Skjal 2
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om
retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland
(Rekruttering og udnævnelse af dommere, dommerfuldmægtiges
ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelsen
af Domstolsstyrelsen m.v.)
§ 1
I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om
ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og
om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og
detektivvirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995
og § 1 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter nr. 1:
"1 a. § 1 a affattes således:
"§ 1 a. Den Særlige Klageret behandler og påkender
1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,
2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737,
3) klager, der henvises efter § 48,
4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af
sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte tilfælde,
5) sager efter § 54 a om afsked og ændring af tjenestested og
6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse,
jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen.
Stk. 2. Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens
medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne
for medlemmets beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3. De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer
(klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker
efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret,
landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 4. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål
vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to
personer, hvoraf den ene skal være advokat og udpeges efter indstilling fra
Advokatrådet, mens den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer, deres afgang m.v.
Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år.
Stk. 5. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter
tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første- og andensuppleant.
Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten
går forud for andensuppleanten.
Stk. 6. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesterets
justitskontor, jf. § 3, efter aftale mellem Højesterets præsident og
klagerettens formand."
1 b. § 3 affattes således:
"§ 3. Til Højesteret hører et justitskontor, der forestås af en
justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af
og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i
kapitel 3.""
2. I § 1 indsættes efter nr. 2:
"2 a. I § 4, stk. 2, ændres "45" til: "57", og "19" ændres til "38"."
3. I § 1 indsættes efter nr. 3:
"3 a. § 10 affattes således:
"§ 10. Til hver landsret og Sø- og Handelsretten hører et
justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens
embedsområde hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3."
3 b. I § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 2, § 19, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, § 58, stk.
2, 2. pkt., § 87, § 93, stk. 7, § 348, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 491,
stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., ændres "justitsministeren" til:
"Domstolsstyrelsen."."
4. I § 1 indsættes efter nr. 4:
"4 a. § 14, stk. 1, litra b, affattes således:
"b. opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,""
5. § 1, nr. 5 a, 5 b, og 5 c, affattes således:
"5 a. § 15, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
"Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne
fastsættes af rettens præsident."
5 b. I § 16 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
"Retten på Færøerne består af 2 sorenskrivere (dommere)."
5 c. § 16 a, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages rettens
administration af den dommer, der er udnævnt hertil. Almindelige regler om
forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af den
administrerende dommer. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af den
administrerende dommer efter forhandling med det eller de øvrige medlemmer
af retten.""
6. I § 1 indsættes efter nr. 5 c:
"5 d. § 17 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
"Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan behandle
sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang dommeren (den
administrerende dommer) eller rettens præsident bestemmer det.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges
uddannelse ved byretterne og i Sø- og Handelsretten."
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5 e. I § 17 a, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., § 57, stk. 1, 1.
pkt., og § 336 a, stk. 1, 2. pkt., ændres "beskikkede" til:
"administrerende"."
7. § 1, nr. 6, affattes således:
"6. I § 17 a indsættes som stk. 4:
"Stk. 4. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og
disses stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede
kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skifte-,
notarial- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog
ikke registrerede skibe og luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af
inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne
af 24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan sysselmanden, jf. punkt 1
i anordning nr. 204 af 4. november 1892, i visse tilfælde træde i den
ordinære dommers sted som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kap. 19 a.""
8. § 1, nr. 8, affattes således:
"8. § 42 og 43 affattes således:
"§ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af
kongen.
Stk. 2. Til Højesteret sker udnævnelse som "højesteretsdommer", til
landsret som "landsdommer", til hver af de andre retter - bortset fra Sø- og
Handelsretten i København, jf. § 9 - som "dommer" med angivelse af, hvor
pågældende ansættes. Til retten på Færøerne sker udnævnelse som
"sorenskriver" (dommer).
Stk. 3. Kun der, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan
beskikkes.
Stk. 4. Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret eller
Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer
har været bedømt i landsretten.
Stk. 5. Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den
pågældende have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som
prøve at votere først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være
borgerlig.
Stk. 6. Til at indtræde i de ekstraordinære retter, der er nævnt i §
21, stk. 1, skal så vidt muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan
beskikkes, som ikke opfylder betingelsen i stk. 3.
§ 43. Besættelse af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet
vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der
skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige
kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal
tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene
bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.""
9. I § 1 indsættes efter nr. 8:
"8 a. Efter § 43 indsættes:
"43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling
til justitsministeren om besættelse af stillinger som
1) højesteretsdommer,
2) landsretspræsident og landsdommer,
3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,
4) byretspræsident, administrerende byretsdommer, byretsdommer,
administrerende sorenskriver (dommer) og sorenskriver (dommer), og
5) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b.
Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun
indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er
enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved
afstemning. Ved stemmeflerhed gør formandens stemme udslaget. Det skal
tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om
indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
§ 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en
højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og
to repræsentanter for offentligheden.
Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling
fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 3. Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling
fra Advokatrådet.
Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening og Dansk
Folkeoplysnings Samråd.
Stk. 5. Ved behandling af sager vedrørende besættelse af stillinger
som administrerende sorenskriver (dommer) eller sorenskriver (dommer) ved
retten på Færøerne medvirker i stedet for de i stk. 4 nævnte
offentlighedsrepræsentanter to repræsentanter for den færøske offentlighed.
Repræsentanterne for den færøske offentlighed beskikkes af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Føroya Kommunefelag (de færøske kommuners
forening) og Færøernes Lagting.
Stk. 6. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting eller
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 7. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke
finde sted.
Stk. 8. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.
Stk. 1-6 og stk. 7., 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse
af suppleanter.
§ 43 c. Dommerudnævnelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at
formanden kan afgive indstilling i visse, nærmere bestemte sager på rådets
vegne, eller at indstillinger kan afgives af 3 af
rådets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat og en
offentlighedsrepræsentant.
§ 43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse
for sin virksomhed.
Stk. 2. Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af
Domstolsstyrelsen."
8 b. § 44 affattes således:
"§ 44. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde
sted. En ledig stilling skal besættes inden 6 måneder.
Stk. 2. Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse
meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af justitsministeren
efter reglen i § 44 b og af landsretspræsidenterne efter reglerne i § 44 c
og § 45.
Stk. 3. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en
dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 42, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 54 og § 54 a finder tilsvarende
anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for
faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling."
8 c. Efter § 44 indsættes:
§ 44 a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når
det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers
forfald.
Stk. 2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes
nødvendigt, er enhver byretsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse
til, foruden sit eget embede, midlertidigt at beklæde et andet embede som
byretsdommer.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en
stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år.
Stk. 4. Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren
udfører et andet offentligt hverv, kan etårsfristen dog forlænges i op til
et år ad gangen på betingelse af,
1) at ganske særlige grunde taler for det,
2) at samtykke gives af præsidenten (den administrerende dommer) for
vedkommende ret, eller for retspræsidenters, admi
nistrerende dommeres og enkeltdommeres vedkommende af præsidenten for den
nærmeste overordnede ret, og
3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i den pågældende
stilling.
Stk. 5. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet
periode på 3 år.
Stk. 6. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når
den ledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå.
Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende
landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 44 b. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som
landsdommer ud over det antal dommere, der i § 4 er fastsat for
landsretterne.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil
1 år. Under særlige omstændigheder og efter indstilling fra landsrettens
præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§ 44 c. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde meddele
midlertidig beskikkelse til at beklæde en stilling som landsdommer.
Beskikkelsen tilbagekaldes af præsidenten."
8 d. §§ 45-47 affattes således:
"§ 45. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.
Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af to år.
Stk. 2. Sker beskikkelsen ved en af de byretter, der er nævnt i §
17, stk. 1 eller 4, træffer landsretspræsidenten efter forhandling med
byrettens medlemmer bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages
af den midlertidigt beskikkede dommer.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af
landsretspræsidenten.
§ 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt,
beskikkes en sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens
præsident og i øvrigt af Højesterets præsident.
§ 47. En dommer må kun med tilladelse af Præsidentrådet, der består
af præsidenterne for de kollegiale retter, have fast indtægtsgivende
beskæftigelse ved siden af hovedstillingen."
8 e. Efter § 47 indsættes:
"§ 47 a. En dommer skal hvert år inden 1. februar afgive
indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående
år har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde
oplysning om hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om
voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de
advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes
dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning om
indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 2. I de præsidentledede retter skal indberetningen indgives til
rettens præsident og i de øvrige retter til vedkommende landsretspræsident.
For så vidt angår præsidenterne for landsretterne, Københavns Byret,
retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde samt præsidenten og
vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, indgives indberetningen til
Højesterets præsident.
Stk. 3. Indberetningerne i henhold til stk. 1, 1. og 2. pkt., er
undergivet aktindsigt.
§ 47 b. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i
forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som
den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med
de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3. Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som
dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller stk. 2 eller i medfør af § 47 a,
stk. 1, 4. pkt., giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse
med Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller
indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig
hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter,
der nævnt i § 47 a, stk. 2."
8 f. §§ 48 og 49 affattes således:
"§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter
lovgivningen medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt
eller usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 behandles af de i § 47 a, stk. 2, nævnte
retspræsidenter.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af
retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Såfremt klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk.
1, kan den henvises til Den Særlige Klageret.
§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt
forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan
indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4
uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver
anledning til klagen.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have
gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig
til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren
rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten.
Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende
dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren
rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås
sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67 og 68 med de fornødne
lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme
med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede
dommer fremsætter begæring herom, eller sagens beskaffenhed gør det
påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og
træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre.
De nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt af
klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for
domsforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser.
Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke den pågældende
en advokat. I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for
klageren. Salær og godtgørelse til den eller de beskikkede advokater udredes
efter reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 5. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I det
tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf,
hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder
uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter
straffelovens regler.
Stk. 6. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin
misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det
forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er
dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan
karakter, kan dommeren afsættes.
Stk. 7. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et
offentligt retsmøde.
Stk. 8. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt
påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke, i
andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at
mindst fem dommere deltager i påkendelsen.
Stk. 9. Klageretten træffer afgørelse om betaling af
sagsomkostninger."
8 g. Efter § 49 indsættes:
"§ 49 a. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af
vedvarende åndelig eller legemlig sygdom afgøres efter reglerne i § 49 med
de fornødne lempelser."
8 h. § 50 affattes således:
"§ 50. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må
antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som
omhandles i § 49, såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på
grund af åndelig eller legemlig svaghed er
ude af stand til at bestride sit embede, kan vedkommende suspenderes.
Afgørelsen herom træffes af Den Særlige Klageret."
8 i. § 51 ophæves.
8 j. §§ 52-54 affattes således:
"§ 52. Justitssekretærer og fuldmægtige ved domstolene ansættes med
domstolene som ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har
bestået juridisk kandidateksamen.
§ 53. Når en justitssekretær eller en fuldmægtig på grund af
inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende
præsident eller dommer (administrerende dommer), hvem der i stedet skal
fungere i sagen.
§ 54. Justitssekretærer og fuldmægtige kan afskediges på grund af
uegnethed eller sygdom.
Stk. 2. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en
omordning af domstolene finder sted. En justitssekretær eller fuldmægtig,
der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter
indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være afskediget på grund af
alder, hvis pågældende havde været dommer.
Stk. 3. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, såfremt ændringen
er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en
hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for domstolene.
Stk. 4. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt."
8 k. Efter § 54 indsættes:
"§ 54 a. Sager om afsked uden ansøgning af en justitssekretær eller
en fuldmægtig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret.
Afskedigelse uden ansøgning efter § 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog
administrativt.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af
tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige
Klageret. Indsigelse skal fremsættes senest 14 dage efter, at den pågældende
har fået varsel om det nye tjenestested.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 og 2 forelægges for klageretten af
Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til
skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende
begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer
klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig
bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere
bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i
overensstemmelse med de regler, som gælder for domsforhandling af borgerlige
sager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende
begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat.
Salær og godtgørelse for udlæg udredes efter reglerne om fri proces, jf.
kapitel 31.
Stk. 4. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et
offentligt retsmøde.
Stk. 5. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter
reglerne om anke af borgerlige sager."
8 l. § 55 affattes således:
"§ 55. Bestemmelserne i § 48, § 49 og § 50 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt
beskikkede dommere, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at
bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.""
10. I § 1 indsættes efter nr. 39:
"39 a. § 165, stk. 1, affattes således:
"Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag herfor."
39 b. § 188 affattes således:
"§ 188. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om godtgørelse til
vidner. Den godtgørelse, et vidne har krav på, eller, hvis den ikke kan
beregnes nøjagtigt, et passende forskud herpå skal tilbydes betalt samtidig
med indkaldelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse til
personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet."
