Kanningarstjórafrįgreišing um bygnašarbroyting

Frįgreišing  frį Dįnjal Magnussen, advokati sum kanningarstjóri smb. grein 38, stk. 2 ķ Lųgtingslóg nr. 103 frį 26. juli 1995 um stżriskipan Fųroya,  ķ spurninginum um fyrisitingin ķ mįlinum ķ samband viš bygnašarbroytingar ķ landsumsitingini er śtint į  óregluligan hįtt.

 

I  Inngangur

II Stutt frįgreišing um gongdina ķ samband viš bygnašarbroytingar ķ landsumsitingini

III Munnligar og skrivligar frįgreišingar frį:
    A. Edmund Joensen
    Į. Jóannes Eidesgaard
    B. Finn Norman Christensen
    D. Andreas Petersen
    Š. Eilif Samuelsen
    E. Ivan Johannesen
    F. Sįmal Petur ķ Grund
    G. Axel H. Nolsųe
    H. Vilhelm Johannesen
    I. Anfinn Kallsberg
    Į. Kristian Magnussen
    J. Finnbogi Arge
    K. Įlvur Zachariassen
    L. Tordur Niclasen
    M. Jalgrķm Hilduberg
    N. Tummas Magnussen
    O. Rśni Joensen
    Ó. Barbara į Tjaldraflųtti
    P. Herluf Sigvaldsson
    R. Beinta Festirstein


IV Višmerkingar kanningarstjórans:
    A) Vanlig mannagongd
    Į) Landsstżrisfundurin tann 30. aprķl 1996
    B) Landsstżrisfundurin tann 13. mai 1996
    D) Skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21/5-96
    Š) Fķggjarnevndarfundurin tann 24. mai 1996
    E) Nišurstųša

V Yvirlit yvir tilfar, iš kanningarstjórin hevur nżtt ķ samband kanningina
Skjal 1. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 2. juni 1995
Skjal 2. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 30. aprķl 1996
Skjal 3. Skriv frį Finn N. Christensen, forstjóra til landsstżrisfundin tann 13. mai 1996, dagfest 10. mai 1996
Skjal 4. Skriv frį Herluf Sigvaldsson, fulltrśa til landsstżrisfundin dagfest 10. mai 1996
Skjal 5. Fķggjarnevndarskjal dagfest 10. mai 1996
Skjal 6. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 13. mai 1996
Skjal 7. Fķggjarnevndarskjal dagfest 15. mai 1996
Skjal 8. Skriv frį Lųgtingsskrivstovuni til fķggjarnevndarlimirnar dagfest 17. mai 1996
Skjal 9. Telefax frį Landsverkfrųšinginum til lųgtingsins fķggjarnevnd dagfest 17. mai 1996
Skjal 10. Skriv frį Jóannes Eidesgaard, landsstżrismanni til lųgtingsins fķggjarnevnd dagfest 21. mai 1996
Skjal 11. Śrrit śr geršabókini hjį fķggjarnevndini tann 24. mai 1996
Skjal 12. Skriv frį Lųgtingsskrivstovuni til Fųroya Landsstżri dagfest 24. mai 1996
Skjal 13. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 28. mai 1996
Skjal 14. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 29. mai 1996
Skjal 15. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 31. mai 1996
Skjal 16. Skriv frį Hans Trygva Teirin (įšur Henriksen), advokati til Fųroya Landsstżri dagfest 6. juni 1996
Skjal 17. Śrrit śr geršabók landsstżrisins tann 6. juni 1996
Skjal 18. Tķšindaskriv frį Fųroya Landsstżri dagfest 6. juni 1996
Skjal 19. Skriv frį Kįra D. Petersen, advokati til Jóannes Eidesgaard, fyrrv. landsstżrismann dagfest 7. juni 1996
Skjal 20. Śrrit śr geršabókini hjį fķggjarnevndini tann 13. juni 1996
Skjal 21. Śrrit śr geršabókini hjį landsstżrismįlanevndini tann 14. juni 1996
Skjal 22. Skriv frį Finn N. Christensen til lųgmann dagfest 11. septembur 1995
Skjal 23. Skriv frį landsstżrinum til Finn N. Christensen dagfest 18. septembur 1995
Skjal 24. Brot śr starvssįttmįla millum Fųroya Landsstżri og Finn N. Christensen dagfestur 20. desembur 1995

I - Inngangur:
Ķ skrivi dagfest 10. juli 1996 heitir landsstżrismįlanevndin į lųgtingsformannin um at seta ein kanningarstjóra at gera eina frįgreišing um, hvųrt fyrisitingin ķ mįlinum um eykajįttan ķ samband viš bygnašarbroytingarnar ķ landsumsitingini er śtint į óregluligan hįtt.

Viš skrivi dagfest 4. oktober 1996 śtnevnir lųgtingsformašurin sambęrt § 38, stk. 2 ķ lųgtingslóg nr. 103 frį 26. juli 1994 um stżrisskipan Fųroya Dįnjal Magnussen, advokat, sum kanningarstjóra

"at gera frįgreišing um fyrisitingin ķ mįlinum um eykajįttan ķ samband viš bygnašarbroytingar ķ landsumsitingini er śtint į óregluligan hįtt.

Tygum verša bišin um ķ kanningum tygara at fįa greišu į nišanfyristandandi višurskiftum:

I. Er grund til at halda, at ķ skrivi dagfestum 15. mai 1996 frį landsstżrinum til lųgtingsins fķggjarnevnd um eykajįttan og skrivi frį Jóannesi Ejdesgaard, landsstżrismanni 21. mai 1996 eru givnar skeivar og villeišandi upplżsingar, sum eru av stórum tżdningi fyri višgerš fķggjarnevndarinnar av eykajįttanarumsóknini ?

II. Er grund til at halda, at munnligar upplżsingar, givnar frį landsstżrinum til lųgtingsins fķggjarnevnd ķ sambandi viš įšurnevndu eykajįttanarumsókn eru skeivar og villeišandi upplżsingar, sum eru av stórum tżdningi fyri višgerš fķggjarnevndarinnar av eykajįttanarumsóknini, og um svariš er ja, hvųr hevur tį giviš hesar upplżsingar ?

III. Er grund til at halda, at landsstżriš ķ samband viš višgerš fķggjarnevndarinnar av įšurnevndu eykajįttanarumsókn hevur tagt viš upplżsingum, sum eru av stórum tżdningi fyri višgerš fķggjarnevndarinnar av eykajįttanarumsóknini, og um so er, at svariš er ja, hvųr av landsstżrismonnunum mį haldast at vera įbyrgdarhavandi fyri, at hesar upplżsingar ikki eru framkomnar ?

IV. Um so er, at svariš er ja til ein av spurningunum, nevndir undir I-III, er tį grund til at halda, at įvķsur/ir landsstżrismašur/menn tilętlaš ella av ósketni hava įbyrgd av hesum skeivu upplżsingum?"

Kanningarstjórin hevur fyrst og fremst leitaš fram skjalatilfar frį Fųroya Landsstżri og Lųgtingsskrivstovuni. Taš skjalatilfar, sum kanningarleišarin heldur hava stųrsta tżdningin ķ samband viš hesa frįgreišing, veršur lagt fram sum V partur ķ hesi frįgreišing.

Kanningarstjórin hevur eisini, vķsandi til grein 38, stk. 4 ķ lųgtingslóg um stżrisskipan Fųroya frį 26. juli 1994, havt avhoyringar av teimum persónum, iš kanningarstjórin heldur eru viškomandi fyri kanningina og į henda hįtt fingiš munnligar upplżsingar frį teimum. Harumframt hevur kanningarstjórin, vķsandi til somu heimild, eisini kravt skrivligar spurningar frį fyrrverandi forstjóra Finn Norman Christensen. Tęr munnligu frįgreišingarnar umframt tann skrivliga frįgreišingin frį Finn Norman Christensen verša lųgd fram sum III partur ķ hesi frįgreišing.

II - Stutt frįgreišing um gongdina ķ samband viš bygnašarbroytingar ķ landsumsitingini:
Ólavsųkudag 1995 bleiv nżggj stżrsskipan sett ķ gildi ķ Fųroyum sambęrt lųgtingslóg nr. 103 um stżrisskipan Fųroya frį 26. juli 1994. Viš grein 33 ķ hesari lųgtingslóg bleiv landsstżriš broytt frį at virka sum ein "kollegial skipan" til at virka sum ein "rįšharraskipan", men hendan grein kom tó ikki ķ gildi fyrr enn ólavsųkudag 1996.

1. juni 1995 bleiv Finn Norman Christensen settur sum forstjóri ķ Tinganesi. Sambęrt starvssįttmįla (sķ tilfariš sķša 58) millum Fųroya Landsstżri og Finn Norman Christensen undirskrivašur 20. desembur 1995 skal hesin "udarbejde forslag til ęndring af Landsstyrets administration med henblik på tilpasning af administrationens opbygning til den ęndrede styrelseslov, hvor Landsstyret overgår fra kollegialt ansvar til individuelt ansvar for hver enkelt landsstyresmedlem."

Hansara arbeišsuppgįva var m.a. at gera uppskot um broytingar ķ landsumsitingini ķ samband viš, at nżggja stżrisskipanarlógin hevši viš sęr, at landsstżriš, frį at virka sum ein "kollegial skipan", broyttist til at virka sum ein "rįšharraskipan". Finn Norman Christensen bleiv settur ķ starv ķ eitt įr frį 1. juni 1995 at rokna. Seinni bleiv hansara starvstķš longd viš tveimum mįnašum, soleišis at hann varš ķ starvi til 1. august 1996. Setanin av Finn Norman Christensen sum forstjóra bleiv samtykt į landsstżrisfundi frķggjadagin tann 2. juni 1995 (sķ tilfariš sķša 3).

Finn Norman Christensen byrjar beinanvegin at arbeiša viš uppskoti sķnum um bygnašarbroytingar, og į sumri 1995 hevur hann fund viš landsstżrismenninar, har hann leggur fram eina "skitsu" til bygnašarbroytingar.

Tann 11. septembur 1995 skrivar Finn Norman Christensen skriv til lųgmann Edmund Joensen (sķ tilfariš sķša 56), har hann bišur seg verša loystan śr starvi sum forstjóri viš tķ grundgeving, at hann ikki hevur neyšuga stušulin frį landsstżrinum og ikki fęr tilfųrda neyšuga arbeišsmegi til at gera uppskot um broytingarnar.

Viš skrivi dagfest 18. septembur 1995 frį Fųroya Landsstżri (sķ tilfariš sķša 57), undirskrivaš av lųgmanni og ųllum landsstżrismonnunum, frįbošar landsstżriš Finn Norman Christensen, at "eitt samlaš landsstżri framvegis stendur aftanfyri reorganiseringina av landsumsitingini, og metir landsstżriš hetta arbeišiš lķka tżdningarmikiš nś, sum tį iš tygum vóršu settur ķ starv."

Ķ samband viš arbeišiš at gera uppskot um bygnašarbroytingarnar verša settir ymsir stżrisbólkar ķ landsstżrinum. Eisini verša hildnir fundir viš eitt nś formonnunum fyri tingbólkunum, stovnsleišarunum ķ almennu fyrisitingini og yrkisfelųgunum į vetri 1995/1996.

Į tķšindafundi tann 20. mars 1996 leggur Finn Norman Christensen fram uppskotiš um nżskipan av landsins fyrisiting. Uppskotiš veršur lagt fram ķ 7 bindum, og eru ųll hesi merkt "Uppskot um nżskipan".

Į landsstżrisfundi mįnadagin tann 13. mai 1996 samtykkir landsstżriš, sambęrt sķni geršabók, at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 (Landsskrivstovan) uppį kr. 2.928.000,- ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini. Sambęrt tķ fķggjarnevndarskjali, (sum er umsóknin, fķggjarnevndin fęr frį landsstżrinum), iš bleiv sent fķggjarnevndini, skuldu m.a. ein lųgmanstjóri og 5 ašalstjórar setast ķ starv. Viš avgerš frį 24. mai 1996 heldur fķggjarnevndin seg ikki hava heimild at avgreiša mįliš.

Viš lżsing ķ Dimmalętting frķggjadagin tann 31. mai 1996 veršur sųkt eftir lųgmanstjóra, og 1. juli 1996 veršur Marjun Hanusardóttir sett sum lųgmanstjóri. Hetta veršur samtykt į landsstżrisfundi tżsdagin tann 9. juli 1996. Seinri verša settir 5 ašalstjórar.

III - Munnligar og skrivligar frįgreišingar:

A. Frįgreišing frį Edmund Joensen (EJ):
EJ er sjįlvlęrdur. EJ er uppvaksin į Oyri ķ eini handilsfamilju. Hevur arbeitt ķ fyritųkuni frį barni av. Fór til skips 14 įra gamal. Ķ 10 įr fiskaši hann ein part av įrinum og arbeiddi ein part av įrinum ķ handilsfyritųkuni. Hann hevur veriš viš til fiskiskap bęši undir Ķslandi og ķ Grųnlandi. Eisini hevur hann veriš til sildafiskiskap og róš śt undir Fųroyum. Hevur veriš į Fųroya Fólkahįskśla veturin 1960/61 og ķ fyrireikingarflokki til lęraraśtbśgving ķ umleiš hįlvt įr, men gavst viš tķ. Hevur veriš į nógvum skeišum innan fyri handil, framleišslu, rakstrarleišslu og sųlu. Rakstrarleišari og seinni nevndarlimur ķ P/F Fiskaaling eisini aftanį, at taš almenna hevši yvirtikiš partapeningin, heilt fram ķ nķtiįrini. Ķ hesum sambandi var hann į skeišum ķ Noregi og Danmark višvķkjandi sķlum og laksi.

Fa. O.C. Joensen bleiv gjųrt um til partafelag umleiš 1980, og bleiv hann tį annar stjórin ķ felagnum, eins og nevndarformašur, og bleiv sitandi har, til hann bleiv lųgmašur ķ 1994. Ķ samband viš, at felagiš gjųrdist partafelag, bleiv virksemiš lagt um til framleišslu av skeljum og rękjum, og fall bygdahandilin burtur eins og tey umboš, iš vóru knżtt at felagnum.

EJ hevur eisini veriš umbošsnevndarlimur ķ Fųroya Fiskasųlu frį 1985 og ķ starvsnevndini frį 1987.

Sitiš ķ Sunda bygdarįš frį 1970 til 1980 sum nęstformašur. Sat ķ felagsskślastżrinum fyri Felagsskślanum į Oyrabakka og ķ tess bygginevnd, tį felagsskślin bleiv bygdur, hetta bęši sum nęstformašur og formašur.

Kom ķ lųgtingiš ķ november 1988 fyri Sambandsflokkin. Fyrst formašur ķ flokkinum į lųgtingi frį 1990, og sķšani ķ 1991 veriš landsformašur ķ flokkinum. Ķ lųgtinginum sat EJ ķ ķdnašarnevndini og marknašarnevndini. Frį 1989 til 1990 var EJ viš til at gera sokallaša fiskivinnuįlitiš.

EJ hevši ikki veriš ķ landsstżrinum, fyrr enn hann bleiv lųgmašur, tį landsstżriš bleiv skipaš ķ september 1994. Hann hevši ųll tey mįl, sum vanliga hoyrdu til lųgmann serliga tey yvirornašu mįlini ķ Tinganesi, so sum lógarmįl, uttanrķkismįl, stżrisskipanarmįl, starvsfólkapolitikk v.m. Ķ einkultum fųrum, tį iš landsstżrismenn fóru frį, hevši EJ mįlini hjį hesum, inntil nżggjur landsstżrismašur varš settur. Viš umskipan av landsstżrinum ķ juni 1996 hevši EJ t.d. fķggjar- og bśskaparmįl og almanna- og heilsumįl, inntil nżggja samgongan varš skipaš. Eisini hevši EJ mįlini hjį Sįmal Petur ķ Grund, tį hesin fór frį fyrst ķ desembur 1997, til mįlini vóršu endaliga bżtt millum hinar landsstżrismenninar um įrskiftiš.

Nś umsitur lųgmašur starvsfólkapolitikk, mešan lųnarsįttmįlar hoyra undir landsstżrismannin ķ fķggjarmįlum. Setanir av fólki ger hvųr landsstżrismašur sęr, uttan višvķkjandi ašalstjórunum, tį er taš landsstżrismašur og lųgmašur ķ felag sum seta.

Višvķkjandi mannagongdini ķ samband viš landsstżrisfundir vķsir EJ til frįgreišingina hjį Jalgrķm Hilduberg, frį s. 53 til 55 ķ tilfarinum. Hann sigur at hendan frįgreišingin er ein nųktandi og góš lżsing av mannagongdini. EJ sigur, at į landsstżrisfundum fór eisini fram ein politisk višgerš av mįlum og politisk stųšutakan til mįlini.

Lųgmašur leiddi fundirnar, men hvųr landsstżrismašur legši sķni mįl fyri į fundinum og gjųgnumgekk tey soleišis, sum hann helt vera neyšugt, og vķsandi til skjųl ķ mįlinum. Um onkur ynskti fleiri upplżsingar, kundi sendast boš eftir fulltrśum til at geva frįgreišing og/ella koma viš fleiri skjųlum.

EJ fekk soleišis kenslu av, hvat hvųr landsstżrismašur helt um mįliš, og kendi lųgmašur, at allir vóršu samdir, so stašfesti hann, at mįliš var samtykt. Um onkur ynskti višmerking fųrda ķ geršabókina um, at hann var ósamdur, so fekk hann hesa.

Ein gekk śt frį, at landsstżrismenn įšrenn fundirnar hųvdu lisiš mįlini viš tilhoyrandi skjųlum, sum teir hųvdu fingiš tilsend vikuna frammanundan, og sostatt vóru vęl vitandi um hesi.

Taš var ikki vanligt at lesa skjųlini upp į fundunum, og varš hetta bara gjųrt, tį onkur ynskti taš.

Var ikki ręttilig semja, var taš vanligt, at lųgmašur royndi at mżkja mįliš fyri at fįa semju. Bleiv ikki semja, var taš mest vanligt, at mįliš bleiv śtsett soleišis, at taš politiskt kundi sodnast.

Višhvųrt tók lųgmašur atkvųšugreišslu į fundi um okkurt mįl soleišis, at hann spurdi hvųnn einkultan landsstżrismann, um hann var fyri ella ķmóti, og so rįddi meirlutin. Stóšu atkvųšurnar į jųvnum, var atkvųša lųgmans avgerandi.

Fyrsta mįl į dagsskrįnni į hvųrjum fundi var upplestur av geršabókini, og varš hon lisin upp "in extenso". Um eingin hevši višmerking, varš hon góškend og undirskrivaš av landsstżrismonnum. Taš kom tó ręttiliga ofta fyri, at landsstżrismenn vildu hava višmerkingar ķ bókina, og fingu teir hesar.

Skrivarin, sum vanliga var deildarleišarin į lógardeildini, skrivaši sjįlvur geršabókina - hon bleiv ikki dikteraš av lųgmanni.

Taš var ikki óvanligt, at landsstżriš helt meiri óformligar landsstżrisfundir, har eingin dagsskrį varš lųgd frammanundan, og eingin fundarfrįgreišing bleiv gjųrd. Her vóru oftani politisk oršaskifti um, hvat henda skuldi. Į slķkum fundum blivu ofta vištiknar įvegis avgeršir ķ ymsum mįlum.

Eisini hendi taš ofta, at tį tann formligi landsstżrisfundurin var lišugur, var óformlig višgerš og oršaskifti um mįl, uttan at hetta bleiv endurgiviš nakrastašni. Eisini ķ slķkum fųrum blivu tiknar įvegis avgeršir.

Taš kom meiri enn so fyri, um so var, at mįl hųvdu skund, at fundir blivu hildnir ašrar dagar enn tżsdag.

Eftir nżggju stżrisskipanini er mannagongdin tann, at landsstżriš heldur politiskar fundir hvųnn mįnadag, har landsstżrismenn kunna hvųnn annan um ymisk mįl, sum teir hava um hendi, og hvar landsstżrismenn kunnu spyrja eftir mįlum.

Fyrsta og trišja mįnadag ķ hvųrjum mįnaši hevur lķtlasamgonga fund aftanį landsstżrisfundin, har landsstżrismenn og samgongufloksformenn į lųgtingi koma saman og tosa um aktuell mįl soleišis, at floksformennirnir kunnu orientera baklandiš.

Taš hendi seg, at landsstżrismenn hųvdu fund saman viš ųllum tinglimunum ķ samgonguni.

Landsstżriš hevur onga skrivliga mannagongd fyri landsstżrisfundir, men helt fram eftir somu skipan, sum hevši veriš įšrenn.

Aftanį at nżggja stżrisskipanarlógin kom ķ gildi, varš gjųrd ein mannagongd fyri landsstżrisfundir, og veršur hendan fylgd.

Tį iš samgongan varš gjųrd ķ 1994, vóršu menn greišir yvir, at umsitingin mįtti vķškast og styrkjast, hetta serliga tķ, at taš eftir nżggju stżrisskipanarlógini vildi koma rįšharraįbyrgd frį ólavsųku 1996, og varš neyšugt at fįa tillagaš umsitingina įšrenn. Eisini varš taš ofta fųrt fram, at neyšugt varš at styrkja ręttartrygdina hjį fólki. EJ tosaši viš fųroyingar heima og uttanlands og viš fólk ķ Danmark og hinum noršurlondunum, herundir floksformenn ķ fólkatinginum, rįšharrar og departementsstjórar og baš teir vķsa į onkran persón, sum kundi verša skikkašur (kvalifiserašur) til at taka sęr av arbeišinum viš at planleggja og gjųgnumfųra umskipan av umsitingini ķ Fųroyum.

Endin bleiv, at EJ setti seg ķ samband viš Finn Norman Christensen, sum hevši fingiš góš tilmęli allastašni frį, tķ hann hevši veriš viš, tį danska uttanrķkismįlarįšiš bleiv umskipaš, eins og hann hevši arbeitt hjį Sameindu Tjóšum ķ New York og į donsku ambassaduni ķ London.

Avtalaš varš so, at Finn Norman Christensen skuldi koma til Fųroyar ķ eitt įr og ķ hųvušsheitum taka sęr av at umskipa fųroysku landsumsitingina. Hann skuldi gera uppskot til hesa nżskipan og gjųgnumfųra hana. Til hetta fekk hann frķar hendur, tó so at umsitingin skuldi svara til fųroysk višurskifti.

Fyri at Finn Norman Christensen skuldi hava vķšar heimildir til at arbeiša viš bygnašarbroytingum, bleiv hann settur sum forstjóri.

Finn Norman Christensen setti sęr hjįlparfólk og fór sķšani ķ gongd viš at gera uppskot til umskipanina av landsumsitingini.

Finn Norman Christensen kunnaši įvegis EJ og landsstżriš um, hvussu gekst viš arbeišinum, og varš hetta oftani gjųrt į meiri óformligum landsstżrisfundum, aftanį at tann formligi landsstżrisfundurin var lokin. Sostatt vóru landsstżrismenn, eisini įšrenn 20. mars 1996, vęl orienterašir um uppskotiš og arbeišiš hjį Finn Norman Christensen.

Skrivligar frįgreišingar um alt arbeišiš saman viš uppskoti um umskipan bleiv lagt fram ķ 7 heftum į fundi ķ landsstżrinum 20. mars 1996, og fingu landsstżrismenn og lųgtingsmenn eintak av hesum tilfari.

Į landsstżrisfundinum 30. aprķl 1996 varš bygnašarbroytingin diskuteraš aftanį tann formliga landsstżrisfundin. So vķtt lųgmašur minnist, so hevši hann ta uppfatan aftanį hetta, at ein var samdur ķ, hvat skuldi gerast, og at uppskotiš hjį Finn Norman Christensen vildi blķva samtykt, og at semja var um at sųkja teir neyšugu pengarnar til at seta umskipanina ķ gongd. Eingin av teimum landsstżrismonnunum, sum vóru į fundinum, ynsktu nakra višmerking ella mótmęlti hesum. EJ minnist ikki, hvussu langa tķš oršaskiftiš tók, men hansara fatan var, at menn vóru samdir um uppskotiš til nżskipanina, soleišis sum hetta varš lagt fram av Finn Norman Christensen ķ įšurnevndu heftum, og at hetta vildi seinni koma į ein landsstżrisfund til formliga samtykt. Soleišis gav višgeršin į fundinum tann 30. aprķl 1996 grųnt ljós til at gjųgnumfųra umskipanina.

Ķ samband viš landsstżrisfundin tann 13. mai 1996 sigur EJ, at hann įšrenn fundin hevši fingiš skjųlini t.v.s. skriviš frį Finn Norman Christensen dagfest 10. mai 1996, tilfariš s. 7, skriviš frį Herluf Sigvaldsson dagfest 10. mai 1996, tilfariš s. 8 og fķggjarnevndarskjal viš starvslżsing dagfest 10. mai 1996, tilfariš s. 9.

Hann hevši fingiš hesi skjųl ķ vikuni įšrenn og las tey ķ vikuskiftinum. Hann hevši ikki veriš viš til at gera fķggjarnevndarskjališ, men var samdur ķ innihaldinum og meinti, at hetta var ķ trįš viš taš, sum vištikiš varš tann 30. aprķl 1996. Skjųlini til landsstżrisfund hųvdu blįan lit, men av tķ at hetta var torfųrt at kopiera, var fķggjarnevndarskjališ skrivaš į hvķtum pappķri.

EJ hevši innkallaš til fundin 13. mai 1996, sum varš hildin mįnadag, fyri at fįa formliga vištųku av bygnašarbroytingunum, og fyri at fįa vissu fyri, at allir vóru samdir um mįliš. Fundurin vardi bert hįlvan tķma, tķ at sķggja til vóru allir samdir. Eingin tók nakaš fyrivarni, nakra serstųšu ella ynskti nakra višmerking ķ geršabókina. EJ leiddi fundin, og um hvųrjir ašrir vóru į fundi, vķsir hann til geršabókina. Hann heldur fyri vist, at Finn Norman Christensen var viš į fundinum. Taš tilfar, iš varš framlagt į fundinum, vóru įšurnevndu skjųl. Sakin fyri sjįlvt mįliš var eisini viš į fundinum.

EJ legši mįliš fyri og tók eina skjóta gjųgnumgongd av mįlinum ķ hųvušsheitum soleišis, sum hetta hevši veriš gjųrt so mangar feršir įšur, og tį eingin hevši nakaš at višmerkja, hevši mótmęli ella serstųšu, so uppfataši lųgmašur taš sum um, at her var full semja um mįliš, og at samtyktirnar nś skuldu gjųgnumfųrast.

Fķggjarnevndarskjališ var vęl śtgreinaš og skjalaprógvaši vęl ųll krųv um pengar, og hvussu hesir skuldu brśkast, soleišis at mįliš var klįrt at fara til višgeršar ķ fķggjarnevndini.

Spurdur, sķ tilfariš s. 9, um teksturin ķ fķggjarnevndarskjalinum frį 10. mai 1996 į fyrstu sķšu, nęstsķšsta petti, "Viš hesum ķ huga, hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina ....." bleiv upplisin, sigur EJ, at hetta ikki bleiv lisiš upp. Į somu sķšu sama petti "Landsstżriš hevur tess vegna samtykt ....." sigur EJ, at hetta heldur ikki bleiv lisiš upp. Višvķkjandi somu sķšu 1. petti "Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um ....." so varš heldur ikki hetta lisiš upp. Heldur ikki minnist EJ, at starvslżsingin, sķ tilfariš s. 15 og 16, varš lisin upp.

EJ helt ikki, at taš var nųkur orsųk til at lesa taš įšur siteraša upp, tķ her var ikki annaš enn taš, sum allir vóru samdir um frammanundan. Taš var heldur ikki vanligt at lesa skjųl upp.

EJ sigur, at hann ikki gjųrdi nųkur notatir į fundinum. Tį embętisfólk eru viš į fundinum gera hesi sjįlvi neyšugu notatini.

Tį iš landsstżrisfundurin tann 13. mai 1996 var lišugur, metti EJ, at politiska višgeršin av bygnašarbroytingunum var lišug, og bygnašarbroytingarnar vištiknar, eins og samtykt varš at fara undir at seta hesar ķ verk. Taš var full semja um tilmęliš, sum fylgdi viš fķggjarnevndarskjalinum.

Višvķkjandi fķggjarnevndarskjalinum dagfest 15. mai 1996, sķ tilfariš s. 18, sigur EJ, at landsstżriš hevši eina ętlan, sum skuldi setast ķ verk, og tķ mįtti landsstżriš sųkja fķggjarnevndina, og vónaši hann, at fķggjarnevndin fór at jįtta umsóknini. Hann er ikki vissur ķ, um allir hinir landsstżrismennirnir vónašu taš sama, men hann helt taš,  tķ allir royndu at fįa tęr sparingar til vega, sum lógu ķ mįlinum, soleišis at teir kundu fįa mįliš ķgjųgnum.

Varš jįttanin fingin, vildi ein sjįlvandi havt nżtt peningin til stųrvini samsvarandi fķggjarnevndarskjalinum.

Til spurningin um taš kemur fyri, at oršingin "samtykt" veršur skrivaš ķ fķggjarnevndarskjųl og onnur skjųl, uttan at hesar samtyktir neyšturviliga eisini framganga av landsstżrisins geršabók, sigur EJ, at hann ikki ręttiliga veit hetta.

Ķ samband viš skriviš frį Jóannes Eidesgaard frį 21. mai 1996, sķ tilfariš s. 31, sigur EJ, at hann einki kendi til hetta skriv, įšrenn taš varš sent, og at hann ikki sį hetta skriv fyrr enn mišskeišis į fķggjarnevndarfundinum 24. mai 1996, og varš hann ręttiliga bilsin av hesum skrivi, tķ taš als ikki endurgevur veruleikan. Hann helt, at hetta mįtti verša reint politiskt, ella eisini var taš eitt stórt mistak, tķ hetta als ikki svaraši til veruleikan. Hann var sjįlvandi als ikki samdur viš bręvskrivaran.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 24. mai 1996 sigur EJ, at hann bleiv bišin um av fķggjarnevndini at koma į fund, og hevši hann embętismenn viš sęr, sum hann roknaši viš kundu geva svar uppį einhvųnn spurning, sum kundi koma frį fķggjarnevndini.

Taš, sum lųgmašur greiddi frį į fundinum, var taš, sum stóš ķ fķggjarnevndarskjalinum, og legši EJ dent į, at hetta, iš landsstżriš hevši samtykt, skuldi fara ķ gongd 1. august 1996, men var hetta treytaš av, at ein fekk hesa eykajįttan. Landsstżriš hevši eisini gjųrt sęr stóran ómak, fyri at fķggjarnevndarskjališ skuldi verša so greitt sum mųguligt, soleišis at taš var lęttari hjį fķggjarnevndini at taka stųšu til.

Tį taš veršur sagt ķ geršabókini, at lųgmašur ķ lųgtinginum ķ november 1995 hevši kunnaš landsstżriš um, at hann fór at koma viš eini umsókn um eykajįttan, so meinti hann viš, at hendan umsókn skuldi koma til lųgtingiš og ikki til fķggjarnevndina. Av tķ at arbeišiš viš at gera neyšugu fyrireikingarnar, herundir serliga at fįa sundurgreiningarnar av tųlunum fyri sparingarnar, og ikki allir stovnar vóru lķka samarbeišsvilligir, varš trupult, dróg mįliš śt, og bleiv ein tķ heldur seinur į sjóvarfallinum. Sostatt var lųgtingiš fariš heim, įšrenn klįrt var at sųkja um peningin, og tķ varš neyšugt at senda umsókn til fķggjarnevndina. Lųgmašur helt seg hava eina góša sak at tala fyri og roknaši viš, at hetta fór at ganga ķgjųgnum.

Tį skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 kom į boršiš, mišskeišis į fundinum, kom lķkasum stķgur ķ fundin. Tį sagt veršur, at lųgmašur segši seg onga serliga višmerking hava til hetta skriv, so skal taš skiljast soleišis, at tį hetta var fyrstu ferš, at lųgmašur hoyrdi um og sį hetta skriv, helt hann taš vera fręgast ikki at siga ov nógv, tķ skriviš kanska var ein misskiljing.

Tį iš taš veršur sagt, at lųgmašur ynskti at fįa greišu į, hvųr orsųkin var til, at nevndin mųguliga ikki fór at jįtta upphęddina, so var hetta tķ, at taš var komiš fram ķ avķsunum, at fķggjarnevndin, vķsandi til grein 44 ķ stżrisskipanarlógini, kanska ikki fór at jįtta upphęddina.

Lųgmašur sigur, at hann ikki hevur giviš fķggjarnevndini ašrar upplżsingar ķ hesum mįlinum enn teir, sum framganga av tilfarinum, hetta hvųrki munnliga ella skrivliga.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 28. mai 1996 sigur EJ, at taš sum fer fram į hesum fundi undir pkt 1, er góškenning av geršabókini, m.a. frį landsstżrisfundinum 13. mai 1996. Geršabókin, haruppiķ tann frį landsstżrisfundinum 13. mai 1990, bleiv lisin upp "in extenso" og góškend, uttan nakrar višmerkingar yvirhųvur.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 29. mai 1996, sķ tilfariš s. 38, sigur lųgmašur, at hann ikki minnist hvķ hesin fundur bleiv hildin mikudag og kl. 8:00 į morgni.

Hann hevur sjįlvur innkallaš fundin. Um hvųr var į fundi, vķsir hann til geršabókina.

Višvķkjandi dagsskrįnni fyri fundin sigur EJ, at so vķtt hann minnist, višgjųrdi ein bara lżsingina eftir lųgmansstjóra, og bygnašarbroytingarnar sum so vóršu ikki višgjųrdar. Į hesum fundi samtykkir ein bert at lżsa eftir lųgmansstjóra. Nś visti ein, at ein ikki fekk jįttan śr fķggjarnevndini, og uttan iva hevši ein kannaš, hvar ein skuldi fįa pengarnar frį til lųgmansstjóran, soleišis at peningaliga sķšan var ķ lagi. Finn Norman Christensen skuldi skjótt avstaš, so taš var neyšugt at fįa lųgmansstjóra so skjótt sum mųguligt.

Hvųrji skjųl vóršu lųgd fram į hesum fundi, minnist lųgmašur ikki, og hann minnist heldur ikki, hvųrjar broytingar blivu gjųrdar til lżsingina, eins og hann heldur ikki minnist, hvat sagt bleiv.

Tį taš ķ geršabókini veršur siteraš "Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard taka ķ prinsippinum undir viš ......" dugir EJ ikki ręttiliga at siga, hvat teir meina viš. Hetta var ein oršing sum Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen sjįlvir hųvdu gjųrt og vildu hava oršarętt ķ geršabókina, og mundi taš allarhelst liggja okkurt politiskt aftan fyri hetta. Tį teir siga, at normering og jįttan finst, so munnu teir uttan iva meina viš, at taš er normeringin, sum hevur hoyrt til Finn Norman Christensen, og at nżggi lųgmansstjórin kundi koma beinleišis inn ķ hesa normering.

Lųgmašur heldur, at uppskot til lżsing viš ręttingum bleiv einmęlt samtykt.

EJ hevur ongantķš diskuteraš bręviš frį 21. mai 1996 viš Jóannes Eidesgaard.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 31. mai 1996 sigur EJ, at fyrst Axel Nolsųe og sķšani EJ persónliga góvu Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen boš um at koma į landsstżrisfund, men hvųrgin av teimum svaraši aftur ella kom.

Til landsstżrisfundin 6. juni 1996 er at višmerkja, at alt taš eftirsitandi landsstżriš er samt um, at bygnašarbroytingarnar vóršu samtyktar, og at taš, sum Jóannes Eidesgaard bošar frį ķ skrivi sķnum frį 21. mai 1996, er skeivt, og tķ hevur Jóannes Eidesgaard giviš fķggjarnevndini skeivar upplżsingar.

Višvķkjandi innihaldinum av geršabókini frį fundinum ķ fķggjarnevndini tann 13. juni 1996, sigur lųgmašur, sum ikki hevur sęš hetta, fyrr enn hann fekk tilfariš ķ hesi sak, at hann ikki ręttiliga kann kennast viš taš, sum stendur har, og at hann ikki hevši vilja góškent hesa geršabók, um taš kom uppį tal.

Eisini sigur EJ, at taš er hansara uppfatan, at į fundinum 24. mai 1996 ķ fķggjarnevndini, hevši formašurin ķ nevndini ikki ętlaš, at bręviš frį Jóannes Eidesgaard frį 21. mai 1996 skuldi verša lagt fram, men bleiv hetta neyšugt, tį Tordur Niclasen spurdi eftir bręvinum.

Į. Frįgreišing frį Jóannes Eidesgaard (JE):
JE sigur, at hann er śtbśgvin lęrari į Fųroya Lęraraskśla ķ 1977, og hevur veriš ķ politikki sķšani 1980 fyrst sum bżrįšslimur og sķšani 1990 sum lųgtingslimur. Var landsstżrismašur frį januar 1991 til juni 1996 og er ķdag framvegis lųgtingslimur.

Um hvussu landsstżrisfundir vóršu fyrireikašir og hildnir vķsir JE til frįgreišingina, sum Jalgrķm Hilduberg hevur giviš til landsstżrismįlanevndina, og metir hann, at hendan er ręttiliga góš og fullfķggjaš. Tó sigur hann, at vķsandi til petti mitt į s. 54 ķ tilfarinum, bleiv taš tó fleiri feršir atkvųtt į landsstżrisfundi, mešan Edmund Joensen var lųgmašur. Hetta fyrikom fleiri feršir, tį lųgmašur eftir Jóannes'ar tykki uppgav at royna ta mżking ella semju, sum tęr kollegialu reglurnar kravdu. Tį kundi lųgmašur knappliga bara halda atkvųšugreišslu į tann hįtt, at hann spurdi hvųnn einkultan landsstżrismann, um hann atkvųddi fyri ella ķmóti.

Įšrenn hevši taš veriš vanligt, at um semja ikki var į fundinum beinanvegin, at mįliš so varš tikiš av skrįnni, ella menn fóru til sķšis at tosa seg til ręttis, og so komu aftur į landsstżrisfundin antin at avgreiša mįliš, um semja var, ella at mįliš varš śtsett. Taš fyrikom tó, at atkvųšugreišsla fór fram.

Taš finnst ikki nųkur skrivlig mannagongd fyri landsstżrisfundir.

Ķ samband viš landsstżrisfundin 2. juni 1995, sķ tilfariš s. 3, pkt. 18, greišir JE frį, at semja var um, at umsitingin ķ landsstżrinum var ov veik, og at hetta mįtti broytast. Ķ 80'unum hevši man gjųrt ymsar royndir, og einkultar deildir vóršu stovnašar, men framvegis var embętistęnastan hjį landsstżrismonnum ov veik, og landstżrismenn stóšu ov veikir fyri tķ, sum fyrigekk uttan fyri landsstżriš. Serliga stórir trupulleikar vóru ķ umsitingini av almannaverkinum, tķ landsstżriš hevši ikki manning til at syrgja fyri kunngeršum og reglugeršum, sum taš varš įlįgt landsstżrinum at syrgja fyri. Hetta gav eisini trupulleikar viš samarbeišinum viš tęr donsku rįšharrastovurnar, sum hildu at okkara umsiting var ov veik.

Tosaš hevši ikki veriš um nakran įvķsan rįšgeva uttanķfrį, men knappliga, sum snarljós śr klįrum himli, ķ juni 1995 kom lųgmašur viš uppskoti um at seta Finn Norman Christensen (FNC) sum rįšgeva hjį landsstżrinum til at arbeiša viš broytingini av umsitingini. Hetta kom eisini ķ lag, tķ at danska stjórnin hevši bjóšaš hjįlp į hesum ųki. Taš einasta navn, sum var ķ uppskoti, var FNC, og nakrar serligar upplżsingar um hansara fųrleika vóršu ikki givnar. Tó fekk man at vita, at hann hevši fingist viš broytingar ķ umsitingini į onkrari danskari rįšharrastovu. Nųkur skrivlig fyrisiting til FNC varš ikki gjųrd, og JE kennir heldur ikki til nakran sįttmįla millum lųgmann og FNC. Hetta ųki hoyrdi annars undir lųgmanni. JE heldur, at FNC bleiv brśktur ķ so nógv sum "ministarasekreterur" hjį lųgmanni, og taš vóru ašrir landsstżrismenn, sum hildu taš sama. Lųgmašur setti so sķn egna "ministarasekreter" Rśna Joensen, og sķšani fór FNC at taka sęr meira av broytingunum ķ umsitingini.

Ein av hųvušsgrundunum til broytingina ķ umsitingini var, at nżggj stżrisskipan kom viš rįšharraįbyrgd, og mett varš, at ikki bar til at hava hesa įbyrgd uttan so, at man hevši eina góša og sterka umsiting.

Į sumri 1995 var óformellur landsstżrisfundur - eingin fųrd dagsskrį, eingin skrivari og eingin geršabók - og her gjųgnumgekk FNC fyri landsstżrismonnum eina skitsu um broyting av umsitingini av landsstżrinum, har hann legši dent į, hvussu man kundi styrkja umsitingina hjį hvųrjum einkultum landsstżrismanni. JE helt, hetta verša ręttiliga įhugavert uppskot, men var ymiskt, sum honum ikki dįmdi, serliga hvar ymisk umsitingarųkir skuldu verša, t.d. um kommunumįl skuldu hoyra undir landsstżrismanninum ķ skślamįlum ella undir landsstżrismanninum ķ fķggjarmįlum. Sama var galdandi fyri starvsfólkamįl, sum hųvdu hoyrt undir lųgmanni, men, sum JE metti, kanska įttu at hoyra undir fķggjarmįlarįšharranum.

Hetta, metti JE, įtti at veršiš umrųtt politiskt millum landsstżrismennirnar, og ein slķk politisk višgerš fekst ikki. Taš var bęši ynskiligt og neyšugt, at politikkararnir višgjųrdu bygnašin, og tį ikki bara landsstżrismennirnir, men eisini lųgtingsmenn og flokkarnir, soleišis at tann broyting, sum nś bleiv gjųrd, ikki aftur skuldi broytast, um nżtt landsstżri kom framat. Taš varš sagt frį fleiri politikarum, at teir ynsktu oršaskifti um hetta mįl.

Višvķkjandi landstżrisfundinum 30. aprķl 1996 sigur JE, at eingin verulig politisk višgerš hevši veriš um bygnašarbroytingarnar, og tį taš undir pkt. 9 ķ geršabókini frį 30. aprķl 1996 veršur vķst til "uppskot til broyting ķ uppskoti um eykajįttanir ķ 1996", so hevur hetta mįl einki viš bygnašarbroytingarnar at gera yvirhųvur. Bygnašarbroytingarnar vóršu umrųddar millum landsstżrismenn meira óformelt į kaffifundum, men nųkur politisk višgerš var ikki farin fram, heldur ikki į hesum fundinum.

Į fundinum 30. aprķl 1996 helt JE, at har hevši veriš tosaš um pengar til bygnašarbroytingar, men mintist ikki nęrri, hvat har varš avrįtt. Hetta mįl var ikki į skrįnni, og hetta er ikki nevnt ķ fundarfrįgreišingini (geršabókini).

Uppį fyrispurning frį Kįra D. Petersen, hjįsita sigur JE, at hann minnist ikki um FNC var į landstżrisfundinum 30. aprķl 1996, men taš kom fyri, at bęši Jalgrķm Hilduberg og FNC vóru viš į landsstżrisfundi.

