91 Uppskot til løgtingslóg um almannapensjónir o.a. - skjal 4 -2
Bræv frá
Grannskoðanardeild Landskassans til Føroya Landsstýri, Almanna- og heilsudeildina
dagfest 2. december 1993
Hjálagt til kunningar avrit av frágreiðing viðvíkjandi berigtigelseskrav, sum d.d. er send Sosialmálaráðnum.
Sign. Leivur Harryson
Bræv frá
Grannskoðanardeild Landskassans til Sosialmálaráðið, 3.4. Budgetkontoret
dagfest 2. december 1993
Vedrørende opgørelse af berigtigelseskrav:
Vedlagt fremsendes redegørelser vedrørende berigtigelseskrav i forbindelse med revisionsberetningen for 1991 vedrørende punkterne 1, 5, 16 og 17, jfr. nummerering i Socialministeriets referat fra møderne 21. og 22. juni 1993:
1. Hjælpemidler/boligindretning til
folkepensionister (4%-grænsen)
5. Formuegrundlaget m.v.
16. Fejlagtig satsregulering
17. § 22-"tiltaget"
Vedrørende punkt 9 - manglende registrering af tilbagebetalingspligtig hjælp - har revisionen udvalgt en stikpræøve, som er under gennemgang på Almannastovans forsorgsafdeling.
For så vidt angår det i den tidligere fremsendte opgørelse omtalte mulige krav vedrørende punkt 2 - omsorgsarbejde - afventer vi fortsat de udbedte oplysninger.
Landsrevisionen skal afslutningsvis bemærke, at man under henvisning til den store usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af flere af de fremsatte berigtigelseskrav, afventer orientering fra Socialministeriet om kravenes endelige størrelse, forinden der tages skridt til berigtigelse, jfr. revisionsaftalens § 7.
sign Leivur Harryson
Kopi sendt til Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Lagtingets Finansudvalg, Færøernes Landsstyre og Almannastovan.
5. Berigtigelseskrav vedr. formuegrundlaget
1. Opsummering af korrespondance.
Af Socialministeriets notat af 26. marts 1993 fremgår følgende med henvisning til et afsnit på side 6 i revisionsberetningen:
»Revisionen finder det ønskeligt, at Socialministeriet og landsstyret tilkendegiver, hvorvidt det vurderes som acceptabelt, at tilkendelsen af sociale ydelser som ovenfor beskrevet finder sted på grundlag af ikke entydige ukontrollerbare formueoplysninger.
For så vidt angår den danske sociale lovgivning, findes der en bekendtgørelse om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion. Efter denne bekendtgørelse stilles der krav om, at der i de enkelte sager er oplysninger bl.a. om indtægts- og formueforhold, der har betydning for sagens behandling. Disse oplysninger skal »i videst muligt omfang« være dokumenteret ved erklæring/attester fra folkeregistre, skatteforvaltninger, skoler, tidligere arbejdsgivere og andre myndigheder. Hvis denne dokumentation ikke foreligger, bør årsagen hertil fremgå.
Udbetalingen af sociale ydelser bør naturligvis finde sted på grundlag af korrekte formueoplysninger. I denne forbindelse ville det være ønskeligt med kontrollerbare oplysninger om formueforhold. Det skal iøvrigt bemærkes, at der i Danmark anvendes »tro og love« - erklæringer fra ansøgeren, når anden dokumentation ikke kan fremskaffes.«
Endvidere har Socialministeriet i notatet af 26. marts 1993 omtalt følgende afsnit på side 13 i revisionsberetningen:
»Det skal iøvrigt bemærkes, at Almannastovan beregner formueafkast af de pågældende likvide bruttoaktiver. Formueindtægten bør efter revisionens opfattelse være et udtryk for det faktiske netto afkast, og revisionens skal udbede sig landsstyrets og Socialministeriets bemærkninger hertil.«
I notatet svarer Socialministeriet således:
»Efter de færøske lovregler (§ 6, stk. 1, nr. 1, litra a i lov for Færøerne om invalidepension mv. og § 5, stk. 1, nr. 1, litra a i lov for Færøerne om folkepension) skal den indtægt, der lægges til grund ved beregningen af indægtsgrundlaget, være indtægt, der bl.a. hidhører fra besiddelse af formue.
