so kęrari kann fįa moralska uppreisn, ella fjųlmišil kann fįa stašfest, at hann ikki hevur boriš seg óetiskt at.

Avgerš hjį Fjųlmišlarįšinum kann t.d. hugsast brśkt sum próvgrundarlag fyri ręttarkravi um revsing eftir revsilógini, endurgjaldi fyri tort eftir § 15 ķ ķgildiskomulógini til revsilógina ella endurgjaldi fyri tap eftir vanligum galdandi endurgjaldsreglum.

Taš verša framvegis dómstólarnir, sum óheftir skulu meta um grundarlagiš fyri slķkum ręttarkrųvum.

Uppskotiš til lóg um góšan fjųlmišlasiš umfatar sum nevnt bert ein part av tķ ųkinum, sum medieansvarsloven umfatar – bara tann fjųlmišlaetiska partin. Men innihaldiš ķ hesum parti er ķ grundregluni ikki broytt ķ mun til tilsvarandi įsetingar ķ rķkislógartilmęlinum, sum Lųgtingiš samtykti ķ 1997.

Uppskotiš hevur veriš til ummęlis hjį Śtvarpi Fųroya, Sjónvarpi Fųroya, Fróšskaparsetri Fųroya, Fųroya Blašmannafelag og Fųroya Blašśtgevarafelag.

Višmerkingarnar eru ymiskar, og eru hoyringssvarini tķ lųgd viš uppskotinum.

Tó skal til hoyringssvariš hjį Fųroya Blašśtgevarafelag višmerkjast, at Europeiski Mannaręttindasįttmįlin er settur ķ gildi sum lóg ķ Fųroyum. Įsetingarnar um framsųgufręlsi eru ķ § 10 ķ sįttmįlanum. Fjųlmišlarįšiš, eins vęl og onnur, iš umsita reglur her į landi, eru tķ ķ teirra arbeiši bundin av įsetingunum ķ hesum sįttmįla.

Landsstżrismašurin hevur tikiš višmerkingarnar hjį teimum hoyrdu pųrtunum višvķkjandi samansetingini av Fjųlmišlarįšnum til eftirtektar og broytt samansetingina soleišis, at helvtin, herundir formašurin, veršur vald ķ nevndina eftir tilmęli frį fjųlmišlunum.

2. PARTUR: AVLEIŠINGAR AV UPPSKOTINUM
Ętlanin viš uppskotinum er, at landskassin skal bera kostnašin av Fjųlmišlarįšnum.

Tann dagliga fyrisitingin og fyrireikandi mįlsvišgeršin kann leggjast til Fųroya Kęrustovn, og arbeišiš hjį Fjųlmišlarįšnum kann į henda hįtt skipast į sama hįtt sum arbeišiš hjį t.d. kęrunevndini ķ almannamįlum og landsskattakęrunevndini.

Śt yvir hetta skal gjaldast samsżning til limirnar ķ Fjųlmišlarįšnum.

Hildiš veršur ikki, at uppskotiš annars fęr ašrar avleišingar fyri land, kommunu ella ašrar myndugleikar ella fyri įvķsar samfelagsbólkar.

 

 

Fyri landiš/lands-
myndugleikar
Fyri
kommunalar
myndugleikar
Fyri
plįss/ųki ķ
landinum
Fyri
įvķsar sam-
felagsbólkar/
felagsskapir
Fyri
vinnuna
Fķggjarligar/
bśskaparligar avleišingar

Ja

Nei

Nei

Nei

Nei

Umsitingarligar
avleišingar

Ja

Nei

Nei

Nei

Nei

Umhvųrvisligar
avleišingar

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Avleišingar ķ mun til altjóša avtalur og reglur

Nei

Nei

Nei

Nei

Nei

Sosialar
avleišingar
   

 

 

Nei  

 

3. PARTUR: SERLIGAR VIŠMERKINGAR

Ad. § 1, stk. 1-3.
Oršingin er ętlaš at raka allar mišlar yvirhųvur, sum kunnu bera upplżsingar til fjųld av fólki ķ Fųroyum. Hugsast kunnu eisini mišlar ķ ųšrum formi, enn vit kenna teir ķ dag.