Tį iš fķggjarnevndarskjųlini blivu latin fķggjarnevndini, varš JE greišur yvir, at nś kundi koma politisk višgerš av mįlinum, tķ fķggjarnevndin hevši havt tann praksis, at slķk eykajįttanarmįl ikki blivu jįttaši ķ fķggjarnevndini uttan so, at hesi hųvdu ógvusligan skund, men blivu vķst til lųgtingiš. Hetta vildi so višfųrt, at mųguleiki varš fyri politiskari višgerš av mįlinum.

Um sjįlvt fķggjarnevndarskjališ sigur JE, at hann fekk hetta vikuna įšrenn, men at hann ikki hevši nęrlisiš skjališ, tķ hann hevši sett seg ręttiliga vęl inn ķ bókarųšina um broytingina ķ umsitingini, og tķ helt hann ikki vera neyšugt at nęrlesa taš, sum stóš ķ fķggjarnevndarskjalinum.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 13. mai 1996 sigur JE, at hetta var ikki vanligur landsstżrisfundur, tķ hesin var mįnadag, og tann vanligi fasti landsstżrisfundurin var tżsdag. Hann vķsir į, at ķ geršabókini frį fundinum veršur vķst til j.nr. 300-2, mešan fķggjarnevndarskjųlini vķsa til eitt j.nr. sum eitur 2500-19/96. Hann minnist ikki ręttiliga, um FNC var į fundinum, men hann heldur, at hann var. Hann fekk fundarboš, viš at skrivari hansara pr. telefon hevši fingiš at vita, nęr fundur skuldi verša, og fųrt hetta ķ dagbókina hjį honum. Hann heldur, at hann fekk skrįnna vikuna fyri - allarhelst frķggjadag, men minnist taš ikki. Hann heldur, at lųgmašur baš FNC leggja mįliš fyri fundin, men minnist taš ikki vist. Į fundinum vóršu fķggjarnevndarskjųl og starvslżsing. JE sigur, at taš einasta, sum bleiv višgjųrt į fundinum, var spurningurin um eykajįttan. Bygnašarbroytingarnar blivu sum so ikki višgjųrdar.

Hjį JE og Andreas Petersen var ta ętlanin at fįa bygnašarbroytingarnar og eykajįttan višgjųrdar ķ politiskum hųpi - ķ fķggjarnevnd og kanska lųgtingi - og tķ vóru teir fyri so vķtt nųgdir viš, at spurningurin fór nišan ķ fķggjarnevndina, tķ teir vóru greišir yvir, at fķggjarnevndin, soleišis sum praksis hevši veriš, ikki vildi taka stųšu, men senda umsóknina aftur til landsstżriš at leggja fyri lųgtingiš.

Fķggjarnevndarskjališ bleiv ikki upplisiš ella umrųtt į fundinum.

Višvķkjandi fķggjarnevndarskjalinum og undirskriftunum į hetta sigur JE, at FNC kom til hansara seint į degi og baš hann um at undirskriva skjališ, hetta tķ at hann ikki fekk fatur į lųgmanni. Eisini stóš ein triši persónur ķ huršini og bķšaši, og roknaši JE viš, at hesin skuldi bera fķggjarnevndarskjališ nišan ķ fķggjarnevndina, tį hetta hevši slķkan skund. JE las ikki skjališ ķgjųgnum, men roknaši viš, at hetta endurgav taš, sum vištikiš varš į fundinum 13. mai 1996. Hetta er einastu ferš, at JE hevur undirskrivaš skjal saman viš FNC.

Vanligt var, at fylgibręv varš sent saman viš fķggjarnevndarskjųlum, men ķ hesum fųrinum var av einihvųrjari orsųk einki fylgibręv. JE sigur, at hann bleiv ikki gjųrdur varugur viš, at oršingin ķ fķggjarnevndarskjalinum ikki svaraši til uppfatilsi hjį honum av tķ, sum vištikiš varš 13. mai 1996.

JE sigur, at tį iš hann bleiv varugur viš, at oršingin ķ fķggjarnevndarskjalinum ikki samsvaraši tķ, sum hann meinti varš vištikiš į fundinum 13. mai 1996, fųldi hann taš sum sķna skyldu at siga fķggjarnevndini frį hesum. Taš var ikki óvanligt, at landsstżrismašurin ķ fķggjarmįlum hevši samband viš fķggjarnevndina um mįl, sum vóru til višgeršar herundir ręttingar ķ slķkum, og var hetta tķ ikki nakaš óvanligt stig eftir hansara meting. Eisini varš bręviš, dagfest 21. mai 1996, latiš til journalina ķ landsstżrinum til journalisering beinanvegin.

Tį var taš soleišis, at landsstżrismašurin, sum hevši taš mįliš um hendi, sum umsókn til fķggjarnevndina višvķkti, undirskrivaši skjališ til fķggjarnevndina. Taš kundi koma fyri, at landsstżrismašurin ķ fķggjarmįlum ikki visti av slķkum umsóknum, sjįlvt um taš višvķkti peningi śr landskassanum. Hetta er broytt nś, soleišis at ķ slķkum fųri er taš mašurin ķ fķggjarmįlum, sum undirskrivar slķk skjųl.

JE hevur sjįlvur skrivaš og sett saman bręviš dagfest 21. mai 1996, og er hetta ikki umrųtt viš nakran annan, tķ hann helt, taš vera pśra klįrt, at taš, sum hann skrivaši, var taš, sum vištikiš var.

Uppį fyrispurning um, hvat man ķ grundini hevur lagt fyri fķggjarnevndina, tį man tann 13. mai 1996 ikki hevur vištikiš bygnašarbroytingarnar ella setan av stųrvum, sigur JE, at ikki allir vóru samdir um, hvussu umskipanin skuldi fara fram, men at pengar nokk mįttu brśkast til hetta. Umsóknin til fķggjarnevndina varš eisini gjųrd fyri at fįa eitt politiskt oršaskifti um hetta mįl.

Soleišis sum hann skilir mįliš og fundirnar bęši ķ fķggjarnevndini og landsstżrinum, so hava allir veriš samdir um vištųkuna 13. mai 1996, soleišis sum hann skilti hana. Ikki fyrr enn komiš var śt til 29. mai 1996, tį nśstandi kom veruligur politikkur ķ mįliš.

JE hevši gjųrt FNC varugan viš, at fķggjarnevndarskjališ ikki var samsvarandi viš vištųkuna, men hevši hann einki svar fingiš uppį hetta. JE hevši ikki veriš į fundi ķ fķggjarnevndini um hetta mįl, men hann hevši tosaš viš fķggjarnevndarformannin, įšrenn hann sendi skriviš dagfest 21. mai 1996 viš rętting av fķggjarnevndarskjalinum. Hetta varš gjųrt fyri at tryggja sęr, at fķggjarnevndin ikki višgjųrdi mįliš og tók nakra avgerš, fyrr enn teir hųvdu fingiš skriviš hjį sęr dagfest 21. mai 1996.

Į landsstżrisfundi 28. mai 1996 lesur lųgmašur geršabókina upp alla sum hon er frį landsstżrisfundinum 13. mai 1996, og vanligt er, at um eingin višmerking kemur frį nųkrum, so er geršabókin góštikin. Ķ hesum fųrinum var als eingin višmerking, sjįlvt um menn tį vistu um skriviš frį JE til fķggjarnevndina frį 21. mai 1996. Į hesum fundi 28. mai 1996 varš skriviš frį JE til fķggjarnevndina frį 21. mai 1996 ikki tikiš uppį tungu.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 29. mai 1996 greišir JE frį, at lųgmašur kallaši inn til hendan fund, sum var óvanligur, bęši tķ at hann var so įrla sum kl. 08.00 į morgni, og tķ hann var mikudag. Um FNC var į fundi, er JE ikki vissur ķ, men hann heldur taš. At fundurin var eitt sindur haršligur, komst fyri ein stóran part av, at lųgmašur ķ fjųlmišlunum beint įšrenn hevši sagt frį, at hann ikki fór ķ tingiš viš mįlinum um umskipan av umsitingini. Į fundinum var uppskot til lżsing eftir lųgmanstjóra, og hevši JE fingiš hetta įšrenn fundin.

Į hesum fundi sigur lųgmašur, at alt um bygnašarbroytingarnar og setanir varš vištikiš į fundium 13. mai 1996, og vóru allir landsstżrismenninir uttan JE og Andreas Petersen samdir ķ hesum - eisini Sįmal Petur ķ Grund, sum ikki var viš į fundinum 13. mai 1996. JE var ógvuliga bilsin um hesa stųšu, tķ lųgmašur hevši kent hansara skriv til fķggjarnevndina frį 21. mai 1996 ķ hvųrs fall sķšani 24. mai 1996, og JE hevši onga višmerking hoyrt um hetta fyrr enn į hesum fundi.

Stųšan į fundinum bleiv so tann, at JE og Andreas Petersen ųšrumegin vóršu samdir um, at eingin vištųka fyrilį frį 13. mai 1996, mešan allir hinir landsstżrismenninir meintu, at taš fyrilį ein slķk vištųka. JE og Andreas Petersen gjųrdu klįrt, at Javnašarflokkurin ikki kundi góštaka, at slķk umskipan fór fram uttan politiska višgerš, og at flokkurin vildi royna at fįa hetta fyri lųgtingiš. Annars vóru teir samdir ķ, at lųgmansstjórin skuldi setast, tķ har var normering og jįttan ķ lagi, men meintu ikki at lżsingin hjį FNC kundi nżtast, tķ hon forśtsetti, at vištųka fyrilį tann 13. mai 1996.

Um fķggingina av lųgmansstjóra, tį eingin eykajįttan kom śr fķggjarnevndini, sigur JE, at hetta bar til, tķ hetta snśši seg bert um lųn ķ 1/2 įr til ein lųgmansstjóra, og hesin peningur kundi finnast ašrastašni.

Skriviš hjį JE frį 21. mai 1996 varš nevnt, men var ikki greiniliga višgjųrt. Her varš mest umrųtt um, hvat varš vištikiš tann 13. mai 1996, ella hvat ikki varš vištikiš.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 24. mai 1996 vķsir JE į, at tį iš lųgmašur svarar spurninginum um endaligu stųšuna hjį landsstżrinum, so er hesin samdur viš JE, tį hann sigur, at landsstżriš bert hevur tikiš stųšu til neyšugu eykajįttan, so teir kundu byrja at seta fólk.

JE sigur, at hann ikki į nakran annan hįtt enn viš bręvinum frį 21. mai 1996 og telefonsamrųšu viš formannin hevur giviš fķggjarnevndini upplżsingar ķ hesum mįli.

B. Frįgreišing frį Finn Norman Christensen:

Svar på skriftlige spųrgsmål til Finn Norman Christensen
i forbindelse med undersųgelsen af, hvorvidt administrationen i sagen angående ekstra bevilling i maj/juni 1996, i forbindelse med ęndring af administrationen, er udųvet ulovligt:

1. Giv en redegųrelse om Deres uddannelse og stilling.
Jeg er uddannet som cand. polit. og er sekretariatschef i Forskningsministeriets departement med ansvar for departementets administration.

2. Giv en redegųrelse om Deres faglige og erfaringsmęssige baggrund for at påtage Dem opgaven at omstrukturere den fęrųske administration.
Reorganisering, forstået som tilpasning af organisationen til de skiftende opgaver, er en lųbende aktivitet i enhver administration. Jeg har arbejdet med organisatoriske spųrgsmål i Udenrigsministeriet og i Forskningsministeriet.

I Udenrigsministeriet, hvor jeg var ansat fra 1977 - 1993, har jeg arbejdet med organisation som fuldmęgtig fra 1978 - 1980, som souschef i budget- og organisationskontoret fra 1985-1989, som souschef i Udenrigskommissionens sekretariat fra 1989-1991 og som ministerråd og souschef på den danske ambassade i London fra 1991-1993.

Som sekretariatschef i Forskningsministeriet har jeg arbejdet med organisation fra 1993-1995 og efter min tilbagekomst fra Fęrųerne i 1996.

3. Hvornår tiltrådte De som "forstjóri" i landsstyreadministrationen, og havde De en ansęttelseskontrakt med landsstyret og i bekręftende fald, hvad var indholdet af denne.
Jeg tiltrådte som "forstjóri" pr. 1. juni 1995. Jeg påtog mig opgaven som "forstjóri" på baggrund af en henvendelse fra lagmanden, og efter at jeg havde haft en drųftelse med samtlige medlemmer af landsstyret. De gav alle udtryk for, at den davęrende landsstyreadministration ikke fungerede hensigtsmęssigt. Der blev indgået en etårig ansęttelseskontrakt med landsstyret. Denne kontrakt blev forlęnget for en periode på 2 måneder.

4. Fik De nogen skriftlig eller mundtlig arbejdssętning i forbindelse med Deres arbejde med ęndring af administrationen, eller havde De frie hęnder.
Kontrakten fastlagde reorganiseringsopgaven som fųlger:
"Direktųren skal udarbejde forslag til ęndring af landsstyrets administration med henblik på tilpasning af administrationens opbygning til den ęndrede styrelseslov, hvor landsstyret overgår fra kollegialt ansvar til individuelt ansvar for hvert enkelt landsstyremedlem.

Udover arbejdet med ęndring af landsstyrets administration skal direktųren også deltage i gennemgangen af den ųvrige offentlige virksomhed på Fęrųerne."

Dette var efter landsstyrets og mit eget ųnske et bredt mandat. Et vęsentligt element var, at der skulle udarbejdes "forslag til ęndring af administrationen". Det var således op til landsstyret at beslutte anvendelsen af det fremlagte forslag.

5. Giv en redegųrelse om arbejdet med ęndring af administrationen frem til landsstyremųdet 30. april 1996, herunder Deres lųbende orientering af landsstyremedlemmer, disses holdning til, at ęndringer skulle laves, og om hvorvidt spųrgsmålet blev drųftet på landsstyremųder.
Jeg fremlagde en skitse til ęndring af organisationen på et mųde i landsstyret i slutningen af juni eller begyndelsen af juli 1995. Der var tale om en orientering fra min side. Landsstyret drųftede kort og uformelt skitsen.

Fra august 1995 gik jeg videre med arbejdet. I den forbindelse begyndte jeg en besųgsrunde til institutioner under landsstyret. Der blev i lųbet af efteråret afholdt et offentligt mųde med repręsentanter uden for den offentlige sektor for at inddrage deres syn på den offentlige sektor i overvejelserne.

Arbejdet med reorganiseringen i efteråret blev sinket af varetagelsen af andre opgaver, fųrst og fremmest forberedelsen af landsstyrets forhandlinger med den danske regering i begyndelsen af november.

En revideret skitse til reorganisering og andre administrative tiltag blev fremlagt på et mųde med cheferne for samtlige offentlige direktorater og institutioner omkring den 20. november. Der blev samtidig meddelt, at arbejdet med reorganisering ville blive fortsat i en rękke arbejdsgrupper.

Arbejdet i arbejdsgrupperne pågik i december 1995, januar og februar 1996. Samtidig fortsattes besųgsrękken til institutionerne, således at samtlige institutioner blev besųgt.

På baggrund af drųftelserne i arbejdsgrupperne, besųgene på institutionerne og det ųvrige arbejde med reorganiseringen blev der udarbejdet en redegųrelse til landsstyret.

Udover forslag til reorganisering og andre administrative tiltag indeholdt redegųrelsen skriftlige udsagn fra de institutionschefer, der enten ikke var enige i de fremlagte forslag eller som ųnskede at fremsętte supplerende bemęrkninger.

Redegųrelsen blev, så vidt jeg husker, fremlagt for landsstyret omkring den 20. marts 1996. Redegųrelsen blev samtidig offentliggjort, ligesom cheferne for de offentlige institutioner herunder cheferne i landsstyreadministrationen samt landsstyreadministrationens personale modtog en orientering.

Ved fremlęggelsen for landsstyret foreslog jeg, at man fųrst drųftede forslagene efter påske, når landsstyremedlemmerne havde haft lejlighed til at sętte sig ind i den omfangsrige redegųrelse.

Timingen var tilrettelagt således, at landsstyret, dersom de ųnskede at fųlge forslaget, kunne ivęrksętte de centrale dele til olai 1996, hvor ęndringerne i styrelsesloven vedrųrende landsstyremedlemmernes overgang til individuelt ansvar trådte i kraft. Redegųrelsen indeholdt en lang rękke ųvrige forslag, der fųrst skulle ivęrksęttes på et senere tidspunkt efter gennemfųrelsen af yderligere undersųgelser.

Jeg betragtede proceduren på den måde, at forslagene nu var overgået til politiske overvejelser, og at det herefter var op til landsstyret at drųfte og beslutte sagens videre gang.

Denne politiske drųftelse blev indledt på mųder i landsstyret i slutningen af april.

6. I Deres skrivelse af 10. maj 1996, jfr. materialet s. 7, anfųrer De "Sum avrįtt (oversat til "aftalt", undersųgelseslederen) į landsstżrisfundinum 30. april 1996 ....". Deltog De i landsstyremųdet den 30. april 1996, og hvad blev aftalt på dette landsstyremųde?
Jeg deltog i landsstyremųdet den 30. april 1996. På mųdet blev det besluttet, at der skulle fremlęgges et konkret forslag til gennemfųrelse af de centrale dele af reorganiseringen. Forslaget skulle udformes som et forslag til tillęgsbevilling, fordi der på finansloven ikke var afsat bevilling til forslaget.

Anmodningen til mig om at udarbejde et konkret forslag blev ikke anfųrt i landsstyrets protokol. Det hang sammen med, at landsstyrets protokol alene anfųrte landsstyrets stillingtagen til konkrete forslag. Det var i overensstemmelse med den davęrende praksis for protokolfųring af landsstyrets drųftelser.

7. Redegųr for Deres medvirken til udarbejdelse/formulering af henholdsvis finansudvalgsbilaget dateret 10. maj 1996, jfr. materialet s. 9 ff, og stillingsannoncen, jfr. materialet s. 15 f.
Materialet blev udarbejdet af mine medarbejdere i landsstyreadministrationen under min ledelse og mit ansvar.

8. I finansudvalgsbilaget og stillingsannoncen oplyses, at landsstyret har vedtaget en overordnet omstruktureringsplan, at denne skal begynde den 1. august 1996, og at der skal ansęttes 6 direktųrer. Hvem har formuleret finansudvalgsbilaget, og hvornår og hvordan er ovennęvnte beslutninger vedtaget?
Efter min erindring er finansudvalgsbilaget og stillingsannoncen udarbejdet af Herluf Sigvaldsson og Barbara į Tjaldraflųtti efter min instruktion. Materialet er udformet som et oplęg til et dagsordenspunkt på landsstyremųdet den 13. maj 1996. Materialet er, som anfųrt overfor, formuleret som en ansųgning om en tillęgsbevilling.

Forslaget ville blive vedtaget, hvis landsstyret på sit mųde den 13. maj vedtog forslaget.

9. Deltog De på landsstyremųdet den 13. maj 1996 og i bekręftende fald giv en redegųrelse fra mųdet herunder, hvad der blev vedtaget, og hvordan vedtagelsen skete.
Jeg deltog i landsstyrets mųde.

Jeg har ikke en detaljeret erindring om drųftelsen. Der blev ikke rejst spųrgsmål om princippet i forslaget om opdeling af administrationen på generaldirektorater. Der blev stillet visse spųrgsmål til den foreslåede indretning af de enkelte generaldirektorater. Jeg bemęrkede hertil, at landsstyret efterfųlgende ville kunne tage stilling til disse spųrgsmål, når spųrgsmålet om finansudvalgets stillingtagen til tillęgsbevillingen var afklaret.

Efter formuleringen i ansųgningen til aktstykkebevilling til Finansudvalget "har landsstyret besluttet at starte reorganiseringen af landsstyreadministrationen den 1. august 1996". Derved indebęrer vedtagelsen efter indholdet af ansųgningen, at man tilsluttede sig at starte reorganiseringen.

Landsstyret havde dermed ikke tilsluttet sig indretningen af de enkelte generaldirektorater. Dette ville skulle drųftes, når spųrgsmålet om en tillęgsbevilling var afklaret.

Som anfųrt i landsstyrets protokol blev der ikke anfųrt reservationer til forslaget om en tillęgsbevilling.

10. Har De kontrasigneret finansudvalgsbilaget dateret 15. maj 1996, jfr. materialet s. 18, og i bekręftende fald giv en redegųrelse af omstęndighederne i forbindelse med underskrivelsen.
Jeg har kontrasigneret finansudvalgsbilaget dateret den 15. maj 1996.

I det materiale til ansųgning om tillęgsbevilling, der blev fremlagt på landsstyremųdet den 13. maj 1996, manglede der nogle tekniske bevillingsoplysninger om forslag til overfųrsler fra andre institutioners budgetter (jfr. brev fra Herluf Sigvaldsson til landsstyremųde dateret 10. maj 1996). Disse oplysninger var fųrst bragt til veje sent på eftermiddagen den 15. maj 1996.

Efter den normale framgangsmåde for fremsendelse af ansųgninger om tillęgsbevillinger ville ansųgningen blive underskrevet af landsstyremanden med ansvar for finansspųrgsmål og kontrasigneret af afdelingsdirektųren for finansafdelingen.

Da jeg sųgte afdelingsdirektųren, efter at materialet var fęrdigt, fik jeg oplyst, at han var gået hjem. For at overholde tidsfristen for fremsendelse af ansųgninger til finansudvalget kunne fremsendelsen af ansųgningen ikke udsęttes.

Jeg opsųgte derfor landsstyremanden for finansspųrgsmål og bad ham om at underskrive den ansųgning, som landsstyret havde besluttet på sit mųde den 13. maj. Jeg fortalte landsstyremanden at afdelingsdirektųren var gået hjem, og at jeg derfor ville kontrasignere ansųgningen som embedsmand.

Landsstyremanden underskrev og jeg kontrasignerede ansųgningen.

11. Var De bekendt med indholdet af Jóannes Eidesgaards skrivelse til finansudvalget af 21. maj 1996, jfr. materialet s. 31, fųr dette blev afsendt ?

Er De enig eller uenig i indholdet af skrivelsen og giv en begrundelse for Deres synspunkt.
J
eg var ikke bekendt med Eidesgaards skrivelse til finansudvalget af 21. maj 1996 fųr den blev afsendt.

Det er min opfattelse, at landsstyret vedtog ansųgningen om tillęgsbevilling med den formulering, som var indeholdt i den tekst, der var fremlagt på landsstyremųdet den 13. maj 1996, og som efterfųlgende blev fremsendt med ansųgningen til finansudvalget af 15. maj 1996.

I ansųgningen står, at landsstyret har tilsluttet sig at begynde reorganiseringen.

Dermed havde landsstyret besluttet at begynde reorganiseringen. Som anfųrt ovenfor under spųrgsmål 9 indebar denne beslutning ikke, at landsstyret havde taget stilling til spųrgsmålet om indretning af de enkelte generaldirektorater eller andre spųrgsmål vedrųrende reorganiseringen.

12. Redegųr for mųdet i finansudvalget den 24. maj 1996, herunder hvad De mundtligt har oplyst over for finansudvalget, og hvad lagmanden oplyste på samme mųde.
Jeg har ikke en detaljeret erindring om drųftelsen på mųdet i finansudvalget den 24. maj 1996.

Som jeg husker drųftelsen var den pręget af, at både lagmanden og jeg fųrst blev bekendt med Eidesgaards brev af 21. maj 1996 på selve mųdet. Drųftelsen var efter min erindring pręget af proceduremęssige spųrgsmål omkring finansudvalgets muligheder for at behandle ansųgningen og om ansųgningens stilling i lyset af Eidesgaards brev. Lagmanden redegjorde for baggrunden for ansųgningen, og i den forbindelse drųftedes en rękke procedurespųrgsmål om finansudvalgets mulighed for at imųdekomme ansųgningen.

Ansųgningens indhold blev ikke drųftet.

Jeg mener ikke, at jeg deltog i drųftelsen, men det er muligt, at jeg besvarede spųrgsmål af teknisk art.

13. Har De på anden måde givet finansudvalget mundtlige og/eller skriftlige oplysninger i forbindelse med finansudvalgets behandling af ansųgningen om ekstrabevilling til ęndring af landsstyreadministrationen?
Nej.

14. Er De vidende om, at andre i landsstyreadministrationen, herunder landsstyremęnd og lagmanden, har givet finansudvalget skriftlige og/eller mundtlige oplysninger, udover hvad der fremgår af det fremsendte materiale, dette i forbindelse med finansudvalgets behandling af ansųgningen om ekstrabevilling til ęndring af landsstyreadministrationen?
Nej.

15. Deltog De på landsstyremųdet onsdag den 29. maj 1996, kl. 8.00, jfr. materialet s. 38, og i bekręftende fald, giv en redegųrelse fra dette mųde, herunder hvorvidt alle var enige om teksten til stillingsannoncen.
Jeg deltog i mųdet.

Jeg har ikke detaljeret erindring om selve debatten på mųdet.

Drųftelsen var pręget af de forskellige opfattelser i landsstyret om indholdet af landsstyrets forudgående behandling af ansųgningen til finansudvalget af 15. maj 1996.

Som anfųrt i protokollen, ųnskede de socialdemokratiske medlemmer af landsstyret, at forslaget om reorganisering blev forelagt finansudvalget i lagtinget.

Jeg har ikke i det fremsendte materiale haft adgang til teksten til stillingsopslaget og har derfor ikke haft mulighed for at genkalde mig de ęndringer, der ifųlge protokollen for landsstyremųdet skulle vęre foretaget.

16. Hvorfor forlęnger De på landsstyremųdet den 31. maj 1996, jfr. materialets s. 39, Deres ansęttelse i landsstyreadministrationen frem til 31. juli 1996?
Min kontrakt udlųb den 31. maj 1996. Jeg ųnskede at stille mig til rådighed for landsstyret for en forlęnget periode med henblik på at rekruttere en aflųser til stillingen som direktųr.

17. Har De formuleret eller vęret med til at formulere pressemeddelelsen fra 6. juni 1996, jfr. materialet s. 46, og i bekręftende fald, hvad menes der, når der står i fjerdesidste afsnit, at Jóannes Eidesgaard med sin skrivelse af 21. maj 1996 har givet lagtingets finansudvalg fejlagtige oplysninger?

Hvilke fejloplysninger har Jóannes Eidesgaard ved sin skrivelse af 21. maj 1996 givet lagtingets finansudvalg?
Jeg har ikke formuleret pressemeddelelsen, men jeg har lęst pressemeddelelsen, inden den blev udsendt. Det er muligt, at jeg har bidraget med forslag til formuleringer, men det har jeg ikke erindring om.

Der er tale om en politisk pressemeddelelse. Det er ikke min opgave at kommentere politiske udtalelser.

Min personlige interesse i pressemeddelelsen var affųdt af, at Eidesgaard på davęrende tidspunkt, som refereret i pressemeddelelsen, havde fremsat offentlige påstande om, at jeg havde ęndret på teksten i den ansųgning, der den 15. maj 1996 blev fremsendt til finansudvalget, i forhold til den tekst, der blev behandlet på landsstyrets mųde den 13. maj 1996.

Om min opfattelse af indholdet i Eidesgaards brev af 21. maj 1996 i forhold til indholdet i ansųgningen til finansudvalget af 15. maj 1996 henvises til det ovenfor under spųrgsmål 11 afgivne svar.

Finn Norman Christensen
(sign.)

D. Frįgreišing frį Andreas Petersen (AP):

AP er śtbśgvin cand. med. viš Keypmannahavnar Universitet ķ 1977 og śtbśgvin serlękni ķ almennum medicin smb. autorisatión frį Stokholmi frį 1985. Hevur veriš kommunulękni ķ Gųtu sķšani 1985 og er taš framvegis.

AP upplżsir, at hann hevur veriš politiskt virkin sum ungur, men ikki sitiš į Fųroya Lųgtingi. Hann hevur veriš ķ kommununi ķ Gųtu frį 1993, til hann bleiv landsstżrismašur ķ 1994.

Landsstżrismašur var hann frį 1994 til juni 1996. Sum landsstżrismašur umsat hann almanna- og heilsumįl og ķbśšarmįl.

Um landsstżrisfundir upplżsur AP, at įšrenn landsstżrisfund fekk landsstżrismašurin eina skrį fyri fundin og kom hendan vanliga ķ vikuni įšrenn, ķ seinasta lagi frķggjadagin.

Į fundunum vóru umframt landsstżrismenninar ein skrivari, og var hesin vanliga Jalgrķm Hilduberg ella onkur annar fulltrśi ķ landsstżrinum.

Lųgmašur leiddi fundirnar og um hann hevši forfall leiddi varalųgmašur fundirnar. Skrįin fyri fundirnar varš bżtt upp ķ ųkir, soleišis at hvųr landsstżrismašur legši mįlini fyri į sķnum ųki. Sjįlvar sakirnar (umslųgini) hevši skrivarin hjį sęr. Eitt sindur ymiskt var, hvussu nógv bleiv gjųrt burturśr hvųrjari sak. Um ikki var nokk av tilfari viš til fundirnar, kundi skrivarin fara av fundunum fyri at skaffa hetta, ella eisini bleiv mįliš tikiš av skrįnni fyri at blķva śtsett til seinni fund.

Skrivarin gjųrdi ikki nakaš referat į fundunum, og gjųrdi vanliga ikki nevniverdug skrivlig notatir į fundunum.

Vanliga bleiv mįliš samtykt, og so varš hetta noteraš sum samtykt, ella varš mįliš ikki samtykt, og so varš taš noteraš.

Taš kom eisini fyri, at onkur vildi hava onkra višmerking til mįliš fųrda ķ geršabókina, og so varš hetta gjųrt. Landsstżrismenninir fingu so śtkast til geršabók sendandi, antin dagin eftir ella 2 dagar eftir fundin. Į hesum śtkasti var ein stutt kunnan um, hvat varš samtykt ella ikki. Geršabókin bleiv jś lųgd fram į seinni fundum til góškenningar. Oršaskiftiš um mįlini į landsstżrisfundunum vóru fyri taš mesta stutt, men taš kom fyri, at um taš vóru prinsippmįl ella politisk fųlsom mįl, so fór ręttiligt oršaskifti fram į fundinum, uttan at hetta tó sęst ķ geršabókini. AP sigur, at eingin skrivlig mannagongd er fyri landsstżrisfundir.

Taš var politisk semja um, at landsumsitingin var ov veik og mįtti hava įbųtur. Į landsstżrisfundi 2. juni 1995 varš semja um at seta Finn Norman Christensen (FNC) sum sakkųnan fyri at gjųgnumganga alla landsumsitingina og at koma viš uppskoti um įbųtur į hesa. Hetta var ųki undir lųgmanni, og hevši hesin havt samband viš rķkisumsitingina ķ Danmark fyri at finna onkran kųnan, og śrslitiš av hesum var FNC. Hesin varš samstundis forstjóri ķ landsstżrinum. FNC hevši ongar skrivligar reglur at ganga eftir, men pśra frķar hendur um, hvat og hvussu hann vildi gera. AP gongur śtfrį, at taš bleiv gjųrdur skrivligur sįttmįli viš FNC, men veit taš ikki beinleišis. Lųnin hjį FNC var so hųg, at taš įtti at veriš gjųrdur skrivligur sįttmįli viš hann. FNC byrjaši ķ juli 1995, men summir hildu, at hann arbeiddi ķ so nógv sum "ministarasekreterur" hjį lųgmanni, og kravdu teir tķ, at hetta bleiv broytt, so FNC fekk betri tķš at taka sęr av broytingum ķ umsitingini, tķ taš var taš, hann var settur til. Rśni Joensen bleiv settur sum lųgmanskrivari ķ oktober/november 1995, og tį fór FNC veruliga at taka sęr av broytingini av landsumsitingini.

AP greišur frį, at vistnokk ķ august 1995 kunnaši FNC landsstżrismenninar um eina skitsu, hann hevši gjųrt til broyting av landsumsitingini. Hetta var ikki landsstżrisfundur sum so, eingin skrivari, eingin fundarskrį, eingin avgerš og eingin geršabók. Skitsan minti nógv um bygnašin ķ Grųnlandi. Hon umfataši vistnokk 6 stjórar, umframt fulltrśar. Seinni, vistnokk um vįriš 1996, tó įšrenn 30. aprķl, kunnaši FNC landsstżriš um sķtt uppskot til broytingar av umsitingini. Hetta var heldur ikki regluligur landsstżrisfundur, og er heldur einki skrivaš ella nųkur geršabók um hetta. Taš varš ikki nakaš veruligt oršaskifti um uppskotiš, men tosaš varš eitt sindur um heitiš į summum stżrum, um taš t.d. skuldi eita veišumįlastżriš ella fiski- og veišumįlastżriš og heilsumįlastżriš ella heilsu- og almannamįlastżriš. Ķ tķšarskeišinum millum august 1995 og aprķl 1996 varš ofta tosaš um broytingarnar ķ umsitingini, men eingir regluligir landsstżrisfundir vóru um hetta - taš var meira "korridorsnak".

AP heldur, at stųšan į vįri 1996 var tann, at nś var hetta uppskotiš komiš so langt, at har įtti at koma ein vķšari politisk višgerš av uppskotinum til broytingar. Bęši tķ broytingarnar vóršu so stórar og nógvar, og tķ taš var tżdningarmikiš at fįa so breiša undirtųku fyri hesum, so taš ikki seinni skuldi broytast av nżggjum. Eisini skuldu pengar jįttast til hetta, eins og taš enn vóru ymsir leysir endar ķ uppskotinum at taka stųšu til. T.d. bleiv spurningurin, um landsbankin skuldi leggjast inn undir umsitingina ķ Tinganesi ella halda fram sum sjįlvstųšugur landsbanki, umrųddur. At leggja landsbankan inn undir fķggjarmįlastżriš sum eina lįnitęnastudeild hjį landsstżrinum var ein loysn, sum ikki kundi góštakast av AP og Jóannes Eidesgaard og heldur ikki av ųšrum politikarum. Hetta var ein av grundunum til, at man vildi hava mįliš lagt fyri lųgtingiš til politiska stųšutakan.

AP minnist ikki, at mįliš um bygnašarbroytingarnar bleiv višgjųrt į fundinum 30. aprķl 1996 og kann heldur ikki minnast, hvat pkt. 9 ķ geršabókini višvķkti.

Įšrenn landsstżrisfundin 13. mai 1996 hevši AP fingiš skriviš frį FNC dagfest 10. mai 1996 til landsstżrisfundin 13. mai 1996, skriviš frį Herluf Sigvaldsson dagfest 10. mai 1996 til sama landsstżrisfund og fķggjarnevndarskjališ viš starvslżsing dagfest 10/5-1996. Hesi hevši AP fingiš ķ vikuni įšrenn og hevši lisiš tey ķgjųgnum. Lųgmašur hevši innkallaš til hendan fund, sum varš hildin mįnadag ķstašin fyri sum vanligt tżsdag. Men hvķ hann varš hildin henda dag, veit AP ikki.

AP var sjįlvur viš į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996 og meinar, at allir hinir landsstżrismenninir vóru į fundinum uttan Sįmal Petur ķ Grund. Skrivari var Jalgrķm Hilduberg. Um FNC var viš į fundinum, minnist AP ikki. Um nakar annar harumframt var į fundinum, minnist hann heldur ikki.

Dagsskrįin var sum vķst ķ geršabókini "uppskot um nżskipan av fyrisitingini". AP hevši skjųlini, sum nevnd eru frammanfyri, viš sęr į fundin - hetta eru fķggjarnevndarskjališ, starvslżsing, skriviš hjį Herluf Sigvaldsson og skriviš hjį Finn Norman Christensen. AP heldur, at lųgmašur, sum leiddi fundin, legši mįliš fyri, men meinar ikki, at skjųlini blivu lisin upp. Taš einasta, sum AP minnist um skjųlini, var, at tųlini ķ fķggjarnevndarskjalinum blivu nevnd, men annars blivu tey ikki gjųgnumgingin sum so, og eiheldur bleiv teksturin lisin upp.

Soleišis sum AP skilti stųšuna, so var bert semja um at seta nżggjan lųgmanstjóra, sum skuldi avloysa FNC, tį iš hesin fór, og at fįa pening tųkan til hetta, soleišis at ein kundi fara vķšari viš hesum mįlinum. Soleišis sum AP skilti stųšuna, bleiv einki annaš vištikiš į fundinum, og var taš, sum framfųrt bleiv, meira at meta sum, at tann reella višgeršin skuldi koma seinni ķ tķ politisku prosessini, sum, hann metti, fór at koma aftanį.

Tį siteraš veršur śr fķggjarnevndarskjalinum į s. 9 ķ tilfarinum, so minnist AP einki til, at teksturin, har sagt veršur "Viš hesum ķ huga hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996", bleiv upplisin ella vištikin, og eiheldur minnist AP, at taš bleiv vištikiš ella upplisiš "Landsstżriš hevur tess vegna samtykt, at ķ fyrstu atlųgu einans seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini...". Ikki minnist hann nakaš til, at teksturin ovast į sķšu 9 ķ tilfarinum, har sagt veršur, at "Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um ..." bleiv vištikin ella upplisin į fundinum. AP minnist ikki, um starvslżsingin, sum var viš fķggjarnevndarskjalinum, varš gjųgnumgingin į fundinum, og hann minnist heldur ikki til, at sitatini frį ovast į s. 15 ķ tilfarinum, "Landsstyret har vedtaget en overordnet omstruktureringsplan for landsstyreadministrationen" og "Til at stå i spidsen for de nye enheder .....", blivu lisin upp ella višgjųrd į fundinum.

Samanumtikiš helt AP, at taš bert var til kunning, at skjųlini blivu gjųgnumgingin, og at einki lį ķ hesum her um nakra endaliga avgerš. Her var bert talan um at fįa pengar jįttašar fyri at halda fram viš arbeišinum og serliga at fįa ta politisku višgeršina av mįlinum byrjaša.

AP greišir frį, at tį mįliš varš sent til fķggjarnevndina, var endamįliš viš hesum fyrst og fremst at fįa byrjaš eina politiska višgerš av mįlinum, tķ hann roknaši viš, at fķggjarnevndin fór at vķsa taš frį sęr, og tķ vildi ein politisk višgerš koma og mįliš mųguliga enda ķ tinginum soleišis, at man fekk eina breiša politiska višgerš. Tį man sendi umsókn til fķggjarnevndina, var taš sostatt fyri at byrja eina politiska prosess.

Višvķkjandi skrivinum frį 21. mai 1996 frį Jóannes Eidesgaard til lųgtingsins fķggjarnevnd sigur AP, at hann fyrstu ferš frętti um hetta skriv frķggjadagin tann 31. mai 1996, tį Jóannes Eidesgaard fortaldi honum um hetta skriv. Įšrenn hevši hann einki įnilsi um hetta skriv.

Višvķkjandi innihaldinum ķ skrivinum er AP samdur viš Jóannes Eidesgaard, at landsstżriš ikki hevur samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini ella ķ fyrstu atlųgu at seta ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini v.m.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 24. mai 1996 sigur AP, at hann ikki var į fundi og var heldur ikki bišin um at koma į fund. Hann hevši einki samband, hvųrki munnliga ella skrivliga, viš fķggjarnevndina ķ samband viš hetta mįl, sum jś fyrst og fremst var eitt mįl undir lųgmanni.

Višvķkjandi landstżrisfundinum tann 28. mai 1996, har góškenning av geršabókini frį 13. mai 1996 var fyri, varš hendan góškend uttan nakraš višmerking.

Tį góškenning av geršabókum fór fram, var taš soleišis, at lųgmašur las geršabókina upp frį viškomandi fundi, alla sum hon var, og so fór geršabókin runt til landsstżrismenninar, sum so skuldu undirskriva hana.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum tann 29. mai 1996, so varš hann innkallašur av lųgmanni, heldur AP. At hann varš hildin mikudagin kundi verša tķ, at okkurt var sum hastaši, og at hetta mųguliga var, tķ man vildi hava lżsingina ķ įšrenn 1. juni 1996.

Skrivari var Jalgrķm Hilduberg, og AP heldur, at FNC eisini var viš į fundinum. Annars vóru teir, sum geršabókin vķsir. Dagsskrįin fyri fundin var, sum sagt ķ geršabókini: "Uppskot til nżskipan/lżsing eftir lųgmanstjóra."

Į hesum fundi var taš pśra greitt fyri AP, at hann og Jóannes Eidesgaard hųvdu eina heilt ašra uppfatan enn lųgmašur og Sįmal Petur ķ Grund um, hvat vištikiš var um nżskipan og lżsing, men kann einki siga um, hvat hinir bįšir Aksel H. Nolsųe og Eilif Samuelsen hildu.

AP er ikki vissur ķ, um allir vóru samdir um lżsingina eftir lųgmansstjóra. Av skjųlum vóru bert lżsingin eftir lųgmansstjóranum, men hvat nęrri bleiv sagt av hvųrjum einkultum, minnist AP ikki. Tį taš ķ geršabókini stendur "Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard taka ķ prinsippinum undir viš, at ein lųgmansstjóri veršur settur ....", so er hetta at skilja bókstavilga, tķ teir ķ princippinum vóru samdir um hetta, men ikki um nżskipanarętlanirnar.

Tį taš stendur sitat "tķ bęši normering og jįttan finst", er hetta tķ, at lųgmansstjóri var settur ķ 1995, og semja var um, at starviš skuldi setast av nżggjum, tį FNC fór avstaš aftur.

At geršabókin frį 29. mai 1996 ikki er undirskrivaš av honum, er tķ, at AP ongantķš hevur fingiš hana til undirskrivingar og ikki tķ, at hann hevur nakaš ķmóti tekstinum. Honum kann hann taka undir viš.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 31. mai 1996 var taš soleišis, at AP ikki hevši fingiš fundarboš.

Š. Frįgreišing frį Eilif Samuelsen (ES).

ES er śtbśgvin sum lęrari og hevur havt starv į Venjingarskślanum sķšani 1968. Śtbśgvin ķ 1958. Hevur veriš ķ starvi į Venjingarskślanum, sķšani skślin byrjaši ķ 1968. Fyrst 1 įr ķ Fuglafirši 1958/59, 1959-1965 lęrari ķ Hvalvķk, 1965-1968 lęrari ķ Kommunuskślanum ķ Tórshavn. Frį 1968/69 skeiš į Danmarks Lęrarahįskśla. ES hevur veriš lęrari ųll įrini burtursęš frį 1981-1985 og frį sept. 1994 til ķ dag, tį hann hevur veriš landsstżrismašur. Sitiš ķ lųgtinginum frį 1978 til 1990.

Ķ landsstżrinum frį jan. 1981 til jan. 85 umsat hann undirvķsingarmįl, almannamįl og orkumįl.

Ķ verandi landsstżri umsitur ES undirvķsing og gransking, kommunumįl, umhvųrvis- og orkumįl, og frį juni 1996 eisini noršurlandamįl.

Višvķkjandi landsstżrisfundum vķsir ES til frįgreišingina hjį Jalgrķm Hilduberg į s. 53, 54 og 55 ķ tilfarinum, tį hendan, eftir hansara tykki, gevur eina góša mynd av, hvussu fundirnir fyriganga.

Landsstżriš hevur onga skrivliga mannagongd ķ samband viš landsstżrisfundir.

