Fyrispurningur um rentur til Danmarkar

100-25 Fyrispurningur til ríkisumboðsmannin viðvíkjandi rentum til Danmarkar

Orðaskifti

Ár 2001, mikudagin 17. oktober, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Lisbeth L. Petersen, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:

1. Hvussu stór var samlaða peningaupphæddin, sum danski staturin veitti landsstýrinum í nítiárunum, tá avtala varð gjørd millum stjórnina og landsstýrið um endurfígging av føroysku skuldini og bjargingini av føroysku bankunum ?
2. Varð øll peningaupphæddin, sum danski staturin veitti landsstýrinum, fingin til vega, við uttanlandsláni ?
3. Hvussu høg renta varð løgd á umrødda lán, tá tað varð latið danska statinum ?
4. Hvussu høg renta varð løgd á umrødda lánið, tá tað síðani varð latið Føroya landsstýri ?
5. Hvussu stórur var samlaði vinningurin, sum danski staturin fekk í sín part, tá umrødda lán varð latið landsstýrinum ?

Viðmerkingar:
Tá fíggjarlógin fyri ár 2002 var til viðgerðar í Løgtinginum, varð spurningurin um viðurskiftini millum Danmark og Føroyar umrøddur. Komið varð inn á tíðina undir kreppuni í nítiárunum, og bankabjargingina, og hvør hevði hjálpt hvørjum hesa truplu tíðina.

Landsstýrismaðurin við sjálvstýrismálum førdi millum annað fram, at tá sagt varð, at danir bjargaðu Føroyum burtur úr kreppuni, so var tað beinleiðis ósatt! Eisini varð sagt, at rentan, sum var avtalað partanna millum fyrra partin av nítiárunum, var á leið á stødd við samlaðu heildarveitingina, og at danir høvdu ikki latið eitt eyka oyra fyri at hjálpa Føroyum burtur úr kreppuni.

Sami landsstýrismaður vildi sláa fast, at ikki fyrr enn kreppan ávirkaði danska fíggjarheimin, hendi nakað. Hann legði dent á, at eingin sanering var farin fram, men nakrir danskir kapitalistar vórðu bjargaðir. 

Landsstýrismaðurin við fíggjarmálum nam við sama spurning og undirstrikaði "manglandi hjálp" frá danskari síðu í sambandi við umfígging av skuld. Hann vísti eisini á, at danir sjálvir fíggjaðu lánini frá grundini av aðrastaðni frá við rentu millum 5 og 5½%, og læntu aftur til okkara "niðurpínda samfelag" við 7% í rentu.

Hetta eru hørð orð og útsagnir frá tveimum landsstýrismonnum, ið áttu at vita, hvat teir tosaðu um, og sum hava ábyrgd av, at allir føroyingar fáa sannleikan at vita um, hvat gongur fyri seg, har ikki øll hava møguleikan at vera við ella fáa beinleiðis innlit. Tí liggur sera stór ábyrgd á hesum monnum.

Vísast kann eisini til lógina um ábyrgd landsstýrismanna.

Spurningurin verður settur, tí málið um rentuna tykist vera vorðin "ein myta", og fyri at hon ikki skal verða verandi tað, vilja vit hava sannleikan fram.

Av tí at talan er um tveir partar í hesum málinum, verður spurningurin nú settur hinum partinum, ið her heima er umboðaður av ríkisumboðsmanninum.

Á tingfundi 5. februar 2002 svaraði Birgit Kleis, ríkisumboðsmaður, fyrispurninginum soleiðis:

Medlem af Lagtinget Lisbeth L. Petersen har den 16. oktober 2001 stillet en forespørgsel til Rigsombudsmanden vedrørende renter til Danmark (Lagtingssag nr. 100-25/2001).

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Statsministeriet:

"Finansministeriet oplyser følgende:

På baggrund af Færøernes gældssituation i forbindelse med den økonomiske krise i 1992-93 indgik den danske regering og Færøernes landsstyre den 28. maj 1993 en rammeaftale om refinansiering af landskassens gæld mv.

Med aftalen tilkendegav den danske regering i fornødent omfang at yde Færøernes landsstyre statslån til indfrielse af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993 samt til finansiering af tilførsel af midler til de daværende to største færøske banker.