Verša upplżsingarnar ikki bornar meira enn 2 feršir įrliga, er ikki talan um fjųlmišil eftir hesi lóg. Taš merkir, at įrsrit og įrsfrįgreišingar eins og skaldsųgur, stuttsųgusavn o.l. ikki koma undir lógina.

Viš oršinum "stųšugt" er hugsaš um heimasķšur og annaš lķknandi tilfar, sum ikki kemur śt viš jųvnum millumbili ķ vanligari fatan, men sum ķ stašin alla tķšina er tųkt į alnótini ella ųšrum teldunótum, telefonum ella mųguligum ųšrum verandi og framtķšar elektroniskum mišlum į skķggja ella į annan hįtt.

Allżsingin av fjųlmišli eftir hesi lóg fevnir sostatt um at ųll blųš, tķšarrit, heimasķšur į alnótini, śtvųrp, sjónvųrp og mųguligar ašrar mišlar – treytaš av, at teir koma śt minst 2 feršir įrliga ella stųšugt eru tųkir. Fjųlmišil kann vera loft- ella kašalborin, digitalt ella analogt ella ķ prentašum lķki.

Munur veršur ikki gjųrdur į innlendskum og śtlendskum fjųlmišlum. Hetta merkir, at tey, sum meta seg at hava grundarlag fyri at kęra til Fjųlmišlarįšiš, kunnu gera taš uttan mun til, um fjųlmišilin er fųroyskur ella fremmandur.

Ivasamt er, hvųrja įvirkan ein mųguligur śrskuršur hjį Fjųlmišlarįšnum fęr į ein śtlendskan fjųlmišil, men taš gevur borgara mųguleika at gera vart viš seg og at fįa moralska uppreisn.

Viš fjųld av fólki ķ Fųroyum er at skilja eitt tilvildarligt tal av persónum – ķ Fųroyum, t.e. fólk, sum er heimahoyrandi ella hevur bśstaš ķ Fųroyum.

Viš upplżsingar er at skilja alt tilfar, sum veršur almannakunngjųrt, lķka mikiš hvųnn form taš hevur – skrivligt tilfar, ljóš, myndir ella annaš.

Ad. § 2, stk. 1
Hvat góšur fjųlmišlasišur er, veršur upp til Fjųlmišlarįšiš at avgera. Fjųlmišlarįšiš skal taka stųšu til hetta ķ hvųrjum einstųkum ķtųkiligum fųri, tį iš kęrt veršur.

Onnur lond, sum hava lóggiviš į hesum ųki, hava eisini valt at lata upp til tann stovn, sum skal taka avgeršir um góšan fjųlmišlasiš, at slóša leišina fram. Į henda hįtt veršur góšur fjųlmišlasišur stųšugt dagfųrdur viš grundarlagi ķ samfelagsmentanini.

Til ber ikki til fulnar at lżsa hugtakiš "góšur fjųlmišlasišur", men taš merkir fyrst og fremst, at innihald og atburšur skal verša ķ samljóši viš mentan og sjįlvsfatan okkara.

Innihald er alt taš tilfar, sum fjųld av fólki fęr atgongd til.

Atburšur er tann framferš, sum fjųlmišlafólk nżta, tį iš tey śtvega og framleiša hetta tilfar.

Sum dųmi śr ųšrum londum, vit vanliga sammeta okkum viš, vera her endurgivnar danskar og enskar vegleišandi reglur um góšan fjųlmišlasiš.

Fyrst "Vejledende regler for god presseskik", soleišis sum danska medieudvalget ķ betęnkning nr. 1205/1990 og endurgiviš sum skjal 3 til lógaruppskotiš um medieansvarsloven:

Vejledende regler for god presseskik

Grundlęggende synspunkter

Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nųje forbindelse med massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggųre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udųvelse. Under varetagelse af disse opgaver bųr massemedierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubefųjet kręnkelse.

Under brud på god presseskik henhųrer også hindring af berettiget offentliggųrelse af informationer af vęsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medfųre tvivl om massemediernes frie og uafhęngige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålęgges opgaver, som er i strid med nęrvęrende presseetiske regler.

En journalist bųr ikke pålęgges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggųres i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de ųvrige massemedier.

Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de ųvrige massemedier i det omfang, der ikke er fastsat sęrlige regler herom.

Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdųde personer, juridiske personer og lignende.