Da der ikke af lovgivningen fremgår, at der hjemmel til fiktiv beregning af formueafkast, er det Socialministeriets opfattelse, at det er det faktiske formueafkast, der skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Socialministeriet finder ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt beregningen skal ske med udgangspunkt i brutto- eller nettoafkast, da stillingtagen hertil forudsætter en nærmere uddybning af disse begreber end den, der er givet i revisionsberetningen.«
Efter anmodning fra Socialministeriet redegjorde landsrevisionen i skrivelse af 6. maj 1993 nærmere for begreberne brutto/netto:
»For så vidt angår spørgsmålet vedrørende netto- og bruttoformueafkast skal revisionen bemærke, at Almannastovans praksis er, at kapitalafkastet beregnes af ansøgerens brutto indestående. Der skes således ikke fradrag for den pågældendes eventuelle renteudgifter, og det skal i denne forbindelse bemærkes, at det p.g.a. den meget lempelige rentebeskatning på Færøerne ikke har været ualmindeligt med betydelige indeståender med modsvarende gæld, foruden gæld i ejerbolig. Pensionsydelsen vil således efter Almannastovans praksis i disse tilfælde blive »belastet«, uanset den pågældendes formueafkast netto er negativt. Det er som nævnt revisionens opfattelse, at det efter den færøske pensionslovgivning bør være det faktiske netto afkast, der skal benyttes ved denne beregning, ligesom det er tilfældet efter lov om social pension.«
I Socialministeriets brev til Lagtingets Finansudvalg af 27. april 1993 blev anmodet om, at der bliver foretaget en gennemgang med henblik på berigtigelse af for meget udbetalt statsrefusion:
»Ifølge beretningen (side 5-6) er der ikke ved sagsbehandlingen en entydig, kontrollerbar opgørelse af formuegrundlaget i forbindelse med den behovsvurdering, der skal finde sted ved behandlingen bl.a. af sager om ydelse af personlige tillæg efter pensionslovene, og ydelse af hjælp efter forsorgsloven, og af det faktiske formueafkast for så vidt angår indtægtsgrundlaget i pensionslovgivningen. Baggrunden for problemet er bl.a. de manglende kontrolmuligheder i medfør af den færøske skatte- og registerlovgivning.«
I Landsstyrets skrivelse af 4. juni 1993 til Socialministeriet fremføres:
»Ansøgeren opgiver oplysninger om evt. formue i ansøgningsskemaet, som underskrives på tro og love.
Almannastovan kontrollerer formueoplysningerne ved at indhente kopi af formueopgørelsen i told- og skattestyrelsen, som også er underskrevet på tro og love.
Almannastovans praksis, for så vidt angår brug af tro og love erklæringer, svarer således til praksis i danske kommuner«
I Landsrevisionens skrivelse til Socialministeriet af 9. juni 1993 fremføres følgende bemærkninger til landsstyrets skrivelse af 4. juni 1993:
»Det er formentlig korrekt, at Almannastovans praksis m.h.t. brug af tro og love erklæringer svarer til praksis i danske kommuner. De kritiske bemærkninger i revisionsberetningen vedrører imidlertid det forhold, at der mangler samordning mellem den færøske skatte- og sociallovgivning vedr. opgørelse af formue og formueafkast, ligesom der ikke foretages entydig identifikation i forbindelse med oprettelse af bankkonti m.v. Socialforvaltningen har således reelt ikke haft nogen kontrolmulighed m.h.t. de indgivne formueoplysninger, og det er ligningsmyndighedernes opfattelse, at en væsentlig del af de indleverede formueopgørelser ikke giver en et korrekt billede af de faktiske forhold. Det er videre iøvrigt ikke på Almannastovan foretaget årlig ajourføring/regulering af det indberettede formuegrundlag.«
På møderne den 21. og 22. juni 1993 mellem Socialministeriet, Rigsrevisionen, Landsstyret og Grannskoðanardeild Landskassans blev Socialministeriets berigtigelseskrav fremført således, med henvisning til referatet:
»Der kræves berigtigelse. Socialministeriet ønsker en beskrivelse af, hvorledes administrationen har behandlet tro og love erklæringerne, har man f.eks. foretaget undersøgelser, når formuen er opført som 0? Der ønskes tillige en beskrivelse af tro og love erklæringernes kvalitet i de sager, som landsrevisionen har gennemgået på pensions og forsorgsområdet. Berigtigelseskravet opgøres på grundlag af stikprøver.
For så vidt angår beregningen af formueafkastet, er det det faktiske netto formueafkast, der skal lægges til grund. Der henvises til bemærkningerne, side 1.
Det blev oplyst, at der ikke er foretaget årsregulering af formuegrundlaget. Det i forbindelse med ansøgningen oplyste formuegrundlag følger således sagen fra start til slut. I forbindelse med berigtigelseskravets opgørelse skal der også tages hensyn til dette forhold.«
I Socialministeriets bemærkninger af 22. juni 1993, side 1, fremføres følgende vedrørende spørgsmålet om »netto/bruttoformueafkast«:
»Bestemmelsen i lov for Færøerne om invalidepension m.v. § 6, stk. 1, nr. 1a, og lov for Færøerne om folkepension § 5, stk. 1, nr. 1a, blev indført ved lov nr. 147 af 31. marts 1946 og lov nr. 146 af 31. marts 1946. Lovændringen fulgte stort set de ændringer, der blev foretaget i den danske folkeforsikringslov i 1946.
Der er hverken i forarbejderne til folkeforsikringsloven af 1946 eller forabejderne til de færøske love fra 1949 nogle holdepunkter for, om formueindtægterne skal beregnes med eller uden fradrag af renteudgifter.
Det er Socialministeriets opfattelse, at der ved beregning af indtægten fra formue skal fratrækkes de eventuelle renteudgifter, en pensionist har.«
Som svar på skrivelse fra Grannskoðanardeild Landskassans dateret 6. maj 1993, hvor der bl.a. blev spurgt om »det forudgående kalenderår« som omtalt i §§ 5 og 6 i henholdsvis folke- og invalidepensionsloven kan fortolkes som »det senest afsluttede indkomstår« blev meddelt på side 4 i Socialministeriets bemærkninger af 22. juni 1993:
»Efter lov for Færøerne om folkepension § 5, stk. 1, nr. 1a, og lov for Færøerne om invalidepension m.v. § 6, stk. 1, nr. 1a, er det indtægten i det forudgående kalenderår, der skal lægges til grund ved beregningen af indtægtsgrundlaget. Det er Socialministeriets opfattelse, at det vil kræve en lovændring at benytte et andet indtægtsgrundlag, end det der er nævnt i loven.»
