42 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar
"Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven"
Skjal 1
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 66 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000 som ændret ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 som ændret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse1,2:
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig på Færøerne.
§ 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 2 a. Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af
19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse
af kontrollen ved de fælles grænser.
Stk. 2. Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet
Schengenkonventionen.
§ 2 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3.3 Udlændinge, der har
opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et4 Schengenland,
har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Færøerne i medfør af
Schengenkonventionens artikel 5, stk. 3.
§ 3.5 Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, kan indrejse og opholde sig på Færøerne i indtil 3 måneder fra indrejsen. I dette tidsrum fradrages dog den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Har udlændingen opholdstilladelse i Grønland, Danmark, eller et andet nordisk land, fradrages dog alene den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne. Det tidsrum, hvori en udlænding efter 1.-3. pkt. er fritaget for visum, kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 3 måneder.
§ 3 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 4.6 Andre udlændinge
skal have visum til Færøerne for at indrejse og opholde sig på Færøerne. Det
samme gælder udlændinge, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udlændinge må ikke opholde sig på
Færøerne ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.
Stk. 3. Visum kan gives til en eller flere indrejser med ret til indtil i alt
3 måneders ophold inden for et nærmere fastsat tidsrum. I de nævnte 3 måneders ophold
fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på
Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Har udlændingen
opholdstilladelse i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land, fradrages dog
alene den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på
Færøerne. Et visum kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 3 måneder ud over
det i pkt. 1. 3. angivne tidsrum.
§ 4 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 4 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 5.7 Ikke-nordiske udlændinge
må kun opholde sig på Færøerne ud over de i §§ 3 og 4 angivne tidsrum, såfremt
de har opholdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre
fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos
forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdstilladelse på Færøerne.
§ 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på
Færøerne til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse på
Færøerne til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli
1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre
tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende
overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. En
ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 1.
Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har
opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et andet land eller på grund af
længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har
nærmere tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen
må antages at kunne opnå beskyttelse.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som
ikke befinder sig på Færøerne, såfremt Færøerne på grund af udlændingens tidligere
længerevarende lovlige ophold på Færøerne, på Færøerne boende nære slægtninge
eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende
beskyttelse.8
Stk. 5. Til en udlænding, der er afvist eller udvist fra Færøerne i
henhold til § 48 a, stk. 1, gives der kun opholdstilladelse efter stk. 4.
§ 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på Færøerne til:
En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.
En udlænding over 25 år, som samlever på fælles bopæl i
ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende
person over 25 år, der
a) har dansk indfødsret
b) har statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige
c) har opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år.
Mindreårigt barn af en på Færøerne fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.
Forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse på Færøerne til andre udlændinge:
1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person.
2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse af Færøerne, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.
5)-6) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den på Færøerne boende persons eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal
betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren
og godtgør at være i stand hertil.
Stk. 4. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 2, litra d, og
efter stk. 2, nr. 7, når den på Færøerne boende person ikke har dansk
indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller har
opholdstilladelse efter § 7, og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4,
skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge
ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr.
4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den på Færøerne
boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand
hertil. Har den på Færøerne boende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i
Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7, kan
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor,
betinges af, at den på Færøerne boende person, som det påhviler at forsørge
ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den på Færøerne boende
person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige
eller opholdstilladelse efter § 7, skal opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 7,
medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den på Færøerne boende
person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.
Stk. 5. Har en på Færøerne boende person (garanten) påtaget sig at
forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov
for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal Almanna- og Heilsustyrid
pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af Almanna- og
Heilsustyrid inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige
skatter.
Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 29, kan kun indgives af personer, der opholder sig på Færøerne
eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1. Ved behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan akterne, der er indgået i sagen om
opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, indhentes uden ansøgerens samtykke.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr.
1, 3, 4 og 7, skal være opnået inden indrejsen på Færøerne. Efter indrejsen kan
ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre
ganske særlige forhold taler derfor.10 Har udlændingen på
tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3
eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 9, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3,
eller stk. 2, nr. 7, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning,
medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 8.11 Kan en ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, indgives på Færøerne, jf.
stk. 7, og opholder ansøgeren sig på Færøerne på tidspunktet for ansøgningens
indgivelse, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7,
på grundlag af samliv på fælles bopæl i ægteskab kun gives, såfremt ansøgeren på
tidspunktet for ansøgningens indgivelse har lovligt ophold på Færøerne i medfør af
§§ 1, 3 eller 4 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, eller
såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7,
kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål
med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforhold er at opnå
opholdstilladelse.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra b-d, og efter stk. 2,
nr. 7, når den på Færøerne boende person ikke har dansk indfødsret, kan kun
gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne
mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grønland,
Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i
øvrigt taler derfor.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, nr. 1 og 7,
skal medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor på
Færøerne, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, kan, såfremt væsentlige hensyn taler herfor,
betinges af, at den på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen
bolig af rimelig størrelse.
Stk. 12. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor på Færøerne, er i
stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4. Indenrigsministeren fastsætter
efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om, hvornår det kan
anses for godtgjort, at den person, der bor på Færøerne, er i stand til at forsørge
ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og om landsstyrets udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 13. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en udtalelse om den på Færøerne boende persons
boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Færøernes
landsstyre kan til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. sammenholde oplysninger
fra folkeregistret på Færøerne med oplysninger, som indhentes fra de offentlige
byggemyndigheder, med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af
beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse.
Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre
nærmere regler om, hvornår det anses for godtgjort, at den person, der bor på
Færøerne, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 11, samt om Færøernes
landsstyres udtalelse efter 1. pkt.
§ 10. Uanset bestemmelserne i §§ 7 og 9 kan der kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse på Færøerne,
hvis udlændingen uden for Færøerne er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på Færøerne,
hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 4,
hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen, eller
Stk. 2. Til udlændinge, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32, stk. 1, kan opholdstilladelse på Færøerne gives efter reglerne i § 7, medmindre særlige grunde taler derimod. Endvidere kan opholdstilladelse på Færøerne undtagelsesvis gives efter § 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 gives
med henblik på varigt eller midlertidigt ophold på Færøerne. En opholdstilladelse kan
tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt
ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen
efter § 19.
Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9,
stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere
end de sidste 3 år, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter
ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende
taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
under sit ophold på Færøerne inden for en af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7, og
ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.
Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-612. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter de danske regler for regulering af beløbet, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 8. Landfogeden foranstalter registrering i folkeregistret på Færøerne af opholdsgrundlag for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse på Færøerne efter §§ 7 og 9 eller fritages for opholdstilladelse på Færøerne efter § 5, stk. 2. Registreringen sker ved meddelelsen af opholdstilladelsen eller fritagelsen herfor.13,14
§ 12. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om opholdstilladelser på Færøerne, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Kapitel 2
Arbejde
§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse på
Færøerne for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre
tjenesteydelser på Færøerne. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på
færøsk registreret skib15, der som led i rutefart eller i
øvrigt regelmæssigt ankommer til færøsk havn16.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes
landsstyre nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til
arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne:
Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne.
Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 7.
Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2.
Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en på Færøerne boende person.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at andre udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne.
§ 15. Der kan knyttes betingelser til en
arbejdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes
landsstyre nærmere regler om arbejdstilladelser på Færøerne, herunder om
tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en
tilladelse.
§ 16. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Den, der beskæftiger en udlænding, skal på begæring meddele vedkommende
myndighed de nødvendige oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt
på Færøerne.
Kapitel 3
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser
§ 17. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder,
når udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne. Tilladelsen bortfalder endvidere,
når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 6 på hinanden følgende
måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år på
Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig
uden for Færøerne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum
medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet
herfor.
Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke
skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af § 7, ophører
først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller
har opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et tredje land.
§ 17 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 18. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan inddrages:
Når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter § 7, var urigtigt eller ikke længere er til stede.
Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt udlændingen har opnået
opholdstilladelsen ved svig.
Stk. 3. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid
inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på baggrund
af omstændigheder, der på Færøerne kunne medføre udvisning fra Færøerne efter17 kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbindelse med
konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et18 Schengenland.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 5. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder
bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, skal der tages
særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af
samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7, har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. på Færøerne.
§ 20. Er der i medfør af § 7 givet opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der er kommet til Færøerne som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt Grønland, Danmark eller et tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.
§ 21. En arbejdstilladelse på Færøerne bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse på Færøerne bortfalder eller inddrages.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 kan udvises fra Færøerne, hvis
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændingen efter den for Færøerne gældende lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 191 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændingen efter § 59, stk. 5,19 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændingen efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, § 224, jf. §§ 216 og 222, og § 225, jf. §§ 216 og 222, samt § 237, § 245, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, § 276, jf. § 286, §§ 278-284, jf. § 286, og § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 3 år, kan udvises fra Færøerne
af de grunde, der er nævnt i § 22,
hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24. Andre udlændinge kan udvises fra Færøerne
af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23,
hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 25. En udlænding kan udvises fra Færøerne, når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises fra Færøerne, hvis
udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 276-284 eller den færøske lagtingslov om told § 31, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,
udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2. Efter indrejsen på Færøerne kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises fra Færøerne, hvis:
Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.20
Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til hjemrejsen.21
Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne.
§ 25 b. En udlænding kan udvises fra Færøerne, hvis udlændingen opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse.
§ 26. Ved afgørelsen om udvisning fra Færøerne skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
udlændingens tilhørsforhold til det færøske samfund, herunder om udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske ung,
varigheden af udlændingens ophold på Færøerne,
udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
udlændingens tilknytning til på Færøerne boende personer,
udvisningens konsekvenser for udlændingens på Færøerne boende nære familiemedlemmer,
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller Grønland, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2. En udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-6, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
§ 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3.
pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding
til folkeregisteret på Færøerne eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er
indgivet på Færøerne, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på
Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra
tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.22
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt
opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen.
Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller
omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de
tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte
opholdstilladelse.
Stk. 5. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke
for lovligt ophold.
Stk. 6. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for
en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i
stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og Indenrigsministeriets afgørelser om udvisning fra Færøerne efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Indenrigsministeriet eller Udlændingestyrelsen.