Reglernes indhold

A. Korrekte meddelelser

  1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bųr det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
  2. Kritik bųr udvises over for nyhedskilderne, i sęrdeleshed når disses udsagn kan vęre farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
  3. Oplysninger, som kan vęre skadelige, kręnkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprųves i sęrlig grad, inden de bringes, fųrst og fremmest ved forelęggelse for den pågęldende.
  4. Angreb og svar bųr, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhęng og på samme måde.
  5. Det skal gųres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
  6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dękning i den pågęldende artikel eller udsendelse. Det samme gęlder de såkaldte spisesedler.
  7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
    Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at lęserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmęrksom på berigtigelsen.

B. Adfęrd i strid med god presseskik

  1. Meddelelser, der kan kręnke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kręver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
  2. Selvmord eller selvmordsforsųg bųr ikke omtales, medmindre klar almen interesse kręver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bųr omtalen vęre så skånsom som mulig.
  3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det stųrst mulige hensyn. Det samme gęlder vidner og pårųrende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.
  4. Der bųr opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bųr kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggųrelse.
  5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bųr vises sęrligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at vęre klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres fųlelser, uvidenhed eller svigtende herredųmme bųr ikke misbruges.

C. Retsreportage

  1. De under A og B anfųrte almindelige presseetiske regler gęlder også for retsreportagen.
  2. Reglerne for retsreportagen gęlder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.
  3. Retsreportagen bųr vęre objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bųr journalisten tilstrębe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.
    En omtale af en straffesag bųr fųlges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfęldelse.
  4. Det bųr undgås at nęvne personers slęgtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gųre.
  5. Sålęnge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggųres meddelelser, der kan lęgge hindringer i vejen for sag ens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklęret sig skyldig eller ikke-skyldig.
  6. Der skal i videst muligt omfang fųlges en klar saglig linje ved afgųrelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfęlde navne på de implicerede nęvnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bųr udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggųre navnet.
  7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bųr som regel ikke bringes, fųr anmeldelse har medfųrt indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gęlder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har vęsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstęndigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.
  8. En sigtet, tiltalt eller domfęldt person bųr forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dųmt for. I anden nyhedssammenhęng bųr de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

Fylgjandi reglur ķ Stóra Bretlandi galda bert fyri prentašar fjųlmišlar, men talan er um reglur, sum ivaleyst eiga at lķkjast fųroyskum grundreglum:

Code of Practise

1 Accuracy
i) Newspapers and periodicals should take care not to publish inaccurate, misleading or distorted material including pictures.

ii) Whenever it is recognised that a significant inaccuracy, misleading statement or distorted report has been published, it should be corrected promptly and with due prominence.

iii) An apology must be published whenever appropriate.

iv) Newspapers, whilst free to be partisan, must distinguish clearly between comment, conjecture and fact

v) A newspaper or periodical must report fairly and accurately the outcome of an action for defamation to which it has been a party.
2 Opportunity to reply
A fair opportunity for reply to inaccuracies must be given to individuals or organisations when reasonably called for.
3 Privacy
i) Everyone is entitled to respect for his or her private and family life, home, health and correspondence. A publication will be expected to justify intrusions into any individual's private life without consent

ii) The use of long lens photography to take pictures of people in private places without their consent is unacceptable.

Note - Private places are public or private property where there is a reasonable expectation of privacy.
4 Harassment
i) Journalists and photographers must neither obtain nor seek to obtain information or pictures through intimidation, harassment or persistent pursuit

ii) They must not photograph individuals in private places (as defined by the note to clause 3) without their consent; must not persist in telephoning, questioning, pursuing or photographing individuals after having been asked to desist; must not remain on their property after having been asked to leave and must not follow them.

iii) Editors must ensure that those working for them comply with these requirements and must not publish material from other sources which does not meet these requirements.
5 Intrusion into grief or shock
In cases involving personal grief or shock, enquiries should be carried out and approaches made with sympathy and discretion. Publication must be handled sensitively at such times but this should not be interpreted as restricting the right to report judicial proceedings.
6 Children
i) Young people should be free to complete their time at school without unnecessary intrusion.

ii) Journalists must not interview or photograph a child under the age of 16 on subjects involving the welfare of the child or any other child in the absence of or without the consent of a parent or other adult who is responsible for the children.

iii) Pupils must not be approached or photographed while at school without the permission of the school authorities.

iv) There must be no payment to minors for material involving the welfare of children nor payments to parents or guardians for material about their children or wards unless it is demonstrably in the child's interest.

v) Where material about the private life of a child is published, there must be justification for publication other than the fame, notoriety or position of his or her parents or guardian.
7 Children in sex cases
1. The press must not, even where the law does not prohibit it, identify children under the age of 16 who are involved in cases concerning sexual offences, whether as victims or as witnesses.