2. Lovbestemmelser i pensionslovgivningen vedr. indtægter og formueafkast.
§ 5 i lov om folkepension er f.s.a. de grundlæggende indtægtsdefinitioner identisk med § 6 i invalidepensionsloven.
Heraf fremgår, at følgende indtægter, oppebåret i det foregående kalenderår, skal
lægges til grund, når de hidhører fra:
- personligt arbejde
- pension (excl. sociale pensioner, børnetilskud o.l.)
- besiddelse af formue, ejendom, livrente el.lign.
- vedvarende privat eller offentlig understøttelse
- underholdsbidrag til børn, der overstiger gældende normalbidrag
- og ved opgørelsen af indtægten fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter,
som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Landsstyret kan fastlægge vejledende retningslinjer for indtægtsberegningen, herunder navnlig om ansættelsen af værdien af naturalieindtægter, såsom:
- frit ophold
Landsstyret har ikke fastsat retningslinier for indtægtsberegningen, bortset fra, at landsstyret primo 1993, f.s.a. værdi af bolig i eget hus, fastsatte en ny sats (kr. 330/442 pr. m²). Men disse retningslinier blev, bl.a. på grund af den kraftige offentlige kritik, trukket tilbage, og det blev tilkendegivet, at man ville revurdere satsernes størrelse og eventuelt optage forhandlinger med Socialministeriet om ophævelse af bestemmelsen.
På møderne den 3. og 4. september 1992 med Socialministeriet blev aftalt, at landsstyret straks ajourfører satsen for bolig i eget hus. Som svar på landsstyrets henvendelse af 15. februar 1993, meddelte Socialministerit i brev af 27. april 1993, at man finder det tvivlsomt, om landsstyret kan beslutte, at fjerne et beløb, der siden 1949 har været lagt til grund for pensionsberegningen. Socialministeriet er imidlertid af den opfattelse, at landsstyret kan bibeholde satsen ureguleret, da staten efter årelang praksis har accepteret, at satsen ikke bliver reguleret.
Vedrørende værdi af egen bolig anvendes et årligt beløb på kr. 325. Efterfølgende årlige indtægtsomregninger af pensionerne sker ved samkøring med indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne. Formueafkastet forbliver uændret, men værdien af egen bolig slettes af systemet efter første årlige omregning i f.m. samkørselen, og bliver kun undtagelsesvis indtastet på ny.
Praksis på Almannastovan i forbindelse med ansøgninger om pension har som udgangspunkt været at lægge de indtægts- og formueoplysninger, der fremgår af ansøgningsskemaerne, til grund. Til bekræftelse heraf har Almannastovan de senere år fra skattemyndighederne indhentet seneste selvangivelse og aktuelle indtægtsoplysninger samt formueopgørelse i den udstrækning, dette har været muligt.
Vedrørende formueafkast har praksis været, at ved første pensionsudregning beregnes manuelt et afkast af summen af oplyste indeståender, kontanter og værdipapirer med 4% af de første 20 t.kr. og 8% af resten. Siden ultimo 1992 er der f.s.a. nye ansøgninger om pension anvendt procentsatser på henholdsvis 2 og 7%.
Som anført i revisionsberetningen er der ikke sammenfald mellem den færøske skatte- og sociallovgivning vedrørende definitioner af indtægter, formue og formueafkast. I den forbindelse kan nævnes, at:
- beskatning af værdi af egen bolig ikke finder sted.
- der er ikke tale om formuebeskatning eller ejendomsskat.
- renteindtægter af indestående i færøske pengeinstitutter eller på postgiro, samt rente af færøske obligationer, ikke indgår i den skattepligtige indkomst, men kildebeskattes ved en særlig afgift, som det pågældende pengeinstitut m.v. afregner til landskassen.
- udbytte fra aktieselskaber, andelsselskaber o.a., som er registrerede på Færøerne, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, men beskattes ved en særlig afgift til landskassen, der tilbageholdes og afregnes i f.m. ved udlodning. Der findes ingen central registrering heraf på personsnivau.
Idet ovennævnte formueafkast ikke indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, fremgår oplysninger herom ikke af selvangivelsen, og på formueopgørelsen anmodes der ikke om oplysninger herom, dog med den undtagelse, at renteindtægter af indeståender i færøske pengeinstitutter fra 1991 skal påføres formueopgørelsen, efter en ændring i skattelovgivningen i 1991, som yderligere begrænsede den skattemæssige fradragsværdi af renteudgifterne. Der er ikke faste regler for værdiansættelse af værdipapirer, aktier o.l.
Formuleringen af udgiftsbegrebet i sociallovgivningen (udgifter som er anvendt til at sikre og vedligeholde indkomsten) er identisk med den traditionelle definition af driftsomkostninger jævnfor statsskattelovens § 6, der både gælder selvstændige næringsdrivende og lønmodtagere.
I den færøske skattelovgivning findes en enslydende formulering af driftsomkostningsbegrebet, som især hvad angår fradrag i A-indkomster er specifikt defineret som befordringsfradrag, underholdsbidrag, dobbelt husførelse, pensionsbidrag, arbejdsløshedsforsikringsbidrag, kautionstab, lønmodtagerfradrag m.v. Karakteren og den beløbsmæssige størrelse af disse fradrag har ændret sig fra år til år.