11. I § 1 indsættes efter nr. 122:
"123. § 1043, stk. 2, ophæves."
§ 2
I lov nr. 794 af 26. november 1986 for Færøerne om retsafgifter, som
ændret ved § 2 i lov nr. 92 af 23. februar 1988, foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 28, affattes således:
"28. § 64, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
"Retten kan efter sit eget skøn af egen drift indhente oplysninger
eller erklæringer fra klageren.""
§ 3
I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af
21. marts 1984, som ændret ved lov nr. 188 af 23. marts 1992, lov nr. 151 af
31. marts 1993, lov nr. 118 af 21. februar 1995, § 2 i lov nr. 1082 af 20.
december 1995 og § 2 i lov nr. 476 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel 1, § 2, affattes således:
"§ 2. Landsretten ledes af en landsdommer.
Stk. 2. Hver sag behandles af landsdommeren som retsformand og to
domsmænd."
2. Efter kapitel 1, § 2, indsættes:
"§ 2 a. Udnævnelse af landsdommeren sker efter reglerne i §§ 42-43 d
i den danske retsplejelov, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Ved behandling af sager vedrørende besættelse af stillingen
som landsdommer i Grønland skal der i Dommerudnævnelsesrådet medvirke to
repræsentanter for den grønlandske offentlighed i stedet for de danske
offentlighedsrepræsentanter.
Stk. 3. Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed beskikkes
af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Kalaallit Nunaanni
Kommuneqarfiit Kattuffiat (de grønlandske kommuners forening) og Grønlands
Landsting.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 5. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 4 år.
Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 6. Der beskikkes en suppleant for hver
offentlighedsrepræsentant. Stk. 3-4 og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 2 b. Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af
Domstolsstyrelsen efter reglen i § 2 c og af Østre Landsrets præsident efter
reglerne i § 2 d og § 2 e.
Stk. 2. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde stillingen
som landsdommer, skal have bestået juridisk kandidateksamen.
§ 2 c. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse som
landsdommer, når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller ved den
faste landsdommers forfald.
Stk. 2. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan
stillingen ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år.
Stk. 3. Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at landsdommeren
udfører et andet offentligt hverv, kan etårsfristen dog forlænges i op til
et år ad gangen på betingelse af
1) at ganske særlige grunde taler for det,
2) at Østre Landsrets præsident giver samtykke, og
3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i stillingen.
Stk. 4. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet
periode på 3 år.
Stk. 5. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når
den ledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå.
Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra Østre Landsrets præsident
tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 2 d. Østre Landsrets præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere landsdommer ved Grønlands Landsret, når rettens forhold
tilsiger det.
Stk. 2. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et
tidsrum af to år.
Stk. 3. Østre Landsrets præsident træffer efter forhandling med
landsdommeren bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages af den
midlertidigt beskikkede landsdommer.
Stk. 4. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Østre
Landsrets præsident.
§ 2 e. Hvis det er nødvendigt på grund af landsdommerens
inhabilitet, beskikker Østre Landsrets præsident en sættedommer.
§ 2 f. Fuldmægtige ved landsretten ansættes med domstolene som
ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde stillingen som fuldmægtig kræves, at
vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. En fuldmægtig kan behandle sager, der hører under
landsretten, i det omfang landsdommeren bestemmer det.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtigenes
uddannelse."
3. Kapitel 1, § 3, affattes således:
"§ 3. Landsdommeren fastsætter antallet af domsmænd og suppleanter
for disse ved landsretten. Domsmænd og suppleanter vælges af Grønlands
Landsting efter indstilling fra landsdommeren. Valget foretages i anden
ordinære samling efter nyvalg og gælder for 4 år ad gangen. Indtil nyvalg
har fundet sted, fortsætter de tidligere valgte med at fungere."
4. Kapitel 1, afsnit B, §§ 7-9, ophæves og i stedet indsættes:
"B. Dommere m.v.
§ 7. For landsdommeren gælder med hensyn til bibeskæftigelse,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse reglerne i §§ 47-50 den
danske retsplejelov.
Stk. 2. Indberetning om bibeskæftigelse indgives til Højesterets
præsident, som i forhold til landsdommeren udøver de beføjelser vedrørende
bibeskæftigelse og den disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
Stk. 3. Klage over landsdommeren skal indgives til Højesterets
præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter, at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
§ 8. For fuldmægtige ved landsretten og for midlertidigt beskikkede
landsdommere, der ikke er fast ansatte dommere, gælder med hensyn til
uansøgt ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og
afskedigelse reglerne i §§ 54-55 den danske retsplejelov.
Stk. 2. Østre Landsrets præsident udøver den disciplinærmyndighed,
som tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
Stk. 3. Klage over en fuldmægtig eller en midlertidigt beskikket
landsdommer, der ikke er fast ansat dommer, skal indgives til Østre
Landsrets præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
§ 9. Lægdommere skal være uberygtede og opfylde betingelserne for
valgret til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. De bør normalt udpeges blandt befolkningen på det sted, hvor
retten har sit sæde.
§ 9 a. Landsdommeren kan meddele en dommer, der gør sig skyldig i
forsømmelse i udøvelsen af sit hverv, en advarsel, og såfremt der foreligger
grov eller gentagen forsømmelse, eller den pågældende i øvrigt viser sig
uegnet til bestridelse af hvervet, fratage dommeren den meddelte
beskikkelse."
5. I kapitel 2, § 24, ændres "Justitsministeren" til
"Domstolsstyrelsen".
§ 4
I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr.
574 af 5. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 7 affattes således:
"Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere og retsassessorer
ved Grønlands Landsret
§ 34. Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske som varig
ansættelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, §§ 11 a-14, §§ 19-25, § 49, stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 49 b og § 49 c, stk. 2, gælder ikke for dommere.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, §§ 19-25, § 49, stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 49 b og § 49 c, stk. 2, gælder ikke for retsassessorer.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for retsassessorer, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Medlemmerne af
Dommerudnævnelsesrådet kan dog beskikkes med virkning fra indtil 6 måneder
før lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1. Er en af de stillinger, der er nævnt i den færøske
retsplejelovs § 43 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, eller i den
grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 a, som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 2, opslået ledig inden lovens ikrafttræden, behandles
stillingsansøgninger af justitsministeren efter den hidtil gældende ordning.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs § 52, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 9, og den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 f,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, gælder også fuldmægtige, der
før lovens ikrafttræden er ansat med et ansættelsesområde, der omfatter
andet end domstolene.
Stk. 3. Den færøske retsplejelovs § 52, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 9, og den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 f,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, gælder ikke for fuldmægtige,
der før lovens ikrafttræden er ansat med et enkelt dommerembede som
ansættelsesområde.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en følge af lov nr. 401 af 26. juni 1998 om
Domstolsstyrelsen og lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af
retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering
af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og
ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.).
Ifølge disse love, der træder i kraft den 1. juli 1999, skal der oprettes en
selvstændig domstolsstyrelse, som skal have til opgave at varetage de
bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er knyttet til
domstolenes virksomhed. Endvidere foretages en række ændringer af
retsplejelovens regler bl.a. om rekruttering af dommere, om fremgangsmåden
ved besættelse af dommerstillinger, om ansættelsesværn for dommerfuldmægtige
og om dommeres bibeskæftigelse.
Med henblik på en bredere rekruttering af dommere er der således ved
ændringen af retsplejeloven udtrykkeligt angivet en række kriterier, som
skal tillægges vægt ved besættelse af dommerstillinger.
Der oprettes desuden et bredt sammensat dommerudnævnelsesråd, som skal
afgive indstillinger til justitsministeren om besættelse af
dommerstillinger.
Herudover gennemføres der et værn mod uansøgt afskedigelse og forflyttelse
for dommerfuldmægtige og retsassessorer, og ansættelsesområdet for
dommerfuldmægtige og retsassessorer ændres fra "Justitsministeriet med
tilhørende institutioner" til alene at være "domstolene".
Endelig skal dommere hvert år afgive indberetning til vedkommende
retspræsident om den bibeskæftigelse, den pågældende har udført.
Retspræsidenten kan pålægge en dommer at give yderligere oplysninger om
bierhverv og kan efter drøftelse med Præsidentrådet be
slutte, at dommeren ikke må påtage sig bibeskæftigelse uden tilladelse fra
retspræsidenten eller Præsidentrådet.
Af pkt. 8 i de almindelige bemærkningerne til lovforslaget om ændring af den
danske retsplejelov m.v. (nr. L 32 af 26. marts 1998), fremgår følgende:
"Der foreslås ikke på nuværende tidspunkt ændringer i retsplejelovgivningen
for Færøerne og Grønland. Justitsministeriet vil imidlertid snarest muligt
iværksætte en høring af de færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder,
således at der kan fremsættes lovforslag om ændring af retsplejeloven for
Færøerne og Grønland. Det tilsigtes således, at ændringerne for Færøerne og
Grønland vil kunne træde i kraft samtidig med, at nærværende lovforslag
træder i kraft."
Loven om Domstolsstyrelsen indeholder i § 11 hjemmel til, at loven ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Loven vil
blive sat i kraft for Færøerne og Grønland samtidig med denne lovs
ikrafttræden.
2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag indeholder de nødvendige ændringer af den færøske og den
grønlandske retsplejelov, så de ændringer, der foretages i den danske
retsplejelov, også kommer til at gælde for Færøerne og Grønland.
Sorenskriverne (dommerne) på Færøerne og landsdommeren i Grønland skal
således efter forslaget udnævnes efter samme regler som dommere i Danmark,
og sorenskriverne og landsdommeren vil være undergivet de samme regler om
bibeskæftigelse. Endvidere vil dommerfuldmægtige og retsassessorer på
Færøerne og i Grønland få samme ansættelsesværn som andre dommerfuldmægtige.
For så vidt angår udnævnelse af sorenskrivere på Færøerne og landsdommeren i
Grønland foreslås dog den afvigelse i forhold til reglerne i den danske
retsplejelov, at der ved Dommerudnævnelsesrådets behandling af sager om
besættelse af en stilling som sorenskriver eller landsdommer i stedet for de
danske offentlig
hedsrepræsentanter skal medvirke to repræsentanter for henholdsvis den
færøske og den grønlandske offentlighed.
Baggrunden for forslaget om, at der skal medvirke repræsentanter for
offentligheden i Dommerudnævnelsesrådet er, at disse personer vil kunne
medvirke til, at rådet i sit virke i videre omfang tager almene
samfundsmæssige hensyn, og tilføre rådet en synsvinkel, som ikke tager
udgangspunkt i snævre faglige betragtninger. Justitsministeriet finder i
overensstemmelse hermed, at der ved rådets afgivelse af indstillinger om
besættelse af dommerstillinger på Færøerne og i Grønland bør medvirke
offentlighedsrepræsentanter, der har indsigt i de særlige færøske eller
grønlandske forhold.
Det foreslås, at repræsentanterne for den færøske offentlighed beskikkes
efter indstilling fra henholdsvis de færøske kommuners forening (Føroya
Kommunefelag) og Færøernes Lagting. Repræsentanterne for den grønlandske
offentlighed foreslås beskikket efter indstilling fra henholdsvis de
grønlandske kommuners forening (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit
Kattuffiat) og Grønlands Landsting.
Lovforslaget indeholder også et forslag til ændring af lov for Færøerne om
retsafgifter. Ændringen svarer til den ændring af den danske retsafgiftslov,
der er foretaget i § 6 i lov om ændring af den danske retsplejelov m.v. (lov
nr. 402 af 26. juni 1998). For Grønland gælder ingen retsafgiftslov.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag til ændring af lov om statens
tjenestemænd i Grønland. Ændringen svarer til den ændring af den danske
tjenestemandslov, der er foretaget i § 2 i lov om ændring af den danske
retsplejelov m.v. Ændringen af den danske tjenestemandslov gælder direkte
for Færøerne, jf. § 12 i loven om ændring af den danske retsplejelov m.v.
Ændringen af konkursloven, jf. § 3 i loven om ændring af den danske
retsplejelov m.v., vil blive sat i kraft for Færøerne og Grønland ved
kongelig anordning samtidig med dette lovforslags ikrafttræden.
Ud over ændringerne af disse love indeholder loven om ændring af den danske
retsplejelov m.v. ændringer af lov om voldgift i tvistigheder om handel med
husdyr, lov om landvæsensretter, lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og lov om social service. Ingen af disse love gælder for
Færøerne og Grønland. Lov om voldgift i tvistigheder angående handel med
husdyr indeholder ganske vist hjemmel til, at loven kan sættes i kraft for
Færøerne, men denne hjemmel er aldrig udnyttet.