2. In any press report of a case involving a sexual offence against a child -

i) The child must not be identified.

ii) The adult may be identified.

iii) The word "incest" must not be used where a child victim might be identified.

iv) Care must be taken that nothing in the report implies the relationship between the accused and the child.
8 Listening Devices
Journalists must not obtain or publish material obtained by using clandestine listening devices or by intercepting private telephone conversations.
9 Hospitals
i) Journalists or photographers making enquiries at hospitals or similar institutions should identify themselves to a responsible executive and obtain permission before entering non-public areas.

ii) The restrictions on intruding into privacy are particularly relevant to enquiries about individuals in hospitals or similar institutions.
10 Reporting of crime.
(i) The press must avoid identifying relatives or friends of persons convicted or accused of crime without their consent.

(ii) Particular regard should be paid to the potentially vulnerable position of children who are witnesses to, or victims of, crime. This should not be interpreted as restricting the right to report judicial proceedings.
11 Misrepresentation
i) Journalists must not generally obtain or seek to obtain information or pictures through misrepresentation or subterfuge.

ii) Documents or photographs should be removed only with the consent of the owner.

iii) Subterfuge can be justified only in the public interest and only when material cannot be obtained by any other means.
12 Victims of sexual assault
The press must not identify victims of sexual assault or publish material likely to contribute to such identification unless there is adequate justification and, by law, they are free to do so.
13 Discrimination
i) The press must avoid prejudicial or pejorative reference to a person's race, colour, religion, sex or sexual orientation or to any physical or mental illness or disability.

ii) It must avoid publishing details of a person's race, colour, religion, sexual orientation, physical or mental illness or disability unless these are directly relevant to the story.
14 Financial journalism
i) Even where the law does not prohibit it, journalists must not use for their own profit financial information they receive in advance of its general publication, nor should they pass such information to others.

ii) They must not write about shares or securities in whose performance they know that they or their close families have a significant financial interest without disclosing the interest to the editor or financial editor.

iii) They must not buy or sell, either directly or through nominees or agents, shares or securities about which they have written recently or about which they intend to write in the near future.
15 Confidential sources
Journalists have a moral obligation to protect confidential sources of information.
16 Payment for articles
i) Payment or offers of payment for stories or information must not be made directly or through agents to witnesses or potential witnesses in current criminal proceedings except where the material concerned ought to be published in the public interest and there is an overriding need to make or promise to make a payment for this to be done. Journalists must take every possible step to ensure that no financial dealings have influence on the evidence that those witnesses may give.

(An editor authorising such a payment must be prepared to demonstrate that there is a legitimate public interest at stake involving matters that the public has a right to know. The payment or, where accepted, the offer of payment to any witness who is actually cited to give evidence should be disclosed to the prosecution and the defence and the witness should be advised of this).

ii) Payment or offers of payment for stories, pictures or information, must not be made directly or through agents to convicted or confessed criminals or to their associates - who may include family, friends and colleagues - except where the material concerned ought to be published in the public interest and payment is necessary for this to be done.

 

The public interest

There may be exceptions to the clauses marked * where they can be demonstrated to be in the public interest.

1. The public interest includes:

i) Detecting or exposing crime or a serious misdemeanour.

ii) Protecting public health and safety.

iii) Preventing the public from being misled by some statement or action of an individual or organisation.


2. In any case where the public interest is invoked, the Press Complaints Commission will require a full explanation by the editor demonstrating how the public interest was served.

3. There is a public interest in freedom of expression itself. The Commission will therefore have regard to the extent to which material has, or is about to, become available to the public.

