59 Uppskot til
ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri fyri Føroyar lóg um endurgjaldsábyrgd
A. Upprunauppskot
B. Skjal 1. Uppskot til kgl. fyriskipan m at seta í gildi fyri fyri Føroyar lóg um endurgjaldsábyrgd
C. Skjal 2. Forslag til lov
om erstatningsansvar
D. 1. viðgerð
Ár 1998, 1. desember legði Høgni Hoydal, landsstýrismaður, vegna landsstýrið fram soljóðandi
Uppskot
til
ríkislógartilmæli um lóg um endurgjaldsábyrgd
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um endurgjaldsábyrgd.
Viðmerkingar
Høvuðsendamálið við lógini er at tryggja eitt endurgjald, sum í størri mun enn
áður svarar virðið á peningaliga tapinum, tá onkur verður fyri persónskaða ella
tapi av uppihaldara. Orsøkin til tað er serliga, at vit í løtuni ikki hava eina
lóggávu á hesum øki, og endurgjald tískil verður givið eftir rættarsiði, og
svarar tað ikki til veruliga tapið.
Hækkanin innan privata endurgjaldsrættin kemur serliga teimum, ið eru komin ringast fyri, tilgóðar soleiðis, at javnvág verður millum privata endurgjaldsrættin og vanlukkutryggingarlógina.
Uppskotið hevur eisini reglur um ábyrgd skaðaelvarans, tá trygging bøtir aftur vanlukkutilburð. Eisini eru tað reglur um endurgjaldsábyrgdarlætta, tá endurgjaldsábyrgdin er serliga tyngjandi, og í serligum føri kann síggjast burtur frá medvirkni skadda til skaðan. Eisini er regla um at lætta ábyrgd arbeiðstakarans. At enda hevur uppskotið eisini reglur um sínámillum ábyrgd, tá talan er um samábyrgd.
Hækkar endurgjaldið, ber tað í sær eina eykaútreiðslu fyri landskassan, tá landið er endurgjaldsskyldugt, og einki aftursóknarkrav er mótvegis skaðaelvara. Tó kann sparast á sosiala økinum, av tí at hægri endurgjald til skadda fer at hava við sær, at tørvurin á sosialari veiting ikki er so stórur.
Tær einstøku broytingarnar og viðmerkingar til hesar
Í uppskotinum verður ásett, hvussu upphæddirnar verða dagførdar (§ 15), og eru
dagførdu upphæddirnar settar inn í uppskotið, sum tær eru ásettar við kunngerð nr.
1062 frá 18. desember 1997.
Í donsku lógini eru gjørdar niðanfyri standandi broytingar vegna serlig føroysk viðurskifti. Har ongar broytingar eru gjørdar verður víst til donsku lógarviðmerkingarnar í viðløgdu skjølum.
Broytingar:
Viðmerkingar:
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erstatningsansvar.
I henhold til § 32 i lov nr. 228 af 23. maj 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som ændret ved lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 389 af 7. juni 1989, lov nr. 73 af 1. februar 1995, lov nr. 389 af 14. juni 1995, lov nr. 1110 af 20. december 1995 og lov nr. 349 af 23. maj 1997 fastsættes, at loven sættes i kraft for Færøerne i følgende affattelse:
Kap. 1. Erstatning og godtgørelse for
personskade og tab af forsørger
Personskade
§ 1. Den, der er erstatningsansvarlig for personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden, samt en godtgørelse for svie og smerte.
Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne.
Stk. 3. Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles med erhvervsindkomst.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær.
Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver, forsikringsselskab, Lønreguleringsfonden eller det offentlige og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.
Svie og smerte
§ 3. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær, 160 kr for hver dag, den skadelidte er sengeliggende, og 70 kr for hver dag, den skadelidte er syg uden at være sengeliggende. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Overstiger godtgørelsen 23.500 kr, kan de beløb, der er nævnt i 1. pkt, fraviges.
