Dómarasetanir

Brævaskifti við Ríkisumboðsmannin

Avrit av brævi frá Ríkisumboðsmanninum til løgtingsformannin, dagfest 26. januar 1999

Lagtingets retsudvalg har d. 8. januar 1999 afgivet betænkning over forslag nr. 61/1998 om at sætte lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og for Færøerne om retsafgifter i kraft for Færøerne. Betænkningen er d. 22. januar 1999 fremlagt i lagtinget.

Retsudvalget har i betænkningen fremsat et ændringsforslag. Ifølge dettes punkt 2 ændres formuleringen af § 43 i forslagets § 1, nr. 8 således, at der ved besættelse af dommerstillinger og dommerfuldmægtigstillinger på Færøerne tillige skal lægges vægt på, at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgivning, samfundsforhold og kultur. Af udvalgets bemærkninger til denne del af ændringsforslaget fremgår, at det ikke herved er tilsigtet at opstille yderligere betingelser for ansættelse, men at der er tale om elementer, der indgår ved den samlede vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved 2. behandling af forslaget i lagtingets møde dags dato tilsluttede tinget sig ændringsforslaget.

Ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre § 10, stk. 2, kan der ikke - bortset fra bestemmelser om valgret og valgbarhed til organer, der henhører under hjemmestyret - i lovgivning eller forvaltning gøres forskel på færinger og andre danske statsborgere. Ifølge lovens § 11, stk. 1, anerkendes færøsk som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold.

Forslaget til ændring af § 43 i lovforslagets § 1, nr. 8, må umiddelbart synes vanskeligt foreneligt med de omtalte bestemmelser i hjemmestyreloven. En bestemmelse om, at der ved ansættelsen tillige skal lægges vægt på, at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgivning, samfundsforhold og kultur, vil i sig selv stille andre danske statsborgere ringere end færinger i en ansættelsessituation, cf. Hjemmestyrelovens § 10, stk. 2. Hertil kommer, at beherskelse af det færøske sprog i skrift og tale som en del af et kriterium for ansættelse som dommer eller dommerfuldmægtig ved Færøernes Ret må anses for ikke sagligt velbegrundet under hensyn til bestemmelsen i § 11, der netop ligestiller anvendelsen af dansk med færøsk i offentlige forhold.

Kopi af dette brev er tilsendt landsstyremanden for retsanliggender og Statsministeriet til orientering.

Med venlig hilsen
Vibeke Larsen

Avrit av brævi frá løgtingsformanninum til Ríkisumboðsmannin, dagfest 27. januar 1999  

Viðvíkjandi skrivi ríkisumboðsmansins, j. nr. 30-10-127C/1998-vl, dagfest 26. januar 1999 um álit rættarnevndarinnar í løgtingsmáli nr. 61/1998: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og for Færøerne om retsafgifter"

Í skrivinum vísir ríkisumboðsmaðurin á, at uppskotna orðingin av § 43 illa letur seg sameina við § 10 stk. 2 og § 11 í heimastýrislógini.

Í § 10 stk. 2 í heimastýrislógini er ásett, at "í lóggávu ella umsiting kann ikki verða gjørdur munur á føroyingum og øðrum donskum ríkisborgarum". Eftir somu lóg § 10 stk. 1 er ásett, at sum føroyingur verður roknaður hann, ið hevur danskan ríkisborgararætt og er heimahoyrandi í Føroyum. Tvs. at tað er ikki loyvi at leggja tað sum grundarlag fyri eini øðrvísi viðgerð, at viðkomandi er danskur ríkisborgari heimahoyrandi í Føroyum. Ongastaðni er neyvari lýst í lóggávuni, hvat ið "heimahoyrandi í Føroyum" merkir.

Í ítøkiliga uppskotinum § 43 verður ikki dentur lagdur á hetta, at viðkomandi er danskur ríkisborgari heimahoyrandi í Føroyum. Dentur verður lagdur á innlit í føroyskt mál í skrift og talu og innlit í føroysk samfelagsviðurskifti, lóggávu og mentan. Hetta hevur einki at gera við, um viðkomandi er heimahoyrandi í Føroyum ella ikki. Einki er til hindurs fyri, at maður ella kona, sum als einki samband hevur við Føroyar, setir seg inn í hesi viðurskifti, og tá verður viðgjørdur á líka føti. Á sama hátt kann ein, sum er uppvaksin í Føroyum, men ikki hevur verið í Føroyum í áravís, og tí ikki er heimahoyrandi í Føroyum, uppfylla treytirnar sum § 43 setir.