4. In cases involving children editors must demonstrate an exceptional public interest to over-ride the normally paramount interest of the child

 

Samfelagsvišurskiftini ķ Fųroyum lķkjast so nógv višurskiftunum ķ Danmark og Stóra Bretlandi, at ivi neyvan er um, at fjųlmišlarįšiš ķ Fųroyum fer at taka hesar reglur til sķn sum meginreglur ķ fyrstani.

Men taš fųroyska fjųlmišlarįšiš fer at grunda śrskuršir sķnar į fųroyska mentan og sišir. Góšur fjųlmišlasišur eftir hesi lóg veršur tķ ivaleyst sum frįlķšur serfųroyskur, soleišis at skilja, at fyrilit veršur vķst višurskiftum, sum bróta frį her į landi samanboriš viš višurskifti i ųšrum og stųrri londum.

Fjųlmišlarįšiš eigur beinanvegin at gera skrivligar leišreglur um góšan fjųlmišlasiš, soleišis at fjųlmišlarnir hava reglur at halda seg til.

Hetta eigur at verša gjųrt ķ samstarvi viš teir fjųlmišlar, iš gera tilmęli um lim ķ fjųlmišlarįšiš smbr. § 4.

Ad. § 2, stk. 2

Stk. 2 įsetir, hvųr hevur rętt at kęra. At tey hava rętt at kęra, sum halda seg lķša órętt vegna brot į góšan fjųlmišlasiš, merkir ikki, at Fjųlmišlarįšiš skal taka fyri giviš, at viškomandi materielt er so nęr tengdur at mįlinum, at hann/hon hevur grund til at halda seg lķša órętt.

Ķ višgerš sķni eigur Fjųlmišlarįšiš at taka stųšu til, um kęrarin er so nęr tengdur at mįlinum, at hann/hon hevur grundaša orsųk til at halda seg lķša órętt.

Lųgfrųšiligir persónar hava sama rętt at kęra.

Mett veršur ikki, at rįšiligt er at hava longri kęrufreist, tķ gongdin er skjót į fjųlmišlaųkinum, og tųrvur er tķ į skjótari endaligari avgreišslu av mįlunum. Afturat tķ kemur, at tey, sum halda seg lķša órętt, munnu ķ flestum fųrum kęra, so skjótt tey hava hesa kenslu.

Višvķkjandi tilfari į alnót og lķknandi mišlum er kęrufreistin 4 vikur eftir, at upplżsingarnar eru tiknar av nótini. Orsųkin til hetta er, at talan er um upplżsingar, sum ikki bert verša almannakunngjųrdar einaferš, men eru stųšugt atkomiligar. Tķ kann eisini vera torfųrt at vita, nęr slķkar upplżsingar eru settar inn į nótina.

Ein fyritreyt fyri at kunna kęra er, at viškomandi fyrst hevur vent sęr til fjųlmišilin ķ eini roynd at fįa uppreisn. Ķ hesum sambandi skal vķsast į, at kęrufreistin er 4 vikur frį tķ, at upplżsingin er komin alment fram, og ikki fżra vikur frį tķ, at fjųlmišilin hevur svaraš persóni, sum hevur vent sęr til hansara fyri at fįa uppreisn.

Ad. § 2, stk. 3
Henda undantaksregla frį kęrufreistini er serliga ętlaš sjófólki og ųšrum ķ lķknandi stųšu, sum ikki eins vęl og heimafólkiš fęr vart sķni įhugamįl viš so stuttari freist. Formašur Fjųlmišlarįšsins skal ķ hvųrjum einstųkum fųri taka stųšu til, um umstųšur kęrarans kunnu grunda frįvik.

Ad. § 3, stk. 1
Įbyrgdin fyri góšan fjųlmišlasiš veršur lųgd į ųll framleišsluliš. Fjųlmišlarįšiš avger ķ tķ konkreta fųrinum, hvųr av teimum nevndu hevur įbyrgdina. Mųguleiki er eisini at leggja įbyrgdina į fleiri framleišsluliš.

Uppreksingin skal ikki skiljast bókstaviliga soleišis, at bert trķggir persónar kunnu hava įbyrgd. Ivaleyst kunnu vera fleiri "kįm" millumliš millum hųvund og stjóra og millum stjóra og śtgevara, men ętlandi er, at eisini slķk liš ķ framleišsluni skulu bólkast sum hųvundur, stjóri ella śtgevari. Eisini hetta veršur Fjųlmišlarįšiš at taka stųšu til ķ hvųrjum einstųkum fųri.