Varigt mén
§ 4. Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Méngraden fastsættes efter forholdene på det tidspunkt, da skadelidtes helbredstilstand blev stationær. Godtgørelsen udgør ved en méngrad på 100% 312.000 kr. Ved lavere méngrader nedsættes beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan méngodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 374.500 kr. Ved en méngrad på under 5% ydes ingen godtgørelse.
Stk. 2. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den i henhold til stk 1 beregnede godtgørelse for mén med 5% for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
Erhvervsevnetab
§ 5. Har en personskade, efter at skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær, medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal der tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af skadelidte.
Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15%.
§ 6. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf § 7, ganget med 6 og herefter ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf § 5, stk 3.
§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.
Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende.
Stk. 3. Årslønnen kan højst udgøre 546.000 kr.
§ 8. For en skadelidt, der i det væsentlige udnytter erhvervsevnen på en måde, som ikke eller kun i begrænset omfang medfører erhvervsindtægt, og for børn fastsættes erstatningen som et kapitalbeløb på grundlag af den i § 4 nævnte méngrad. Erstatningen fastsættes som en procentdel af den i § 4, stk 1, 1.-4. pkt, nævnte méngodtgørelse.
Stk. 2. Ved en méngrad på under 15% ydes ingen erstatning. Ved méngrader på 15%, 18% og 20% udgør erstatningen henholdsvis 130%, 135% og 140% af méngodtgørelsen.
Stk. 3. Ved en méngrad på 25% udgør erstatningen 150% af méngodtgørelsen. Ved méngrader på 30%, 35%, 40%, 45% og 50% udgør erstatningen henholdsvis 160%, 170%, 180%, 190% og 200% af méngodtgørelsen.
Stk. 4. Ved en méngrad på 55% udgør erstatningen 225% af méngodtgørelsen. Ved méngrader på 60%, 65%, 70%, 75%, 80% og 85% udgør erstatningen henholdsvis 250%, 275%, 300%, 325%, 350% og 375% af méngodtgørelsen. Ved méngrader på 90%, 95% og 100% udgør erstatningen 400% af méngodtgørelsen.
§ 9. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 56 år, nedsættes erstatningen med 81/2% for hvert år, skadelidte var ældre end 55 år ved skadens indtræden.
Stk. 2. Må det antages, at skadelidte ville have været erhvervsaktiv også efter det fyldte 67. år, kan stk 1 fraviges helt eller delvis.
Forelæggelse for Færøernes Ulykkesforsikringsråd
§ 10. Såvel skadelidte som skadevolderen kan indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabsprocenten fra Færøernes Ulykkesforsikringsråd, jfr. lagtingslov om ulykkesforsikring.
Genoptagelse
§ 11. En afsluttet sag om godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab kan på skadelidtes begæring genoptages, hvis der indtræder uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstilstand, således at skadelidtes méngrad eller erhvervsevnetabsprocent må antages at være væsentligt højere end først antaget. Ved genoptagelse af sagen kan spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og erhvervsevnetabsprocenten igen begæres forelagt for Færøernes Ulykkesforsikringsråd, jf § 10.
Tab af forsørger m.v.
§ 12. Den, som er erstatningsansvarlig for en andens død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifterog erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet.
Erstatning til ægtefælle eller samlever
§ 13. Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning, som afdøde må antages at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen, jf §§ 5-8. Erstatningen udgør dog mindst 351.000 kr, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2. Var forsørgeren fyldt 56 år, nedsættes erstatningen efter reglerne i § 9.
Forsørgertabserstatning til børn
§ 14. Erstatning for tab af forsørger til efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns retsstilling, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100%.
Regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb
§ 15. De i § 3, § 4, stk 1, § 7, stk 3, og § 13, stk 1, 2. pkt, nævnte beløb reguleres årligt pr 1. januar med 2,0% tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf lov om satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt, nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Stk. 3. Erstatning og godtgørelse fastsættes på grundlag af de beløb, der i henhold til stk. 1 var gældende på tidspunktet for skadens indtræden.