Socialforvaltningen har på dette område praktiseret driftsomkostningsbegrebet mere restriktivt end skattemyndighederne, idet der for A-indkomster ikke sker fradrag for nogen form for udgifter, der er anvendt til at »erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.«
Hvad angår B-indkomster hersker der på nogle områder usikkerhed om, hvilke fradrag, der skal medregnes, og dermed hvilket nettoindtægtsbegreb, der skal lægges til grund.
Som omtalt i revisionsberetningen, er nogle af kontrolproblemerne med hensyn til formue og formueindtægter, at der ikke er pligt til at opgive personnummer eller anden form for entydig identifikation i forbindelse med oprettelse af bank- eller girokonti, at der ikke finder nogen registrering sted i forbindelse med omsætning med værdipapirer, og at der ikke findes entydige regler for formuemæssig værdiansættelse af aktiver.
3. Opgørelse af berigtigelseskravet.
3.1 Indledning
Landsstyret henstillede i brev af 6. juli 1993 til Socialministeriet, at arbejdet med
opgørelsen af berigtigelseskravene griber mindst muligt ind i det daglige arbejde på
Almannastovan, og udtrykte iøvrigt stor tvivl med hensyn til kvaliteten af de
stikprøveundersøgelser, hvor formueforholdene influerer på det fremkomne resultat.
Blandt andet med henvisning hertil, anmodede landsstyret i skrivelse af 16. august 1993 Told- og Skattestyrelsen at medvirke i undersøgelsen vedrørende formueforholdene, og på møde den 7. september 1993 mellem Landsstyret, Almannastovan og Landsrevisionen, blev en fremgangsmåde på dette område drøftet.
Det blev aftalt at tage udgangspunkt i den undersøgelse af formueopgørelser vedrørende 1991, som Told- og Skattestyrelsen havde igangsat i 1992 og nu var ved at afslutte, hvor man ved henvendelse til færøske pengeinstitutter har søgt indeståender, lån, renteindtægter og renteudgifter fra formueopgørelserne bekræftet.
3.2 Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af formueopgørelser
I den af ligningsmyndighederne gennemførte stikprøvevise kontrol af
formueopgørelser fra 1991 er de afgivne oplysninger vedrørende indeståender,
renteindtægter, lån og renteudgifter sammenholdt med indhentede oplysninger fra de
færøske pengeinstitutter. Der er tale om en systematisk undersøgelse af
formueopgørelsernes rigtighed på dette område, og en undersøgelse af i hvilket omfang
det er muligt at efterkontrollere de afgivne oplysninger. Undersøgelsen omfatter 762
personer med tilhørende husstandsmedlemmer.
3.3 Revisionens og Almannastovans arbejde m.h.t. estimering af et eventuelt
berigtigelseskrav.
122 af de personer, der indgår i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse, var
registreret som ydelsesmodtagere fra Almannastovan i 1992, og af disse ca. 100 som
modtagere af pensionsydelser, primært folkepensionister.
Landsrevisionen har efterfølgende fra Told- og Skattestyrelsen indhentet yderligere oplysninger med hensyn til indtægtsforhold for de udvalgte personer og deres eventuelle ægtefæller.
Det videre forløb var herefter planlagt således, at det faktiske nettoformueafkast og indtægtsoplysninger for de udvalgte personer og deres eventuelle ægtefæller, skulle sammenholdes med det, der af Almannastovan er blevet lagt til grund for pensionsberegningerne. På basis heraf var det planlagt at forsøge at estimere et eventuelt berigtigelseskrav.
Efterfølgende gennemgik vi sammen med Almannastovan de pensionister, der indgår i ligningsmyndighedernes stikprøve især f.s.a. de udbetalte pensionstillæg. Det foreliggende materiale sandsynliggjorde, at flere pensionister bl.a. som følge af et for højt faktisk nettoformueafkast ikke har været berettiget til pensionstillæg og i andre tilfælde burde pensionstillægget have været lavere.
Dette skyldes primært, at de indeståender, der er lagt til grund ved pensionsudregningen, er mindre end dem, der fremgår af formueopgørelsen eller af de fra pengeinstitutterne indhentede oplysninger.
I de fleste tilfælde er årsagen hertil, at det formueafkast, der ligger til grund for pensionberegninger, tager udgangspunkt i formueoplysninger, der fremgår af pensionsansøgninger, der ligger 10-20 år tilbage, og som ikke er ændret/ajourført siden.
På den anden side sandsynliggjorde materialet også, at flere pensionister havde været berettiget til pensionstillæg/et højere pensionstillæg, såfremt det faktiske nettoformueafkast var blevet lagt til grund i stedet for det beregnede bruttoafkast.
- - - - -
Som ovenfor anført blev ovennævnte gennemgang baseret på Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af formueoplysninger f.s.a. indeståender/lån, renteindtægter/-udgifter i færøske pengeinstitutter. Denne undersøgelse omfattede ikke aktier, værdipapirer, fast ejendom, indeståender/lån i danske/udenlandske pengeinstitutter m.v. og formueafkastet heraf.
I en rapport til landsstyret af 7. oktober 1993 redegjorde Told- og Skattestyrelsen for baggrunden for undersøgelsen og dens resultater.