Om begrundelsen i øvrigt for de foreslåede ændringer henvises til de
almindelige bemærkninger til forslag til lov om Domstolsstyrelsen (nr. L 31
af 26. marts 1998) og forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v.
(nr. L 32 af 26. marts 1998), jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling),
tillæg A, s. 775 ff. og 804 ff.
3. Særligt om Færøerne
3.1. Lovtekniske spørgsmål
Den færøske retsplejelov er en ikraftsættelse for Færøerne af reglerne i
lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984 af lov om rettens pleje med
visse ændringer.
Ændringerne i forhold til den danske retsplejelov er særligt opregnet i
lovens § 1, der ved lovens ikrafttræden indeholdt 121 punkter. Det er derfor
af lovtekniske grunde nødvendigt, at de ændringer, der foretages ved dette
lovforslag, foretages ved ændringer af og tilføjelse af nye punkter til de
gældende ændringer i forhold til den danske retsplejelov. Dette kompliceres
yderligere af, at der ved lov nr. 143 af 8. marts 1995 og lov nr. 1082 af
20. december 1995 er foretaget ændringer af den færøske retsplejelov,
hvorved der er tilføjet nye punkter til opregningen af ændringer i lovens §
1. Den færøske retsplejelov er således vanskeligt tilgængelig.
Der er imidlertid på Færøerne nedsat et udvalg, som har til opgave at
foretage en samlet revision og sammenskrivning af den færøske retsplejelov,
så der udarbejdes en selvstændig retsplejelov for Færøerne, ligesom der i
dag er en selvstændig retsplejelov for Grønland. Dette vil betyde, at loven
bliver mere overskuelig og dermed lettere tilgængelig, ligesom kommende
lovændringer teknisk vil blive enklere.
3.2. Midlertidig beskikkelse af yderligere sorenskriver (dommer)
Efter § 45 i den danske retsplejelov kan landsrettens præsident midlertidigt
beskikke en yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger
det, f.eks. hvis byretten er belastet af en eller flere meget omfattende
sager. Til at varetage disse opgaver, er der udnævnt 4 såkaldte
rejsedommere, heraf to ved Københavns Byret, 1 ved retten i Århus og 1 ved
retten i Ålborg. Også en dommer, der ikke er rejsedommer, eller en
retsassessor eller en dommerfuldmægtig med en vis anciennitet, kan efter §
45 midlertidigt beskikkes ved en anden byret af ressourcemæssige grunde, men
kun hvis den pågældende selv ansøger om det. Rejsedommerne har derimod pligt
til at lade sig beskikke ved en anden byret inden for den pågældende
landsretskreds i det omfang landsrettens præsident bestemmer det.
Rejsedommerordningen blev indført som forsøgsordning ved lov nr. 369 af 18.
juni 1994 og blev gjort permanent ved lov nr. 1079 af 20. december 1995.
Rejsedommerordningen gælder ikke for Færøerne.
Justitsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der bliver
indført en hjemmel til midlertidigt at beskikke en yderligere sorenskriver
(dommer) ved retten på Færøerne, hvis rettens forhold tilsiger det, f.eks.
hvis retten belastes af en eller flere meget omfattende sager. De nuværende
rejsedommere er imidlertid ikke forpligtede til at lade sig beskikke som
sorenskriver ved retten på Færøerne, og det ville næppe være foreneligt med
den beskyttelse mod forflyttelse, der gælder for dommere efter grundlovens §
64, at pålægge dem en sådan forpligtelse. Det foreslås derfor, at
midlertidig beskikkelse af en yderligere sorenskriver ved retten på Færøerne
kun kan ske, hvis der er en dommer, herunder en rejsedommer, eller en
retsassessor eller dommerfuldmægtig med en vis anciennitet, der er villig
til at lade sig beskikke.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i den færøske retsplejelovs §
45.
4. Særligt om Grønland
4.1. Generelle overvejelser
Det grønlandske retsvæsen består af Grønlands Landsret og 18 kredsretter.
Kun landsdommeren ved Grønlands Landsret og fuldmægtigene ved landsretten er
jurister, mens landets øvrige dommere - kredsdommerne - alle er lægfolk.
For det juridiske personale ved landsretten gælder i det væsentlige samme
regler og fremgangsmåder for ansættelse og afskedigelse m.v. som for
dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige ved de danske domstole. Dette
er ikke tilfældet med kredsdommerne.
De ændringer, som ved de under pkt. 1 nævnte love gennemføres i Danmark,
vedrører i sagens natur det juridiske personale ved domstolene. Som følge af
den ensartethed, der for dette personales vedkommende har præget ordningerne
i både Grønland og Danmark, vil de danske lovændringer uden væsentlige
ændringer kunne gennemføres også i Grønland. I forhold til kredsdommerne vil
ændringerne derimod ikke kunne gennemføres på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Justitsministeriet i samarbejde med
Grønlands Hjemmestyre i april 1994 nedsatte Den Grønlandske
Retsvæsenskommission, som har til opgave at foretage en gennemgribende
revision af det samlede grønlandske retsvæsen. Kommissionens arbejde
forventes afsluttet omkring årsskiftet 1999-2000. Først når kommissionens
betænkning foreligger, vil der kunne tages stilling til en mere omfattende
revision af den gældende ordning i Grønland.
Af kommissoriet for Retsvæsenskommissionen fremgår det dog samtidigt, at
kommissionens arbejde ikke skal være til hinder for, at der på enkelte
områder kan gennemføres særligt påtrængende ændringer. De ændringer, som
ovennævnte danske lovforslag indebærer i forhold til det juridiske personale
ved domstolene og den overordnede administration af domstolene, må efter
Justitsministeriets opfattelse anses for at have en sådan karakter.
Mere omfattende ændringer i den gældende grønlandske retsplejelov, der - i
modsætning til den færøske retsplejelov - i opbygning og detaljeringsgrad
afviger betydeligt fra den danske retsplejelov, bør afvente kommissionens
betænkning.
Det foreslås derfor, at de nødvendige ændringer af den grønlandske
retsplejelov i hovedsagen gennemføres ved henvisninger til den danske
retsplejelov. Denne lovtekniske fremgangsmåde anvendes allerede i den
gældende grønlandske retsplejelov, der bl.a. henviser til den danske
retsplejelovs regler om disciplinærforfølgning for så vidt angår klager over
landsdommeren og reglerne om Procesbevillingsnævnet. I det omfang kendskabet
til en bestemmelse kan være af betydning for en bredere kreds i Grønland,
gengives den udtrykkeligt i den grønlandske retsplejelov. Dette gælder
f.eks. bestemmelsen om, hvortil klager over landsdommeren eller
dommerfuldmægtigene skal indgives, og om klagefrist.
4.2. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse
Landsdommeren i Grønland har foreslået Justitsministeriet, at landsdommeren
bliver tilforordnet Domstolsstyrelsens bestyrelse i spørgsmål vedrørende
Grønland. Landsdommeren har i den forbindelse tilkendegivet, at han
forestiller sig, at landsdommeren i praksis holdes løbende underrettet om
bestyrelsens arbejde, men kun deltager i bestyrelsesmøder en eller to gange
om året med henblik på drøftelse af budgetforslag eller andre forhold af
særlig betydning for det grønlandske retsvæsen.
Den Grønlandske Retsvæsenskommission har også drøftet spørgsmålet om
bestyrelsens sammensætning. Kommissionen har i et brev af 10. december 1997
til justitsministeren bl.a. anført følgende:
"For så vidt angår lovforslaget om Domstolsstyrelsen var det en helt
overvejende stemning i kommissionen, at man gerne så, at der blev etableret
en ordning, hvorved det sikres, at grønlandske oplysninger og synspunkter
kommer til at indgå i det grundlag, hvorpå bestyrelsen træffer sine
afgørelser for så vidt angår spørgsmål i relation til Grønland. Dette kunne
eventuelt ske således, at landsdommeren i Grønland fik mulighed for at være
til stede ved møder i bestyrelsen, hvori spørgsmål vedrørende det
grønlandske retsvæsen behandles og med mulighed for, at landsdommeren kunne
fremlægge grønlandske oplysninger og synspunkter. Dette kunne muligvis
karakteriseres således, at landsdommeren var tilforordnet bestyrelsen. Andre
løsninger på det hermed fremsatte ønske kan naturligvis tænkes."
Indledningsvis bemærkes, at loven om Domstolsstyrelsen ikke indeholder
hjemmel til at foretage ændringer i loven i forbindelse med, at den sættes i
kraft for Grønland. En ændring af bestyrelsens sammensætning vil således
kræve en ændring af lov om Domstolsstyrelsen.
Justitsministeriet er enig i, at oplysninger om de særlige forhold, som
gælder for det grønlandske retsvæsen, skal indgå i grundlaget for
Domstolsstyrelsens beslutninger. I dag, hvor administrationen af det
grønlandske retsvæsen varetages af Domstolsafdelingen i Justitsministeriet,
er ordningen den, at der foruden en løbende skriftlig og telefonisk kontakt
afholdes jævnlige møder (typisk to gange om året) mellem landsdommeren i
Grønland og ledelsen i Domstolsafdelingen. Det vil være helt naturligt, at
der på lignende måde bliver en tæt kontakt mellem landsdommeren i Grønland
og Domstolsstyrelsen, herunder med direktøren og bestyrelsen.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en formaliseret
tilknytning til Domstolsstyrelsens bestyrelse er unødvendig. Hertil kommer,
at en sådan formalisering vil kunne medføre en række vanskeligheder i
forhold til at fastlægge de nærmere virkninger af landsdommerens status som
tilforordnet, og i forhold til at afgrænse, hvornår landsdommeren skal
deltage i bestyrelsens møder m.v. Dette kan medføre uklarhed om
ansvarsforholdene i bestyrelsen, ligesom det kan give anledning til tvivl
om, i hvilket omfang bestyrelsen kan træffe beslutninger med virkning for
Grønland, hvis landsdommeren ikke har deltaget i bestyrelsesmødet.
Justitsministeriet stiller derfor ikke forslag om, at landsdommeren skal
være tilforordnet Domstolsstyrelsens bestyrelse.
4.3. Midlertidig beskikkelse af dommere
Ved det danske lovforslag er der foretaget en revision af de danske regler
om midlertidig beskikkelse (konstitution) af dommere, jf. herved §§ 44-46 i
den danske retsplejelov.
Dette har givet Justitsministeriet anledning til at overveje spørgsmålet om
midlertidig beskikkelse som landsdommer i Grønland.
Den gældende grønlandske retsplejelov indeholder alene en regel om
midlertidig beskikkelse af kredsdommere. Spørgsmålet om midlertidig
beskikkelse som landsdommer er derimod ikke reguleret.
I praksis har behovet for midlertidig beskikkelse som landsdommer været
mindre end i Danmark på grund af bestemmelsen i den grønlandske
retsplejelovs kapitel 1, § 3, om, at fuldmægtigene ved landsretten - uden
særlig bemyndigelse - kan udøve landsdommerens beføjelser. I enkelte
tilfælde, hvor landsdommeren har været inhabil, har det dog været nødvendigt
at beskikke en sættedommer. Beskikkelsen er i disse tilfælde foretaget af
Østre Landsrets præsident.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der indføres en udtrykkelig
bestemmelse i retsplejeloven om beskikkelse af sættedommer, når
landsdommeren er inhabil, svarende til bestemmelsen i den danske
retsplejelovs § 46. Beskikkelse foreslås som hidtil at skulle foretages af
Østre Landsrets præsident.
I forbindelse med ledighed i landsdommerstillingen eller ved den fast
ansatte landsdommers forfald kan der tilsvarende være behov for, at en
dommer fra Danmark - eller efter omstændighederne en retsassessor eller en
dommerfuldmægtig med en vis anciennitet - midlertidigt kan beskikkes som
landsdommer. Der foreslås derfor også indført en bestemmelse om midlertidig
beskikkelse i disse situationer. Kompetencen til at foretage en sådan
beskikkelse foreslås - ligesom i Danmark - henlagt til Domstolsstyrelsen. De
nærmere regler om beskikkelsen - herunder dens varighed og ophør - foreslås
fastsat i overensstemmelse med bestemmelsen i den danske retsplejelovs § 44
a.
I overensstemmelse med den danske retsplejelovs § 45 om en
rejsedommerordning (omtalt ovenfor under pkt. 3.2.) foreslås der desuden
indført en bestemmelse, hvorefter der midlertidigt kan beskikkes en
yderligere landsdommer ved Grønlands Landsret. Kompetencen til at meddele
beskikkelse foreslås henlagt til Østre Landsrets præsident. I lighed med den
danske rejsedommerordning tager bestemmelsen særlig sigte på tilfælde, hvor
der er behov for at yde landsdommeren bistand til at afvikle sager, der
venter på at blive behandlet, hvis landsretten - f.eks. på grund af en eller
flere meget omfattende sager - får vanskeligt ved at afvikle sagerne inden
for rammerne af sædvanlig sagsbehandlingstid.