Į landsstżrisfundi var taš soleišis, at tann landsstżrismašur, sum hevši taš ųki undir sęr, sum mįliš hoyrdi til, legši mįliš fyri. Hetta varš oftast gjųrt viš at vķsa til taš blįa skjališ, hvar frįgreišing stóš um mįliš, og har tilmęliš stóš eisini. Nųkur greinilig gjųgnumgongd varš ikki gjųrd uttan so, at hetta bleiv kravt av onkrum į fundinum. Taš kom eisini fyri, at onkur vildi hava meiri upplżsingar, og vóršu tį skrivari ella fulltrśar sendir at fįa hesar til vega. Eisini hendi taš, um onkur landsstżrismašur baš um taš, at mįliš varš śtsett til seinni fundir. Vanliga var taš soleišis, at um man ikki sjįlvur kravdi višmerkingar fųrdar ķ geršabókina, so komu hesar ikki. Um onkur ynskti dissens fųrdan ķ geršabókina, so bleiv hetta gjųrt. Hetta fyrigekk seg soleišis, tķ ein gekk śt frį, at landsstżrismenn, sum hųvdu fingiš alt skjalatilfariš til fundirnar ķ góšari tķš, hųvdu sett seg inn ķ hetta tilfar.

ES greišir frį, at allir landsstżrismenn vóru samdir um, at okkurt mįtti gerast viš umsitingina. Fyrr var taš soleišis, at Jóhan Djurhuus var skrivstovustjóri, og so vóru nakrir fulltrśar undir honum, sum prinsipielt vóru lķkastillašir. Umsitingin var bżtt upp ķ nakrar deildir, men tį Jóhan fór, varš so eingin yvirornašur yvir hesum deildum, og kundi hetta tķ skapa ręttiliga stórar trupulleikar, tķ deildarleišararnir vóru ikki altķš samdir um, hvųr hevši viškomandi ųki og avgerš.

Lųgmašur, sum hevši starvsfólkamįl, var ķ samband viš forsętismįlarįšiš fyri at finna ein kųnan mann, sum kundi standa fyri teimum neyšugu broytingunum ķ umsitingini, og varš endin tann, at Finn Norman Christensen (FNC) kom at standa fyri hesum. FNC kom śr granskingarmįlarįšnum og hevši fyrr veriš viš til at umskipa rįšharrastovur og varš roknašur fyri at vera serdeilis kųnur į hesum ųki.

Taš sum gjųrdi, at hetta kom at hasta, var, at nżggj stżrisskipanarlóg kom, sum kom at višfųra rįšharraįbyrgd, og bleiv taš tķ eisini neyšugt at fįa umsitingina so góša sum mųguligt hjį hvųrjum landsstżrismanni. Nakra greiša arbeišsuppgįvu um, hvat FNC skuldi gera, fekk hann vistnokk ikki. Ķ landsstżrinum vóru deildir og roknaš varš viš, at uppbżtiš ķ so mįta bleiv nųkunlunda taš sama, men ķ hvųrjari deild mįtti taš gerast soleišis, at har var ein hęgsti myndugleiki, soleišis at skipanin bleiv tann, man kallar "einstreingjaš".

FNC var viš į nęstan ųllum landsstżrisfundum og altķš viš, tį tosaš varš um umskipanina. Hann arbeiddi saman viš ymsum bólkum og kom į vįri 1996 viš einum uppskoti ella skitsu til broytingarnar, og varš hetta nišurfelt ķ 6-8 bóklingar viš undirheitinum "Uppskot til nżskipan". Her sįst tżšiliga, hvussu nżskipanin kom at sķggja śt, um uppskotiš varš vištikiš, sjįlvt um onkrir leysar endar vóru enn.

Įšrenn 30. aprķl 1996 varš umskipanin sum so ikki višgjųrd sum sjįlvstųšugt mįl į landsstżrisfundi, men varš oftani umrųdd į meiri óformellum fundum og viš prįti millum landsstżrismenninar.

Taš var ųllum greitt, at ein umskipan skuldi gerast av umsitingini. Ķ hesum sambandi vķsir ES til skriviš frį FNC til Fųroya Landsstżri frį 11. sept. 1995, har FNC, vegna umtalu ķ fjųlmišlunum av hansara setanartreytum, sigur starviš upp. Eisini visir ES til skriv frį landsstżrinum frį 18. september 1995 til FNC, har allir landsstżrismenn hava skrivaš undir uppį, at teir hava fult įlit į FNC, og har lųgmašur fęr blankoheimild til at avgreiša lųnarvišurskiftini hjį FNC, so hesin blķvur verandi. ES vķsir į, at ķ hesum skrivi veršur sagt, at "eitt samlaš landsstżri stendur aftanfyri reorganisering av landsumsitingini" og metir, at hetta arbeišiš er lķka tżdningarmikiš 18. sept. 1995 sum įšrenn.

Višv. fundinum 13. mai 1996 bleiv śr tilfarinum fyrihildiš "Sum avrįtt į landsstżrisfundi 30. aprķl 1996 ..." hetta śr skrivinum hjį FNC frį 10. mai 1996. Til hetta sigur ES, at hann minnist ikki um bygnašarbroytingarnar vóršu umtalašar į fundinum 30. aprķl 1996, men kann hetta vęl vera, sjįlvt um taš ikki stendur į fundarskrįnni, tķ taš varš ofta tosaš um mįl, sum ikki stóšu į skrįnni.

Tį vķst veršur til śtskrift śr geršabókini frį 30. aprķl pkt. 9) ķ j.nr. 2500-18 "Uppskot til broyting ķ uppskoti um eykajįttanir ķ 1996", so sigur ES, at hann ikki veit, hvat hetta er fyri uppskot. Hann hevur heldur ikki kannaš, hvat j.nr. 2500-18 umfatar og kann tķ einki siga um, hvat hetta er fyri uppskot.

ES sigur frį, at hann fekk makaskjal av skrivinum frį FNC dagfest 10. mai 1996, tilfariš s. 7, skrivinum frį Herluf Sigvaldsson dagfest 10. mai 1996, tilfariš s. 8 og fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996 viš starvslżsing, sķ tilfariš s. 9, įšrenn landsstżrisfundin 13. mai 1996, allarhelst ķ vikuni įšrenn, og at hann hevši lisiš hesi skjųl įšrenn fundin.

Hann heldur, at taš allarhelst er lųgmašur, sum hevur innkallaš til landsstżrisfundin 13. mai 1996, men hvķ hann akkurįt skuldi haldast henda dag, sum ikki var vanligur fundardagur, veit hann ikki.

Hann var į fundinum sjįlvur og vķsir annars til geršabókina um, hvųr var į hesum fundi. Hann heldur, at taš er sannlķkt, at FNC eisini var į hesum fundi, tķ einasta mįl į dagsskrįnni var "Uppskot um nżskipan av fyrisitingini". Hann kann ikki minnast nįgreiniliga, hvussu mįliš bleiv gjųgnumgingiš, men heldur ikki, at skjųlini blivu lisin upp, tķ allir roknašu viš, at man hevši lisiš skjųlini, sum man fekk ķ vikuni įšrenn, og sostatt sett seg inn ķ mįliš.

Fyrihildiš sitat śr fķggjarnevndarskjalinum dagfest 10. mai 1996, nęstnišasta petti į s. 9 ķ tilfarinum, sitat "Viš hesum ķ huga, hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996", sigur ES, at hann ikki kann minnast, at hetta bleiv lisiš upp ella gjųgnumgingiš, men taš lį ķ luftini, at hendan nżskipan skuldi byrja, og taš vistu allir.

Fyrihildiš sitat śr sama skjali, sama petti, "Landsstżriš hevur tess vegna samtykt, at ķ fyrstu atlųgu einans seta tey ovastu fyrisitingarligu....." heldur ES, at hetta varš umrųtt, men um taš bleiv lisiš upp, minnist hann ikki.

Fyrihildiš sitat śr sama skjali, fyrstu sķšu, ovasta petti, "Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um eina eykajįttan ....." sigur ES, at hann ikki minnist, um hetta bleiv lisiš upp į landsstżrisfundinum, men eingin hevši nakra višmerking til hetta į fundinum. Allir vistu, at hetta var neyšugt, um umskipanin skuldi halda fram.

Starvslżsingin, sum var višheft fķggjarnevndarskjalinum, bleiv ikki lisin upp į fundinum, taš hann kann minnast.

Fyrihildiš śr lżsingini fyrstu sķšu, 3. ovasta petti, "Landsstyret har vedtaget en overordnet omstruktureringsplan for landsstyreadministrationen" sigur ES, at hann ikki kann minnast, at hetta bleiv lisiš upp ella gjųgnumgingiš.

Fyrihildiš śr sama skjali fyrstu sķšu, 2. ovasta petti, "Til at stå i spidsen for de nye enheder sųges 6 direktųrer ....", sigur ES eisini, at hann ikki minnist, at hetta bleiv lisiš upp ella gjųgnumgingiš.

ES kann ikki minnast, at taš vóru nakrar munnligar višmerkingar av tżdningi til fķggjarnevndarskjališ, og hann minnist heldur ikki nakaš um, at taš bleiv tikiš nakaš fyrivarni tekstinum višvķkjandi ķ fķggjarnevndarskjalinum.

Fyrihildiš ovast į s. 17 ķ tilfarinum, "Samtykt at sųkja fķggjarnevndina .... til rakstrarstaš 11053.... ", greišur ES frį, at rakstrarstaš 11053 er landsskrivstovan, og er taš hon, sum ręšur yvir jįttanini, sum so mųguliga veršur bżtt śt į ašalstżrini, sum eftir ętlan skuldu koma. Ein og hvųr landsstżrismašur, sum hevur slķkt um hendi, vil sųkja um jįttan av peninginum, įšrenn hann setur nakaš ķ gongd. ES heldur ikki, at teksturin ķ geršabókini er til at misskilja, tķ hetta er uppskot um nżskipan av fyrisitingini og tann tilhoyrandi kostnašur, so hesi bęši hanga neyvt saman. Fķggjarnevndarskjališ er višlagt skjalatilfarinum til uppskotiš, sum er til višgeršar, og tį eingin hevur nakaš at mótmęla, so mį hetta roknast sum, at fķggjarnevndarskjališ er vištikiš.

Persónlig notatir hevur ES ikki frį hesum fundi.

Til spurningin, um hann metir, at višgeršin av bygnašarbroytingunum er lišug aftanį fundin tann 13. mai 1996, heldur ES, at taš er meira byrjanin til bygnašarbroytingarnar, sum er lišug, mešan višgeršin av broytingunum kemur at taka langa tķš.

Taš varš neyšugt at sųkja fķggjarnevndina um eykajįttan, tķ smb. nżggju stżrisskipanarlógini mįtti landsstżriš ikki brśka pengar, fyrr enn teir vóru jįttašir, og allarhelst av lųgtinginum. Ķ einkultum fųrum, tį mįliš hevur skund, kann fķggjarnevndin eftir lógini geva eykajįttan, men fķggjarnevndin hevši lagt so stranga linju, at taš var nęstan ógjųrligt at fįa nakra eykajįttan ķgjųgnum. Ķ hesum fųri hevši ES tó vęntaš, at teir fóru at fįa eina eykajįttan. Um jįttanin kom, vildi hon sjįlvandi bert verši brśkt til stųrvini, sum nevnd vóru ķ fķggjarnevndarskjalinum.

Višvķkjandi skrivinum hjį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 til lųgtingsins fķggjarnevnd sigur ES, at hann einki visti um hetta, įšrenn taš bleiv sent, og at hann fyrstu ferš hoyrdi um hetta, aftanį at lųgmašur hevši veriš į fundi ķ fķggjarnevndini 24. mai 1996. ES er pśra ósamdur ķ innihaldinum av hesum skrivi. Menn vóru greišir yvir, at Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen vóru eitt sindur skeptiskir yvir fyri nżskipanini og hildu kanska ikki so ógvuliga nógv av FNC, men hann heldur, at hetta lķktist als ikki Jóannes Eidesgaard, tķ hann plagdi at kunna gera vart viš seg, um hann hevši okkurt at finnast at. Jóannes Eidesgaard plagdi ikki at vera bangin fyri at fįa mįl śtsett į landsstżrisfundum, um hann ikki hevši nįtt at seta seg inn ķ mįlini. Annars var Jóannes Eidesgaard altķš vęl fyrireikašur til landsstżrisfundirnar. ES undrast stórliga į, at Jóannes Eidesgaard ikki skal hava lisiš fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996 og eiheldur fķggjarnevndarskjališ dagfest 15. mai 1996, sum er nęstan lķkt viš taš fyrra, eins og hann sjįlvur hevur undirskrivaš fķggjarnevndarskjališ dagfest 15. mai 1996.

ES heldur, at ein av grundunum til, at javnašarmenn vóru skeptiskir viš umskipanina av umsitingini, var, at teir vildu ikki hava, at tann nżggja stżrisskipanarlógin skuldi kosta nakrar pengar. Hetta kanska serliga tķ, at tann nżggja stżrisskipanarlógin hevši veriš eitt hjartamįl hjį Maritu Petersen, men hetta hjartamįl vķsti seg kanska nś at fara at kosta eitt sindur av pengum, og taš var ikki so gott ķ javnašarmannaeygum.

ES hevši ikki luttikiš į nųkrum fundi ķ fķggjarnevndini um hetta mįl, og hevši heldur ikki giviš fķggjarnevndini nakrar upplżsingar ķ hesum mįli, hvųrki skrivliga ella munnliga. Mįliš lį alt sum taš var hjį lųgmanni, og ES hevši ķ grundini einki viš mįliš at gera.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 28. mai 1996 bleiv geršabókin fyri landsstżrisfundin 13. mai 1996 góškend av ųllum, hetta uttan nakrar višmerkingar.

Um landsstżrisfundin 29. mai 1996 sigur ES, at hann mundi vera innkallašur av lųgmanni. Mįliš um nżskipan og lżsing stóš į dagsskrįnni fyri 28. mai 1996, men roknaši hann viš, at taš varš śtsett til tann 29. mai 1996, og tķ kom taš fyri her. Taš var ikki óvanligt at halda fundir ašrar dagar enn tżsdag, um okkurt mįl hevši skund. Um FNC var į fundinum minnist ES ikki. Annars vķsir hann til geršabókina um, hvųr var į fundi. Į dagsskrįnni fyri fundin var, sum geršabókin vķsir, uppskot um nżskipan/lżsing eftir lųgmansstjóra sum pkt. 1.

Į fundinum bleiv samtykt at góškenna lżsingina eftir lųgmansstjóra viš ymsum ręttingum, men hvat annars bleiv umrųtt, er ilt at siga. Hvat sagt bleiv į fundinum av teimum ymsu fundarluttakarunum, er ilt at siga, meira enn taš, at taš var eitt sindur haršligt višhvųrt. ES veit ikki, hvat nęrri meinast viš, tį sagt veršur, at Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen taka ķ prinsippinum undir viš at seta lųgmansstjóra, tķ bęši normering og jįttan finst. Taš kann vera, at teir meina viš, at taš er gamla starviš hjį Jóhan Djurhuus, fyrrv. skrivstovustjóri, tķ eingin skrivstovustjóri var endaliga settur ķ starviš hjį Jóhan.

ES meinar ikki, at hetta mįl um nżskipan av umsitingini hoyrir heima ķ tinginum, tķ nżggja stżrisskipanarlógin skilur ręttiliga skarpt ķmillum lóggįvusetningin hjį lųgtinginum og umsitingarvaldiš hjį landsstżrinum. Hvussu umsitingin skal skipast, er ein reinur umsitingarligur spurningur og hoyrir bert heima undir landsstżrinum.

ES meinar, at knortluta stųšan hjį javnašarmonnum komst av, at teir vildu śr landsstżrinum og roknašu so viš at fįa nżval.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 31. mai 1996 sigur ES, at man longdi sįttmįlan viš FNC til 31. juli 1996, soleišis at hesin kundi gera ymisk arbeišir višvķkjandi umskipanini lišug til ólavsųkuna. Sjįlvt um umskipanin ķ hųvušsheitinum lį fųst, so var ein rśgva av tingum, sum skuldu avklįrast, so skjótt sum tilbar, og hetta ynskti FNC at gera įšrenn ólavsųku ķ 1996.

Višvķkjandi tķšindaskrivinum dagfest 6. juni 1996 sigur ES, at tį man brśkti oršaljóšiš, at Jóannes Eidesgaard hevši giviš fķggjarnevnd lųgtingsins skeivar upplżsingar, so meinti hann, at hetta var rętt oršaš. Hann meinar, at taš er rętt at siga, at Jóannes Eidesgaard hevur veriš viš til at samtykkja nżskipanina, tķ hesin hevur veriš viš ķ arbeišinum viš hesari umskipan ķ nęstan 2 įr og veriš į einum ótali av fundum um hetta mįl og ongantķš sagt frį, at hann ikki vildi verša viš til umskipanina, men bert funnist at detaljum ķ skipanini.

Įšrenn 6. juni 1996 hevši man nógvar feršir gjųrt Jóannes Eidesgaard greitt, at man ikki skilti, at hann hevši sent skriviš og taš meining, sum hann har śttrykti, og hevši Jóannes Eidesgaard fingiš įlvarsligar įbreišslur fyri hetta mangar feršir.

E. Frįgreišing frį Ivan Johannesen (IJ):

IJ hevur śtbśgving sum maskinmeistari. Śtbśgvin ķ 1958. Hevur starvast sum maskinmeistari fram til 1978 og hevur sķšani tį veriš politikari.

IJ hevur sitiš ķ lųgtinginum frį 1978 til į heysti 1988. Var ķ landsstżrinum frį 1989 til 1990, har hann umsat fķggjarmįl. Valdur inn aftur į ting ķ 1990 og hevur sitiš har sķšani. Tį landsstżriš bleiv skipaš ķ september 1994 bleiv IJ landsstżrismašur og fekk fiskivinnumįl - į sjógvi og landi - og alivinnuna at umsita. Tį Javnaršarflokkurin fór burtur śr landsstżrinum ķ juni 1996, fekk IJ vinnumįl, alimįl og handilsmįl. Sķšani Sįmal Petur ķ Grund fór śr landsstżrinum, hevur IJ frį 1. januar 1998 eisini umsitiš samskiftismįl og mentamįl.

Um landsstżrisfundir greišir IJ frį, at geršabókin frį landsstżrisfundunum bert veršur fųrd sum ein "beslutningsprotokol", tó so, at um onkur ynskir eina višmerking, so veršur hendan fųrd ķ geršabókina.

Mįlini, sum skuldu fyri į fundum, sum vanliga blivu hildnir tżsdag fyrrapart, blivu lųgd śt til landsstżrismenninar ķ vikuni įšrenn og ķ seinasta lagi frķggjadag. Um so var, at mįl ikki kom fyrr enn mįnadag, bleiv taš oftani śtsett, tķ menn ikki hųvdu havt hųvi til at seta seg inn ķ mįlini. Roknaš varš viš, at allir landsstżrismenn hųvdu lisiš mįlini ķgjųgnum, og soleišis vóru inni ķ mįlinum, įšrenn taš kom til višgeršar į landsstżrisfundinum. Hetta tķ at landsstżriš var kollegialt tį, soleišis at allir landsstżrismenn hųvdu įbyrgdina av ųllum, sum bleiv vištikiš į landsstżrisfundi. Um okkurt mįl hevši skund ella eitt mįl varš śtsett, so blivu fundir hildnir višhvųrt seinni ķ vikuni.

Į landsstżrisfundi legši viškomandi landsstżrismašur mįliš fram og greiddi frį tķ, sum hevši tżdning ķ mįlinum, og varš hetta gjųrt ręttiliga gjųlla. Um so var, at eingin hevši nakaš at višmerkja, varš mįliš samtykt. Lųgmašur leiddi altķš fundin, um hann var heima, annars ķ hansara staš varalųgmašur. Dagsskrįin fyri landsstżrisfundin varš śtflżggjaš frķggjadag.

Landsstżriš hevši onga veruliga yrkisskrį fyri landsstżrisfundir, men lógarfest var, at taš skuldi vera meirluti av landsstżrismonnum į fundi, fyri at hesin var vištųkufųrur. Kravt varš eisini, at landsstżrismenn vóru hjįstaddir į fundi.

Skrivari į fundunum var sum oftast skrivstovustjórin ķ landsstżrinum, sum var Jalgrķm Hilduberg. Onkuntķš kundi onkur annar vera skrivari.

Į landsstżrisfundum vóru allir menn klįrir yvir, nęr full semja var um eitt mįl, og so varš skrivaš ķ geršabókina, at mįliš var samtykt. Vóru menn ósamdir, bleiv hildin atkvųšugreišsla, soleišis at lųgmašur spurdi ein og ein, um teir vóru fyri ella ķmóti mįlinum, og skuldi tį svarast ja ella nei. Eisini kundi onkur, sum var ķmóti, fįa dissens fųrdan ķ geršabókina. Geršabókin bleiv lisin į fyrstkomandi landsstżrisfundi.

Ķ samband viš landsstżrisfundin 2. juni 1995, sķ s. 3 ķ tilfarinum pkt. 18, har setan av forstjóra var į skrįnni, og Finn Norman Christensen (FNC) varš settur fyri eitt įr, greišir IJ frį, at įšrenn hesa vištųku hevši nógv veriš tosaš aftur og fram millum landsstżrismenn, tķ allir vistu, at nżggj stżrisskipanarlóg kom, og allir vóru samdir um, at umsitingin ikki var sterk nokk til nżggju skipanina.

Semja var um, at fįa hjįlp til hesa broyting uttanķfrį, tķ okkara kunnleiki nęrmast bert var um ta skipan, vit hųvdu.

Lųgmašur tosaši viš danskar rįšharrastovur fyri at fįa ein kųnan mann, og śrslitiš var, at FNC kom, tķ hann varš mettur at verša kųnur į hesum ųki - hann hevši veriš viš til at broyta skipanina ķ onkrari danskari rįšharrastovu. FNC fekk ikki nakran greišan arbeišssetning, men kom viš einum uppskoti sjįlvur, sum varš bygt į royndir frį Danmark. Hetta uppskot bleiv so gjųgnumgingiš og umrųtt į fundum viš landsstżrismenninar, sum har skuldu siga frį, hvat teir ynsktu. Hetta var fyri į fleiri óformligum landsstżrisfundum, og bleiv einki fundarreferat tikiš į fundunum.

IJ greišir frį, at FNC mundi vera į nęstan ųllum landsstżrisfundum bęši formellum og óformellum. Hann kunnaši har leypandi landsstżriš um, hvussu gekst viš nżskipanini.

IJ metir, at tį iš FNC ķ skrivinum 10. mai 1996, sķ s. 7 ķ tilfarinum, skrivar "Sum avrįtt į landsstżrisfundi 30. aprķl 1996...", so er hetta nęrmast at meta sum eitt referat frį fundinum 30. aprķl 1996, og IJ minnist vęl, at allir vóru samdir um, at nś skuldi sųkjast um pengar til byrjan av bygnašarbroytingunum. FNC fekk heimild til at lata gera fķggjarnevndarskjal um eykajįttan og lżsingar til tey einstųku stjórastųrvini. IJ minnist einki til, at har var nųkur ósemja um hetta į fundinum tann 30. aprķl 1996. Taš tilfar, sum FNC skuldi lata gera, kom so nakrar dagar seinni, og varš sent til teir einstųku landsstżrismenninar.

Skriviš frį FNC dagfest 10. mai 1996, frį Herluf Sigvaldsson dagfest 10. mai 1996 og fķggjarnevndarskjal, ķroknaš starvslżsingar dagfest 10. mai 1996, ųll višvķkjandi landsstżrisfundinum 13. mai 1996 fekk IJ ķ vikuni įšrenn 13. mai 1996 soleišis, at hann fekk lisiš skjųlini vęl ķgjųgnum. Fundurin tann 13. mai 1996 var ikki langur, bert ein hįlvan tķma, men ųll ętlanin varš gjųgnumgingin į fundinum 30. april 1996, so her var stórt sęš einki nżtt. Lųgmašur leiddi og byrjaši fundin, men gav sķšani oršiš til FNC, sum gjųgnumgekk mįliš. Um hann las fķggjarnevndarskjališ, minnist IJ ikki, men hann metir, at hetta ikki varš gjųrt, tķ alt hetta var višgjųrt so greiniliga į landsstżrisfundinum 30. aprķl 1996. Lųgmašur greiddi eisini frį umskipanini av umsitingini į hesum fundi. Eingin var ķmóti uppskotinum, og tķ varš mįliš samtykt. IJ minnist ikki til nakraš ósemju, og um ein slķk hevši veriš, so skuldi hon fųrt til višmerking ķ geršabókini. Fķggjarnevndarskjališ varš vęl og viršiliga sett upp og skuldi veriš eitt gott grundarlag hjį fķggjarnevndini til at tikiš stųšu śt frį.

IJ ivašist ikki ķ, at mįliš kom ķgjųgnum ķ fķggjarnevndini, tķ hetta var einki óvanligt. IJ hevši stóran kunnleika til hetta, tķ hann hevši veriš limur ķ fķggjarnevndini ķ 12 įr, harav formašur ķ 4 įr. Mįliš hastaši, tķ nżggja stżrisskipanarlógin viš landsstżrismannaįbyrgd kom ķ gildi į Ólavsųku 1996. Til spurningin um taš var vanligt, at man ķ einum fķggjarnevndarskjali skrivaši, at nakaš varš samtykt, mešan hetta ikki framgekk av geršabókini, so sigur IJ, at hetta var vanligt. Samtyktin ķ geršabókin var so ógvuliga stutt, og tķ mįtti man oftani fara ķ skjųlini fyri at sķggja, hvat samtyktin reelt umfataši - ķ hesum fųrinum fķggjarnevndarskjališ.

Ķ samband viš skriviš frį Jóannes Eidesgaard til fķggjarnevndina dagfest 21. mai 1996, sķ s. 31 ķ tilfarinum, sigur IJ, at hann ikki hevur sęš hetta skriv fyrr enn nś, hann hevur fingiš taš ķ samband viš kanningina. Hann visti einki um hetta skriviš, fyrr enn hann hoyrdi um taš ķ fjųlmišlunum, og var hetta aftanį 24. mai 1996. IJ er drųnandi ósamdur viš Jóannes Eidesgaard um taš, hesin hevur skrivaš ķ bręvinum. Taš er tann vissa fatanin hjį IJ, at taš, sum stendur ķ fķggjarnevndarskjalinum, er taš, sum samtykt varš į landsstżrisfundinum 13. mai 1996. Taš er vanligt, at um ivi kemur um, hvat vištikiš er, tį fer man ķ sakina og hyggur, hvat skjųlini vķsa, at samtykt er - hetta tķ geršabókin er so stutt.

IJ hevur ikki veriš innkallašur til fund ķ fķggjarnevndini og hevur ikki tosaš viš nakrar fķggjarnevndarlimir um hetta mįl og eiheldur giviš teimum nakrar upplżsingar um mįliš, hvųrki skrivligar ella munnligar.

Višvķkjandi landsstżrisfundunum 28., 29. og 31. mai 1996, so var IJ burturstaddur uttanlands og kann tķ einki siga um, hvat fyrigekk į hesum fundum.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 6. juni 1996 sigur IJ, at landsstżrismenn vóru ivasamir, hvussu teir skuldu "grķpa hesa sakina ann", og tķ varš semja um, at lųgmašur baš Hans Trygva Teirin, advokat, um at koma viš einum notati um hetta mįl.

Taš, sum stendur skrivaš ķ tķšindaskrivinum frį landsstżrinum dagfest 6. juni 1996, sķ s. 47 ķ tilfarinum ķ erva, er landsstżrisins uppfatan, nevniliga at Jóannes Eidesgaard ķ bręvi sķnum dagfest 21. mai 1996 hevur giviš lųgtingsins fķggjarnevnd skeivar upplżsingar.

F. Frįgreišing frį Sįmal Petur ķ Grund (SPG):

SPG er śtbśgvin elektronikmekanikari og fiskiskipari. Śtbśgvin sum elektronikmekanikari ķ 1980 og sum fiskiskipari ķ 1994. Hevur arbeitt sum sjómašur ķ 11 įr og sum trśbošari ķ 4 1/2 įr.

SPG greišir frį, at hann ikki hevur sitiš ķ lųgtinginum og heldur ikki veriš landsstżrismašur, įšrenn hann kom ķ landsstżriš ķ sept. 1994.

SPG hevur annars ikki veriš ķ politikki uttan ķ lokalfelagnum hjį Sjįlvsstżrisflokkinum ķ Eysturoynni.

SPG hevši hesi ųki undir sęr sum landsstżrismašur: Mentan, samskifti, sjóvinnu og afturat tķ kom so Matrikulstovan (matrikulering) og rśsdrekkalóggįvan.

Um mannagongdir ķ samband viš landsstżrifundir greišir SPG frį, at vanligur landsstżrisfundur var tżsdag frį kl. 10 til 12. Sum oftast ķ vikuni frammanundan fingu teir skrįnna og taš tilfar, sum višvķkti mįlunum, men taš fyrikom meiri enn so, at hetta ikki kom fyrr enn mįnadag, tvs. dagin fyri fundin, og onkuntķš sama dag sum fundurin. Um onkur hevši mįl, sum hastašu ella hųvdu serligan tżdning, kom taš meiri enn so fyri, at landsstżrisfundir vóršu ašrar dagar enn tżsdag. Fundarskrį varš lųgd fyri hvųnn fund, og blivu mįlini gjųgnumgingin, sum fundarskrįin vķsti. Mįlini blivu lųgd fram av viškomandi landsstżrismanni, sum gjųgnumgekk mįliš so neyvt, sum hildiš varš neyšugt. Viš hvųrjum mįli fylgdi ein frįgreišing frį umsitingini, og sum oftast eitt tilmęli, og varš hetta tilmęli oftast fylgt. Taš kom eisini fyri, at umsitingin ķ tilmęlinum nevndi fleiri mųguleikar, og mįtti stųša takast til hetta į fundinum. Roknaš varš viš, at landsstżrismenninir hųvdu sett seg inn ķ taš tilfar, sum teir hųvdu fingiš įšrenn fundin. Um onkur hevši serstųšu ella serligar višmerkingar til mįliš, so kundi hann fįa dissens fųrdan ķ geršabókina.

Skrivari į fundinum var sum oftast Jalgrķm Hilduberg, men kundi eisini viš hvųrt verša Sśsanna Danielsen ella Rśni Joensen, fulltrśar. Taš blivu ikki gjųrd notatir į fundinum av skrivaranum. Uppskot til geršabókina skuldi dagin eftir sendast til landsstżrismenninar, men hetta hendi ikki altķš. Taš hendi seg eisini, at geršabókin ikki var komin, įšrenn landsstżrisfundur varš hildin aftur. Geršabókin var ógvuliga stuttoršaš. Taš bleiv bert fųrt, um mįliš var vištikiš ella ikki, og so onkuntķš dissensur.

Fundirnir vóru ętlašir at vara 2 tķmar frį kl. 10 til 12, men vóršu oftani longur, og viš hvųrt so langir, at teir mįttu slķtast og halda fram annan dag.

Lųgmašur leiddi sum oftast fundirnar. Barst honum frį, var taš varalųgmašur, og um ikki hesin so tann, sum hevši stųrst "anciennitet" av landsstżrismonnunum. Skjųlini, sum fylgdu viš mįlunum blivu vanligvķs ikki upplisin, tį ein gekk śt frį, at landsstżrismenninir hųvdu sett seg inn ķ tilfariš, teir hųvdu fingiš sendandi. Hetta kom eisini ann uppį, um taš var eitt stųrri mįl ella politiskt fųlsomt mįl. Tį kundu tey fįa gjųllari višgerš.

Skrivlig mannagongd var eingin fyri landsstżrisfundirnar. Aftanį at nżggja stżrisskipanarlógin var komin, kom mannagongd fyri višgerš av mįlum ķ landsstżrinum, sum višfųrdi, at ųll mįl, sum skuldu til tingiš, skuldu verša lųgd fyri lógardeildina įšrenn, og ųll mįl viš fķggjarligum avleišingum skuldu til fķggjardeildina til gjųgnumgongd įšrenn.

Ķ samband viš landsstżrisfundin 2. juni 1995, tį FNC varš settur ķ starv, greišir SPG frį, at allir landsstżrismenn vóru samdir ķ, at umsitingin var alt ov fįment og veik til at tęna landsstżrismonnunum eftir teimum nżggju reglunum ķ komandi stżrisskipanarlóg og kanska serliga eftir verandi lóg um įbyrgd landsstżrismanna. Taš var tķ semja um at finna ein kųnan mann uttanķfrį, sum kundi hjįlpa til at gera hesa umskipan og bleiv taš latiš til lųgmann at finna slķkan egnašan persón. Lųgmašur hevši samband viš danskar rįšharrastovur, og vóršu fleiri ķ uppskoti, men endaši taš viš, at FNC varš settur, tį ašrir ikki vildu koma. FNC hevši góš višmęli, og hann sigst at hava royndir viš umskipan av umsiting ķ Danmark. FNC varš settur, viš tķ greišu arbeišsuppgįvu at umskipa landsumsitingina. SPG sigur, at hann skuldi fįa myndugleika sum ovasti umsitingarligur embętismašur, og bleiv hann tķ settur sum forstjóri, soleišis at hann kundi grķpa inn allastašni ķ umsitingini.

FNC fekk at vita, hvat politikararnir ynsktu ķ hųvušsheitum, og bleiv kunnašur um nżggju stżrisskipanarlógina, men skuldi tó koma viš sķnum egna uppskoti um nżskipan. Hetta skuldi gerast leypandi, soleišis at FNC eftir hondini kundi fįa avgeršir ella stųšutakan frį landsstżrismonnum, men hann skuldi til sķšst koma viš sķnum endaliga tilmęli til umskipan, sum so landsstżriš skuldi taka endaliga avgerš um. SPG veit ikki, um taš bleiv gjųrdur nakar skrivligur sįttmįli millum landsstżriš og FNC.

SPG minnist ikki, at mįliš um umskipan av umsitingini varš višgjųrt sum serligt mįl į landsstżrisfundum įšrenn 30. aprķl 1996, men mįliš var oftani umrųtt millum landsstżrismenninar óformelt bęši į fundum og ķ ašra mįta.

SPG greišir frį, at į landsstżrisfundi 2. juni 1995 bleiv vištikiš, at skapa eina umsitingardeild. Peningurin til hesa deildina bleiv tikin av rakstrarstaši 11034 "kannan av almenna sektorinum", sum var vištikiš frammanundan. Hetta var jįttan til eina sokallaša "djśptųknikanning". Smb. vištųkunum į fundinum 2. juni 1995 skuldi mįliš leggjast fyri fķggjarnevndina, men SPG veit ikki, hvat śrslitiš av hesum bleiv.

Višvķkandi fundinum 13. mai 1996 sigur SPG, at tį taš ķ uppskotinum til nżskipan av fyrisitingini stendur, sķ tilfariš s. 7, "Sum avrįtt į landsstżrisfundinum tann 30. aprķl 1996", so fųlir SPG seg vķsan ķ, at hetta er avrįtt, deils tķ at ein viss skepsis var ķ landsstżrinum yvir fyri umskipanini, soleišis at man vildi hava leypandi tilfar, įšrenn man tók stųšu, og deils tķ at FNC var ógvuliga punktligur og vanliga noteraši alt nišur, herundir nęr og hvat hann fekk boš um, og nęr hann lęt hesi boš vķšari. Hjį SPG er sostatt ongin ivi um, at tį iš FNC sigur "Sum avrįtt į landsstżrisfundinum", so varš hetta gjųrt.

SPG sigur, at hann ikki hevši fingiš fķggjarnevndarskjališ įšrenn landsstżrisfundin 13. mai 1996, men hetta uttan iva tķ hann var burturstaddur tį. SPG kom aftur 15. ella 16 mai 1996, og setti seg tį inn ķ hesi skjųl.

Um sjįlvan landsstżrisfundin 13. mai 1996 sigur SPG, at hann ikki var į fundinum og tķ ikki kann siga, hvat fyrigekk. I samband viš fķggjarnevndarskjališ sigur SPG, at taš var neyšugt at sųkja fķggjarnevndina um eykajįttan, tķ nś hevši mįliš fingiš skund, deils tķ at lųgtingssetan nś leiš ķmóti endanum, og deils tķ FNC skuldi fara avstaš. Taš hevši alla tķšina gingiš heldur trekt viš mįlinum, eins og taš hevši veriš eitt sindur av politikki uppiķ. Nś mįtti man fįa ordiliga gongd į mįliš įšrenn ólavsųkuna, tķ nżggju reglurnar ķ stżrisskipanarlógini komu ķ gildiš. Um eitt mųguligt śrslit ķ fķggjarnevndini, so var SPG eitt sindur ivasamur, um jįttanin bleiv givin ella ikki. Tann praksis, sum fķggjarnevndin hevši undir tķ nżggju lóggįvuni, var, at eykajįttan bert kundi vęntast, um mįliš hastaši veruliga nógv og helst var eitt smįmįl. Stųrri mįl vildi fķggjarnevndin ikki višgera sum eykajįttan. So eftir hansara meting kundi ein rokna viš at fįa trupulleikar viš mįlinum. Um fķggjarnevndin jįttaši peningin, so vildi hann veršiš brśktur til stųrvini, sum eru nevnd ķ fķggjarnevndarskjalinum.

Taš er ręttiliga vanligt, at samtyktir verša innskrivašar ķ fķggjarnevndarskjųl, uttan at hesar samtyktir neyšturviliga eisini framganga av geršabókini. Vanligt var, at skjųlini vķstu greiniliga, hvat samtykt var. Hetta man vera fyrstu ferš, man nżtti heiti "Fķggjarnevndarskjal" um umsókn til fķggjarnevndina. Įšur bleiv taš bara kallaš "Umsókn til fķggjarnevndina".

Fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996 er oršaš soleišis, sum taš vęntiliga fór at verša samtykt į landsstżrisfundinum 13. mai 1996.

Višvķkjandi skrivinum frį Jóannes Eidesgaard til fķggjarnevndina frį 21. mai 1996 sigur SPG, at hann einki visti um hetta yvirhųvur, fyrr enn hann frętti taš frį lųgmanni aftanį hansara fund viš fķggjarnevndina 24. mai 1996. Framferšin hjį JE var klįrt brot uppį ta semju, sum var ķ landsstżrinum um, at einki fór til lųgtingiš ella til lųgtingsnevndir, uttan at hetta hevši veriš fyri į landsstżrisfundi. SPG er eisini pśra ósamdur viš Jóannes Eidesgaard um innihaldiš ķ skrivinum.

SPG hevur ikki luttikiš į nųkrum fķggjarnevndarfundi ķ samband viš mįliš um bygnašarbroytingar, og hevur ikki veriš innkallašur til slķkan fund.

SPG hevur ikki annars giviš fķggjarnevndini nakrar upplżsingar ķ hesum mįli, hvųrki skrivligar ella munnligar.

Į landsstżrisfundinum 28. mai 1996, varš taš einasta, sum hevši viš hetta mįl at gera, góškenning av geršabókini frį 13. mai 1996, og var hendan góškend uttan nakra višmerking.

Višvķkjandi fundinum 29. mai 1996 sigur SPG, at stųšan ķ landsstżrinum tį var ręttiliga torfųr og heldur, at taš var tķ, at fundurin varš hildin kl. 8 į morgni mikudag.

Hann heldur ikki, at FNC var į fundinum.

Višvķkjandi dagskrį, so vóršu bęši nżskipan og lżsing eftir lųgmansstjóra umrųdd, men serliga taš seinna, og varš har vištikiš at lżsa eftir lųgmansstjóra og at seta ein slķkan. Uppskot til lżsing eftir lųgmansstjóra var į fundinum, men fekk hetta smįvegis broytingar, įšrenn taš var vištikiš.

Tį taš ķ višgeršini stendur, at Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen ķ prinsippinum taka undir viš, at lųgmansstjóri veršur settur, so skilir SPG hetta sum, at teir reint faktisk taka undir viš setanini.

Višvķkjandi oršingini hjį Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen um, at normering og jįttan finst fyri lųgmansstjóran, sigur SPG, at hann meinar, at starviš sum "forstjóri" stóš opiš ķ landsstżrinum, tvs. var normeraš, og at pengar til hetta starv vóru tųkir innan fyri lųnarkarmin fyri umsitingina.

Lżsingin ķ ręttašum standi varš góštikin av ųllum į fundinum. Um skriviš frį Jóannes Eidesgaard frį 21. mai 1996 til fķggjarnevndina sigur SPG, at hetta varš lķtiš umrųtt į hesum fundi.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum tann 31. mai 1996 sigur SPG, at neyšugt varš at leingja sįttmįlan viš FNC soleišis, at hann kundi fįa mest mųguligt lišugt av umskipanini, og at hann kundi arbeiša saman viš nżggja lųgmansstjóranum taš seinastu tķšina, įšrenn hann fór. Taš var eisini neyšugt at halda hendan fund, tķ starvstķšin hjį FNC gekk śt į midnįtt 31. mai 1996.

Višvķkjandi tķšindaskrivinum frį 6. juni 1996, har sagt veršur, at Jóannes Eidesgaard hevur giviš fķggjarnevnd lųgtingsins skeivar upplżsingar, so vóru allir samdir ķ hesari oršing. Eisini vóru allir samdir um, at einki hald er ķ teimum įlvarsomu skuldsetingunum, sum Jóannes Eidesgaard hevur fųrt fram ķmóti embętismanni ķ landsumsitingini.

G. Frįgreišing frį Axel H. Nolsųe (AN):

AN er undir śtbśgving sum cand.techn.soc. AN starvast į Hagstovu Fųroya, men hevur farloyvi ķ lųtuni fyri at gera lesturin lidnan viš Roskilde Universitetcenter. Hevur arbeitt į Hagstovu Fųroya ķ uml. 10 įr.

AN hevur ikki sitiš ķ lųgtinginum. Blķvur landsstżrismašur fyrst ķ desember 1995 sum avloysari hjį Óla Jacobsen. Er landsstżrismašur til fyrst ķ oktober 1996.

Umsitingarųkini hjį AN vóru 1. skeiš (desember 1995 - juni 1996) vinnumįl, arbeišsmarknašarmįl og lógarmįl og 2. skeiš (juni 1996 -oktober 1996) almanna- og heilsumįl og arbeišsmarknašarmįl.