Kapitel 5
Afvisning
§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, og en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på Færøerne, kan afvises ved indrejsen på Færøerne fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:
Hvis udlændingen har indrejseforbud til Færøerne og ikke har visum hertil, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.
Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.
Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.23
Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.24
Stk. 2. Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen eller De Europæiske Fællesskaber, skal afvises ved indrejsen på
Færøerne fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter
bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6
Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, eller
en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på
Færøerne, kan afvises ved indrejsen på Færøerne fra Grønland, Danmark
eller et andet Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog
stk. 6. En statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige kan dog kun afvises
efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikkenordisk land, jf. §
39, stk. 4.
Stk. 4. En udlænding, der ikke er statsborger i Finland, Island, Norge
eller Sverige26, kan afvises ved indrejsen på
Færøerne, hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i
Grønland, Danmark eller det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages
at ville rejse.
Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter
indrejsen på Færøerne.27
Stk. 6. Afvisning efter stk. 1-5 må dog ikke ske, hvis
udlændingen i medfør af Schengenkonventionens artikel 5, stk. 2, har opnået særlig
tilladelse til at indrejse på Færøerne.28 Har
udlændingen efter § 2 b, stk. 3, 2. pkt., ret til at rejse igennem Færøerne,
kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-5.
Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning
en opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl
på Færøerne bortfalder efter § 40, stk. 8, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-4
afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen på Færøerne.
Stk. 8. En udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, kan uanset
bestemmelserne i kapitel 1 afvises fra Færøerne, såfremt det findes påkrævet
af hensyn til statens sikkerhed.
Stk. 9. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes
landsstyre fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 29. (Ophævet)
Kapitel 5 a
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning
§ 30. En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5
ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, skal udrejse af Færøerne.
Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for
udrejsen. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre
nærmere regler herom.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding
videregiver Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle
akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7,
til politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse på Færøerne efter
§ 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.
§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den
pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951,
artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til et sådant land.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt de
i § 7, stk. 2, nævnte forhold foreligger. Dette gælder dog ikke, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller
hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at
frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
§ 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en
udlænding udvises fra Færøerne, medfører, at udlændingens visum til Færøerne og
opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på
ny må indrejse og opholde sig på Færøerne (indrejseforbud). Indrejseforbudet kan
tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller
udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet fra udrejsen eller
udsendelsen.
Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter
§§ 22-24 meddeles for
3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed,
5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra
Færøerne efter § 22, nr. 4-6, meddeles dog for mindst 5 år.
Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter
§ 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra
Færøerne efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 1 år.
Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer
udlændingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbudet og om strafansvaret
ved overtrædelse heraf.
Stk. 6. Et indrejseforbud til Færøerne bortfalder, såfremt den pågældende
under de i § 10, stk. 2, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse på
Færøerne efter §§ 7 eller 9.
Stk. 7. Et indrejseforbud til Færøerne meddelt en statsborger i Finland,
Island, Norge eller Sverige kan senere ophæves, såfremt ganske særlige grunde taler
derfor.
§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på
Færøerne, beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse og beslutning
om udvisning fra Færøerne efter §§ 25 a eller 25 b skal indeholde en frist for
udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 3, 1. pkt. Meddeles
en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, opholdstilladelse på
Færøerne, skal afgørelsen herom indeholde en frist for udrejse af Danmark.
Stk. 2. Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 a, stk. 3,
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, kan
udlændingen pålægges at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny
udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,
efter at Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl på Færøerne efter
§ 53 a, stk. 3. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende
tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i
Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne, eller hvis
udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne, 1 måned.
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., inden 7 dage
efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive på
Færøerne, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten29
er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne
eller hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne. Opretholdes afgørelsen,
fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Indgives der ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9,
stk. 2, nr. 2, inden 10 dage efter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag på
opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har dette opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen. En sådan ansøgning har ikke opsættende virkning, hvis
udlændingens asylsag er afgjort af Udlændingestyrelsen efter § 53 a, stk. 3,
og udrejsefristen er overskredet.
Stk. 5. Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 a,
stk. 3, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning.
Stk. 6. Indbringes en afgørelse truffet af indenrigsministeren efter § 9,
stk. 2, nr. 2, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller
udlændingens udrejsefrist er overskredet.
Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller
§ 9, stk. 2, nr. 2, har ikke opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning
herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke
opsættende virkning.
Stk. 8. Er udvisning fra Færøerne sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen
til straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra
hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant
behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig
dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra
dommens forkyndelse.
Stk. 9. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, jf.
§ 10, stk. 2, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende
virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.
Stk. 10. Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at
indrejse på Færøerne.
Stk. 11. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).
§ 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises eller afvises fra Færøerne30 eller udsendes af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at udlændingen skal:
deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet,
stille en af politiet fastsat sikkerhed,
tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse og
give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt
udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 6, eller
politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.
§ 35. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning fra Færøerne kan fuldbyrdes, og når:
Udlændingen ikke har fast bopæl på Færøerne, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22-24.
Udlændingen er indrejst på Færøerne i strid med et indrejseforbud til Færøerne.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning fra Færøerne. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på Færøerne.