Í § 11 í heimastýrislógini verður sagt, at Føroyskt verður viðurkent sum høvuðsmál, men danskt skal lærast væl og virðiliga, og danskt kann eins væl og føroyskt nýtast í almennum viðurskiftum. Í hesum ger uppskotna broytingin av rættargangslógini onga broyting. Ein hvør dómari kann , sum higartil, brúka tað mál, honum líkar, føroyskt ella danskt.

Í praksis hevur ein nógv sterkari orðing viðvíkjandi setanartreytum um kunnleika til føroyskt mál verið galdandi í áravís. Við lóg nr. 117 frá 30. mars 1962 § 21 stk. 1 var nevniliga ásett, at "Det er en betingelse for ansættelse i folkeskolen på Færøerne – bortset fra eksamensskolerne – at den pågældende har bestået eksamen i færøsk; sådan eksamen skal til enhver tid kunne tages ved Færøernes seminarium." Henda grein er seinni endurtikin í galdandi fólkaskúlalógum, og er nú galdandi sbr. § 35 stk. 2 í Løgtingslóg nr. 125 frá 20.06.1997 um fólkaskúlan.

Ríkisumboðið hevur neyvan tað sjónarmið, at § 21 stk. 1 í fólkaskúlalógini frá 1962, sum er samtykt av fólkatinginum og staðfest av kongi, og tann í dag galdandi fólkaskúlalóg frá 1997 gongur ímóti § 10 stk. 2 ella § 11 í heimastýrislógini.

Orðingin av uppskotinum § 1 nr. 8, § 43, 4. pkt. er nógv bleytari orðað enn í galdandi fólkaskúlalóg. Her er ikki talan um eina setanartreyt. Í uppskotnu orðingini av rættargangslógini § 43 er tað eingin setanartreyt, at umsøkjarin hevur kunnleika til føroyskt mál í skrift og talu og innlit í føroysk samfelagsviðurskifti, lóggávu og mentan. Men hevur umsøkjari tað, er tað eitt pluss, men hetta má haldast saman við, hvørjar juridiskar og persónligar eginleikar umsøkjarin hevur, og tá dómarasetanarnevndin skal tilmæla setan, skal hon leggja høvuðsdentin á hesar tveir síðstnevndu eginleikarnir.

Niðurstøða mín er tí, at einki løgfrøðisligt í heimastýrislógini er til hindurs fyri tí uppskotinum til orðing av § 43 frá rættarnevndini, og eingin grund er tí at steðga á við viðgerðini av hesum máli í løgtinginum, og formaðurin tekur tí eingi stig í sambandi við skriv ríkisumboðsins. Ríkisumboðsmaðurin hevur møguleika at greiða tinginum frá síni støðu við 3. viðgerð sbr. heimastýrislógini § 15 stk. 2.

Øvugt kann sigast, at verður uppskotna broytingin ikki framd, tá gerst vandi fyri, at heimastýrislógin § 11 stk. 1 ikki verður hildin, við tað at ein ákærdur ella partur í einum borgaraligum máli ikki fær høvi at nýta føroyskt, sum er høvuðsmál, í rættinum - sbr. rættargangslógini § 149 stk. 1 - tí at dómarin als ikki skilir føroyskt. Hann klárar seg kanska so dánt á donskum og tí meiri ella minni følir seg trýstan at tosa danskt, sjálvt um hann hevur fullan rætt at tosa føroyskt.

 Vinaliga

Finnbogi Ísakson
løgtingsformaður

Avrit av brævi frá Ríkisumboðsmanninum til løgtingsformannin, dagfest 31. januar 1999

Lagtingssag j. nr. lm. 61/1998

Idet jeg bekræfter modtagelsen af skrivelse af 27. januar 1999 fra formanden for Færøernes Lagting vedrørende ovennævnte sag, skal jeg meddele, at jeg må fastholde den opfattelse, som jeg har tilkendegivet i min skrivelse af 26. januar 1999.

Kopi af dette brev er tilsendt landsstyremanden for retsanliggender og Statsministeriet til orientering

Med venlig hilsen
Vibeke Larsen