Heraf fremgår, at det i skattemæssig sammenhæng begrænsede behov for en formueopgørelse, bl.a. som følge af den særlige rentebeskatning, og at der hverken er tale om formue- elle ejendomsskat, formentlig var årsagen til, at det efterhånden var mindre end halvdelen af skatteborgerne, der indleverede en formueopgørelse.
Dette blev ændret med virkning fra 1990, således at der blev stillet krav om en formueopgørelse, som betingelse for godkendelse af selvangivelsen.
Hovedkonklusionen er, at undersøgelsen viser, at de oplysninger som Told- og Skattestyrelsen får fra pengeinstitutterne er alt for ufuldstændige til, at styrelsen kan basere sit arbejde på disse, og Told- og Skattestyrelsen ser sig nødsaget til at tage forbehold for rigtigheden af de formueoplysninger, der afgives til Almannastovan.
3.4 Konklusion vedr. estimering af et berigtigelseskrav.
Med udgangspunkt i de retningslinjer der er udstukket af Socialministeriet i
forbindelse med beregning af et berigtigelseskrav på dette område, er det efter vor
opfattelse sandsynligt, at der er tale om et berigtigelseskrav, der for perioden 1988-1992
beløber sig til flere millioner kroner. Men på grund af den store usikkerhed med hensyn
til opgørelsen af et korrekt formuegrundlag /-afkast og til, hvordan man iøvrigt korrekt
skal tolke gældende lovbestemmelser vedrørende indtægtsgrundlaget samt til stikprøvens
ringe størrelse, er vi ude af stand til blot tilnærmelsesvis statistisk at estimere et
berigtigelseskrav på det foreliggende grundlag, både hvad angår ydelser efter
pensionslovene og forsorgsloven.
Efter vor opfattelse ville en sådan opgørelse i givet fald have karakter af et større forskningsprojekt, hvis mulige gennemførelse iøvrigt ville forudsætte yderligere lovfortolkningsmæssige afklaringer samt en meget stor stikprøve fordelt over hele perioden, og der ville selv herefter, efter vor opfattelse, være en meget stor usikkerhed forbundet hermed idet der er tale om så mange usikre og ikke observerbare forhold, at en sådan opgørelse reelt næppe er gennemførlig.
Med hensyn til om der generelt er udbetalt for meget på f.eks. pensionsområdet bør dog anføres:
- den restriktive praksis m.h.t. fradrag for udgifter, der er anvendt til at sikre og vedligeholde indkomsten
- at anvendelse af et generelt beregnet bruttoformueafkast er væsentligt højere end det faktiske formueafkast
- at renteudgifter ikke på nogen måde reducerer formueafkastet
- at de til grund for formueafkastet liggende formueværdier i nogle tilfælde efterfølgende kan være reduceret væsentligt, uden at formueafkastet er formindsket.
Disse forhold taget i betragtning er det efter vor opfattelse sandsynligt at antage, at der i perioden 1988-1992 som følge heraf kan være udbetalt flere millioner »for lidt«.
Som også nævnt i revisionsberetningen er det vor opfattelse, at bl.a. manglende klare retningslinjer og manglende samordning imellem social-, skatte- og registerlovgivning har medført, at socialforvaltningen har været henvist til at administrere ud fra et lovgrundlag, der på nogle områder har været utidssvarende og på andre reelt ikke administrerbart.
4. Generelt vedr. tro og love erklæringerne
Udover en gennemgang med henblik på berigtigelse af for meget udbetalt statsrefusion,
har Socialministeriet anmodet om en beskrivelse af, hvorledes administrationen har
behandlet tro og love erklæringerne, og om man f. eks. har foretaget undersøgelser, når
formuen er anført som 0. Socialministeriet har tillige ønsket en beskrivelse af tro og
love erklæringernes kvalitet i de sager, som landsrevisionen har gennemgået.
Tro og love erklæringen på ansøgningsskema til folkepension er formuleret således:
Bræv frá Grannskoðanardeild Landskassans til Føroya
Landsstýri
Almanna-og Heilsumálastýrið, dagfest 23. juli 1997
att: Høgni Joensen, aðalstjóri og Jóan Hendrik Svabo Samuelsen, fulltrúi
Viðv. uppskoti til løgtingslóg um sosialar pensiónir
Almanna- og Heilsumálastýrið hevur við skrivi dagfest 4. juni 1997 sent
grannskoðanardeildini uppskot til løgtingslóg um sosialar pensiónir til ummælis.
Av góðum grundum hvørki kann ella skal grannskoðanardeildin ummæla uppskot um, hvussu landsstýrið ætlar at skipa pensjónsviðurskiftini hjá avlamis- og fólkapensjónistum, og grannskoðanardeildin fer tí ikki at gera viðmerkingar til tað innihaldsliga/materiella í lógaruppskotinum.
Men í hjálagda notati hava vit víst á ávísar ógreiðar orðingar v.m., sum knýta seg til lógaruppskotið generelt, til ásetingarnar og viðmerkingarnar um inntøku- ognarviðurskiftini og til einstakar lógargreinar annars.
Samanumtikið er niðurtstøða okkara:
Mett verður, at viðmerkingarnar til tær einstøku greinarnar í lógaruppskotinum í nógvum førum ikki kunnu nýtast sum tulkingargrundarlag.