§ 36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning eller for udvisning efter
§§ 25 a og 25 b fra Færøerne31 eller for
udsendelse af Færøerne af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5
i øvrigt ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, kan politiet bestemme, at den
pågældende skal frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl på Færøerne, kan den
pågældende alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning fra Færøerne
efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne
efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling efter den i § 53 a,
stk. 3, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering
frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens
tilstedeværelse på Færøerne under asylsagsbehandlingen, medmindre de i
§ 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.
Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke
efterkommer landfogedens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 6.
En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i
medfør af § 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen udebliver fra en
afhøring ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.32
§ 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36,
skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter
frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten på Færøerne,
der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte
opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse
af en anholdelse efter den færøske retsplejelovs kapitel 69, regnes fristen fra
tidspunktet for anholdelsen.33
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for
frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter
reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet
på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i
kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af
retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af
§ 36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne
bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36,
stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre
udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet
skal endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med
hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation på Færøerne eller i Danmark
eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse på Færøerne efter
§ 7, med en repræsentant for Færøsk Røde Kors.
Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse
af beslutning om afvisning eller udvisning fra Færøerne34
eller udsendelse af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har
ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5.
Stk. 6. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 37 a. Den færøske retsplejelovs § 758, stk. 1,
1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en
udlænding, der frihedsberøves i medfør af § 36.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs §§ 773-776 og 778 finder
tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37,
jf. § 36, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin
frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på
anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs § 770, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en
udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte
(isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov
kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne.
Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet
hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om
isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan
medføre for den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller
psykiske svagelighed.
Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives til retten på
Færøerne. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs
kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af
beslutning om isolation. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes,
fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af
isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist
kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation
må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37,
fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1
og 2 er opfyldt. Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet
beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens
fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke
opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37,
jf. § 36, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på
anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne
lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne,
modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder
sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den
beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse på
Færøerne efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en
repræsentant for Færøsk Røde Kors.
Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er
opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede
underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov
kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne,
træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal
den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i
henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på
Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse.
Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller
krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring
efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men
ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at
politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges
retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af
§ 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning.
§ 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37,
jf. § 36, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene
inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende
brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne
lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne,
eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.
Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller
hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36,
har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, indenrigsministeren,
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse
på Færøerne efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret
brevveksling med Færøsk Røde Kors. Den færøske retsplejelovs § 772,
stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal
spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til
afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks
underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov
kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne,
træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af
§ 37, skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af
hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en
tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg
for udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse. Afsenderen
eller adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten
til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af
§ 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 f. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 7
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.
§ 38. Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol på Færøerne finde sted i
medfør af Schengenkonventionens artikel 6.
Stk. 2. Ind- og udrejsekontrol på Færøerne må ikke finde sted ved
grænsen til Grønland, Danmark eller et andet Schengenland. Dog kan der
undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens
artikel 2, stk. 2.
Stk. 3. Indrejse på og udrejse af Færøerne over grænsen til et land, der ikke
er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af
Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt., alene finde sted ved de
grænseovergangssteder på Færøerne (havne og lufthavne), der efter
forhandling med Færøernes landsstyre er godkendt af indenrigsministeren, og alene
inden for disses åbningstid. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes
landstyre fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som
grænseovergangssted.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes
landsstyre fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol på Færøerne,
herunder om udenlandske besætningsmedlemmers ophold på Færøerne, om på- og
afmønstring på Færøerne af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter,
der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5. I forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol på Færøerne
efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre
lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig indrejse på
og udrejse af Færøerne ikke finder sted.
Stk. 6. Politiet kan standse et køretøj på Færøerne med henblik
på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er
indrejst ulovligt på Færøerne.
Stk. 7. Politiet kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden
rejselegitimation ved indrejse på eller udrejse af Færøerne eller ved afvisning
eller udvisning fra Færøerne. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og
anden rejselegitimation.
§ 39. En udlænding skal ved indrejse og under ophold på
Færøerne og ved udrejse af Færøerne være i besiddelse af pas eller andet dokument,
der efter indenrigsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet
eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse på eller udrejse af
Færøerne. Indenrigsministeren kan endvidere efter forhandling med Færøernes landsstyre
fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets
varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved indrejse på og udrejse af
Færøerne forevises for paskontrollen og under ophold på Færøerne på begæring
forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse på Færøerne fra Grønland,
Danmark eller et andet Schengenland eller udrejse af Færøerne til Grønland,
Danmark eller et andet Schengenland skal passet eller rejselegitimation ikke
forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan
grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at
udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold
på Færøerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i
Finland, Island, Norge og Sverige, der opholder sig på Færøerne, eller som indrejser
fra eller udrejser til Grønland, Danmark eller et andet nordisk land.
Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fritage andre
udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes
landsstyre regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der
ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument.
Rejselegitimationen kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske
statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov
kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig
på Færøerne. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring
stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger
i henhold til loven. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til
brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold,
som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen
at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse af Færøerne,
skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til
tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen af Færøerne
i øvrigt. Retten på Færøerne kan på begæring af politiet, hvis det
skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal
fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation35,
eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1
og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation36.
Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse,
der kan kæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål
har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder den færøske
retsplejelovs kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører
under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og
love.
Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde
medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse på
Færøerne ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens
indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges
udpantningsret.
Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages
forhør i retten, jf. den færøske retsplejelovs § 1018.
Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at
fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring,
hvis det skønnes fornødent. Den færøske retsplejelovs kapitler 71, 72 og 73 finder
anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der påtales af
statsadvokaten.
Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse på
Færøerne efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos
Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens
ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7. Tilsigelsen skal
indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige
tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
§ 40 a. Der kan optages fingeraftryk af en udlænding,
som søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2,
som søger om opholdstilladelse på Færøerne37 efter § 7, stk. 1 eller 2, og som kan afvises eller udvises fra Færøerne efter § 48 a, stk. 1, eller
som ikke søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af Færøerne, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på Færøerne på ny og ansøge om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en
udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den
pågældende eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan
registreres i det særlige edb-register, der føres af Rigspolitichefen og er oprettet i
medfør af den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3. Politiet og Udlændingestyrelsen
kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.
Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af
offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.
Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i
forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3
nævnte edb-register.
Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af fingeraftrykket i
registret.
Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte
edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller
elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget i forbindelse med efterforskningen
af lovovertrædelser.
Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til
politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan foretages, hvis
efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter vedkommende for Færøerne eller Danmark gældende lov kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller en efter vedkommende for Grønland gældende lov grov lovovertrædelse, der efter loven kan medføre idømmelse af frihedsberøvelse, og
søgningen må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret
til politiet til brug for en international efterlysning kan foretages under de i
stk. 7 nævnte betingelser.
Stk. 9. Afgørelse om søgning og videregivelse af oplysninger efter
stk. 7 og 8 træffes af retten ved kendelse eller, hvis afgørelsen træffes
af domstolene i Grønland, af retten ved beslutning. I kendelsen eller beslutningen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
søgning er opfyldt. Kendelsen eller beslutningen kan til enhver tid omgøres. Kendelsen
kan kæres efter reglerne i den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85 eller den
grønlandske retsplejelovs kapitel 6, § 22 a. Den færøske eller danske retsplejelovs
kapitel 62 og 63 eller den grønlandske retsplejelovs kapitel 5 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 10. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke
elektronisk eller manuelt videregive oplysninger fra registret vedrørende fingeraftryk,
der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i edb-registret, til udenlandske
udlændingemyndigheder.
§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der
søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, med henblik på
udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument eller med henblik på
udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 eller 2 kan registreres i det
særlige edb-register, der føres af Rigspolitichefen og er oprettet i medfør af den
danske udlændingelovs § 40 b, stk. 3. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende
registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren
fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders
registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.
Stk. 4. Personfotografi, der er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i
forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte
edb-register.
Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3
nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af personfotografiet i
registret.
Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3
nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding
manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget i forbindelse med
efterforskningen af lovovertrædelser.
Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til
brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international
efterlysning kan foretages under de i § 40 a, stk. 7, anførte betingelser. § 40 a, stk.
9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3
nævnte edb-register, kan uden udlændingens samtykke manuelt eller elektronisk
videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med
behandlingen af udlændingesager.
§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter38 § 9 kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
§ 41. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.
§ 42. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden
vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge på
Færøerne, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning
om deres ankomst og afrejse fra Færøerne. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne
forevises politiet.
Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til
opfyldelse af pligten efter stk. 1.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om
fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter
stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der
påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.
§ 42 a. Udlændingestyrelsen bestemmer efter forhandling med
Færøernes landsstyre, om en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
på Færøerne i henhold til § 7, skal tage ophold i Danmark på et indkvarteringssted
for udlændinge, der opholder sig i Danmark og har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i henhold til den danske udlændingelovs § 7. Den danske
udlændingelovs §§ 34-37 f, § 40, stk. 3, 6 og 7, § 42 a, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2-9, §§ 42 b-42 d, og § 43, stk. 1, 2 og 5, og
forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse. Påhviler det efter
denne lov en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., at udrejse af
Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf.
§ 33. Meddeles en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt.,
opholdstilladelse på Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den
fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. En udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1.
pkt., kan udvises af Danmark efter reglerne i den danske udlændingelov.
Stk. 2.39,40Indtil
en udlænding som nævnt i stk. 1 er overført til Danmark efter Udlændingestyrelsens
bestemmelse herom, jf. stk. 1, 1. pkt., får udlændingen udgifterne til underhold
på Færøerne dækket af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Har en
udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.,41
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til opholde sig på Færøerne, får
udlændingen udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er
nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke:
Hvis udlændingen har lovligt ophold på Færøerne i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse på Færøerne efter § 9.
Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en på Færøerne boende person, medmindre særlige grunde foreligger.
Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes.
Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 2, 1. pkt., gælder dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov for Færøerne om offentlig forsorg.
Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding
omfattet af stk. 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke
skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen
kan endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens underhold,
såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingestyrelsen kan
fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af udgifterne til underhold, herunder
fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.