Forrentning
§ 16. Krav om godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén, erstatning for erhvervsevnetab samt erstatning for tab af forsørger forrentes fra skadestidspunktet, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5%. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Færøernes hjemmestyre, Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre renten.
Regres mod den erstatningsansvarlige
§ 17. Ydelser i henhold til den sociale lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale pensionslovgivning og ydelser i henhold til lagtingslov om ulykkesforsikring, som tilkommer en skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, land, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jf § 22, stk 2.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab.
Overførelse mv af erstatnings- og godtgørelseskrav
§ 18. Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller fastslået af domstolene.
Stk. 2. Krav om godtgørelse for personskade falder i arv, når det er anerkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg eller under en straffesag ved kravets fremsættelse i retten eller i et anklageskrift eller en stævning, der er indleveret til retten.
Stk. 3. Erstatning og godtgørelse som nævnt i stk 1, der ikke må antages at være forbrugt, indgår ikke i formuefællesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabs ophør, separation eller bosondring. Erstatningen eller godtgørelsen indgår dog i formuefællesskabet, når den, som erstatningen tilkommer, afgår ved døden, medmindre erstatningen eller godtgørelsen ifølge ægtepagt er særeje.
Stk. 4. Reglerne i stk 1 og stk 3 finder ikke anvendelse på krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Kap 2. Erstatningsansvar for skade,
der er dækket af forsikring
§ 19. I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.
Stk. 2. Reglen i stk 1 gælder ikke, såfremt:
Stk. 3. Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 20. Staten eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet, jf § 19.
§ 21. §§ 19 og 20 gælder ikke for erstatningsansvar, der er omhandlet i
§ 22. Såfremt der er erstatningsansvar for en skade, der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i det omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den erstatningsansvarlige.
Stk. 2. Ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsansvarlige.
Kap 3. Forskellige bestemmelser
Arbejdstagers erstatningsansvar
§ 23. Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de i stk 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren efter stk 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk 1 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.
Almindelig lempelsesregel
§ 24. Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som angivet i stk 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder det samme om afdødes medvirken.
Børns erstatningsansvar m.v.
§ 24a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabetog udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.
§ 24b. En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlingerefter samme reglersom sjælssunde personer. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.
Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket.
Flere erstatningsansvarlige
§ 25. Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Stk. 2. Er en eller flere af de erstatningsansvarlige dækket af en ansvarsforsikring gælder § 19, stk 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk 2, nr 1 og 2, og § 21, kan der ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Godtgørelse for tort
§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
Stk. 2. Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed.
Stk. 3. § 18, stk 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på godtgørelse efter stk 1 og 2.
Fravigelse af lovens regler
§ 27. Aftaler om fravigelse af reglerne i §§ 1-16, § 24, stk 2, og § 26, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsberettigede.
Stk. 2. Aftaler om fravigelse af § 17, stk 1, § 19, stk 1 og 3, § 20, § 22, stk 2, § 23, § 24, stk 1, og § 25, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsansvarlige. Reglen i § 25 kan dog fraviges for skader, der forvoldes ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.
Kap 4. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 28. Anordningen træder i kraft den ……………. og finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter anordningens ikrafttræden.
§ 29. Følgende lovbestemmelser ophæves:
§ 30. Udgår.
§ 31. En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet med den ændring af størrelsen af erstatning for personskade og tab af forsørger, der er en følge af denne lov.
§ 32. Udgår.
Forslag til lov om erstatningsansvar (Burturúrlagt; sí folketingstidende 1983-84 spalta A 47)
1. viðgerð 4. december 1998. Málið beint í rættarnevndina.
Á tingfundi 26. mars 1999 boðaði løgtingsformaðurin frá, at hann hevði fingið skriv frá Høgna Hoydal landsstýrismanni, har hann boðaði frá, at hann tók uppskotið aftur.
J.nr. 615-1/91