Ķ samband viš, hvussu ein landsstżrisfundur fer fram, sigur AN, at fastir fundir vóru tżsdag fyrrapart, men oftani vóru fundir eisini ašrar tķšir į degnum og ašrar dagar. Fundirnir blivu fyrireikašir į tann hįtt, at landsstżrismenninir fingu sendandi skrįnna fyri fundin ķ vikuni įšrenn, og so fingu teir eisini tey skjųl, sum skuldu fyri į fundinum. Ķ prinsippinum skuldu hesi koma ķ vikuni įšrenn landsstżrisfundin, men hendi taš meira enn so, at hesi ikki komu fyrr enn mįnadagin ella į sjįlvum fundinum. Hvųr landsstżrismašur kom viš teimum mįlum, hann ynskti višgjųrd į fundinum. Tó kundi taš henda seg, at umsitingin legši mįl til fundin, sjįlvt um landsstżrismašurin ikki hevši bišiš um hetta, men tį var taš bert talan um ekspeditiónsmįl. Hvųr landsstżrismašur legši sķni mįl fram, men hvussu hetta bleiv gjųrt, var ręttuliga ymiskt. Tey smęrru mįlini bleiv lķtiš og einki sagt um, men vķst til sakina, mešan ķ stųrri mįlum ella ķ politisk viškvęmum mįlum bleiv gjųrt meira burturśr. Um eingin segši seg at verša ķmóti einum mįli, so bleiv taš roknaš sum samtykt, og bleiv hetta fųrt ķ geršabókina. Ógvuliga sjįldan blivu mįl sett undir atkvųšugreišslu. Landsstżrismenn kundu, um teir ynsktu taš, fįa dissens fųrdan ķ geršabókina. Eisini hendi taš, at mįl blivu śtsett til seinni fund, tķ onkur landsstżrismašur ynskti fleiri upplżsingar ķ mįlinum, og so varš mįliš tikiš av skrįnni. At so bleiv gjųrt, varš oftast ikki fųrt ķ geršabókina. Fundarskrįin hevur tķ oftani nógv fleiri punktir, enn geršabókin um sama fundin vķsir. Eingin skrivlig mannagongd (forretningsorden) fanst fyri landsstżrisfundir. Į vinnumįladeildini fanst ein sokallaš "landsstżrismannahandbók", men AN hevši ikki sęš nakra slķka į ašrari deild. Tį taš ķ geršabókini varš fųrt, at mįliš bleiv samtykt, so varš taš ķ prinsippinum samtykt eftir tilmęlinum ķ sakini.

Um fundin 2. juni 1995 sigur AN, at hann var ikki į hesum fundi og kennir einki til, hvat iš her fyrifórst.

Um fundin 30. aprķl 1996 sigur AN, at hann ikki minnist greiniliga, hvat fór fram į hesum fundi. Hann minnist, at į onkrum fundi varš sagt, at nś kom śrslitiš av broytingini, soleišis at hetta skuldi leggjast fyri fķggjarnevndina, tķ nś varš neyšugt at fįa pengar fyri at halda fram viš broytingunum. Hetta kann hava veriš į fundinum 30. aprķl 1996.

Skriviš hjį Finn Norman Christensen (FNC) frį 10. mai 1996, tilfariš s. 7, skriviš frį Herluf Sigvaldsson frį 10. mai 1996 tilfariš s. 8, og fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996 viš starvslżsing tilfariš s. 9 hevši AN fingiš įšrenn landsstżrisfundin tann 13. mai 1996, og hevši hann sett seg vęl og viršiliga inn ķ hesi skjųl. Hetta tķ hann fekk tey ķ vikuni įšrenn, og um hetta kom ķgjųgnum, so vildi hann fingiš fleiri persónar til sķtt ųki, sum var vinnumįl, og sum bert hevši 1/2 fulltrśa. Hvųr, iš innkallaši til fundin, minnist hann ikki, men innkallingar til fundir kundu koma uppį ymiskar mįtar, tķ ynskti ein fund, so fekk ein fund. Hvķ fundurin varš hildin mįnadag, veit AN ikki.

Višvķkjandi fundinum 13. mai 1996 sķ s. 17 ķ tilfarinum, vķsir AN til geršabókina, hvat dagsskrįnni višvķkur. Hann minnist ikki greiniliga um fķggjarnevndarskjališ, starvslżsingin ella onnur skjųl vóršu lųgd fram į fundinum, men heldur fyri vist, at tey bęši fyrru vóru į fundinum. Hvųr fųrdi oršiš, minnist AN ikki, og hann minnist heldur ikki greiniliga, hvussu mįliš varš gjųgnumgingiš.

Hann minnist, at ein viss skepsis var serliga hjį Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen til bygnašarbroytingarmynstriš hjį FNC.

Skjųlini blivu ikki lisin upp, hvųrki heilt ella partvķst, sovķtt AN minnist.

Fyrihildiš sitat śr fķggjarnevndarskjalinum, sķ tilfariš s. 9 ķ nešra "Viš hesum ķ huga, hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina.....", so minnist AN ikki, um hetta bleiv lisiš upp, gjųgnumgingiš ella višgjųrt į landsstżrisfundinum.

Fyrihildiš sitat śr sama skjali į somu sķšu sama petti "Landsstżriš hevur tess vegna samtykt .......", so er sama svariš, at AN minnist ikki, um taš bleiv lisiš upp, gjųgnumgingiš ella višgjųrt į landsstżrisfundinum.

Eisini fyrihildiš śr sama skjali ovast į somu sķšu "Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um .....", sigur AN seg heldur ikki minnast, um hesin tekstur bleiv lisin upp, gjųgnumgingin ella višgjųrdur į landsstżrisfundinum.

Um starvslżsingin, sum er višheft fķggjarnevndarskjalinum frį 10. mai 1996, varš gjųgnumgingin, ella umrųdd į landsstżrisfundinum, minnist AN ikki.

Til sitat śr starvslżsingini, sķ tilfariš s. 15, 3. petti "Landstyret har vedtaget en overordnet omstruktureringsplan for landstyreadministrationen", sigur AN, at hann minnist ikki, um taš varš lisiš upp ella gjųgnumgingiš į fundinum.

Fyrihildiš sitat av somu sķšu śr sama skjali, petti omanfyri "Til at stå i spidsen for ....." sigur AN, at hann minnist heldur ikki, um hetta varš lisiš upp ella gjųgnumgingiš į landsstżrisfundinum 13. mai 1996.

AN minnist ikki, hvat munnliga bleiv sagt į fundinum, ella hvųrjar ķtųkiligar višmerkingar blivu fųrdar fram til fķggjarnevndarskjališ, men hann heldur seg minnast greitt, at allir vóru samdir um "at seta hol į bygnašarbroytingarnar", og merkir hetta, at teir vóršu samdir um at seta teir 6 ašalstjórarnar, fyri at hesir kundu verša viš til at fremja bygnašarbroytingarnar, og tķ sųkti landsstżriš fķggjarnevndina um jįttanina.

Einki fyrivarni varš tikiš į fundinum višvķkjandi tekstinum ķ fķggjarnevndarskjalinum.

At taš ķ vištųkuni 13. mai 1996 stendur "samtykt at sųkja fķggjarnevndina .... til rakstrarstaš 11053...", hevši AN ikki bitiš serligt merki ķ, tį hetta rakstrarstaš jś var landsumsitingin. Meiningin var, at peningurin bleiv bżttur śt į ašalstżrini, tį hesi komu. AN meinar, at fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996, burtursęš frį budgettsundurgreiningunum fyri Landsverkfrųšingin, Postverk Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings, varš samtykt į fundinum 13. mai.

AN hevši ta uppfatan, at nś var arbeišiš, sum FNC skuldi gera, viš at verša lišugt, og nś skuldu ašalstjórarnir halda fram viš arbeišinum.

Višvķkjandi fķggjarnevndarskjalinum frį 15. mai 1996 sigur AN, at taš var neyšugt at sųkja fķggjarnevndina um eykajįttan, tķ man vildi hava hetta avgreitt įšrenn ólavsųku, tķ tį kom nżggja stżrisskipanarlógin ķ gildi fult śt, og tķ hevši mįliš skund. Hann roknaši viš, at fķggjarnevndin fór at ganga umsóknini į mųti, og taš meinti hann eisini, at landsstżriš metti. Um peningurin var blivin jįttašur, vildi hann uttan iva verša nżttur, sum sagt ķ fķggjarnevndarskjalinum.

AN sigur, at hetta er fyrstu ferš, at hann hevur sęš samtyktir skrivašar inn ķ fķggjarnevndarskjališ, men hetta viš fķggjarnevndarskjųlum var ręttiliga nżtt, tķ nś vildu ųkonomarnir hava meira skipaši višurskifti. Hann hevši ikki veriš śt fyri hesum ķ ųšrum skjųlum.

Višvķkjandi skrivinum frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 til lųgtingsins fķggjarnevnd sigur AN, at hann einki kendi til hetta skriv, įšrenn taš fór avstaš og hann er heldur ikki samdur ķ innihaldinum. Um so var, at Jóannes Eidesgaard hevši ta fatan, sum hann sigur ķ hesum skrivi, so įtti hann at veriš farin aftur til landsstżriš, įšrenn hann sendi skriviš.

AN hevur ikki luttikiš į nųkrum fķggjarnevndarfundi ķ samband viš mįliš um bygnašarbroytingar, og hevur hann ikki sjįlvur havt samband viš fķggjarnevndina um hetta mįl, eins og hann heldur ikki hevur giviš fķggjarnevndini nakrar upplżsingar mįlinum višvķkjandi, hvųrki munnligar ella skrivligar. AN heldur tó, at hann um hetta mundiš hevur veriš ķ samband viš Kristian Magnussen, fķggjarnevndarlim, og kanska fortalt honum, hvat iš hann helt varš vištikiš į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 28. mai 1996 sigur AN, at geršabókin fyri landsstżrisfundin 13. mai 1996 bleiv undirskrivaš. Vanliga plagdi lųgmašur at lesa upp fundarbókina "in extenso" og so lata hana fara runt til undirskrivingar, men hann minnist ikki, um hon ķ hesum fųri bleiv lisin upp. Hann góškendi geršabókina sjįlvur og meinar ikki, at taš į fundinum kom nakaš mótmęli um geršabókina.

Um landsstżrisfundin 29. mai 1996 sigur AN, at hann ikki veit akkurįt, hvųr iš innkallaši til landsstżrisfundin og hvķ og heldur ikki akkurįt, hvķ hann bleiv hildin mikudag. Taš kann vera, at fundurin dagin fyri vardi so leingi, og tķ hevur man tikiš hann uppaftur tķšliga morgunin eftir. Um hvųr iš var į fundinum, vķsir AN til geršabókina, men hann minnist ikki, um FNC var į hesum fundi. So vķtt AN minnist, so var taš sjįlv lżsingin eftir lųgmansstjóra, sum bleiv višgjųrd į fundinum, og ikki umskipanin sum so.

Hvat taš vóru fyri ręttingar, iš blivu gjųrdar ķ lżsingini eftir lųgmansstjóranum, minnist AN ikki, men hann heldur, at tęr vóru av reint mįlsligum slagi.

Jóannes Eidesgaard vildi hava mįliš ķ tingiš til višgeršar, įšrenn man fór vķšari, og komst hetta nokk av, at um so var, at man vištók lżsingina soleišis, sum hon varš oršaš, kundi taš skiljast, sum at javnašarmenn tóku undir viš tķ, sum teir hildu seg ikki hava vištikiš 13. mai 1996.

Mešan landsstżrisfundurin var 31. mai 1996, sótu Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen inni į skrivstovuni hjį Jóannes Eidesgaard og vildu ikki koma į fund, sjįlvt um teir vóršu bidnir um hetta fleiri feršir.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 6. juni 1996 og tķšindaskrivinum, landsstżriš sendir śt sama dag, sigur AN, at hann er samdur ķ innihaldinum av skrivinum.

H. Frįgreišing frį Vilhelm Johannesen (VJ):

VJ hevur vanligan fólkaskśla, veriš į donskum hįskśla og veriš į ymiskum skeišum. VJ hevur starvast hjį Postverk Fųroya sķšani 1962. VJ hevur starv sum śtbśgvingarleišari į Postverk Fųroya. Kom ķ hetta starviš ķ 1989.

Sitiš ķ bżrįšnum ķ Klaksvķk frį 1975 til og viš 1984. Formašur ķ Fųroya Kommunufelag frį 1977 til 1979. Valdur į lųgting ķ 1980 og hevur veriš lųgtingsmašur sķšani, burtursęš frį 1985 til 1989, tį hann var landsstżrismašur. Landsstżrismašur frį nov. 1979 til jan. 1981, har hann umsat almanna- og heilsumįl, ķdnašarmįl, lógarmįl, og frį 10. jan. 1985 til 18. jan. 1989, har hann umsat alimįl, ķdnašarmįl, sjóvinnumįl, arbeišsmarknašarmįl og ķbśšarmįl.

Hevur veriš limur ķ fķggjarnevndini frį aftanį skipanini av landsstżrinum ķ jan. 1989 til juni 1989. Kom aftur ķ fķggjarnevndina ķ jan. 1991 og varš ķ nevndini fram til august 1996. Var virkandi formašur ķ 1992 fyri Jųrgen Thomsen. Sat sum valdur fķggjarnevndarformašur frį vįri 1993 til vališ 7. juli 1994.

Aftanį lųgtingsvališ ķ juli 1994 bleiv hann afturvaldur til fķggjarnevndarlim. Ķ desember 1995 bleiv hann śtnevndur til fķggjarnevndarformann og sat sum formašur til august 1996. Er nś varalimur ķ fķggjarnevndini.

Sķšani desember 1997 hevur VJ veriš formašur ķ lųgtingsins trivnašarnevnd.

Višvķkjandi tķ vanligu mannagongdini ķ samband viš fķggjarnevndarfundir greišir VJ frį, at formašurin saman viš skrivaranum fyrireika fundin og gera fundarskrįnna. Fundarbošini verša višhvųrt send skrivliga saman viš tilfarinum, men eisini oftani munnliga ella gjųgnum telefon, og fįa tį limirnir munnliga upplżsing um evniš. Taš hendir seg, at mįl, sum koma inn sama dag sum fundur er, verša tikin viš į fundi; men hetta bert um taš er eitt lķtiš mįl, og semja er um taš. Um ein fķggjarnevndarlimur bišur um at fįa mįl śtsett, veršur hetta altķš jįttaš. Skrivari į fundunum vóršu Kristoffur Thomassen, skrivstovustjóri į lųgtingsskrivstovuni, ella Marius Rein, avloysari hjį honum. Seinni tók Beinta Festirstein viš starvinum, tį hon bleiv skrivstovustjóri. Nś er Marius Rein fastur skrivari hjį fķggjarnevndini. Skrivarin skrivaši sjįlvur frįgreišingina frį fundinum, sum so varš lųgd fyri nęsta fund til góškenningar. Taš var fųst regla, at nevndarlimir ikki blivu refererašir fyri taš, teir sųgdu, men stųšan hjį meirluta og/ella minniluta bleiv altķš fųrd til geršabókina, eins og limirnir altķš kundu fįa dissens fųrdan har, um teir ynsktu taš.

Fundirnir blivu hildnir so ofta, sum tųrvur var į tķ - serliga ofta ķ tķšarskeišinum november/desember, tį fķggjarlógin skuldi gerast lišug, og eykafķggjarlógin leggjast fyri lųgtingiš. Eftir tķ gomlu skipanini var taš so, at landsstżriš kundi jįtta pening ķ mongum fųrum, men skuldi hetta góškennast av fķggjarnevndini. Hetta višfųrdi, at fundir ofta mįttu haldast.

Eftir tķ nżggju skipanini, sum var galdandi frį ólavsųku 1995, var taš soleišis, at grein 44 ķ stżrisskipanarlógini varš avgerandi fyri arbeišiš hjį fķggjarnevndini ķ samband viš eykajįttan, tķ har stendur ķ stk. 1, at peningur bert kann jįttast į fķggjarlógini, mešan stk. 2 gevur eitt ógvuliga neyvt undantak. Nś blivu bert jįttaš mįl, sum eftir fķggjarnevndarinnar meti hųvdu veruligan skund, og helst skuldi taš vera soleišis, at umsóknin var mišskeišis ķ tķšarskeišinum, har tingiš var fariš heim og ólavsųku, tį tingiš kom saman aftur.

Formašurin stjórnaši fundunum ķ nevndini, og var taš soleišis, at hann gjųgnumgekk mįliš og kannaši lógargreinir, sum hųvdu viš mįliš at gera. So bleiv tikin stųša til, um man skuldi innkalla tann landsstżrismann, sum hevši viš mįliš at gera ķ landsstżrinum, og um ein ynskti onnur innkallaš eisini. Mįliš bleiv sķšani umrųtt į fundinum, og avgerš tikin.

Ķ samband viš fķggjarnevndarfundin 24. mai 1996 sigur VJ, at teir fingu fķggjarnevndarskjališ til fundin, men hann meinar ikki, at starvslżsingin fylgdi viš. Hann er tó ikki heilt vķsur ķ hesum, men av tķ, at lżsingin varš višgjųrd į fundi ķ Javnašarflokkinum nakrar dagar seinni, meinar hann, at hann ikki sį lżsingina fyrr enn į tķ fundinum. Fundur hevur ikki veriš ķ fķggjarnevndini, įšrenn 24. mai 1996, um hetta mįl.

Į fundinum 24. mai 1996 vóru allir teir fųstu limirnir uttan Finnbogi Ķsakson. VJ hevši, sum formašur ķ fķggjarnevndini, bošsent lųgmanni at koma į fund hjį fķggjarnevndini. VJ legši mįliš fyri og umrųddu nevndarlimirnir mįliš og hvųrjar spurningar, teir skuldu stilla lųgmanni.

Lųgmašur bleiv tilkallašur, tķ mįliš hoyrdi undir hansara ųki. At Jóannes Eidesgaard ikki varš innkallašur var tķ, at mįliš hoyrdi undir lųgmanni, og tį hesin varš innkallašur, var hetta hildiš at vera nóg mikiš. Lųgmašur greiddi į fundinum frį, at mįliš hevši skund, tķ bygnašarbroytingarnar skuldu byrja frį 1. august 1996. Eisini nevndi lųgmašur, at hann ķ november 1995 hevši sagt lųgtinginum frį, at landsstżriš fór at koma viš eini umbųn um eykajįttan hesum mįli višvķkjandi.

Uppį spurningin, um landsstżriš hevši tikiš endaliga stųšu til bygnašarbroytingarnar, upplżsti lųgmašur, at landsstżriš bert hevši tikiš stųšu at fįa eina eykajįttan, so taš kundi byrja at seta fólk.

Lųgmašur fekk fyrivķst skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996, men hevši ongar višmerkingar til hetta. Hetta var vist fyrstu ferš, at lųgmašur sį hetta skriv. Fķggjarnevndin jįttaši ikki umsóknini, tķ hon helt seg ikki hava heimild til hetta eftir grein 44 ķ stżrisskipanarlógini. Fķggjarnevndarlimirnir hųvdu ķ fleiri dagar hoyrt, at taš skuldi koma ein umsókn, hetta įšrenn lųgtingiš fór heim. Soleišis kundi landsstżriš havt fariš til lųgtingiš og fingiš eykajįttan, sjįlvt um seinasti framlųgudagur var farin. Eisini kundi lųgmašur fingiš eykatingsetu, tķ so var eingin framlųgufreist, ella kundi mįliš bķša til aftanį Ólavsųku og tį koma fyri tingiš.

Eisini hildu fķggjarnevndarlimirnir, at um teir góštóku hesa eykajįttan, so góštóku teir eisini umskipanina av umsitingini og komu sostatt at binda lųgtingiš, soleišis at hetta hevši góškent uppskotiš hjį FNC. Eisini hugsašu fķggjarnevndarlimirnir um, at upphęddin kr. 2,9 mió. var ógvuliga stór hękking ķ mun til taš, sum var įšrenn til umsitingina. Undir hesum umstųšum metti fķggjarnevndin, og hon var samd, at hon ikki kundi góštaka umsóknina, og varš hon tķ send aftur til landsstżriš beinanvegin. Grundgevingin var manglandi heimild eftir grein 44 ķ stżrisskipanarlógini.

VJ sigur, at fyri hansara viškomandi hevši śrslitiš av fķggjarnevndarvišgeršini veriš taš sama, um skriviš frį Jóannes Eidesgaard, dagfest 21. mai 1996 var komiš ella ikki, og hann helt, at hinir fķggjarnevndarlimirnir hųvdu somu stųšu. Fyrihildiš, at um so var, at nęstseinasta petti į fyrstu sķšu ķ fķggjarnevndarskjalinum, sķ. s. 18 ķ tilfarinum, ikki var viš, sigur VJ, at taš ikki hevši broytt hansara stųšu ķ mįlinum, og taš sostatt ongan tżdning hevši. VJ sigur, at taš er ikki vanligt, at einkultir landsstżrismenn senda skriv til lųgtingsnevndir herundir fķggjarnevndina, men hetta kemur fyri. Eisini upplżsir VJ, at fķggjarnevndin hevši ikki fingiš nakrar ašrar skrivligar ella munnligar upplżsingar frį landsstżrinum ella embętismonnum um hetta mįl, og hann hevši ikki havt nakaš óformelt samband viš nakran landsstżrismann uttan taš, at Jóannes Eidesgaard ringdi til VJ fyri at spyrja nęr fķggjarnevndin skuldi višgera umsóknina, tķ Jóannes Eidesgaard skuldi senda nevndini eitt bręv. Taš er mųguligt, at Jóannes Eidesgaard ķ hesi samrųšu upplżsti, hvķ hann skuldi senda bręv.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 13. juni 1996 sigur VJ, at tey, sum vóru į fundi, eru nevnd ķ fundarfrįgreišingini. Grundin til, at hetta mįl kom fyri tann 13. juni 1996, var tķ, at fundarfrįgreišingin skuldi góškennast. Hvųr ķ góškendi ella ikki góškendi geršabókina framgongur av protokollatinum, sum VJ metir er rętt. Fķggjarnevndin hevur ikki sent hetta mįl til landstżrismįlanevndina, men meinar VJ, at landsstżrismįlanevndin sjįlv hevur tikiš hetta mįl upp eftir tķ, sum kom fram ķ fjųlmišlunum.

Višvķkjandi fķggjarnevndarskjalinum dagfest 15. mai 1996, s. 18 ķ tilfarinum, sigur VJ, at hetta skjal var gjųrt eftir teimum nżggju reglunum, sum man hevši innfųrt ķ samband viš eina fķggjarstżringsskipan.

Til spurningin um, um taš er vanligt, ella taš kemur fyri, at samtyktir verša innskrivašar ķ fķggjarnevndarskjųl, uttan at hesar samtyktir neyšturviliga eisini framganga av geršabókini hjį landsstżrinum, so sigur VJ, at hetta avgjųrt ikki var vanligt.

I. Frįgreišing frį Anfinn Kallsberg (AK).

AK hevur śtbśgving sum skrivstovufólk og bókhaldari. Lęrdi hjį Kjųlbro frį 1964 til 1967. Havt sjįlvstųšugt bókhaldsvirki sķšani 1967.

AK hevur veršiš ķ bygdarrįšnum į Višareiši frį 1974 til 1980, og var ųll įrini bygdarrįšsformašur. Valdur inn į lųgting ķ 1980 og hevur veršiš valdur sķšani. AK hevur latiš tingsessin frį sęr frį febr. 1983 til jan. 1985, frį jan. 1989 til juni 1989 og frį juni 1996 til ķ dag, tķ tį hevur hann veriš landsstżrismašur. Var landsstżrismašur ķ fiskivinnumįlum ķ bįšum teimum fyrru tķšarskeišunum. Sķšani juni 1996 hevur hann havt fķggjar- og bśskaparmįl.

AK hevur altķš, mešan hann hevur sitiš ķ lųgtinginum, veriš limur ķ lųgtingsins fķggjarnevnd, burtursęš frį einum hįlvum įri mitt ķ 80'unum. Hevur veriš formašur ķ fķggjarnevndini frį ólavsųku 1989 til vališ ķ nov. 1990. Aftanį vališ ķ 1990 bleiv AK tingformašur og sat inntil aprķl 1993.

Hevur frį 1973 sitiš sum limur ķ umsjónarrįšnum ķ Noršoya Sparikassa - frį 1985 sum formašur - inntil hann bleiv landsstżrismašur ķ fķggjarmįlum ķ juni 1996.

Um vanligu mannagongdina ķ smb. viš fķggjarnevndarfundir greišir AK frį, at vanligvķs koma mįlini frį landsstżrinum til fķggjarnevndina og verša so skrįsett į lųgtingsskrivstovuni. Formašurin saman viš skrivaranum, sum vanliga var skrivstovustjórin hjį lųgtinginum, fyrireikar mįlini og ger av fundarskrįnna. Limirnir verša innkallašir skrivliga ella pr. telefon ella kanska onkuntķš pr. telegram. Um innkallingin var skrivlig, fingu limirnir mįlini samstundis viš innkallingini.

Skrivarin skrivar geršabókina. Ķ hųvušsheitum veršur hendan fųrd sum ein "beslutningsprotokol", men kunnu limirnir fįa innfųrt sķna įskošan ķ mįlinu, og var hetta ręttiliga vanligt. Formašurin stjórnaši fundunum.

Višvķkjandi góškenning ķ samband viš umsóknir um eykajįttan sigur AK, at įšrenn nżggju stżrisskipanina komu ógvuliga nógv mįl til fķggjarnevndina, tķ hendan hevši eisini eina umsitingarliga funktión, tķ landsstżriš hevši jįttanarmyndugleika ķ mongum fųrum, men var hesin treytašur av góškenning av fķggjarnevndini. Taš komu nógvar umsóknir til fķggjarnevndina, og mangar vóršu avgreiddar, men fķggjarnevndin segši nei, um hon helt taš verša ręttast.

Tį nżggja stżrisskipanarlógin kom og lutvķst bleiv sett ķ kraft į ólavsųku ķ 1995, bleiv praksis hjį fķggjarnevndini nógv meira restriktivur. Fķggjarnevndin tulkaši grein 44 ķ stżrisskipanarlógini ógvuliga restriktivt og avgreiddi sum hųvušsreglu bert ręttiliga akuttar umsóknir.

Um fķggjarnevndarfundin tann 24. mai 1996 greišir AK frį, at teir til hendan fund bara fingu fķggjarnevndarskjal dagfest 15. mai 1996, og hann heldur sostatt fyri vist, at starvslżsingin ikki kom til fķggjarnevndina. Fundur um hetta mįl hevur ikki veriš ķ fķggjarnevndini įšrenn 24. mai 1996.

Višvķkjandi teimum, sum vóru į fundinum 24. mai 1996, vķsir AK til geršabókina hjį fķggjarnevndini, sum vķsir, at allir vóru į fundi uttan Finnbogi Ķsakson. Mįliš bleiv višgjųrt į fundinum, men AK sjįlvur tók ikki stórvegis lut ķ oršaskiftinum, tķ hann helt ikki, at hetta hoyrdi heima ķ fķggjarnevndini. Taš var hansara uppfatan, at allir fķggjarnevndarlimir vóru samdir um, at eingin stųša kundi takast til hetta mįl, og tķ įtti mįliš at sendast aftur til landsstżriš. Lųgmašur var į fundi, men hvųr hevši bošsent honum, visti AK ikki. Taš kundi lķka so gjarna vera, at lųgmašur hevši ynskt at koma į fund. Til taš, sum lųgmašur upplżsti į fundinum um hetta mįl, vķsir AK til geršabókina hjį fķggjarnevndini. Taš var pśra greitt, at lųgmašur ikki vildi višmerkja bręviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996. Į fundinum royndu lųgmašur og embętismenninir, sum vóru viš honum, at fįa eykajįttanina ķgjųgnum.

Tį sagt veršur av fķggjarnevndini, at hon ikki jįttar umsóknini, tķ hon "... ikki hevur heimild til at avgreiša mįliš..", so sigur AK, at soleišis skilti fķggjarnevndin grein 44 ķ stżrisskipanarlógini, og var nevndin samd ķ hesum.

Til spurningin, um taš hevši stóran tżdning fyri śrslitiš av višgeršini ķ fķggjarnevndini, at landsstżriš hevši samtykt at byrja nżskipanina tann 1. august 1996, og at seta tey ovastu stjórastųrvini umframt fulltrśar, meinar AK, at taš hevši taš ikki. Til spurningin um tżdningin av, at nęstnišasta reglubrot į s. 1 ķ fķggjarnevndarskjalinum, sķ s. 18. ķ tilfarinum, var viš, so meinar AK, at hetta hevši ongan tżdning fyri višgeršina av umsóknini ķ fķggjarnevndini.

Til spurningin, um skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 hevši stóran tżdning fyri śrslitiš av višgeršini ķ fķggjarnevndini, so meinar AK, at taš hevši als ongan tżdning ķ hvųrtfall ikki fyri sķna stųšutakan, og hann helt, at soleišis var taš eisini hjį hinum fķggjarnevndarlimunum. Taš var eitt sindur ųrkymlandi, at sami landsstżrismašur, sum hevši undirskrivaš fķggjarnevndarskjališ, sjįlvur sendi bręviš dagfest 21. mai 1996 til fķggjarnevndina, men tżdning hevši taš ongan. AK upplżsir, at hann ikki hevur fingiš nakrar ašrar skrivligar ella munnligar upplżsingar frį landsstżrismonnum ella embętismonnum ķ samband viš fķggjarnevndarvišgeršina av mįlinum um bygnašarbroytingarnar. Heldur ikki hevur hann óformelt fingiš upplżsingar ķ hesum sambandi.

AK sigur, at taš var heilt vanligt, at landsstżrismenn einsamallir, vegna landsstżriš, senda skriv til lųgtingsins nevndir, herundir fķggjarnevndina, men taš er pśra óvanligt, at menn persónliga senda slķk skriv. Nś er skipanin tann, at ųll fķggjarnevndarskjųl skulu góškennast av landsstżrismanninum ķ fķggjarmįlum og undirskrivast av honum viš medundirskrift, eins og tey skulu undirskrivast av landsstżrismanninum, iš hevur viškomandi ųki, viš medundirskrift. Eisini skal fķggjarnevndarskjališ fyri į landsstżrisfundi, įšrenn taš veršur latiš fķggjarnevndini.

Til fķggjarnevndarfundin tann 13. juni 1996 sigur AK, at taš er heilt óvanligt at hava atkvųšugreišslu um geršabókina. Višvķkjandi teimum, sum vóršu į fundi, vķsir AK til geršabókina, og var lųgmašur ikki viš į hesum fundi.

Fundurin var helst fyrst og fremst innkallašur fyri at fįa góškent geršabókina. AK, Vilhelm Johannesen og Finnbogi Arge góškendu geršabókina, soleišis sum hon var skrivaš, mešan Kristian Magnussen og Tordur J. Niclasen tóku ikki undir viš geršabókini. Helena Dam į Neystabų og Finnbogi Ķsakson atkvųddu ikki, tķ tey ikki hųvdu veriš viš į fundinum tann 24. mai 1996.

AK veit ikki, hvųr hevur bišiš landsstżrismįlanevndina kanna hetta mįl.

Višvķkjandi fķggjarnevndarskjųlum greišir AK frį, at hesi vóru spildurnżggj tį, og heldur, at hetta fķggjarnevndarskjališ er uppbygt sum vanligt fķggjarnevndarskjal eftir tķ nżggju skipanini.

Til spurningin, um taš kemur fyri, at samtyktir verša innskrivašar ella formulerašar ķ fķggjarnevndarskjališ, uttan at hesar samtyktir neyšturviliga eisini framganga av geršabókini hjį landsstżrinum, sigur AK, at hetta kemur fyri, men er ikki vanligt.

Um fķggjarnevndarskjal er lagt fram og višgjųrt į landsstżrisfundi, og mįliš annars veršur samtykt, so meinar AK, at innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum eisini er vištikiš, um ikki greitt fyrivarni er tikiš um hetta į fundinum.

Į. Frįgreišing frį Kristian Magnussen (KM):

KM hevur skrivstovuśtbśgving frį 1979 og socialrįšgevaraśtbśgving frį Den Sociale Hųjskole i Århus ķ 1985.

KM starvašist sum sosialrįšgevi hjį Almannastovuni frį 1985 og so hjį Tórshavnar Bżrįš frį 1990. KM hevur sitiš ķ lųgtinginum frį 7. juli 1994 og bleiv landsstżrismašur 30. oktober 1996. KM hevur almanna- og heilsumįl, javnstųšumįl, ķbśšarmįl og arbeišaramįl. KM hevur sitiš ķ lųgtingsins fķggjarnevnd frį tķ, at landsstżriš varš skipaš ķ sept. 1994, til hann fór ķ Tinganes sum landsstżrismašur. Var tį eisini formašur ķ Almanna- og heilsunevndini (Trivnašarnevndini).

Višvķkjandi mannagongdini ķ samband viš fķggjarnevndarfundir greišir KM frį, at formašurin saman viš lųgtingsskrivstovuni fyrireikaši fundirnar og gjųrdi fundarsskrįnna, eins og formašurin leiddi fundirnar. Skrivararnir hava veriš fleiri og eru komnir frį lųgtingsskrivstovuni. Skrivarar hava m.a. veriš Kristoffur Thomassen, Marius Rein, Beinta Festirstein, Ernst Hansen, sįli og Rśni Joensen.

Įšrenn tann nżggja stżrrisskipanin kom, hevši fķggjarnevndin ręttiliga nógvar fundir, tķ hon hevši eisini eina umsitingarliga uppgįvu, tķ hon skuldi góškenna nógvar av jįttanunum, sum landsstżriš gav.

Taš var ymiskt, hvussu fundarbošini komu, eins og nęr tey komu - viš hvųrt skrivliga og viš hvųrt pr. telefon. Višhvųrt fekk man tilfar saman viš fundarbošunum, men višhvųrt ikki fyrrenn į fundinum.

Skrivarin fųrdi geršabókina og heldur KM, at skrivarin skrivaši sjįlvur og ikki eftir diktati frį formanninum. Um okkurt serligt var, so syrgdi formašurin fyri at višmerking kom um hetta ķ geršabókina. Um onkur limur ynskti dissens ella višmerking citeraša, so kom hetta ķ geršabókina.

Formašurin legši mįlini fyri og syrgdi fyri, at limirnir fingu greitt frį sķni stųšu til mįlini. Višhvųrt varš neyšugt hjį formanninum at mżkja stųšuna, soleišis at stųrst mųgulig undirtųka fekst.

Višvķkjandi jįttanarpraksis ķ fķggjarnevndini, įšrenn nżggja stżrisskipanin kom, sigur KM, at hvųrt mįl bleiv umhugsaš, men tį landsstżriš ella landsstżrissamgongan sum oftast hevši meirluta ķ nevndini, komu nokk tey flestu jįttanarmįlini ķgjųgnum. Aftanį, at nżggja stżrisskipanin kom ķ gildi į ólavsųku 1995 er praksis strammaš nógv, tķ nś sigur grein 44 ķ stżrisskipanarlógini klįrt, at eykajįttanir skulu ķgjųgnum lųgtingiš, mešan fķggjarnevndin ķ serligum fųrum kann veita eykajįttan. Praksis er sostatt, at taš er ógvuliga sjįldan, at fķggjarnevndin gevur nakra eykajįttan.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum tann 24. mai 1996 greišir KM frį, at fķggjarnevndin, so vķtt hann minnist, bert hevši fķggjarnevndarskjališ dagfest 15/5-1996, og minnist sostatt einki til at hava sęš starvslżsingina - sķ tilfariš s. 15 og 16. Fķggjarnevndarskjališ hevur hann óivaš fingiš 17. ella 18. mai 1996 - sķ skriv frį lųgtingsskrivstovuni ķ tilfarinum s. 27. Fķggjarnevndin hevur ikki havt fund um umsóknina įšrenn 24. mai 1996.

Višvķkjandi teimum, sum vóru į fundi, vķsir KM til tilfariš s. 32, har śtskrift śr geršabókini er. Hvųr hevši bišiš lųgmann komiš į fund, veit KM ikki, men taš kann vera, at lųgmašur sjįlvur hevur ynskt, at koma į fund. Hvķ Jóannes Eidesgaard ikki bleiv bišin um at koma į fund, kann KM ikki siga viš vissu, men hann heldur, at allir fķggjarnevndarlimir vóru samdir um, at fķggjarnevndin ikki bleiv blandaš uppķ trupulleikarnar ķ Tinganesi.

Į sjįlvum fundinum, var tann stóra diskusiónin ikki um bygnašarbroytingarnar, men meira um mįliš hevši slķkan skund, at fķggjarnevndin įtti at avgreiša mįliš. Fķggjarnevndin var samd um, at mįliš hevši ikki slķkan skund, at taš įtti at avgreišast av nevndini smb. grein 44 ķ stżrisskipanarlógini, og tķ varš mįliš ikki jįttaš, men sent aftur ķ Tinganes. Tį taš ķ geršabókini stendur, at fķggjarnevndin kom til ta nišurstųšu, at hon ikki hevši heimild til at avgreiša mįliš, so merkir hetta, at nevndin meinti, at mįliš ikki hevši slķkan skund, at nevndin įtti at avgreiša mįliš.

Til spurningin, um skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 įvirkaši hansara stųšutakan til eykajįttan, sigur KM, at hetta als onga įvirkan hevši, tķ hetta hevši einki viš grein 44 ķ stżrisskipanarlógini at gera, og hann heldur, at hetta var stųšan hjį ųllum fķggjarnevndarlimunum. Til spurningin, um taš hevši havt nakran tżdning fyri stųšutakanina til eykajįttanina um nęstnišasta brot į s. 1 ķ fķggjarnevndarskjalinum frį 15. mai 1996, sķ tilfariš s. 18, ikki var viš, sigur KM, at taš hevši ongan tżdning havt.

Til spurningin, um taš er vanligt, at einkultir landsstżrismenn einsamallir senda skriv til lųgtingsins nevndir herundir fķggjarnevndina, sigur KM, at taš undraši allar, at skriviš frį 21. mai 1996 frį Jóannes Eidesgaard var komiš; men sum sagt hevši taš onga įvirkan į stųšutakanina til jįttanina.

Til spurningin, um KM hevši fingiš nakrar ašrar upplżsingar ķ mįlinum enn tęr, tilfariš vķsir, antin skrivligar ella munnligar, so sigur KM, at so var ikki. Hann hevši heldur ikki óformelt samband viš nakran landsstżrismann, embętismann ella annan ķ samband viš hetta mįl.

Ķ samband viš fķggjarnevndarfundin tann 13. juni 1996 sigur KM, at allir limir vóru į fundi og vķsir her til geršabókina. Į hesum fundi er lųgmašur ikki viš. Um spurningin, hvķ hann ikki tekur undir viš geršabókini, greišir KM frį, at taš gekk long tķš, įšrenn man fekk śtskrift av geršabókini, og įšrenn hendan kom, var Vilhelm Johannesen, formašur ķ fķggjarnevndini, ķ śtvarpinum og umrųddi ósemjuna millum lųgmann og Jóannes Eidesgaard um bygnašarbroytingarnar. Vilhelm Johannesen vķsti ķ hesum sambandi til, hvat sagt var į fķggjarnevndarfundinum. Tį hetta ikki samsvaraši viš taš, sum KM mintist, og tį eingin śtskrift av geršabókini var komin, og at taš var umrįšandi hjį fķggjarnevndini ikki at blandast uppķ ósemjuna ķ Tinganesi, hevši KM sent śt tķšindaskriv dagin eftir og hevši havt samrųšu viš śtvarpiš og sjónvarpiš ķ hesum sambandi. Eisini kundi KM ikki góškenna geršabókina, tķ tį taš ķ geršabókini mitt į s. 33 ķ tilfarinum veršur sagt "Sķšani varš spurt um landsstżriš endaliga hevši tikiš stųšu til .....", so minnist KM einki til, at taš varš spurt um hetta, ella at taš yvirhųvur varš tosaš um hetta. Heldur ikki minnist hann til, at endurgevingin ķ geršabókini, "Ķ tķ sambandi varš skriviš frį Jóannes Eidesgaard", bleiv umrųtt, og at lųgmašur kom viš višmerkingini, sum her er noteraš. Tķ er geršabókin eftir hansara tykki ikki rųtt, og tekur hann greitt undir viš atfinningunum hjį Tordi Niclasen, sķ tilfariš s. 51.

Taš avgerandi hjį KM var, at fķggjarnevndin ikki bleiv blandaš inn ķ strķšiš millum Jóannes Eidesgaard og lųgmann um bygnašarbroytingarnar, t.v.s. at man ikki vildi blandast inn ķ taš reint politiska strķšiš. Tį hetta sżntist at blķva tilfeldi, var taš, at KM segši seg vera samdan viš Tord, uttan at hann akkurįt hevši umhugsa oršalagiš ķ Tordursa višmerking. Avgerandi hjį KM vóršu tęr nišastu 3 reglurnar ķ geršabókini, sķ s. 33 ķ tilfarinum, har sagt veršur, at nevndin "kom til ta nišurstųšu aftanį at hava višgjųrt mįliš, at vķsandi til § 44, stk. 1 og 2 ķ stżrisskipanarlógini, heldur nevndin seg ikki hava heimild til at avgreiša mįliš."

Hvųr hevur bišiš landsstżrismįlanevndina kannaš mįliš, veit KM ikki.

Um hvussu fķggjarnevndarskjųl vanliga sķggja śt, sigur KM, at taš fķggjarnevndarskjal, sum kom til fķggjarnevndarfundin tann 24. mai 1996, var ręttiliga śtfųrligt, men um ųll sķggja soleišis śt, veit hann ikki.

J. Frįgreišing frį Finnboga Arge (FA):

FA er śtbśgvin student ķ 1975. Hevur tikiš Exam. art. į Fróšskaparsetrinum ķ 1977 (hjįgrein ķ noršurlendskum mįli) og seinri įvķs merkonomfag į Fųroya Handilsskśla.

Hevši stuttan lesnaš ķ Danmark frį 1977 til 1978, men fór so heim at arbeiša hjį fašir sķnum frį 1978. Ķ 1981 bleiv FA stjóri ķ P/F Auto Service.

Keypt meirlutan av partabrųvunum ķ felagnum ķ 1985, og hevur sķšani veriš stjóri į virkinum.

Sett į stovn Team 85, Sejerų Havbrug ķ 1985, keypt Olaf Sųrensen A/S, sum innflutti śtlendskan ost til Danmarkar og seldi ostin vķšari til ymiskar stórar danskar fyritųkur, ķ 1986, og sett į stovn P/F Arge International, sum seldi Bridgestone aliringar, ķ 1986 ella 1987. Ķ 1989 byrjaši hann at sleppa sęr av viš felųgini aftur.

Startaši av nżggjum ķ 1993 viš einum felagiš, sum eitur P/F Meinhardt Arge, og har er FA ķ dag stjóri og eigari viš 98 % av partapeninginum.

Virksemiš hjį felagnum er at selja bilar og reka bilverkstųš. Hetta er taš sama, sum P/F Auto Service og P/F Vilhelm Nielsen hųvdu.

Hevur veriš formašur ķ P/F Atlantsflog ķ 1990 og 1991 og hevur sķšani 1990 veriš ķ nevndini hjį P/F Havsbrśn - tey flestu įrini ķ hvussu so er.

Bleiv valdur į lųgting ķ 1990 fyri Sambandsflokkin og afturvaldur 7. juli ķ 1994 eisini fyri Sambandsflokkin. Į valskeišnum 1990-1994 sat hann trż įr ķ fķggjarnevndini. Aftanį vališ ķ 1994 bleiv hann formašur ķ fķggjarnevndini.

Sat sum formašur ķ fķggjarnevndini til sķšst ķ november 1995, tį ósemja varš ķ Sambandsflokkinum, og hann fór śr flokkinum. Bleiv sitandi ķ fķggjarnevndini, men ikki sum formašur.

Į ólavsųku ķ 1996 gjųrdi FA valbólk viš samgonguna og fór śr fķggjarnevndini og uppķ uttanlandsnevndina sum vanligur limur.

Ķ september 1997 fer FA śr uttanlandsnevndini og aftur ķ fķggjarnevndina. FA situr framvegis ķ fķggjarnevndini.