Udlændingestyrelsens pålæg til en udlænding om at betale udgifterne til underhold
tillægges udpantningsret.
Stk. 5.42,43
Landfogeden drager omsorg for indkvartering på Færøerne af udlændinge som nævnt i
stk. 2, jf. stk. 3, og for dækning af de i stk. 2, jf. stk. 3 og 4,
nævnte udgifter til underhold. Landfogedens udgifter i medfør af 1. pkt. dækkes af
Udlændingestyrelsen.
Stk. 6.44 Landfogeden kan bestemme, at en
i stk. 2, jf. stk. 3, nævnt udlænding, uanset om den
pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold, skal tage ophold efter
landfogedens nærmere bestemmelse, om fornødent i Danmark.45
Stk. 7.46 Udlændingestyrelsen kan
bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 2, jf. stk. 3,
ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og
sundhedsmæssige ydelser, såfremt
udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. stk. 6,
udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse af Færøerne eller
politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 8.47 Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.
§ 42 b. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landstyre fastsætte regler om erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De herved forbundne udgifter afholdes af staten.
§ 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder
sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, 48 skal deltage i49 undervisning.50,51
Stk. 2. For andre udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet
af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, kan der tilrettelægges tilbud om
undervisning.52
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 42 d. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2-3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. En udlænding, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42
a, stk. 2, jf. stk. 3, må deltage i ulønnet humanitært arbejde
eller andet frivilligt arbejde.
Stk. 5-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 43. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings53
udrejse af Færøerne, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget
vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes
udgifterne foreløbig af statskassen.
Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller
luftfartøj, som har bragt en udlænding til Færøerne, samt dennes herværende
repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at sørge for
udlændingens udrejse af eller tilbagerejse fra Færøerne, såfremt
udlændingen bliver afvist efter reglerne i kapitel 554. De
har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede
besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller
luftfartøjet eller udsendelse af Færøerne. Indenrigsministeren kan efter forhandling
med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i
2. pkt. nævnte erstatning.
Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse
eller opholde sig på Færøerne, og den, der har beskæftiget en udlænding uden
arbejdstilladelse på Færøerne, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved
udlændingens ophold på og udrejse af Færøerne.
Stk. 5. Krav efter stk. 2-4 tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse ved indrejse på
Færøerne fra Grønland, Danmark eller et andet Schengenland.
§ 43 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 44. Indenrigsministeren kan efter forhandling med
Færøernes landsstyre fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum til
Færøerne og for ansøgninger, der indgives på Færøerne om opholds- og
arbejdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge betales et
beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas, jf. den for Færøerne
gældende paslovs § 4 a.
§ 45. Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne i forhold til visse lande og visse grupper af udlændinge.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§ 46. Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de
undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 5, §§ 46 a-49, § 50,
§ 50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 33, §
42 a, stk. 1, 1. pkt.,55,56
og § 53 a nævnte afgørelser, påklages til indenrigsministeren.57
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre
træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling
af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.
Stk. 4. I sager, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse efter denne lov, kan
Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den
pågældende sag. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes
landsstyre nærmere regler herom.
§ 46 a. Afgørelse om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 2, træffes af indenrigsministeren. I sager, hvor indenrigsministeren træffer afgørelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, indhenter indenrigsministeren en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den pågældende sag. § 46, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 46 b. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter
§ 7, stk. 4, behandles kun, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om
ansøgerens tilknytning til Færøerne.
Stk. 2. Vedkommende danske diplomatiske eller konsulære repræsentation skal
påse, at ansøgningen opfylder betingelsen i stk. 1, og kan afvise ansøgningen,
såfremt dette ikke er tilfældet. Beslutningen om afvisning kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§§ 46 c-46 d. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 47. Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske
rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren.
Stk. 2. Der kan efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren
og efter forhandling med Færøernes landsstyre gives danske diplomatiske og
konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum til Færøerne
og opholdstilladelse på Færøerne.58
§ 47 a. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og 59politiet kan udstede visum ved indrejsen på Færøerne samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig på Færøerne.
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen på Færøerne, jf. § 28, stk. 1-4, og afgørelse efter § 42 a, stk. 6, kan træffes af landfogeden. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 6 og 7, § 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-6 og 10, § 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-6 og 8, og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes af Rigspolitichefen eller landfogeden.60 De i 1. og 2. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til indenrigsministeren. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til indenrigsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 8, og landfogedens afgørelser efter § 42 a, stk. 6, kan ikke indbringes for indenrigsministeren.
§ 48 a. Påberåber en udlænding sig at være omfattet af
§ 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om61
afvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning fra Færøerne
efter § 25 b og i givet fald udsendelse af Færøerne.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7
behandles ikke, før der er truffet afgørelse efter stk. 1 og udlændingen i givet
fald er udrejst af Færøerne. Udlændingen må dog ikke udsendes til et land, hvor der er
risiko for forfølgelse af de grunde, der er nævnt i artikel 1 A i flygtningekonventionen
af 28. juli 1951, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant
land.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning
eller udvisning fra Færøerne62 og udsendelse af Færøerne,
skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse
med Færøsk Røde Kors. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes
landsstyre fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyrelsens
afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig på Færøerne, bekendt med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med Færøsk Røde Kors.
