Dómarasetanir v.m.

61 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov for Færøerne om retsafgifter"


Skriv frá landsstýrinum (Høgna Hoydal) til løgmálaráðharran (Frank Jensen) dagfest 17.05.1999:

 

 

Kære Frank Jensen,

Tak for dit brev af 10. maj 1999.

Under vores møde d. 5 maj d.å., drøftede vi sagen vedrørende ikraftsættelse af domstolsreformen på Færøerne.

Vedrørende selve udmøntningen af domstolsreformen sagde jeg som bekendt, at jeg var åben over for at drøfte praktiske forhold i forbindelse med reformens ikraftsættlese på Færøerne.

Derimod understregede jeg, at jeg fuldt ud tilslutter mig lagtingets vilje i denne sag, og at jeg hverken har bemyndigelse til, eller nogen intention om at forhandle spørgsmål om ændringer i lagtingets ændringsforslag med rigsmyndighederne. Jeg lagde i denne forbindelse vægt på de principielle aspekter i denne sag, hvor lagtinget efter styrelseslovens procedure har færdigbehandlet og besluttet en lovtekst.

Jeg har, efter at have modtaget Justitsministeriets reviderede forslag til ikraftsættelse af domstolsreformen for Færøerne, ved to møder orienteret medlemmerne af lagtingets retsudvalg, og givet dem alle akter og oplysninger i sagen – herunder kopi af dit brev af. 10. maj d.å.

Jeg har refereret de synspunkter, som blev fremlagt på vores møde d. 5. maj d.å. og dine begrundelser for ændringer i lagtingets beslutning. Herudover har jeg drøftet sagen med lagtingets formand, Finnbogi Ísaksson, og med lagmand Anfinn Kallsberg.

Under disse drøftelser er der rejst store betænkeligheder ved at fremsætte forslag til ændringer i lagtingets beslutning, dels udfra indholdsmæssige begrundelser og dels ud fra principielle overvejelser.

Jeg har på denne baggrund besluttet, at jeg ikke vil gøre forsøg på at lægge sagen for lagtinget på ny.

Jeg må derfor bede dig om at orientere Folketinget om dette under dets behandling af Justitsministeriets forslag.

Jeg vil igen understrege, at hvis der er praktiske administrative spørgsmål, er jeg altid åben for at finde løsninger.

Lagtinget har modtaget kopi af dette brev, samt kopi af samtlige akter i sagen.

Med venlig hilsen

Høgni Hoydal