Ad. § 3, stk. 2
Hųvundur er tann persónur ella teir persónar, sum geva upplżsingunum tann form, tęr verša almannakunngjųrdar ķ. Taš er t.d. blašmašur, sum skrivar, og śtvarps- og sjónvarpsmašur, sum ger sendingina, ella tann, sum er upphavsmašur til innihaldiš į eini heimasķšu į alnótini.

Stjóri er yvirmašur hųvundans. Taš er til dųmis blašstjórnarfulltrśi ella blašstjóri į blųšum og deildarstjóri ella stjóri į śtvarpi og sjónvarpi.

Śtgevarar og stjórar, sum eru lųgfrųšiligir persónar, koma eisini undir įbyrgd.

Ad. § 3, stk. 3
Persónar, sum sjįlvir taka til mįls ķ fjųlmišli ella geva sķtt samtykki til rętt endurgivin sitat, koma eisini undir įbyrgd, eins og persónar, sum skriva ķ egnum navni. Um slķkir persónar skulu standa einsamallir fyri įbyrgd, ella įbyrgd skal įleggjast saman viš persónum, sum nevndir eru ķ stk. 2, veršur Fjųlmišlarįšiš at avgera.

Ad. § 3, stk 4.
Įsetir, at śrskuršir Fjųlmišlarįšsins skulu vera skrivligir. Sķ eisini višmerkingarnar til § 5 og § 10, stk. 1.

Ad. § 4, stk. 1.
Helvtin av limunum ķ Fjųlmišlarįšnum, herundir formašurin, verša tilnevndir eftir tilmęli frį fjųlmišlunum.

Ad. § 4, stk. 2.
Valskeišiš hjį limunum ķ Fjųlmišlarįšnum er 4 įr, men teir kunnu veljast aftur, lśka teir framvegis treytirnar fyri tilnevning.

Ad. § 5.
Fjųlmišlarįšiš eigur beinanvegin at gera skrivligar leišreglur um góšan fjųlmišlasiš soleišis, at fjųlmišlarnir hava reglur at halda seg til.

Hetta eigur at verša gjųrt ķ samstarvi viš teir fjųlmišlar, iš gera tilmęli um lim ķ Fjųlmišlarįšiš smbr. § 4.

Įsetir, at śrskuršir Fjųlmišlarįšsins skulu almannakunngerast. Skal arbeišiš hjį Fjųlmišlarįšnum bera įvųkstur og slóša fyri góšum fjųlmišlasiši, hevur taš stóran tżdning, at almenningur og fjųlmišlar verša kunnašir um śrskuršir rįšsins.

Eisini veršur mett, at taš sum heild hevur eina fyribyrgjandi įvirkan ķ samsvari viš endamįl lógarinnar, at śrskurširnir verša almannakunngjųrdir.

Fjųlmišlarįšiš skal ikki almannakunngera navniš į kęraranum uttan samtykki kęrarans. Er kęrarin annar fjųlmišil, eigur kęrarin tó at verša nevndur viš navni. Hetta er somuleišis galdandi fyri allar ašrar lųgfrųšiligar persónar.

Fjųlmišlarįšiš skal kunngera navniš į tķ innkęrda fjųlmišlinum.

Sķ annars višmerkingarnar til § 10.

Um innihaldiš av śrskuršum sķ višmerkingarnar til § 7, stk. 2.

Ad. § 6, stk. 1-4
Ongar višmerkingar.

Ad. § 6, stk. 5
Ętlanin viš hesari įseting er m.a. at lata upp fyri, at Fjųlmišlarįšiš – mųguliga eftir įheitan frį avvaršandi ella ųšrum, sum ikki eru umfataš av § 2, stk. 2 – kann taka upp mįl, sum višvķkja evnaveikum, sinnissjśkum og ųšrum, sum ikki eru fųr fyri sjįlvi at taka sęr av sķnum įhugamįlum.

Hugsast kann, at Fjųlmišlarįšiš ķ heilt serligum fųrum sjįlvbošiš vil taka mįl upp, sum hevur almennan įhuga og tżdning sum fyridųmi fyri góšan fjųlmišlasiš.