§§ 48 b-48 c. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 48 d. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 48 a kan påklages til indenrigsministeren. Klage har ikke opsættende virkning.
§ 48 e. Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om,
at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig på
Færøerne eller i Danmark under asylsagens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen
den pågældende som asylansøger.
Stk. 2. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk.
1, foretager politiet en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens
identitet, nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning.
Udlændingestyrelsen træffer herunder bestemmelse om udfyldelse af ansøgningsskema og
afhøring af udlændingen.
§ 49. Når en udlænding dømmes for strafbart forhold,
afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal
udvises fra Færøerne i medfør af §§ 2224. Træffes der bestemmelse om
udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf.
§ 32, stk. 1-3.
Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et
strafbart forhold, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter de i stk. 1
nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at
udlændingen skal udvises fra Færøerne med et nærmere angivet indrejseforbud.
Bestemmelserne i den færøske retsplejelovs § 723 a finder tilsvarende anvendelse.
Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der
kan påkæres efter reglen i den færøske retsplejelovs kapitel 85.
Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter den færøske retsplejelovs
almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i
stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den
pågældende.
§ 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, og som er udvist fra Færøerne ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
§ 50. Er udvisning fra Færøerne efter § 49,
stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om
udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning.
Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder
før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten
beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2. Straffelovens § 59, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er
indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke,
beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må
anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en
eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal
underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37
a-37 e finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter
reglerne i den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85.
§ 50 a. Er udvisning fra Færøerne sket ved dom,
hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68, 69 eller
70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en
afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der
indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af
udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at
udsendelse finder sted.
Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens
§§ 68, 69 eller 70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet
en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer
anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital63
spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens
helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten
udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes
ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske eller den danske
retsplejelovs kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles,
når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens
tilstedeværelse.
§ 51. Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en
udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, til Grønland, Danmark eller et andet
land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende
udvises fra Færøerne, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse,
der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning.
Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2. Er en udlænding uden for Færøerne idømt straf for en
lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have haft virkning på
Færøerne, kan der under de i §§ 22-25 b nævnte betingelser træffes bestemmelse
om udvisning fra Færøerne. Såfremt udlændingen har fast bopæl på Færøerne,
indbringes spørgsmålet til afgørelse ved retten på Færøerne. Sagen kan
fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52. Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten på Færøerne, hvis afgørelsen går ud på:
nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 3 eller 4,
bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse eller
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
udvisning fra Færøerne efter § 25 a af en udlænding,
som er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har fast bopæl på
Færøerne.64
b) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen,
der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort
redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.
Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse
om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om,
hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald,
afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om
sagen skal afvises eller udsættes.
Stk. 4. Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder den i
den færøske retsplejelovs § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes
der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge
udlændingen helt eller delvis at betale sagsomkostninger.
Stk. 6. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning,
medmindre retten træffer bestemmelse herom.
Stk. 7. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om
afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i den
færøske retsplejelovs kapitel 37.
§ 53. Flygtningenævnet består af en formand og et af
indenrigsministeren fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.
Stk. 2. Ved nævnets behandling af en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, medvirker
foruden formanden eller en af næstformændene 4 medlemmer, hvoraf 1 medlem beskikkes
efter indstilling fra Færøernes landsstyre, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra
Dansk Flygtningehjælp, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet og 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra udenrigsministeren.
Stk. 3. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets
arbejde m.v. i sager omfattet af § 53 a, stk. 1, sker i nævnets koordinationsudvalg, der
sammensættes som nævnt i stk. 2 og så vidt muligt består af faste medlemmer.
Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl på
Færøerne under henvisning til, at de i § 7, stk. 4, nævnte
betingelser ikke er opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene
alene.
Stk. 5. Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl på Færøerne åbenbart
må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene
alene.
Stk. 6. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af
Flygtningenævnet efter § 53 a, stk. 1, kan behandles af formanden eller en af
næstformændene alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin
afgørelse.
Stk. 7. Formanden og næstformændene skal være dommere. Medlemmerne
beskikkes af indenrigsministeren for en periode på højst 4 år. Genbeskikkelse kan finde
sted.
Stk. 8. Har et medlem forfald, kan der i særlige tilfælde udpeges eller
beskikkes et andet medlem. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog stk. 3:
Nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7.
Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse på Færøerne, der er givet efter § 7.
Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument.
65Udsendelse efter § 49 a af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse
på Færøerne efter § 7 til en udlænding, der opholder sig på Færøerne
eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 49
a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses afgørelsen
for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1
har opsættende virkning.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, efter at sagen har været forelagt for Dansk
Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, herunder
en sag om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, hvor
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for Flygtningenævnet.
Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal
indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.
Stk. 5. Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en
udlændings strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til
Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om
opholdstilladelse efter § 7 eller er omfattet af § 42 a, stk. 2,
2. pkt., jf. stk. 3.
§ 53 b. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser omfattet af § 53 a, stk. 1, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53 a, stk. 3. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.