De nuværende rejsedommere i Danmark er imidlertid ikke forpligtede til at
lade sig beskikke som landsdommer ved Grønlands Landsret, og det ville næppe
være foreneligt med den beskyttelse mod forflyttelse, der gælder for dommere
efter grundlovens § 64, at pålægge dem en sådan forpligtelse. Det foreslås
derfor, at midlertidig beskikkelse af en yderligere landsdommer ved
Grønlands Landsret kun kan ske, hvis der er en dommer, herunder en
rejsedommer, eller en retsassessor eller dommerfuldmægtig med en vis
anciennitet, der er villig til at lade sig beskikke.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i den grønlandske retsplejelovs
kapitel 1, §§ 2 b-2 e.
4.4. Ændringer som følge af oprettelse af Domstolsstyrelsen
I forbindelse med etableringen af en selvstændig domstolsstyrelse er der
behov for at tage stilling til, hvilke opgaver styrelsen skal overtage, og
hvilke opgaver, som fortsat skal henhøre under justitsministeren.
Udgangspunktet for disse overvejelser har i overensstemmelse med
Domstolsudvalgets indstilling været, at justitsministeren fortsat skal have
den almindelige kompetence til at fastsætte generelle regler med hjemmel i
lovgivningen. På enkelte mere teknisk prægede områder, som har sammenhæng
med administrationen af domstolene og den praktiske tilrettelæggelse af
sagsbehandlingen m.v., er kompetencen i den danske retsplejelov derimod
overført til Domstolsstyrelsen.
For den grønlandske retsplejelovs vedkommende foreslås det i
overensstemmelse hermed, at kompetencen til at fastsætte regler om
godtgørelse til vidner samt om afholdelse af andre udgifter i forbindelse
med retssagernes behandling overføres til Domstolsstyrelsen (kapitel 2, §
24).
5. Forslaget økonomiske og administrative konsekvenser
.....
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, og det
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring hos: Præsidenterne for Højesteret og
Østre Landsret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Færøernes Hjemmestyre, sorenskriveren (dommeren) og landfogden
(politimesteren) på Færøerne, Føroya Kommunefelag (de færøske kommuners
forening), Grønlands Hjemmestyre, landsdommeren og politimesteren i Grønland
samt Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (de grønlandske kommuners
forening).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Hvor forslaget ikke eller kun i mindre omfang afviger fra de tilsvarende
bestemmelser i det danske lovforslag (nr. L 32 af 26. marts 1998), henvises
der til de specielle bemærkninger til de tilsvarende bestemmelser i det
danske lovforslag, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, s.
804 ff.
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de
gældende regler.
Til § 1
Lov for Færøerne om rettens pleje
Til nr. 1
Til retsplejelovens § 1 a
Forslaget svarer til § 1, nr. 1, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 3
Forslaget svarer til § 1, nr. 2, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 2 (retsplejelovens § 4, stk. 2)
I § 4, stk. 2, angives antallet af landsdommere i de to landsretter.
Ændringen svarer til § 1, nr. 3, i forslaget til ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32), hvortil der henvises, med de ændringer der følger
af, at angivelsen af antallet af landsdommere i de to landsretter i den
færøske retsplejelov ikke er ændret siden lovens ikrafttræden i 1988.
Til nr. 3
Til retsplejelovens § 10
Forslaget svarer til § 1, nr. 4, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt. m.fl.
Forslaget svarer - med en enkelt ændring, som ikke kun er af redaktionel
karakter - til § 1, nr. 5, i forslaget til ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32), hvortil der i øvrigt henvises.
I § 19, stk. 3, i den færøske retsplejelov er der således en bestemmelse om,
at dommeren skal have bopæl ved kredsens hovedtingsted. Justitsministeren
kan dog dispensere fra denne bopælspligt, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt. Den
tilsvarende bestemmelse om bopælspligt for dommere i den danske retsplejelov
blev ophævet ved lov nr. 1079 af 20. december 1995. Det foreslås, at
kompetencen til at dispensere fra bopælspligten for sorenskriveren på
Færøerne - hvilket der næppe er behov for i praksis - overføres til
Domstolsstyrelsen.
Til nr. 4 (retsplejelovens § 14, stk. 1, litra b)
Forslaget svarer til § 1, nr. 6, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 5
Til retsplejelovens § 15, stk. 5, 2. pkt.
Forslaget svaret til § 1, nr. 7, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 16 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3
Disse bestemmelser blev indsat i den færøske retsplejelov ved lov nr. 143 af
8. marts 1995 og gælder således allerede på Færøerne. Af lovtekniske grunde
har det imidlertid været nødvendigt at medtage ændringerne i dette
lovforslag for at kunne indføje nye underpunkter i opregningen af ændringer
i forhold til den danske retsplejelov.
Til nr. 6
Til retsplejelovens § 17 a, stk. 1
Forslaget svarer til § 1, nr. 9, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens §§ 17 a, stk. 2, 4. pkt., 57, stk. 1, 1. pkt., og 336
a, stk. 1, 2. pkt.
Disse ændringer blev foretaget i den færøske retsplejelov ved lov nr. 143 af
8. marts 1995 og gælder således allerede på Færøerne. Af lovtekniske grunde
har det imidlertid været nødvendigt at medtage ændringerne i dette
lovforslag for at kunne indføje nye underpunkter i opregningen af ændringer
i forhold til den danske retsplejelov.
Til nr. 7 (retsplejelovens § 17 a, stk. 4)
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved
lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes et nyt stykke i retsplejelovens § 17 a,
således at stk. 3, der har en anden ordlyd i den færøske retsplejelov,
bliver stk. 4.
Til nr. 8 (retsplejelovens § 42 og § 43)
Forslaget svarer til § 1, nr. 11, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32), med de ændringer der følger af, at udnævnelse på
Færøerne sker som sorenskriver (dommer). Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Til nr. 9
Til retsplejelovens §§ 43 a, 43 b, 43 c og 43 d
I § 43 b foreslås det, at der ved Dommerudnævnelsesrådets behandling af
sager vedrørende besættelse af stillinger som sorenskriver (dommer) ved
retten på Færøerne skal medvirke to repræsentanter for den færøske
offentlighed i stedet for de danske offentlighedsrepræsentanter. Det
foreslås, at de færøske offentlighedsrepræsentanter beskikkes efter
indstilling af henholdsvis de færøske kommuners forening (Føroya
Kommunefelag) og Færøernes Lagting. De færøske offentlighedsrepræsentanter
skal opfylde de samme betingelser som de danske offentlighedsrepræsentanter,
dvs. at de ikke må være medlem af Folketinget eller en kommunalbestyrelse.
Det forudsættes endvidere, at der ikke indstilles personer, der er ansat i
den danske centraladministration, i Føroya Kommunefelag eller i Færøernes
Landsstyre eller Lagtinget. Dette svarer til, hvad der er forudsat for så
vidt angår de danske offentlighedsrepræsentanter.
Forslaget svarer i øvrigt til § 1, nr. 12, i forslaget om ændring af den
danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 44
Forslaget svarer til § 1, nr. 13, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32), hvortil der henvises, med den ændring, der følger
af, at § 44 c i den danske retsplejelov om en forsøgsordning med
korttidskonstitutioner af advokater som landsdommere eller byretsdommere,
ikke skal gælde for Færøerne, jf. nedenfor.
Til retsplejelovens § 44 a, § 44 b og § 44 c
Bestemmelserne svarer til henholdsvis § 44 a, § 44 b og § 44 d, som affattet
ved § 1, nr. 14, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L
32). Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
I forslaget til ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32) foreslås
endvidere indsat en bestemmelse i § 44 c, hvorefter advokater kan
konstitueres som dommere i en byret eller en landsret i en periode på 3
måneder. Da der alene er tale om en forsøgsordning, således at bestemmelsen
skal revideres i folketingssamlingen 2002-03, jf. lovforslagets (L 32) § 11,
og idet det er forudsat at forsøgsordningen primært skal omfatte
landsretterne og de største byretter, foreslås det, at bestemmelsen ikke
skal gælde for Færøerne. Forsøgsordningen med korttidskonstitution af
advokater vil således ikke komme til at omfatte retten på Færøerne. Derimod
vil der intet være til hinder for, at en advokat, der driver virksomhed på
Færøerne, i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 44 c i den danske
retsplejelov konstitueres som dommer i en landsret eller i en af de (danske)
byretter, der bliver omfattet af forsøgsordningen.
Til retsplejelovens § 45
Bestemmelsen indebærer, at der indføres mulighed for at beskikke en
yderligere dommer ved retten på Færøerne, jf. nærmere pkt. 3.2. i de
almindelige bemærkninger til dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse svarer - med de der beskrevne afvigelser - til §
45 i den danske retsplejelov, som affattet ved § 1,
nr. 15, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til retsplejelovens § 46 og § 47
Bestemmelserne svarer til § 46 og § 47 i den danske retsplejelov som
affattet ved § 1, nr. 15, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov
m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til retsplejelovens § 47 a og § 47 b
Forslaget svarer til § 1, nr. 16, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 48 og § 49
Forslaget svarer til § 1, nr. 17, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 49 a
Forslaget svarer til § 1, nr. 18, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 50
Forslaget svarer til § 1, nr. 19, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 51
Forslaget svarer til § 1, nr. 20, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens §§ 52-54
Forslaget svarer til § 1, nr. 21, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 54 a
Forslaget svarer til § 1, nr. 22, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 55
Forslaget svarer til § 1, nr. 23, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 10
Til retsplejelovens § 165, stk. 1
Forslaget svarer til § 1, nr. 24, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til retsplejelovens § 188
Forslaget svarer til § 1, nr. 25, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 11 (retsplejelovens § 1043, stk. 2)
Forslaget svarer til § 1, nr. 26, i forslaget om ændring af den
danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til § 2
Lov for Færøerne om retsafgifter
Forslaget svarer til § 6 i forslaget om ændring af den danske retsplejelov
m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 3
Lov om rettens pleje i Grønland
Til nr. 1 (retsplejelovens kapitel 1, § 2)
Det foreslåede stk. 1 svarer til det gældende stk. 1, idet dog bestemmelsen
om, at landsdommeren udnævnes af kongen, efter forslaget fremgår af
henvisningen i den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 2 a, stk. 1, til
den danske retsplejelovs § 42, stk. 1.
Det tidligere stk. 2 om domsmænd og suppleanter bliver efter forslaget
retsplejelovens kapitel 1, § 3.
Det foreslåede stk. 2 om landsrettens sammensætning svarer til det gældende
stk. 3.
Til nr. 2
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 a
Efter det foreslåede stk. 1 skal udnævnelse af landsdommeren som
udgangspunkt ske efter samme regler som i Danmark, jf. retsplejelovens §§
42-43 d som affattet ved § 1, nr. 11 og 12, i forslaget om ændring af den
danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til disse
bestemmelser.
Den danske retsplejelovs § 42 indeholder bl.a. regler om kongelig
udnævnelse, stillingsbetegnelser og krav om juridisk kandidateksamen. § 43
indeholder regler om de kvalifikationer, der skal lægges vægt på ved
besættelse af en stilling som dommer. § 43 a-43 d indeholder regler om
Dommerudnævnelsesrådets kompetence, sammensætning og virksomhed.
Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om
besættelse af dommerstillinger.
I stk. 2-6 foreslås det, at der ved Dommerudnævnelsesrådets behandling af
sager vedrørende besættelse af stillingen som landsdommer i Grønland skal
medvirke to repræsentanter for den grønlandske offentlighed i stedet for de
danske offentlighedsrepræsentanter. Reglerne svarer til bestemmelserne i den
danske retsplejelovs § 43 b, stk. 4-7. Det foreslås, at de grønlandske
offentlighedsrepræsentanter beskikkes efter indstilling af henholdsvis de
grønlandske kommuners forening (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit
Kattuffiat) og Grønlands Landsting. De grønlandske
offentlighedsrepræsentanter skal opfylde de samme betingelser som de danske
offentlighedsrepræsentanter, dvs. at de ikke må være medlem af Folketinget
eller en kommunalbestyrelse. Det forudsættes endvidere, at der ikke
indstilles personer, der er ansat i den danske centraladministration, i
Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat eller i Grønlands Landsstyre
eller Landstinget. Dette svarer til, hvad der er forudsat for så vidt angår
de danske offentlighedsrepræsentanter.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 b-2 e
I §§ 2 b-2 e indføres som noget nyt i den grønlandske retsplejelov
udtrykkelige regler om midlertidig beskikkelse (konstitution) som
landsdommer i Grønland, jf. nærmere pkt. 4.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 b
Bestemmelsen svarer til § 44, stk. 2 og 3, i den danske retsplejelov som
affattet ved § 1, nr. 13, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov
m.v. (L 32), hvortil der henvises, med den ændring, der følger af, at § 44 c
i den danske retsplejelov om en forsøgsordning med korttidskonstitutioner af
advokater som landsdommere eller byretsdommere, ikke skal gælde for
Grønland, jf. nedenfor.