Viðvíkjandi inntøku- og ognarviðurskiftum hava vit serliga roynt at sett okkum inn í, hvussu landsstýrið við lógaruppskotinum hevur loyst verandi nógvu umsitingarligu trupulleikar á hesum øki. - Eftir at hava gjøgnumgingið uppskotið, verður mett, at hesir langt frá eru loystir.
Á fleiri týðandi økjum tykist lógaruppskotið vera ófullfíggjað, tí tað er so torført at ímynda sær, hvat ætlanin er við ávísum greinum og hugtøkum m.a. vísandi til at tær nógvu ásetingarnar um, at "landsstýrið ásetir nærri reglur", ofta uttan at greiðar ábendingar eru um hesar í viðmerkingunum.
Í hjálagda notati hava vit greitt nærri frá gjøgnumgongdini av lógaruppskotinum og viðmerkingunum, og vit hava í hesum sambandi roynt at vísa á nakrar lógargreinar/orðingar ella viðmerkingar, sum eftir okkara tykki ikki eru nóg neyvar.
----------------------
Vónandi kunnu viðmerkingar okkara vera við til at tryggja, at komandi pensjónslóggáva verður greið og so løtt at umsita sum gjørligt. Um so er, at tygum hava spurningar til omanfyristandandi ella hjálagda tilfar, eru tygum altíð vælkomin at venda tygum til okkara.
sign. Leivur Harryson og Birgit Vitalis Ottosen
J. nr. GL. 1996/2 07 0-1
Notat viðvíkjandi uppskoti til løgtingslóg um sosialar pensjónir
1.0 Generelt um lógaruppskotið
Uppskotið er sent grannskoðanardeildini við skrivi dagfest 4. juni 1997,
men viðmerkingarnar í uppskotinum eru ikki dagførdar/tillagaðar viðkomandi
skattalógarbroytingum, ið eru samtyktar í vár.
Viðmerkjast skal, at sambært § 37, stk. 3, nr. 2 í Tingskipan Føroya Løgtings skal í viðmerkingunum til lógaruppskot vera "serligar viðmerkingar, har greitt verður frá innihaldinum av hvørjari einstakari grein í uppskotinum. Eisini skal her verða greitt frá ætlanini við greinini, og hvussu hon skal skiljast".
Mett verður, at "tulkingar" av ávísum greinum í nógv størri mun áttu at verið gjørdar í viðmerkingunum. Viðmerkingarnar til tær einstøku greinarnar eru í hesum uppskotinum í nógvum førum bert tilvísingar til galdandi lógargreinar, og kunnu tí ikki beinleiðis nýtast sum tulkingargrundarlag. Fyri at fáa eina hóming av endamáli ella eina fatan av eini grein, hugtaki ella ávísari orðing er tí í nógvum førum neyðugt at leita fram álit, viðmerkingar, kunngerðir, rundskriv, vegleiðingar o.t. til danskar lógir, ið ofta eru farnar úr gildi ella broyttar í Danmark. - Eitt av endamálunum við at fáa føroyska almannalóggávu var at minka um hesar tulkingartrupulleikar.
2.0 Inntøku- og ognarviðurskifti
Grannskoðanardeildin og Almannastovan hava í fleiri ár víst á, at ein
stórur umsitingarligur trupulleiki hevur verið ógreiðu ásetingarnar í
pensjónslóggávuni um, hvussu ognar- og inntøkuviðurskifti ávirka pensjónsútrokningarnar.
Vísast kann eisini á, at í september 1993 setti landsstýrið ein arbeiðsbólk at endurskoða og gera tilmæli viðvíkjandi tillaging av ognar- og inntøkuupplýsingunum í skatta- og almannalóggávuni. Í eini frágreiðing frá november 1993 vísti bólkurin á so nógvar ivaspurningar og grundleggjandi fyrisitingarligar trupulleikar, at skotið varð upp at seta ein annan skjóttarbeiðandi arbeiðsbólk at halda fram við hesum arbeiði og at koma við uppskoti til broytingar í pensjónslógunum sum heild við tí endamáli at fáa eina einfalda og nútímans pensjónslóggávu, sum kann umsitast við verandi starvsfólkatali.
Arbeiðsbólkurin vísti m.a. á, at pensjónslóggávan ongantíð hevur verið fyri grundleggjandi endurskoðan, og at sosialu lógirnar ikki longur vóru samanhangandi, hvørki sínámillum ella við aðrar lógir, eitt nú skattalógina. Somuleiðis varð heitt á landsstýrið um at taka støðu til ávísar grundleggjandi aðalreglur og endamál við eini nýggjari lóggávu.
Víst verður herumframt til hjáløgdu frágreiðing frá grannskoðanardeildini til Socialministeriet, sum varð send landsstýrinum til kunningar við skrivi dagfest 2. desember 1993. Her verður greitt nærri frá tulkingar- og umsitingarligum trupulleikum við verandi pensjónslóggávu. Eisini verður víst á, at tað er sannlíkt, at nógvar útrokningar, serliga av pensjónsískoyti, ikki eru rættar.
2.1 Tær einstøku greinarnar í lógaruppskotinum, sum fevna um
inntøku- og ognarviðurskifti
Í § 25, stk. 1 verður ásett, at útrokningargrundarlagið
er:"..persónliga skattskylduga inntøkan uttan ávísar skattligar
frádráttir". Ógreitt er, hvat hetta merkir, og ásett er, at: "Landsstýrið
ásetir nærri reglur".