Statslånene skulle ifølge aftalen ydes i trancher som stående lån med 6-års løbetid fra udbetalingen med forrentning på markedsvilkår, dvs. svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs 20 børsdage forud for tranchens udbetaling.

Ved indgåelsen af rammeaftalen tilkendegav staten samtidig at ville yde landsstyret et midlertidigt statslån på 1 mia. kr. – til en forrentning på 8 pct. p.a. og forfald den 3. januar 1994 – med henblik på udbetaling i takt med hjemmestyrets likviditetsbehov i 1993. Sammen med et andet statslån af 5. maj 1993 på 850 mill. kr. blev dette lån omfattet af rammeaftalens refinansieringsordning.

På denne baggrund og efter aftale med landsstyret ydede staten i perioden 1993-97 lån til Færøernes hjemmestyre på i alt 5.593,6 mill. kr., jf. vedlagte bilag.

Ved aftale af 10. juni 1998 blev regeringen og Færøernes landsstyre enige om at nedskrive hjemmestyrets gæld, som på dette tidspunkt – efter at hjemmestyret i maj 1998 havde afdraget 170 mill. kr. – udgjorde 5.423,6 mill. kr., med 900 mill. kr.

Samtidig blev det aftalt, at hensætte 500 mill. kr. af gælden som et rente- og afdragsfrit lån, hvis afvikling aftales i takt med eventuelle indtægter fra fremtidig råstofudvinding.

Den resterende gæld på i alt 4.023,6 mill. kr. blev omlagt til et 20-årigt annuitetslån med en årlig fast rente på 5 pct. Restgælden på dette lån udgør pt. ca. 3,7 mia. kr.

Siden starten af 1990’erne har fordelingen og omfanget af den danske stats låntagning været styret af en fastsat norm.

Normen for udenlandsk låntagning fastsætter, at afdrag på den udenlandske statsgæld som udgangspunkt refinansieres via låntagning i udenlandsk valuta. Da statens udenlandske låntagning sker af hensyn til valutareserven, kan normen dog fraviges, hvis valutareserven stiger eller falder mere end ønskeligt.

Normen for den indenlandske låntagning fastsætter, at statens indenlandske (brutto)finansieringsbehov dækkes via salg af indenlandske statspapirer. Det vil i princippet sige, at al marginal låntagning foretages i kronedenominerede obligationer.

Statens udlån til Færøernes hjemmestyre er på den baggrund at betragte som værende finansieret ved obligationslån i danske kroner.

Statens låntagning i forbindelse med statens udlån til Færøerne er som omtalt i svaret på spørgsmål 2 at betragte som finansieret i markedet ved udstedelse af statsobligationer denomineret i kroner. Statens udlån til Færøerne blev således finansieret som en del af statens samlede (indenlandske) låntagning til markedsrenten i forbindelse med statens løbende lånoptagelse.

Af lånedokumenterne fremgår, at lånet forrentes fra udbetalingsdagen med en rente svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs i perioden 20 børsdage forud for lånets udbetaling. Statens lån til Færøernes hjemmestyre var således bestemt af markedet og blev derfor ydet til samme rente, som det kostede for staten på udbetalingstidspunktet at binde pengene i lånets løbetid. Staten har som følge heraf ikke haft nogen gevinst af lånene til Færøernes hjemmestyre. De faktiske renter på de enkelte lån fremgår af vedlagte bilag.

Der henvises til svaret på spørgsmål 4."

Bilag

Statslån til Færøerne

1. 5-årigt statslån, som tilbagebetales med 5 lige store rater på 170 mill. kr. og forrentes til Nationalbankens diskonto.
2. Midlertidigt statslån med forfald den 3. januar 1994.
3. 6-årigt stående lån, som forrentes fra udbetalingsdagen med en rente svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs i perioden 20 børsdage forud for lånets udbetaling.
4. Refinansiering af statslån af 28.06.93, statslån af 23.09.93 og statslån af 29.11.93.
5. Refinansiering af afdrag på statslån af 05.05.93.

Málið avgreitt.