I forslaget til ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32) foreslås
således indsat en bestemmelse i § 44 c, hvorefter advokater kan konstitueres
som dommere i en byret eller en landsret i en periode på 3 måneder. Da der
alene er tale om en forsøgsordning, således at bestemmelsen skal revideres i
folketingssamlingen 2002-03, jf. lovforslagets (L 32) § 11, og idet det er
forudsat at forsøgsordningen primært skal omfatte landsretterne (dvs. Østre
og Vestre Landsret) og de største byretter, foreslås det, at bestemmelsen
ikke skal gælde for Grønland. Forsøgsordningen med korttidskonstitution af
advokater vil således ikke komme til at omfatte Grønlands Landsret. Derimod
vil der intet være til hinder for, at en advokat, der driver virksomhed i
Grønland, i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 44 c i den danske
retsplejelov konstitueres som dommer i Østre eller Vestre Landsret eller i
en af de (danske) byretter, der bliver omfattet af forsøgsordningen.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 c
Bestemmelsen svarer til § 44 a, stk. 1 og 3-6 i den danske, som affattet ved
§ 1, nr. 14, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32).
Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
En bestemmelse svarende til § 44 a, stk. 2, i den danske retsplejelov er
udeladt. Denne bestemmelse fastslår en pligt for alle byretsdommere til ved
midlertidig beskikkelse at beklæde et andet embede som byretsdommer foruden
sit eget. Danske byretsdommere er efter de gældende regler ikke forpligtede
til at lade sig beskikke som landsdommer ved Grønlands Landsret, og det
ville næppe være foreneligt med den beskyttelse mod forflyttelse, der gælder
for dommere efter grundlovens § 64, at pålægge dem en sådan forpligtelse.
Det foreslås, at Østre Landsrets præsident får kompetencen til at meddele
samtykke til at forlænge etårsfristen for midlertidig beskikkelse, jf. det
foreslåede stk. 3, nr. 2, og at indstille tilbagekaldelse af en meddelt
beskikkelse, jf. det foreslåede stk. 5.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 d
Bestemmelsen indebærer, at der indføres mulighed for at beskikke en
yderligere landsdommer ved Grønlands Landsret, jf. nærmere pkt. 4.3. i de
almindelige bemærkninger til dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse svarer - med de der beskrevne afvigelser - til §
45 i den danske retsplejelov, som affattet ved § 1, nr. 15, i forslaget om
ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det foreslås, at Østre Landsrets præsident får kompetencen til at meddele og
tilbagekalde en midlertidig beskikkelse som yderligere landsdommer samt -
efter forhandling med den fast ansatte landsdommer - at bestemme, hvilke
forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede landsdommer.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 e
Bestemmelsen svarer til § 46 i den danske retsplejelov som affattet ved § 1,
nr. 15, i forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det foreslås, at Østre Landsrets præsident - i overensstemmelse med hidtidig
praksis - får kompetencen til at beskikke sættedommer.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 2 f
Det foreslåede stk. 1 om fuldmægtiges ansættelsesområde svarer til § 52,
stk. 1, i den danske retsplejelov som affattet ved § 1, nr. 21, i forslaget
om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse. Ved "domstolene" forstås domstolene i
alle dele af riget, dvs. også i Danmark og på Færøerne.
Efter det foreslåede stk. 2 stilles der krav om juridisk kandidateksamen for
at kunne ansættes som fuldmægtig ved Grønlands Landsret. Bestemmelsen svarer
til § 52, stk. 2, i den danske retsplejelov som affattet ved § 1, nr. 21, i
forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). I den gældende
grønlandske retsplejelov fremgår kravet af kapitel 1, § 3.
Efter det foreslåede stk. 3 kan fuldmægtige behandle sager, der hører under
landsretten, i det omfang landsdommeren bestemmer det. Bestemmelsen svarer
til § 17 a, stk. 1, i den danske retsplejelov som affattet ved § 1, nr. 9, i
forslaget om ændring af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises
til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Efter den gældende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, §
3, kan fuldmægtige i landsdommerens sted udøve dennes funktioner, dvs. uden
særlig bemyndigelse fra landsdommeren (eller andre). Eftersom der ved
lovforslaget indføres regler om midlertidig beskikkelse ved ledighed i
landsdommerstillingen eller ved den fast ansatte landsdommers forfald og som
yderligere landsdommer, jf. de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens
kapitel 1, §§ 2 b-2d, foreslås det, at fuldmægtigenes kompetence afgrænses
på samme måde som i Danmark.
Efter det foreslåede stk. 4 skal Domstolsstyrelsen fastsætte regler for
fuldmægtigenes uddannelse. Bestemmelsen svarer til § 17a, stk. 2, i den
danske retsplejelov som affattet ved § 1, nr. 9, i forslaget om ændring af
den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Til nr. 3 (retsplejelovens kapitel 1, § 3)
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i kapitel 1, § 2, stk. 2.
Til nr. 4 (retsplejelovens kapitel 1, afsnit B, §§ 7-9)
Ændringen i overskriften til kapitel 1, afsnit B, skyldes en udbygning af
afsnittets indledende bestemmelser, som nu ikke kun omhandler landsdommeren
og lægdommerne, men også fuldmægtige ved landsretten og midlertidigt
beskikkede landsdommere, som ikke er fast ansatte dommere.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 7
Efter det foreslåede stk. 1, skal landsdommeren omfattes af samme regler som
danske dommere med hensyn til bibeskæftigelse, disciplinærforfølgning,
suspension og afskedigelse, jf. §§ 47-50 i den danske retsplejelov som
affattet ved § 1, nr. 15-19, i forslaget om ændring af den danske
retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til disse
bestemmelser.
Landsdommerens adgang til bibeskæftigelse har ikke hidtil været udtrykkeligt
reguleret i den grønlandske retsplejelov. Om disciplinærforfølgning m.v.
fastslår den gældende bestemmelse i retsplejelovens kapitel 1, § 9, stk. 2,
at klager over landsdommeren behandles af Højesterets præsident eller Den
Særlige Klageret efter reglerne i den danske retsplejelov.
Efter den danske retsplejelovs § 47 må en dommer kun med tilladelse fra
Præsidentrådet have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse ved siden af
hovedstillingen. Efter § 47 a skal dommere én gang årligt indberette
indtægtsgivende bibeskæftigelse. Efter § 47 b kan en retspræsident pålægge
en dommer at redegøre for tidsforbruget og indtægterne i forbindelse med al
bibeskæftigelse - også enkeltstående og ulønnede hverv - og herefter
eventuelt beslutte, at dommeren fremover ikke må påtage sig nogen form for
bibeskæftigelse uden forudgående tilladelse. Efter § 48 kan en retspræsident
meddele en dommer en advarsel, hvis dommeren gør sig skyldig i forsømmelse
eller skødesløshed i embedsførelsen eller udviser utilbørligt eller
usømmeligt forhold. § 49 indeholder regler om Den Særlige Klagerets
behandling af klager over dommere fra private og disciplinærsager rejst af
justitsministeren, mens § 49 a angår uansøgt afskedigelse af dommere på
grund af sygdom. § 50 giver Den Særlige Klageret beføjelse til midlertidigt
at suspendere dommere.
Det foreslås i stk. 2, at indberetning om bibeskæftigelse indgives til
Højesterets præsident, og at denne i forhold til landsdommeren udøver de
beføjelser vedrørende bibeskæftigelse og den disciplinærmyndighed, der
tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
Efter det foreslåede stk. 3 skal klager over landsdommeren indgives til
Højesterets præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Dette følger allerede af henvisningen til reglerne i den danske
retsplejelov, jf. § 48, stk. 3, 2. pkt., og § 49, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen er medtaget af hensyn til klagere, som ikke med hensyn til
disse centrale bestemmelser bør være henvist til at søge oplysninger i den
danske retsplejelov.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 8
Efter det foreslåede stk. 1 skal fuldmægtige og midlertidigt beskikkede
landsdommere, der ikke er fast ansatte dommere, omfattes af samme regler som
danske fuldmægtige m.v. med hensyn til uansøgt ændring af tjenestested,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse, jf. §§ 54-55 i den
danske retsplejelov som affattet ved § 1, nr. 21-23, i forslaget om ændring
af den danske retsplejelov m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til
disse bestemmelser.
Den gældende grønlandske retsplejelov indeholder ikke regler om disse
spørgsmål.
Den danske retsplejelovs § 54 indeholder regler om afskedigelse på grund af
bl.a. uegnethed eller sygdom, og om uansøgt ændring af tjenestested
begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en hensigtsmæssig
ressourceudnyttelse inden for domstolene. Efter § 54 a behandler Den Særlige
Klageret sager om afsked uden ansøgning og indsigelser mod en varslet
ændring af tjenestested. Efter § 55 finder bestemmelserne om
disciplinærforfølgning og suspension af dommere i § 48, § 49 og § 50
tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige og midlertidigt beskikkede
dommere, dog er det Domstolsstyrelsen og ikke justitsministeren, der har
kompetencen til indbringe sager for Den Særlige Klageret.
Det foreslås i stk. 2, at Østre Landsrets præsident i forhold til
fuldmægtige og midlertidigt beskikkede landsdommere, der ikke er fast
ansatte dommere, udøver den disciplinærmyndighed, som tilkommer
retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
Efter det foreslåede stk. 3 skal klager over en fuldmægtig eller en
midlertidigt beskikket landsdommer, der ikke er fast ansat dommer, indgives
til Østre Landsrets præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter,
at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til
klagen. Dette følger allerede af henvisningen til reglerne i den danske
retsplejelovs, jf. § 55, jf. § 48, stk. 3, 2. pkt., og § 49, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen er medtaget af hensyn til klagere, som ikke med hensyn til
disse centrale bestemmelser bør være henvist til at søge oplysninger i den
danske retsplejelov.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 9
Bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i kapitel 1, § 8.
Til retsplejelovens kapitel 1, § 9 a
Bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i kapitel 1, § 9, stk. 1.
Til nr. 5 (retsplejelovens kapitel 2, § 24)
Efter den gældende bestemmelse i kapitel 2, § 24, kan justitsministeren
fastsætte regler om godtgørelse til vidner samt om afholdelse af andre
udgifter i forbindelse med retssagers behandling.
Det foreslås, at beføjelsen overføres til Domstolsstyrelsen, jf. nærmere
pkt. 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 4
Lov om statens tjenestemænd i Grønland
Forslaget svarer til § 2 i forslaget om ændring af den danske retsplejelov
m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999, således af de nye
regler træder i kraft samtidig i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
Samtidig hermed vil lov om Domstolsstyrelsen blive sat i kraft for Færøerne
og Grønland ved kongelig anordning.
Efter forslaget kan medlemmerne af Dommerudnævnelsesrådet, herunder også de
færøske og grønlandske offentlighedsrepræsentanter, beskikkes med virkning
fra indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden.
Til § 6
Forslaget svarer til § 10 i forslaget til ændring af den danske retsplejelov
m.v. (L 32). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det er dog fundet unødvendigt at medtage en bestemmelsen svarende til § 10,
stk. 4, hvorefter den første beskikkelse af medlemmer til
Dommerudnævnelsesrådet sker således, at landsdommeren, byretsdommeren og
advokaten kun beskikkes for en periode af 2 år. Det skyldes, at der alene
beskikkes særlige offentlighedsrepræsentanter i forbindelse med færøske og
grønlandske stillingsansøgninger, og at der ikke gælder særlige
overgangsregler for disse medlemmer.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de
bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om
ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og
om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og
detektivvirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995
og § 1 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter nr. 1:
"1 a. § 1 a affattes således:
"§ 1 a. Den Særlige Klageret behandler og påkender
1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,
2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737,
3) klager, der henvises efter § 48,
4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af
sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte tilfælde,
5) sager efter § 54 a om afsked og ændring af tjenestested og
6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse,
jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen.
Stk. 2. Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens
medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne
for medlemmets beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3. De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer
(klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker
efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret,
landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 4. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål
vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to
personer, hvoraf den ene skal være advokat og udpeges efter indstilling fra
Advokatrådet, mens den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer, deres afgang m.v.
Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år.
Stk. 5. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter
tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første- og andensuppleant.
Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten
går forud for andensuppleanten.