Í § 25, stk. 2, 2. pkt er ásett, "fyri giftar persónar verður roknað við helvtini av samlaðu ognarinntøkuni fyri hvønn hjúnafelaga". Mælt verður til at umhugsa møguligar "fylgjur" fyri hjúnafelagar, sum hava serogn.
Í § 25, stk. 5 er ásett, at "Landsstýrið ásetir nærri
reglur viðvíkjandi útrokning av inntøkugrundarlagnum".
Í § 26, stk. 2 stendur "inntøka av persónligum arbeiði….".
Mælt verður til at lýsa hetta hugtakið.
Í § 44, stk. 4 stendur viðv. umrokning av pensjónum "við grundarlag í tí av skattavaldinum dagførdu inntøkuni". Ógreitt er, hvat hettar merkir. Er talan um ta inntøku, sum er skrásett í afturhaldsskipanini sum A-inntøka, ella er fyribilsskrásett B-inntøka v.m. eisini fevnd av hesum hugtakinum.
Í § 58 er ásett, at "Toll- og Skattstova Føroya skal tryggja, at upplýsingar um inntøku- og ognarviðurskifti eru tøkar í nýtiligum formi….og……stuðla Almannastovuni í fremjan av reglunum í §§ 25 og 44". Ógreitt er hvussu "tryggja" og "stuðla"skal skiljast í hesum føri, hvussu er við ábyrgd og heimild, og um samskifti hevur verið við landsstýrismannin í fíggjarmálum og/ella Toll- og Skattstovu Føroya um hesa áseting.
2.2 Viðmerkingarnar til tær einstøku greinarnar í uppskotinum, sum fevna um inntøku- og ognarviðurskifti
Ad. 4.6. Inntøkugrundarlagið
ad. a)
Í 3. pkt. verður nevnt, at "definitiónin av inntøku í pensjónslógini hevur
sostatt ikki verið hin sama sum definitiónin av skattskyldugu inntøkuni. Og er helst
eisini rættast at varðveita hendan skilnað framhaldandi".
Grundgevingarnar í viðmerkingunum fyri skilnaðinum ímillum inntøkuhugtøkini eru grunnar og ikki nóg neyvar, og hvat merkir "helst", er landsstýrið í iva?
Víðari er ásett, at:
ad. 1. Skotið er upp
Hvar í lógaruppskotinum er hetta skotið upp?
ad. 2. Beinleiðis
Hvat merkir hetta?
ad. 3 - 4 og 6 Ferðafrádráttur, frádráttur fyri dupult húsarhald
og frádráttir fyri konu- og barnapening
Fleiri av teimum frádráttum, ið nevndir eru í lógaruppskotinum, sum frádráttir
í lønarinntøkum, eru ikki til longur.
Hvørki í uppskotinum ella í viðmerkingunum eru ásetingar um, um/hvussu tær "nýggju stuðulsskipanirnar" so sum stuðul til rentuútreiðslur av lánum, til ferðaútreiðslur, til dupult húsarhald, til arbeiðsmarknaðargjøld, til uppihaldspening og til telefonútreiðslur hjá langfarasjómonnum ávirka inntøkuhámørk v.m., sum ásett eru í lógaruppskotinum.
ad. 9. Avskrivingar
Avskrivingar er ein partur av (skatta)roknskapinum hjá tí vinnurekandi, og verður
"nettoúrslitið" skrásett í skattaskránni á Toll- og Skattstovu Føroya,
sum B-inntøka.
Hvat fevnir o.t. um?
ad. b
Í 2. pkt. verður "nýggju skrásetingum Toll- og Skattstovunar av ognum"
nevnd.
Hvat meinast við hettar? Okkum kunnugt er talan um ta vanligu ognaruppgerðina, sum verður telduskrásett, og eru ikki fleiri upplýsingar í hesi skránni enn á ognaruppgerðini.
ad. e
Í 2. pkt. verður ført fram, at "fyritreytin fyri eini rationellari og
effektivari umsiting av pensjónslógunum er, at skattamyndugleikin broytir sín
skrásetingarhátt. …"
"Neyðugt er í lógini at tryggja, at tann parturin av pensjónsumsitingini, sum hevur við inntøkur at gera, er í lagi. Tí er skotið upp, at Toll- og Skattstovuni verður álagt at syrgja fyri, at hetta verður gjørt."
Sambært § 25, stk. 1 og stk. 5 ásetir landsstýrið nærri reglur fyri útrokning av inntøkugrundarlagi v.m., og tí eru eingi ítøkiligt krøv/ynski at finna í lógini um, hvussu "skattamyndugleikin" skal broyta sín skrásetingarhátt. Tað er eisini torført við støði í viðmerkingum landsstýrisins til inntøkugrundarlagið at finna ítøkiligar ásetingar um, á hvønn hátt Toll- og Skattstova Føroya skal tryggja/syrgja fyri, at upplýsingar um inntøku- og ognarupplýsingar eru "í lagi".
Tað má sigast at vera óvanligt í eini pensjónslóg at áleggja einum øðrum almennum myndugleika at tryggja upplýsingar í "nýtiligum formi" á so leysum grundarlagi. Hvør hevur t.d. ábyrgdina, um Toll- og Skattstova Føroya ikki er før fyri at tryggja umrøddu upplýsingar í nýtiligum formi, er tað landsstýrismaðurin í almannamálum ella landsstýrismaðurin í fíggjarmálum.