Ad. § 7, stk. 1
Ongin višmerking.

Ad. § 7, stk. 2
Fjųlmišlarįšiš skal taka avgerš, so skjótt arbeišsgongdin loyvir tķ. Hildiš veršur, at skjótur śrskuršur hevur stóran tżdning bęši fyri kęraran og tann innkęrda.

Fjųlmišlarįšiš skal gera śrskurš ķ ųllum mįlum, sum ikki verša vķst burtur sambęrt § 6, stk. 1-3. Śrskuršur skal innihalda Fjųlmišlarįšsins meting ella įskošan um mįliš og grundgeving fyri hesum. Fjųlmišlarįšiš hevur ikki skyldu til antin at geva kęrara ella tķ innkęrda višhald, men kann frķtt av kęrukrųvum teirra gera sķna nišurstųšu.

Ad. § 7, stk 2-4
Ongin višmerking.

Ad. § 7, stk 5
Kęrari ella tann innkęrdi hava sostatt ręttarkrav um at sleppa at leggja sķnar įskošanir ella próvgrundir munnliga fyri Fjųlmišlarįšiš.

Ad. § 7, stk. 6
Ongin višmerking

Ad. § 8, stk. 1-3
Ongin višmerking.

Ad. § 9, stk. 1-2.
Ongin višmerking.

Ad. § 9, stk. 3
Sķ višmerkingarnar til § 10.

Ad. § 10, stk. 1
Ķ § 3, stk. 4, er įsett, at śrskuršir Fjųlmišlarįšsins skulu vera skrivligir. Ķ § 5 er įsett, at śrskurširnir skulu almannakunngerast. Her ķ § 10, stk. 1, er įsett, at śrskurširnir skulu almannakunngerast skjótast tilber. Mett veršur, at taš hevur stóran tżdning, bęši fyri kęraran og innkęrda, at skjótt veršur boriš at, smb. eisini višmerkingunum til § 5.

Hvussu Fjųlmišlarįšiš almannakunnger śrskurširnar, veršur upp til rįšiš at avgera. Hugast kann, at śrskurširnir verša almannakunngjųrdir į alnótini (heimasķšu hjį Fjųlmišlarįšnum ella heimasķšu hjį Fųroya Kęrustovni).

Fjųlmišlarįšiš kann avgera, at śrskuršur bert skal almannakunngerast ķ stuttum ella longri śrdrįtti.

Kęrarin og tann innkęrdi eiga altķš fyrst at fįa allan śrskuršin sendandi, įšrenn hann veršur almannakunngjųrdur.

Ad. § 10, stk. 2
Tann frįgreišing, sum her er nevnd, skal innihalda eitt yvirlit yvir tey, mįl sum eru višgjųrd, og hųvušsinnihaldiš ķ śrskuršinum.

Landsstżrismašurin kann almannakunngera frįgreišingina viš at leggja hana śt į heimasķšu į alnótini ella geva hana śt sum hefti.

Ad. § 11
Įsetingin stašfestir, at kęrari ella innkęrdur ikki kann fara til nakran "hęgri" myndugleika į hesum ųki – hvųrki almennan ella privatan.

Lógin įvirkar tó ikki verandi rętt kęrarans ella innkęrda at leggja mįl fyri ręttin.

Ad. § 12, stk. 1
Ongin višmerking.

Ad. § 12, stk. 2
Vķst veršur til tęr almennu višmerkingarnar "2. PARTUR: AVLEIŠINGAR AV UPPSKOTINUM".

Ad. § 13
Hendan lógin setir onga lóg śr gildi og sostatt heldur ikki galdandi lóg um "pressens brug".

Hjįlųgd skjųl.

Skjal 1. Hoyringssvar frį Fųroya Blašmannafelag.
Skjal 2. Hoyringssvar frį Fróšskaparsetri Fųroya.
Skjal 3. Hoyringssvar frį Fųroya Blašśtgevarafelag.
Skjal 4. Hoyringssvar frį Śtvarpi Fųroya og Sjónvarpi Fųroya.

Į tingfundi 4. mai 2001 bošaši formašurin frį, at Hųgni Hoydal, landsstżrismašur, ķ skrivi, dagfest 4. mai 2001, sigur frį, at uppskotiš veršur tikiš aftur.