§ 54. Indbringes en afgørelse omfattet af § 53 a, stk. 1,
for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med
oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der
påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens
oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om
tilvejebringelse af andre bevismidler.
Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens
afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter
§ 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der
ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under
Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om
genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse efter § 53 a, stk. 1, kan
Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan
fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne
være fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen.
§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat
for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt,
at den advokat, som udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet
nægte at beskikke den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i
stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende,
medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig
bekendt med det materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.
Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede
magter eller hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen
i stk. 3 fraviges i fornødent omfang.
§ 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, henviser en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, til behandling
efter § 53, stk. 2 eller 4-6.
Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har
udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og
4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 4-6, behandles på
skriftligt grundlag.
Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan
henvise en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, der skal behandles efter § 53,
stk. 2, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:
klagen må anses for grundløs,
der er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1 (statusændringssag),
sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, under henvisning til de i § 7, stk. 1 eller 2, nævnte betingelser,
sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument,
sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 til indrejsende familiemedlemmer til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (konsekvensstatussag), eller
forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.
Stk. 5. Sager, der er henvist til behandling på skriftligt
grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til mundtlig behandling.
Stk. 6. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst for den pågældende klager, være
gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.
Stk. 7. Nævnets afgørelser er endelige.
Stk. 8. Indenrigsministeren fastsætter Flygtningenævnets forretningsorden
efter forhandling med nævnet.
§ 57. Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand
om udvisning fra Færøerne af en udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en
beslutning om udvisning fra Færøerne indhenter anklagemyndigheden en udtalelse
fra Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte
udtalelser uden udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare
forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.
§ 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 3, 3. pkt., § 49, stk. 3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt., § 52, stk. 4, og § 55, stk. 1,66 gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. den færøske retsplejelovs kapitel 31.
§ 58 a. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 6, stk. 5, 1. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 1. december 1961.
Kapitel 8 a
Videregivelse af oplysninger i medfør af67 Schengenkonventionen m.v.
§ 58 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2.68 Fortrolige oplysninger, herunder
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må i det omfang, det følger af
Schengenkonventionen, videregives til myndighederne i et andet land, der er tilsluttet
Schengenkonventionen.
§ 58 c. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 58 d. Indenrigsministeren fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Schengenkonventionen.69
§ 58 e. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 58 f. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 58 g. Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, som uønsket til Schengeninformationssystemet, hvis den pågældende er udvist fra Færøerne i medfør af §§ 22, 23, 24, nr. 1, eller 25. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er udvist fra Færøerne i medfør af § 24, nr. 2, såfremt den pågældende er idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
§ 58 h. Udlændingestyrelsen forestår efter forhandling
med Færøernes landsstyre konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25.
Stk. 2. Finder Udlændingestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte
konsultationer, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes som
uønsket i Schengeninformationssystemet, sletter Rigspolitichefen den pågældende i
Schengeninformationssystemet.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 59. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til Grønland, Danmark eller et andet Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
Indrejser på Færøerne i strid med et indrejseforbud til Færøerne eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere for Færøerne gældende udlændingelove.
Opholder sig eller arbejder på Færøerne uden fornøden tilladelse.
Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til Færøerne gennem paskontrollen eller skaffer sig visum til Færøerne, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde på Færøerne.
Stk. 2. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år straffes
den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse på Færøerne eller
i strid med de for en sådan arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov
uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Er der ved en overtrædelse af stk. 2 opnået en økonomisk fordel,
kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt
hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at
indrejse eller opholde sig på Færøerne, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år. På samme måde straffes den, der for vindings skyld bistår en udlænding
med at indrejse på Færøerne med henblik på herfra at indrejse i Grønland,
Danmark eller et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt.
På samme måde straffes endvidere den, der for vindings skyld bistår en udlænding med
at indrejse i Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen vil blive
afvist eller tilbagesendt.
§ 59 a. Den, der bringer en udlænding til Færøerne,
straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse på Færøerne ikke
er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum til Færøerne, jf. § 39.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved indrejse fra Grønland,
Danmark eller et andet Schengenland.
§ 60. Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af
§ 34 eller § 42 a, stk. 6, givne pålæg, § 39,
stk. 1 og 3, og § 40, stk. 1-3,70 eller
tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes
med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der
udstedes i medfør af71 § 12, § 15, stk. 2,72 og § 38, stk. 4, kan der fastsættes straf af
bøde eller af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 61. Er en overtrædelse af loven begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 62. Sager om overtrædelse af loven behandles som politisager. Den færøske retsplejelovs kapitler 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63. Loven træder i kraft for Færøerne den
ZZ.XX.YYYY. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at enkelte bestemmelser i
loven ikke finder anvendelse ved bestemte grænseovergangssteder.
Stk. 2. Kongelig anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om ikrafttræden
for Færøerne af udlændingeloven ophæves.
Stk. 3. § 10, stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 3, gælder for alle sager, hvor ansøgning
om opholdstilladelse på Færøerne er indgivet inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
Stk. 4. Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder
anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans inden den 1. oktober 2000.
§§ 64-66. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 67. De forskrifter, der er udstedt efter den danske
udlændingelov, gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. De forskrifter, der er udstedt efter anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om
ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, gælder fortsat for Færøerne.