Ad. 4.7. Ásetan av pensjón í sambandi við burturgeving, oyðslandi
levnað v.m.
Í 4. pkt. er ásett, at "…at forðað verður fyri
inntøkuminking orsakað av burturgeving av ognum…..".
Orðingin er óheppin, øll hava lógligan rætt til frítt at burturgeva av ognum sínum. Almannastovan kann ikki forða fyri tílíkari inntøkuminking. Mælt verður til at greiða nærri frá, hvørjar reglur landsstýrið ætlar at áseta, herundir viðv. sølu til undirprís ella keypi til yvirprís
3.0 Aðrar lógargreinar
Í § 3, stk. 1, nr. 2 er ásett "…hevur hýru við skipi
heimahoyrandi í Føroyum". Mælt verður til at útgreina, hvat
"heimahoyrandi" merkir, og um t.d. skipið skal vera skrásett í Føroyum.
Mett verður, at tað átti at verið ein neyv útgreining í viðmerkingunum av "bústaðarkravinum" í § 3 og av, hvat "búsetast í útlandinum" merkir, og um t.d. treytir eru um, at persónurin skal hava avhendað fasta ogn v.m.
Tað tykist óheppið, at "og" verður nýtt við umskifti ímillum nr. 2 og nr. 3 í § 3, tá hetta kann skiljast, sum um allar treytirnar í § 3, stk. 1, nr. 1-3 skulu vera loknar, fyri at vinna rætt til pensjón og avlamisveiting.
Í § 4, stk. 1 er ásett, at "…..rætturin til fulla pensjón fyri persónar yvir 67 ár…" í stk. 3 stendur "við 67 ára aldur" og í § 10 "persónar, sum hava fylt 67 ár". Samsvar er ikki ímillum § 4, stk. 1 og hinar báðar ásetingarnar.
Í § 7, nr. 1 er ásett, at "tá ið bústaðartíðin verður gjørd upp…….verður við bústað í danska ríkinum javnsett hýra við føroyskum, grønlendskum ella donskum skipi". "Hýra" tykist ikki vera eitt nóg greitt hugtak at nýta í hesum sambandinum, og mælt verður til at nýta eitt meira eintýðugt hugtak, ella at greiða frá í viðmerkingunum, hvussu hugtakið "hýra" skal tulkast, t.d. við mynstringartíð e.l.
Í § 7, nr. 2 stendur "útsent umboð fyri ein ….almennan myndugleika". Mælt verður til at útgreina, hvat "almennir myndugleikar" fevna um. Merkir hetta landstovnar, ávísir grunnar, kommunalir myndugleikar, interkommunalir osv.
Hvat merkir ásetingin í § 7, nr. 3 "uppihald uttanlands í sambandi við starv í føroyskum….áhuga".
Í § 14, nr. 2 verða "…aðrar serligar umstøður…" nevndar. Eingin ábending er í greinini ella í viðmerkingunum um, hvørjar umstøður talan kann vera um.
Í § 30, stk. 5 er ásett, at "viðbótin er skattskyldug hjá barninum". § 5, stk. 1 í skattalógini ásetir, at "børn verða sett sjálvstøðugt í skatt av allari inntøku síni, herí eisini av ….barnaviðbót", og tað í viðmerkingunum til somu grein stendur, at tá talan er um uppihaldspening av ymiskum slag til børn, er hann altíð skattskyldugur hjá børnunum. Út frá hesum verður mælt til at avklára, hvør hevur vunnið rætt til viðbótina sambært § 30, stk. 5 í uppskotinum, um treytirnar fyri viðbót annars eru loknar, pensjónisturin ella barnið.
Í § 31, stk. 1 verður orðingin "serliga trong kor" nýtt. Eingin ábending er í viðmerkingunum um, nær talan kann vera um serliga trong kor.
Í § 31, stk. 4 og 5 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Í § 42, stk. 2 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Í § 50, stk. 4 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Í § 50, stk. 6 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Í § 51, stk. 2 er ásett "…..hvørs pensjón fellur burtur eftir reglunum í § 49, stk. 1 og 5 og § 50, stk. 1 og 4….". Spurt verður um, um allar hesar ásetingarnar skulu vera loknar.
Eingin tulking er av, hvat "eftir umstøðunum" í § 52, stk. 2 merkir.
Eingin ábending er um, hvat "munandi" í § 60, stk. 6 merkir, og eingin ábending er um, hvat "eftirlit" í stk. 7 merkir.
Í § 60, stk. 9 er ásett, at "fyri virksemi sítt eftir hesi lóg fáa limir Ráðsins eina samsýning". Spurt verður um, hvør ásetir hesa samsýning.
Í § 61, stk. 1 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Í § 62, stk. 1 er ásett, at "landsstýrið ásetir nærri reglur".
Vísandi til § 65 verður mælt til at greiða nágreiniliga frá, hvørja avgerð landsstýrið hevur tikið/ætlar at taka, og á hvønn hátt avgerðin verður almannakunngjørd.
Sambært § 72 fær lógin gildi tann 1. juli 1998. Ígildiskoman er ikki í samsvari við viðmerkingarnar til hesa greinina.
BV/23.07.1997