Stk. 6. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesterets
justitskontor, jf. § 3, efter aftale mellem Højesterets præsident og
klagerettens formand."
§ 1 a. Begæringer om genoptagelse af en straffesag, jfr. kapitel 86,
kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jfr. § 737, og sager om
disciplinær forfølgning i de i §§ 49 og 55 nævnte tilfælde behandles og
påkendes af den særlige klageret. Klageretten består af 3 ordentlige
medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen på
10 år. Inden for dette tidsrum kan intet medlem afsættes uden ved dom,
hvorimod et medlem udtræder, når betingelserne for dets beskikkelse ikke
længere er til stede; genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 2. De tre ordentlige medlemmer skal være en højesteretsdommer,
en landsdommer og en byretsdommer; om beskikkelsen af disse medlemmer sker
indstilling til justitsministeren fra henholdsvis højesteret, landsretterne
og Den danske Dommerforening, således at der til hver af stillingerne
foreslås fire personer, blandt hvilke beskikkelsen sker.
Stk. 3. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål
vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to
personer, hvoraf den ene skal være i virksomhed som advokat og udpeges
blandt fire personer, der hertil bringes i forslag af advokatrådet, medens
den anden skal være en beskikket universitetslærer i retsvidenskab eller en
anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. På beskikkelsen af disse
medlemmer, deres afgang m.v. finder reglerne i stk. 1 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter
tilsvarende regler som for vedkommende medlem en suppleant, der i fornødent
fald tiltræder retten. For dommerne og advokaten beskikkes suppleanterne
blandt de i medfør af stk. 2 og 3 indstillede.
Stk. 5. Den som medlem beskikkede højesteretsdommer udfører hvervet
som klagerettens præsident.
Stk. 6. Skriverforretningerne ved klageretten udføres gennem
højesterets justitskontor, jfr. § 3, efter aftale mellem højesterets
præsident og klagerettens præsident.
Stk. 7. Vederlag til klagerettens præsident og øvrige medlemmer
fastsættes ved finansloven.
Stk. 8. Klagerettens sæde er i København, men retten kan i særlige
tilfælde, når omstændighederne taler derfor, efter præsidentens bestemmelse
også sættes andetsteds.
1 b. § 3 affattes således:
"§ 3. Til Højesteret hører et justitskontor, der forestås af en
justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af
og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i
kapitel 3.""
§ 3. Til højesteret hører et justitskontor, der forestås af en
justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører oppebørsel af
og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de i kapitel 3 særligt nævnte
forretninger. Der ansættes endvidere ved højesteret et antal
protokolsekretærer og fuldmægtige. Højesterets præsident træffer bestemmelse
om forretningernes fordeling.
2. I § 1 indsættes efter nr. 2:
"2 a. I § 4, stk. 2, ændres "45" til: "57", og "19" ændres til "38"."
§ 4. ---
Stk. 2. Østre landsret, der har sit sæde i København, består af en
præsident og 45 andre landsdommere; vestre landsret, der har sit sæde i
Viborg, består af en præsident og 19 andre landsdommere.
Stk. 3. ---
3. I § 1 indsættes efter nr. 3:
"3 a. § 10 affattes således:
"§ 10. Til hver landsret og Sø- og Handelsretten hører et
justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens
embedsområde hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3."
§ 10. Til hver landsret og sø- og handelsretten hører et
justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens
embedsområde hører oppebørsel af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
samt de i kapitel 3 særligt nævnte forretninger. Der ansættes desuden ved
disse retter et antal fuldmægtige. Rettens præsident træffer bestemmelse om
forretningernes fordeling.
3 b. I § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 2, § 19, stk. 1, stk. 2,
1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, § 58, stk.
2, 2. pkt., § 87, § 93, stk. 7, § 348, stk. 3,
2. pkt., og stk. 4, § 491, stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., ændres
"justitsministeren" til: "Domstolsstyrelsen."."
§ 11. Domsbehandling af landsretssager, i hvilke nævninger eller
domsmænd skal medvirke, foregår dels på det sted, hvor landsretten har sit
sæde, dels på andre af justitsministeren dertil fastsatte steder i
landsretskredsen. Justitsministeren bestemmer, hvilke dele af
landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.
Stk. 2. ---
§ 17. ---
Stk. 2. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem
dommerne ved de i stk. 1 nævnte retter fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3. ---
§ 19. Justitsministeren fastsætter tingstederne for byretterne.
Stk. 2. Tildeles der en retskreds flere tingsteder, fastsætter
justitsministeren de dele af kredsen, som med hensyn til rettens ordentlige
møder skal henhøre til ethvert af disse. Dommeren er pligtig ved de
ordentlige retsmøder på ethvert tingsted i kredsen at modtage dokumenter,
som indleveres til lysning eller aflysning, samt efter forudbegæring at
udlevere lyste eller aflyste dokumenter.
Stk. 3. Dommeren skal have bolig ved kredsens tingsted
(hovedtingsted). Dog kan justitsministeren tilstede afvigelse herfra.
Stk. 4. Skønnes det efter omstændighederne fornødent, kan
justitsministeren bestemme, at dommeren på et eller flere steder i
retskredsen uden for hovedtingstedet vil have at indrette en afdeling af sit
embedskontor. Justitsministeren træffer bestemmelse om kontordagenes antal
og kontortidens længde.
Stk. 5. ---
§ 22. Justitsministeren fastsætter og bekendtgør tiden for de
ordentlige retsmøder til domssagers behandling ved byretterne, bortset fra
Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg.
Stk. 2. ---
§ 58. ---
Stk. 2. Enhver stævningsmand afgiver til vedkommende retspræsident
eller byretsdommer en højtidelig erklæring om, at han med troskab og
samvittighedsfuldhed vil opfylde de pligter, der påhviler ham efter
nærværende lov og den ham meddelte instruks. Formen for denne erklæring
fastsættes af justitsministeren. Dommeren i retskredsen har at vejlede
stævningsmændene med hensyn til deres pligter.
§ 87. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til nævninger.
§ 93. ---
---
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til de sagkyndige.
§ 348. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med stævningen skal indleveres genparter af denne samt
genparter af de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så
vidt de er i hans besiddelse. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
antallet af genparter.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelse om, at
stævninger skal udfærdiges på særlige blanketter.
§ 491. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af
fogedforretninger uden for sædvanlig telefontid.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Fogedretten kan lade et vidne overvære forretningen og bistå
fogedretten med en eventuel vurdering. Vederlag til vidnet afholdes af
statskassen efter regler, der fastsættes af justitsministeren.
4. I § 1 indsættes efter nr. 4:
"4 a. § 14, stk. 1, litra b, affattes således:
"b. opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,""
§ 14. Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige
retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og
auktionsforretninger:
a. tinglysningsvæsenet,
b. oppebørsel af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
c. udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt
den ikke kan ske af øvrigheden,
d. retshjælpsforretninger,
e. overformynderiforretninger,
f. notarialforretninger,
g. tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,
h. formandskabet i overlandvæsenskommissionen i henhold til den færøske
lovgivning om landvæsenskommissioner,
i. formandskabet i overudskiftningskommissionen i henhold til den
færøske udskiftningslovgivning.
Stk. 2. ---
---
5. § 1, nr. 5 a, 5 b, og 5 c, affattes således:
"5 a. § 15, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
"Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne
fastsættes af rettens præsident."
§ 15. ---
---
Stk. 5. Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg deles
i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om
forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens
præsident med justitsministerens billigelse. Sagernes fordeling mellem
dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.
5 b. I § 16 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
"Retten på Færøerne består af 2 sorenskrivere (dommere)."
5 c. § 16 a, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages administrationen af
den dommer, der er udnævnt hertil. Almindelige regler om forretningernes
fordeling mellem afdelingerne fastsættes af den administrerende dommer.
Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af den administrerende dommer
efter forhandling med det eller de øvrige medlemmer af retten.""
§ 16 a. Retten i Randers består af 4 dommere. Retten på
Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg, Horsens og Herning
består af 3 dommere. Retten på Færøerne består af 2 sorenskrivere (dommere).
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages rettens
administration af den dommer, der er udnævnt hertil. Almindelige regler om
forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af den
administrerende dommer med Justitsministeriets godkendelse. Sagernes
fordeling mellem dommerne bestemmes af den administrerende dommer efter
forhandling med det eller de øvrige medlemmer af retten.
6. I § 1 indsættes efter nr. 5 c:
"5 d. § 17 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
"Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan behandle
sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang dommeren (den
administrerende dommer) eller rettens præsident bestemmer det.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges
uddannelse ved byretterne og i Sø- og Handelsretten."
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5 e. I § 17 a, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., § 57, stk. 1, 1.
pkt., og § 336 a, stk. 1, 2. pkt., ændres "beskikkede" til:
"administrerende"."
7. § 1, nr. 6, affattes således:
"6. I § 17 a indsættes som stk. 4:
"Stk. 4. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og
disses stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede
kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skifte-,
notarial- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog
ikke registrerede skibe og luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af
inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne
af 24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan sysselmanden, jf. punkt 1
i anordning nr. 204 af 4. november 1892, i visse tilfælde træde i den
ordinære dommers sted som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kap. 19 a.""
§ 17 a. Fuldmægtige ved byretterne og ved sø- og handelsretten i
København er bemyndiget til at udføre foged-, skifte- og
notarialforretninger, de i § 1018, stk. 1, nævnte forhør, søforklaringer og
tinglysningsforretninger i det omfang, hvori det af dommeren eller rettens
præsident overdrages dem at udføre disse forretninger. Bemyndigelse til at
udføre andre dele af de egentlige dommerforretninger kan meddeles af
justitsministeren.
Stk. 2. Ved byretterne og ved sø- og handelsretten i København kan
der meddeles andre personer bemyndigelse til at udføre foged-, skifte-,
notarial- og tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der ikke
skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at
udføre fogedforretninger, kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe
afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår sø-
og handelsretten i København, Københavns byret og retterne i Århus, Odense
og Ålborg, meddeles bemyndigelsen af rettens præsident. For så vidt angår de
i § 16 a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den
administrerende dommer.
Stk. 3. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og
disses stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede
kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skif-te-,
notarial- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog
ikke registrerede skibe og luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af
inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne
af 24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan sysselmanden, jf. punkt 1
i anordning nr. 204 af 4. november 1892, i visse tilfælde træde i den
ordinære dommers sted som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kap. 19 a.
8. § 1, nr. 8, affattes således:
"8. § 42 og 43 affattes således:
"§ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af
kongen.
Stk. 2. Til Højesteret sker udnævnelse som "højesteretsdommer", til
landsret som "landsdommer", til hver af de andre retter - bortset fra Sø- og
Handelsretten i København, jf. § 9 - som "dommer" med angivelse af, hvor
pågældende ansættes. Til retten på Færøerne sker udnævnelse som sorenskriver
(dommer).
Stk. 3. Kun der, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan
beskikkes.
Stk. 4. Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret eller
Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer
har været bedømt i landsretten.
Stk. 5. Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den
pågældende have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som
prøve at votere først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være
borgerlig.
Stk. 6. Til at indtræde i de ekstraordinære retter, der er nævnt i §
21, stk. 1, skal så vidt muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan
beskikkes, som ikke opfylder betingelsen i stk. 3.
§ 43. Besættelse af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet
vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der
skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige
kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal
tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene
bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.""
§ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af
kongen.
Stk. 2. Til højesteret sker udnævnelse som "højesteretsdommer", til
landsret som "landsdommer", til hver af de andre retter - bortset fra sø- og
handelsretten i København, jfr. § 9 - som "dommer" med angivelse af, hvor
den pågældende ansættes. Til retten på Færøerne sker udnævnelse som
sorenskriver (dommer).
Stk. 3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, og som er
myndig, uberygtet og vederhæftig, kan beskikkes.
§ 43. Til højesteretsdommer kan i reglen kun beskikkes en mand, der
i 3 år har været landsdommer, præsident i byretten for København eller i
retten i Århus, Odense eller Ålborg, præsident eller vicepræsident i sø- og
handelsretten, rigsadvokat, højesteretssagfører, departementschef i
centraladministrationen eller beskikket lærer i lovkyndighed ved
universitetet.
Stk. 2. Førend nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal han
først have godtgjort sin dygtighed til at have sæde i retten ved som prøve
at votere først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være
borgerlig.
Stk. 3. Til landsdommer kan i reglen kun beskikkes en mand, der i 3
år har været enten i nogen af de i stk. 1 nævnte stillinger eller dommer ved
byret, politimester, statsadvokat, overretssagfører, landsretssagfører,
advokat med møderet for landsret, eller ansat i centraladministrationen som
fuldmægtig eller i højere stilling.