Višvķkjandi mannagongdini ķ samband viš fķggjarnevndarfundir sigur FA, at mįlini komu śr landsstżrinum ella śr lųgtinginum til lųgtingsskrivstovuna, sum so syrgdi fyri, at mįlini komu til fķggjarnevndina, har tey verša višgjųrd so skjótt sum tilber. Tilfariš veršur latiš nevndarlimunum į fķggjarnevndarfundi til višgeršar į nęsta fundi. Men taš kom eisini fyri, at mįl blivu višgjųrd į fundinum beinanvegin, vóru allir nevndarlimir samdir um hetta. Um onkur ynskti fleiri upplżsingar ķ mįlinum, bleiv taš śtsett til seinni fund.

Formašurin leiddi fundirnar, mešan skrivarin sjįlvur skrivaši frįgreišingina til geršabókina.

Įšrenn nżggja stżrisskipanin kom, komu nógv mįl til fķggjarnevndina, sum skuldi góškenna jįttanir, sum landsstżriš hevši gjųrt, og eisini kom ein rśgva av mįlum ķ samband viš umsóknir til grunnin fyri ķdnašarfremjandi endamįl.

Tį avgerš skuldi takast, spurdi formašurin hvųnn einstakan lim, um hann var fyri ella ķmóti, og so varš endalig stųša tikin. Taš er formašurin, sum avger, nęr atkvųšast skal, ella um mįliš veršur śtsett eftir umbųn frį onkrum limi.

Įšrenn nżggju stżrisskipanarlógina višgjųrdi fķggjarnevndin umsóknir frį landsstżrinum um eykajįttanir og tók stųšu ķ hvųrjum einkultum fųri, um hon kundi jįtta ella ikki. Skuldi jįttan gevast, kravdi fķggjarnevndin oftast, at lķknandi upphędd bleiv spard onkra ašrastašni, tķ ansast skuldi eftir, at undirskotiš į fķggjarlógini ikki vaks. Śrslitiš varš, at landsstżriš sum oftast saman viš umsóknini segši frį, hvar og hvussu stór sparing kundi fįast ašrastašni. Um landsstżriš ķ samband viš umsóknina vķsti į tilsvarandi sparingar, bleiv mįliš gjarna avgreitt beinanvegin, mešan ķ mótsattum fųri bleiv taš sent aftur til landsstżriš óavgreitt.

Sķšani nżggja stżrisskipanin kom, er višgeršin hjį fķggjarnevndini pśra broytt soleišis, at nęstan alt, sum višvķkir eykajįttan, veršur vķst aftur, tķ taš skal heldur leggjast fyri lųgtingiš. Grundsjónarmišiš hjį fķggjarnevndini hevur veriš, at allar jįttanir skulu yvir fķggjarlógina og harviš gjųgnum tingiš. Bert ķ ógvuliga serligum mįlum, har mįlini veruliga hava nógvan skund, kemur taš fyri, at hesi verša višgjųrd ķ fķggjarnevndini.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum tann 24. mai 1996 sigur FA, at hann ikki minnist greiniliga, um hann hevši fķggjarnevndarskjališ įšrenn fundin 24. mai 1996, men hann hevši fingiš okkurt skjal viš hesum upplżsingunum, tķ hann kennist viš innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum. Hann heldur at starvslżsingin var eisini viš.

Hetta hevši tó ikki tann stóra tżdningin, tķ hansara stųša var, longu įšrenn fķggjarnevndarfundin, at mįliš ikki hoyrdi heima ķ fķggjarnevndini, men ķ lųgtinginum. Hetta var eitt stórt mįl, sum framyvir vildi višfųra stórar įrligar śtreišslur. Landsstżriš hevši leingi vitaš um, at bygnašarbroytingarnar skuldu fremjast, so hetta mįl hevši ikki skund, og meinar FA, at lųgmašur var greišur yvir stųšuna hjį fķggjarnevndini įšrenn fundin, tķ hann ynskti at fįa greiši į beinanvegin, hvųr orsųkin var til, at nevndin mųguliga ikki fór at jįtta upphęddina, sum sųkt varš um.

Mįliš hevši ikki veriš til višgeršar ķ fķggjarnevndini įšrenn fundin 24. mai 1996. Um hvųr, iš var į fundinum 24. mai 1996, vķsir FA til geršabókina, sum vķsir, at allir limirnir uttan Finnbogi Ķsakson vóru į fundi. Harumframt vóru lųgmašur og trķggir embętismenn į fundinum.

Um hvat fyrigekk į fundinum,vķsir FA til taš, sum stendur ķ geršabókini. Lųgmašur hevši oršiš fyrst og sķšani FNC, sum greiddi meiri nįgreiniliga um uppskotiš. FA segši ikki eitt orš, mešan hetta fyrigekk, tķ hann helt hetta vera ręttiliga óviškomandi, tį stųšan uppį forhond var tann, at mįliš, orsakaš av at taš ikki hevši skund, ikki bleiv avgreitt ķ fķggjarnevndini. Hann minnist til telefaksiš frį landsverkfrųšinginum frį 17. mai 1996, sķ tilfariš s. 28 - 30, og at innihaldiš ķ hesum varš umrųtt į fundinum, og var hann stórt sęš samdur viš landsverkfrųšinginum ķ hansara nišurstųšu.

Um nakar hevši bišiš lųgmann koma į hendan fund, veit FA ikki. Hann heldur, at lųgmašur sjįlvur hevši bišiš um at koma į fundin. Hann veit ikki, hvķ Jóannes Eidesgaard ikki bleiv innkallašur til fundin. Taš, sum lųgmašur annars segši į fundinum um umskipanina av umsitingini, virkaši ręttiliga leyst uppį FA. Taš virkaši, sum um lųgmašur bara vildi hava pengar fyri at byrja umskipanina uttan at siga nakaš um, hvar ein endaši. Til spurningin, um grundgevingina hjį fķggjarnevndini fyri ikki at avgreiša mįliš, "hava ikki heimild at avgreiša mįliš ....", sigur FA, at eftir nevndarinnar meting, hevši mįliš ikki skund. Taš var eitt stórt mįl, iš kravdi veruliga višgerš og veruligt oršaskifti, helst ķ lųgtinginum. Sostatt uppfylti umsóknin ķ onga mįta treytirnar ķ grein 44 ķ stżrisskipanarlógini fyri at kunna višgerast sum eykajįttan.

Sjįlvt um nęstnišasta petti į fyrstu sķšu ķ fķggjarnevndarskjalinum, sķ tilfariš s. 18, ikki hevši veriš, so hevši stųšan hjį fķggjarnevndini veriš tann sama. Ķ so mįta hevši hetta pettiš ongan tżdning fyri višgeršina.

Til spurningin, um skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 til fķggjarnevndina, hevši stóran tżdning fyri višgeršina av umsóknini ķ fķggjarnevndini, sigur FA, at hetta als ongan tżdning hevši,. FA hevši, įšrenn hann kendi hetta skriv, tikiš ta stųšu, at mįliš ikki skuldi avgreišast. Hann heldur, at hetta var stųšan hjį ųllum fķggjarnevndarlimunum.

Til spurningin, um taš var vanligt, at einkultir landsstżrismenn sjįlvir senda skriv til lųgtingsins nevndir, herundir fķggjarnevndina, har teir rętta įšur framsend skjųl, sigur FA, at hann ikki hevur sęš slķkt įšur.

FA sigur, at hann ikki hevur fingiš ašrar skrivligar ella munnligar upplżsingar frį landsstżrismonnum ella embętismonnum enn tęr, sum vóru fyri į fundinum. Hann hevur ikki havt óformligt samband viš nakran landsstżrismann um hetta mįl.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 13. juni 1996 sigur FA, at hvųr var į fundinum sęšst ķ geršabókini. Har var eingin annar į fundinum. At mįliš um eykajįttan kom fyri į hesum fundi var tķ, at geršabókin frį 24. mai 1996 skuldi góškennast. Vilhelm Johannesen, Anfinn Kallsberg og FA góštóku geršabókina, mešan Kristian Magnussen og Tordur Niclasen ikki kundu góštaka hana. At hesir ikki vildu góškenna geršabókina, heldur FA stendst av, ķ hvussu er fyri Tordur'sa viškomandi, eini politiskari trongd at gera vart viš seg. Annars helt FA, at strķšiš um geršabókina hevši so lķtlan tżdning, at hann ikki hevši giviš hesum gętur.

Hvussu hetta mįl er komiš til landsstżrismįlanevndina, veit FA ikki.

K. Frįgreišing frį Įlvur Zachariassen (AZ):

ĮZ hevur śtbśgving sum skipsfųrari og bleiv lišugur ķ mai 1957. Hevur starvast hjį reišarķnum Lauritsen ķ Danmark ķ 9 įr, hjį P/F Skipafelagnum Fųroyar ķ 7 įr og hevur veriš lęrari ķ 26 įr į sjómansskślanum ķ Klaksvķk, har hann er framvegis.

Hevur sitiš ķ bżrįšnum ķ Klaksvķk ķ 16 įr - frį 1980 til 1996.

Hevur sitiš ķ lųgtinginum hetta valskeišiš - frį 7. juli 1994.

Er limur ķ fķggjarnevndini - hevur veriš taš, sķšani samgonga varš skipaš ķ sept. 1994 og til januar 1998.

Višvķkjandi vanligari mannagongd ķ samband viš fķggjarnevndarfundir greišir ĮZ frį, at fyrireikingarnar til fundirnar, herundir dagsskrį, gjųrdi formašurin saman viš skrivaranum. Formašurin leiddi fundirnar, mešan skrivarin fųrdi geršabókina. Skrivarin fųrdi taš ķ geršabókina, sum hann helt skuldi fųrast. Um onkur nevndarlimur gjųrdi vart viš, at hann ynskti serstųšu ella onkra višmerking fųrda ķ geršabókina, so vendi hesin sęr til formannin, sum so baš skrivarin um at fųra taš ynskta ķ geršabókina. Um nevndin ynskti meiri tilfar, bleiv taš įlagt skrivaranum at skaffa slķkt.

Fķggjarnevndin višgjųrdi lógaruppskot, sum komu frį lųgtinginum, og sum skuldu višgerast ķ fķggjarnevndini. Eftir gomlu skipanini hevši fķggjarnevndin eisini ein umsitingarligan lut, hetta tķ landsstżriš ķ vissum fųrum jįttaši pening, men skuldi hetta góškennast av fķggjarnevndini. Nś višger fķggjarnevndin mest mįl, sum koma frį lųgtinginum.

Fķggjarnevndin hevši onga skrivliga yrkisskrį.

Fķggjarnevndarformašurin leiddi fundirnar, og legši mįlini fyri nevndina.

Įšrenn nżskipanina komu nógv mįl til fķggjarnevndina, eisini tķ hon hevši ein umsitingarligan lut, men mįlini blivu umhugsaš hvųr sęr, so taš var einki viš, at nųkur blankogóškenning var av umsóknum um eykajįttan. Taš ber neyvan til at siga, um taš oftast var ja ella nei frį nevndini til umsóknir um eykajįttan.

Eisini varš taš ręttiliga ofta, at nevndin vildi hava meiri upplżsingar um mįlini, og tķ vóršu hesi śtsett til seinni fund.

Aftanį nżggju stżrisskipanina frį 1995 kom ein viss broyting ķ, tķ nś segši stżrisskipanin grein 44 klįrt, at jįttanir skuldu fara um fķggjarlógina, og bert ķ undantaksfųri, um mįliš hevši skund, kundi fyribilsjįttan fįast frį fķggjarnevndini. Fķggjarnevndin var av tķ įskošan, at mįliš skuldi veruliga hava skund og ikki verša "goymt", til taš til sķšst hevši skund, fyri at fķggjarnevndin vildi višgera mįliš sum eykajįttan.

ĮZ meinar, at teir til fundin 24. mai 1996 fingu fķggjarnevndarskjališ dagfest 15. mai 1996, men ikki starvslżsingina. Mįliš hevši ikki veriš umrųtt į fundi ķ fķggjarnevndini įšrenn 24. mai 1996. Um hvųr var į fundi, vķsir ĮZ til geršabókina, sum vķsir at allir teir fųstu limirnir vóru į fundi uttan Finnbogi Ķsakson. Į fund kom eisini Edmund Joensen, lųgmašur, saman viš Finn Norman Christensen, forstjóra, og ųšrum.

Formašurin Vilhelm Johannesen legši mįliš fyri og greiddi frį mįlinum. Sķšani blivu spurningar settir. Seinni kom lųgmašur saman viš lųgmansstjóra og fulltrśum į fundin, har hann svaraši ymsum spurningum frį nevndarlimunum. Lųgmašur fekk fyrivķst skriviš frį Jóannes Eidesgaard frį 21. mai 1996, men vildi lųgmašur als ikki gera nakrar višmerkingar til hetta skriv. Lųgmašur hevši ikki sęš og visti annars ikki um hetta skriv fyrr enn į fundinum.

Hvųr, iš baš lųgmann um at koma į fund, ella um hann sjįlvur hevši ynskt at koma į fund, veit ĮZ ikki.

Stųšan hjį fķggjarnevndini var, at bert tey mįl, sum veruliga hųvdu skund, kundu fįa eykajįttan smb. grein 44 ķ stżrisskipanarlógini. Ķ hesum fųri var taš ein spurningur um ręttiliga nógvar pengar, og landsstżriš hevši vitaš um hetta leingi, tķ lųgmašur greiddi sjįlvur frį į fundinum, at hann longu ķ november 1995 hevši kunnaš lųgtingiš um, at slķk umsókn um eykajįttan fór at koma. Nevndin helt ikki, at taš var rętt av landsstżrinum at bķša viš mįlinum til seinastu lųtu, og til lųgtingiš var fariš heim. Orsakaš av hesum var taš nevndarinnar metan, at mįliš ikki hevši skund, og kundi hon tķ ikki jįtta umsóknini og sendi hana tķ aftur til landsstżriš. Hetta vóru allir fķggjarnevndarlimir samdir um.

ĮZ sigur, at bręviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996, sķ s. 31 ķ tilfarinum, fyri sķtt viškomandi ongan tżdning hevši fyri stųšutakanina til umsóknina, og hann helt, at sama var galdandi fyri hinar.

Į fķggjarnevndarfundinum 13. juni 1996 var ĮZ ikki. Hesin fundur var frķggjamorgum kl. 10:00, og tį taš lį illa fyri hjį honum at koma śr Klaksvķk, hevši hann bišiš Helenu Dam į Neystabų mųta fyri seg - hon var tiltakskvinna.

ĮZ sigur, at hann ikki hevur fingiš ašrar skrivligar ella munnligar upplżsingar frį landsstżrismonnum, embętismonnum ella ųšrum um hetta mįl. Heldur ikki hevur hann óformelt fingiš upplżsingar um mįliš um bygnašarbroytingarnar, tį hetta var til višgeršar ķ fķggjarnevndini.

L. Frįgreišing frį Tordur Niclasen (TN):

TN hevur eina fyrisitingarliga śtbśgving og eina pedagogśtbśgving, sum er ein yvirbygningur av sjśkrasystraśtbśgvingini. Fyrisitingarśtbśgvingin er tikin į Danmarks Sygeplejerskehųjskole Århus ķ 1980.

Hevur havt starv sum fyristųšumašur į Eysturoyar Rųktar- og Ellisheimi sķšani 1983.

Hevur sitiš fast ķ lųgtinginum sķšani 1984. Eisini, ķ tķšarbilum, sitiš sum eykamašur frį 1980 til 1984.

Hevur veriš landsstżrismašur frį januar 1989 til og viš juli 1989. Hevši almanna- og heilsuųki, landbśnašarųki og eitt nżtt ųki - familjupolitiska ųkiš.

Hevur meginpartin av tķšini frį 1984 veriš limur ķ fķggjarnevndini viš undantaki frį hįlvum įri ķ 1989.

Višvķkjandi mannagongdini ķ samband viš fķggjarnevndarfundir, greišir TN frį, at fundirnir blivu fyrireikašir av formanninum saman viš skrivaranum, sum var frį lųgtingsskrivstovuni. Lųgtingsskrivstovan avgreiddi fundarboš og fundarskrį. Fundarbošini blivu send antin sum bręv, telefonboš ella munnlig boš. Eisini bleiv višhvųrt avtalaš į einum fundi, nęr nęsti fundur skuldi verša. Saman viš fundarbošunum kom višhvųrt tilfar um tey mįl, sum skuldu višgeršast į fundinum. Formašurin leiddi fundirnar og legši mįlini fyri fundin. Skrivari var altķš į fundinum, og sum oftast frį lųgtingsskrivstovuni. Nųkur skrivlig yrkisskrį fyri fundirnar var ikki.

Višvķkjandi jįttanarpraksis ķ fķggjarnevndini sigur TN, at įšrenn tann nżggja stżrisskipanarlógin kom, komu ógvuliga nógv mįl til góškenningar ķ fķggjarnevndini, tķ nevndin oftani skuldi góškenna jįttanir, sum landsstżriš hevši giviš. Av tķ, at landsstżrissamgongan hevši meirlutan ķ lųgtinginum, varš oftast fingin meirluti fyri teimum mįlum, sum komu til nevndina. Aftanį nżggju stżrisskipanarlógina er praksis hjį fķggjarnevndini blivin ógvuliga restriktivur, og ger nevndin sjįlv av, um eitt mįl eftir hennara tykki hevur skund, soleišis sum nevndin skilir grein 44, stk. 2 ķ nżggju stżrisskipanarlógini. Hevur mįliš ikki slķkan skund, veršur taš ikki avgreitt, men sent aftur til landsstżriš.

Um fķggjarnevndarfundin tann 24. mai 1996 sigur TN, at teir fingu fķggjarnevndarskjališ įšrenn fundin, men so vķtt hann minnist, fingu teir ongantķš starvslżsingina. Fķggjarnevndin hevši ikki havt nakran fund um hetta mįl įšrenn fundin 24. mai 1996. Višvķkjandi teimum, sum vóru į fundi, vķsir TN til taš, sum skrivaš er ķ geršabókini, sum vķsir, at allir fķggjarnevndarlimirnir uttan Finnbogi Ķsakson vóru į fundi. Harumframt var eisini lųgmašur saman viš trimum embętismonnum.

Spurningurin um bygnašarbroytingarnar varš umrųddur į fundinum, men ikki ķ smįlutum. Hvųr iš hevši bišiš lųgmann koma į fund, veit TN ikki, men roknar viš, at hetta er eftir ynski frį formanninum ella onkrum fķggjarnevnarlimi. Hann minnist ikki, um taš var uppį tal at bišja Jóannes Eidesgaard koma į fund. Hann minnist, at telefaksiš frį landsverkfrųšinginum til fķggjarnevndina dagfest 17. mai 1996 varš umrųtt, herundir spurningurin um taš bar til at spara taš, sum landsstżriš forśtsetti skuldi sparast. Til hetta svaraši ein av embętismonnunum, at taš var óhoyrt, at ein stovnur, sum fekk boš um at spara, avvķsti at spara, men hetta skuldi nokk koma ķ ręttlag. TN minnist ikki, um lųgmašur segši, hvussu bygnašarbroytingarnar skuldu fremjast.

Tį iš nevndin sigur, at hon ikki jįttar umsóknini viš tķ grundgeving, at hon ikki hevur "heimild" til at avgreiša mįliš, so er hetta tķ, at nevndin ikki hevur mett, at mįliš hevši skund, og tķ var heimild ikki eftir grein 44 ķ stżrisskipanarlógini. Landsstżriš hevši leingi vitaš um, at eykajįttan varš neyšug, so mįliš kundi veriš tikiš viš į fķggjarlógini, ella spurningurin kundi veriš lagdur fyri lųgtingiš, men so var ikki. Ein kundi hava ta uppfatan, at landsstżriš av einihvųrjari orsųk helt mįliš aftur, men hvķ hetta var so, veit TN ikki.

Um nęstsķšsta petti į s. 1 ķ fķggjarnevndarskjalinum frį 15. mai 1996, sķ tilfariš s. 18, ikki varš tikiš viš, so hevši hetta ikki havt nakran tżdning fyri stųšutakanina hjį TN til eykajįttanina, og hann heldur, at taš sama var galdandi fyri hinar fķggjarnevndarlimirnar.

Višvķkjandi skrivinum hjį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 til fķggjarnevndina, sigur TN, at śrslitiš hjį nevndini hevši veriš taš sama, um skriviš ikki var komiš. Taš virkaši sjįlvandi eitt sindur ųrkymlandi, tķ ķ fķggjarnevndarskjalinum, sum Jóannes Eidesgaard hevši undirskrivaš, varš sagt, at somu ting vóru samtykt, sum hann ķ skrivinum sigur ikki vóru samtykt. Skriviš hjį Jóannes Eidesgaard var ein rętting til fķggjarnevndarskjališ, og tyktist hetta at vķsa, at ósemja var um bygnašarbroytingarnar, og tķ var hetta eitt sindur ųrkymlandi fyri fķggjarnevndina. Taš var heldur ikki vanligt, at einkultir landsstżrismenn einsamallir senda skriv til lųgtingsins nevndir.

TN kann ikki minnast, at hann hevur fingiš nakrar ašrar upplżsingar ķ mįlinum, skrivligar ella munnligar, enn taš, sum kom fram į fķggjarnevndarfundinum. Hann hevur heldur ikki havt formligt samband viš nakran landsstżrismann um hetta mįl.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum 13. juni 1996 sigur TN, at tey, sum vóršu į fundi, eru nevnd ķ geršabókini - lųgmašur var sostatt ikki į fundi.

Grundgevingin fyri, at hann ikki tekur undir viš geršabókini frį 24. mai 1996, er, at hann į fundinum 24. mai 1996 setti spurning til lųgmann, sum so svaraši, sum refereraš er ķ geršabókini frį 13. juni 1996. Hetta įtti eftir hansara tykki at framgingiš av geršabókini frį 24. mai 1996, og tį taš ikki er so, kundi hann ikki góštaka geršabókina frį 24. mai 1996.

TN veit ikki, hvųr bišur landsstżrismįlanevndina kanna hetta mįl.

Til spurningin, um taš kemur fyri, at samtyktir verša formulerašar ķ fķggjarnevndarskjųl, uttan at hesar samtyktir neyšturvuliga eisini framganga av geršabókini hjį landsstżrinum, sigur TN, at taš ķ summum fųrum kemur fyri, tķ um man vil lżsa mįliš, so veršur man noyddur til at hyggja ķ skjųlini ķ mįlinum og ikki bert ganga śt frį tķ stuttu oršingini, sum framgongur av geršabókini.

M. Frįgreišing frį Jalgrim Hilduberg (JH):

JH hevur śtbśgving sum lųgfrųšingur frį 1961. Hevur lisiš ķ Keypmannahavn. Hevur starvast ķ landsstżrinum frį 1961, til hann gavst ķ 1997.

JH sigur, at gjųgnum ųll hesi įrini, hevur hann nokk skift ķmillum ųll "ųkir" ķ landsstżrinum.

Lógardeildin veršur sett į stovn ķ juli 1987, og veršur JH tį settur sum stjóri į hesi deild, umframt at hann veršur "konstituerašur stjóri" har, sum eingin ręttilig deild varš gjųrd, og į felagsųkjum, eins og hann veršur skrivari į landsstżrisfundum. Hann hevši veriš skrivari av og į fyrr, tį iš Jóhan Djurhuus, fyrrv. skrivstovustjóra, barst frį.

Tį Jóhan Djurhuus fór ķ 1987, varš JH settur sum skrivari ķ landsstżrinum.

Arbeišiš ķ lógardeildini umfataši tey ųkir, sum man ķ Danmark roknar sum hoyrandi undir lųgmįlarįšnum og innanrķkismįlarįšnum. Harumframt skuldi hann gera juridisk responsum ķ prinsippmįlum eins og eftirkanna lógaruppskot, įšrenn tey fóru ķ tingiš. Eisini eftirkannaši hann kunngeršir. Hann hevši einki viš taš at gera, sum fór ķ fķggjarnevndina ella ašrar nevndir.

Višvķkjandi landsstżrisfundum greišir JH frį, at fastur landsstżrisfundur var tżsdag fyrrapart frį kl. 10 - 12. Tilfariš, sum skuldi leggjast fyri fundin, bleiv ķ leypi av vikuni įšrenn lagt til fundarskrivarin og ķ seinasta lagi frķggjadagin įšrenn. Mįlini komu frį teimum ymsu deildunum, og samstundis, sum tey blivu lųgd til skrivaran, blivu tey latin til landsstżrismenninar. Skrivarin hevši allar sakirnar, har skjųlini, sum skuldu fyri į fundinum, lógu ovast, mešan landsstżrismenninir bert fingu tey skjųl, sum skuldu višgerast į fundinum. Hesi vóru vanliga blį į liti, mešan tey skjųl, sum vóršu heft viš, kundu vera hvķt. Umsitingin kundi gera eina frįgreišing um mįliš, men taš kundi eisini vera, at taš bara bleiv vķst til skjųlini, sum vóru ķ mįlinum, ķstašin fyri at skriva frįgreišing. Tilmęli skuldi til ķ ųllum fųrum. Ķ tilmęlinum kundu vera meira enn eitt uppskot, men var hetta sjįldan.

Lųgmašur stjórnaši landsstżrisfundinum, har hvųr landsstżrismašur legši fram tey mįl, hann hevši viš at gera. Skrivarin hevši deilt fundarskrįnna upp soleišis, at ųll mįlini hjį einum landsstżrismanni komu beint aftanį hvųrt annaš.

Framlųgan var ręttiliga ymisk, men var vanligvķs frķur fyrilestur og ikki nakar upplestur av skjųlum, sjįlvt um hetta kundi koma fyri. Lųgmašur spurdi so, hvųr var fyri ella ķmóti, og vóršu fleiri fyri, stašfesti lųgmašur, at mįliš var samtykt, og varš tį skrivaš ķ geršabókina samtykt. Um onkur landsstżrismašur kravdi dissens, so bleiv hetta eisini skrivaš ķ geršabókina.

Tį JH gjųrdi dagsskrįnna til fundin, gjųrdi hann oftani sjįlvur av, hvussu hann kallaši mįliš į dagsskrįnni. Į s. 17 ķ tilfarinum ķ j.n. 300-2 kallar hann taš "Uppskot um nżskipan av fyrisitingini", og er hetta svarandi til taš, sum veršur nżtt av Finn Norman Christensen ķ sķnum skrivi til landsstżrisfundin sķ tilfariš s. 7. JH vildi helst hava, at teir, sum komu viš mįlinum, sjįlvir komu viš, hvat heiti mįliš hevši, soleišis at hann kundi nżta hetta til dagsskrįnna. At hann hevur protokolleraš eitt sindur afturat ķ geršabókini į fundinum 13. mai 1996 var tķ, at hann helt, at ķ tilmęlinum manglaši at nevna rakstrarstašiš og upphędd, og tķ var tilmęliš ikki greitt nokk. Tį man sųkir fķggjarnevndina um jįttan, so mį upplżsast upphędd, rakstrarstaš, og hvat jįttanin skal brśkast til.

Landsstżriš hevši ikki nakrar skrivligar fundarreglur (forretningsorden) fyri landsstżrisfundirnar.

Ķ geršabókina blivu vanliga bert fųrd mįl, sum blivu endaliga avgreidd į fundinum, mešan umslagiš ķ sakini altķš fekk įtekning um, hvat višger mįliš hevši fingiš į landsstżrisfundinum.

Aftanį fundin lęt JH geršabókina til reinskrivingar, og bleiv eintak av reinskrivašu bókini latiš landsstżrismonnunum og deildunum sama seinnapart ella dagin eftir soleišis, at mįlini kundu avgreišast. Geršabókin bleiv lųgd fram į komandi landsstżrisfundi til undirskrivingar. Tį kundi taš fyrikoma, at onkur ynskti onkra broyting ella greining av tekstinum ķ geršabókini, og bleiv hetta gjųrt, um semja annars varš um taš.

Um so er, at tilmęliš ķ sakini er greitt, veršur oršaljóšiš ķ tilmęlinum nżtt ķ geršabókini, sjįlvandi treytaš av, at mįliš annars veršur samtykt. Veršur samtykt annaš enn tilmęliš vķsur, veršur greiniliga skrivaš ķ geršabókina, hvat samtykt er.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 13. mai 1996 greišur JH frį, at tilmęliš til fundin var at samtykkja at leggja fķggjarnevndarskjališ fyri fķggjarnevndina, men tį fķggjarnevndin kravdi, at upphęddin varš upplżst, og hvat rakstrarstaš hon skuldi fara til, so bleiv hetta fųrt ķ geršabókina. Annars kravdi fķggjarnevndin, at umsóknir til hennara skuldu višgerast į landsstżrisfundi fyrst. Innfųringin ķ geršabókina dekkar bert umsóknina til fķggjarnevndina, men sigur einki um, hvat ķ ašra mįta kann vera samtykt į ųšrum fundum um nżskipanina av landsfyrisitingini. Um henda umsókn bleiv jįttaš, so hevši landsstżriš heimild og pening til at seta ašalstjórarnar frį 1. august 1996 og kundi so fara undir hetta, men kundi eisini bķša til seinni viš at seta stjórarnar, ella als ikki seta teir. Eru teir ikki settir ķ fķggjarįrinum, so fellur hendan jįttanin burtur.

Višvķkjandi bręvi frį Finn Norman Christensen frį 10. mai 1996 til landssstżrisfundin 13. mai 1996 viš yvirskrift " Uppskot til nżskipan av fyrisitingini", og har skrivaš er "Sum avrįtt į landsstżrisfundi 30. aprķl 1996 ....", sigur JH, at hann ikki kennir til nakra avgerš į landsstżrisfundi 30. aprķl 1996 um hetta mįl.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 13. mai 1996 sigur JH, at hetta sęr śt til at verša ein fundur, sum var neyšugur, įšrenn umsókn um eykajįttan kundi sendast til fķggjarnevndina.

Um landsstżrisfundin 28. mai 1996 sigur JH, at her varš geršabókin frį landsstżrisfundinum 13. mai 1996 góškend og undirskrivaš uttan nakra višmerking.

Til landsstżrisfundin 28. mai 1996 var eitt av punktunum lżsing eftir lųgmansstjóra, men varš hetta punkt śtsett til seinni fund, og varš fundur um hetta mįl morgunin eftir kl. 08.00.

Višvķkjandi fundinum 29. mai 1996 sigur JH, at uppskot til lżsing eftir lųgmansstjóra var viš į fundinum, og ķ hesi lżsing blivu gjųrdar ymsar broytingar, men hvųrjar minnist hann ikki greiniliga. Aftanį ymsar ręttingar bleiv uppskotiš til lżsing samtykt. Semja var um hesa samtykt.

Ķ notati frį 21. juni 1996 hevur lógardeildin męlt frį at gera meiri viš mįliš um, at "Jóannes Eidesgaard viš skrivinum frį 21. mai 1996 hevur giviš skeivar upplżsingar til lųgtingsins fķggjarnevnd og soleišis mųguliga brotiš lųgtingslóg um įbyrgd landsstżrismanna", įšrenn lųgtingiš er lišugt viš sķna kanning.

Višv. fundinum 14. juni 1996 ķ landsstżrismįlanevnd lųgtingsins sigur JH, at hann var bišin um at koma į hendan fundin av nevndini. Hann veit einki um, hvussu hetta mįl er komiš ķ landsstżrismįlanevndina.

JH sigur, at hann hevur ikki veriš į nųkrum fundi ķ fķggarnevndini um hetta mįl, og hann hevur eiheldur giviš fķggjarnevndini nakrar upplżsingar um hetta mįl, hvųrki skrivligar ella munnligar.

N. Frįgreišing frį Tummas Magnussen (TM):

TM hevur śtbśgving sum lųgfrųšingur. Śtbśgvin į vįri 1991. Lisiš ķ Keypmannahavn. TM hevur starvast ķ landsstżrinum (samskiftisdeildini) ķ 2 įr, so į Strandferšsluni ķ 2 įr, og aftur ķ landsstżrinum (bśskapardeildini) gott 2 įr, og so sum deildarstjóri į lųnardeildini sķšani februar 1997.

Ķ mai/juni 1996 starvašist TM į bśskapardeildini ķ landsstżrinum.

TM greišur frį, at arbeiši viš at umskipa landsumsitingina ķ grundini longu var byrjaš ķ 1992, tó var taš tį bert at fįa formaliseraš jįttanarvišurskiftini. Frį 1996 innfųrdi man brśki av "fķggjarnevndarskjali", tį taš galt um jįttan av peningi frį fķggjarnevndini. Įšrenn hevši taš bert veriš nżtt "vanlig brųv", tį sųkt var um eykajįttan.

TM upplżsir, at fķggjarnevndarskjališ er uppbygt soleišis, at pkt. "e. Uppskotiš" svarar til lógartekst ķ lųgtingslógum, mešan mįlsfrįgreišingin undir pkt. b svarar til višmerkingarnar ķ lųgtingslógum. Hann vil annars lata kanningarstjóranum ymiskt tilfar hesum višvķkjandi.

TM sigur, at hann ongantķš hevur veriš į landsstżrisfundi ķ smb. viš bygnašarbroytingarnar og heldur ikki veriš spurdur um sjįlvar broytingarnar.

Hann var viš į fķggjarnevndarfundinum 24. mai 1996, tķ FNC baš hann koma viš. Į fundinum bleiv tosaš aftur og fram, mest um tann stóra yvirbygnašin, sum umskipanarętlanin fór at višfųra, mešan umskipanarętlanin sum so ikki bleiv umtalaš serliga nógv. TM sigur, at hann vist segši viš Finn Norman Christensen og Edmund Joensen, at teir kundu fara vķšari viš umskipanini av fyrisitingini uttan at fara til fķggjarnevnd og lųgting, um peningur kundi fįast ašrastašni frį.

TM sigur, at taš er burturav arbeišiš hjį landsstżrinum at organisera umsitingina, og hevur hetta einki viš lųgtingiš at gera, uttan at tęr neyšugu jįttanirnar skulu fyriliggja. Ķ prinsippinum eru jįttanirnar į fķggjarlógini til landsstżrismannin og ikki til stovnin.

O. Frįgreišing frį Rśna Joensen (RJ):

RJ hevur śtbśgving sum juristur frį 1987. Hevur lisiš ķ Århus. RJ hevur starvast sum fulltrśi į fķggjardeildini ķ landsstżrinum frį 1988 til 1989. Hevur starvast sum fulltrśi hjį Told- og Skattestyrelsen ķ Danmark frį 1989 til į sumri 1990. Hevur starvast sum prosjektleišari viš MVG skipanini į Toll- og Skattastovu Fųroya frį į sumri 1990 til į sumri 1992. Hevur arbeitt sum advokatfulltrśi og advokatur hjį Julionnu Klett, advokati, frį į heysti 1992 til į heysti 1995.

Byrjaši śti ķ landsstżrinum sum lųgmansfulltrśi (taš sama sum "ministersekretęr") ķ november 1995. Nś eitur starviš lųgmansritari. Hann er rįšgevi hjį lųgmanni. RJ skal fylgja viš lųgmanni allastašni ķ embętinum. RJ skal syrgja fyri, at alt, sum kemur til og skal frį lųgmanni, veršur avgreitt.

RJ greišir frį, at hann einki hevur havt viš bygnašarbroytingarnar at gera, hvųrki tį ella nś. Įšrenn RJ kom, arbeiddi Finn Norman Christensen nokk so nógv sum nęsti rįšgevi hjį lųgmanni, men aftanį november 1995, tį RJ var blivin lųgmansfulltrśi, arbeiddi Finn Norman Christensen so gott sum bert viš bygnašarbroytingunum. RJ hevur bert veriš į einum landsstżrisfundi, har bygnašarbroytingarnar blivu višgjųrdar, og taš var tann 31. mai 1996, tį sįttmįlin viš Finn Norman Christensen bleiv longdur. Hann kennir ikki nógv til, hvussu man politiskt ętlaši at višgera mįliš um bygnašarbrtoytingarnar. Hetta varš mest umrųtt ķ blųšunum og ikki so nógv ķ Tinganesi.

Višvķkjandi fundinum ķ fķggjarnevndini tann 24. mai 1996 sigur RJ, at taš var heldur tilvildarligt, at hann kom viš. Hann stóš ķ durinum ķ Tinganesi, tį lųgmašur var į veg nišan til fķggjarnevndina, og baš lųgmašur hann um at koma viš. Hann heldur, at lųgmašur var bišin um at koma į fund ķ fķggjarnevndini.

Til taš, sum gekk fyri seg į fķggjarnevndarfundinum tann 24. mai 1996, kann RJ halda seg til taš, sum frįgreitt er ķ geršabókini, sķ tilfariš s. 33. RJ sigur, at hetta var fyrstu ferš, at lųgmašur sį skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996, og heldur RJ, at lųgmašur bleiv heldur enn ikki bilsin av hesum skriviš, og at taš ikki gekk heilt upp fyri lųgmanni fyrr enn aftanį fundin, hvat hetta ķ veruleikanum var. Tķ vildi lųgmašur treyšugt gera višmerkingar til skriviš į fundinum. RJ rįddi lųgmanni til at lata advokat gera notat um bręviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 og ikki nżta umsitingina til hetta.

RJ heldur, at lųgmašur roknaši viš, at eykajįttanin, sum landsstżriš sųkti um, fór at verša jįttaš, sjįlvt um man var vitandi um, at praksis hjį fķggjarnevndini, eftir nżggju stżrisskipanarlógini, var ógvuliga restriktivt.

Višvķkjandi hvussu mįliš er komiš til landsstżrismįlanevndina, sigur RJ, at hann heldur, at nevndin sjįlv tók mįliš upp, tķ nś var komin so nógvur politikkur ķ mįliš.

Ķ samband viš landsstżrisfundin 29. mai 1996 sigur RJ, at tį taš veršur sagt, sķ tilfariš s. 38 at "Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard taka ķ prinsippinum undir viš, at ein lųgmanstjóri veršur settur, tķ bęši normering og jįttan finst", so meina teir helst viš, at tį Finn Norman Christensen nś fer, so kemur lųgmansstjórin ķ hansara staš.

Finn Norman Christensen var so gott sum į ųllum landsstżrisfundum, mešan hann var ķ landsstżrinum.

Višvķkjandi landsstżrisfundinum 31. mai 1996 so var taš so, at Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen ikki vildu koma į fund, sjįlvt um teir blivu bidnir um taš meira enn einaferš. Teir sótu į skrivstovuni hjį Jóannes Eidesgaard.

Višvķkjandi tķšindaskrivinum frį 6. juni 1996 sigur RJ, at taš vóru nógv um at formulera hetta tķšindaskriv, har ķmillum var hann sjįlvur, Finn Norman Christensen og helst Edmund Joensen. Śtkastiš varš lagt fyri landsstżrisfund, soleišis at landsstżrismenninir kundu fįa okkurt innfųrt ķ skriviš, um teir ynsktu taš. Skriviš varš, įšrenn taš varš sent śt, góškent av ųllum landsstżrismonnum, sum vóru į fundi. Į hesum landsstżrisfundi vóru, umframt teir sum eru nevndir ķ geršabókini, hann sjįlvur, Finn Norman Christensen og Jalgrķm Hilduberg.

Višvķkjandi notatinum frį Hans Trygva Teirin sigur RJ, at hetta bleiv umbišiš av lųgmanni.

Um taš var vanligt, at samtyktir į landsstżrisfundum verša innskrivašar ella formulerašar ķ skjųl, uttan at hesar samtyktir eisini neyšturvuliga framganga av geršabókini hjį landsstżrinum, sigur RJ, at hann einki kennir til hetta. Eftir hansara meting, vķsandi til tilfariš sķša 9 nišast, so eru taš bert tęr stóru linjurnar ķ bygnašarbroytingunum, sum eru samtyktar. Ein hevur samtykt at seta ein lųgmansstjóra og 5 ašalstjórar, men sundurgreiningina ķ bygnašarbroytingunum hevur ein ikki samtykt.

Ó. Frįgreišing frį Barbaru į Tjaldraflųtti (BįT):

BįT hevur śtbśgving sum cand. scient. adm. Lišug ķ mars 1990. Hevur arbeitt į Lķkningarrįš Fųroya/Toll- og Skattstovan, Yviri viš Strond, Tórshavn, frį sept. 1990 til nov. 1995 og sķšani śtlęnt til Finn Norman Christensen (FNC) til 1. juni 1996. Aftur į Toll- og Skattstovuni frį 1 juni 1996 til 1. mars 1997. Rįšgevi hjį lųgmansstjóranum frį august 1996 til 1. mars 1997. Frį 1. mars 1997 sett ķ fast starv sum nżskipanarfulltrśi ķ landsstżrinum. Hetta er eitt nżtt starv.

Uppį spurningin, um hon kennir nakaš til mannagongdina ķ samband viš landsstżrisfundir, sigur BįT, at hon ongantķš hevur veriš viš į landsstżrisfundum, og kennir sum so einki til mannagongdina har.

Ķ samband viš bygnašarbroytingarnar arbeiddi BįT sum "projektmedarbeišari" hjį FNC, og arbeiddi hon mest viš at fyrireika fundirnar ķ teimum ymsu bólkunum, sum arbeiddu viš bygnašinum og gera skrį til hesar fundir. Hon fekk so svar frį bólkunum, og legši hon hetta fyri FNC.

Hvussu samarbeišiš var millum FNC og politikararnar, dugir hon ikki at siga nakaš um, men FNC brśkti nógva tķš inni hjį lųgmanni, men hvat har fyrigekk veit hon ikki. Ta fyrru tķšina arbeiddi FNC eisini sum leišari av allari umsitingini, samstundis sum hann arbeiddi viš umskipanini av umsitingini.

Beint aftanį landsstżrisfundin 30. aprķl 1996 fekk BįT at vita frį FNC, at hann hevši fingiš grųnt ljós frį politikarunum til at fara vķšari viš umskipanarętlanunum. Ķ hesum sambandi skuldi gerast figgjarnevndarskjal og lżsing eftir lųgmansstjóra v.m. BįT bleiv bišin um at gera uppskot til lżsingina, mešan Herluf Sigvaldsson skuldi gera fķggjarnevndarskjališ.

Lżsingin og fķggjarnevndarskjališ skuldu leggjast fyri landsstżrisfundin 13. mai 1996. Aftanį fundin 13. mai 1996 fekk BįT at vita frį FNC, at óvist var, hvat nś skuldi henda. Alt arbeišiš hjį BįT stešgaši upp, og fór hon yvir aftur į Toll- og Skattstovuna 1. juni - ein mįnaša įšrenn hon įtti at fara. Hon bleiv tó tilknżtt landsstżrinum sum rįšgevi ķ samband viš nżskipanina.

Ętlanin var at seta lųgmansstjóra og ašalstjórar tį beinanvegin, men her kom stķgur ķ, so taš bert var lųgmansstjóri, sum bleiv settur ķ 1996. Hann varš settur 1. august 1996. Marjun Hanusardóttir bleiv sett sum lųgmansstjóri, og hevši hon fundir ķ juli mįnaši 1996 viš FNC ķ landsstżrinum, įšrenn hann fór.

Frį tį av hevši BįT fleiri uppgįvur fyri landsstżriš, haruppiķ at gera starvslżsingar til starvsfólkini ķ Tinganesi.

BįT skilti stųšuna soleišis, at FNC ķ veruleikanum var lišugur viš sķtt arbeiši ķ samband viš umskipanina av landsumsitingini. Nś var bara eftir at fįa nżskipanarętlanina gjųgnumfųrda, men hetta kundi ikki gerast ręttiliga, fyrr enn ašalstjórarnir vóršu settir.

