Stˇrhvalavei­a


100-58  Fyrispurningur til J°rgen Niclasen, landsstřrismann, vi­vÝkjandi stˇrhvalavei­u

┴r 1999, 18. mars, bo­a­i forma­urin frß soljˇ­andi fyrispurningi frß Henrik Old, l°gtingsmanni:   

  1. Hevur landstřrisma­urin nakrar Štlanir um at skipa so fyri, at f°royingar aftur fara undir vei­u/royndarvei­u eftir stˇrhvali.
  2. Hevur landsstřrisma­urin Štlanir um at taka upp samstarv vi­ ═sland um hvalvei­u, n˙ ═sland hevur samtykt at fara undir aftur stˇrhvalavei­u.

 

Vi­merkingar
Ta­ eru n˙ gˇ­ hundra­ ßr, sÝ­an f°royingar fˇru undir stˇrhvalvei­u. Tey fyrstu mongu ßrini sum beinlei­is vei­a, sum gav fitt av virksemi ß landi, serliga vi­ ┴ir og Ý Lopra. Seinastu ßrini er eingin vei­a farin fram, tˇ fˇr fram royndarvei­a til naka­ upp Ý 80-ßrini.

Ikki kann vŠntast, at stˇrhvalavei­u aftur fer at skapa stˇrvegis virksemi aftur ß landi, men hugsast kundi, at Ý fyrsta umfari kundi veitt veri­ so miki­, sum nřtt ver­ur Ý F°royum. Skip og bßtar hava seinastu tÝ­ina sŠ­ vŠl av stˇrhvali Ý f°royskum sjˇgvi, so ßhugavert hev­i veri­ at tiki­ uppaftur hvalavei­u Ý fyrstani sjßlvandi var­isliga.

Mßli­ var fyri Ý l°gtinginum sum uppskot til samtyktar Ý 1995, men var ikki li­ugt vi­gj°rt, og kom sostatt ikki til atkv°­ugrei­slu.

Hesin fyrispurningur kundi givi­ landstřrismanninum eina ßbending um, hvat politiski viljin er Ý hesum mßli­.


┴ tingfundi 19. mars 1999 var­ samtykt uttan atkv°­ugrei­slu, at fyrispurningurin skal svarast.

┴ tingfundi 23. aprÝl 1999 svara­i J°rgen Niclasen, landsstřrisma­ur, fyrispurninginum solei­is:

S v a r

  1. Ta­ er f°royskur fiskivinnupolitikkur at gagnnřta tilfeingi­ Ý havinum bur­ardygt. Hetta er bŠ­i galdandi fyri fiskastovnarnar og fyri havs˙gdřr, og merkir tÝ, at hvalur og kˇpur eiga at ver­a veidd.

    Hetta sjˇnarmi­ gj°rdi, at F°royar saman vi­ ═slandi, Gr°nlandi og Noreg Ý 1992 stovna­u NAMMCO – Nor­uratlantiska nevndin fyri havs˙gdřr. Mßlsetningurin hjß nevndini er gj°gnum °kisrß­geving og samarbei­i at gera sÝtt til at var­veita, skynsamiliga at umsita og granska havs˙gdřr Ý Nor­uratlantshavi.

    Fiskimßlastřri­ hevur ikki nakra Ýt°kiliga Štlan Ý l°tuni um at fara undir hvalavei­u, men spurningurin er tikin upp. Ney­ugt er, at vit Ý F°royum politiskt vi­gera spurningin og taka st°­u til, um vit vilja taka upp aftur hvalavei­u. Ver­ur hvalavei­a tikin upp, er eisini ney­ugt at vita, hv°rjar Ýt°kiligar Štlanir eru at fara undir vei­u, eftir hv°rjum sl°gum, og hv°rja ˙tger­ Štlanin er at nřta.

    ┴­renn hvalavei­a ver­ur tikin upp, eigur at kannast, hv°rjar avlei­ingar hetta kann fßa fyri a­rar vinnuvegir. Her kunnu okkara royndir vi­vÝkjandi grindadrßpi vera okkum til gagns. Seinastu 15 ßrini hava F°royar fingi­ mˇtmŠli og hˇttanir um grindadrßp. Summir felagsskapir hava hˇtt vi­ br˙karaboykotti av f°royskum fiskav°rum, og summir fiskaseljarar mŠltu til, at grindadrßpi­ skuldi ste­gast. Men grindadrßpi­ helt fram, og ta­ sřnist ikki at hava ßvirka­ fiskivinnuna. Eisini fer­avinnan klßrar seg vŠl og tali­ av fer­afˇlkum veksur hv°rt ßr.

    Grindadrßp hevur sostatt ikki havt avlei­ingar fyri a­rar vinnur, sjßlvt um ta­ er lŠtt at taka myndir, sum vÝsa nˇgv blˇ­ og nˇgvar hvalir. Onnur hvalavei­a er als ikki so l°tt at br˙ka Ý mˇtmŠlistilt°kum. Har er bara talan um ein hval Ý senn, skotin ˙ti ß havinum.

    Rßki­ Ý Altjˇ­a hvalavei­inevndini IWC er, at hvalavei­a als ikki skal vera m°gulig. Meirilutin av limalondunum gongur inn fyri at fri­a allan hval. Danmark er limur Ý IWC, og danski limaskapurin umfatar eisini F°royar. F°royar eru tÝ ikki sjßlvst°­ugur limur Ý IWC og eru umbo­a­ar sum partur Ý donsku sendinevndini. Men ta­ er ikki altÝ­ semja um, hv°rja st°­u danska sendinevndin skal hava, tÝ Danmark tekur partvÝst undir vi­ altjˇ­a rßkinum mˇti stˇrhvalavei­i. Hetta er Ýmˇti ßhugamßlunum hjß F°royum.

    Ta­ er Štlan landsstřrisins at vi­gera f°royska limaskapin Ý IWC, og st°rri orka eigur at ver­a l°gd Ý arbei­i­ Ý NAMMCO. Hesin felagsskapur hevur ment seg nˇgv og eigur at ver­a styrktur, tÝ ta­ °kisbundna samstarvi­ virkar vŠl Ý felagsskapinum, i­ hevur til endamßls at gagnnřta hval og kˇp ß bur­ardyggum grundarlagi. Stovnurin lřkur kr°vini Ý HavrŠttar-sßttmßlanum hjß ST fyri umsiting av havs˙gdřrum.

     
  2. SÝ­st Ý mars mßna­i var fundur millum f°roysku og Ýslendsku fiskimßlarß­harrarnar um hvalamßl. ═slendska Al■ingi­ hevur samtykt at heita ß rÝkisstjˇrnina at fara undir fyrireikingar at taka upp hvalavei­u. Avtala­ var­, at ═sland skal kunna F°royar um, hvat hendir Ý teirra hvalaspurningi. ═slendingar fara n˙ at kanna m°guligar avlei­ingar, og hvalavei­an ver­ur Ý fyrsta lagi tikin uppaftur nŠsta ßr. Um f°royingar velja at taka upp aftur stˇrhvalavei­u, eru ═slendingar ßhuga­ir at tosa nŠrri um samstarv.

    Partarnir tosa­u eisini um NAMMCO-felagsskapin. Semja var­ um at styrkja NAMMCO, so hesin felagsskapur Ý enn st°rri mun kann tryggja gagnnřtslu av havs˙gdřrum Ý Nor­uratlantshavi. Partanir vˇr­u samdir um at gera enn eina roynd at fßa Russland og Kanada vi­ Ý Felagsskapin.

Mßli­ avgreitt.