Stk. 4. Til udbringelse af de i ovennævnte bestemmelser ommeldte 3
år kan virksomhed i forskellige af de nævnte stillinger sammenlægges.
Stk. 5. Til at indtræde i de i § 21, stk. 1, ommeldte ekstraordinære
retter skal så vidt muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan beskikkes, som
ikke opfylder de i § 42, stk. 3, nævnte betingelser.
9. I § 1 indsættes efter nr. 8:
"8 a. Efter § 43 indsættes:
"43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling
til justitsministeren om besættelse af stillinger som
1) højesteretsdommer,
2) landsretspræsident og landsdommer,
3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,
4) byretspræsident, administrerende byretsdommer, byretsdommer,
administrerende sorenskriver (dommer) og sorenskriver (dommer), og
5) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b.
Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun
indstille én ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er
enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved
afstemning. Ved stemmeflerhed gør formandens stemme udslaget. Det skal
tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om
indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
§ 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en
højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og
to repræsentanter for offentligheden.
Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling
fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 3. Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling
fra Advokatrådet.
Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening og Dansk
Folkeoplysnings Samråd.
Stk. 5. Ved behandling af sager vedrørende besættelse af stillinger
som administrerende sorenskriver (dommer) eller sorenskriver (dommer) ved
retten på Færøerne medvirker i stedet for de i stk. 4 nævnte
offentlighedsrepræsentanter to repræsentanter for den færøske offentlighed.
Repræsentanterne for den færøske offentlighed beskikkes af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Føroya Kommunefelag (de færøske kommuners
forening) og Færøernes Lagting.
Stk. 6. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting eller
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 7. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke
finde sted.
Stk. 8. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.
Stk. 1-6 og stk. 7., 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse
af suppleanter.
§ 43 c. Dommerudnævnelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at
formanden kan afgive indstilling i visse, nærmere bestemte sager på rådets
vegne, eller at indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig
en dommer, en advokat og en offentlighedsrepræsentant.
43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse
for sin virksomhed.
Stk. 2. Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af
Domstolsstyrelsen."
8 b. § 44 affattes således:
"§ 44. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde
sted. En ledig stilling skal besættes inden 6 måneder.
Stk. 2. Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse
meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af ju
stitsministeren efter reglen i § 44 b og af landsretspræsidenterne efter
reglerne i § 44 c og § 45.
Stk. 3. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en
dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 42, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 54 og § 54 a finder tilsvarende
anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for
faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling."
§ 44. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde
sted. Ved embedsledighed skal fast beskikkelse ske inden 6 måneders forløb.
Stk. 2. Til midlertidig at beklæde andre dommerembeder, når det på
grund af embedsledighed eller en fast dommers forfald måtte være nødvendigt,
meddeler justitsministeren beskikkelse. Enhver dommer ved byret skal være
forpligtet til, når det af fornævnte grunde skønnes fornødent, at modtage
beskikkelse af justitsministeriet til, foruden sit eget embede, midlertidig
at beklæde et andet embede som dommer ved byret. Uden for tilfælde af
sygdomsforfald kan embede som landsdommer, præsident eller vicepræsident i
sø- og handelsretten eller som dommer ved byret ikke holdes besat ved
midlertidig beskikkelse ud over et år. Hvor den midlertidige beskikkelse er
foranlediget ved dommerens udførelse af andet offentligt hverv, skal dog den
nævnte frist ved kongelig resolution kunne forlænges for indtil et år ad
gangen på betingelse af, at ganske særlige grunde taler derfor, at samtykke
gives af præsidenten for vedkommende kollegiale ret, eller for
retspræsidenters og enkeltdommeres vedkommende af præsidenten for den
nærmest overordnede ret, og at en fast ansat dommer midlertidig beskikkes i
den pågældende stilling. Midlertidig beskikkelse ved kongelig resolution kan
i intet tilfælde meddeles udover et samlet tidsrum af 3 år.
Stk. 3. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde, samt når
den faste dommers forfald skønnes at ville blive kortvarigt, meddele
bemyndigelse til midlertidigt at forestå embedet som dommer ved byret. Dette
gælder dog ikke Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg.
Meddelelse om bemyndigelse efter 1. pkt. skal straks gives til
justitsministeren.
Stk. 4. Den, som beskikkes til midlertidig at beklæde et
dommerembede, må være i besiddelse af de samme egenskaber, som udkræves til
at beklæde embedet som fast dommer.
8 c. Efter § 44 indsættes:
§ 44 a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når
det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers
forfald.
Stk. 2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes
nødvendigt, er enhver byretsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse
til, foruden sit eget embede, midlertidigt at beklæde et andet embede som
byretsdommer.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en
stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år.
Stk. 4. Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren
udfører et andet offentligt hverv, kan etårsfristen dog forlænges i op til
et år ad gangen på betingelse af,
1) at ganske særlige grunde taler for det,
2) at samtykke gives af præsidenten (den administrerende dommer) for
vedkommende ret, eller for retspræsidenters, administrerende dommeres og
enkeltdommeres vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede ret,
og
3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i den pågældende
stilling.
Stk. 5. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet
periode på 3 år.
Stk. 6. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når
den ledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå.
Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende
landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 44 b. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som
landsdommer ud over det antal dommere, der i § 4 er fastsat for
landsretterne.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil
1 år. Under særlige omstændigheder og efter indstilling fra landsrettens
præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§ 44 c. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde meddele
midlertidig beskikkelse til at beklæde en stilling som landsdommer.
Beskikkelsen tilbagekaldes af præsidenten."
8 d. §§ 45-47 affattes således:
"§ 45. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.
Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af to år.
Stk. 2. Sker beskikkelsen ved en af de byretter, der er nævnt i §
17, stk. 1 eller 4, træffer landsretspræsidenten efter forhandling med
byrettens medlemmer bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages
af den midlertidigt beskikkede dommer.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af
landsretspræsidenten.
§ 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt,
beskikkes en sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens
præsident og i øvrigt af Højesterets præsident.
§ 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt,
beskikkes en sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens
præsident og i øvrigt af højesterets præsident.
Stk. 2. Med hensyn til sættedommere finder reglerne i § 44, stk. 4,
anvendelse.
§ 47. En dommer må kun med tilladelse af Præsidentrådet, der består
af præsidenterne for de kollegiale retter, have fast indtægtsgivende
beskæftigelse ved siden af hovedstillingen."
§ 47. En dommer må kun med tilladelse af et råd bestående af
præsidenterne for de kollegiale retter have fast indtægtsgivende
beskæftigelse ved siden af sit egentlige embede. Rådet skal give
justitsministeriet meddelelse om sådanne tilladelser.
8 e. Efter § 47 indsættes:
"§ 47 a. En dommer skal hvert år inden 1. februar afgive
indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående
år har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde
oplysning om hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om
voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de
advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes
dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning om
indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 2. I de præsidentledede retter skal indberetningen indgives til
rettens præsident og i de øvrige retter til vedkommende landsretspræsident.
For så vidt angår præsidenterne for landsretterne, Københavns Byret,
retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde samt præsidenten og
vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, indgives indberetningen til
Højesterets præsident.
Stk. 3. Indberetningerne i henhold til stk. 1, 1. og 2. pkt., er
undergivet aktindsigt.
§ 47 b. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i
forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som
den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med
de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen.
Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3. Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som
dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller stk. 2 eller i medfør af § 47 a,
stk. 1, 4. pkt., giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse
med Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller
indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig
hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter,
der nævnt i § 47 a, stk. 2."
8 f. §§ 48 og 49 affattes således:
"§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter
lovgivningen medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt
eller usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 behandles af de i § 47 a, stk. 2, nævnte
retspræsidenter.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af
retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Såfremt klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk.
1, kan den henvises til Den Særlige Klageret.
§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan beskaffenhed, at den efter
lovgivningen medfører straf, eller udviser han i øvrigt utilbørligt eller
usømmeligt forhold, gives der ham i stilhed en advarsel. Advarslen meddeles
i de kollegiale retter af rettens præsident og i øvrigt af vedkommende
landsrets præsident. For så vidt angår præsidenterne for landsretterne,
Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg samt præsidenten og
vicepræsidenterne for sø- og handelsretten, meddeles advarslen af
højesterets præsident. Om afgørelsen skal der gives meddelelse til
justitsministeren samt til den, der måtte have klaget over forholdet.
§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt
forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan
indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4
uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver
anledning til klagen.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have
gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig
til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren
rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten.
Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende
dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren
rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås
sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67 og 68 med de fornødne
lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme
med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede
dommer fremsætter begæring herom, eller sagens beskaffenhed gør det
påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og
træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre.
De nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt af
klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for
domsforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser.
Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke den pågældende
en advokat. I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for
klageren. Salær og godtgørelse til den eller de beskikkede advokater udredes
efter reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 5. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I det
tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf,
hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder
uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter
straffelovens regler.
Stk. 6. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin
misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det
forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er
dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan
karakter, kan dommeren afsættes.
Stk. 7. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et
offentligt retsmøde.
Stk. 8. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt
påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke, i
andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at
mindst fem dommere deltager i påkendelsen.
Stk. 9. Klageretten træffer afgørelse om betaling af
sagsomkostninger."
§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt
forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan
inden 14 dage fremsætte besværing herover for rigsadvokaten til indbringelse
for den særlige klageret.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have
gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre ham uværdig til den
agtelse og tillid, som dommerkaldet forudsætter, finder tilsvarende regler
anvendelse.
Stk. 3. Det samme gælder, hvor ministeren skønner, at en dommer bør
afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig
svaghed.
Stk. 4. Sagen bliver af rigsadvokaten skriftlig at forelægge
klageretten. Finder rigsadvokaten, at en i henhold til stk. 1 fremsat
besværing efter klagerens egen fremstilling er åbenbar grundløs eller ikke
falder ind under bestemmelserne i nævnte stykke, eller mener han, at en
klage angående det samme forhold tidligere er afvist af klageretten som
ugrundet, henleder han ved fremsendelsen rettens opmærksomhed herpå; klagen
kan da straks uden yderligere forhandling afvises af klageretten, jfr. stk.
6. I andre tilfælde afæsker retten vedkommende dommer en erklæring om det
påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling
af det faktisk passerede, bliver sagens sammenhæng, for så vidt det af
klageretten findes fornødent, at fastslå efter de i kap. 67 og 68 indeholdte
regler med de af forholdets natur flydende lempelser.
Stk. 5. Herefter skal parterne have lejlighed til skriftlig at
fremkomme med de bemærkninger, hvortil det oplyste findes at give anledning.
I de i paragraffens stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde, samt når den indklagede
dommer fremsætter begæring derom, eller sagens beskaffenhed gør det
påkrævet, anordner klageretten dog mundtlig forhandling og tager samtidig
bestemmelse om, hvorvidt dette skal ske for lukkede døre; de nærmere
bestemmelser for forhandlingens gang træffes i øvrigt af præsidenten i
overensstemmelse med de for landsretsprocedure for borgerlige sager i 1.
instans gældende regler. Den indklagede dommer kan give møde med advokat;
fremsætter dommeren begæring derom, kan klagerettens præsident til møde
under mundtlig forhandling beskikke ham en advokat blandt de til udførelsen
af offentlige og beneficerede sager antagne, såle
des at salær og godtgørelse for udlæg udredes efter regler som i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jfr. kap. 31.
Stk. 6. Findes klagen ugrundet, bliver dette at udtale, hvorhos der
i det i paragraffens stk. 1 omhandlede tilfælde, uden hensyn til om
klagerens adfærd måtte kunne pådrage ham ansvar efter straffelovens regler,
kan pålægges ham straf af bøde, hvis han uden rimelig grund har foranlediget
sagen rejst.
Stk. 7. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin
misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge ham bøde; findes det af
dommeren udviste forhold at være af graverende karakter, eller har han
tidligere ved klageretten været dømt for forhold af sådan karakter, kan han
derhos ved dommen afsættes; i så fald skal dommen afgøre
pensionsspørgsmålet, hvorved bliver at iagttage, at den, der afsættes, fordi
han har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen, taber retten til pension, medens
det, når afsættelsen skyldes tjenesteforseelser eller misligheder, der gør
ham uskikket til at forblive i sin stilling, bestemmes ved finanslov eller
tillægsbevillingslov, hvorvidt den pågældende skal have pension og i
bekræftende fald af hvilken størrelse; i alle andre tilfælde tilkommer der
ham pension efter tjenestemandslovens almindelige regler.
Stk. 8. Om dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde, giver
rettens præsident meddelelse til justitsministeren samt til den, der i
medfør af stk. 1 måtte have foranlediget sagen rejst.
Stk. 9. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt
påstand herom, kan den indbringes for højesteret efter reglerne om anke, i
andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således, at
mindst fem dommere deltager i påkendelsen.