P. Frįgreišing frį Herluf Sigvaldsson (HS):

HS hevur śtbśgving frį lęrda hįskślanum ķ Lund viš hųvušsgrein ķ stjórnmįlafrųši og innan stjórnmįlafrųšina viš hųvušsdenti į altjóša politikk. Hansara śtbśgving hevur heitiš Filosofie Magister Examen ella į enskum Master of Social Science.

Harumframt hevur hann lisiš enskt ķ Cambridge ķ Onglandi ķ 1 įr.

HS var lišugur viš sķna śtbśgving ķ Svųrķki į vįri ķ 1995.

Arbeitt sum lęrari ķ Mišvįgs/Sandavįgs skśla ķ uml. 2 mįnašir į heysti 1995 og fór at arbeiša ķ landsstżrinum frį 1. desember 1995, tį hann varš fyribils settur sum forstjórafulltrśi.

Settur ķ fast starv frį 1. august 1996 sum fulltrśi ķ Lųgmansskrivstovuni.

Varš sendur nišur til danska uttanrķkismįlarįšiš at arbeiša ķ 1 įr, og kom so aftur ķ sķtt fasta starv ķ Tinganesi mišjan august 1997. HS arbeišir viš fyrireikan av uppręttan av nżggjari deild ķ Lųgmansskrivstovuni, sum skal hava samskipanarmįl, uttanlandsmįl, umbošanarmįl og kunningarmįl um hendi. HS hevur fyribilsįbyrgdina av hesum ųki.

Um landsstżrisfundir sigur HS frį, at hann ongantķš hevur veriš į slķkum fundum, men hann hevši eina įvķsa fatan av, hvat og hvussu landsstżrisfundir gingu fyri seg, įšrenn nżggja stżrisskipanin kom. Hetta hevši hann m.a. fingiš ķ sambandi viš, at hann var viš til at tilevna mįlsfrįgreišing og tilmęli ķ mįlinum. Hetta vóru skjųl, sum skuldu viš į landsstżrisfund, tį mįlini blivu višgjųrd. Skjųlini vóršu avritaši ķ 10 eintųkum og skuldu vera lišug ķ vikuni įšrenn landsstżrisfundin, taš vil siga ķ seinasta lagi frķggjadagin ķ vikuni frammanundan. Hesi skjųl vóršu eisini lųgd til tann, sum fųrdi geršabókina į fundunum - taš var stjórin į lógardeildini. Hesin hevši so mįliš viš sęr į fundin. Tilmęlini skuldu vera blį, mešan fylgiskjųlini til tilmęlini kundu vera hvķt.

Ętlanin hjį Finn Norman Christensen fyri nżskipan av landsumsitingini varš lišug 20. mars 1996, og helt FNC fund viš umsitingina kl. 9.00 hendan morgun, har hann kunnaši ųll um śrslitiš og vķsti viš glarum (overheads), hvussu bygnašurin fór at verša. Kl. 10 sama dag hevši FNC fund viš allar landsstżrismenninar, har hann į sama hįtt kunnaši teir um śrslitiš. Seinni um dagin var so PR-fundur ķ Tinganesi, eins og FNC var ķ 5'aranum sama dag um sama evni. Lųgtingsmenninir fingu eisini sama dag eitt eintak hvųr, og Lųgtingsskrivstovan fekk nųkur eintųk.

Tį komiš var śt ķ aprķl 1996, var oftani tosaš um, hvat ķ nś fór at henda viš hesi nżskipan.

Ķ sambandi viš landsstżrisfundin 30. aprķl 1996 skuldi verša óformligt kjak um bygnašarbroytingarnar, og hvat iš skuldi gerast. Aftanį fundin kom FNC, sum hevši veriš viš į hesum fundi, ķ góšum lag og segši frį, at hann hevši fingiš grųnt ljós frį samdum landsstżri til at fyrireika lżsingarnar eftir forstjóra og ašalstjórum og fyrireika fķggjarnevndarskjal at lata fķggjarnevnd lųgtingsins fyri at fįa peningaligu sķšuna ķ lagi.

Hetta fķggjarnevndarskjal skuldi uppfylla ųll krųv fyri slķkt skjal, sum fķggjardeildin setti. Eisini skuldi fķggjarnevndarskjališ greitt vķsa, hvķ ein sųkir um pening og greiniliga, hvat hesin peningur skuldi nżtast til, eins og eina frįgreišing um hvat mįliš ķ heila tikiš snśši seg um. Hetta er taš, sum er gjųrt ķ skjalinum undir pkt. a.. til e.. Yvirskriftirnar til hesi punktini eru allar komnar frį fķggjardeildini, og samstundis fekk HS vegleišing um, hvussu slķk skjųl skuldu skrivast. Arbeišiš bleiv gjųrt ķ samsvar viš hesa og seinni góškent av fķggjardeildini.

Eftir landsstżrisfundin tann 30. aprķl 1996 kallaši FNC HS og Barbaru į Tjaldraflųtti til fund beinanvegin fyri at fįa tey at fyrireika hetta. Tosaš varš um, hvųrji stųrv, sum skuldu viš, og semja varš um, at ųll stųrv, sum vóršu neyšug fyri at fįa nżskipanina ķ gongd, skuldu takast viš ķ umsóknina til fķggjarnevndina.

Barbara į Tjaldraflųtti skuldi taka sęr av lżsingunum, og HS av fķggjarnevndarskjalinum. Tį avgerš varš tikin um, hvussu tališ į stųrvum skuldi verša, fór HS beinanvegin ķ holt viš fķggjarnevndarskjališ, og var hetta ķ samarbeiši viš fķggjardeildina, serliga Thomas Magnussen og Kįra Petersen. Fķggjarnevndarskjališ varš klįrt 10. mai 1996, burtursęš frį budgettsundurgreiningunum, og var hetta tķ, at samarbeiši viš onkran av stovnunum gekk so illa.

At mįliš beinanvegin skuldi til fķggjarnevndina var tķ, at taš nś hevši brįskund at koma ķ gongd, og tķ at mįliš var so tżdningarmikiš.

Um oršingina ķ fķggjarnevndarskjalinum frį 10. mai 1996, sķ tilfariš s. 9, nęstsķšsta petti, 1 og 3 reglu, "samtykt" sigur HS, at hetta varš sett ķ ķ samrįš viš FNC, og at taš skuldi verša so, tķ at hetta var ķ samsvar viš taš, sum landsstżriš var samt um. Sjįlva oršingina hevur HS gjųrt. Tį iš landsstżriš hevši gjųrt seg kunnugt viš skjališ og havt taš fyri į landsstżrisfundi uttan at taka nakaš fyrivarni, so hevši landsstżriš gjųrt hetta til sķtt egna skjal, og varš taš tį bindandi fyri landsstżriš. Hetta skjal innihelt eina rśgvu um taš, sum skuldi til fyri at fįa nżskipanina ķ gongd, og sjįlvandi skuldi hetta ikki alt fųrast til geršabók hjį landsstżrinum. Landsstżriš gjųrdi eina yvirskipaša samtykt, og inniheldur fķggjarnevndarskjališ nįgreinandi undirsamtyktir ķ mįlinum.

Ķ samband viš sundurgreiningina ķ fķggjarnevndarskjalinum, sķ s. 13 ķ tilfarinum, sigur HS, at lųgmansstjórin var komin viš, tķ at roknaš varš viš, at hann og FNC skuldu arbeiša saman eina tķš, įšrenn FNC fór. Hann heldur, at jįttanin til FNC var fyri alt įriš 1996. Ķ samband viš oršingina undir pkt. c nišast į s. 13 ķ tilfarinum, har taš veršur skrivaš "at ętlanin er at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini 1. august 1996", sigur HS, at hann ikki hevur lagt nakran serligan tżdning ķ oršiš "ętlanin"; her varš bara hugsaš um at greiša frį mįlinum.

Višvķkjandi undirskriftunum ķ fķggjarnevndarskjalinum, sķ s. 26 ķ tilfarinum, greišir HS frį, at fķggjardeildin hevši sagt frį, at ųll fķggjarnevndarskjųl skuldu undirskrivast av landsstżrismanninum ķ fķggjarmįlum, og tķ hevur Jóannes Eidesgaard undirskrivaš skjališ. Hetta skjal skuldi veriš medundirritaš av Kįra Petersen, fķggjardeildarstjóra, men hesin var akkurįt eitt ųrindi, tį undirskrivast skuldi, og tķ hevur Finn Norman Christensen medundirritaš, tķ hann kundi medundirrita alt sum forstjóri ķ landsstżrinum. Hetta hendi į skrivstovuni hjį Jóannes Eidesgaard um 4-5 tķšina seinnapartin tann 15. mai 1996. HS tók sķšani skjališ viš og legši taš ķ bręvasprekkuna hjį lųgtingsskrivstovuni sama dag. At ein vildi hava skjališ avstaš komst eisini av, at ein hevši fųling av, at lųgtingsmenn fķltust į, at taš ikki kom fram og hųvdu hug at halda, at umsitingin royndi at draga taš śt, til tingiš var fariš til hśs.

Višvķkjandi mįlsfrįgreišingini undir pkt. b ķ fķggjarnevndarskjalinum, so er hendan sett ķ, tķ at landsstżriš skal vita klįrt, hvat taš hevur samtykt, fķggjarnevndin vita greitt, hvussu upphęddin, iš teir taka stųšu til, skal nżtast, eins og fyrisitingin skal vita, eftir hvųrjum fyriskipanum hon skal umsita jįttanina.

S. Frįgreišing frį Beintu Festirstein (BF):

BF hevur śtbśgving sum lųgfrųšingur frį 1992. Hon hevur lisiš ķ Keypmannahavn. Hevur arbeitt hjį bispi sum fulltrśi 1992-1993, veriš į Toll- og Skattstovuni sum fulltrśi og deildarleišari 1993-1995, į lųgtingsskrivstovuni frį november 1995, til hon fór ķ barnsburšafarloyvi ķ september 1996. Starvast nś aftur į Toll- og Skattstovuni. Hevur ongantķš starvast ķ landsstżrinum.

Arbeišiš į lųgtingsskrivstovuni innibar at vera rįšgevi hjį tingformanninum sambęrt nżggju tingskipanini. Eisini var hon skrivari ķ ymsum lųgtingsnevndum. Sišur hevši veriš, at skrivstovustjórin var skrivari hjį fķggjarnevndini. Annars hevši hon alla umsitingina hjį lųgtinginum. Į skrivstovuni vóršu 8-9 fólk tilsamans.

Fundirnir ķ fķggjarnevndini verša fyrireikašir av formanninum saman viš lųgtingsskrivstovuni. Fundarskrįin veršur lųgd eftir teimum mįlum, sum koma inn til višgeršar į fundinum, og veršur hendan sligin upp į einari talvu į lųgtingsskrivstovuni. Fundarboš verša višhvųrt givin skrivliga - skriviš ķ tilfarinum s. 27 er eitt slķkt standardskriv - men ofta verša tey givin pr. telefon, ella veršur avtalaš į einum fundi, nęr nęsti fundur veršur. Nevndarformašurin stjórnar fundinum og leggur mįlini fyri nevndina. Skrivarin ger sjįlvur sķni notatir į fundinum og skrivar frįgreišingina frį fundinum. Hetta veršur gjųrt so skjótt sum tilber aftanį fundin, og veršur lagt fram į komandi fundi til góškenningar. Skrivarin eigur at vera lųgfrųšingur sambęrt tingskipanini og skal virka sum rįšgevi hjį nevndini. Taš er eingin skriftlig yrkisskrį fyri nevndirnar.

Um jįttanarpraksis hjį fķggjarnevndini sigur BF, at hesin var ógvuliga restriktivur, og var ķ hesum sambandi vķst til grein 44 ķ nżggju stżrisskipanarlógini frį 1994. Śtgangspunktiš var nei, tķ nevndin metti, at alt, sum kundi fara fyri lųgtingiš, skuldi fara har. BF heldur seg bert minnast eitt tilfeldi, har nevndin segši ja til umsókn um eykajįttan.

Višvķkjandi spurninginum um, hvųr var į fundinum ķ fķggjarnevndini tann 24. mai 1996, vķsir hon til geršabókina.

Tey skjųl, sum vóru viš į fundinum, meinar BF, vóru skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996, fķggjarnevndarskjališ frį 15. mai 1996 og telefaksskriv frį Landsverkfrųšinginum frį 17.mai 1996. Hetta sķšsta virkaši eitt sindur skelkandi uppį onkran av nevndarlimunum. Starvslżsingin, sum er knżtt at fķggjarnevndarskjalinum frį 10. mai 1996, sķ tilfariš s. 15-16, heldur BF, var eisini viš.

Hvķ lųgmašur var viš į hesum fundi, veit hon ikki vist, men heldur, at taš kann vera, tķ lųgmašur sjįlvur ynskti at koma į fundin, ella at nevndarlimirnir hava ynskt, at lųgmašur kom į fundin.

Lųgmašur segši ikki so ógvuliga nógv į fundinum. Hann vildi ikki ręttiliga skifta orš um bygnašarbroytingarnar, sum Tordur Niclasen annars spurdi um. Hann vildi fyrst og fremst vita, um hann fekk tęr umsųktu pengarnar, og hvussu skjótt hann kundi fįa hesa avgerš.

Nevndarlimirnir hųvdu ikki so nógvar spurningar til lųgmann, tķ śtgangsstųšiš hjį teimum var, at hendan umsókn ikki skuldi avgreišast av fķggjarnevndini.

Lųgmašur vildi ikki gera višmerkingar til skriviš frį Jóannes Eidesgaard og var ręttiliga fįmęltur, tį spurt varš um hetta.

BF var skrivari į fundinum, og gjųrdi hon į fundinum sķni notatir, sum blivu nżtt til skrivingina av geršabókini. Hon hevši diktafon viš, men upptųkan var so vįnalig, at hon ikki kundi brśkast. Hesi notatir og diktafonupptųkan eru ikki til longur. Tey blivu forkomin eitt sindur aftanį, at geršabókin varš skrivaš og góškend.

Taš er skrivarin sjįlvur, sum skrivar geršabókina - hetta veršur ikki dikteraš av nevndarformanninum.

BF veit ikki, um geršabókin veršur undirskrivaš av skrivaranum, men hon veršur ikki undirskrivaš av fķggjarnevndarlimunum. Fundarfrįgreišingin frį einum fundi veršur vanliga lųgd fyri nęsta fund til góškenningar, og tį kunnu nevndarlimirnir fįa tilfųrdar višmerkingar ķ geršabókina.

Geršabókin veršur skrivaš į leyst pappķr, og veršur sķšani originalurin settur ķ serliga mappir, sum verša goymdar į lųgtingsskrivstovuni. Um eingin undirskrift er, kann taš verša torfųrt at siga, hvat er originalur og hvat ikki er originalur.

BF sigur, at hon veit ikki um nakrar ašrar skrivligar ella munnligar upplżsingar, sum blivu givnar frį landsstżrismonnum ella embętismonnum til fķggarnevndina, enn taš, sum framgongur av geršabókini.

Višvķkjandi fķggjarnevndarfundinum tann 13. juni 1996 greišir BF frį, at geršabókin vķsir, hvųr var į hesum fundi. Grundin til, at mįliš um eykajįttanina var fyri į hesum fundi, var, tķ at geršabókin frį fundinum 24. mai 1996 skuldi góškennast. Akkurįt hvķ Kristian Magnussen og Tordur Niclasen ikki vildu góškenna geršabókina frį 24. mai 1996, veit BF ikki viš vissu. Hon heldur, at Kristian Magnussen var eitt sindur ósikkur ķ, akkurįt hvat var sagt į fundinum 24. mai 1996, og hann var ógvuliga harmur um, at Vilhelm Johannesen, nevndarformašur, ķ fjųlmišlunum hevši sagt, hvat stóš ķ geršabókini, įšrenn nakar nevndarlimur hevši sęš hetta, og enn minni góškent geršabókina. Vilhelm Johannesen hevši fingiš klędduna frį BF til geršabókina frį 24. mai 1996 til gjųgnumgongd, og hevši so nżtt hana ķ fjųlmišlunum.

Višvķkjandi Tordi Niclasen heldur BF, at hesin gjarna vildi hava sķn tekst ķ geršabókina, tķ taš var hann, sum stillaši lųgmanni spurningarnar um bygnašarbroytingarnar. Annars varš ikki nógv sagt į hesum fundi um bygnašarbroytingarnar.

BF var eisini skrivari hjį landsstżrismįlanevndini.

BF sigur, at hon heldur, at Jóannes Eidesgaard baš landsstżrismįlanevndina kanna mįliš, men hon er ikki viss ķ tķ. Hon heldur ikki, at fķggjarnevndin ella landsstżriš hava heitt į landsstżrismįlanevndina, um at taka mįliš upp og heldur ikki, at nevndin av sķnum eintingum hevur tikiš mįliš upp. Eingin visti ręttiliga, hvussu landsstżrismįlanevndin skuldi virka.

Višvķkjandi fundinum ķ landsstżrismįlanevndini 14. juni 1996 sigur BF, at nevndarlimirnir vildu hava Jalgrķm Hilduberg į fund, tķ teir vildu fegin vita, hvussu landsstżrisfundirnir blivu fyrireikašir og hildnir. Taš vóru limirnir sjįlvir, sum ynsktu at fara śt ķ Tinganes og hyggja ķ geršabųkurnar hjį landsstżrinum. BF var ikki viš ķ Tinganesi, men fekk aftanį at vita frį nevndarlimunum, at teir hųvdu gjųgnumgingiš j.nr. 300-2/1996 og 2500-19/96 višvķkjandi bygnašarbroytingunum.

Jųrgen Niclasen, tįverandi nevndarformašur ķ landsstżrismįlanevndini, hevur sagt fyri kanningarstjóranum, at nevndin sjįlv gjųrdi av at taka mįliš upp.

IV - Višmerkingar kanningarstjórans.

A. Vanlig mannagongd ķ samband viš landsstżrisfundir:

Lagt veršur til grund, at eingin skrivlig mannagongd ella yrkisskrį var fyri landsstżrisfundir.

Śt frį teimum frįgreišingum, iš eru givnar, er komiš fram, at undir tķ "kollegialu skipanini" var vanligt at halda landsstżrisfundir hvųnn tżsdag. Ķ einkultum fųri varš landsstżrisfundur hildin ašrar dagar. Vanligt var, at landsstżrismenninir ķ vikuni frammanundan, at landsstżrisfundur skuldi verša, fingu dagsskrįnna fyri fundin og skrivliga frįgreišing um mįlini, sum skuldu višgerast. Harumframt fingu teir vanliga tilmęli, iš oftast varš skrivaš į blįtt pappķr. Į henda hįtt hųvdu landsstżrismenninir mųguleika at kunna seg um mįlini, įšrenn landsstżrisfundur var.

Vanligt var, at lųgmašur leiddi fundirnar. Vanligt var eisini, at viškomandi landsstżrismašur, iš hevši taš ųkiš, sum punktiš į dagsskrįnni hoyrdi undir, hevši eina framlųgu. Framlųgan var vanliga "frit foredrag", og var sostatt ikki vanligt at lesa upp tey skjųl, iš vóru til fundin. Eftir hetta var hųvi til at hava oršaskifti v.m. Sķšani var vanligt at taka avgerš, og bleiv vanliga avgerš tikin um taš tilmęli, sum var skrivaš į taš blįa pappķriš. Taš var ikki vanligt at hava beinleišis atkvųšugreišslu, men um hetta var neyšugt bleiv taš gjųrt. Um landsstżrismašur var ķmóti, hevši hann mųguleika at fįa sķna mótstųšu ella serstųšu fųrda ķ geršabókina.

Taš tķšarskeiš (frį sumri 1995 til į sumri 1996), hendan kanning fevnir um, var fyrrverandi skrivstovustjórin Jalgrķm Hilduberg vanliga viš į landsstżrisfundum, og skrivaši hann geršabókina.

Vanligt var, at reinskrivaša śtkastiš til geršabókina eftir landsstżrisfundirnar bleiv send til landsstżrismenninar til višmerkingar. Į nęstkomandi landsstżrisfundi bleiv hon lisin upp ųll sum hon var og sķšan handaš runt til undirskrivingar. Góškenningin fór fram, viš at teir landsstżrismenn, sum hųvdu veriš į viškomandi landsstżrisfundi, undirskrivašu geršabókina.

Į. Landsstżrisfundurin tann 30. aprķl 1996.

Ķ geršabók landsstżrisins er einki nevnt um, hvųrt uppskotiš til bygnašarbroytingar varš umrųtt į hesum fundi. Hinvegin upplżsir Finn Norman Christensen viš skrivi dagfest 10. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 7), at "sum avrįtt į landsstżrisfundinum tann 30. aprķl 1996 veršur hjįlagt fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til seks stjórastųrv og onnur einstųk stųrv". Taš framgongur av sama skrivi, at taš, sum avrįtt er, višvķkir uppskotinum um nżskipan av fyrisitingini. Śt frį teimum frįgreišingum, iš eru givnar, herundir serliga frįgreišingini hjį Finn Norman Christensen, leggur kanningarstjórin til grund, at spurningurin um nżskipanina av fyrisitingini hevur veriš umrųddur į landsstżrisfundinum tann 30. aprķl 1996, hóast hetta ikki hevur veriš eitt sjįlvstųšugt punkt į dagsskrįnni og ikki er fųrt ķ geršabókina. Tó heldur kanningarstjórin, at taš ikki er mųguligt at fastleggja nęrri, hvat bleiv avrįtt į hesum fundinum bygnašarbroytingunum višvķkjandi. Hinvegin stendur taš kanningarstjóranum greitt, at eftir hendan fundin fór umsitingin at fyrireika umsókn til fķggjarnevndina viš tķ endamįli at fįa pening til arbeišiš viš bygnašarbroytingunum.

B. Landsstżrisfundurin tann 13. mai 1996.

Til landsstżrisfundin mįnadagin tann 13. mai 1996 hava fyrrverandi forstjórin, Finn Norman Christensen, og Herluf Sigvaldsson, fulltrśi, viš skrivum dagfestum 10. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 7 og 8), og sum eru skrivaši į blįtt pappķr, giviš landsstżrismonnunum fķggjarnevndarskjal frį sama degi (sķ tilfariš sķša 9) saman viš eini starvslżsing. Vķsandi til hetta og vķsandi til frįgreišingarnar frį ųllum tįverandi landsstżrismonnum, sum vóru į landsstżrisfundi tann 13. mai 1996, veršur lagt til grund, at allir landsstżrismenninir hava fingiš fķggjarnevndarskjališ, saman viš starvslżsing, allarhelst frķggjadagin tann 10. mai 1996.

Av skrivinum frį Herluf Sigvaldsson, fulltrśa, framgongur, at umsitingin męlir "landsstżrinum til at samtykkja at leggja fķggjarnevndarskjali fyri fķggjarnevndina."

Taš framgongur av landsstżrisins geršabók (sķ tilfariš sķša 17), at einasta punkt į skrįnni fyri landsstżrisfundin mįnadagin tann 13. mai 1996 er "uppskot um nżskipan av fyrisitingini".

Sambęrt fķggjarnevndarskjalinum (sķ tilfariš sķša 13) veršur sųkt um kr. 2.928.122,44, og skulu kr. 2.528.122,44 nżtast til lųnarśtreišslur og kr. 400.000,- til annan rakstur. Av lųnarśtreišslunum skulu kr. 1.097.435,69 nżtast til lųgmansstjóra og ašalstjórar og kr. 1.430.686,75 til fulltrśastųrv og onnur stųrv.

Sambęrt geršabókini fyri 13. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 17), samtykkir landsstżriš į hesum fundi at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį kr. 2.928.000,- ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini. Sambęrt geršabókini er eingin višmerking og eingin serstųša frį nųkrum landsstżrismanni, og hava allir teir landsstżrismenn, iš hava veriš į hesum landsstżrisfundi, seinni góškent hana.

Sambęrt givnu frįgreišingunum frį landsstżrismonnunum, so minnist eingin nįgreiniliga, hvat sagt varš į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996, og kann kanningarstjórin tķ ikki stašfesta, hvat er bliviš sagt į hesum landsstżrisfundi. Tó stašfestur kanningarstjórin, at fundurin sambęrt geršabókini bert vardi ķ 1/2 tķma, og tį eingin landsstżrismašur hevur ynskt at fingiš serstųšu fųrda ķ geršabókina, og allir eftirfylgjandi hava góškent hana, so bendir hetta į, at menn hava veriš samdir į fundinum.

Umrųdda fķggjarnevndarskjališ veršur dagfest av nżggjum tann 15. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 18), umframt at taš nś fyriliggur ein budgettsundurgreining frį Landsverkfrųšinginum, Postverki Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings um, hvussu kr. 1.112.000,- skulu sparast. Henda upphędd fķggjar partvķs eykajįttanina, mešan rest kr. 1.816.000,- veršur ein nettośtreišsla ķ fķggjarįrinum 1996. Hetta nżggja fķggjarnevndarskjal, iš veršur sent til lųgtingsins fķggjarnevnd, veršur undirskrivaš av Jóannes Eidesgaard sum landsstżrismanni ķ fķggjarmįlum og av Finn Norman Christensen, forstjóra.

D. Skriviš frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996.

Viš skrivi dagfest 21. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 31) til lųgtingsins fķggjarnevnd upplżsir Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur, at ikki allar oršingarnar ķ fķggjarnevndarskjalinum eru ręttar. Hann upplżsir, at tį taš į fyrstu sķšu ķ fķggjarnevndarskjalinum er skrivaš "at landsstżriš hevur samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996", og "at landsstżriš hevur samtykt ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum", so er hetta ikki rętt. Jóannes Eidesgaard upplżsir ķ skrivinum, at hesar samtyktir hevur landsstżriš ikki gjųrt, men bert samtykt "at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį kr. 2.928.000,- ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini".

Sum taš framgongur av frįgreišingunum herundir hansara egnu, so hevur Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur, veriš einsamallur um skriviš til lųgtingsins fķggjarnevnd.

Š. Fķggjarnevndarfundurin tann 24. mai 1996.

Ķ skrivi dagfest 17. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 27) bošar lųgtingsskrivstovan fķggjarnevndarlimunum frį, at fķggjarnevndin hevur móttikiš umsókn frį landsstżrinum um eykajįttan ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini, og samstundis veršur umsóknin send fķggjarnevndarlimunum til kunningar.

Umsóknin um eykajįttan veršur višgjųrd į fķggjarnevndarfundi frķggjadagin tann 24. mai 1996. Į hesum fķggjarnevndarfundi verša bęši fķggjarnevndarskjališ (iš er umsóknin) og skriviš frį Jóannes Eidesgaard umrųdd.

Ivi er um, hvųrt fķggjarnevndarlimirnir hava fingiš įšur umrųddu starvslżsing tilsenda, og um starvslżsingin hevur veriš umrųdd į hesum fķggjarnevndarfundi.

Į fķggjarnevndarfundinum vóru allir fķggjarnevndarlimirnir uttan Finnbogi Ķsakson. Til stašar vóru eisini Edmund Joensen, lųgmašur, Finn Norman Christensen, forstjóri, Rśni Joensen, lųgmansfulltrśi, og Tummas Magnussen, fulltrśi.

Taš framgongur av geršabókini hjį fķggjarnevndini (sķ tilfariš sķša 33), at lųgmašur uppį fyrispurning um, hvųrt landsstżriš hevši tikiš endaliga stųšu til, hvussu bygnašarbroytingarnar skuldu fremjast, upplżsti, "at landsstżriš bert hevši tikiš stųšu til, at neyšugt er at fįa eina eykajįttan, so byrjast kundi viš at seta fólk." Eisini framgongur av geršabókini, at lųgmašur onga serliga višmerking hevši til skriviš frį Jóannes Eidesgaard, landsstżrismanni. Śt frį teimum frįgreišingum, iš eru givnar, leggur kanningarstjórin til grund, at hendan endurgevingin av geršabókini, gevur eina rętta mynd av, hvat lųgmašur hevur upplżst į fķggjarnevndarfundinum.

Sambęrt geršabókini hjį fķggjarnevndini, sum eisini er ķ samsvar viš tęr frįgreišingar, iš eru givnar, kom ein samd fķggjarnevnd til ta nišurstųšu, at vķsandi til § 44, stk. 1 og 2 ķ stżrisskipanarlógini, so helt nevndin seg ikki hava heimild til at avgreiša mįliš. Orsakaš av hesum bošar fķggjarnevndin viš skrivi dagfest 24. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 34) Fųroya Landsstżri frį, at fķggjarnevndin ikki heldur seg hava heimild at avgreiša mįliš.

E. Nišurstųša.

Sambęrt fķggjarnevndarskjalinum (sum er umsóknin til fķggjar-nevndina), iš er dagfest tann 10. mai 1996, og tķ broytta, iš er dagfest aftanį landsstżrisfundin tann 13. mai 1996, nevniliga tann 15. mai 1996, so framkemur upphęddin stór kr. 2.928.122,44 fyrst og fremst viš, at taš frį 1. august 1996 skulu setast 15 stųrv, herundir 5 ašalstjórar, mešan lųgmansstjóri veršur at seta frį 1. juli 1996. Til nevndu stųrv skulu nżtast kr. 2.528.122,44 av tķ, sum sųkt veršur um, mešan rest kr. 400.000,- skal nżtast til annan rakstur (sķ tilfariš sķša 13 og 22).

Taš framgongur av fķggjarnevndarskjalinum, og av tķ skjalatilfari annars, sum er komiš fram ķ mįlinum, at setan av hesum stųrvum, herundir serliga ašalstjórastųrvunum, eru ein avleišing av uppskotinum hjį Finn Norman Christensen um nżskipan av fyrisitingini, har mynstriš er at bżta landsumsitingina upp ķ stżrir, sum skulu hava ein ašalstjóra hvųrt. Peningurin, iš sųkt veršur um, lųnar hesum stųrvum frį 1. august 1996 til 31. desember 1996, tó lųgmansstjóranum frį 1. juli 1996.

Lagt veršur til grund, at teir landsstżrismenn, iš vóru į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996, hava fingiš fķggjarnevndarskjališ ķ vikuni frammanundan, allarhelst frķggjadagin tann 10. mai 1996, og sostatt hava havt hųvi til at gjųgnumlisiš hetta įšrenn fundin 13. mai 1996. Endamįliš viš at śtflżggja skjųl til landsstżrismenninar įšrenn fundirnar, mį vera, at hesir skulu hava havt mųguleika at kunna seg um mįlini įšrenn fundirnar.

Śt frį teimum frįgreišingum, iš givnar eru, heldur kanningarstjórin, at fundirnir hava veriš soleišis avgreiddir, at taš er gingiš śt frį, at fundarluttakararnir hava kunnaš seg um innihaldiš ķ skjųlunum įšrenn fundirnar. Hetta ger seg eisini galdandi fyri landsstżrisfundin tann 13. mai 1996.

Tį eingin landsstżrismašur sęšst hava veriš ķmóti innihaldinum ķ fķggjarnevndarskjalinum, og eingin hevur ynskt serstųšu fųrda ķ geršabókina, metir kanningarstjórin, at hetta mį takast sum tekin um, at menn hava veriš samdir um innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996.

Kanningarstjórin heldur, at geršabók landsstżrisins, iš er sera stuttoršaš, ikki greiniliga vķsir, hvat samtykt er į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996. Tķ er eisini neyšugt at halda seg til innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum dagfest 15. mai 1996 fyri nęrri at stašfesta, hvat samtykt er į nevnda landsstżrisfundi.

Kanningarstjórin stašfestir, at ein meirluti av tįverandi landsstżri er av tķ įskošan, at innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum er samtykt, herundir at landsstżriš ętlaši at byrja nżskipanina tann 1. august 1996, tį rįšharraskipanin skuldi koma ķ gildi.

Vķsandi til omanfyri standandi, skilir kanningarstjórin samtyktina į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996 soleišis, at landsstżriš viš at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį góšar kr. 2.928.000,- ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini, eisini hevur samtykt innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum. Kanningarstjórin heldur ikki, at taš ķ hesum sambandi hevur tżdning, at fķggjarnevndarskjališ ikki er lisiš upp į fundinum. Hóast frįgreišingin hjį Jalgrķm Hilduberg (sķ frįgreišing sķša 86) mųguliga kann skiljast ųšrvķsi, heldur kanningarstjórin sostatt, at landsstżriš tann 13. mai 1996 hevur samtykt at byrja nżskipanina av landsumsitingini tann 1. august 1996, og ķ hesum sambandi at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum.

Taš er serliga at višmerkja, at kanningarstjórin metir, at landsstżriš į landsstżrisfundinum 13. mai 1996 bert hevur samtykt at seta tey ovastu fyrisitingarligu stųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum, soleišis at ašalstjórarnir skulu verša viš til at skipa og fųra śt ķ lķviš tann nżggja bygnašin. Hetta śrslit er serliga grundaš į, at įlitiš hjį Finn Norman Christensen viš bygnašarbroytingunum bert er eitt "uppskot um nżskipan", og at landsstżriš viš avgeršini į landsstżrisfundi tann 13. mai 1996 sostatt ikki hevur tikiš stųšu til sjįlvt innihaldiš ķ bygnašarbroytingunum, men bert at byrja bygnašarbroytingarnar tann 1. august 1996 viš at seta įvķs stųrv ķ hesum sambandi, tó soleišis at lųgmansstjórin veršur settur frį 1. juli 1996.

Tį kanningarstjórin skilir samtyktina į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996 soleišis, at landsstżriš eisini hevur samtykt innihaldiš ķ fķggjarnevndarskjalinum, herundir at byrja nżskipanina tann 1. august 1996 og at seta tey umtalašu stųrvini, so er nišurstųšan hjį kanningarstjóranum, at tį taš veršur upplżst ķ skrivinum frį Jóannes Eidesgaard til lųgtingsins fķggjarnevnd dagfest 21. mai 1996 (sķ tilfariš sķša 31), at landsstżriš ikki "hevur samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996" og "ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini og onnur einstųk stųrv ķ nżggja bygnašinum", so er hetta skeivt. Sostatt eru upplżsingarnar, iš Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur, gevur lųgtingsins fķggjarnevnd viš skrivi dagfestum 21. mai 1996, ikki ręttar.

Hinvegin eru tęr upplżsingar, sum givnar eru ķ fķggjarnevndarskjalinum dagfest 15. mai 1996, og sum Jóannes Eidesgaard hevur undirskrivaš, og sum burtursęš frį budgettsundurgreiningunum eru ķ samsvar viš fķggjarnevndarskjališ dagfest 10. mai 1996, ręttar.

Kanningarstjórin er ķ kanning sķni bišin um at fįa greiši į, um landsstżriš ella einkultir landsstżrislimir hava giviš lųgtingsins fķggjarnevnd skeivar munnligar ella skrivligar upplżsingar, sum eru av stórum tżdningi ķ samband viš fķggjarnevndarinnar višgerš av umsóknini um eykajįttan ķ samband viš nżskipan av fyrisitingini, ella um somu hava tagt viš slķkum upplżsingum.

Nišurstųša kanningarstjórans er, at hetta ikki er fariš fram. Tęr skrivligu upplżsingar, iš givnir eru ķ fķggjarnevndarskjalinum dagfest 15. mai 1996, og tęr upplżsingar, iš munnliga eru givnar fķggjarnevndini ķ samband viš hennara višgerš į fķggjarnevndarfundinum tann 24. mai 1996, eru ręttar. Hóast upplżsingarnar, iš eru givnar av Jóannes Eidesgaard, landsstżrismanni, viš skrivi dagfest 21. mai 1996, ikki eru ręttar, so hava hesar upplżsingar, vķsandi til samsvarandi frįgreišing frį ųllum teimum fķggjarnevndarlimunum, iš luttóku į fķggjarnevndarfundinum tann 24. mai 1996, als ongan tżdning havt fyri višgerš fķggjarnevndarinnar av umsóknini. Ikki er kanningarstjórin komin fram į, at tagt er viš upplżsingum ķ samband viš višgerš fķggjarnevndarinnar av eykajįttanarumsóknini.

NIŠURSTŲŠA KANNINGARSTJÓRANS VERŠUR TĶ:

Kanningarstjórin stašfestir, at taš frį landsstżrinum ella einkultu landsstżrislimunum, herundir ķ skrivinum frį Jóannes Eidesgaard dagfest 21. mai 1996 til lųgtingsins fķggjarnevnd um eykajįttan ķ samband viš nżskipan av fyrisitingini, ikki eru givnar lųgtingsins fķggjarnevnd skeivar skrivligar ella munnligar upplżsingar, ella at tagt er viš upplżsingum, sum eru av stórum tżdningi fyri višgerš fķggjarnevndarinnar av eykajįttannarumsóknini.

Sostatt er svariš uppį spurningarnar I til III ķ fyrispurninginum frį lųgtingsformanninum dagfest 4. oktober 1996 noktandi. Orsakaš av hesum veršur kanningarstjórin ikki at višgera spurning IV ķ sama skrivi frį lųgtingsformanninum.

Tórshavn, tann 9. juli 1998
Dįnjal Magnussen,
kanningarstjóri

Skjal 1
Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb
Ekstrakt-śtskrift

Įr 1995, frķggjadagin tann 2. juni kl. 10.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard, Ivan Johannesen, Sįmal Petur ķ Grund, Andreas Petersen, Óli Jacobsen og Eilif Samuelsen.

Til višgeršar:
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………

2) J.nr. 2501-10: Broyting ķ verandi jįttanarskipan.
Samtykt at fara undir arbeišiš beinanveginm skipa umistingardeild viš 4 nżggjum fulltrśastųrvum og flyta upp til 1.222.000 kr. til arbeišiš av rakstrarstaši nr. 11034: Kannan av almenna saktorinum.
Mįliš veršur at leggja fyri fķggjarnevndina.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………

18) J.nr. 332-10: Setan av forstjóra ķ tinganesi ķ 1 įr.
Samtykt at seta Finn Norman Christensen.
…………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………….

Fundur lokin kl. 16.00

Hesir hava undirskrivaš:
Edmund Joensen, Andreas Petersen, Óli Jacobsen, Sįmal Petur ķ Grund Eilif Samuelsen, Ivan Johannesen, Jóannes Eidesgaard

Skjal 2

Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb
Ekstrakt-śtskrift

Įr 1996, tżsdagin tann 30. aprķl kl. 10.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard, Ivan Johannesen, Eilif Samuelsen, Sįmal Petur ķ Grund, Axel H. Nolsųe og Andreas Petersen.

Til višgeršar:
………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………

9) J.nr. 2500-18: Uppskot til broyting ķ uppskoti um eykajįttanir ķ 1996.
Samtykt at senda fķggjarnevndini uppskotiš.
…………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………

Fundur lokin kl. 13.00

Hesir hava undirskrivaš:
Edmund Joensen, Jóannes Eidesgaard, Andreas Petersen, Sįmal Petur ķ Grund, Axel H. Nolsųe, Eilif Samuelsen, Ivan Johannesen

Skjal 3

Til landsstżrisfundin tann 13. mai 1996 

 Uppskot um nżskipan av fyrisitingini

Sum avrįtt į landsstżrisfundinum tann 30. aprķl 1996 veršur hjįlagt fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til seks stjórastųrv og onnur einstųk stųrv. Somuleišis veršur hjįlagt uppskot um lżsingar av stųrvum višvķkjandi lųgmansstjóranum og teimum fimm ašalstjórunum.

Višmerkjast skal, at uppskotiš um lżsingar av stųrvum veršur til skjals į fųroyskum mįnadagin tann 13. mai 1996.

Tórshavn, tann 10. mai 1996
(sign.) Finn Norman Christensen, forstjóri

Skjal 4

Landsstżrisfundur

J.nr. 2500-19/96

Fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til landsskrivstovuna.

Hjįlagt uppskot um fķggjarnevndarskjal višvķkjandi umsókn um eykajįttan til śtreišslur ķ sambandi viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Budgettsundurgreiningar fyri Landsverkfrųšingsskrivstovuna, Postverk Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings verša hjįlagdar seinni.

Tilmęli

Męlt veršur landsstżrinum til at samtykkja at leggja fķggjarnevndarskjališ fyri fķggjarnevndina. 

Forstjórin, 10. mai 1996
(sign.) Herluf Sigvaldsson, fulltrśi

Skjal 5

Fķggjarnevndarskjal                                                                                                 Tórshavn, 10.05.1996
                                                                                                                                    J. Nr. 2500-19/96 HS/-

a. Inngangur

Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um eina eykajįttan uppį tśs. kr. 2.928 til śtreišslur ķ sambandi viš nżskipan av landsfyrisitingini frį 1. august 1996 at rokna.

Śtreišslurnar verša lutvķst mótroknašar viš sparingum uppį tśs. kr. 1.112 į jįttanum til įvikavist Landsverkfrųšingsskrivstovuna, Postverk Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings. Sostatt verša nettomeirśtreišslurnar fyri fķggjarįriš 1996 uppį tśs. kr. 1.816.

Sum kunnugt, er uppskotiš um nżskipan ķkomiš, av teirri grund, at landsstżriš fer frį einari skipan viš felagsįbyrgd til eina skipan viš rįšharraįbyrgd į Ólavsųkudegi 1996.

b. Mįlsfrįgreišing

Sambęrt § 58, stk. 3 ķ lųgtingslóg nr. 103 frį 26. juli 1994 um stżrisskipan Fųroya, fęr § 33 ķ hesi somu lóg gildi į Ólavsųkudegi 1996. Gildiskoman hevur viš sęr, at rįšharraįbyrgd veršur sett ķ verk.

Verandi bygnašur hjį landsfyrisitingini samsvarar minni vęl įsetingina um rįšharraįbyrgd sum oršaš ķ stżrisskipanarlógini. Av hesi grund kann taš gerast torfųrt at fįa hendan partin at virka sambęrt andanum ķ stżrisskipanarlógini. Landsstżriš hevur fingiš tilevnaš eitt uppskot um nżskipan, sum leggur uppfyri hesum spurningum.

Viš hesum ķ huga, hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996. Śtinningin av nżskipanini av landsfyrisitingini er ein langtķšar tilgongd, sum fer at taka langa tķš, vęntandi nógv įr, at fremja. Landsstżriš hevur tess vegna samtykt, at ķ fyrstu atlųgu einans seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum. Sostatt veršur stųrri rįsarśm at skipa śt ķ ęsir komandi bygnaš. Samstundis verša eisini teir nżggju stjórarnir viš ķ skipanini av bygnašinum.

Hóast mišaš veršur móti, at nżskipanin heldur givnar jįttanarkarmar, veršur neyšugt viš eykajįttanum. Viš ųšrum oršum, nżskipanaruppskotiš vķsir į, at neyšugt veršur at seta į stovn eina Lųgmansskrivstovu og fimm ašalstżri, sum verša nevnd Fķggjarmįlastżriš, Veišimįlastżriš, Vinnumįlastżriš, Mentamįlastżriš og Heilsumįlastżriš.

Lųgmansskrivstovan veršur stjórnaš av einum lųgmansstjóra mešan ašalstżrini verša stjórnaši av hvųrt sķnum ašalstjóra, iš verša kallašir įvikavist fķggjarmįlastjóri, veišimįlastjóri, vinnumįlastjóri, mentamįlastjóri og heilsumįlastjóri.

Umframt omanfyri nevndu stųrv, veršur neyšugt, sambęrt nżskipanaruppskotinum, at seta ein deildarstjóra og ein fulltrśa į vinnumįladeildina ķ Vinnumįlastżrinum. Harumframt veršur neyšugt at seta fimm fulltrśar į samskiftisdeildina ķ Vinnumįlastżrinum.

Į Lųgmansskrivstovuni veršur umframt lųgmansstjóran, eisini neyšugt, at seta tveir nżskipanarfulltrśar į nżskipanarstovuna og ein starvsfólkarįšgeva į starvsfólkadeildina.

Stųrvini, sum verša umrųdd her, eru av sera stórum tżdningi fyri nżskipanarętlanina. Mett veršur, at tey samfeld fara at virka sum ein kveikjari ķ sambandi viš nżskipanina av landsfyrisitingini. Nišanfyri er ein stutt lżsing av stųrvunum.

Lųgmansstjóri
Sambęrt nżskipanaruppskotinum veršur lųgmansstjórin forstjóri landsstżrisins og harviš ovasti embętismašur fųroyinga. Umframt at hava leišsluna į Lųgmansskrivstovuni fer hann at hava fyrisęti av teimum samskipandi uppgįvunum višvķkjandi mannagongd ķ sambandi viš fyrireikan av landsstżrismįlum og višvķkjandi starvsfólkapolitikki.

Eisini veršur hann rįšgevi hjį ašalstjórunum umframt fremsti rįšgevi lųgmans. Hann fer harafturat at hava hųvušsįbyrgdina av at nżskipanin av landsfyrisitingini veršur framd. Ķ hesum sambandi veršur hann formašur ķ stżrisbólkinum, sum veršur hęgsti fyrisitingarligi myndugleiki nżskipanarinnar.

Viš tķ fyri eyga, at lųgmansstjórin skal kunna verša stušlašur av verandi forstjóra ķ byrjani av starvstķš sķni veršur hann settur ķ starv tann 1. juli 1996. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur samsvarandi 40. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Ašalstjórar
Tey fimm ašalstżrini verša sambęrt nżskipanaruppskotinum undir leišslu av hvųrt sķnum ašalstjóra, sum verša nevndir įvikavist fķggjarmįlastjóri, veišimįlastjóri, vinnumįlastjóri, mentamįlastjóri og heilsumįlastjóri. Hųvušsuppgįva teirra veršur ķ hųvušsheitum at hava eftirlitiš viš rakstri, at menna og at samskipa virksemiš ķ ašalstżrunum.

Umframt at verša fremstu rįšgevar landsstżrismanna hava teir hųvušsįbyrgdina av, at nżskipanin innan ašalstżrini veršur framd. Ķ hesum sambandi verša teir limir ķ įšurnevnda stżrisbólki.

Ašalstjórarnir verša settir ķ starv tann 1. august 1996. Ętlanin er, at teir skulu verša lųntir samsvarandi 39. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Deildarstjóri į vinnumįladeildini
Ķ Vinnumįlastżrinum veršur ein deild sett į stovn, sum fęr heiti vinnumįladeildin. Neyšugt veršur av hesi grund at seta ein deildarstjóra į hesa deild. Hann fer at hava hųvušsįbyrgdina av at skipa deildina, soleišis at hon veršur ein vinnumennandi tįttur ķ tķ fųroyska samfelagnum.

Deildarstjórin fer viš ųšrum oršum, at seta saman eina deild av fyrisitingarliga tilfeingi landsstżrisins, sum hevur viš vinnumenning at gera undantikiš fiskivinnu og oljuvinnu. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur samsvarandi 37. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Fulltrśi į vinnumįladeildini
Umframt deildarstjóran į vinnumįladeildini veršur eisini neyšugt at seta ein fulltrśa ķ starv į hesi deild. Hann fer saman viš ųšrum starvsfólkum į deildini, at vera viš ķ menningini av henni, soleišis at hon veršur fųr fyri at veita tķ fųroyska vinnulķvinum tęnastur, sum hava viš vinnumenning at gera. Hesum višvķkjandi, veršur hann ein av nęstu stušlum deildarstjórans. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Fulltrśar į samskiftisdeildini
Afturat vinnumįladeildini veršur eisini ein samskiftisdeild ķ Vinnumįlastżrinum. Ķ hesum sambandi veršur neyšugt at seta fimm fulltrśar. Teir fara at hava um hendi hųvušsuppgįvu deildarinnar, iš veršur at samskipa virksemi innan alt samskifti hjį landsstżrinum.

Skotiš veršur upp, at stųrvini verša fķggjaši į tann hįtt, at jįttanir verša fluttar frį įvikavist Landsverkfrųšingsskrivstovuni (1 įrsverk), Postverki Fųroya (1 įrsverk), Strandfaraskipi Landsins (1 įrsverk) og Telefonverki Fųroya Lųgtings (2 įrsverk). Śtreišslurnar verša tķskil fķggjašar viš verandi jįttan į fķggjarlógini fyri 1996.

Ķ ųllum fimm fųrunum er talan um jįttanir til bęši lųnir og samsvarandi jįttanir til annan rakstur. Annar rakstur er įsettur til tśs. kr. 80 fyri hvųrt starvi. Ętlanin er, at teir fimm fulltrśarnir skulu verša lųntir sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Nżskipanarfulltrśar
Sum įšur nevnt, fer ein nżskipanarstova burtur av at taka sęr av nżskipanini. Hon veršur tess vegna skrivstova hjį stżrisbólkinum - sum veršur samansettur av lųgmansstjóranum og teimum fimm ašalstjórunum - og fer samstundis at hava įbyrgdina av, at seta ķ verk og hava eyga viš teimum verkętlanum, iš stżrisbólkurin fer at samtykkja. Hesar verkętlanir verša lišir ķ verksetanini av nżskipanaruppskotinum.

Sambęrt nżskipanaruppskotinum verša tveir nżskipanarfulltrśar settir ķ starv į nżskipanarstovuni. Ętlanin er, at teir skulu verša lųntir sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Starvsfólkarįšgevi
Umframt at seta tveir nżskipanarfulltrśar, veršur eisini neyšugt at seta ein starvsfólkarįšgeva. Hann fer burtur av at taka sęr av tķ nżggja starvsfólkapolitikkinum, soleišis at hann veršur framdur ķ trįš viš nżskipanaruppskotiš.

Mett veršur, at ein virkin starvsfólkapolitikkur fer at virka fyri, at landsfyrisitingin fer at gerast munadyggari ķ framtķšini. Eisini fer hann at bųta munandi um trivnašin hjį starvsfólkum landsins. Śrslitiš veršur ein bķligari landsfyrisiting ķ longdini. Ętlanin er, at starvsfólkarįšgevin skal verša lųntur sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Fķggjartųrvurin tilsamans hjį landsskrivstovuni fyri fķggjarįriš 1996 veršur tķ hesin:

§ 2, 11053 Landsskrivstovan (Rakstrarjįttan)

Budgettsundurgreining

tśs. kr. J EYJ J+EYJ
Śtreišslujįttan 18.393 2.928 21.321
Śtreišslur
Lųnir tilsamans
Annar rakstur
18.393
15.993
2.400
2.928
2.528
400
21.321
18.521
2.800

Samsvarandi starvsfólkatųrvur hjį landsskrivstovuni fyri fķggjarįriš 1996 veršur hesin:

Starvsfólkayvirlit

Starvsbólkar J EYJ J+EYJ
Tal į fulltķšarstųrvum
Tęnastumenn
Sįttmįlasett (akademikarar)
Sįttmįlasett (skrivstovufólk)
54
10
24
20
16
7
9
0
70
17
33
20

Višmerkjast skal til starvsfólkayvirlitiš, at taš ikki neyšturviliga veršur nųkur ųking av tęnastumonnum. Mųguleiki eigur sostatt at vera fyri sįttmįlasetanum/tęnastumannalķknandi setanum.

Tann śtgreinaši tųrvurin fyri eykajįttan ķ kr. skipašur eftir stųrvum veršur hesin:

Śtgreinaš yvirlit

Starvsheiti Lųnir Annar rakstur Śtreišslur
Starviš sum forstjóri landsstżrisins:
Lųgmansstjóri


228.860,94


-


228.860,94
Stųrvini sum ašalstjórar landsstżrisins:      
Fķggjarmįlastjóri
Veišimįlastjóri
Vinnumįlastjóri
Mentamįlastjóri
Heilsumįlastjóri
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
-
-
-
-
-
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
Stųrv į vinnumįladeildini:      
Deildarstjóri
Fulltrśi
149.168,20
142.390,95
-
-
149.168,20
142.390,95
Stųrv į samskiftisdeildini:      
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
142.390,95
142.390,95
142.390,95
142.390,95
142.390,95
80.000,00
80.000,00
80.000,00
80.000,00
80.000,00
222.390,95
222.390,95
222.390,95
222.390,95
222.390,95
Stųrv į nżskipanarstovuni:      
Nżskipanarfulltrśi
Nżskipanarfulltrśi
142.390,95
142.390,95
-
-
142.390,95
142.390,95
Starv į starvsfólkadeildini:      
Starvsfólkarįšgevi 142.390,95 - 142.390,95
Tilsamans 2.528.122,44 400.000,00 2.928.122,44

 c. Grundgeving fyri framlųgu

Orsųkin til, at atgeršin ikki kann bķša til jįttan į fķggjarlógini fyri fķggjarįriš 1997 er sum omanfyri umrųtt, at ętlanin er at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996. Hetta er, sum įšur nevnt, neyšugt fyri at fįa eina landsfyrisiting, iš lżkur tęr treytir, iš įsetingarnar ķ stżriskipanarlógini fyriskipa.

d. Tilsųgnir frį ųšrum myndugleikum

Avvaršandi myndugleikar eru kunnašir um nżskipanaruppskotiš.

e. Uppskotiš

Umsóknin um eykajįttan tekur stųši ķ įšur nevndu nżskipan. Sjįlv eykajįttanin er ętlaš til at fķggja tey nżggju stųrvini.

Sagt veršur, at taš er landsskrivstovan, sum sųkir fķggjarnevndina um eykajįttan. Her skal tó havast ķ huga, at nżskipanin av landsfyrisitingini fęr sum avleišing, at landsskrivstovan veršur lųgd nišur. Hetta vil viš ųšrum oršum siga, at jįttanin til landsskrivstovuna veršur sum frį lķšur bżtt millum Lųgmansskrivstovuna og tey fimm ašalstżrini.

Vķsandi til omanfyristandandi, veršur sųkt um at fķggjarnevndin veitir eykajįttan til rakstrarstaš § 2, 11053 uppį tśs. kr. 2.928 soleišis at taš į uppskotinum um eykafķggjarlóg fyri 1996 veršur įsett fylgjandi:

B. Jįttanir

    Śtreišslur Inntųkur
§ 2, 11053 Landsskrivstovan(Rakstrarjįttan) J
EYJ
18.393
2.928
-
-
§ 16, 11901 Landsverkfrųšingsskrivstovan (Rakstrarjįttan) J
EYJ
8.150
-222
700
-
§ 16, 13089 Postverk Fųroya (Landsfyritųka) J
EYJ
1.608
-222
-
-
§ 16, 13265 Strandfaraskip Landsins (Landsfyritųka) J
EYJ
39.904
-222
-
-
§ 16, 13144 Telefonverk Fųroya Lųgtings (Landsfyritųka)
(Nżtt rakstrarstaš)

EYJ

-445

-

Direktųrer til landsstyreadministrationen

I forindelse med styrelseslovens omdannelse af Fęrųernes Landsstyre fra et kollektivt organ til et ministerstyre gennemfųres en reorganisering af landsstyreadministrationens opbygning med det formål at udvikle og styrke den samlede centraladministration. Som led i omstruktureringen oprettes 5 nye generaldirektorater og en lųgmansskrivstova.

De 5 nye generaldirektorater er:

Fķggjarmįlastżriš (Generaldirektoratet for finanser)
Veišimįlastżriš (Generaldirektoratet for fiskeri)
Vinnumįlastżriš (Generaldirektoratet for erhverv)
Mentamįlastżriš (Generaldirektoratet for kultur)
Heilsumįlastżriš (Generaldirektoratet for sociale forhold og sundhed)

Til at stå i spidsen for de nye enheder sųges 6 direktųrer, hvoraf de 5 skal have titel af generaldirektųr, mens 1 stilling vil få titel af direktųr for lagmandens kontor.

Stillingen som lųgmansstjóri ųnskes besat med virkning fra 1. juli 1996.

Stillingerne som ašalstjórar ųnskes besat med virkning fra 1. august 1996.

Landsstyret har vedtaget en overordnet omstruktureringsplan for landsstyreadministrationen. Generaldirektųrernes opgaver bliver således, foruden at forestå det forvaltningsområde, generaldirektoratet står for, at implementere den nye struktur, herunder at fungere som styregruppe for reorganiseringen. Generaldirektųrerne kommer derfor at udforme, afgręnske og påvirke generaldirektoratets endelige form.

For samtlige stillinger gęlder:

Forståelse for politik og viden om de vilkår, der gęlder i en politisk ledet organisation
Generaldirektųren er nęrmeste rådgiver for henholdsvis lagmanden og landsstyremęndene
Generaldirektųren har ansvar for den daglige ledelse, udvikling og drift i det pågęldende generaldirektorat
Generaldirektųren indgår i en styregruppe, som skal afgręnse, udvikle/tilpasse og implementere den nye struktur

Lųgmandsstjóri - stillingen
Lųgmandsskrivstovan forestår de opgaver, som i landsstyreaftalen er foreskrevet lagmanden. Lųgmansstjórin er lagmandens og generaldirektųrernes rådgiver. I lųgmandsskrivstovan er der hovedsagligt tale om tvęrgående opgaver. Lųgmansstjórin leder lųgmansskrivstovuna, som består af tre afdelinger: Personaleafdeling, Koordinationsafdeling og Lovafdelingen. Derudover er der i lųgmansskrivstovuni tilknyttet et strukturkontor, som vil vęre styregruppens sekretariat. Lųgmansstjórin er formand i styregruppen.

Hovedopgaver:

Personaleforhold, herunder overenskomstforhandlinger, lųn, personalepolitik m.v.
Udenlandspolitik
Undergrund, fiskeri- og sokkelgręnse
Internationale forhandlinger og fiskeriforhandlinger
Nordisk samarbejde
Juridisk vejledning og kontrol m.v.
Hjemmestyreloven
Koordinering af daglige aktiviteter i lųgmansskrivstovan og til generaldirektoraterne
Reorganisering og implementering af den nye struktur

Fķggjarmįlastjóri - stillingen
Fķggjarmįlastżriš forestår Fęrųernes finansforvaltning. Fķggjarmįlastżriš består af fire afdelinger: Skatteafdeling, Gęldsafdeling, Finansafdeling og Regnskabsafdeling.

Hovedopgaver:

Udarbejdelse af forslag til finanslov
Ųkonomisk analyse i forbindelse med landsstyrets behandling af finansloven
Rationalisering
Lovforberedende arbejde, bekendtgųrelser og reglementer inden for området
Produktion af statestik, der belyser samfundets finansielle og ųkonomiske forhold
Tilsyn med kommunerne
Kontrolopgaver i forbindelse med landskassens indtęgter

Veišimįlastjóri - stillingen
Veišimįlastżriš forestår landsstyrets fiskeriforvaltning. Veišimįlastżriš består af to afdelinger: Fiskeriafdelingen og Fiskerikontrollen.

Hovedopgaver:

Fiskeriforhandlinger, sammen med lųgmansskrivstovan
Lovforberedende arbejde, bekendtgųrelser og reglementer inden for området
Internationalt samarbejde, organisationer m.v.
Fiskeopdręt
Hval- og anden fangst
Fiskerikontrol
Vaktar- og bjargingartęnasta

Vinnumįlastjóri - stillingen
Vinnumįlastżriš forestår landsstyrets erhvervsforvaltning. Til forskel fra de andre generaldirektorater er generaldirektoratet for erhverv et nyt generaldirektorat. Der er således tale om sammenlęgning af forskellige institutioner, og der er tale om nye stillinger. Vinnumįlastżriš består af tre afdelinger: Kommunikationsafdelingen (ny afdeling), Oljumįladeildin og Vinnumįladeildin (fusion af eksisterende institutioner samt nye stillinger). Der er således tale om opbygning af et nyt område. Miljųområdet er også tilknyttet Vinnumįlastżriš, men har dog en mere uafhęngig status.

Hovedopgaver:

Skabe rammer for erhvervslivet
Lovforberedende arbejde, bekendtgųrelser og reglementer inden for området
Planlęgning af infrastruktur, kommunikation og trafik, og udarbejdelse af nye selskabsformer for institutionerne
Forestå ressortområdet, råstof i undergrunden
Miljų
Arbejdsmarkedsforhold

Mentamįlastjóri - stillingen
Mentamįlastżriš forestår landsstyrets kultur- og uddannelsesforvaltning. I Mentamįlastyret er tre afdelinger, Mentamįlaafdelingen, Afdelingen for erhvervsskoler og Skoleafdelingen. Der er tale om en ny opdeling, således at erhvervsskoler bliver samlet i et område.

Hovedopgaver:

Undervisning
Kultur
Forskning
Lovforberedende arbejde, bekendtgųrelser og reglementer inden for området
Udarbejdelse af forslag til ny organisationsstruktur for universitetet og andre kulturinstitutioner med tilknytning til universitetet

Heilsumįlastjóri - stillingen
Heilsumįlastżriš forestår landsstyrets social- og sundhedsforvaltning. I Heilsumįlastżrinum er fire afdelinger, Socialafdeling, Medicinafdelingen, Forvaltningsafdeling og Sundhedsafdelingen. I Heilsumįlastyret er der tale om en del udviklingsopgaver og oparbejdelse af nye systemer, både i den primęre sundhedssektor, inden for hospitalsvęsenet og inden for det sociale område.

Hovedopgaver:

Koordination af opgaver i sundhedsområdet og det sociale område
Udarbejdelse af samfundsvidenskabelige og ųkonomiske analyser
Lovforberedende arbejde, bekendtgųrelser og reglementer inden for området
Udarbejdelse af forslag til centralisering af personaleadministration og regnskabsfunktion
Tilsynsopgaver af underliggende institutioner

Generelle kvalifikationskrav
Der forudsęttes en akademisk uddannelse af ųkonomisk/samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig art, erfaring fra offentlig eller privat virksomhed med hovedvęgten på lederskab, organisation og fagligt kendskab til området. Personer, som ikke er akademikere, men har erfaringer inden for lignende forretningsområde, suppleret op med relevant uddannelse, kan også sųge stillingen

For samtlige stillingers vedkommende stilles der krav om, at ansųgere må besidde gode skriftlige og mundlige formuleringsevner på fęrųsk, dansk og engelsk. Der lęgges vęgt på, at ansųgerne besidder moderne lederegenskaber, og at de herunder er resultatorienterede, omstillingsberedte og indstillet på aktivt at videreudvikle egne lederevner.

Ved bedųmmelsen af ansųgerne vil der blive lagt vęgt på fųlgende egenskaber:
    Gennemslagskraft
    Politisk flair
    Evner at motivere og udvikle chefer og medarbejdere
    Besiddelse af god menneskekundskab
    Gode samarbejdsevner
    Mobilitets- og rokeringsvilje

Yderligere oplysninger
Til reorganiseringen af landsstyreadministrationen er der udarbejdet en rapport, som kan rekvireres ved henvendelse til landsstyret. Eventuelle yderligere oplysninger omkring nęrmere stillingsbeskrivelser kan fås hos Finn Norman Christensen, forstjóri, tlf: 11080.

Ansųgning
Ansųgning med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaringer skal vęre Fęrųernes landsstyre, boks 65, 110 Tórshavn, i hęnde senest mandag den 10. juni 1996.

Skjal 6

Geršabók hjį Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb
Ekstrakt-śtskrift

Įr 1996, mįnadagin tann 13. mai kl. 10.30 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard, Ivan Johannesen, Eilif Samuelsen, Axel H. Nolsųe og Andreas Petersen.

Til višgeršar:

1) J.nr. 300-2: Uppskot um nżskipan av fyrisitingini.
Samtykt at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį 2.928.000 kr. ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini.
………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………

Fundur lokin kl. 11.00

Hesir hava undirskrivaš:
Edmund Joensen, Jóannes Eidesgaard, Andreas Petersen, Axel H. Nolsųe, Eilif Samuelsen, Ivan Johannesen

Skjal 7

Fķggjarnevndarskjal
                                                                                                                                    Tórshavn, 15.05.1996
                                                                                                                                    J. Nr. 2500-19/96 HS/-
a. Inngangur
Landsskrivstovan sųkir viš hesum fķggjarnevndina um eina eykajįttan uppį tśs. kr. 2.928 til śtreišslur ķ sambandi viš nżskipan av landsfyrisitingini frį 1. august 1996 at rokna.

Śtreišslurnar verša lutvķst mótroknašar viš sparingum uppį tśs. kr. 1.112 į jįttanum til įvikavist Landsverkfrųšingsskrivstovuna, Postverk Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings. Sostatt verša nettomeirśtreišslurnar fyri fķggjarįriš 1996 uppį tśs. kr. 1.816.

Sum kunnugt, er uppskotiš um nżskipan ķkomiš, av teirri grund, at landsstżriš fer frį einari skipan viš felagsįbyrgd til eina skipan viš rįšharraįbyrgd į Ólavsųkudegi 1996.

b. Mįlsfrįgreišing
Sambęrt § 58, stk. 3 ķ lųgtingslóg nr. 103 frį 26. juli 1994 um stżrisskipan Fųroya, fęr § 33 ķ hesi somu lóg gildi į Ólavsųkudegi 1996. Gildiskoman hevur viš sęr, at rįšharraįbyrgd veršur sett ķ verk.

Verandi bygnašur hjį landsfyrisitingini samsvarar minni vęl įsetingina um rįšharraįbyrgd sum oršaš ķ stżrisskipanarlógini. Av hesi grund kann taš gerast torfųrt at fįa hendan partin at virka sambęrt andanum ķ stżrisskipanarlógini. Landsstżriš hevur fingiš tilevnaš eitt uppskot um nżskipan, sum leggur uppfyri hesum spurningum.

Viš hesum ķ huga, hevur landsstżriš samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996. Śtinningin av nżskipanini av landsfyrisitingini er ein langtķšar tilgongd, sum fer at taka langa tķš, vęntandi nógv įr, at fremja. Landsstżriš hevur tess vegna samtykt, at ķ fyrstu atlųgu einans seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum. Sostatt veršur stųrri rįsarśm at skipa śt ķ ęsir komandi bygnaš. Samstundis verša eisini teir nżggju stjórarnir viš ķ skipanini av bygnašinum.

Hóast mišaš veršur móti, at nżskipanin heldur givnar jįttanarkarmar, veršur neyšugt viš eykajįttanum. Viš ųšrum oršum, nżskipanaruppskotiš vķsir į, at neyšugt veršur at seta į stovn eina Lųgmansskrivstovu og fimm ašalstżri, sum verša nevnd Fķggjarmįlastżriš, Veišimįlastżriš, Vinnumįlastżriš, Mentamįlastżriš og Heilsumįlastżriš.

Lųgmansskrivstovan veršur stjórnaš av einum lųgmansstjóra mešan ašalstżrini verša stjórnaši av hvųrt sķnum ašalstjóra, iš verša kallašir įvikavist fķggjarmįlastjóri, veišimįlastjóri, vinnumįlastjóri, mentamįlastjóri og heilsumįlastjóri.

Umframt omanfyri nevndu stųrv, veršur neyšugt, sambęrt nżskipanaruppskotinum, at seta ein deildarstjóra og ein fulltrśa į vinnumįladeildina ķ Vinnumįlastżrinum. Harumframt veršur neyšugt at seta fimm fulltrśar į samskiftisdeildina ķ Vinnumįlastżrinum.

Į Lųgmansskrivstovuni veršur umframt lųgmansstjóran, eisini neyšugt, at seta tveir nżskipanarfulltrśar į nżskipanarstovuna og ein starvsfólkarįšgeva į starvsfólkadeildina.

Stųrvini, sum verša umrųdd her, eru av sera stórum tżdningi fyri nżskipanarętlanina. Mett veršur, at tey samfeld fara at virka sum ein kveikjari ķ sambandi viš nżskipanina av landsfyrisitingini. Nišanfyri er ein stutt lżsing av stųrvunum.

Lųgmansstjóri
Sambęrt nżskipanaruppskotinum veršur lųgmansstjórin forstjóri landsstżrisins og harviš ovasti embętismašur fųroyinga. Umframt at hava leišsluna į Lųgmansskrivstovuni fer hann at hava fyrisęti av teimum samskipandi uppgįvunum višvķkjandi mannagongd ķ sambandi viš fyrireikan av landsstżrismįlum og višvķkjandi starvsfólkapolitikki.

Eisini veršur hann rįšgevi hjį ašalstjórunum umframt fremsti rįšgevi lųgmans. Hann fer harafturat at hava hųvušsįbyrgdina av at nżskipanin av landsfyrisitingini veršur framd. Ķ hesum sambandi veršur hann formašur ķ stżrisbólkinum, sum veršur hęgsti fyrisitingarligi myndugleiki nżskipanarinnar.

Viš tķ fyri eyga, at lųgmansstjórin skal kunna verša stušlašur av verandi forstjóra ķ byrjani av starvstķš sķni veršur hann settur ķ starv tann 1. juli 1996. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur samsvarandi 40. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Ašalstjórar
Tey fimm ašalstżrini verša sambęrt nżskipanaruppskotinum undir leišslu av hvųrt sķnum ašalstjóra, sum verša nevndir įvikavist fķggjarmįlastjóri, veišimįlastjóri, vinnumįlastjóri, mentamįlastjóri og heilsumįlastjóri. Hųvušsuppgįva teirra veršur ķ hųvušsheitum at hava eftirlitiš viš rakstri, at menna og at samskipa virksemiš ķ ašalstżrunum.

Umframt at verša fremstu rįšgevar landsstżrismanna hava teir hųvušsįbyrgdina av, at nżskipanin innan ašalstżrini veršur framd. Ķ hesum sambandi verša teir limir ķ įšurnevnda stżrisbólki.

Ašalstjórarnir verša settir ķ starv tann 1. august 1996. Ętlanin er, at teir skulu verša lųntir samsvarandi 39. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Deildarstjóri į vinnumįladeildini
Ķ Vinnumįlastżrinum veršur ein deild sett į stovn, sum fęr heiti vinnumįladeildin. Neyšugt veršur av hesi grund at seta ein deildarstjóra į hesa deild. Hann fer at hava hųvušsįbyrgdina av at skipa deildina, soleišis at hon veršur ein vinnumennandi tįttur ķ tķ fųroyska samfelagnum.

Deildarstjórin fer viš ųšrum oršum, at seta saman eina deild av fyrisitingarliga tilfeingi landsstżrisins, sum hevur viš vinnumenning at gera undantikiš fiskivinnu og oljuvinnu. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur samsvarandi 37. lųnarflokki sambęrt sįttmįlanum millum tęnastumannafelagiš og landsstżriš.

Fulltrśi į vinnumįladeildini
Umframt deildarstjóran į vinnumįladeildini veršur eisini neyšugt at seta ein fulltrśa ķ starv į hesi deild. Hann fer saman viš ųšrum starvsfólkum į deildini, at vera viš ķ menningini av henni, soleišis at hon veršur fųr fyri at veita tķ fųroyska vinnulķvinum tęnastur, sum hava viš vinnumenning at gera. Hesum višvķkjandi, veršur hann ein av nęstu stušlum deildarstjórans. Ętlanin er, at hann skal verša lųntur sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Fulltrśar į samskiftisdeildini
Afturat vinnumįladeildini veršur eisini ein samskiftisdeild ķ Vinnumįlastżrinum. Ķ hesum sambandi veršur neyšugt at seta fimm fulltrśar. Teir fara at hava um hendi hųvušsuppgįvu deildarinnar, iš veršur at samskipa virksemi innan alt samskifti hjį landsstżrinum.

Skotiš veršur upp, at stųrvini verša fķggjaši į tann hįtt, at jįttanir verša fluttar frį įvikavist Landsverkfrųšingsskrivstovuni (1 įrsverk), Postverki Fųroya (1 įrsverk), Strandfaraskipi Landsins (1 įrsverk) og Telefonverki Fųroya Lųgtings (2 įrsverk). Śtreišslurnar verša tķskil fķggjašar viš verandi jįttan į fķggjarlógini fyri 1996.

Ķ ųllum fimm fųrunum er talan um jįttanir til bęši lųnir og samsvarandi jįttanir til annan rakstur. Annar rakstur er įsettur til tśs. kr. 80 fyri hvųrt starvi. Ętlanin er, at teir fimm fulltrśarnir skulu verša lųntir sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Nżskipanarfulltrśar
Sum įšur nevnt, fer ein nżskipanarstova burtur av at taka sęr av nżskipanini. Hon veršur tess vegna skrivstova hjį stżrisbólkinum - sum veršur samansettur av lųgmansstjóranum og teimum fimm ašalstjórunum - og fer samstundis at hava įbyrgdina av, at seta ķ verk og hava eyga viš teimum verkętlanum, iš stżrisbólkurin fer at samtykkja. Hesar verkętlanir verša lišir ķ verksetanini av nżskipanaruppskotinum.

Sambęrt nżskipanaruppskotinum verša tveir nżskipanarfulltrśar settir ķ starv į nżskipanarstovuni. Ętlanin er, at teir skulu verša lųntir sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Starvsfólkarįšgevi
Umframt at seta tveir nżskipanarfulltrśar, veršur eisini neyšugt at seta ein starvsfólkarįšgeva. Hann fer burtur av at taka sęr av tķ nżggja starvsfólkapolitikkinum, soleišis at hann veršur framdur ķ trįš viš nżskipanaruppskotiš.

Mett veršur, at ein virkin starvsfólkapolitikkur fer at virka fyri, at landsfyrisitingin fer at gerast munadyggari ķ framtķšini. Eisini fer hann at bųta munandi um trivnašin hjį starvsfólkum landsins. Śrslitiš veršur ein bķligari landsfyrisiting ķ longdini. Ętlanin er, at starvsfólkarįšgevin skal verša lųntur sambęrt sįttmįlanum millum bśskapar- og lųgfrųšingafelagiš og landsstżriš.

Fķggjartųrvurin tilsamans hjį landsskrivstovuni fyri fķggjarįriš 1996 veršur tķ hesin:
§ 2, 11053 Landsskrivstovan (Rakstrarjįttan)
Budgettsundurgreining

tśs. kr. J EYJ J+EYJ
Śtreišslujįttan 18.393 2.928 21.321
Śtreišslur
Lųnir tilsamans
Annar rakstur
18.393
15.993
2.400
2.928
2.528
400
21.321
18.521
2.800

Samsvarandi starvsfólkatųrvur hjį landsskrivstovuni fyri fķggjarįriš 1996 veršur hesin:
Starvsfólkayvirlit

Starvsbólkar J EYJ J+EYJ
Tal į fulltķšarstųrvum
Tęnastumenn
Sįttmįlasett (akademikarar)
Sįttmįlasett (skrivstovufólk)
54
10
24
20
16
7
9
0
70
17
33
20

Višmerkjast skal til starvsfólkayvirlitiš, at taš ikki neyšturviliga veršur nųkur ųking av tęnastumonnum. Mųguleiki eigur sostatt at vera fyri sįttmįlasetanum/tęnastumannalķknandi setanum.

Tann śtgreinaši tųrvurin fyri eykajįttan ķ kr. skipašur eftir stųrvum veršur hesin:

Śtgreinaš yvirlit

Starvsheiti Lųnir Annar rakstur Śtreišslur
Starviš sum forstjóri landsstżrisins:      
Lųgmansstjóri 228.860,94 - 228.860,94
Stųrvini sum ašalstjórar landsstżrisins:      
Fķggjarmįlastjóri
Veišimįlastjóri
Vinnumįlastjóri
Mentamįlastjóri
Heilsumįlastjóri
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
-
-
-
-
-
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
173.714,95
Stųrv į vinnumįladeildini:      
Deildarstjóri
Fulltrśi
149.168,20
142.390,95
-
-
149.168,20
142.390,95
Stųrv į samskiftisdeildini:      
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
Fulltrśi
142.390,95
142.390,95
142.390,95
142.390,95
142.390,95
80.000,00
80.000,00
80.000,00
80.000,00
80.000,00
222.390,95
222.390,95
222.390,95
222.390,95
222.390,95
Stųrv į nżskipanarstovuni:      
Nżskipanarfulltrśi
Nżskipanarfulltrśi
142.390,95
142.390,95
-
-
142.390,95
142.390,95
Starv į starvsfólkadeildini:      
Starvsfólkarįšgevi 142.390,95 - 142.390,95
Tilsamans 2.528.122,44 400.000,00 2.928.122,44

Budgettsundurgreiningarnar hjį Landsverkfrųšingsskrivstovuni, Postverki Fųroya, Strandfaraskipi Landsins og Telefonverki Fųroya Lųgtings ķ fķggjarįrinum 1996 verša sostatt hesar:

§ 16, 11901 Landsverkfrųšingsskrivstovan (Rakstrarjįttan)

Budgettsundurgreining

tśs. kr. J EYJ J+EYJ
Śtreišslujįttan
Inntųkujįttan
8.150
    700
-222
     -
7.928
   700
Śtreišslur
Lųnir tilsamans
Annar rakstur
Inntųkur
8.150
5.750
2.400
   700
-222
-142
  -80
      -
7.928
5.608
2.320
   700

§ 16, 13265 Strandfaraskip Landsins (Landsfyritųka)

Budgettsundurgreining

tśs. kr. J EYJ

J+EYJ

Inntųkur
SL
Bygdaleišir
Śtreišslur
SL
Bygdaleišir
Rentur
Avskrivingar
Rakstrargųgn
Debitorar
Óvanligar śtreišslur/inntųkur
Eyka trygdarkrųv
Sųla av rakstrargųgnum
-90.440
-75.008
-15.432
126.666
102.847
  23.913
      480
   4.700
  
2.700
       500
   -
   -
   -
-
-
-
-
-200
  -22
-
-
-
-
-
-
-
-90.440
-75.008
-15.432
126.666
102.647
23.891
    480
  4.700
 
2.700
     500
  -
  -
  -
Nettotal 39.904 -222 39.682

§ 16, 13144 Telefonverk Fųroya Lųgtings (Landsfyritųka)
(Nżtt rakstrarstaš)

Vegna tess, at Telefonverk Fųroya Lųgtings ikki er at finna į fķggjarlųgtingslógini fyri fķggjarįriš 1996, er eingin budgettsundurgreining hjįlųgd.

§ 16, 13089 Postverk Fųroya (Landsfyritųka)

Budgettsundurgreining

tśs. kr. J EYJ J+EYJ
Rakstur:
Inntųkur:
Brųv
Pakkar
Peningasendingar o.a.
Blųš
Postur śr og til Fųroya
Kursvinningur
Rentur
Annaš
Postur ķalt
Filatelisųla
Renting av śtbśnaši Postur
Renting av śtbśnaši Filateli


34.500
  4.600
  4.300
  2.900
  9.500
  -
  1.800
     250
57.850
27.000
     985
     286


-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-


34.500
  4.600
  4.300
  2.900
  9.500
  -
  1.800
     250
57.850
27.000
     985
     286
Inntųkur tilsamans 86.121 - 86.121
Śtreišslur:
Lųnir Postur
Lųnir Filatelisųla
Lųnir ķalt
Ašrar śtreišslur Postur
Ašrar śtreišslur Filatelisųla
Ašrar śtreišslur ķalt

50.000
  9.800
59.800
15.631
10.286
25.917

-172
  -50
-222
-
-

49.828
  9.750
59.578
15.631
10.286
25.917
Śtreišslur tilsamans 85.717 -222 85.495

Śrslit:

     
Postur -6.796 172 -6.624
Filatelisųla 7.200   50   7.250
Samlaš avskriving av bygningum
Avskriving av bygningum Postur
Avskriving av bygningum Filateli
Óvanligar śtreišslur
-
1.169
1.257
-
-
-
-
-
-
1.169
1.257
-
Samlaš śrslit -2.021 222 -1.800
Ķlųgur
Śtreišslur
Inntųkur

2.425
2.425

-
-

2.425
2.425

c. Grundgeving fyri framlųgu
Orsųkin til, at atgeršin ikki kann bķša til jįttan į fķggjarlógini fyri fķggjarįriš 1997 er sum omanfyri umrųtt, at ętlanin er at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996. Hetta er, sum įšur nevnt, neyšugt fyri at fįa eina landsfyrisiting, iš lżkur tęr treytir, iš įsetingarnar ķ stżriskipanarlógini fyriskipa.

d. Tilsųgnir frį ųšrum myndugleikum
Avvaršandi myndugleikar eru kunnašir um nżskipanaruppskotiš.

e. Uppskotiš
Umsóknin um eykajįttan tekur stųši ķ įšur nevndu nżskipan. Sjįlv eykajįttanin er ętlaš til at fķggja tey nżggju stųrvini.

Sagt veršur, at taš er landsskrivstovan, sum sųkir fķggjarnevndina um eykajįttan. Her skal tó havast ķ huga, at nżskipanin av landsfyrisitingini fęr sum avleišing, at landsskrivstovan veršur lųgd nišur. Hetta vil viš ųšrum oršum siga, at jįttanin til landsskrivstovuna veršur sum frį lķšur bżtt millum Lųgmansskrivstovuna og tey fimm ašalstżrini.

Vķsandi til omanfyristandandi, veršur sųkt um at fķggjarnevndin veitir eykajįttan til rakstrarstaš § 2, 11053 uppį tśs. kr. 2.928 soleišis at taš į uppskotinum um eykafķggjarlóg fyri 1996 veršur įsett fylgjandi:

B. Jįttanir

    Śtreišslur Inntųkur
§ 2, 11053 Landsskrivstovan (Rakstrarjįttan)
J
EYJ
18.393
2.928
-
-
§ 16, 11901 Landsverkfrųšingsskrivstovan (Rakstrarjįttan)
J
EYJ
8.150
-222
700
-
§ 16, 13089 Postverk Fųroya (Landsfyritųka)
J
EYJ
1.608
-222
-
-
§ 16, 13265 Strandfaraskip Landsins (Landsfyritųka)
J
EYJ
39.904
-222
-
-
§ 16, 13144 Telefonverk Fųroya Lųgtings (Landsfyritųka)
(Nżtt rakstrarstaš)

EYJ

-445

-

 Skjal 8

LŲGTINGSSKRIVSTOVAN
R-110 Tórshavn, 17. maj 1996                                                   j. nr. 7.01-960011
                                                                                                    (at tilskila ķ svari)
Įarvegur 2, Boks 208. Tlf. (298)-10850. Telefax (298)-10686
Avgreišslutķš: Kl. 10-15, leygardag stongt.

MR

Til fķggjarnevndarlimirnar

Fķggjarnevndin hevur ķ dag móttikiš umsókn frį landsstżrinum um eykajįttan ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini, og veršur umsóknin herviš send fķggjarnevndarlimunum til kunningar.

Fundarboš, um fund til višgerš av mįlinum, verša givin ķ komandi viku.

N.v.
e.h.
Marius Rein

Skjal 9

LANDSVERKFRŲŠINGURIN
                                                               J.nr. 11 HJ/rik 8032
                                                                                          Tórshavn, 17. mai 1996

Fųroya landsstżri
Tinganes
100 Tórshavn

Vķst veršur til skriv landsstżrisins dagf. 14/5-1996, j.nr. 2500-19/96 AM/-.

Taš er vęl saktans ųkkum kunnugt, at sķšani hóttafall kom į samfelagiš, er skoriš ķ stórum innan tey virkisųki, vit eru sett at umsita; landskassin hevur hesi seinastu nķggju įrini til hesi endamįl nżttķ mió kr.:

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996
449 356 290 285 227 154 117 103 94

Taka vit prķs- og lųnarvųkstur viš hesi įrini, og at meirviršisgjald uppį 25% er lagt omanį allar externar tęnastur, eru neyvan meira enn góš 15% eftir av orkuni. Og viš fķggjarlógarvišgeršini seinast ķ huga, kemur taš ikki óvart į okkum, um nakrar mió.kr. verša skarvašar av afturat ķ 1997.

Sųgan prógvar sostatt, at taš ber vęl til at spara pening į okkara umistingarųki uttan eina bólgnandi samskiftisdeild ķ Tinganesi viš bśskaparligum, lųgfrųšiligum og tųkniligum fųrleika.

Alt annaš lķka, fer ein slķk deild sjįlvsagt at kosta nakrar mió. kr. at reka um įriš, og vit onnur, sum skulu fóšra eina slķka deild, vera eisini noydd at avseta manning og tķmar til hetta, og kostar taš sjįlvsagt eisini pening.

So mųguliga at geva fķggjarnevndini ta fatan, at vit kunnu spara pening viš at seta nųkur onnur fólk til at hava yvirumsjón viš virksemi okkara, mį sigast at vera taš reina tvętl, og tķ veršur einki uppskot latiš hišani til nżggja budgetsundurgreining av rakstrarstaši 11901, sum umbišiš ķ omanfyri nevnda skrivi.

sign.
Henning Jacobsen

c.c.: Fķggjarnevndin

FŲROYA LANDSSTŻRI
Samskiftisdeildin
                                                                                Tórshavn, 14.05.1996
                                                                                J.nr. 2500-19/96 AM/-

Landsverkfrųšingurin
Tinghśsvegur 5
100 Tórshavn

Ķ samband viš tęr bygnašarbroytingar, sum verša framdar ķ nęstum innan meginfyrisitingina, veršur samskiftisdeildin styrkt munandi viš lųgfrųšisligum, bśskaparligum og tekniskum fųrleika. Ętlanin er at samskipa ta yvirornašu ętlanarleggingina innan samskifti į Landsskrivstovuni.

Landsstżriš hevur į fundi 13.05.1996 samtykt at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til endamįliš, og at śtreišslurnar innan samskiftisųkiš partvķs verša mótroknašar viš sparingum į jįttanunum til, ella śtreišslum hjį stovnum innan samferšslu og samskiftisųki.

Ķ hesum sambandi veršur landsverkfrųšingurin bišin um at spara 222.000,- kr. av jįttanini til rakstrarstaš 11901 Landsverkfrųšingsskrivstovan (Rakstrarjįttan), og at senda landsstżrinum nżggja budgetsundurgreining (viš telefaksi) mikudagin 15. mai 1996.

L.v.
Jįkup Thorsteinsson (sign.)

 Skjal 10

Jóannes Eidesgaard
landsstżrismašur
                                                                                                                  
Tórshavn 21. mai 1996

 

Lųgtingsins Fķggjarnevnd
Įarvegur 2
FR-100 Tórshavn

Landsstżriš hevur sent fķggjarnevndini eina umsókn um eykajįttan ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini, sum er dagfest 15. mai 1996.

Fķggjarnevndarskjališ havi eg sum landsstżrismašur ķ fķggjarmįlum undirskrivaš, men eg eri tķverri komin eftir aftanį, at bręviš er sent, at ikki allar oršingarnar eru ręttar.

Taš veršur į fyrstu sķšu sagt, at landsstżriš hevur samtykt at byrja nżskipanina av landsfyrisitingini tann 1. august 1996, og sķšan veršur sagt, at landsstżriš hevur samtykt ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum.

Hesar samtyktir hevur landsstżriš ikki gjųrt.