Stk. 10. Med hensyn til sagsomkostninger finder reglerne i kap. 91
tilsvarende anvendelse.
8 g. Efter § 49 indsættes:
"§ 49 a. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af
vedvarende åndelig eller legemlig sygdom afgøres efter reglerne i § 49 med
de fornødne lempelser."
8 h. § 50 affattes således:
"§ 50. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må
antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som
omhandles i § 49, såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på
grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit
embede, kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes af Den Særlige
Klageret."
§ 50. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når han må
antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som
omhandles i § 49, såvel som når han er blevet uvederhæftig eller på grund af
åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede,
kan han suspenderes. Afgørelsen herom træffes af den særlige klageret.
8 i. § 51 ophæves.
§ 51. Beslutning om ophør af midlertidig beskikkelse til at beklæde
et dommerembede, jfr. § 44, eller af bemyndigelse til at udføre
dommergerning, jfr. § 17 a, kan tages af den myndighed, der har meddelt den.
8 j. §§ 52-54 affattes således:
"§ 52. Justitssekretærer og fuldmægtige ved domstolene ansættes med
domstolene som ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har
bestået juridisk kandidateksamen.
§ 52. Til fast eller midlertidigt at beklæde stillingerne som
justitssekretær, protokolsekretær ved højesteret og fuldmægtig ved
domstolene udkræves, at vedkommende er myndig, uberygtet og vederhæftig,
samt har bestået juridisk kandidateksamen.
§ 53. Når en justitssekretær eller en fuldmægtig på grund af
inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende
præsident eller dommer (administrerende dommer), hvem der i stedet skal
fungere i sagen.
§ 53. Når nogen af de i § 52 nævnte tjenestemænd på grund af
inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende
præsident eller dommer, hvem der i stedet skal fungere i sagen.
§ 54. Justitssekretærer og fuldmægtige kan afskediges på grund af
uegnethed eller sygdom.
Stk. 2. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en
omordning af domstolene finder sted. En justitssekretær eller fuldmægtig,
der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter
indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være afskediget på grund af
alder, hvis pågældende havde været dommer.
Stk. 3. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, såfremt ændringen
er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en
hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for domstolene.
Stk. 4. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt."
8 k. Efter § 54 indsættes:
"§ 54 a. Sager om afsked uden ansøgning af en justitssekretær eller
en fuldmægtig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret.
Afskedigelse uden ansøgning efter § 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog
administrativt.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af
tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige Klageret.
Indsigelse skal fremsættes senest 14 dage efter, at den pågældende har fået
varsel om det nye tjenestested.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 og 2 forelægges for klageretten af
Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til
skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende
begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer
klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig
bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere
bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i
overensstemmelse med de regler, som gælder for domsforhandling af borgerlige
sager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende
begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat.
Salær og godtgørelse for udlæg udredes efter reglerne om fri proces, jf.
kapitel 31.
Stk. 4. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et
offentligt retsmøde.
Stk. 5. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter
reglerne om anke af borgerlige sager."
8 l. § 55 affattes således:
"§ 55. Bestemmelserne i § 48, § 49 og § 50 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt
beskikkede dommere, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at
bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.""
§ 55. Bestemmelserne i § 49, stk. 1, og stk. 4-10, finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til de i § 52 nævnte tjenestemænd samt
midlertidigt beskikkede dommere.
10. I § 1 indsættes efter nr. 39:
"39 a. § 165, stk. 1, affattes således:
"Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag herfor."
§ 165. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse,
herunder om vederlag herfor.
---
39 b. § 188 affattes således:
"§ 188. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om godtgørelse til
vidner. Den godtgørelse, et vidne har krav på, eller, hvis den ikke kan
beregnes nøjagtigt, et passende forskud herpå skal tilbydes betalt samtidig
med indkaldelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse til
personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet."
§ 188. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse til vidner
og til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet.
Den godtgørelse, et vidne har krav på, eller, hvis den ikke kan beregnes
nøjagtigt, et passende forskud herpå skal tilbydes betalt samtidig med
indkaldelsens forkyndelsen.
11. I § 1 indsættes efter nr. 122:
"123. § 1043, stk. 2, ophæves."
§ 1043. (Udelades).
Stk. 2. Fremdeles skal justitsministeren indtil videre være
bemyndiget til at konstituere universitetslærere i lovkyndighed som dommere
i de nævnte retter ligeledes ud over det for disse tilsammen fastsatte antal
dommere.
§ 2
I lov nr. 794 af 26. november 1986 for Færøerne om retsafgifter, som
ændret ved § 2 i lov nr. 92 af 23. februar 1988, foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 28, affattes således:
"28. § 64, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
"Retten kan efter sit eget skøn af egen drift indhente oplysninger
eller erklæringer fra klageren.""
§ 64. ---
---
Stk. 5. Retten kan efter sit eget skøn af egen drift indhente
oplysninger eller erklæringer såvel fra klageren som fra justitsministeren.
Kendelsen kan stadfæste afgiftsberegningen eller ændre den til fordel eller
til skade for den afgiftspligtige.
§ 3
I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af
21. marts 1984, som ændret ved lov nr. 188 af 23. marts 1992, lov nr. 151 af
31. marts 1993, lov nr. 118 af 21. februar 1995, § 2 i lov nr. 1082 af 20.
december 1995 og § 2 i lov nr. 476 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel 1, § 2, affattes således:
"§ 2. Landsretten ledes af en landsdommer.
Stk. 2. Hver sag behandles af landsdommeren som retsformand og to
domsmænd."
2. Efter kapitel 1, § 2, indsættes:
"§ 2 a. Udnævnelse af landsdommeren sker efter reglerne i §§ 42-43 d
i den danske retsplejelov, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Ved behandling af sager vedrørende besættelse af stillingen
som landsdommer i Grønland skal der i Dommerudnævnelsesrådet medvirke to
repræsentanter for den grønlandske offentlighed i stedet for de danske
offentlighedsrepræsentanter.
Stk. 3. Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed beskikkes
af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Kalaallit Nunaanni
Kommuneqarfiit Kattuffiat (de grønlandske kommuners forening) og Grønlands
Landsting.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 5. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 4 år.
Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 6. Der beskikkes en suppleant for hver
offentlighedsrepræsentant. Stk. 3-4 og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 2 b. Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af
Domstolsstyrelsen efter reglen i § 2 c og af Østre Landsrets præsident efter
reglerne i § 2 d og § 2 e.
Stk. 2. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde stillingen
som landsdommer, skal have bestået juridisk kandidateksamen.
§ 2 c. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse som
landsdommer, når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller ved den
faste landsdommers forfald.
Stk. 2. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan
stillingen ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år.
Stk. 3. Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at landsdommeren
udfører et andet offentligt hverv, kan etårsfristen dog forlænges i op til
et år ad gangen på betingelse af
1) at ganske særlige grunde taler for det,
2) at Østre Landsrets præsident giver samtykke, og
3) at en fast ansat dommer midlertidigt beskikkes i stillingen.
Stk. 4. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet
periode på 3 år.
Stk. 5. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når
den ledige stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå.
Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra Østre Landsrets præsident
tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 2 d. Østre Landsrets præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere landsdommer ved Grønlands Landsret, når rettens forhold
tilsiger det.
Stk. 2. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et
tidsrum af to år.
Stk. 3. Østre Landsret præsident træffer efter forhandling med
landsdommeren bestemmelse om, hvilke forretninger, der skal varetages af den
midlertidigt beskikkede landsdommer.
Stk. 4. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Østre
Landsrets præsident.
§ 2 e. Hvis det er nødvendigt på grund af landsdommerens
inhabilitet, beskikker Østre Landsrets præsident en sættedommer.
§ 2 f. Fuldmægtige ved landsretten ansættes med domstolene som
ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde stillingen som fuldmægtig kræves, at
vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. En fuldmægtig kan behandle sager, der hører under
landsretten, i det omfang landsdommeren bestemmer det.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtigenes
uddannelse."
3. Kapitel 1, § 3, affattes således:
"§ 3. Landsdommeren fastsætter antallet af domsmænd og suppleanter
for disse ved landsretten. Domsmænd og suppleanter vælges af Grønlands
Landsting efter indstilling fra landsdommeren. Valget foretages i anden
ordinære samling efter nyvalg og gælder for 4 år ad gangen. Indtil nyvalg
har fundet sted, fortsætter de tidligere valgte med at fungere."
§ 2. Landsretten ledes af en landsdommer, der udnævnes af kongen.
Stk. 2. Landsdommeren fastsætter antallet af domsmænd og suppleanter
for disse ved landsretten. Domsmænd og suppleanter vælges af landstinget
efter indstilling af landsdommeren. Valget foretages i anden ordinære
samling efter nyvalg og gælder for 4 år ad gangen. Indtil nyvalg har fundet
sted, fortsætter de tidligere valgte med at fungere.
Stk. 3. Hver sag behandles af landsdommeren som retsformand og to
domsmænd.
§ 3. En ved landsretten ansat fuldmægtig, der skal have bestået
juridisk kandidateksamen, kan i landsdommerens sted udøve dennes funktioner.
4. Kapitel 1, afsnit B, §§ 7-9, ophæves og i stedet indsættes:
"B. Dommere m.v.
§ 7. For landsdommeren gælder med hensyn til bibeskæftigelse,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse reglerne i §§ 47-50 den
danske retsplejelov.
Stk. 2. Indberetning om bibeskæftigelse indgives til Højesterets
præsident, som i forhold til landsdommeren udøver de beføjelser vedrørende
bibeskæftigelse og den disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
Stk. 3. Klage over landsdommeren skal indgives til Højesterets
præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter, at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
§ 8. For fuldmægtige ved landsretten og for midlertidigt beskikkede
landsdommere, der ikke er fast ansatte dommere, gælder med hensyn til
uansøgt ændring af tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og
afskedigelse reglerne i §§ 54-55 den danske retsplejelov.
Stk. 2. Østre Landsrets præsident udøver den disciplinærmyndighed,
som tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
Stk. 3. Klage over en fuldmægtig eller en midlertidigt beskikket
landsdommer, der ikke er fast ansat dommer, skal indgives til Østre
Landsrets præsident eller Den Særlige Klageret inden 4 uger efter, at
klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
§ 9. Lægdommere skal være uberygtede og opfylde betingelserne for
valgret til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. De bør normalt udpeges blandt befolkningen på det sted, hvor
retten har sit sæde.
§ 9 a. Landsdommeren kan meddele en dommer, der gør sig skyldig i
forsømmelse i udøvelsen af sit hverv, en advarsel, og såfremt der foreligger
grov eller gentagen forsømmelse, eller den pågældende i øvrigt viser sig
uegnet til bestridelse af hvervet, fratage dommeren den meddelte
beskikkelse."
B. Dommere
§ 7. Landsdommeren skal opfylde de i Danmark gældende betingelser
for at blive dommer.
§ 8. Lægdommere skal være uberygtede og opfylde betingelserne for
valgret til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. De bør normalt udpeges blandt befolkningen på det sted, hvor
retten har sit sæde.
§ 9. Landsdommeren kan meddele en dommer, der gør sig skyldig i
forsømmelse i udøvelsen af sit hverv, en advarsel, og såfremt der foreligger
grov eller gentagen forsømmelse, eller han i øvrigt viser sig uegnet til
bestridelse af hvervet, fratage ham den meddelte beskikkelse.
Stk. 2. Fremsættes der klager over landsdommeren, eller opstår der
spørgsmål om hans afskedigelse, behandles sagen af præsidenten for
Højesteret eller af den særlige klageret efter reglerne i lov om rettens
pleje af 11. april 1916 med senere ændringer.
5. I kapitel 2, § 24, ændres "Justitsministeren" til
"Domstolsstyrelsen".
§ 24. Justitsministeren kan fastsætte regler om godtgørelse til
vidner samt om afholdelse af andre udgifter i forbindelse med retssagers
behandling.
§ 4
I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr.
574 af 5. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 7 affattes således:
"Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere og retsassessorer
ved Grønlands Landsret
§ 34. Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske som varig
ansættelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, §§ 11 a-14, §§ 19-25, § 49, stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 49 b og § 49 c, stk. 2, gælder ikke for dommere.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, §§ 19-25, § 49, stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 49 b og § 49 c, stk. 2, gælder ikke for retsassessorer.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for retsassessorer, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning.
Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere ved Grønlands Landsret
§ 34. Ansættelse som dommer kan kun ske som varig ansættelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, §§ 11 a-14, §§ 19-25, § 49, stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 49 b og § 49 c, stk. 2, gælder ikke
for dommere. Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse
kan afskediges administrativt uden ansøgning.