Landsstżriš hevur į fundi 13. mai 1996 samtykt at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį 2.928.000 kr. ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Hetta veršur herviš gjųrt fķggjarnevndarlimunum kunnugt.

Vinarliga
Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur (sign.)

 Skjal 11

Geršabók hjį fķggjarnevndini
BF/EB

Ekstrakt-śtskrift
Įr 1996, frķggjadagin 24. mai kl. 13.00 var fundur ķ fķggjarnevnd lųgtingsins.
Į fundi vóru:

Vilhelm Johannesen, formašur
Anfinn Kallsberg
Įlvur Zachariasen
Kristian Magnussen
Tordur J. Niclasen og
Finnbogi Arge.

………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………..

3. J.nr. 7.01.960011: Bygnašarbroytingar - umsókn um eykajįttan.

Formašurin byrjaši at lesa višmerkingarnar til § 44, stk. 2, ķ stżrisskipannarlógini višvķkjandi eykajįttanum. Skriv frį Jóannes Eidesgaard, landsstyrismanni, dagf. 21. mai 1996, og telefax frį landsverkfrųšinginum, dagf. 17. mai 1996, vóršu utbżtt. Mįliš umrųtt.

Edmund Joensen, lųgmašur, Finn Norman Christensen, forstjóri, Rśni Joensen, lųgmansfulltrśi, og Thomas Magnussen, fulltrśi, komu į fund.

Lųgmašur byrjaši viš at greiša frį, at neyšugt er at sųkja eftir fólki, tķ stutt er til ólavsųku, tį iš lógin um rįšharraįbyrgd kemur ķ gildi. nevndin spurdi, hvat var akutt viš hesi jįttanini ķ samband viš įsetingarnar ķ § 44, stk. 2, og lųgmašur svaraši, at fólk skuldu setast tann 1. august 1996. Hann nevndi ķ hesum sambandi, at tį fķggjarlógin var fyri ķ tinginum ķ november 1995, varš lųgtingiš kunnaš um, at landsstżriš fór at koma viš eini eykajįttan hesum višvķkjandi. Sķšani varš spurt, um landsstżriš hevši tikiš endaliga stųšu til, hvussu bygnašarbroytingarnar skuldu fremjast, og til hetta svaraši lųgmašur, at landsstżriš bert hevši tikiš stųšu til, at neyšugt er at fįa eina eykajįttan, so byrjast kundi viš at seta fólk. Ķ tķ sambandi varš skriv frį Jóannes Eidesgaard, landsstżrismanni, umrųtt, og lųgmašur hevši onga serliga višmerking til taš.

Sķšani var telefax frį landsverkfrųšinginum nevnt, og ķ hesum sambandi varš spurt, um taš kundi fara at verša trupult at rųkka teimum sparingum, iš vóršu nevndar ķ fķggjarnevndarskjalinum, um so var, at sama reaktión fór at koma frį hinum stovnunum, iš fįa sķna jįttan skerda. Til hetta varš svaraš, at taš var heilt óhoyrt, at hetta skuldi skapa trupulleikar.

Lųgmašur ynskti at fįa greiši į, hvųr orsųkin var til, at nevndin eventuelt ikki fór at jįtta upphęddina, sum sųkt var um. Til hetta varš svaraš, at nevndin ikki kann taka stųšu til bygnašarbroytingar, men bert til upphęddirnar av eykajįttanum. Hetta veršur gjųrt viš śtgangspunkti ķ § 44 ķ stżrisskipannarlógini.

Sķšani fóru lųgmašur og embętisfólkini av fundi.

Ein samd nevnd kom til ta nišurstųšu aftanį at hava višgjųrt mįliš, at vķsandi til § 44, stk. 1 og 2 ķ stżrisskipannarlógini, heldur nevndin seg ikki hava heimild til at avgreiša mįliš.

Fundur lokin
Beinta Festirstein

Skjal 12

LŲGTINGSSKRIVSTOVAN
FR-110 Tórshavn, 24. maj 1996                             j. nr. 7.02-096.11
                                                                               (at tilskila ķ svari)
Įarvegur 2, Boks 208. Tlf. (298)-10850. Telefax (298)-10686
Avgreišslutķš: Kl. 10-15, leygardag stongt.
BF/EB

Fųroya landsstżri
att: Edmund Joensen, lųgmann
Boks 64
110 Tórshavn

 

Landsstżriš hevur sent fķggjarnevndini umsókn um eykajįttan til śtreišslur ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Fķggjarnevndin hevur višgjųrt mįliš į fundi 24. mai 1996, og vķsandi til § 44, stk. 1 og 2 ķ stżrisskipannarlógini heldur fķggjarnevndin seg ikki hava heimild at avgreiša mįliš.

Vilhelm Johannesen
formašur
(sign.)

                                                                                        /Beinta Festirstein (sign.)

 Skjal 13

Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb

Ekstrakt-śtskrift

Įr 1996, tżsdagin tann 28. mai kl. 15.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard, Eilif Samuelsen, Axel H. Nolsųe, Sįmal Petur ķ Grund og Andreas Petersen.

Ivan Johannesen, landsstżrismašur, var ikki į fundi.

Til višgeršar:

1) Góškenning av geršabókum frį landsstżrisfundum 9., 13. og 20. mai 1996.
Samtykt at góškenna geršabųkurnar.

……………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………

3) J.nr. 301-16: Uppskot til sparingar į fķggjarlógini fyri 1996.

Samtykt viš rętting av § 16, Skįlafjaršasiglingin, at taka undir viš uppskotinum ķ sķni heild og at seta sparingarnar ķ verk skjótast tilber.

Fundur lokin kl. 18.45

Hesir hava undirskrivaš:

Edmund Joensen, Axel H. Nolsųe, Sįmal Petur ķ Grund og Eilif Samuelsen.

 Skjal 14

Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb

Ekstrakt-śtskrift

Įr 1996, mikudagin tann 29. mai kl. 08.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard, Eilif Samuelsen, Axel H. Nolsųe, Sįmal Petur ķ Grund og Andreas Petersen.

Ivan Johannesen, landsstżrismašur, var ikki į fundi.

Til višgeršar:

1) J.nr. 300-2: Uppskot um nżskipan/lżsing eftir lųgmansstjóra.
Samtykt at góškenna uppskot til lżsing eftir lųgmansstjóra, viš ręttingum. Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard hųvdu hesa serstųšu:

"Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard taka ķ prinsippinum under viš, at ein lųgmansstjóri veršur settur, tķ bęši normering og jįttan finst, men javnašarflokkurin kann ikki samstundis binda seg til at taka undir viš nżskipanarętlanini hjį Finn Norman Christensen viš ašalstżrum, har ikki greiš stųša er tikin til, hvat hesi fevna um.

Flokkurin tók undir viš umsóknini til fķggjarnevndina/lųgtingiš um eykajįttan, tķ flokkurin eisini sęr taš neyšuga ķ, at mįliš fęr breiša politiska višgerš og vinnur breiša politiska undirtųku.

Flokkurin kann ikki góštaka, at lųgmašur og ein landsstżrismeirluti vilja seta nżskipanina hjį FNC ķ verk, uttan at geva fķggjarnevndini/lųgtinginum mųguleika at višgera mįliš viš serligum atliti til framtķšarbygnašin, jįttan, normering o.a.

Tį nżskipanin m.a. eisini inniber, at Landsbanki Fųroya skal takast av, og tį fķggjarnevndin vil hava mįliš fyri lųgtingiš, vil javnašarflokkurin saman viš ųšrum taka neyšug stig til at fįa mįliš fram į tingborš."

Fundur lokin kl. 09.00.

Hesir hava skriva undir:
Edmund Joensen, Axel H. Nolsųe, Sįmal Petur ķ Grund og Eilif Samuelsen.

Skjal 15

Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb

Įr 1996, frķggjadagin tann 31. mai kl. 16.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Eilif Samuelsen, Axel H. Nolsųe og Sįmal Petur ķ Grund.

Landsstżrismenninir Jóannes Eidesgaard og Andreas Petersen mųttu, hóast staddir ķ Tinganesi, ikki į fundi. Ivan Johannesen, landsstżrismašur, var burturstaddur uttanlands.

Til višgeršar:

1) J.nr. 333-72: Leingjan av sįttmįlanum viš Finn Norman Christensen.
Samtykt at leingja sįttmįlan til 31. juli 1996.

Fundur lokin kl. 17.00

Hesir hava undirskrivaš:
Edmund Joensen, Axel H. Nolsųe, Sįmal Petur ķ Grund og Eilif Samuelsen

Skjal 16

Hans Trygvi Henriksen, advokatur
Tórshavn, hin 06-06-1996
Mįlsnr.: 960004

Fųroya landsstżri
Tinganes
100 Tórshavn

Višv. mįlsvišgerš ķ sambandi viš umsókn landsstżrisins, dagfest 15. mai 1996, til lųgtingsins fķggjarnevnd um eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini

Fųroya Landsstżri hevur heitt į undirritaša um lųgfrųšiliga at lżsa ta mįlsvišgerš/mannagongd, nżtt er ķ sambandi viš mįliš um nżskipan av landsfyrisitingini viš serligum atliti til landsstżrisfundin tann 13. mai 1996, eftirfylgjandi umsókn landsstżrisins um eykajįttan til lųgtingsins fķggjarnevnd, dagfest 15. mai 1996, og "ręttingarskriv" landsstżrismansins ķ fķggjarmįlum/varalųgmanni, dagfest 21. mai 1996.

Til tess at svara hesum spurningum er fręgast at skifta spurningin ķ trinni liš:

1) Hvat avgjųrdi landsstżriš višvķkjandi nżskipan landsfyrisitingarinnar tann 13. mai 1996.

2) Var umsókn landsstżrisins um eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini - taš sonevnda fķggjarnevndarskjališ dagfest 15. mai 1996 - ķ samsvar viš avgerš landsstżrisins tann 13. mai 1996.

3) Var "ręttingarskriv" landsstżrismansins ķ fķggjarmįlum/varalųgmanni ķ samsvar viš landsstżrissamtyktina frį 13. mai 1996.

Ad sp. 1:
Sambęrt geršarbók landsstżrisins fyri 13. mai 1996 varš fundur settur kl. 10.30, har allir landsstżrismenn uttan Sįmal Petur ķ Grund vóru mųttir. Til višgeršar var:

1) J.nr. 300-2: Uppskot um nżskipan av fyrisitingini.

Samtykt at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 upp į 2.928.000 kr. ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Fundur lokin kl. 11.00.

Skal skrivaša avgeršķn takast sum skrivaš, so er talan um at sųkja fķggjarnevndina um
a) at hękka verandi jįttan į rakstrarstašiš 11053 ķ lųgtingsins fķggjarlóg viš 2.928.000 kr.
b) at henda eykajįttan skal nżtast til nżskipan av landsfyrisitingini.

Er lesarin ókunnugur viš mįliš um nżskipan av landsfyrisitingini, so er ikki nógv at heinta śr upplżsingunum ķ geršarbók landsstżrisins henda 13. mai 1996. Kortini sigur geršarbókin ikki so lķtiš, tį iš hugsaš veršur um tęr upplżsingar, sum almenningurin hevur fingiš gjųgnum fjųlmišlarnar um tęr sonevndu "bygnašarbroytingarnar" ķ almennu fyrisitingini, og sum landsstżriš fyri umleiš einum įri sķšan setti ķ gongd at gera uppskot um, og sum fyri landsstżrisfundin tann 13. mai 1996 er almannakunngjųrt.

Dentur eigur tó ikki at verša lagdur į almannavitan, men į tann kunnleika og fortreytir, sum avgerš landsstżrisins bygdi į fyri og undir sjįlvum fundinum tann 13. mai 1996.

Vanlig mannagongd er, at landsfyrisitingin (t.e. dagligu embętisfólkini kring landsstżrismenninar) ger eitt įlit ella uppskot, sum veršur lagt fyri landsstżrismenninar fyri fundin. Hetta veršur gjųrt į serligum pappķri ķ blįum liti, einans ętlaš landsstżrismonnunum til nżtslu fyri og undir fundinum og eftirfylgjandi til embętisfólkini.

Taš er vanligur sišur at fųra geršarbók landsstżrisins viš stuttum oršingum, tķ landsfyrisitingin kortini hevur "blįu skjųlini" at halda seg til, tį iš avgeršir landsstżrisins seinni skulu setast ķ verk.

Tann 10. mai 1996 fingu allir landsstżrismenn "blįa įlitiš", og hvųrs forsķša er soljóšandi:

Til landsstżrisfundin tann 13. mai 1996

Uppskot til nżskipan av fyrisitingini

Sum avrįtt į landsstżrisfundinum tann 30. aprķl 1996 veršur hjįlagt fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til seks stjórastųrv og onnur einstųk stųrv. Somuleišis veršur hjįlagt uppskot um lżsingar av stųrvum višvķkjandi lųgmansstjóranum og teimum fimm ašalstjórunum.

Višmerkjast skal, at uppskotiš um lżsingar av stųrvum veršur til skjals į fųroyskum mįnadagin tann 13. mai 1996.

Tórshavn, tann 10. mai 1996
(sign.) Finn Norman Christensen, forstjóri

Sķša 2 (uttan paginering) og undirskrivaš av Herluf Sigvaldsson, fulltrśa, og dagsett 10. mai 1996, er soljóšandi:

Fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til landsskrivstovuna.

Hjįlagt er uppskot um fķggjarnevndarskjal višvķkjandi umsókn um eykajįttan til śtreišslur ķ sambandi viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Budgettsundurgreingingar fyri Landsverkfrųšingsskrivstovuna, Postverk Fųroya, Strandfaraskip Landsins og Telefonverk Fųroya verša hjįlagdar seinni.

Tilmęli

Męlt veršur landsstżrinum ti lat samtykkja at leggja fķggjarnevndarskjališ fyri fķggjarnevndina.

Taš er sera tżdningarmikiš at leggja sęr ķ geyma hetta seinasta um "Tilmęli", tķ taš er hetta, sum eitt samt landsstżriš tekur avgerš um, nevniliga at leggja fķggjarnevndarskjališ fyri fķggjarnevndina.

Nś ber til at svara spurninginum um, hvat taš var, landdsstżriš tók avgerš um į fundi tann 13. mai 1996, tķ fķggjarnevndarskjališ fyrst og fremst svarar hesum spurningi. Kortini skal višmerkjast, at ašrar keldur sjįlvandi finnast, men umrųdda skjal er meginkeldan til avgerš landsstżrisins tann 13. mai 1996.

Ķ stuttum kann stašfestast, at umrųdda fķggjarnevndarskjal inniheldur upplżsingar um, at landsstżriš ynskir eina įvķsa eykajįttan (netto 1.816.000 kr.) viš tķ endamįli at fįa pening tųkan til at seta ķ starv ein lųgmansstjóra 1. juli 1996, fimm ašalstjórar 1. august 1996 umframt nųkur deildar- og fulltrśastųrv ķ 1996 (į donskum) og į fųroyskum tann 13 mai 1996).

Hetta er samstudis taš veruliga innihaldiš ķ avgerš landsstżrisins tann 13. mai 1996.

Ad sp. 2:
Umsókn, iš send var fķggjarnevndini, dagfest 15 mai 1996, um eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini, er ķ sķnum oršaljóši fult ķ samsvar viš upprunaliga fķggjarnevndarskjališ uttan sķšurnar 6 og 7, sum eru komnar afturat tķ, sum er dagfest 10. mai 1996 og latiš landsstżrismonnunum til fundin tann 13. mai 1996.Višmerkjast skal, at sķšurnar 6 og 7 snśgva seg um "Budgettsundurgreiningar hjį Landsverkfrųšingsskrivstovuni, Postverki Fųroya, Strandfaraskipum Landsins og Telefonverk Fųroya Lųgtings ķ fķggjarįrinum 1996 ………..". Henda sundurgreining skal nżtast til at vķsa, hvašani spardur peningur kann śtvegast at fķggja nettomeirtųrvin upp į 1.816.000 kr. Taš sęst eisini į sķšu 2 (ikki pagineraš) ķ "blįa įlitinum", at nevndu sundurgreinningar skulu koma seinni. Landsfyrisitingin hevur upplżst, at henda sundurgreining ongantķš varš lųgd fyri landsstżrismenninar og var heldur ikki millum tilfariš, sum var į landsstżrisborši tann 13. mai 1996.

Tann innihaldsligi munurin millum "avgeršina" hjį landsstżrinum og "umsóknina um eykajįttan" er eingin, tķ "budgettsundurgreiningin" nemur ikki viš hųvušsinnihaldiš ķ avgeršini frį 13. mai 1996.

Vert er at geva sęr far um, at geršarbók landsstżrisins tann 13. mai 1996 ikki upplżsir, at nakar landsstżrismašur hevur treytaš sķna góškenning av umrųddu budgettsundurgreining, eins og ongar upplżsingar eru um, hvųrt nakar landsstżrismašur hevur eftirlżst umrųddu budgettsundurgreining.

Eisini er vert at hava viš, at geršarbókin umrųšur eina sokallaša brutto-umsókn uttan at treytaš hana av eini netto-jįttan.

Endaliga svariš upp į sp. 2 er, at fult samsvar er millum umsókn landsstżrisins um eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini og avgerš landsstżrisins tann 13. mai 1996.

Ad sp. 3:
Tį iš taš ķ hesum spurningi veršur sipaš til "ręttingarskriv" landsstżrismansins ķ fķggjarmįlum/varalųgmašur, so er talan um eitt skriv, dagfest 21. mai 1996, har Jóannes Eidesgaard kunnar lųgtingsins fķggjarnevnd um, at (sitat śr skrivinum)

Fķggjarnevndarskališ (……………) ikki allar oršingar ręttar.

Taš veršur į fyrstu sķšu sagt, at landsstżriš hevur samtykt at byrja nżskipan av landsfyrisitingini tann 1. aug. 1996, og sķšan veršur sagt, at landsstżriš hevur samtykt ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur einstųk stųrv ķ tķ nżggja bygnašinum.

Hesar samtyktir hevur landsstżriš ikki gjųrt.

Landsstżriš hevur į fundi 13. mai 1996 samtykt at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį 2.928.000 kr. ķ samband viš nżyskipan av landsfyrisitingini.

Eftir ųllum at dųma leggur landsstżrismašurin einans dent į beinleišis oršingina ķ geršarbók landsstżrisins tann 13. mai 1996 og ikki fylgiskjųlini til fundin og annars taš, sum fariš er fram um bygnašarspurningin ķ skjótt eitt įr.

Soleišis sum arbeišslagiš hjį landsstżrinum/landsfyrisitingini hevur veriš og męr vitandi er, so veršur geršarbók landsstżrisins ikki fųrd sum "mųdereferat" viš gjųlligum endurgevingum um, hvat hvųr landsstżrismašur bar fram į fundi, og heldur ikki verša avgeršir skrivašar,

ķ smįlutum. Geršarbók landsstżrisins veršur fųrd sum "beslutningsprotokol", har avgeršin ķ stuttum veršur innskrivaš - t.d. at tikiš veršur undir viš tilmęlinum um (og so eyšmerking av mįlinum).

Giviš er, at Fųroya Landsstżri, landsstżrismenn, landsumsitingin o.s.fr. hųvdu illa kunnaš sett ķ verk avgeršir landsstżrisins, um ikki ųll fylgiskjųl til landsstżrisfundirnar hųvdu tżdning, tį iš avgerširnar skulu setast ķ verk.

Taš strķšir móti galdandi sišvenju einans at leggja dent į sjįlva oršingina ķ gerarbók landsstżrisins. Vit kunnu siga, at avgeršin hjį landsstżrinum er formliga góškenningin, mešan vegleišingin um śtinningina liggur ķ fylgiskjųlunum. Hetta er nįttśrligt, tķ embętisfólkini vita, at fylgiskjųlini hava ligiš til grund fyri avgeršini hjį tķ samlaša landsstżrinum.

Višmerkjast skal, at geršarbók landsstżrisins frį 13. mai 1996 er góškend į landsstżrisfundi tann 28. mai 1996 uttan višmerkingar.

Samanum tikiš kann sigast, at taš ķ fyriliggjandi upplżsingum og tilfari ikki kann gerast onnur nišurstųša enn, at solkallaša "ręttingarskriviš", dagfest 21. mai 1996, hjį landsstżrismanninum ķ fķggjarmįlum og virkandi lųgmanni um taš mundiš ikki var ķ samsvari viš avgeršina hjį landsstżrinum tann 13. mai 1996, tķ landsstżriš hevši jśst avgjųrt taš, sum ķ ręttingarskrivinum veršur "ręttaš".

Hans Trygvi Henriksen, adv. (sign.)

Skjal 17

Geršabók hjį landsstżrinum
JH/nb

Įr 1996, frķggjadagin tann 6. juni kl. 09.00 var fundur ķ landsstżrinum. Į fundi vóru lųgmašur og landsstżrismenninir Ivan Johannesen, Eilif Samuelsen, Sįmal Petur ķ Grund og Axel H. Nolsųe.

Til višgeršar:

1) J.nr. 300-2: Uppskot til tķšindaskriv um mįlsvišgeršina ķ sambandi viš umsókn landsstżrisins til lųgtingsins fķggjarnevnd um eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini.
Til nżtslu ķ mįlinum hevur landsstżriš bišiš Hans Trygva Henriksen, advokat, gera eina frįgreišing um mįlsvišgeršina ķ mįlinum.
Samtykt at góškenna uppskotiš til tķšindaskriv viš skjųlum.

Fundur lokin kl. 10.30

Hesir hava undirskrivaš:
Edmund Joensen, Axel H. Nolsųe, Eilif Samuelsen og Ivan Johannesen

Skjal 18

FŲROYA LANDSSTŻRI

Tķšindaskriv

Sambęrt skrivi hin 3. juni 1996 tók Jóannes Eidesgaard, fyrrverandi landsstżrismašur, seg śr landsstżrissamgonguni. Beint undan hesum hevši Jóannes Eidesgaard tikiš stig ķ sambandi viš umsóknina til fķggjarnevndina um eykajįttan, sum neyšugt er hjį Fųroya Landsstżri at gera višmerkingar til.

Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur, sendi tann 21. mai 1996 ķ egnum navni bręv til fķggjarnevndina sum ķskoyti til bręv landsstżrisins um eykajįttan tann 15. mai 1996. Umsóknin var um eina eykajįttan til nżskipan av landsfyrisitingini.

Jóannes Eidesgaard vķsir ķ bręvi sķnum til fķggjarnevndina į, at įvķsir partar av samtykt landsstżrisins ķ hesum mįli ikki eru galdandi. Sambęrt Jóannes Eidesgaard hevur hann einans veriš viš til at samtykt tųlini ķ samtyktini og ikki tekstin, sum liggur til grundar fyri umsóknini. Bręviš er sent, uttan at hann hevur kunnaš landsstżriš. Lųgmašur veršur ikki gjųrdur varugur viš bręviš fyrr enn į fķggjarnevndarfundi tann 24. mai 1996.

Umsóknin um eykajįttan er ein heild samansett av teksti og tųlum. Taš vil siga, at teksturin sigur, hvat eykajįttanin skal nżtast til. Hetta er neyšug mannagongd, fyri at fķggjarnevndin skal kunna vita, hvat hon jįttar pening til.

Umsóknin veršur į fķggjartųknimįli nevnd "fķggjarnevndarskjal". Fųroya Landsstżri višgjųrdi og samtykti fķggjarnevndarskjališ tann 13. mai 1996. Landsstżriš hevur viš hesi samtykt bundiš seg til taš, iš stendur ķ fķggjarnevndarskjalinum. Landsstżriš kann einans viš einari nżggjari samtykt broyta samtykt sķna tann 13. mai 1996.

Ķ tķšindasendingini hjį Śtvarpi Fųroya tann 3. juni kl. 18.30 og ķ tķšindablašnum Sosialinum tann 5. mai sigur Jóannes Eidesgaard, at teksturin ķ umsóknini, iš fķggjarnevndin hevur fingiš, er broyttur ("oršingar eru snķktar inn") ķ mun til tekstin, sum varš višgjųrdur į landsstżrisfundinum tann 13. mai 1996.

Teksturin ķ umsóknini, sum varš višgjųrd į landsstżrisfundinum tann 13. mai og teksturin ķ umsóknini, sum fķggjarnevndin hevur fingiš, eru teir somu. Ķ tilmęlinum til landsstżrisfundin tann 13. mai varš bošaš frį budgettsundurgreiningum. Tęr eru lagdar fyri fķggjarnevndina.

Viš at samanbera uppskotiš til fķggjarnevndarskjal, dagfest tann 10. mai, višgjųrt og samtykt į landsstżrisfundi tann 13. mai, og fķggjarnevndarskjališ, dagfest tann 15. mai, iš varš sent Lųgtingsins Fķggjarnevnd, sęst, at teksturin ķ teimum er ein og hin sami.

Fųroya Landsstżri stašfestir viš hesum, at Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur og virkandi lųgmašur um taš mundi, viš bręvi sķnum, dagfest tann 21. mai 1996, hevur giviš Fķggjarnevnd Lųgtingsins skeivar upplżsingar.

Landsstżriš stašfestir samstundis, at einki hald er ķ teimum įlvarsomu skuldsetingum, sum Jóannes Eidesgaard, fyrrv. landsstżrismašur, hevur fųrt fram móti embętismanni ķ landsfyrisitingini.

Til nżtslu ķ mįlinum hevur landsstżriš bišiš Hans Trśgva Henriksen, advokat, gera eina frįgreišing um mįlsvišgeršina ķ mįlinum.

Frįgreišingin og ųll skjųl ķ mįlinum kunnu fįast viš at venda sęr til Landsskrivstovuna.

FŲROYA LANDSSTŻRI, 6. juni 1996

Skjal 19

ADVOKATARNIR
    Kįri D. Petersen Sjśršur Rasmussen
                                                  Tórshavn, 7. juni 1996

Jóannes Eidesgaard
fyrrv. landsstżrismašur.

Ķ tķšindaskrivi frį landsstżrinum, dagfest 6. juni 1996, veršur Jóannes Eidesgaard skuldsettur fyri at hava giviš fķggjarnevnd lųgtingsins skeivar upplżsingar ķ einum bręvi frį 21. mai 1996.

Ķ hesum bręvi veršur vķst til umsókn frį 15. mai 1996 til fķggjarnevndina um eina eykajįttan ķ sambandi viš nżskipan av landsfyrisitingini og veršur vķst į, at ikki allar oršingar ķ nevndu umsókn eru ręttar.

Oršingarnar, sum Jóannes Eidesgaard sipar til, eru:

At landsstżriš hevur samtykt at byrja nżskipanirnar tann 1. august 1996, og

at landsstżriš hevur samtykt ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur stųrv ķ fyrisitingarliga bygnašinum.

Ķ skrivinum frį 21. mai 1996 ger Jóannes Eidesgaard vart viš, at taš, sum er samtykt į landsstżrisfundi 13. mai 1996, er:

at sųkja fķggjarnevndina um eina eykajįttan til rakstrarstaš 11053 uppį 1.928.000 kr. ķ samband viš nżskipan av landsfyrisitingini.

Spurningurin er nś: Er hetta skriv frį 21. mai 1996 ein villeišing av fķggjarnevndini, ella er skriviš frį 15. mai ein villeišing?

Eftir tķ upplżsta var soljóšandi uppskot til landsstżrisfundin 13. mai 1996:

"Sum avrįtt į landsstżrisfundi tann 30. aprķl 1996 veršur hjįlagt fķggjarnevndarskjal um eykajįttan til 6 stjórastųrv og onnur einstųk stųrv. Somuleišis veršur hjįlagt uppskot um lżsingar av stųrvum višvķkjandi lųgmansstjóranum og teimum fimm ašalstjórunum".

Ķ hesum sambandi skal višmerkjast, at einki stendur ķ geršabók landsstżrisins frį 30. aprķl um hesar eykajįttanir.

Sum taš framgongur av omanfyrinevnda, bleiv einki av hesum samtykt, einans at sųkja um eina eykajįttan til nevnda rakstrarstaš og av nevndu upphędd. At hetta er so framgongur eisini av geršabók landsstżrisins frį 28. mai 1996, har tilskilaš er, at m.a. geršabókin frį 15. mai veršur góškend. Taš er ķ hesum sambandi vert at višmerkja, at tį hevši Jóannes Eiddesgaard skrivaš til fķggjarnevndina og gjųrt vart viš skeivleikan ķ tķ sonevnda fķggjarnevndarskjali, og at fķggjarnevndarfundur hevši veriš 24. mai, har lųgmašur fekk kunnleika til skriviš frį 21. mai.

Į landsstżrisfundinum tann 28. mai varš eisini višgjųrt uppskot til lżsing eftir lųgmansstjóra. Hesa lżsing kundu Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard ikki góškenna, tķ hon segši frį um bygnašarbroytingar, sum teir ikki hųvdu góškent. Hetta mį takast sum prógv fyri, at teir heldur ikki hųvdu góškent tęr broytingar, sum eru ummęldar ķ fyrrnevnda fķggjarnevndarskjali. Į landsstżrisfundi tann 29. hųvdu Andreas Petersen og Jóannes Eidesgaard uppskot um, hvussu lżsingin eftir lųgmansstjóra skuldi oršast, og er hetta eitt tżšuligt prógv um teirra stųšu til mįliš.

Nišurstųšan veršur tķ henda:

Sambęrt galdandi stżrisskipanarlóg (galdandi til ólavsųku) tekur landsstżriš avgerš į landsstżrisfundi viš vanligum meirluta. Standa atkvųšur į jųvnum, er lųgmansins atkvųša avgerandi.

So leingi taš ikki er fųrt til geršabók landsstżrisins, at symtykt er at broyta bygnašin av landsfyrisitingini, so hevur landsstżriš ikki samtykt hetta.

Tį taš ķ sonevnda fķggjarnevndarskjali er tilskilaš: "at landsstżriš hevur samtykt at byrja nżskipanina tann 1. august og ……………. at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini ………..", so er hetta ikki ķ samsvar viš veruleikan.

Skal talan vera um villeišing av fķggjarnevndini, so fer at henda fram viš, at Jóannes Eidesgaard sendir "fķggjarnevndarskjališ" til fķggjarnevndina viš upplżsingum um

at landsstżriš hevur samtykt ķ fyrstu atlųgu at seta tey ovastu fyrisitingarligu stjórastųrvini umframt onnur stųrv ķ fyrisitingarliga bygnašinum.

Tį hann gerst varur viš skeivleikan, er taš hansara skylda at geva nevndini eina ręttleišing, og taš ger hann viš skrivinum frį 21. mai 1996.

Tórshavn, 7. juni 1996
Kįri D. Petersen

Skjal 20

Geršabók hjį fķggjarnevndini
BF/BJ

Ekstrakt-śtskrift

Įr 1996, frķggjadagin 13. juni kl. 10.00 var fundur ķ fķggjarnevnd lųgtingsins.

Į fundi vóru:

Vilhelm Johannesen, formašur
Anfinn Kallsberg
Helena Dam į Neystabų
Kristian Magnussen
Finnbogi Ķsakson
Tordur J. Niclasen og
Finnbogi Arge.

Til višgeršar:

Pkt. 1. Geršabók frį 24. mai 1996. Formašurin las geršabókina upp. Kristian Magnussen góštók ikki oršingarnar ķ pkt. 3, stk. 3.

Tordur J. Niclasen hevši hesar višmerkingar til geršabókina 24. mai 1996. "Vķsandi til skriv frį Jóannes Eidesgaard, landsstżrismanni, dagfest 21. mai 1996, varš gjųrt vart viš taš ųrkymlandi ķ at fįa mótstrķšandi upplżsingar frį landsstżrinum og spurt, um 1. august 1996 nś var tann įsetti dagurin, tį nżskipan av landsfyrisitingini skuldi byrja - ella ikki.

Til hetta svaraši lųgmašur, at einki bleiv byrjaš, fyrrenn peningur var tųkur til endamįliš, og legši aftrat, at skriviš frį Jóannes Eidesgaard ķ so mįta hevši ongan tżdning,."

Atkvųtt var um geršabókina, har Vilhelm Johannesen, Anfinn Kallsberg og Finnbogi Arge tóku undir viš geršabókini.

Kristian Magnussen og Tordur J. Niclasen tóku ikki undir viš geršabókini.

Helena Dam į Neystabų og Finnbogi Ķsakson atkvųddu ikki, av tķ at tey ikki vóru į fundinum tann 24. mai 1996.

Kristian Magnussen tekur undir viš višmerkingunum hjį Tordi J. Niclasen.

Nevndin samdist um, at višmerkingarnar hjį Tordi J. Niclasen skuldu fųrast ķ geršabókina fyri fundin tann 13. juni 1996.

……………………………………………………………………………………………………………
………………………………………………..

Fundur lokin kl. 11.40
Beinta Festirstein

Skjal 21

Geršabók hjį landsstżrismįlanevndini
BF/ĮS

Įr 1996, frķggjadagin 14. juni kl. 10.00 var fundur ķ landsstżrismįlanevnd lųgtingsins.

Į fundi vóru:

Jųrgen Niclasen, formašur
Jįkup Olsen
Heini O. Heinesen

1. Frįgreišing frį skrivstovustjóra ķ landsstżrinum Jalgrim Hilduberg višv. vanligari mannagongd viš geršabók landsstżrisins.

Regluligir landsstżrisfundir eru hvųnn tżsdag kl. 10.00. Ķ tķ sambandi veršur skrį gjųrd fyri fundin, og veršur henda ķ seinasta lagi gjųrd frķggjadagin vikuna įšrenn yvir tey mįl, iš eru lųgd til landsstżrisfundin gjųgnum vikuna. Į skrįnni veršur hvųr deild sett upp fyri seg.

Fyrsta punkt į skrįnni er altķš geršabókin frį seinasta fundi, og sķšani koma mįlini hjį teim ymsu deildunum, umleiš 10 - 20 mįl. Saman viš hvųrjum mįli skal fylgja ein frįgreišing frį fyrisitingini, sum endar viš einum tilmęli. Alt hetta tilfariš skal verša bżtt śt til landsstżrismenninar allar helst frķggjadagin og onkuntķš mįnadag, men tį kann man koma śt fyri, at onkur landsstżrismašur sigur, at taš kemur ov seint til teirra, at teir hava stundir at seta seg inn ķ mįliš til tżsdagin.

Frįgreišing og tilmęli skal altķš fylgja viš mįlinum, og hetta veršur skrivaš į blįtt pappķr, tķ so er gjųrligt at sķggja, at hetta er til landsstżrisfund, og hetta skjališ er bert roknaš til innanhżsis nżtslu.

Fundurin er so tżsdag, og har veršur hvųrt mįliš tikiš fyri seg, har iš viškomandi landsstżrismašur, iš eigur mįliš, leggur mįliš fram og greišir frį tķ, og har er mųguligt, at deildarleišarin er viš į fundi, um mįliš krevur nęrri frįgreišing. Viškomandi landsstżrismašur sigur so sķna stųšu ķ mįlinum. Mįliš kann blķva samtykt, men taš kann ķ onkrum fųri vera onkur, iš heldur, at mįliš er ov illa upplżst, ella mįliš er soleišis hįttaš, at onkur landsstżrismašur mį spyrja baklandiš, og onkur heldur, at taš įtti at veršiš samgongufundur, og ķ tķlķkum fųrum veršur mįliš śtsett.

Um so er, at ein landsstżrismšur ynskir at fįa mįliš śtsett, tķ hann ikki hevur havt tķš at seta seg inn ķ mįliš, so veršur hetta vanliga jįttaš.

Tį iš fundurin er av, veršur geršabókin skrivaš, og skrivaš veršur, hvat iš er samtykt.

Fastir fundir vara vanliga einar 2 - 3 tķmar. Sķšani veršur geršabókin skrivaš so skjótt sum gjųrligt aftan į fundin.

Geršabókin veršur sķšani śtbżtt til landsstżrismenninar dagin eftir. Tey mįl, iš hava veriš į landsstżrisfundi, verša stemplaš viš dagfesting, so taš sęst, at mįliš hevur veriš į landsstżrisfundi.

Hetta er so manngongdin viš teimum regluligu fundunum. Onkuntķš vķsir taš seg, at taš eru so nógv mįl į skrįnni, at ikki er gjųrligt at avgreiša ųll mįlini, og tį er neyšugt viš einum eykafundi. Helst er taš, tį iš mįl skulu ķ lųgtingiš, tį iš lųgtingiš er saman.

Onkuntķš kunnu fundir ķ landsstżrinum knappliga stinga seg upp, t.d. tį iš taš er okkurt mįl, sum hastar og skal višgerast beinanvegin.

Tį iš avgeršir skulu takast į landsstżrisfundi, og allir eru samdir, so veršur skrivaš "samtykt" ķ geršabókina, men um t.d. ein landsstżrismašur er ósamdur, so veršur ikki atkvųtt, so veršur skrivaš, at mįliš er samtykt, men at tann įvķsi landsstżrismašurin ikki tók undir viš mįlinum. Teir kunnu eisini, um teir ynskja taš, koma viš eini višmerking til geršabókina.

Vanligt er, at ųll skjųlini, iš eru ķ mįlinum, hava taš j.nr., sum mįliš į skrįnni hevur.

Tį iš mįl hava veriš į landsstżrisfundi, verša tey stemplaš og latin aftur til viškomandi deild, sum hevur sent tey į landsstżrisfund.

Geršabókin hjį landsstżrinum er ein beslutningsprotokoll, tó veršur taš soleišis, at aftan į ólavsųku er landsstżriš ikki longur eitt kollegium, og tį fer geršabókin allarhelst at verša fųrd sum referat, tķ tį er taš ikki neyšugt at atkvųša, tį taš ikki longur er soleišis, at meirlutin av landsstżrinum ręšur, tį krevst taš bert ein vanlig politisk semja.

Um so er, at landsstżriš hevur sent eitt mįl til fķggjarnevndina sbrt. § 44, 2 ķ stżrisskipannarlógini, og nevndin hevur felt ella samtykt umsóknina, er taš soleišis, at um mįliš er samtykt av fķggjarnevndini, so kemur taš ikki aftur į landsstżrisfund, men

er taš broytt į einhvųnn hįtt, so eigur taš at koma aftur į landsstżrisfund, įšrenn taš kann fara śtaftur.

Aftanį, at Jalgrim Hilduberg var lišugur viš frįgreišingina, varš avtalaš, at limirnir ķ landsstżrismįlanevndini fara śt ķ Tinganes at hyggja ķ geršabųkurnar hjį landsstżrinum, og hetta veršur kl. 13.30.

Jalgrim Hilduberg fór sķšani av fundi.

Ķ sambandi viš hetta mįliš ynskti Heini O. Heinesen, at alt mįliš višv. bygnašarbroytingunum veršur kannaš, og ynskti eisini at kanna, hvussu mįliš varš reist, og hvķ bķšaš varš at senda umsókn til aftanį, at tingiš var fariš heim, ķstašin fyri at leggja mįliš fyri tingiš saman viš hinum eykajįttanunum.

Fundurin lokin kl. 11.30 viš avtalu um at hittast ķ landsstżrinum kl. 13.30.

Kl. 13.30 mųttust limirnir śti ķ Tinganesi, har j.nr. 300-2/96 og 2500-19/96 višv. bygnašarbroytingunum ……………………………………… vóršu gjųgnumgingin.

Beinta Festirstein
skrivari

Skjal 22

Tórshavn, 11. september 1995

Lagmand Edmund Joensen
Tinganes
100 Tórshavn

På baggrund af den seneste uges medieomtale af mine ansęttelsesforhold må jeg konstatere, at den opgave, jeg er blevet ansat til at varetage, er blevet en brik i det fęrųske indenrigspolitiske spil.

Det er min opfattelse, at gennemfųrelsen af reorganiseringsopgaven forudsętter en bred og entydig tilslutning fra landsstyret. Jeg har mine alvorlige tvivl om, hvorvidt denne tilslutning er til stede.

Endvidere kan jeg konstatere, at der tilsyneladende er ved at brede sig den opfattelse i offentligheden, at ęndringerne i organisationsforholdene vil kunne gennemfųres med et minimalt brug af ressourcer.

Heroverfor er det min vurdering, efter nogle måneders arbejde med oplęg til ęndret organisation, at en yderligere indsats af administrative ressourcer kan vęre nųdvendig for at få projektet til at lykkes.

Yderligere må jeg konstatere, at stillingen som direktųr fortsat er belastet med en rękke opgaver, der burde ligge hos en ministersekretęr.

Da jeg således ser ganske betydelige forskelle mellem de rammer, som jeg, landsstyret og omverdenen anser for nųdvendige for en gennemfųrelse af reorganiseringsopgaven, skal jeg anmode om, at jeg snarest bliver lųst fra opgaven som direktųr for landsstyrets administration.

Finn Norman Christensen
(sign.)

Skjal 23

FŲROYA LANDSSTŻRI
Tórshavn, 18. september 1995

 

Finn Norman Christensen, forstjóri
Tinganes
Tórshavn

Ķ skrivi, dagfestum 11. september 1995, hava tygum m.a. fųrt fram, at reorganiseringin af landsumsitinini krevur breiša undirtųku frį landsstżrinum, men at tygum vegna umtalu ķ fjųlmišlunum ķ seinastuni ivast ķ, um neyšuga undirtųkan longur er til.

Alt landsstżriš umrųddi bręviš į fundi tann 12. ķ hesum, og var full semja um at boša frį, at eitt samlaš landsstżri framvegis stendur aftan fyri reorganiseringina af landsumsitingini, og metir landsstżriš hetta arbeišiš lķka tżdningarmikiš nś, sum tį iš tygum vóršu settur ķ starviš.

Semja var eisini um, at lųgmašur fęr heimild til at avgreiša lųnarvišurskifti tygara.

(sign.) Edmund Joensen
lųgmašur

(sign.) Andreas Petersen,landsstżrismašur (sign.) Jóannes Eidesgaard, landsstżrismašur
(sign.) Óli Jacobsen, landsstżrismašur (sign.) Sįmal P. ķ Grund, landsstżrismašur
(sign.) Eilif Samuelsen, landsstżrismašur (sign.) Ivan Johannesen, landsstżrismašur

 

 Skjal 24

ANSĘTTELSESKONTRAKT

§ 1. Ansęttelsesperiode
Fęrųernes Landsstyre ansętter Finn Norman Christensen som direktųr for Landsstyrets administration for en ét årig periode fra den 1. juni 1995 til den 31. maj 1996. Ansęttelsesperioden kan forlęnges ved gensidig aftale mellem parterne.

§ 2. Ansvar og kompetence
Det påhviler direktųren at lede Landsstyrets administration under iagttagelse af lovgivningens regler og de af Landsstyret faslagde administrativer forskrifter.

Direktųren skal udarbejde forslag til ęndring af Landsstyrets administration med henblik på tilpasning af administrationens opbygning til den ęndrede styrelseslov, hvor Landsstyret overgår fra kollegialt ansvar til individuelt ansvar for hver enkelt landsstyremedlem.

Udover arbejdet med ęndring af Landsstyrets administration skal direktųren også deltage i gennemgangen af den ųvrige virksomhed på Fęrųerne.

Direktųren kan ansętte og afskedige personale i Landsstyrets administration og fastsętter personalets arbejdsområder og befųjelser.

Tórshavn, den 20. des. 1995

(sign.) Edmund Joensen / Sśsanna Danielsen
for Landsstyret

(sign.) Finn Norman Christensen
direktųren